Original subtitles

Den slags panikanfald er normale.

Mange patienter føler sig overvældede, når de vågner af deres koma.

De nævnte, at De havde meget livagtige drømme under Deres koma.

De kan måske fortælle mig om dem?

Jeg er sikker på, at en regelmæssig snak kan forbedre Deres mentale tilstand.

Hvad mener De?

Ritualet II

- Goddag, fru Antic. Heller. - Goddag.

- Hr. Riffeser? Yela Antic, hej. - Støtten fra vores naboland.

- Kriminalkommissær Manuel Riffeser. - Jeg glæder mig til samarbejdet.

Tyskerne sender en vårhare.

Udmærket. Der er briefing kl. ni.

Stil skærmen op foran.

Xandi?

Hej.

Skal vi køre bilen væk? Skal vi køre den ind i garagen for Dem?

- Nej, det er fint. - Vi skal nemlig ordne gården i dag.

Det er ikke nødvendigt. Vi får gæster i dag. De kommer med kort varsel.

- Skal vi gøre noget klar? - Nej, tag fri.

Sig det til Deres kollega også. Vi klarer os selv i dag.

Der er indvielse i dag.

Vi er nødt til at tage med.

Vi ved stadig ikke, hvor gerningsmand og offer mødte hinanden.

Vi har heller ikke fundet hendes mobil endnu.

Hun brugte den sidst for to dage siden, da hun talte med en veninde.

Yderligere oplysninger får De af vores tyske forbindelsesofficer, Yela Antic.

Tak. Ofret hedder Tonia Klara Roth, 18 år, født i Augsburg.

Hun er ikke kendt af tysk politi.

Student i sommer og tog for tre måneder siden ud at rejse alene.

Siden november har hun cyklet rundt i Østrig.

Jeg har givet Dem hendes korrespondance på WhatsApp, sociale medier og e-mail.

Tysk politi har talt med hendes forældre.

Vi afhører stadig, men intet tyder på en gerningsmand i de nærmeste omgivelser.

- Jeg tror personligt ... - Så vidt ofret.

Hvis der er spørgsmål til ofret, så tal med vores tyske kollega.

Nu til liget.

I alt 34 snit- og stiksår. De fleste i bryst, lår og genitalområdet.

Ingen fingeraftryk, spor af sæd eller spyt.

Skoaftrykkene tyder på én drabsmand.

Sår på håndleddene viser, at hun var bundet med et klatrereb.

Ud fra hæmatomerne kan man konkludere, at hun må have kæmpet imod.

Det vil sige, at hun var i stand til at handle et vist stykke tid.

Han transporterede hende derefter bag i sin bil.

Vi fandt polypropylenfibre på hende. Han kører hende ud i skoven -

- og afklæder hende der. De overfladiske snitsår viser, at han skar tøjet af.

Ikke så dybt, at han skadede hende, men dybt nok til at efterlade spor.

Her må ofret have indset, at hendes eneste chance var at prøve at flygte.

Det lykkedes også, for vores vidne så hende ved hegnet til kommunens anlæg -

- men kunne ikke hjælpe hende. Hun løb væk i nordlig retning.

I området dér fandt vores hunde stedet, hvor hun formentlig blev dræbt.

Der var mest blod.

Gerningsmanden må der have fået kontrol over sit offer og lavede et strubesnit.

Han kørte hendes lig 15 kilometer fra gerningsstedet til floden.

Der rengjorde han kroppen overfladisk og dækkede ansigt og hals med løv.

Han har formentlig været frastødt af alt blodet og såret på halsen.

Den slags ser anderledes ud end i fantasien.

Lige præcis det at skære struben over overrasker mange gerningsmænd.

Godt at se Dem. Omstændighederne er ikke altid så rare.

Tildækningen med løv tyder på, at han ville distancere sig følelsesmæssigt.

Det taler for, at vi ikke har med en rutineret gerningsmand at gøre.

Det var nok hans første drab, og i hans øjne var det en nødvendig konsekvens.

Hans fokus var imidlertid kontrollen: Den voldsomme afskæring af tøjet.

Ofrets angst. Ikke primært drabet.

Han havde ikke skaffet sig så sjusket af med liget -

- hvis han også havde forberedt sig på denne del af gerningen.

Han udlevede en længe næret seksuel fantasi.

Et pres, der var blevet større og større og nu blev lettet.

Den fantasi udvidede han spontant til også at inkludere drab. Hvorfor?

At mishandle en kvinde.

Mærke hendes angst og gennembore hendes hud er hans form for lyst.

Kombinationen af seksualitet og vold. Han realiserede nærmest en drøm.

Men drømmen bliver pludselig forstyrret. Ofret har dristet sig til at flygte.

Det rammer én, hvis største behov er at have kontrol over sit offer, dybt.

Så han følger efter hende og skærer struben over på hende. Et voldsomt snit.

Hans leg, hans lyst, hans ophidselse er slut.

Tilbage er kun krænkelsen og grænseløs vrede.

Det er også min fejl. Vi skulle have taget os af det allerede dengang.

Den slags må aldrig ske igen. Ellers ødelægger du alt for os.

Det må ud af dig. De der billeder og fantasier.

- Jeg prøver jo, men ... - Du har brug for hjælp, Xandi.

Der findes anonyme behandlinger. Jeg finder noget til dig.

Fint nok.

- Tak, fordi du er der for mig. - Vi skal nok klare det.

Du kan godt forandre dig. Jeg ved det. Jeg ved det.

- Kan jeg endelig ringe nu? - Alle kan ikke ringe samtidig. Den vej.

Hej, hvad foregår der?

Vi fandt en campingplads i nat, som Roth blev bortført fra.

Hun var tit ude. Ligesom os. Hun cyklede, og vi stod på ski.

Vi spiste af og til sammen eller fik en øl.

- Var campingvognen Tonia Roths? - Nej, bondens.

Den bliver udlejet igen til sommer. Han er cool nok. Lidt skør, men rar.

Om vinteren vil han ikke engang have penge for standpladsen.

Hvorfor blev Tonia så længe? Var hun kærester med en fra gruppen?

Vi er ikke en gruppe. Alle gør, hvad de vil. Vi havde det sjovt sammen.

Vi vil alle sammen savne hende.

- De kunne have ringet til mig. - Jeg havde ikke brug for Deres hjælp.

- Jeg er forbindelsesofficeren. - Landstrygerne er desværre østrigere.

- Tror De, at en af dem dræbte hende? - Det er ligegyldigt, hvad vi to tror.

Det var dem, der sidst så Tonia Roth i live.

Antic, tysk politi.

Den slags sker ikke hos os. Men det ville de jo ikke høre på.

Det har altid været et fredeligt sted. Her sker ikke noget ondt.

Absolut ikke.

- Hvordan kan De være sikker på det? - Dén har været min mors.

Den holder de onde ånder væk. Men det vil I alligevel ikke tro på.

Jo, jeg tror på Dem.

Hvad med skydetårnet deroppe?

Det er ikke en del af campingpladsen. Det står ude i skoven.

Jeg har altid sagt, at Djævlen gik rundt derude.

Det forstår børnene. De klatrer ikke op i det.

- Børnene? - Stamgæsternes rollinger om sommeren.

De har endda engang mødt ham derude, da de legede. Djævlen.

- Har børnene set en derude? - Ja, i skoven. En mand uden ansigt.

De tegnede ham endda til mig.

- Vil De vise mig tegningerne? - Ja da. Ingen har gidet se dem før.

Her.

Det er jo ikke Picasso.

Motorcykelmodel?

Farve på hjelmene?

Mændenes højde, påklædning, skydevåbentype? Et eller andet.

- De blev engang efterforsket internt. - Ikke kun én gang.

For at have kontakter til organiseret kriminalitet.

Til Tachmanov-familien. Califati.

Han skulle være ret gnaven, fordi nogen har sladret om hans søn til politiet.

Vi kan hjælpe Dem, hvis De samarbejder med os.

Califati? Det siger mig ingenting.

Jeg er med. Kuglen i hovedet efterlader huller.

Som førtidspensionist skal De alligevel ikke bruge hjernen. De er færdig.

Det bliver en velsignelse for os alle sammen.

Hey ...

Rend mig i røven.

Var drengen i drømmen kvindens søn?

Det tror jeg ikke.

Hvorfor fulgte De efter ham?

- Det var en følelse. - Beskriv den for mig.

Måske kan De huske Breitensee-sagen fra aviserne.

Jeg var ansat i Wiens Politi dengang.

- Manden, der holdt sin datter fanget? - Hun fik en søn undervejs.

Jeg så videooptagelserne.

Han havde filmet hende hver dag i otte år. Som et dyr fanget i et hul.

Knægten ...

Jeg vil aldrig glemme hans ansigt.

Jeg ville hjælpe ham.

Fjerne hans angst.

Var det drengen fra Deres drøm?

Nej, men det var den samme følelse.

Undskyld, men hr. Winter skal lave sine øvelser nu.

Skal vi tale om det senere?

Nå. Nu kobler vi Dem lige fra her et øjeblik, og så kan vi gå i gang.

Ja. Godt, godt, godt.

Og tryk.

Kom der nogen og besøgte mig, mens jeg var i koma?

Ja, en politikvinde fra Tyskland. Rolig. Meget sød.

Hun sad tit længe ved Deres seng. Hun fik Deres tøj renset.

Har hun ikke været her endnu?

Så er det fingrene.

- Er Ellie på orlov? - Ja, af familiemæssige årsager.

- Hvornår kommer hun tilbage? - Det ved jeg ikke. Beklager.

Kan De give mig hendes mobilnummer? Det gamle virker ikke mere.

Det er kun chefen, der har kontakt til hende.

De kan spørge ham. Jan Peter Heinze, drabschef.

Nej, det er fint nok. Det haster ikke. Tak.

Vi må tage sagen alvorligt. Det er alvorlige svindelanklager.

Det kan vi ikke have siddende på os.

Hr. Lubowski og dr. Geremus har gjort alt klar.

Revisionsretten vil stille mange spørgsmål, men vi kan besvare dem.

Er der noget, vi mangler at drøfte? For så er det sidste mulighed nu.

Nej. Bestemt ikke.

Undskyld.

Hej, hvor er du? Jeg kører ud til slottet nu, okay?

Er du der allerede? Jeg glæder mig til at møde din bror.

Rebecca Afaris telefonsvarer ...

Undskyld, jeg er nødt til at gå. Det er en nødsituation. Familie.

Rebecca Afaris telefonsvarer. Jeg ringer tilbage.

Rebecca, jeg kan ikke få fat i dig.

Vent ved porten, jeg er der om lidt. Det er bedst, hvis vi går ind sammen.

Tak.

Kør!

Hej, der er du.

Du må ikke slå mig ihjel, Wolfgang. Jeg har smadret mors sukkerskål.

- Døren stod åben. - Ja, de har hentet klaveret.

Er du okay?

Hvorfor møder jeg først din søde bror nu?

Vidste du, at hun ikke kan lide jagt? Vi har stadig noget hind, vi kan spise.

Vi får se.

- En småkage? - Ja tak.

Havde kvinden i Deres drøm også noget med Breitensee-sagen at gøre?

- Var hun måske den lille drengs mor? - Nej. Kvinden var en helt anden type.

Måden, hun var klædt på. Overklasse. Stenrig.

Sproget ... Og hun havde dårlig samvittighed.

- Hvorfor havde hun det? - På grund af maleriet.

Hun havde givet det væk og sagt til forsikringsselskabet, det var stjålet.

- Og de sendte så Dem? - Jeg ved ikke, hvorfor jeg drømmer det.

De tror nok ikke på det, men forsikring har aldrig interesseret mig synderligt.

Maleriet virker til at udløse en form for angst eller bekymring hos Dem.

Har De set det i drømmen?

- Jeg tror, at han havde det med. - Hvem?

Jeg kan ikke rigtigt huske det længere. Jeg stod i værelset ved vinduet.

Pludselig stod han nedenfor. Med maleriet.

Se så at komme ud.

Hr. Winter, hvem så De stå der?

Jeg kan ikke huske det. Beklager. Mit hoved.

Kan vi fortsætte i morgen?

Hr. Winter? De har besøg på stuen. Det er en kollega fra Tyskland.

Goddag, hr. Winter. Yela Antic, Traunsteins Politi.

Mændene på campingpladsen har intet med det at gøre.

Ingen af dna-sporene matchede. Vi har ikke et eneste spor.

Jeg har et alibi.

Jeg tror, at han iagttog Tonia Roth fra skoven. Fra et skydetårn.

Måske i flere dage. Han må have vidst, hvornår han kunne slå til.

Børnene fra campingpladsen så en mand uden ansigt i skoven.

Sådan reagerede mine kolleger også.

Ved De godt, at det er ulovligt?

At tale med en civilist om en igangværende efterforskning.

- De er stadig i politiet. - Jeg er utjenstdygtig.

Jeg troede bare, at De måske ville forstå mig bedre end de andre.

Hvorfor?

Jeg har læst Deres afhøringer af Gregor Ansbach. Krampus-sagen.

- Jeg tænkte, at De ... - Ansbach iscenesatte konstant sig selv.

Han gik hele tiden til pressen og sendte lydbeskeder.

Det var et rent held, vi fangede ham. Deres gerningsmand vil ikke engang ses.

Han gør det kun for sin egen skyld. Der er ingen paralleller.

Jeg kan ikke hjælpe Dem.

Tak, fordi De lyttede til mig alligevel.

Og Ressler siger, at det var hans første drab?

Ja. På grund af måden, han skaffede sig af med liget på.

Tildækningen af ansigtet og bortvaskningen af blodet.

Han kørte hende endda ned til floden.

Men ikke for at vaske hende. Når vi ikke ved, hvad vi skal gøre -

- går vi de veje, vi kender, ikke? Til steder, vi føler os trygge.

Zillfloden.

Jeg har været der nogle gange. Det er et specielt område.

Jeg fandt også en bog med sagn og eventyr derfra.

Floden spiller altid en særlig rolle.

Tror De, at han vender tilbage dertil?

Den slags typer har det med at overvurdere sig selv.

Jo længere tid man ikke mistænker ham, desto sikrere føler han sig.

Vi kan ikke vente på, at han begår en fejl.

Der findes en måde at få sat lidt fut i sagen på.

Det er ikke givet, at det virker, men De gør Dem helt sikkert upopulær.

Skal det være en joke? Vi ved alt for lidt til at inddrage medierne.

- Hvad skal vi offentliggøre? - Modus operandi, gerningsmandsprofil.

Så bliver alle prostitutionskunder, der er til smæk bagi, anmeldt.

Vi bliver kimet ned. Det vil lamme et team som vores fuldstændig.

For slet ikke at tale om, at alt, vi siger, straks ender på forsiden.

Vi får bare flere skræmte borgere.

Måske har folk også grund til at være skræmte.

Jeg ved, at ingen kan lide at høre det, men vi ved, han vil gøre det igen.

Hvis vi så ikke har gjort alt, ender vi selv på forsiden.

Det er Deres første større sag. Ikke sandt, fru Antic?

Jo.

Hun har et godt instinkt. Vi har fisket i uklart vand for længe.

Hvis fiskestangen ikke hjælper, må man smide nettet ud.

Det er min mening.

Vi vil informere Dem om status på efterforskningen -

- og opfordre befolkningen til at dele relevante oplysninger med politiet.

Lige nu antager vi følgende om gerningsmanden:

Mand, 25-40, sandsynligvis bosat i Salzburg-området.

Gerningens brutalitet tyder på, at han er drevet af voldsfantasier.

Kvinden blev bundet på hænder og fødder og må om aftenen den 14. november -

- være blevet transporteret til flodbredden i et stort køretøj.

- Jeg er sulten, far. - Ja, selvfølgelig. Kom, Konsti. Hopsa!

Lad os lave noget mad. Har du lyst til schnitzel?

Hvad så med spaghetti?

Fint, De hører fra os. Tak.

Tak. Farvel.

Må jeg bede om Deres adresse?

Hr. Heller?

Mange tak.

Kan De huske nogle detaljer? Jakkens farve? Hårfarve?

Ja? Hvad var klokken, da De så det?

Antic. Et opkald fra Tyskland, der kunne være interessant.

Vi har brug for Deres hjælp.

- Goddag, fru Reichelt. Yela Antic. - Kom indenfor.

Har De talt med manden om det?

Det her er et beskyttet rum, som intet må slippe ud fra.

De mennesker, der ringer til os, har brug for hjælp og tillid.

I første omgang vil vi bare finde ud af, om det kan have forbindelse til sagen.

De tror, at der er sådan en?

- De er ung. - De kan stole på mig.

Han har ringet i nogle uger. Anonymt.

Jeg tror, at han er udenfor. Af og til kan jeg ikke helt høre ham.

Der er vindlyde og sådan en brusen. Som vand.

Han ringer kun, når jeg har nattevagt. Tirsdag, torsdag og søndag kl. 21 til 1.

Han indretter sig efter alt at dømme efter mig.

Og så fortæller han mig om sine fantasier.

Tidligere arbejdede jeg også hjemmefra, men den stemme ...

Jeg ville ikke have den i mit hjem.

Hvad mener De?

Det er en del af mit job, at patienten kan overføre sit begær til mig.

Men i dette tilfælde følte jeg, at det var for risikabelt.

Det er mine noter om samtalerne.

Tak.

Han siger, at hans begær overtager kontrollen over hans krop og hoved.

Han kan intet stille op. Nogen har trykket på en knap.

Men han beskriver da, hvordan han vil af med det mørke i sig. Dæmonen.

Jeg tror ikke, at han ønsker at ændre sig.

Han viser ringe evne til empati.

Han spiller rollen som patient, så nogen endelig lytter til ham.

Jeg har en fornemmelse af, at han nyder at tale om det.

Okay. Er han så vores mand eller ej?

Han skildrede sine voldsfantasier for psykologen i detaljer.

Han taler om en knitren i hovedet, når han iagttager kvinderne.

Som en ild, der antændes.

Om åndedrætslyde, når hans offer er bange for ham.

Om skrig, når han tilføjer dem smerte, og blodet, der bruser i hans årer.

Som en vild flod.

Det er ikke fantasier. Det er et minde.

Godaften.

Psykologens telefon er flyttet hertil, og vi har to helikoptere klar.

Jeg tror, at han ringer fra sin flod. Altid om aftenen og natten.

Har han intet fortalt om sig selv?

Nej, han vil ikke helbredes. Når han fortæller, gennemlever han fantasierne.

Så er næste opkald altså afgørende. Jeg håber, psykologen har gode nerver.

Når han ringer, så opfør Dem, som De plejer.

Jo længere tid De taler med ham, desto bedre for os.

- Vil De have et glas vand? - Ja tak.

De taler med dr. Alena Reichelt. Hvad kan jeg hjælpe Dem med?

Hej.

Ja.

De taler med dr. Alena Reichelt. Hvad kan jeg hjælpe Dem med?

Hvornår var det?

De taler med dr. Alena Reichelt. Hvad kan jeg hjælpe Dem med?

Hallo?

Det er mig.

Hvordan har De det?

- Det er ham. Hold helikopteren klar. - Så er det nu.

Bedre.

Det er jeg glad for.

Godt, at De ringer igen. Det er vigtigt, at vi taler regelmæssigt sammen.

Kan De huske mit sidste spørgsmål?

Nej.

De fortalte mig om Deres fantasier.

Jeg spurgte Dem om, hvad der afholdt Dem fra at gøre det?

Kan De svare mig på det i dag?

Hallo?

Kan De stadig høre mig?

Hallo?

Det er politiet. Rør Dem ikke. Hænderne over hovedet og ned på knæ.

Fandens også!

De så ham jo.

Han kan da ikke være forsvundet op i den blå luft!

Jeg forstår det heller ikke. Alt er spærret af.

Han ringede fra sin flod.

Vi fangede ham næsten. Takket være Dem.

Godt arbejde.

- Xandi? - Jeg var nødt til at høre din stemme.

- Hvor er du? - Hjemme.

Det skal nok gå alt sammen, Xandi.

Det er slut. Én gang for alle. Det lover jeg dig.

Godt.

- Samtalerne har hjulpet mig. - Godt.

Tak. Tak, fordi du er der for mig.

Farvel.

De var ikke på Deres stue sidste gang. Vi havde en aftale.

Undskyld. Jeg har svært ved at huske.

De gør gode fysiske fremskridt, men på den anden side har jeg fornemmelsen af -

- at jo længere tid vi taler om Deres minder, desto mere glemmer De.

Ja, men hvad skal jeg gøre? Det hele er væk.

Jeg tror, at de ting, vi har talt om de seneste dage, er vigtige.

De hænger sammen med Deres fortid.

Men det er fremtiden, der interesserer mig.

Jeg vil tilbage i tjeneste. Jeg skal tilbage.

SAGN FRA ZILLDALEN

Jeg ved ikke, om du kan huske det, men jeg fortalte dig om dem.

KRYBSKYTTEN DEN STYGGE

ET ÅR SENERE

Hej, Manni. Hvordan går det? Længe siden. Vil du have en kop kaffe?

Nej tak, jeg har desværre travlt. Jeg ville bare komme forbi med dyret.

Du bestilte det jo og betalte, men du hentede det aldrig. Det er et år siden.

De er bare sig selv. Alle er afklarede med omverdenen.

Derfor kan de også enes, for ingen af dem spiller skuespil.

Jeg trives hos dem.

- Det er godt nok noget tung musik. - Jóhannsson. Han er islænding.

Tekster: Helle Hessellund Klausen Subline