Original subtitles

PERSONER OG SCENARIER BLEV FILMET HEN OVER TO ÅR

UNDER EN IGANGVÆRENDE EFTERFORSKNING

FØRSTE DEL UOPRETTELIGT PERVERTERET

Cellegang C er vores beskyttelsesarrest

for dømte sexforbrydere.

Det dækker alt fra voldtægt og seksuelle overgreb...

SHERIF RON BROWN CRAWFORD COUNTY

...mod voksne eller børn. De er her.

De er blevet dømt og skal overflyttes til Arkansas' statsfængsel.

RON BROWN VAR CHEF FOR KRIMINALEFTERFORSKNING I ALMA.

De afskærmes fra de andre indsatte.

Selv om det er et fængsel, er der stadig æresbegreber.

Disse indsatte er ikke velkomne blandt de andre.

Jeg forstår ikke sexforbrydelser og slet ikke mellem en voksen og et barn.

Hvordan kan en voksen være seksuelt tiltrukket af et barn?

Jeg tror ikke, at de kan rehabiliteres.

Andre delstater har programmer for dem,

men hvis man er seksuelt tiltrukket af et barn,

er man nok uopretteligt perverteret.

-Hvad har du der, Morgan? -En cykel.

-En cykel? -Ja.

-Er det din første cykel? -Ja, fra Walmart. Den er stor.

-Ja. Der er støttehjul på. -Ja.

Skal jeg køre på den lige nu?

Mor tager et billede, før du slår dig selv ihjel.

Vi var i militæret

og kom til Arkansas i 1993, da vi forlod militæret.

Vi tog hertil. Vores familie boede her.

Både hans og min familie boede her, så vi ville flytte hjem igen.

Vi havde været væk næsten ti år.

MORGANS MOR

Vi ville være, hvor vores familier boede.

-Kan du lide din cykel? -Ja.

Godt så.

Vi flyttede til Ozark.

Vores familier boede i Alma, Dyer og Fort Smith,

og jeg ville være hjemmegående husmor.

Jeg ville være hjemme med børnene og være en del af deres liv.

De skulle ikke i daginstitutioner, så jeg blev dagplejemor i mit eget hjem.

På den måde supplerede vi indkomsten, mens jeg var hjemme med mine børn,

så jeg var dagplejemor og passede børn i hjemmet hver dag.

Film mig.

Drej rundt, Brandon. Du ligner en bondedreng.

Jeg passede børn i weekenden og om aftenen, så det var hårdt.

Og i maj 1995

passede jeg ikke længere børn om aftenen og i weekenden,

da jeg ville tilbringe mere tid med mine børn.

Putter du den på hovedet?

-Hvor højt elsker du mig? -Jeg elsker dig.

-Hvor højt? -Meget fint.

Den her lille pige havde en rungende latter.

Da hun gik i første klasse,

ville hun gerne starte til løbetræning.

Vi udfyldte papirerne og sendte dem tilbage til skolen,

og så havde de første løbetræningsdag.

Hun kom rasende hjem og sagde: "Ved I, hvad de tvinger én til?

"Jeg skulle løbe udenfor, og jeg svedte." Hun brød sig ikke om at løbe eller svede.

Så hun droppede det og startede til spejder,

for der kunne de sidde indenfor og lime ting.

-Mor. -Hvad?

Hej. Må vi male med tuscher nu?

-Se. -Rottetøs. Du ligner en rotte.

Hej.

Du ved, håb er et tankesæt,

så jeg vil gerne tro på,

at vi finder Morgan i live og i god behold.

RUSSELL WHITE POLITIMESTER, ALMA POLITI

Men jeg er også realist ligesom de fleste politifolk.

Ligesom Colleen.

Sandsynligheden for ikke at finde hende i god behold er højere.

Procentdelene ændrer sig en smule undertiden,

men det gør vi nok ikke. Men det sker jo.

Det er ikke umuligt, så håbet er der.

Og en anden ting er,

at man skal tænke på konsekvenserne, hvis vi finder hende i god behold i live.

Der vil stadig være konsekvenser.

Der har nok været andre ofre, eftersom vi ikke har opklaret sagen,

og der vil komme flere.

Så det bliver en prioritet

for at undgå andre ofre både inden for og uden for vores distrikt.

-Jeg har den. -Første base!

PRIVATOPTAGELSER

Sving!

Grib den! Kom så!

Det hele startede en fredag aften på en baseballbane i centrum af Alma.

Den lå tæt på politistationen.

Det var en helt almindelig fredag.

Jeg elsker dig

Vi stod op og spiste morgenmad, og så ankom dagplejebørnene.

Vi havde planlagt nogle aktiviteter, og de små børn malede.

Jeg husker især, at vi lavede ostesandwicher til aftensmad,

for mine børn elsker dem, og vi skulle mødes med vores venner.

De havde inviteret os med til at se deres barn spille baseball i Alma.

Børnene spiste aftensmad, og jeg husker især...

...at Morgan bad om en sandwich til...

...og jeg havde ikke tid,

og hun spiste ikke meget, så jeg tænkte, det var unødvendigt,

og jeg lavede den ikke.

Det går mig stadig på.

De andre børn blev hentet kl. 17, og jeg gav mine børn et bad.

Morgan og jeg gjorde klar til kampen, mens de to små skulle hjem til bedstemor.

Jeg kunne ikke have dem alle med, så de blev sat af hos bedstemor,

og så tog vi med vores venner hen til kampen.

Kampen var blevet aflyst

på grund af regn, så flere kampe skulle indhentes,

og det var lidt sent for børn på den alder.

Det er en lille bane med et dobbelthegn hele vejen rundt.

Der er to små tribuner. En ved første base og en ved tredje base.

Den ligger ved to små parkeringsområder, og der er hverken boder eller toiletter.

Vi blev nær det ene parkeringsområde og ventede på, at kampen sluttede.

Da den sluttede, satte vi os på tribunen ved første base.

Colleen var der. De så en vens barn spille baseball.

Jeg vil ikke sige, at Morgan var meget genert,

men situationen var uvant, så hun sad hos sin mor.

Nogle andre børn ville have hende med ud at lege.

Morgan sad hos mig. Hun var seks år gammel.

Hun var en smule genert og stille.

Hun ville ikke lege med dem. Hun ville bare sidde hos mig.

Hun blev ved med at binde mine sko op, og jeg sagde i sjov:

"Hold da op. Hvordan gik det dog til?" Og så grinede hun løs.

Hun syntes, at det var så sjovt.

De to børn løb lidt frem og tilbage.

På et tidspunkt lader Colleen hende lege med dem.

Lige inden kampen sluttede, kom de tilbage og bad hende komme og lege.

De spurgte, om hun ville fange ildfluer, og hun ville gerne med.

Det var første gang, at hun gerne ville, og jeg sagde nej.

Det var for sent og for mørkt,

men hun blev ved med at spørge.

Jeg tænkte på de gange, hvor folk havde sagt,

at jeg var for overbeskyttende.

At jeg skulle give plads til at lade mine børn have lidt frihed.

Jeg fulgte dem til skolebussen hver dag og hentede dem igen.

Det var lige nede ad vejen, men det virkede som det rette at gøre.

Så jeg tænkte lidt på, at jeg var overbeskyttende.

Mine venner sagde, at børn altid legede der.

Det var helt trygt.

Og børn havde leget løs. De løb frem og tilbage.

Der var et dobbelthegn rundt om, og der var hverken boder eller toiletter.

Der holdt nogle biler parkeret og en række biler længere oppe,

og vi kunne tydeligt se alt til venstre for os.

Vi kiggede på banen, og parkeringspladserne var til venstre,

og der fik jeg en følelse af, at noget var galt.

At noget var forkert.

Det var bare...

Og jeg tænkte: "Jeg er fjollet og overbeskyttende."

Det giver ingen mening, men jeg følte bare,

at noget var helt forkert lige der.

Hun ville så gerne fange ildfluer.

Og det, jeg husker allermest...

...er, hvor glad hun blev, da jeg gav hende lov.

Hun kastede armene om halsen på mig, gav mig et stort kram

og kyssede mig på kinden.

Hun forlod tribunen med sine to venner

og løb afsted sammen med dem.

De løb foran hende, da hun var en smule yngre end dem.

De løb ud gennem lågen og legede uden foran bilerne.

De løb efter hinanden på række,

og hun var den allerbagerste.

Jeg kiggede op, da de løb forbi. Hun havde sin grønne spejderbluse på...

...for spejdere kan jo sidde indenfor og lime ting.

Og hun var den sidste i rækken.

Hun fokuserede på dem og kiggede ikke ned,

men jeg så hende løbe rundt med dem, og så fulgte jeg med i kampen igen.

Det var sidste gang, jeg så hende.

De legede på en parkeringsplads.

Det er ikke en rigtig parkeringsplads, men folk parkerer der.

Den ligger mod øst og oppe på en bakke ud mod baseballbanen.

Der havde Colleen parkeret den aften.

De legede i en sandbunke på bagsiden af parkeringsområdet.

De legede lidt over det hele. De var bare børn, der legede.

Lige inden kampen sluttede, og de var på vej tilbage,

stoppede hun op for at tømme sine sko for sand.

Hun havde sat sig ned.

Det var sidste gang, at vi kunne finde nogen

og identificere nogen, der havde set hende.

-Fortæl mig, hvorfor vi er her. -Okay.

Vi fik et alarmopkald omkring kl. 23.07...

POLITIMESTER I ALMA

...om et forsvundet barn ved baseballbanen ved Walnut Street.

DEN 9. JUNI 1995

Det er halvanden husblok herfra.

Vi tog derhen og gennemsøgte området i håbet om at finde barnet.

Betjent Harris ankom som den første.

Jeg var blot halvanden kilometer væk på hovedvej 64,

og jeg så en flok mennesker.

Vi mødtes ved politistationen og kørte til baseballbanen.

Betjent Harris opdaterede os.

Jeg så Colleen, som jeg kendte fra Ozark.

De bemærkede, at Morgan var væk omkring kl. 22.40,

men tænkte, at hun var tæt på.

Så Colleen og de andre forældre ledte efter hende.

Jeg troede, at et barn var væk, fordi en bedsteforælder

havde misforstået forældrene og hentet barnet.

Men da jeg ankom,

og vi behandlede det som et gerningssted,

vidste jeg, at det var mere end det.

Jeg talte med Colleen. Hun sagde: "Vi kan ikke finde Morgan."

"Vi har ledt overalt forgæves."

Så jeg begyndte at lede og ringede og sagde til Russell:

"Et barn er forsvundet."

Jeg skulle tage mig af gerningsstedet,

og vi afspærrede området.

Det var en uorganiseret eftersøgning.

Den bestod af forældre og andre folk, som ledte efter hende.

Folk var ikke organiseret fra starten af. De var på egen hånd.

Der var ingen kommunikation, og vi havde ingen kommandocentral.

De spurgte ikke om, hvad de skulle gøre, men ledte på egen hånd.

Morgan!

Indimellem meldte de tilbage, hvis de så eller bemærkede noget mistænkeligt.

Betjentene talte over radioen.

Agenturerne imellem kommunikerede, så vi var nogenlunde opdaterede.

Vi udsendte et signalement.

Jeg tog kontakt til en kriminalkommissær fra delstatspolitiet, Chuck Lambert,

og vi afspærrede området med deres afspærringsbånd.

Vi ledte efter noget lys at sætte op, selv om baseballbanen var oplyst.

Huset lige bag banen havde en afskærmet veranda.

Klokken var tre om natten, og en fyr tændte en cigaret.

Jeg sagde: "Chuck, den fyr holder øje med os."

Chuck kaldte over til ham, men han reagerede ikke.

Det fik os til at stemme dørklokker for at høre, om nogen havde set noget.

Russell kom, og vi tilkaldte flere og flere betjente.

Der var folk overalt. Det regnede, så området var oversvømmet.

Vi måtte være varsomme med, hvor vi gik hen.

Man kunne ikke gå ud på markerne, men det gjorde vi.

Det var stadig uorganiseret. Vi havde endnu ingen retning.

Vi ledte bare og håbede, for vi vidste, at tiden var knap,

hvis hun befandt sig i en bil.

Hun blev sidst set på toppen af en bakke

med udsigt ud over banen.

Og der lå nogle ting såsom coladåser og cigaretskod.

Ting, som vi måske kunne teste for dna og løfte fingeraftryk af.

Vi ledte efter hjulspor eller skoaftryk i sandet eller tæt ved.

Jeg husker ikke, at vi fandt hverken skoaftryk eller hjulspor.

Vi undersøgte så mange ting i området, men intet sprang os i øjnene.

Vi samlede alt op fra jorden.

Alt, der ikke var sten, som lå der, samt græstotter, der voksede.

Vi tog alt.

Vi tog det hele, da vi ikke vidste, hvad vi fik brug for.

Morgan og de andre legede oppe over tribunerne på en bakketop.

Der var lidt sand, husker jeg, og der legede de.

Men Colleen sad nede på tribunen. Ikke langt væk, men længere nede.

Det var en parkeringsplads til boligejendommen,

og parkeringspladsen stødte op til noget offentligt vejarbejde.

Så der var sandbunker og gennemløb,

og de legede med Morgan i sandbunkerne.

Et barn fortalte mig, og jeg husker ikke hvem,

at en mand var kommet derhen.

TIÅRIGE TYE OG OTTEÅRIGE JESSICA LEGEDE SAMMEN MED MORGAN I SANDBUNKEN.

De beskrev ham som en hvid mand med usoigneret skæg.

Han havde vist shorts på.

Jeg ved ikke, om han havde bar mave eller bar en åben skjorte.

Det husker jeg ikke, men de sagde, at han havde hår på brystet og maven.

Ikke meget. Måske en stribe hår. Og de beskrev den bil, han kørte i.

Var det troværdigt eller ej? Vi havde ikke andet at gå ud fra,

og de legede med Morgan. Tye og Jessica legede med Morgan.

De beskrev en mand i en rød pickup med en hardtop, der ikke passede derpå.

Der er forskellige definitioner af det, men den passede ikke derpå.

Han sad med døren åben og røg.

De to børn forlod stedet.

De sagde til Morgan, at de gik ned til Colleen.

Alle tre børn forlod stedet. Morgan stoppede op.

Morgan havde sagt, at hun ville tømme sine sko for sand,

og at hun ville komme derned bagefter.

Tye blev vist hos hende,

og da hun havde bundet sine sko, løb han ned ad bakken,

og ingen så hende igen.

Det var sidste gang.

Et af børnene var søn til manden, som Colleen sad sammen med,

så han kom tilbage til dem.

Colleen opdagede, at Morgan ikke var der, så hun spurgte, hvor hun var.

Han sagde, at hun tømte sine sko for sand.

Colleen kiggede i den retning, men kunne ikke se hende.

Hvilket ikke er...

Hvis man kender området, er det ikke unormalt på grund af alle bilerne.

Det kommer an på, hvor hun stoppede op.

Colleen gik ikke i panik på det tidspunkt. Hun gik bare derhen,

men fandt ikke Morgan.

Hun husker ikke at se nogle biler forlade området.

Vi tror, at i det korte tidsrum på to eller tre minutter,

fra børnene kom ned, og til Colleen talte med dem,

der forsvandt Morgan.

Vi har sporet os ind på, at det sandsynligvis er en rød pickup

af ukendt mærke med en hvid hardtop.

Vi leder ikke kun efter det, men tror lige nu, der er tale om det.

En rød pickup med hvid hardtop, hvid mand, mørkt hår og kort mørkt skæg.

Og sidst, han blev set...

De talte med Jessica og Tye.

Et "Identi-Kit"-billede er... Det er ikke et tegnet portræt.

Man udvælger øjne, hår, ansigt og skæg på og den slags

og laver et fantombillede.

Det her er selve fantombilledet skabt ud fra "Identi-Kit"-billedet.

Vi måtte tage alderen med i betragtning. Børn fortæller en, hvad de så.

Og når man afhører børn, er der ingen tvivl om,

at de ser ting på samme måde, som vi gør.

Og de kan fortælle om det uagtet alderen, såfremt de kan tale.

Dagen efter blev fantombilledet lavet,

da børnene havde set en person, og vi måtte vide, hvordan han så ud.

Vi prøvede at identificere alle, der havde været til stede.

Vi vidste, der var en person, men vi vidste ikke, hvem han var.

Børnene havde set ham. så fantombilledet blev lavet.

Det er næsten 24 timer siden, at Morgan forsvandt fra baseballbanen.

Der er forskel på en afhøring og på at stille børn spørgsmål.

Vi stillede børnene spørgsmål den aften.

Vi foretog ikke en formel afhøring før flere dage senere.

Men fantombilledet blev lavet dagen efter.

Og de var jo unge, det var sent, og de havde været i gang hele dagen.

Så klokken tre om natten for et barn, der ikke havde sovet,

er ikke et godt tidspunkt at spørge på.

På grund af det korte tidsrum, fra da Morgan sidst blev set,

og til Colleen ledte efter hende, og da hun ikke så en bil forlade stedet

og ud fra det, jeg fik at vide om Morgan,

tror jeg ikke, Morgan blev lokket ind i pickuppen.

Det skete snarere i et snuptag.

Jeg tror, at det skete hurtigt på hans vej væk fra parkeringspladsen.

Jeg tror, at han steg ud, tog hende, smed hende ind og kørte.

Flot.

Nu kommer jeg.

Hej, ms. Adams.

Jeg sad i bilen den aften, og der var uvejr.

Det regnede, lynede og blæste.

Det var et slemt tordenvejr, og det regnede voldsomt.

Morgan, hørte du, hvad far sagde? Hvad sagde han?

Jeg sad bare ude i bilen helt alene...

JOHN NICK MORGANS FAR

...med grufulde tanker i hovedet.

Og...

...jeg havde nær ikke klaret mig gennem den nat.

Det er så sødt af alle. Det hjælper at vide, at alle støtter os.

KIDNAPPET

Man får aldrig sagt ofte nok, hvor meget man værdsætter hinanden,

men jeg vil takke alle, der hjælper.

Morgan, det er fars dag, og jeg vil se dig, inden dagen er omme.

Vi har haft mange henvendelser om John.

"Hvorfor deltager han ikke?" "Du er ligeglad."

Folk er nødt til at forstå, at vi havde brug for nyhedsmedierne.

Vi havde brug for, at de delte oplysninger hver dag.

Vi fik nye oplysninger hver dag, og de blev bedst spredt af nyhedsmedierne.

Det var hurtigst og nåede bredt ud, og de ville gerne dele oplysningerne.

De hjalp, men kun til et vist punkt.

Hvis kriminalassistent Best og jeg talte foran pressen hver dag,

gad folk ikke at se det hver aften.

Colleen måtte være en del af det, så vi overtalte hende,

men vi måtte tvinge hende med ind foran pressen.

Vi sagde: "Du er nødt til det."

Og hun gjorde det tøvende, men hun klarede det flot og blev bedre.

Hun lærte, at det var et værktøj og lærte at bruge det.

Min datter stak ikke af. Hun er meget genert og stille.

Hvis man tror, at man ser noget,

selv om man ikke er sikker, så kontakt straks politiet.

John var slet ikke interesseret, men han gjorde alt, hvad vi bad ham om.

En dag var jeg på politistationen.

Vi stod på trappen ind til stationen,

og Colleen stod oppe ved døren, og der var adskillige mennesker.

Der var pressefolk og politi. Jeg ved ikke, hvem de alle var.

Der var bare mange mennesker.

En dame fra den lokale nyhedskanal var der med sin kameramand.

Hun skubbede mig til side for at komme frem til Colleen.

Jeg vendte mig om og sagde: "Undskyld, men du må se dig for."

Og hun sagde: "Undskyld, men ingen vil høre, hvad faren har at sige."

"Alle vil høre, hvad moren har at sige."

Jeg blev vred og sagde: "Ved du hvad?"

"Jeg gider heller ikke tale med jer røvhuller."

Og 24 år senere har jeg stadigvæk ikke talt med medierne.

Han nægtede os aldrig adgang til noget.

Han var lige så samarbejdsvillig som Colleen,

men udbasunerede det ikke, og folk så ham ikke.

Han var ikke i nyhederne.

Den eneste, folk så, var Colleen, så de troede, at John var ligeglad.

Det passede ikke.

Og det var deres store fokus.

At jeg var indblandet, da ingen vidste, hvor jeg stod, og ingen kendte mig.

Hej, Morgan.

-Vent, til jeg har tegnet færdig. -Okay.

Folk pegede på mig og gav mig skylden.

Det var meget følelsesladet for mig. Jeg var gennem hele følelsesregistret.

I starten sårede det mig virkelig. Det gør ondt, når folk peger på én

og siger, at jeg gjorde hende fortræd og kidnappede hende.

Der var smertefuldt.

Kom så.

Men så begyndte jeg at grine ad det. Jeg så det som en joke.

Det viser bare, at folk ikke kender mig.

Jeg kan aldrig gøre børn fortræd. Jeg elsker børn.

Jeg kunne afgjort ikke gøre børn fortræd.

Jeg grinede ad det og tænkte, at folk var idiotiske.

Jeg kom videre, og så blev jeg vred. Jeg blev vred, når jeg hørte det.

Der var et par gange, hvor...

...jeg ville slå folk og lukke munden på dem.

Men det er ikke det rigtige at gøre, og det ved jeg, så jeg lod være.

Så gav jeg slip på vreden og accepterede det stort set.

Jeg er ligeglad med, hvad de siger om mig.

Så længe de taler om mig, er Morgans navn i offentligheden.

Hvis de vil tale grimt om mig og beskylde mig, så lad dem gøre det,

så længe de stadig taler om hende.

Jeg er ligeglad med, hvad de siger. Jeg havde intet med det at gøre.

Jeg vil bare vide, hvad der skete med mit barn.

Uanset hvad det kræver. Jeg er ligeglad.

Spørgsmålet lyder: Kan privatoptagelser hjælpe politiet med at finde Morgan Nick?

FORSVUNDET I FIRE DAGE

En seer har måske filmet kidnapperens pickup,

men vil det hjælpe efterforskningen?

Beth Derayma talte med politiet,

da de så optagelserne for at vurdere, om det er den pickup, de leder efter.

Kriminalkommissær Dale Best så optagelsen, som en seer sendte os.

Den blev filmet ved baseballbanen, den dag Morgan Nick forsvandt.

Det ligner den røde pickup med hardtop, som politiet leder efter,

men Best er ikke så sikker.

Det ligner ikke en Ford pickup, og vi er usikre på hardtoppen.

Best siger, at det, der ligner en hardtop, måske er en dør, der ligger i ladet.

Efterforskere er dog tilkaldt for at gennemse videoen for eventuelle spor.

Alt imens det er femtedagen for eftersøgningen af Morgan Nick.

Der er intet spor efter pigen og hendes mulige kidnapper.

Vi indsamlede optagelser

fra forældre og bedsteforældre, der havde filmet deres børn.

Ikke bare fra den kamp, men også fra highschool-banen

og bygningerne i tilfælde af, at vi så nogen,

der virkede mistænkelig eller for at identificere en bil eller en person.

Har vi optagelser af røde pickupper? Bestemt.

Og af en rød pickup med hardtop? Ja.

Er det den, Morgan blev kidnappet i? Ja. Er det? Det ved jeg ikke.

Vi har billeder af samme pickup. Vi har den her optagelse.

Vi har studeret pickuppen nøje.

Vi har forstørret billedet 400 gange.

Der er en rød pickup med en hvid hardtop

på samme baseballbane fra en anden aften, men vi ved ikke, hvis det er.

Hvis vi kan finde og identificere den, er det måske den mistænkte, måske ikke.

Hvis manden bor i nærheden og ser kampene hver uge,

og vi kan udelukke ham, er det ikke den pickup.

Vi var ikke sikre på, at det var hans pickup,

men vi ville gerne afklare det.

Vi måtte identificere ejeren

så vi vidste, om det var den røde pickup, vi ledte efter.

Eller ej.

FANDT I DEN NOGENSINDE?

Ikke så vidt jeg ved.

Vi fik masser af opkald fra folk, der havde set pickuppen.

Et spor kom fra Colleyville i Texas.

En lærer var nær blevet kidnappet af en mand i en rød pickup.

Hun undslap, men blev påkørt.

En lokal mand, som boede ude på landet,

kørte i en Ford pickup fra 60'erne.

Eller også var det en rød Ford pickup fra 70'erne

med en hvid hardtop, der var omkring 30 cm for lang.

Politiet havde stoppet ham så ofte,

at han med skosværte skrev på ladet: "Jeg er ikke kidnapperen."

Eller: "Jeg kidnappede hende ikke."

Siden kidnapningen den 9. juni

har politiet modtaget hundredvis af opkald fra folk, der har set pickuppen.

Tim Reed fra Alma blev stoppet to gange i sin pickup, men synes, det er fint.

Det er lidt irriterende, men godt at vide, at de prøver at fange ham.

Men nogle hævder at blive chikaneret af folk,

fordi de kører i en pickup magen til den, politiet leder efter.

De bliver påkørt og spærret inde på parkeringspladser.

En person forsøgte at gennemsøge pickuppen.

Vi tilråder folk at holde sig fra den slags.

Ser man pickuppen, politiet leder efter, så notér nummerpladen, og kontakt dem,

og hvis man kører i en rød pickup, skal man udvise tålmodighed.

Da vi gennemgik optagelserne, tænkte vi:

"Hvis de havde drejet kameraet en smule, havde vi måske set noget."

Jeg husker, at vi sagde: "Kom nu. Kom nu."

For pickuppen holdt stort set

direkte bag hjemmebasen.

Hvis de havde filmet mere mod venstre, havde vi kunnet set området.

Pickuppen er stadig et spor, men kun inden for den tidsperiode.

Den eksisterer måske stadig, og vi vil gerne finde den.

Der er måske beviser i den. Vi kan måske finde frem til ejeren,

så den udgør et godt spor, men det skal passe til den tidsperiode.

Alma politi kommer med en vigtig udmelding i dag.

Byrådet og borgmesteren har udnævnt politimester Jeff Pointer

til permanent politimester.

Han overtog stillingen,

da Russell White gik på pension efter 25 år.

EFTER 24 ÅR PÅ SAGEN GÅR POLITIMESTER RUSSELL WHITE PÅ PENSION.

I 1998 ansatte Russell mig som alarmcentraloperatør.

Derefter blev jeg ansat som betjent, og Russell og jeg blev venner.

Han så mig som sin afløser.

POLITIMESTER I ALMA

Det var efter 20 år, og da var sagen 24 år gammel.

Og det, der skete i sagen, fungerede ikke.

Jeg gik til den med åbne øjne og ører

og tog imod forslag fra andre efterforskere.

Politiinspektør Hartley talte med mig om at kigge tilbage på den 9. juni 1995.

Ikke for at starte forfra med sagen,

men for at se på nogle af de indledende tiltag

og gennemgå, hvad der skete den 9. juni.

Kunne man have overset noget?

Hvis vi gennemgik de første par dage,

kunne det måske gøre en forskel.

Den nemmeste måde at beskrive det på,

for alle, der var der den aften, var følelsen af hjælpeløshed.

Jo mere tid der gik, desto mere hjælpeløs følte man sig.

BRETT HARTLEY UDNÆVNES TIL CHEFEFTERFORSKER I 2019.

Vi skal beskytte folk, og et seksårigt barn blev kidnappet,

og vi har ikke fundet hende.

Hver gang, der er et forsvundet barn,

føler man som betjent en smule ængstelse.

Hen over 25 år er Morgen den eneste, der ikke er blevet fundet.

TARYN MORGANS SØSTER

Tak, fordi I kom. Jeg vil tale med jer og opdatere jer.

LOGAN MORGANS BROR

I skal have oplysningerne, da I får dem at se.

I ser dem på forskellige måder.

MORGANS BEDSTEMOR

Vi vil give jer besked på forhånd, så det ikke kommer bag på jer.

MORGANS ONKEL

Det bliver nok en følelsesladet aften, hvilket er forståeligt.

MORGANS BEDSTEFAR

Og det er i orden, okay?

I må gerne blive vrede, og I må gerne græde.

Jeg har selv gjort det samme, og jeg er ikke en del af familien.

TRE MÅNEDER EFTER INDSÆTTELSEN I 2019 MØDES POLITIMESTER POINTER MED FAMILIEN.

Lad mig skabe et overblik over sagen.

Fra politiets side af, efter at hun blev kidnappet,

fik vi massevis af spor.

Mange af sporene blev baseret på fantombillederne

og på kendte forbrydere.

Hver gang, nogen begår den her type forbrydelse her i landet,

efterforskes den for mulige forbindelser. Vi har over 8300 spor i hendes sag.

Lad os tale om fantombillederne,

for der har været en del gennem årene, og der har hersket en del tvivl om dem.

To børn legede med Morgan, da hun blev kidnappet.

Her er de to oprindelige fantombilleder i sagen fra de to vidner.

Fire dage efter kidnapningen kom et tip, der omhandlede et møntvaskeri.

Der var et kidnapningsforsøg. Man offentliggjorde dette fantombillede.

Den 13. august 1997 blev det her tegnet.

Og det er offentliggjort den dag i dag. Det er en hybrid af begge billeder.

Her og nu fokuserer jeg ikke på fantombillederne.

Sagens retning har altid været påvirket af

at følge spor ud fra fantombillederne.

Sådan har det været de sidste 24 år. Jeg leder efter noget andet.

Man kan sige, at man har fokuseret på dem de sidste 20-24 år,

og til det siger jeg: "Ja, I har ret."

Hvad angår hybridtegningen, er der nu gået 25 år.

Vi laver ikke aldringsredigering. Vi fokuserer ikke på det her.

Jeg leder efter fakta og detaljer.

Jeg leder efter faktuelle ting ved siden af tegningerne.

Bilen og personen, som vi leder efter,

var bilerne, der var parkeret ved siden af Colleens bil oppe på bakken.

I rapporten står der, at da de først ankom,

der passerede de tre-fire biler.

Og manden, som Colleen tog derhen med,

parkerede længst væk på parkeringspladsen. Der parkerede Colleen også.

Rapporterne, som jeg har læst, indikerer,

at den røde pickup blev parkeret på den anden side af Colleens bil.

Colleen siger stadig den dag i dag, at hun ikke husker den pickup.

Det forklares nemmest sådan her: Hvis man kører ned til købmanden,

stiger ud af bilen, går indenfor, kommer ud til bilen igen og kører,

kan man så huske bilernes farver samt mærkerne på bilerne omkring en?

Eller den bil, der passerede én i en fodgængerovergang?

Svaret er nej, så det er ikke unormalt.

Jeg tror, det går hende meget på,

men det er ikke unormalt, at hun ikke genkender den

og ikke kan placere den der.

Jeg tror, at folk tænker:

"Hun sagde, at Morgan var hos hende hele tiden,

men hun legede nok med de andre børn."

Nej. Hun sad hos sin mor indtil slutningen af kampen.

Der er andre børn, der leger. De er blevet bekræftet og identificeret.

En anden forælder boede i bygningen nær parkeringspladsen.

Hun kom ud og så til sine børn, så der var mange folk til stede.

Hun lod ikke sit barn lege et sted,

hvor barnet var ude af syne for folk.

Man skal huske på, at byens uskyldighed i 1995

blev knust med Morgan.

Man plejede at lade sine børn lege.

Personen så baseballkampen.

Vi ved fra vidneudsagn,

at personen indimellem lænede sig op ad pickuppen.

Bortset fra Tye, Jessica og Morgan

var der ingen anden kontakt

mellem personen og andre børn eller personer oppe på bakken.

Jeg er interesseret i pickuppen. Jeg vil selv slå det helt fast.

Jeg vil se på det og sige: "Okay, hvad har vi?"

Jeg lavede en liste over 20 personer fra den 9. juni,

som kom med oplysninger om en rød pickup.

Tre af de vigtigste personer og vidner blev rent faktisk bragt under hypnose,

og de kom med oplysninger om nummerpladen.

Politiet gjorde alt, hvad de kunne, da de fik oplysningerne

i august 1995, og de tjekkede nummerpladen.

Jeg undersøgte det og indså, at I den her ene delstat

er de her nummerplader aldrig dukket op.

Jeg tjekkede dem nationalt 24 år senere, og der var nogle resultater.

Så der var to retninger. Der var pickuppen og nummerpladen,

og jeg gennemgik listen over pickupperne og nåede til person nummer 20.

Jeg gennemgik papirerne i jagten på flere vidner og faldt over et billede.

Jeg tog billedet ud og kiggede på en rød pickup med en hvid hardtop.

De 20 personers vidneudsagn var helt friske i min hukommelse,

og da jeg så på den, tænkte jeg: "Åh gud. Det er den pickup."

Den passer ikke helt. Er der andet end den røde farve,

der får dig til at tro, det er den?

Det ligner ikke en Ford pickup, og vi er usikre på hardtoppen.

Men ja, vi har optagelsen og undersøger det fortsat.

Det er en del af efterforskningen.

De modtog nok optagelserne af pickuppen

inden for en uge efter kidnapningen.

De havde dem nok tæt på den 13. eller 14.

Personen, der kidnappede Morgan,

kørte i en ældre rød Ford pickup med hvid hardtop.

En forælder på stedet, hvor Morgan sidst blev set, filmede den her røde pickup.

Men ifølge politiets undersøgelser er det en Mazda

ejet af en forælder, der var til kampen, da Morgan forsvandt.

De siger, at den blev udelukket.

Man får ikke at vide, hvem der stod bag undersøgelsen.

Men jeg udtaler mig ud fra det, jeg har læst og fundet.

Jeg har ikke fundet et eneste dokument, hvori pickuppen er blevet udelukket,

eller at ejeren blev identificeret.

Jeg har dokumenter over nogle af de ting, de gjorde.

De indhentede oplysninger fra alle, der var til stede under baseballkampen.

Det var oplysninger om deres biler,

og hvem der kom, og om der var gæster, og hvad de kørte i.

Den pickup nævnes ingen steder.

Jeg talte med politimester White og spurgte til billedet.

Han sagde ja. Den pickup var til stede den 9. juni 1995,

og det er muligvis personen, som vi leder efter.

En forælder på stedet, hvor Morgan sidst blev set, filmede den her røde pickup.

Men ifølge politiets undersøgelser at det er en Mazda

ejet af en forælder, der var til kampen, da Morgan forsvandt.

-Har du hørt det før? -Nej, det husker jeg ikke.

Og en betjent har sikkert sagt det. En fra et andet agentur, måske.

Jeg hørte måske om det, men husker ikke, at det var en Mazda.

Jeg har aldrig læst en rapport, hvori ejeren blev nævnt.

Hvis vi vidste, at det var en forælder, burde vi vide, hvilken forælder det var,

og de oplysninger har jeg aldrig set.

ALMA POLITI KAN IKKE BEKRÆFTE

IDENTITETEN AF DEN RØDE PICKUP FRA NYHEDSUDSENDELSEN.

Jeg begyndte at kortlægge forskellige omstændigheder,

der fandt sted i byen den 9. juni, der havde med pickuppen at gøre.

Vi havde fået oplysninger om det her før.

Når man samler brikkerne, for det er som et puslespil,

og når man samler brikkerne,

får man et meget tydeligt billede, og det har jeg nu.

Jeg undersøgte alt fra den 9. juni 1995.

Jeg tror ikke, at Morgan var den eneste, der mødte den person i Alma den 9. juni.

Jeg fandt vidneudsagn, som jeg havde set før i årenes løb

og begyndte at trække oplysninger ud.

Jeg kortlagde oplysningerne og sammenstillede dem.

Det tegnede et meget interessant billede af den 9. juni 1995.

Ifølge vidneudsagnene

var det ikke kun Morgan og de andre børn, der havde kontakt med personen den aften.

Første lokation er en hvid teenagepige.

En pickup passerede hende, kørte ind foran hende og bakkede.

Passagervinduet var halvt nedrullet.

Det første, han sagde til hende, var: "Vil du have et lift ind til Alma?"

Og Morgan blev kidnappet fra Alma.

Pigen takkede nej til liftet.

Personen kørte ikke, så hun...

Hun var bange og var tvunget til at gå væk fra ham, så hun gik.

Han blev holdende og kørte så til sidst.

Hun var uden tvivl vores bedste vidne i sagen.

Hun kom med mange oplysninger.

Med anden lokation modtog vi et opkald, men der var ingen opfølgning på det.

To piger på fem og seks år i byens nordlige ende.

De kom løbende ind fra forhaven, og de skreg og græd.

Moren så en rød pickup med hvid hardtop køre væk fra stedet.

Tredje lokation var i centrum af Alma.

Det var et par teenagedrenge.

De var på vej væk fra den ældre baseballbane

syd for West Main Street.

Der var en rød pickup med hvid hardtop. Den mandlige chauffør stoppede

og brokkede sig over, at de gik på vejen.

Et af de vidner så pickuppen dreje ned ad Walnut Street.

Walnut Street løber langs baseballbanen.

Den ender ud i den øvre parkeringsplads, som Morgan blev kidnappet fra.

Fjerde lokation var der nogle tiårige drenge,

som legede og kørte på cykler ude på vejen.

Og en mand i en rød pickup med hvid hardtop

standsede og råbte, at de skulle flytte sig.

Femte lokation er parkeringspladsen, hvor kidnapningen fandt sted.

Ved sjette lokation kigger vi på tidslinjen.

Der er den røde pickup med hvid hardtop.

Der er et billede af den på gaden, og vi ved, hvornår kampen blev spillet.

Mellem kl. 17.30 og kl. 19 blev pickuppen filmet.

Det er en meget kort tidsramme, og det hele er afgørende.

På den dag førte sporet ind i centrum og hen til stedet for kidnapningen.

Den syvende lokation er faktisk...

Vi afslører ikke den lokation lige nu, da vi efterforsker stedet.

Men ti minutter efter hendes kidnapning

var der andre vidner, som var teenagere.

Lokationen var tæt på floden. De lavede noget sammen den aften.

Mens de var der, kom en bil kørende.

De kunne komme med oplysninger omkring tidspunktet og bilen.

En af dem sagde endda,

at de mente at se en voksen mand køre pickuppen,

mens hans muligvis holdt et barn nede.

Efter at de hørte om Morgan, trådte de frem

og fortalte det til Alma politi.

"Vi var det her sted, og det her er, hvad vi så."

Efterforskerne kontaktede dem, og de aflagde deres vidneudsagn.

Jeg ved ud fra et vidneudsagn,

at betjentene førte dem hen til stedet dagen efter.

Den præcise dag er usikker, men de tog derud dagen efter,

men stedet var oversvømmet.

Mange marker løber langs floden. Disse områder oversvømmes ofte.

Med Van Buren har jeg læst, at floden løber 5,5 meter derfra.

Der passerer omkring 280-420 kubikmeter vand i sekundet,

og der var oversvømmelser på næsten ti meter.

Et par dage efter kidnapningen var der meldinger om,

at der passerede 6400 kubikmeter vand i sekundet.

Så floden gik over sine bredder, og der var landbrugsartikler fra gårdene.

Forsvundet pige

Marker langt væk fra floden stod 1,2 meter under vand.

Så når vi leder 24 år senere, er vi nødt til at tænke:

"Okay, hvis vi tror på den her udvikling

og på den her lokation, er der tre forskellige scenarier."

Der er en mulighed for, at Morgan kan have forladt stedet.

Og der er en mulighed for, at Morgan ikke forlod stedet.

Jeg er ret sikker på,

at fra første lokation til syvende lokation,

er det den samme pickup.

Jeg er også sikker på, at det er den samme mand.

Det er en helt ny retning i sagen.

Og hvorfor er det vigtigt i dag? Det er det, da langt de fleste ikke ved,

at pickuppen blev vist nogle gange i starten af sagen.

Og da den blev vist, var der intet fokus på:

"Vi må finde den pickup og den person." Og det er vores fokus nu.

Og vi har brug for folks hjælp til det.

Vi beder ikke bare folk om at anmelde alle røde pickupper med hvide hardtops.

Vi leder specifikt efter den her pickup.

Jeg vil sige noget, så I forstår en ting.

Det arbejde, vi udfører nu, er takket være alle dem for 25 år siden,

som efterforskede sagen dengang.

Uden deres indsats kunne vi ikke gøre det her.

De undersøgte biler.

Delstatspolitiet sendte folk ud til samtlige campingpladser i Arkansas,

som ledte efter den pickup, og de undersøgte samtlige rapporter.

De har gjort et fantastisk stykke arbejde

med den røde pickup, da vidnerne sagde: "Rød pickup."

Der har bare ikke været fokus på den her røde pickup.

Vi elsker og savner hende.

Bring hende tilbage til os, hvor hun hører til.

Det var to uger siden.

I dag venter en mere håbefuld Colleen Nick stadig på sin datter.

Hun og Morgans far siger,

at de kommer igennem det med støtten fra både venner og fremmede.

De kunne være ligeglade. Det påvirker ikke dem.

Mange venner her kender os, og de påvirkes af det,

men de mennesker kender os slet ikke.

På nogle tidspunkter tror man, at hun vil dukke op lige pludselig,

og på andre tidspunkter er det sværere at bevare håbet.

Men... vi må bare bevare håbet. Kun sådan holder vi ud.

Vi var udstationeret i Europa, og Morgan blev født der.

Da jeg gik i fødsel, ville militærhospitalet ikke lukke os ind.

Der var for mange nyfødte.

De afviste os bogstavelig talt i døren og sendte os til et hospital i byen.

Og da vi nåede frem,

ud af alle de fire timer, vi var der, sagde sygeplejersken ét ord på engelsk.

Det eneste, hun kunne sige, var: "Pres." I fire timer var det alt, vi hørte.

På grund af sprogbarrieren opstod der nogle misforståelser.

Langt om længe ankom lægen, og Morgan blev født inden for ti minutter.

Jeg husker, at Morgan blev født,

og at lægen holdt hende og sagde: "Det er en pige."

Og vi gispede bare.

Hendes far sagde: "Er det en pige?" Vi troede, at det ville være en dreng.

Og...

...de rakte mig hende, og der...

Der vidste jeg, at jeg altid ville kæmpe for hende.

At jeg ville gøre alt i min magt.

Folk spørger mig indimellem, hvordan jeg stadig kan kæmpe for hende.

Hvordan kan jeg lade være? Det er ikke noget, jeg beslutter hver dag.

Jeg traf den beslutning den dag, hun blev født,

da jeg holdt hende i mine arme, at jeg altid ville kæmpe for hende.

Jeg havde ikke kunnet bevare fatningen på samme måde som Colleen har gjort,

hvis det havde været et af mine børn.

Det giver mig drivkraften og skaber det personlige bånd,

og vi må bringe det her barn hjem. Det er på høje tid.

Jeg føler mig meget sikker i sagen.

Min tiltro til, hvor vi står,

hvad vi undersøger og retningen, vi er på vej i, er ekstremt høj.

Godt så.

Godt.

Tekster af: Louise Tang