Original subtitles

Forsigtig! Far opdager, hvis noget har flyttet sig det mindste.

Vi må ikke gøre ham sur.

Han er altid lidt sur.

Nej, han er alvorlig.

Det er et stort ansvar at være konge.

Jeg fandt det. Fars hemmelige lager!

Af hvad?

Teknisk set frugtjuice.

Han kommer!

Du lovede hans mor, Miro, at sende ham hjem, når han blev myndig.

- Han er mit blod! - Men ikke din arving.

Der venter kun kongens uægte søn det,

at han må pines med, at hans yngre bror får kronen,

hans herkomst har forment ham.

- Loven har forment ham den. - Så lav om på loven.

Det er ikke så ligetil.

Hans folk stoler ikke på os.

De må ikke forlade deres kyster og sætte fod på vores.

At sende ham derhen er de facto en forvisning.

Han er forvist i Eternos.

Han har en chance for at blomstre i Anwat Gar.

Her vil han altid være nummer to. Nummer tre, når Randor får en arving.

Keldor er en del af mig, Amelia.

Og Randor beundrer ham.

Hvad er mest omsorgsfuldt? At have ham hos dig,

så han kan tjene en krone, som burde være hans?

Eller sende ham hjem?

Et hjem, hvor han kan bygge sig et liv udenfor kongernes skygger.

Han vidste, hun havde ret.

Ugen efter var jeg væk.

Horderne angreb, da jeg vendte tilbage til Anwat Gar.

Jeg blev såret.

Der gik rygter om, at jeg var død, men jeg levede.

Og jeg lod rygtet leve.

Jeg tænkte, at min død ville gøre det lettere for din farfar og Randor.

Han bebrejdede sig selv for det.

Ja.

Randor tog altid ansvar for alting.

- Han var vel født til at være konge. - Men var han nu også det?

Du skal vide,

at jeg ikke ville have accepteret kronen dengang.

Hvorfor ikke? Du er kong Miros førstefødte.

Det var din ret.

Men ikke min pligt, og slet ikke mit ønske.

Jeg har Miros blod i årerne, men det er min mors blod, Gar-blodet,

som jeg er formet af.

Mere behændig i teknik og matematik end diplomati og politik.

For ikke at tale om dine evner, Adam.

Eller er det He-Man?

Jeg er heller ikke politiker, blot en kriger.

Men snart konge.

En stor byrde for én mand.

Selv en mand med din styrke.

Min far mente, at ingen bør bære både sværd og scepter,

at det var magtens vilje at holde kongen og ridderen adskilt.

Og hvad mener du om det?

Jeg er forvirret.

Hvorfor fik jeg kraften, hvis det var min skæbne at opgive den?

Skæbnen er forvirrende, når man møder den i utide.

Det har jeg da lært.

Jeg ønsker ikke tronen. Og det tror jeg heller ikke, at du gør.

Men

Eternia har brug for en konge.

Og en ridder.

- Mor! - Jeg er okay, Adam.

He-Man... Jeg mener, Adam.

Kong Adam... Deres Majestæt. Vi har problemer.

Duncan, hvem angriber os?

Skeletor.

Ih, altså. Jeg kender det blik. Hold jer tilbage!

Ved Grayskulls kraft.

Jeg har kraften!

De tres våbenhvile.

Vent.

Fire?

Der er ikke fire tårne.

Der er slet ingen tårne.

Ikke siden kataklysmen, da Preternia faldt.

Lord Granamyr, Deres Høje Eminence og Højeste Nåde.

Jeg er...

Jeg husker dig.

Hvad var det, hun kaldte dig? Nå, ja. "Lille fugl."

Det har vist mildnet din uforskammethed at overtage efter din mor.

Der var engang, hvor søde ord kunne vinde min gunst,

men nu er diplomati en tidskrævende anstrengelse.

Så fortsæt, før det er for sent.

For sent?

At sige farvel, min egen.

Er det ikke derfor, du er kommet?

For at overbringe din kongens kondolencer for min forestående død.

Er du døende?

Undskyld, jeg vidste ikke, at du... Og jeg er bange for, at kongen er død.

Længe leve kongen.

Min mission er at hjælpe ham.

Hans ånd i virkeligheden.

Og alle de ædle ånder, der vandrer, eller vil vandre, utøjlet rundt

siden kataklysmen.

Ifølge legenden gav Granamyr den Storslåede menneskene tilgang til Ka,

slangemagi.

Jeg vil genoplive Preternia, så de kan få deres store belønning.

Men det kræver Ka-kraften.

Jeg beder om hjælp.

Den får du ikke af ham.

Så du kan godt holde op med at tude, lille fugl.

- Hvad er det? - Vi kunne spørge ham.

Skeletor!

Han er nærmere Skele-Tek.

Skele-Tek?

Det kan jeg godt lide. Har du selv fundet på det?

Keldor?

Nu kan man også få blå helte.

- Er det alt, du kan komme med? - Næppe.

Hvordan gør han det?

Røgbomberne indeholder en slags nanoteknologi.

Jeg vil ikke gøre jer fortræd.

For længe siden tog Eternia kun teknologien til sig.

De gamle mekaniske vidundere blev brugt i kampen mod den onde magi.

De har ligget i dvale i evigheder, begravet og glemt.

Men med lidt hjælp fra Motherboard

kan Eternias store teknologiske tidsalder begynde på ny!

Se!

En af tekno-titanerne!

En rest fra Eternias glorværdige teknologiske fortid!

Orko! Jeg har brug for en hånd!

He-Man, hvordan skal vi...

He-Man?

Man-At-Arms! Jeg har en plan.

Du er gået for langt.

Måske.

Men jeg nyder at overgå mig selv.

Lad ham gå!

Du skal huske på,

at dette kun var den første salve fra almægtige Motherboard!

Battle Cat, få den ned.

Orko, vi må holde den i ro.

Med disse modifikationer fra mit Gar-armbånd

kan din skyder uploade titanens selvdestruktionssekvens.

Hvordan ved du det?

Tekno-titanerne er skabt med Gar-teknologi.

- Sigt efter centralprocessoren. Det er... - Det store, røde øje?

Netop.

UPLOADER

Ja! Det virker. Bliv ved.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan holde ham.

Sværdet.

Treogfirs procent. Lidt endnu, Orko. Vi er der næsten.

UPLOADER

Den blev ikke uploadet.

Pas på!

Andra, vi har en sidste chance. Jeg overfører resten af sekvensen.

Et pletskud vil færdiggøre uploadet.

- Hvad hvis jeg misser? - Jeg har set dig.

Du er Eternos' Man-At-Arms.

Hvis nogen kan ramme, så er det dig.

Nu!

SELVDESTRUKTION IGANGSAT

Er du okay?

Hvilken del af "drag i eksil på Trolla", forstod du ikke?

- Trollanerne ved, at jeg er her. - Hvorfor er du her, Lyn?

Da jeg ødelagde den kosmiske balance, førte det uforudsete konsekvenser med sig.

- Siger du, at Granamyrs tilstand... - Det er min skyld, ja.

Er du her for at tage dig af ham?

Som en sygeplejerske?

Åh, gode Zoar. Det er du!

- Hvorfor? - Det vedkommer ikke dig.

Det gør Preternia heller ikke.

Granamyr vil ikke tale med dig og slet ikke give adgang til slangemagi.

Du spilder din tid.

Mennesker.

Begærlige, grådige mennesker.

Jeg gav jeres forfædre Ka,

og de brugte den til at fylde denne verden med krig og død.

Jeg lærte for længe siden,

at det eneste pålidelige træk ved menneskene er magtbegær.

Og nu står du så her, og tigger om den igen.

Svaret er nej.

Til krig, til død og til dig.

Hun er et større fjols, end du sagde.

Jeg sagde "fæ", ikke "fjols".

Hvad? Det er da pænere.

Jeg kan ikke bare glemme Preternia. Og det er også dit problem.

I særdeleshed dit.

Og det ligner, at du gør bod ved at passe Granamyr.

Måske er du ude på noget, måske mener du det.

Gør det godt igen ved at hjælpe mig med at genoprette det, du har ødelagt.

Genoplivelsen af Preternia vil give frelse til de faldne ridderes sjæle

og forløsning for dig, Evil-Lyn. Hjælp mig med at overtale ham.

Eller har du ikke ændret dig?

Grayskulls kraft beskyttede mig, så jeg delte lidt af kraften med barnet.

Som jeg gør med Cringer.

Og han blev helbredt for Motherboards tekno-virus.

Så kan du pege sværdet mod alle de inficerede.

Vi har mange inficerede borgere,

og bomberne fik virussen til at sprede sig hurtigt.

Du må bruge sværdet på hele Eternia.

Hvilket er umuligt.

Men hvis vi kan gøre dets rækkevidde større.

Hvis det er muligt, så er der kun en mand, der kan gøre det.

Orko, jeg overlader Kraftens Sværd til dig, gamle ven.

Ved Grayskulls...

- Nej! - Lad være.

Det var bare for sjov.

Det er måske ikke det rette tidspunkt.

- Jeg svigter dig ikke, He-Man. - Det kan du ikke.

Du kan stadig ændre mening.

Det må være sådan. Eternia skal bruge en konge.

Eternia har brug for dig.

Sværd, scepter, pen og blæk. Det går ud på et.

Tro en gammel mand.

Det handler ikke om, hvad du har i hånden, men hvad du har i hjertet.

- Du har ikke sagt meget. - Det ville være spild af tid.

Vi har været meget igennem. Vi kan læse hinanden som en åben bog.

- Nogle gange har jeg brug for at høre det. - Beslutningen er din.

Og jeg vil stå ved din side, uanset hvad du vælger.

Men da det også drejer sig om min fremtid,

så bør du vide, og det kommer måske som en overraskelse,

at jeg har elsket at være din Battle Cat.

Jeg havde op- og nedture med min far.

Sådan er sønner og fædre.

Han ønskede, at jeg skulle gå i hans royale fodspor,

men han mente også, at man ikke kan være både konge og ridder.

Hans død satte mig i et umuligt dilemma,

indtil min onkel Keldor vendte tilbage.

Han er den retmæssige arving til Miros trone.

Med ophævelsen af den hjerteløse lov, som nægtede ham kronen,

står jeg ikke længere i det dilemma.

I dag oplevede Eternos Keldors mod og opfindsomhed,

da han risikerede sit liv for at redde utallige eterniere fra de onde kræfter.

Han har bevist sit mod, han har vist os sit hjerte.

og hvis han vil give os en chance til,

så er han den bedst egnede til at føre os ind i det næste kapitel af vores historie.

Det er mig en ære at præsentere kong Keldor den Første!

Kong Keldor!

For sidste gang. Svaret er nej!

Vær sød, Granamyr. Kun du har kræfterne til at hjælpe mig.

- Jeg lover, at... - Dine løfter er intet værd.

Var det det?

Nej.

Lad mig være tydelig. Du er så godt som død.

Spar mig din forræderiske tale.

Jeg har affundet mig med,

at min sjæl skal vandre utøjlet rundt gennem tid og sted

for så at falme.

Vandre og falme? Din sjæl?

Din katastrofale dømmekraft førte til de blodigste krige,

som denne verden, måske universet, har set.

Du har hadet menneskene i århundreder. Du gav dem skylden for dine fejl.

Ja, de misbrugte deres kræfter. Men du gav dem kræfterne.

Troede du, at du kunne forsone dig med det ansvar ved at gemme dig i en hule?

Jeg hjælper dig ikke på vej,

fordi jeg nyder lugten af råddent dragekød.

Jeg gør det for at få absolution,

for mine ugerninger fører mig til evig pine i Subternia.

Det er det, der venter os begge.

Det er arrogant at tro, at Granamyr den Monstrøses sjæl

ikke skal møde unævnelige lidelser som min.

Men vi har en chance, du og jeg.

Hvis Grayskulls troldkvinde kan genoplive efterlivets dimension,

så kan det være, at vi to ender der.

Universet er ikke færdige med jer to endnu.

I kan stadig nå at gøre noget godt.

Hvad sker der? Virkede det? Vil du hjælpe?

Der er altid en gåde først.

En passende en.

Et paradoks såvel for troldmanden som for kongen.

Ulig slangen, jo flere du tager, des mere efterlader du.

Hvad er det?

Det er jo magt.

Nej. "Jo flere du tager, des mere efterlader du."

Svaret er skridt.

Måske er du klar.

Staven er blot til et rør.

- Hun skal trænes i Ka og Ha'voc. - Overlad det til mig.

Det var den perfekte gambit. De stakkels tåber anede ikke uråd.

Og nu er alle brikkerne på deres pladser.

Bønder, springere.

Dronning og konge.

- Der har vi ulven, der vogter fårene. - Åh, min ophøjede.

Du mener vel ulven

i fåreklæder.

Længe leve kongen!

Tekster af: Philip Olsen