All language subtitles for Der.Pass.S02E07.da

Jeg hedder Nathalia. Nathalia Stanner.

Jeg er 26 år.

Jeg har en datter.

Hun er kun to.

Må jeg spørge, hvor gammel De er?

Jeg ... Jeg arbejder med havebrug.

Jeg har altid drømt om at arbejde
i det fri. Hvad laver De?

Jeg har tre søskende.
Har De også søskende?

Ja, det har jeg.

To søstre.
En storesøster og en lillesøster.

Den yngste bor stadig hjemme. Hun tager
studentereksamen. Prøver i hvert fald.

Mine forældre er jævne folk,
der aldrig har haft så meget.

Kun hjertet på rette sted.

Nej, lad være.
Vil De ikke nok lade være?

Jeg beder Dem. Lad være ...

Nej ... Hjælp!

Ritualet II

Beviserne mod brødrene Gössen
er for tynde.

En eksjunkies vidneudsagn
er kun nok til begrundet mistanke.

Men de kan afhøres som vidner, til vi
har nok til særligt bestyrket mistanke.

Førsteprioritet er at finde kvinden.
Præventiv ransagning.

Én ting mere: Vi må stå sammen.
Ingen fejl. Ingen sjusk eller regelbrud.

De har en hær af advokater,
som vil holde øje med os.

Så er der noget, jeg bør vide?
Hvordan fandt I frem til Rosalie Jonas?

Via en anonym kilde.

Hvad er egentlig Deres rolle?
De er jo stadig sygemeldt.

- Han rådgiver os.
- Jeg er snart tilbage i tjeneste.

Javel ja. Det er jo beroligende.
Lad os komme i gang.

Det er politiet!

- Hvad så?
- Etagen er tom.

- Der er ikke flere personer?
- Nej.

- Frit. Mistænkte er her ikke.
- Jeg kigger hernede.

Frit.

Goddag.

- Goddag. De forskrækkede mig næsten.
- Nå da.

- Kan jeg hjælpe Dem med noget?
- Nej, nej, jeg så bare bilen.

Jeg undrede mig.
Her har ikke været nogen i årevis.

En arvestrid i familien. Men nu er de
blevet enige, så nu skal huset sælges.

- Javel ja.
- Linz Ejendomme. Graf.

- Jeg kommer en del i overgangsfasen.
- Holzmann.

Jeg ejer gården nede for enden af dalen.
Ved hovedvejen.

Alletiders.

- Jamen så farvel.
- Ja, farvel.

- Kom forbi, hvis De får brug for hjælp.
- Det siger vi. Tak. Farvel.

Farvel.

99-100 til 91-16.
Ransagning gik godt.

Der blev beslaglagt et jagtgevær og
et Zeisacher. Ingen særlige hændelser.

183 til 302. Mulige beviser beslaglagt.

Forskellige jagtgeværer, ammunition,
jagtknive. Ingen særlige hændelser.

Her er ingenting.

Vi sender folkene ud i skoven nu,
og Alexander Gössens bil er efterlyst.

- Hvad med Wolfgang Gössen?
- Vi ransagede hans bolig. Den var tom.

Han var på arbejde
og gjorde ikke modstand.

Han er på vej til stationen nu.

Vi har fundet Alexander Gössens bil.
Den er set ved indkøbscentret.

Hr. Gössen!

- Goddag.
- Det er politiet.

- Læg geværerne.
- Selvfølgelig.

Vi skal bede Dem følge med.
Vi har nogle spørgsmål.

Hvad drejer det sig om?

- Denne vej.
- Hvor lang tid tager det her?

- Min klient er en travl mand.
- Vi har bare nogle spørgsmål.

Tjek videoforbindelsen og sørg for,
at brødrene ikke møder hinanden.

Vi har lige fået billederne her.
Indholdet af lillebroderens Land Rover.

Må jeg også få en smøg?

- Wolfgang Gössen er lige kommet.
- Lillebroderen er på vej.

- Goddag, hr. Gössen. Hr. Lanzer.
- Goddag.

- Undskyld ventetiden.
- Det er helt i orden.

Ellie Stocker, Traunsteins Politi.
Min østrigske kollega.

- Heller, goddag.
- Det tager forhåbentlig ikke lang tid.

Jeg skal gøre opmærksom på,
at samtalen optages på video.

Hvis jeg havde vidst det,
havde jeg barberet mig i morges.

Nu er jeg jo ikke lokal, men jeg har
selvfølgelig hørt om Deres virksomhed.

- Arbejder De i firmaet?
- Ikke så meget for tiden.

Jeg har læst, at De interesserer Dem
for musik. Er De pianist?

Ja ... På en måde.

Siger jagtklubben Arietem noget?

Arietem. Det er ikke nogen klub.

Mere et traditionelt
interessefællesskab.

- Men De var en del af det?
- Ja, blandt mange andre jægere.

Folk fra forskellige egne i Østrig.
Men også fra Bayern.

Min far var aktiv i klubben.
Han var en af stifterne.

Interessant. Tak for den oplysning.

Fulgte De efter mig ind i skoven af
den grund? Kunne De ikke bare ringe?

Nogle gange er det bedre
at tale om tingene ansigt til ansigt.

Vi ved, at medlemmerne mødtes efter
jagterne. Kan De fortælle os om det?

Det er en evighed siden, og jeg var
heller aldrig rigtigt en del af det.

- Det drejer sig om Laura Berger.
- Det siger mig ingenting.

- Så De kan altså ikke genkende hende?
- Det er som sagt en evighed siden.

Hun er en af pigerne fra klubfesterne.
Som fik penge for ikke at sige noget.

Vi har nemlig et vidne, der siger,
at De havde et forhold til hende.

Hvem siger det?

Ifølge vidnet ville fru Berger
hævne sig på Dem.

Kan De forestille Dem hvorfor?
Eller hvad hun kan have ment med det?

Jeg leder en af de største og rigeste
virksomheder her på egnen.

Min familie er meget velhavende.

Prisen for det er, at alle vil have
noget af mig. Professionelt og privat.

Jeg kræver ikke, at De forstår det,
men det er normalt for mig -

- at der render piger rundt derude, som
påstår at have haft et forhold til mig.

Det kommer ikke bag på mig, at en af
dem siger, at hun vil hævne sig på mig.

Selv dem, jeg er sød ved,
som jeg giver gaver -

- vil også altid bare have mere.

Ja.

Hvad med Deres mor?

- Hvabehar?
- Hun leder virksomheden. Ikke Dem.

- Eller er mine oplysninger forkerte?
- Ja. Det ændres nu.

Kender De hende eller ej?

Nej, jeg kender hende ikke.

Jeg er også dårlig til ansigter, når jeg
er fuld. Og jeg gav den gas før i tiden.

Hvor mødtes de med medlemmerne
af klubben for at feste?

- Det behøver De ikke at svare på.
- Her og der. Altid et nyt sted.

Selvfølgelig også hjemme
hos os på slottet.

Men De sagde før,
at De ikke rigtigt var en del af det.

Ja. Min bror gik mere op i det.
Han boede også på slottet tidligere.

- Hvem er hun? Er der sket hende noget?
- Kun svare.

Ja. Hun blev fundet
alvorligt kvæstet i skoven.

Hun må have været prisgivet en sadist.

Som tilsyneladende nød sin magt
over sit forsvarsløse offer.

Det er jeg virkelig ked af.

Se på billedet igen i ro og mag.

Nå, hende. Hvorfor sagde De ikke det?
Staklen, der blev overfaldet i skoven.

Forfærdeligt. Det kan jeg godt huske.

To uger efter var hun ude for en ulykke.

- Hvad skete der?
- Det kan hun ikke fortælle nogen mere.

Hun vil heller aldrig kunne fortælle,
hvem hun ville hævne sig på.

Ligesom Yela Antic
ikke kan sige noget mere.

Den kvindelige betjent, der nok som
den eneste kom tæt på drabsmanden.

Og derfor ikke er i live mere.

Det gør mig virkelig ondt. Men jeg
kender ikke hende der personligt.

Se, det er ret præcist her.
Kender De minegangen?

Ja, jeg kan svagt huske den.
Jeg var der måske som barn.

- Som barn? Men ikke på det seneste?
- Nej, helt sikkert ikke.

Helt sikkert ikke.

Vi fandt den her hos Dem.
Den kan åbne låsen til minegangen.

Den minegang, vi fandt liget af
en ung kvinde i. Clara Sidorov.

Kender De hende?

Godt, min klient har brug for en pause.
Jeg ville gerne tale med ham alene.

- Nej, det er fint.
- Undskyld mig. Hr. Gössen ...

De skal ikke bestemme,
hvornår jeg må sige noget.

Jeg har intet at skjule,
og jeg vil gerne hjælpe.

Så lad mig tale med dem alene. Tak.

Jeg er her, hvis De får brug for mig.

- Undskyld.
- Det er helt i orden.

Nej, jeg kender hende ikke.

Hvad så med nøglen?

Mange af medlemmerne havde den nøgle.
Det ved jeg fra min far.

Men ingen af os yngre
brugte minegangen som lager.

Har De lånt Deres brors bil
på det seneste?

Nej, hvorfor?

Bilen blev set på en vej,
hvor der sjældent kommer nogen.

En vej, som fører til en skovvej,
der går direkte til minegangen.

Gerningsmanden sårede hende
for at pine hende.

Så rensede han sårene og forbandt dem,
så hun kunne holde ud længere.

Desinfektionsmiddel og bandager.
Hvorfor købte De det lige før?

- Hr. Gössen?
- Ja.

Jeg skar mig sidste sommer,
da jeg brækkede en 12-ender.

De fandt også min jagtkniv, ikke?

Den er virkelig skarp. Og med alt det
skidt på klingen og min klodsethed ...

Den slags vil jeg være forberedt på.

Kører De stadig af og til ud
til den dal, hvor minen ligger?

Nej, jeg har ikke været der længe.

Vi holdt tilkørselsvejen
under observation.

Få timer efter vi fandt kvinden der,
blev Deres bil set på vejen.

De standsede ikke langt fra skoven.

- Det er da Deres bil, ikke?
- Jo.

- Hvad lavede De der?
- Aner det ikke.

Det var torsdag, ikke?

Nå jo, jeg skulle til Seewalchen
og se til vores sommerhus.

Jeg ville ad bjergvejen, men jeg var
i mine egne tanker, så jeg kørte vild.

- De kørte vild?
- Ja.

Jeg drejede forkert af,
og så jeg kørte ind til siden.

Jeg tjekkede mobilen for at finde ud af,
hvordan jeg kom ud på den rigtige vej.

Hvor mange kørte dér den dag?
Henter De alle dem ind?

Afhører De alle, der kører rundt
med bandager? Det er sgu da til grin.

Undskyld, jeg vil jo bare hjælpe.
Det er ...

Undskyld.

Vi holder en kort pause nu.

Det var det i første omgang. Bliv
i byen, hvis vi skal have fat i Dem.

Hvad? Var det det?

- Hvad med min bror?
- Hvad skulle der være med ham?

Født med en guldske i røven.

En far, der aldrig var til stede,
og en mor, der kun tænker på sig selv.

Ved De, hvorfor jeg kan gennemskue
alle Deres løgne?

Fordi de alle sammen kunne være mine.

Endelig. Hvor blev De af?
Hvorfor er min bror stadig derinde?

- Han vil ikke have en advokat.
- Det er ulovligt.

- Jeg kan ikke tvinge ham.
- Få ham ud lige nu.

Vi har kendt hinanden i mange år,
og De ved, at De kan stole på mig.

Jeg skal nok prøve alt
for at få Deres bror ud.

Men tro ikke, at jeg er idiot. Det her
handler ikke om rigtigt eller forkert.

Eller er De uenig i det?

Og lad mig nu gøre mit arbejde.
Som jeg plejer.

- Hr. Heinze? Vi talte i telefon sammen.
- Ja.

Først var jeg i tvivl.
Stemmen i telefon var mindre selvsikker.

Men måden at tale på ...
Accenten. Pauserne.

Nu er jeg ikke i tvivl mere.
Det er manden, jeg talte med dengang.

Det er nok
til særligt bestyrket mistanke.

Flot arbejde. Fra nu af fokuserer vi på
lillebroderen. I fortsætter afhøringen.

Chef, kan De lige komme?

Lad os fortsætte, Heller.

Hvis det var ham, der slog Antic ihjel,
er jeg nødt til at komme derind.

Det er Tonia Roth. Drabsmanden skar
struben over på hende som på et dyr.

Kvinden her er Miriam Zänger.
Han gav sig bedre tid med hende.

Hun blev pint før sin død.
Præcis ligesom Clara Sidorov.

Kvinden her blev skudt. Nok fordi
hun vidste, hvem gerningsmanden var.

Hun var vores kollega. Yela Antic.

Vi tror, at De er drabsmanden.

Vi tror, at De har slået
alle de her kvinder ihjel.

Jeg har aldrig gjort
et menneske fortræd.

Hvad så med dyr?

Vi så de trofæer, der hang på
væggene på slottet. Skød De dem?

Er det Deres logik?
Først slå dyr ihjel og så kvinder?

Hele min familie er jægere.
Min farfar var, og min far var også.

Så har vi noget tilfælles. Min far tog
mig med på jagt, fra jeg var barn.

- Så ved De jo, hvordan det er.
- Ja, men jeg vil høre det fra Dem.

Har De ondt af dyrene?
Koster det Dem overvindelse?

Eller nyder De at have magt
over andre levende væsener?

- At få lov at bestemme over liv og død.
- Sådan noget vrøvl.

De har fantasier.
Hvornår fik De dem første gang?

At have noget levende helt for Dem selv,
De kan gøre med, hvad De vil.

Som med kvinden her, Nathalia Stanner.
Vi tror, at De stadig har hende.

Hvor har De skjult hende?
Hvad har De gjort ved hende?

Bare så vi forstår hinanden rigtigt.

Vi dømmer Dem ikke.

Det er kun menneskeligt, at man ønsker
at realisere sine fantasier.

Det giver livet retning.
Man kan jo ikke altid bare drømme.

Hvornår begyndte det for Dem?

Jeg var stadig barn.

Det ...

... gjorde mig ophidset.

Når jeg hørte dyrene skrige.

Det var som en sygelig trang.

Hvad med da De blev ældre?

Så var det ikke dyr
i mine fantasier længere.

Det var piger.

Kvinder.

På en eller anden måde blev det blandet
sammen. Min lyst og kvindernes skrig.

Jeg blev bange for mig selv.

Derfor søgte jeg også hjælp.

Fordi jeg havde brug for en at tale med.
En, som jeg kunne stole på.

Derfor ringede jeg til en psykolog.
Anonym rådgivning.

Hun hjalp mig virkelig.

Det var en lorteperiode i mit liv,
men presset aftog -

- og billederne blegnede.
Det er jeg virkelig taknemmelig for.

Ham, der har gjort det ved kvinderne,
De talte om -

- han har også akut brug for hjælp.
Det er helt sikkert.

- Jeg ville aldrig kunne gøre den slags.
- Fantasier som dem stopper ikke bare.

De bliver værre og værre,
til en som dig ikke kan lade være.

- Mange har den slags fantasier.
- Hvor er kvinden?

Jeg gik på kostskole. Der er syge tanker
almindelige. Jeg er her for at hjælpe.

Med at finde morderen.
Deres kollegas morder?

Godt, så er det nok.
Vi holder en kort pause.

Hvil Dem lidt.

- Røvhul!
- Følg med mig, fru Reichelt.

Undskyld. Vi har brug for mere tid
med den skuespiller.

Han har ikke sagt noget endnu,
jeg kan retsforfølge ham for.

Han kendte en kvinde, holdt et sted,
købte bandager og har svinske fantasier.

- Det er desværre ikke nok.
- Han skød Antic. Han lyver for mig!

Det handler ikke om Dem, Winter.
Hold så op!

Hvis vi skal fængsle ham,
har vi brug for en tilståelse.

Og den giver han os ikke.

Vi har et problem.
Må jeg lige tale med Dem?

Jeg har prøvet at holde advokaten
fra dig, men med den her har hun os.

Du kan ikke fortsætte
med en anmeldelse over hovedet.

De har et vidneudsagn fra lederen
af aktionsstyrken. Sigtede du på ham?

Det var sidste år. Vi må videre her.

- Du bad ham forfalske sin rapport.
- De vil jo bare sabotere forhøret.

Hvis hans vidneudsagn er sandt,
er det også lykkedes dem.

Lad mig gøre afhøringen færdig.

Ved du, hvad det her betyder for dig?
Du mister nok dit job.

- Jeg må ikke lade dig gå derind igen.
- Hun er den eneste, han lytter til.

Hvis vi sender en ny derind nu,
begynder vi forfra.

Hvis vi ikke snører sækken til nu,
går manden, der dræbte Tonia Roth -

- Miriam Zänger,
Clara Sidorov og Yela Antic fri.

Vi får aldrig at vide,
hvor han holder Nathalia Stanner skjult.

- Har De brug for noget? Kaffe? Vand?
- Nej.

- Hvor lang tid tager det cirka?
- Ikke længe endnu.

Er hun rigtig klog?
Hvad talte De med hende om?

Det der var ikke planen.

Ved De godt, at jeg var bange
for afhøringen her?

Jeg har haft den form for angst længe.
Den er udløst af en to år gammel sag.

Siden da har min hals snøret sig sammen,
og jeg kan ikke trække vejret.

Jeg sover dårligt,
og jeg får panikanfald.

Jeg har lært at kontrollere dem
af en psykolog.

Men angsten er der stadig.
Det er der ingen, som ved.

Jeg tager på arbejde hver dag
og spiller en rolle.

Jeg dækker min træthed med makeup
og lader, som om jeg har styr på det.

Jeg er blevet så god til at lyve, at jeg
ikke selv mærker, jeg gør det længere.

Hvis vi går med en maske for længe,
genkender vi ikke vort eget ansigt mere.

Hr. Gössen, De har det, vi kalder
en seksuel præferenceforstyrrelse.

Den slags afvigelser sker i barndommen.

Børn ved endnu ikke meget om sex
og vold. Hvad der er godt. Eller ondt.

Men børn har god fornemmelse for,
hvordan de skal forstille sig.

For at blive accepteret og elsket.

Jeg tror, at De meget tidligt
måtte lære at skjule en side af Dem.

De spillede en rolle hver dag.

Det blev nemmere og nemmere at lyve,
indtil ingen mere vidste, hvem De var.

Jeg tror godt, jeg forstår, hvordan det
føles. Når man er helt alene med det.

Men vi har selv magten til
at stoppe det.

Jeg afslutter afhøringen nu.

Farvel.

Vent.

Slog De kvinderne ihjel?

Vil De aflægge tilståelse?

Den her samtale slutter lige nu.
Alexander, De siger ikke et ord mere.

- Hvad laver De?
- Deres arbejde er også slut.

- Deres bror venter nedenunder.
- Vent.

- Afhøringen er slut.
- Sig, at De vil aflægge forklaring.

- Ellie.
- Sig det til dem!

Vent. Hvad er nu det?

Hvad foregår her egentlig?
Hvorfor ved advokaten alt?

Jeg taler til Dem!

I morgen kommer jeg med en officiel
undskyldning for de manglede resultater.

Og så annoncerer jeg
min tilbagetræden.

Det skulle jeg have gjort for længst.

Det er Dem, der har lækket oplysninger.
Tager De imod bestikkelse fra dem?

Jeg anede ikke, hvad jeg indlod mig på.

Det er jeg søreme ked af.
Hvad så nu? Stikker du af nu?

Vi går alle sammen så langt, vi kan.
De får en advokat tæsket -

- for at få fat i oplysninger,
og jeg ...

Jeg er en kryster.

Farvel, Winter.

Gedeon!

Gedeon! Hjælp!

Hjælp!

Sådan spinner vi den. Vi er ofrene.
Vi har stævnet dem for bagvaskelse.

- Kan jeg stole på dig?
- Ja, naturligvis.

Flyet går klokken 17.
Via Frankfurt til Cape Town.

David henter ham i lufthavnen og kører
ham til et af husene i Port Elizabeth.

Selv om de skulle finde mere,
er han i sikkerhed der foreløbigt.

Kom aldrig tilbage igen.
Det er bedst for os alle sammen.

Farvel, mor.

Du har seks timer.

Sørg for, at man ikke finder hende.

Følg noget til dørs selv
for en gangs skyld.

De fik et ildebefindende.

Jeg ved ikke, hvad De har lavet,
men Deres blodværdier er katastrofale.

De skal blive her til observation
i nogle dage.

Hvad med operationen?

- Hvilken operation?
- De sagde, der måske var en mulighed.

Ham dr. Kaiser. Schweizeren.

Det var noget, han nævnte for et år
siden, men han har skiftet mening.

Vi kender desværre ingen anden
neurokirurg, der vil løbe den risiko.

Risikoen rager mig.

Jeg skriver under på alt.
Jeg skal tilbage i tjenesten.

De kan leve fint med kuglen i hovedet,
hvis De begynder at passe på Dem selv.

Men De vil afgjort ikke
kunne vende tilbage til polititjeneste.

Hvad sagde lægen?

Blodværdierne er ikke helt optimale,
men det er ikke noget problem.

Jeg har brug for lidt ro,
og når jeg har det bedre -

- opererer de mig langt om længe.

Jeg er på røven.

Du har ret.
Det var ikke af familiemæssige årsager.

Et års traumebehandling.
Flere timers samtale to gange om ugen.

Indimellem en masse tid alene.

Jeg begyndte at holde ofrene
fra dengang under observation.

I smug.

Jeg ved ikke præcis hvorfor.

Jeg ville tale med dem.

Men jeg kunne ikke.

Dyrefotografen.

Han var i shoppingcentret,
da bomben sprang.

Da kom vi også for sent.

Vi har begge to ting i hovederne,
vi ikke kan slippe af med.

Så har vi ikke mere at miste.

Denne gang kommer vi ikke for sent.

Laura Berger vidste, at hun ikke
kunne forvente at få hjælp af politiet.

Hun vidste, at de ville være stærkere,
så hun tog det i egen hånd.

Hun afpressede brødrene. Men med hvad?

Det ved jeg ikke,
men jeg ved, hvor vi finder det.

Wolfgang Gössen sagde det selv:

"Selv dem jeg er sød ved, som jeg giver
gaver, vil også altid bare have mere."

- Gudskelov. Har De en mobil?
- Jeg har travlt.

Jeg har brug for hjælp.

Jeg skulle hente brænde, og så lå der
en kvinde fuld af blod i min stald.

Jeg har brug for hjælp hurtigt. Hun er
ikke til at komme i kontakt med mere.

Selvfølgelig hjælper jeg Dem.

Tekster: Helle Hessellund Klausen
Subline