Original subtitles

- Ja? - Bilen er klar.

Er du sikker på, at jeg ikke skal tage med?

Hr. Winter. Vi kender ikke hinanden. Jeg hedder Theresa Gössen.

Ritualet II

Pengene skal følge politikken. Ikke omvendt.

Ret beset sker der kun så lidt, fordi folk ikke holder sammen.

Alle passer deres i stedet for at ændre noget i fællesskab.

TIL WOLFGANG GÖSSEN Vi beder Dem ringe tilbage.

Det har jeg fået nok af.

I så fald kunne I sikre jer, at I fik fat i de rigtige i byggeforvaltningen.

Vi stiller også med nogle, og så har vi ryddet alle forhindringer af vejen.

Vi støtter kampagnen med to millioner. Vi kalder det en donation.

Så bliver det muligt at realisere et projekt som Uttanger.

Det er fantastisk rentabelt, og det vil også gavne regionen i mange år frem.

Det er vigtigt at få donationerne forbi Revisionsretten.

Selvfølgelig.

Vi laver bare vores egne regler, og så er der frit slag.

Har De tænkt over vores tilbud?

Vi er de gode, hr. Gössen. Vi vil bare have, at De gør det rigtige.

Jeg kunne ikke holde op med at tænke på ransagningen og afhøringen.

Først ville jeg ikke tro på det, men så tænkte jeg efter.

Han har opført sig mærkeligt på det seneste.

- Mærkeligt? - Han blev mere og mere indadvendt.

En dag jeg tog ud til slottet, så jeg ham brænde ting. Sit tøj.

Min mistanke blev større og større og den dårlige fornemmelse stærkere.

Derfor tjekkede jeg slottet i går efter afhøringen. Da han ikke var der.

Jeg kender hans hemmelige skjulesteder. Fra gamle dage. Jeg fandt den der.

Hr. Gössen underrettede os. Det er Miriam Zängers vielsesring.

Jeg kunne have fået mistanke tidligere, men han er min bror.

- Jeg er klar til at afgive forklaring. - De gør det rigtige, hr. Gössen.

- Ved De, hvor Deres bror er nu? - Jeg har en mistanke.

Der er ingen kopier. Vi holder os til aftalen.

Aftale ... De har lige løjet for en statsadvokat.

Bjerghytten er forladt. Han holdt kvinden fanget i et anneks.

Intet spor af kvinden.

Liget er formentlig den 74-årige Alfons Holzmann.

Eftersøgte er Alexander Gössen. Formentlig bevæbnet.

Vi antager, at Gössen har Nathalia Stanner i sin varetægt.

Forsigtig ved pågribelse.

Ja?

Hvad med kvinden?

Tak.

Hun lever.

Familien har været indflydelsesrige virksomhedsledere i generationer.

Sidst jeg så ham, var han en uanselig ung mand. En knøs.

Tænk, at han skulle være et monster.

Det er et lige så stort chok for dem. Alligevel gik broderen til politiet.

Wolfgang Gössen har altid været en stor forretningsmand.

Han har gjort enormt meget for byen. Uden ham ville meget ikke findes.

Nu viser han så karakter som privatperson. Respekt.

Han ved altid, hvad der er rigtigt og forkert. Det er desværre sjældent.

Det beundrer jeg.

Ellie? Jeg er nødt til at løbe.

- Hvordan har Winter det? - Bedre. Han bliver nok snart udskrevet.

Flot arbejde. Jeg ved, hvad I to ... Hvad du har præsteret.

Så jeg er glad for selv at kunne sige det til dig.

Jeg talte lige med statsadvokaten. Anmeldelsen mod dig er annulleret.

Lederen af aktionsstyrken trækker den tilbage.

Hvorfor?

Af respekt for dit arbejde.

Familien Gössen afstår også fra juridiske skridt.

Var det derfor, De fik ideen til minibussen?

Ja, jeg lærte af situationen. Der var mere plads i den end i min jagtbil.

Jeg kunne beklæde den indvendigt, tone ruderne, anbringe anordninger.

Men i sidste ende var det heller ikke helt optimalt.

Hvorfor?

Lydsituationen. På grund af skrigene.

Hvad gjorde De med køretøjet efter drabet?

Jeg gjorde den grundigt ren og lod den stå i laden et stykke tid.

Og så solgte jeg den gennem en af vores ansatte. En udlænding.

Betalte De fru Sidorov for sex?

Nej.

Hvad betalte De hende så for?

Det kan De roligt fortælle.

Hun skreg for mig.

Kan De uddybe det?

Hun lod, som om hun var i smerter.

Jeg optog det med en båndoptager og hørte det så bagefter.

- Og disse skrig gjorde Dem ophidset? - Ja, først.

Men så kunne jeg mærke, at det ikke var nok, at hun bare lod som om.

Var det derfor, at De senere påførte hende reelle smerter?

Ja. Også de andre.

Hvorfor efterlod De hende i minegangen? Der var meget koldt.

Det var en følelse. Pludselig frastødte hun mig. Hun var for snavset.

Og så mistede jeg interessen.

Var det derfor, at De senere udså Dem Nathalia Stanner som næste offer?

Ja. Hun var helt anderledes.

Jeg så hende første gang til min fars begravelse.

Hun ordnede nogle gravsteder.

Hun fangede allerede mit blik der. Håret, ansigtet, hele hendes væremåde.

Jeg hilste også på hende en dag, men hun ignorerede mig.

- Gjorde hendes adfærd Dem vred? - Ja, det tror jeg.

Ja. Selv om vreden også var ret god for mine fantasier.

Hvilke fantasier?

At jeg havde hende helt for mig selv. Til hver en tid. Når jeg selv ville.

At hun var prisgivet mig fuldkommen.

At jeg kunne gøre med hende, hvad jeg ville. Alt.

Gjorde tanken om det Dem ophidset?

Hun var den, der fik de stærkeste følelser op i mig.

Derfor skulle ingen stille sig i vejen. Heller ikke ham den gamle mand.

De taler om Alfons Holzmann. Landmanden, De slog ihjel?

Ja, jeg har ikke noget imod ham, men han stod i vejen. Det går ikke.

Ville De også slå fru Stanner ihjel?

Hvis følelsen var aftaget, så ville jeg nok. På et eller andet tidspunkt.

Hr. Gössen, i Deres beskrivelser af drabene -

- har De hidtil udeladt et offer. Jeg taler om Yela Antic.

- Kan De huske hende? - Den unge betjent? Ja, selvfølgelig.

Hun blev skudt med et jagtgevær ved flodbredden.

- Goddag, fru Stocker. - Hej.

Ellie?

Ellie.

- Hjemme igen? - Tak for den fine modtagelse.

Jeg er nødt til at gennemgå Antic-sagen en gang til, JP.

Du var der da under grundlovsforhøret.

Alexander Gössen beskrev alle drabene minutiøst. Han huskede hver detalje.

Han nød at tale om dem.

Bortset fra drabet på Yela. Dommeren måtte minde ham om det.

Det var et spontant drab i affekt. Det interesserede ham ikke.

Det var drabet på landmanden også, og det talte han om.

- Yela nævnte han ikke engang. - Han tilstod drabet.

Alligevel er der et eller andet galt.

Hør her, jeg skal nok formidle dine betænkeligheder til østrigerne, men ...

Nej, jeg skal gøre det færdigt.

Vi har en drabsmand, der har tilstået, og sagen er lukket både her og i Østrig.

Uden nye kendsgerninger og beviser får du ikke genåbnet sagen.

- Så finder jeg de beviser. - Dit job er her.

- Jeg er nødt til at prøve. - Du kan ikke efterforske på egen hånd.

Og da slet ikke i Østrig.

Ellie?

- Jeg skal bruge akterne i Antic-sagen. - De er på vej i arkivet.

Så vær sød at få dem tilbage.

Ellie Stocker. Jeg ringer angående de nye tekniske spor i Zill-sagerne.

Jeg ville gerne sammenligne dem med de gamle, så jeg skal tale med en chef.

Ring tilbage hurtigst muligt. Tak.

Tak for Deres mail, hr. Heller. Jeg har været alt igennem.

Jeg har et spørgsmål til dækaftrykkene ved Gössens ejendom. Har De tid?

Der blev fundet dækaftryk ved slottet. De fleste passer til ejendommens biler.

Men der nævnes også andre dækaftryk i rapporten. Er de klassificeret?

De fik taget billeder af dem, ikke?

Jeg ville gerne sammenligne dem med vores dækaftryk fra parkeringspladsen.

Godt, så venter jeg på Deres mail. Tak.

Kære fru Stocker, som aftalt får De her billederne fra Antic-sagen.

INGEN HITS

INGEN HITS

ÉT HIT. 99 PROCENTS NØJAGTIGHED

Hvordan har De det?

Godt.

De havde ret.

Der falder en byrde fra ens skuldre, når man ikke skal forstille sig mere.

Herinde ved alle, hvem jeg er.

- Hvad med Dem? - Jeg arbejder på det.

De har boet alene på Deres fars slot de seneste to år, hr. Gössen.

Der blev fundet dækspor fra en Volvo XC90 på området.

Sådan en kører Deres bror. Besøgte han Dem tit der?

Selvfølgelig.

Samme dæk efterlod også aftryk et andet sted. På en parkeringsplads.

Ved Zill.

Yela Antic fra politiet blev skudt lige i nærheden.

Og hvad så?

Kan De fortælle mig, hvad der virkelig skete?

- Efter det med langrendsløberen ... - Drabet på Miriam Zänger.

... der ville min bror have mig til at forlade landet.

Kan De forestille Dem det? Han ville bare plante mig et andet sted.

Du kan ikke blive her længere. Du må væk. Det skylder du mig.

Jeg hører hjemme her. Ligesom dig. Og jeg ved udmærket, hvad jeg gør.

Jeg har aldrig set ham så vred.

Måske ville han endda slå mig ihjel.

Så han endelig slap af med mig. Den besværlige lillebror.

Som ikke er helt rigtig i hovedet. Som bringer alt i fare.

Det højtelskede firma og hans Uttanger-milliardprojekt.

Som næsten gør ham lige så stor og vigtig som vores far.

Måske var det derfor, han fulgte efter mig. Næste morgen.

Hvor fulgte han efter Dem hen?

Det var et rent tilfælde, at Deres kollega mødte mig der.

Er De jæger?

Ja. Det har jeg været, så længe jeg kan huske.

Hun var noget særligt. Spændende øjne. Og måden hun så på mig på.

Jamen så fortsat god dag.

- Jeg ved, at De leder efter mig. - Læg geværet.

Det er okay, fru Antic.

Jeg vil gerne fortælle Dem alt.

Alt, De vil vide.

Sådan kunne det godt være sket.

Men måske fortalte jeg Dem også bare en historie.

Der foregår jo mange sagn og eventyr i det område.

Hvad skal det sige?

De var jo selv i retten.

Det var mig, der skød hende. Og smed geværet i vandet et sted.

Præcis hvor kan jeg ikke huske.

Nu har jeg tilstået det. Altså skete det på den måde.

Deres bror forrådte Dem. Hvorfor fortæller De ikke sandheden?

Han har virkelig gjort alt muligt. Sågar fornægtet sig selv.

I sidste ende er det alligevel mig, der skal redde hans røv.

Fra nu af er det mig, der beskytter familien. Ikke ham.

Og sådan forbliver det.

Jeg kan også klare mig uden Dem.

Så vigtig er De ikke.

Du afhører en østrigsk fange uden tilladelse. Er du fuldkommen sindssyg?

Nu er det nok, Ellie. Du stopper med at efterforske den sag lige nu.

Ring tilbage.

Hr. Winter?

Jeg er her for at hente Dem.

Der er en, som vil tale med Dem.

- En sidste undtagelse. - Beklager. Det kan jeg ikke.

Jeg behøver ikke selv at se den. Tjek ransagningsrapporten fra boligen i byen.

Jeg vil bare vide, om der blev fundet et jagtgevær. 7 mm. Det er meget vigtigt.

Hvor skal vi hen?

Hold da kæft.

Hr. Winter. Vi kender ikke hinanden. Theresa Gössen.

Gedeon Winter. Læg en besked efter tonen.

Det er Ellie. Jeg håber, at du har det bedre.

Jeg har aldrig sagt til dig, at dengang i skoven ...

Jeg har aldrig takket dig for, at du fik mig ud derfra.

Og så ville jeg sige til dig, at jeg godt kunne bruge dig lige nu.

Ja, ja ...

Godt. Vi tales ved.

Det er forfærdeligt, hvad der skete med de kvinder.

Skrækkeligt for familierne. At miste sit barn ... Det gør mig virkelig ondt.

Har De fået kørt mig herhen, så jeg kan høre Dem skrifte?

Vores mor fortalte os altid om krigen og tiden efter.

Under krigen var døden ikke til at komme udenom.

Så mange prøvede at unddrage sig den.

Havde en bonde tre sønner, prøvede man at få én fritaget for militærtjeneste.

Så familien i værste fald ikke mistede alle børn, og gården kunne føres videre.

Ja. Fornuftigt.

Én af mine sønner er fortabt for evigt. Xandi var en mors dreng.

Han hang altid i mine skørter. I modsætning til sin storebror.

Han har måttet kæmpe sig til sin plads.

Og han gjorde sig sådan umage. Men han begik en fejl.

Ingen har bemærket det endnu, men det varer ikke længe, før det sker.

Hvad? Geværet er noteret i den rapport, De sendte mig. Zeisacher-gevær, 7 mm.

Jeg burde ikke have sendt Dem rapporten, og geværet er ikke derinde.

- Hvor er det så? - Jeg ved det ikke.

Det gjorde teknikeren heller ikke.

Et gevær forsvinder ikke bare fra et bevisrum. Det må være registreret.

Wolfgang Gössen er renset, og drabet på Antic er opklaret.

- Hvad er det mere, jeg skal gøre? - Vi går derind sammen, og så ...

Nej, nu er altså det nok.

De efterforsker på egen hånd. Det sætter jeg ikke mit job på spil for.

Kør tilbage til Tyskland og driv Deres kolleger til vanvid derovre.

Beklager, det kan jeg ikke oplyse Dem. Det er et tysk politiskilt.

Tyskland og Østrig er begge to i EU. Har De aldrig hørt om Schengenaftalen?

- Er det en joke? - Hør her, jeg vil slet ikke derind.

Jeg skal bare vide, hvem der har været i bevisrummet de seneste to-tre dage.

Det drejer sig om drabet på en kollega.

Schengenaftalen ... Må jeg være fri.

Er der kameraer her?

Det var Wolfgang.

Der skød Deres kollega. Med min afdøde mands gevær.

Fordi han så det som sin pligt at beskytte familien med alle midler.

Ham kan jeg ikke også miste.

Derfor henvender jeg mig nu til Dem, kriminalassistent. Hjælp mig.

Den kriminalassistent, De mener, findes ikke længere.

Ham skød de.

Hvem er De så?

De ved godt, at De aldrig kommer tilbage i tjeneste med en kugle i hovedet.

Og efter De kollapsede, vil ingen heller hyre Dem som konsulent længere.

De vil være uden opgave. Alene. Men måske er det, hvad De ønsker.

- Anklagemyndigheden. - Winter. Statsadvokaten, tak.

- Øjeblik. - Jeg venter.

Der findes et alternativ. Jeg kender en neurokirurg i udlandet.

Han er den bedste på sit felt, og helt sikkert også den dyreste.

Han har kigget på Deres sag, og han er villig til at operere.

Skån min søn, og De får et nyt liv.

- De ville tale med mig, hr. Winter? - Det ville være en fremtidsudsigt.

Hallo?

Er De der stadig, hr. Winter?

Vent lige. Må jeg se det igen?

Den hylede.

Men det er jo klart. Han har en kugle siddende i hjernen.

Det er den politimand, der blev skudt i hovedet. Kriminalassistent Winter.

Han er en helt. Kender I ham ikke ovre i Tyskland?

Jo, jeg kender ham også.

Derfor er vi taknemmelige for, at hr. Winter stadig er i vor midte.

For mig er hr. Winter et forbillede.

Han har ikke kun ydet flot politiarbejde gentagne gange trods stor modstand.

Han har også vist os, at man ikke må give op.

At man altid kan genopfinde sig selv. Ja, sågar skal.

Så derfor får den kære hr. Winter ikke bare Østrigs fortjenstmedalje i dag.

Jeg, eller vi , vil også give ham noget tilbage. Så han ved, hvor han hører til.

Altså selvfølgelig kun med indenrigsministerens tilladelse. Tak.

- Velkommen tilbage i tjeneste. - Tak.

- Har de lukket dig ind? - Jeg kender prismodtageren.

- Fortjenstmedalje. Tillykke. - Det er bare overflade.

- Hvad med under den? - Kuglen er fjernet.

Så får du sværere ved at smugle beviser ud igennem sikkerhedsslusen fremover.

Det er godt nok bittert. Mig gør de til æresstrisser -

- og dig fratager de politiskiltet. Ulovlig efterforskning i udlandet.

Det her kræver ikke noget politiskilt.

Hun betød noget for dig. Du sagde, at vi gjorde det for hende.

Hvorfor er det så vigtigt for dig?

Hvad er det, du absolut vil tilbage i tjeneste for? Og forråder alt for?

Alle har brug for at have en plads.

Ja, vi har alle sammen vores spøgelser.

Men jeg stopper ikke.

Jeg opklarer sagen, uanset hvad det kræver.

Også hvis det gør os til modstandere.

Det ved jeg godt.

- Kriminalpolitiet. - Det samme her. Winter.

- Winter. Dejligt, at De er tilbage. - Tak. Det er godt at være tilbage.

Jeg skal bruge personoplysninger på Oskar Maria Koschlik.

- Årgang 43 cirka. - Hvem er det?

Wiener Kollektivet. Han blev dømt i Graz i 99.

Prøveløsladt, skiftede navn og rejste udenlands.

- Så er han i den europæiske database. - Jamen så ring til Interpol.

Jeg skal vide, hvor han er nu.

Tak.

En pilsner mere.

Men det var sødt af dig at komme, Gedi.

KUNSTNER I TVIVLSOMT LYS FORMODET PÆDOFIL FRIKENDT

Det, han gjorde, var ikke i orden. Det var forkert.

Vil du også gemme dig? I kælderen? Skal vi gå derned, dig og mig?

Bare os to.

Tekster: Helle Hessellund Klausen Subline