Original subtitles

Hele Midgård kender fortællingen om Ringkrigen.

Men der findes endnu ældre fortællinger.

Fortællinger delt ved varme bål på kolde vinteraftener.

Fortællinger overleveret fra de gamle til de unge.

Fortællinger, der tænder lys i mørket.

Næsten 200 år før ringen fandt vej til Bilbo Sækker, -

- levede der en pige.

Hendes navn var Héra, -

- kong Helm af Rohans eneste datter.

Hun blev født i høstmånens skær, men hendes mor overlevede ikke natten.

Med to brødre og en krigerkonge til far -

- lærte pigen at ride, før hun kunne gå.

"Vild" blev hun kaldt.

"Egenrådig," mukkede hendes far, -

- omend han i virkeligheden var stolt af sit viltre barn.

Hun udførte mange vældige bedrifter, -

- men led ikke efter beretninger om hende i de gamle viser.

Der findes ingen.

RINGENES HERRE

KRIGEN OM ROHAN

Prinsesse.

Borte er hest borte er rytter

opslugt af mørket min søgen ej nytter

lang er din vej og vildsom din sti

men frygt ej min søster min ånd står dig bi

fra højeste bjerg til dybeste flod

sagnkransede steder hun drages imod

frygtløs hun dra'r i vildmarken ud

Héra!

Du skulle have set det, Háma.

Ungen tog lokkemaden. Og Haleth sagde, den ville flå mig i strimler.

Héra...

Vidste du, at ørnene har et sprog, som de kun taler med troldmænd?

- Vil du ikke nok høre efter? - Hvis heste er det?

Det er det, jeg prøver at sige. Der er kommet sendebud fra Vestmark.

- Fra fyrst Freca? Hvorfor? - Han har indkaldt til witan.

Er det ikke forbeholdt kongen at samle fyrsterne til råd?

Det er skik og brug, ikke lov.

Olwyn!

Det er også god skik at indvie sin kammerpige, -

- hvis man har tænkt sig at lege godbid for et bevinget rovdyr.

Åh, din...

Kom, du må klæde om.

Hvad er der i vejen med det, jeg har på?

Du er håbløs.

Fyrst Freca har ikke været ved hoffet i årevis. Hvorfor dukker han op nu?

Tror du, han vil udfordre far?

Han kan bare prøve.

Haleth.

Bror.

Freca kan vel dårligt huske, hvordan man svinger et sværd.

Han sidder bare i Vestmark og forer sin vom og sine lommer.

Fede, velbjærgede mænd er de allerfarligste, prins Haleth.

Det indgyder dem falsk mod, og falsk mod skaber misnøje.

Hvad skal det betyde?

At fyrst Freca har haft god tid til at tragte efter det, han ikke har.

Freca har kun det, vi tilstår ham. Intet andet.

Lief, skal du annoncere fanerne?

Fyrst Fréaláf!

Ja, det skal jeg. Det er mit første rådsmøde.

Jeg troede, jeg havde lært alle symbolerne, -

- men det der genkender jeg ikke.

Skjoldmøernes banner.

- Prinsesse Héra! - Kusine.

Hvor er du fin. Hverken mudder eller kviste i håret.

Man skulle næsten tro, du var prinsesse af Rohan.

Skjoldmøerne var kvinder fra grænselandet.

Da alle mændene var faldet, greb de til våben og forsvarede Rohan.

Det var grummere tider.

Jeg synes, det er på tide at pille det banner ned.

- Der er næppe nogen tilbage. - Er de alle sammen døde?

Ikke dem alle sammen.

Helm, søn af Gram, eorlingernes herre...

Ja ja. De kender deres konge, når de ser ham.

I ligner nogen, der er til begravelse.

Frygt ej, I bangebukse. Det her er hurtigt overstået.

Jeg ser, I er begyndt uden mig.

Freca, Vestmarks fyrste.

Fyrst Wulf, søn af Freca.

General Targg fra Dysterland.

Fyrst Freca. Det er længe siden.

Du har skippet mange rådsmøder, men tilsyneladende få måltider.

Freca, kongen spøger.

Jeg ser, at alderen ikke har bedret dine manerer, høje konge.

- Er jeg ikke velkommen i din sal? - Alle tro mænd er velkomne her.

Men tro mod hvem?

Mod Rohan eller mod Gondor?

Det er kommet mig for øre, at en gondoriansk prins -

- har anholdt om din datters hånd.

Benægter du det?

Det vedkommer ikke dig, hvem min datter ægter.

Det mener jeg nu, det gør.

Jeg mener, det vedkommer os alle.

Jeg kommer med et tilbud, -

- der vil styrke, ikke svække Rohan.

Alt imens vores huse har kævledes, har Gondor indskrænket vores magt.

De ville respektere, nej, frygte os, hvis vi i sandhed stod sammen.

Det er på høje tid, Rohan holder op med at være Gondors skødehund.

Betænk i stedet en Vestmarkssøn.

Jeg, Wulf, søn af Freca, -

- står her foran dig, Héra, datter af Helm...

Wulf, lad være.

For at anholde om din hånd.

Nå, tøs? Hvad siger du?

Så er det godt!

Du taler om at forene folket, selvom det er mig, -

- der har tålt død, sult og krig for at holde sammen på riget.

Jeg ved, hvorfor du er her, Freca Dysterlandssøn.

Dit mål er ikke et forbund. Dit mål er tronen.

Gamle konger, der afviser en fremstrakt stav, risikerer at falde.

Du nyder ikke den troskab, du tror, du gør.

Herre, ikke her.

Min nevø taler sandt. En konge slås ikke i sit eget hus.

Men der er friere slag udenfor. Er du ikke enig?

Er det her nu klogt, onkel?

Jeg kender Freca. Han har ikke et ædelt ben i kroppen.

Han vil ikke lade sig nøje med et giftermål med Héra.

Han vil sætte sin søn på min trone og lægge mine drenge i graven.

Det er på tide at sætte ham på plads.

Helms slægt lader sig ikke så nemt knægte.

Kom, barn. Lad dem være.

Du gav mig ikke et svar.

Vi må hellere gå.

Ville det være så slemt? Vi var uadskillelige engang.

Som børn.

- Er hun sammen med ham? - Ja.

Jeg troede ikke, så meget havde forandret sig.

Wulf, jeg holder jo af dig...

Men du vil hellere gifte dig med en fremmed fra Gondor.

Jeg har slet ikke overvejet ægteskab.

Vores fædre taler, som om jeg ikke er til stede.

Det bør være min beslutning. Det gælder også for dig.

Hvad hvis det er det, jeg ønsker?

Det, jeg altid har ønsket. Jeg elsker dig.

Nej. Jeg vil ikke giftes med dig.

Jeg vil ikke giftes med nogen. Du bad om et svar. Nu har du fået det.

Héra!

Kom, søster, ellers går vi glip af underholdningen.

Nu, dysterlænding, står kun Helm foran dig.

Bare dig og mig, uden våben.

Det her skal du komme til at fortryde, gamle.

Hvordan du end klæder hende, er din datter ingen dame.

Det er intet under, hun er vild, med et krapyl som dig til far.

"Dyrisk" bliver hun kaldt og hører hjemme i vildmarken.

Men nej, hun er for god til min søn.

Din datter vil komme krybende på alle fire -

- og bønfalde min søn om at tage hende til ægte.

Far!

Rejs dig, Freca! Rejs dig og slås!

Far?

Han er død.

Nej.

Umuligt. Jeg slog ham jo kun én gang. I så det alle sammen.

Du har dræbt ham.

Læg sværdet, knægt.

Nej!

Vover du at trække blank mod kongen, dysterlænding?

Far, nej!

Du slår ham ihjel!

Der er udgydt blod nok.

Ikke mere.

Du skal bøde for det her med dit liv. Det sværger jeg.

Spar på vejret, knægt, eller træk det for sidste gang.

Wulf, søn af Freca, -

- du er landsforvist.

Sætter du dine ben her igen, -

- vil det koste dig hovedet.

Wulf...

Lad ham være.

Årstiderne gik. Man talte om Frecas død i lang tid.

Nogle mente, det var et ondt varsel, når en konge dræbte en af sine egne.

Wulfs skæbne lå Héra meget på sinde.

Han var forvist og forhadt, -

- men stadig den dreng, der engang var hendes ven.

- Er du klar, Héra? - Selvfølgelig er jeg det.

Kom an, Wulf!

Tag den!

Vent! Wulf!

Jeg skar dig. Det må du undskylde.

- Lad mig være. - Du bløder.

Gå, inden min far ser dig. Jeg sagde, gå!

Héra forsøgte at få nyt om Wulf, men der var ingen spor af ham.

Han var forsvundet, som en skygge i nattens mulm.

En ny trussel voksede frem ved Rohans østlige grænse.

Der lød sære lyde om natten...

og man fandt maltrakterede kadavere af vildheste om morgenen.

Kongen turde ikke længere lade sin uregerlige datter ride alene.

Crebain fra Dysterland.

En søn der bo. Hans harnisk viser, han var lejesoldat. Følg sporene.

Han var noget af en kleppert. Denne vej. Kom så, Lief.

Hvad laver en søn der bo så langt nordpå?

Han har ligget her nogle dage. Fuglene har plukket liget rent.

Spyd og horn.

- Jeg tror, han var dyretæmmer. - Men hvad tæmmede han mon?

Hvordan gik nu det gamle digt, du reciterede for mig som barn?

Noget med jorden, der gungrer.

Løb!

Løb!

En mûmak!

Dyret har galskab!

Héra, skynd dig væk!

Nu!

Fréaláf!

Héra, nej!

Hurtigere, Ashere!

Héra!

Er hun klar over, hvad der bor i den skov?

Selvfølgelig er hun det.

Rolig, Ashere.

Løb, løb!

"Tag dig i agt for det mørke vand og dets gamle hemmeligheder."

Vogteren i vandet. Den havde jeg aldrig troet, jeg skulle se.

General Targg.

Hvad laver du her? Du blev landsforvist.

Jeg blev sendt ud på en opgave, men dens mål har ændret sig.

Sendt ud af hvem?

Jeg tjener en ny herre.

- Bjergstammernes storhøvding. - Vildmændene har ingen storhøvding.

Det har de nu.

Hvor vover I!

Fjern dine grabber! Sæt mig ned!

Hun har set mûmakken. Lad os dræbe hende.

Nej. Vi fører hende til storhøvdingen.

Slip mig så!

Jeg kan se hende. De holder hende fanget i et af vagttårnene.

Ashere.

Hvordan kan du æde nu?

Der må være en anden vej væk.

Hvem vover at indtage Isengard?

En, der tør bortføre en kongedatter. Jeg befrier Héra. Hold jer skjult.

Hold hestene klar. Er jeg ikke tilbage om en time...

Vent.

Jeg har en plan.

Nysgerrig har du altid været.

Wulf! Du er i live.

Er det dig, der er storhøvdingen?

Troede du, jeg ville luske bort som en såret køter?

Nej, jeg har haft travlt.

Hele mit liv er jeg blevet hånet på grund af mit dysterlændingeblod.

Men se, hvem der kom, da jeg havde brug for dem.

Bjergstammerne har svoret mig troskab.

Alle som én.

Du har jo ikke en chance mod Rohan og Gondor.

Din far vil aldrig bede Gondor om hjælp.

Det tillader hans stolthed ham ikke.

Nej, Gondor kommer ikke.

Først dræber jeg dine brødre.

Dernæst dræber jeg din far, og så sætter jeg mig på tronen.

Som konge over hvad? Et land i ruiner og et splittet folk?

Du fik chancen for at forene Rohan, men du afslog den!

Fandt du mig så frastødende?

Var jeg så nem at glemme?

Jeg har aldrig glemt dig. Jeg forsøgte at finde dig.

Den dreng, jeg kendte, ville aldrig indlede en krig.

Gør det ikke, Wulf. Uskyldige mennesker vil dø.

Hvad hvis der stadig var en mulighed for at redde dem?

En mulighed for at redde dit folk.

Hvis jeg går med til det...

Hvis jeg går med til at blive din brud, sværger du så, der ikke bliver krig?

Hvis du går med til det?

Kender dit hus' hovmod da ingen grænser?

Selv nu kan du dårligt holde tanken ud, vel?

Drengen, du kendte, er borte, Héra.

Jeg er den mand, din far gjorde mig til.

- Olwyn! - Sid ikke der. Flygt!

Tror du stadig, du er skjoldmø, gamle kone? Den tid er forbi!

Løb!

Kom, slughals, vi må afsted.

Grib dem!

- Rid! - Tilkald garden!

- Stop hende! - Rid!

Afskær dem vejen!

Rid mod porten!

- Vi slipper aldrig forbi bueskytterne. - Stol på mig. Jeg har en plan.

- Kalder du det her en plan? - Jeg sagde ikke, den var god.

- Herre! - Lad os komme væk herfra.

Jeg sender vores hurtigste ryttere ud.

Glem det. Hun rider fra dem.

Gør soldaterne kampklar.

Lyt nu til mig. Vi kender ikke Wulfs hærs fulde styrke.

Undervurder ham ikke, far. Wulfs plan stikker dybere.

Mûmakken og søn der bo en, vi så, er ingen tilfældighed.

Dyret var sygt. Det sagde I selv.

En kolonne mûmakil er blevet set nær vores sydlige grænse.

En af dem må være brudt fri og vandret hertil.

Det har intet med Dysterland at gøre.

Det klogeste træk vil være at forskanse os i vores fæstninger -

- og bede Gondor om hjælp.

Det klogeste træk?

Vil du have, jeg skal forlade Edoras?

Indtil vi har samlet vores fulde styrke, ja.

Der er ikke tale om en flok vildmænd. De er trænede og sværtbevæbnede.

Høje konge, med forlov.

Fyrst Fréaláf er ung.

Han har ikke kæmpet ved din side, som jeg har.

Jeg tilsiger dig 300 ryttere til at beskytte den østlige flanke.

Højslettens mænd er klar til kamp!

Jeg modtager din tilsigelse. Fyrst Thorne har befalingen i øst.

Jeg vil føre fortroppen nordpå og møde Wulf i det åbne land.

Lad enhver, der er villig, træde frem.

- Fenmark følger dig! - Vi kæmper for Rohan!

Onkel, du må stole på mig.

Stole på dig? Jeg stolede på, at du ville beskytte min datter.

Og hvad skete der? Hun blev bortført af en beskidt opkomling.

Det var ikke hans skyld. Fréaláf reddede mig.

Hun kunne være død!

Tag hjem til Dysterharge, Fréaláf Hildesøn.

Grav dig nogle gange, og gem dig i dem.

Når denne dag skal besynges, og dens heltes navne læses op, -

- vil dit ikke være blandt dem.

- Han er vores familie. - Han er ikke min familie!

Jeg har ikke brug for et sværd, der tilbydes af så troløs en hånd.

Herre.

Fréaláf, vent.

Kongen har talt.

Du har altid mit sværd, onkel, om du værdsætter det eller ej.

Nej...

De ved, angrebet er på vej. Vejen til Edoras ligger åben.

Helm vil forvente, at vi slår lejr på de nordlige sletter.

Godt.

Krigen er over os.

Hvad siger du, gamle ven? Vil du bære mig endnu en gang?

- Hvad skal du? - Jeg sværger at kæmpe for min konge.

Vær nu ikke tosset, barn.

Hvis ikke du vil lytte til mig, så lad mig i det mindste kæmpe.

- Du ved intet om krig. - Jeg er din hurtigste rytter.

Jeg kan overbringe beskeder mellem hærførerne.

Jeg sagde nej.

Helms slægt hviler ikke på dig, Héra. Den er videreført i Haleth og Háma.

Så mine brødre må godt forsvare deres hjem, men jeg må ikke?

En dag vil du blive gift.

Du vil bo i Gondor og få børn, der intet vil kende til vores skikke.

At komme af med mig... Er det det, der vil glæde dig?

Ja, det vil glæde mig. Usigeligt.

Du vil være i live, fordi jeg beskyttede dig.

Wulfs hær er 15 mil fra Edoras. De slår ikke lejr, og de hviler ikke.

Hvad? Fortsætter fremrykningen?

Bjergstammerne angriber gerne i ly af mørket. Han vil slå til i nat.

Kald Rohirrim sammen!

Vent!

Se ikke så trist ud, lillesøster.

Helm Hammerhånd har aldrig tabt et slag.

Háma, du har brug for en hurtigere hest. Tag Ashere.

Ashere vil ikke rides af andre end dig. Desuden stoler jeg på den gamle tøs.

Pas på den for mig.

Altid.

Måske vil der en dag -

- være nogen, der synger sange om mig.

På gensyn, lillesøster.

Lykke til, brødre.

Hvor bliver Thorne af? Hans mænd skulle dække den østlige flanke.

Jeg kæmpede engang ved din fars side.

Han reddede min landsby fra en bande af dysterlændinge.

Jeg flækkede mit skjold under det slag.

Bagefter ville jeg have et nyt, men han sagde nej.

"Det er ikke udslidt. Det er indviet."

De er så mange.

Din far er ikke noget almindeligt menneske.

Der skal mere end en hær af dysterlændinge til at fælde ham.

Forfædrenes blod bruser i hans årer, -

- ligesom det bruser i dine.

Troskabserklæringerne!

Åh nej, nej, nej... Kongen bad mig passe på dem.

Tag det roligt, min dreng. Kongen har andet at tænke på.

Hvis mærke er det her?

Det er fyrst Thornes segl.

Hvad nu? Hvad er der i vejen?

Jeg har set det før.

Fyrst Thorne står i ledtog med Wulf. Han vil forråde min far.

Vi må have folk væk herfra. Slå alarm med det samme.

Evakuer byen!

Markens ryttere! Brødre fra Rohan!

Vågner! Vågner!

Vi vil male morgengryet rødt med vore fjenders blod!

Træk jeres våben!

Fremad, eorlinger!

For Rohan!

I døden!

I døden!

Bueskytter klar! Find jeres mål!

Til angreb!

Wulf!

Hvor er han? Hvor er deres feltherre?

Find ham!

Videre! I har en lang march foran jer.

Tag kun det nødvendige med, og bliv sammen.

Hold børnene i midten!

Kom, Ashere, vi må afsted.

Det er desværre for sent, prinsesse.

Forræder! Min far vil lade dig hænge for det her.

Det får du aldrig vished for.

Hold linjen!

Ikke skyggen af Wulf. Der er noget galt.

Mûmakil!

Han har hyret variagsoldater. Edoras er helt ubeskyttet.

Livgarde, efter mig!

Háma!

De kan stadig nå at synge heltekvad om dig, lillebror.

Er du nu sikker, prinsesse?

Gør det.

Indtag byen!

Haleth! Háma! Blæs retræte.

Nej!

Hør nu efter, Haleth. I må nå ind til byen før Wulf og finde Héra.

Afsted! Afsted!

- Bryd porten ned! - Nej, den er bange for ild!

Hvor er folk henne?

Byen er forladt.

Find Héra.

- Héra! - Háma, Thorne har forrådt os.

Det ved vi. Og du har evakueret byen?

- Godt. Få alle til Dysterharge. - Vejen dertil vrimler med vildmænd.

Hornborg er vores eneste chance. Olwyn leder tilbagetoget.

Ryttere, fald tilbage! Dæk tilbagetoget!

Den har kurs mod slottet!

For Rohan! For folket!

Haleth!

Haleth!

Bueskytter, læg an!

Fyr!

Nej!

Far!

Hold ud.

Få ham væk herfra!

Rid dem ned.

Efter dem! Fart på!

Livgarde, beskyt kongen!

Til kongen!

Háma!

Rid, Héra! Jeg indhenter jer! Kom så, gamle tøs.

Heltekvad, gamle tøs.

Det slutter her.

Kom så, de sidste! I er der lige straks!

Skynd jer ind i borgen! Så hurtigt I kan!

En helbreder! Kongen har brug for en helbreder!

Herre.

Háma. Hvor er han?

Hvor er Háma?

Slip mig.

Nej...

Háma!

Han var jo lige bag os.

Stop!

Du har vundet, Wulf. Jeg overgiver mig.

Det her må stoppe nu. Mit liv for min søns.

Nej!

Dræb mig, og tag kronen! Lad mit folk være i fred.

Lad min dreng leve!

Nej, far!

Fred? Der bliver dig ingen fred til del, Helm Hammerhånd.

Nej, Wulf! Jeg bønfalder dig!

Gør en ende på det. Foretag udvekslingen.

Har de først forskanset sig bag murene, får du dem aldrig ud.

Lad dem bare.

Hvad har du gjort?

Du skal lide, som jeg har lidt.

Du skal lære, hvad det vil sige at være alene, som jeg var det.

Først da vil jeg lade dig dø.

Morder!

Til kongen! Få ham indenfor!

Luk porten! Luk porten!

Gør klar til belejring.

Men vinteren er på vej. En belejring vil koste begge sider dyrt.

Jeg er ligeglad. Omring fæstningen.

Om så bare en rotte forsøger at flygte, skal den dræbes.

Hvad med drengens lig?

Lad det rådne op.

Prinsesse?

Der er bud efter dig.

- Noget nyt? - Desværre ikke.

Højt oppe i det befæstede Dysterharge ventede Fréaláf, -

- men hans families skæbne forblev ukendt.

Havde de overlevet, -

- eller lå de nu begravet i Edoras' aske?

Kald Rohans fyrster hid til Edoras. Det er på tide, de sværger mig troskab.

Den konge, der sidst bar den krone, lever endnu.

Helm Hammerhånd er blot en skygge af sig selv. Han vil snart lide døden.

Frygt ikke, Targg.

Skygger kan ikke gøre dig fortræd.

Tag tilbage til Hornborg.

Hun tror, hun er i sikkerhed bag dens mure.

Hun vil snart opdage, -

- at hun tager fejl.

Vi har en chance, hvis bare vi kan holde ud længere end Wulfs hær.

- Er det, hvad der er? - Det er ikke nok.

Undersøg alle rum, og lav en liste over det hele.

Hvad er det?

Jeg har været forvalter på borgen i 40 år.

Jeg havde aldrig troet, jeg skulle opleve slige tider.

Lagrene svinder helt forfærdeligt.

Det bliver en lang vinter. Jeg kan mærke det i mine knogler.

Rør den ikke, prinsesse!

Den kjole blev syet til en brud, -

- der var trolovet med borgens kommandant.

Men hun kom aldrig til at bære den.

En uforklarlig sot tog hende aftenen inden brylluppet.

Det siges, at mangen en fortabt sjæl hjemsøger disse haller.

Og det, der er værre.

Hvem siger det?

Det gør jeg.

Nonsens.

Giv mig den der.

Jeg har forsøgt at tilkalde hjælp. Alle vores budfugle bliver skudt ned.

Ingen slipper forbi deres bueskytter. Har vi andet valg end at overgive os?

Vær nu ikke tåbelig.

Der bliver ikke tale om overgivelse, men om nedslagtning.

Det er småt med mad og brændsel. De andre fyrster har forskanset sig.

Vi er afskåret! Hvordan skal vi overleve?

Vi finder på noget.

Vi må ikke strides indbyrdes. Det er netop det, han ønsker.

Fortvivlelse er Wulfs mægtigste våben. Vi må ikke lade os ryste.

Sammen skal vi nok finde en løsning.

Smukke ord redder os ikke.

Her, kom og se.

Hvad foretager de sig?

Hvad foregår der?

Han bygger et belejringstårn. Han vil forcere muren.

Det er ikke nemt at holde modet oppe, når der blæser onde vinde.

Vinteren var streng det år. Ingen undgik den endeløse kulde.

Men belejringen fortsatte.

Rohirrim kunne kun se til og vente, mens deres undergang krøb nærmere.

- Nogen ændring? - Det giver ingen mening.

Hans krop er i bedring, men han vågner ikke.

Jeg frygter, at hans forstand er gået til.

Hvad gør du? Det er til kongen.

Hvad så med den?

- Hvad? Nej, ikke den. - Tag den.

Men, prinsesse... Den tilhørte prins Háma.

Og hvad er den bevendt uden ham?

Jeg ved, at denne sot ikke skyldes et dødeligt sår.

Det er sorgen, der tynger dig.

Sorgen over, at du aldrig mere skal se dine sønner.

Du tror, alt er tabt.

Men jeg er her, far.

Jeg er her stadig.

Du må ikke give op.

Hvem der?

Træd frem!

Hvad er der sket? Tal!

Han dræbte dem alle sammen. Han rev dem itu med bare næver.

- Hvem gjorde det? - Helm Hammerhånd.

Han er ikke et levende menneske. Det er ikke naturligt, det, jeg så.

Han vil dræbe os alle!

Nåde være med os.

Far?

Far?

Nat efter nat gjaldede et uhyggeligt horn i Kløften.

Det forkyndte døden. Wulfs mænd blev grebet af frygt.

Det hviskedes, at Helm Hammerhånd ikke længere var et menneske.

Han bar intet våben, og intet våben kunne røre ham.

Et uhyre skabt af galskab og sorg.

Et genfærd.

Wulf kom tilbage til en lejr raseret af døden.

Hans sindrige planer var ødelagt.

Han var konge over intet.

Men Wulf, søn af Freca, -

- nægtede at lade sig besejre af et spøgelse.

Er det rigtigt, hvad de siger? Er kongen blevet til et uhyre?

Et grufuldt, uhelligt syn.

Øjne, der gløder som kul, mens han mæsker sig i deres kød.

Helm Hammerhånd er ikke noget genfærd.

Hvordan kunne han så forsvinde fra et låst og bevogtet værelse?

Aner det ikke, men han kan i al fald ikke gå gennem vægge.

Måske kan han. Måske kan han gøre mange unaturlige ting.

Såsom hvad?

Først gjalder hornet tre gange.

Så dukker han op, vild og frygtelig, på jagt efter sit bytte.

Det eneste gespenst her på borgen er dig.

Héra? Héra?

Olwyn, kan du høre mig?

Héra? Hvor er hun blevet af?

Olwyn!

Ligene...

Ligene, de er væk.

Genfærdet har ædt dem! Det har ædt dem alle sammen!

Frue.

- Er Héra blevet fundet? - Nej.

Far?

Vent!

Far!

Vent!

Føj. Jeg kan ikke lide de rødhårede.

Der er intet værre end at have sådan en siddende i tænderne.

Wrot, du skal undersøge dem, før du æder dem, dit fede læs.

Orker.

Jeg har sagt det før. Ordrer fra højeste sted.

Hvad skal Mordor bruge ringe til?

Jo mindre jeg ved, jo bedre.

Kan du lugte det?

Man kan lugte dig helt fra Dommedagsbjerget.

Nej. Jeg kan lugte frisk kød.

Se, Shank. Vi har fanget en levende en.

Der er ikke meget kød på hende. Lad os give hende til bæstet.

Hvad er det for en larm?

Det er genfærdet. Helm Hammerhånds genfærd.

Hent general Targg.

Nej!

Héra...

Om forladelse, mit barn.

Jeg troede, jeg havde mistet dig.

Jeg prøvede at beskytte dig.

Du kan ikke sønderflå Wulfs hær én mand ad gangen.

Jeg kan prøve.

Jeg skulle have lyttet til dig.

Du er modig og forstandig og stærkere, end jeg anede.

Jeg var så blind, jeg ikke så det.

Jeg har svigtet jer alle sammen.

Nej.

Alt, hvad du nogensinde har gjort, gjorde du for Rohan og dem, du elsker.

Da jeg var lille, sagde du: "Man svigter kun, hvis man giver op."

Du gav aldrig op.

Du er jo iskold.

Kom, vi må forsøge at nå porten. Det er den eneste vej ind igen.

Giv ikke slip.

Hjælp!

- Hvad er det? - Luk porten op!

Luk porten op!

Det er kongen! Luk porten op!

Skub til!

Stop dem!

Porten sidder fast!

Fremad!

De kommer. Skynd dig!

Skynd dig!

Hvad er det, du gør? Nej, lad være.

Jeg har brug for dig. Rohan har stadig brug for dig.

Nej, Héra, de har brug for dig. Du må lede dem nu.

Det kan jeg ikke.

Jo, du kan.

Du er en kongedatter.

Den dag du blev født, bukkede knæene sammen under mig.

Min stolthed, min fryd.

Du kunne regere hele verden.

Nej...

- Far! - Kom væk derfra, barn.

Kom, inden du fryser ihjel.

Er der ingen tilbage?

Er der ingen tilbage, der tør møde mig?

Tilbage!

Herre, kom! Du dør herude!

Ikke så længe jeg lever! Hører du, Wulf?

Dette sværger jeg. Rohan står stadig!

Helm Hammerhånd står stadig!

Det var sådan, man fandt ham.

Frosset fast som en skildvagt -

- foran Hornborgs port.

Stadig standhaftig, -

- stadig ukuelig.

Død?

Jeg afblæser belejringen. Vi kan stryge lejren på en uges tid.

Vi skal ingen steder.

Du har vundet. Der er kun en flok udsultede flygtninge tilbage at besejre.

Herre, du må tage dig af dine egne. De lider.

Denne lange vinter har haft sin pris. Dine guldlagre er snart opbrugt.

Jeg bønfalder dig, forlad dette sted.

Tror du, jeg har lyst til at blive her i denne beskidte, trøstesløse dal?

Jeg kan ikke tage afsted! Det her er alt, hvad jeg har.

Får jeg ikke hævn, har det hele været forgæves.

Nej, vi må ikke vise svaghed.

Ikke over for hende.

Denne fæstning skal blive hendes grav.

- Hvor lang tid tror du, vi har? - Et par dage. Så stormer han.

Vi kan ikke holde stand, og vi kan ikke tilkalde hjælp.

Selv hvis vi kunne, hvem ville så komme?

Jeg er bange, Olwyn.

Jeg kan ikke redde dem.

Måske ikke, men du kan gøre noget andet.

Du kan vælge.

Du spørger, hvem der ville komme, hvis du tilkaldte hjælp.

Rohan ville komme.

Folk har brug for håb, Héra.

Noget, de kan tro på, uanset hvor uopnåeligt det måtte være.

Så du kan sidde og vride hænder eller vælge, hvordan det skal ende.

- Kalder du det her en plan? - Jeg sagde ikke, den var god.

Jeg bar den gerne op ad 898 trin, men hvad skal du med din fars harnisk?

Min fars hjelm og horn er kendt over det ganske land.

Hvad jeg skal med kongens harnisk, Lief? Indgyde håb.

- Håb? - Du skal ikke spørge.

- Hvis jeg ikke vender tilbage... - Vås. Du vender tilbage.

Jeg har læst, at de store ørne forstår menneskenes fællessprog.

Jeg bønfalder dig.

Jeg har brug for din hjælp. Mit folk har brug for din hjælp.

Vi har fået nok. Hvad bliver der af de penge, vi blev lovet?

Pokker tage pengene. I skal indtage borgen, så vi kan få krigen afsluttet.

Vi interesserer os ikke for jeres tårne af sten.

Det burde I.

Den fæstning bugner af skatte, værelse efter værelse.

De elendige oprørere kan ikke bruge dem.

De kan ikke brænde dem eller spise dem.

De er jeres alle sammen -

- og lige til at tage.

Hvad er det, du gør?

Hornborg er aldrig blevet brugt til at opmagasinere guld.

Men det ved de ikke.

Vi kan ikke vente længere. Giv ordren.

Godt, I hørte fyrst Fréaláf.

Vi forlader Dysterharge og drager mod Gondor ved solopgang.

Lad ingen overleve! Dræb dem alle sammen!

Han flytter belejringstårnet. Tiden er omme.

- Så er alt tabt. - Tværtimod.

Et angreb giver os en chance, én lille chance for at flygte.

- Wulf vil sætte alle mand ind. - Og tømme sin lejr.

Hvis vi rydder tunnellen, kan vores folk nå passet og begive sig til Dysterharge.

Det er for risikabelt. Wulf vil se os.

Nej, det vil han ikke. Hans blik vil være rettet mod mig.

- Er du klar? - Ja.

Godt.

- Hvor skal vi hen? - Til et sikkert sted.

- Er soldaterne klar? - Ja, det er de.

- Vi skal nok få dem til Dysterharge. - Eller dø i forsøget.

Lief?

Nej, det her er helt forkert.

Jeg er din livvagt, prinsesse. Jeg vil kæmpe ved din side.

Jeg har brug for, du beskytter det allervigtigste.

Jeg har brug for, du beskytter vores folk.

Kom så afsted. Og gå nu ligeud. Ikke noget med at føre dem i cirkler.

Han ville have en brud, så det skal han få.

Tiden er inde.

Jeg lovede din far, da du kom til verden, -

- at jeg altid ville være ved din side.

Det lover jeg stadig, til mit allersidste...

Er det morsomt? Hvorfor griner du?

Fordi jeg får lov at vælge, -

- og jeg vælger, jeg ikke vil være bange.

Lykke til, mit barn.

Kom så.

Vi kan ikke gå derud. Så fanger de os.

Nej, det gør de ikke. Der er nogen, der er blevet tilbage for at beskytte os.

Hvem?

Har I nogensinde hørt om skjoldmøerne?

Nej.

Det var kvinder fra grænselandet.

Da alle soldaterne var døde, greb de til våben -

- og forsvarede Rohan, da ingen andre var i stand til det.

Der er dem, der mener, de er døde og borte.

Er de det?

Ikke dem alle sammen.

Fremad!

Holdt!

Hvad skal det forestille?

Kommer du til mig som brud? Tror du, jeg ville ægte dig nu?

Jeg er ingen mands brud.

Med hvem er du da trolovet?

Døden!

Lad os afslutte det her, som det begyndte.

Med dig og mig.

Hvis jeg besejrer dig i kamp, lader du mit folk gå.

Hvorfor skulle jeg gå med til det? Du har intet at tilbyde mig.

Nok bærer du en krone, men det gør dig ikke til konge.

Jeg er det sidste led i Rohans kongeslægt.

Jeg giver dig chancen for at vise dig tronen værdig.

Du var for stor en kryster til at dyste mod min far. Dyst nu i stedet mod mig.

Pigen er ude på noget. Du må ikke bide på krogen.

Jeg tager imod din udfordring. Tror du, jeg er bange for dig?

Det burde du være.

Stands!

Kald dine mænd tilbage. Du gav mig dit ord.

Det gjorde jeg.

Indled angrebet.

Nej.

Pigen havde ret. Du er en kryster.

En kryster uden ære.

Ære eller ej, alle bløder desuagtet.

Til angreb! Til angreb!

Overlad pigen til mig!

Bliv på jeres poster!

De nærmer sig. Få de sidste afsted i en fart!

Pas godt på den her.

Vort folk har endnu en sang eller to i sig.

Héra!

Fyr!

Fyr!

Du har tabt, Héra.

Hornborg vil falde...

ligesom dine brødre.

Ligesom den mægtige Helm Hammerhånd.

Hammerhånd?

Genfærdet! Genfærdet! Helm Hammerhånd er kommet!

De døde er over os! Løb for livet!

For Rohan!

Fremad, eorlinger!

Til angreb!

Folket kalder ikke længere denne fæstning "Hornborg".

Héra!

De har navngivet den efter dens sande konge.

Helms Kløft.

Jeg vidste det.

Ved vores første møde vidste jeg, du ville blive min undergang.

Héra...

Héra!

Efter dem! Afskær dem vejen!

Héra, du er såret.

Lad dem slippe.

Lad dem vende tilbage til deres hjem og deres familier.

Rohan har oplevet krig nok. Vær nådig, fætter.

Så lad nåde gå for ret.

Den lange vinter var forbi, og det fortrøstningsfulde vår var kommet.

Således begyndte den anden kongeslægt -

- og håbet om en fredeligere tid.

Fréaláf Hildesøn, 10. konge af Rohan -

- og første regent af den anden slægt.

Jeg præsenterer hermed Isengards nye forvalter:

Saruman den Hvide.

Skulle du nogensinde få brug for bistand, høje konge.

Det skulle have været dig, Héra.

Jeg har aldrig ønsket mig kronen. Den var altid tiltænkt andre.

Du ville nu have båret den godt.

Jeg hører, du har modtaget et bud.

Ja. En uventet invitation.

Naturligvis. Eventyret kalder.

Far vel, kusine.

Men skulle din konge få brug for dig...

Kongen vil altid have mit sværd, min troskab og min kærlighed.

- Hvad laver du her? - Hvad tror du?

Du er mig ikke tjenestebunden længere.

Det ved jeg godt.

Hvor skal vi hen?

Til Isenvad, hvor vi skal møde en troldmand.

Han er interesseret i orkerne, jeg mødte, og ringene, de stjal.

Javel ja. Og har denne troldmand et navn?

Han har mange.

Men på fællessproget kaldes han slet og ret Gandalf.

Hendes navn var Héra, Helms eneste datter.

"Vild" blev hun kaldt. "Egenrådig og fri."

Og det forblev hun til sine dages ende.

Oversættelse: Henrik Thøgersen Scandinavian Text Service