Original subtitles

Hvad vil du have? Desværre. Der er ingen vodka.

- Du ligner en Sloe Gin Fizz-pige. - Jeg kan være det, du ønsker.

Hvordan går det? Ser indtjeningen god ud?

Slap nu bare af. Se dig omkring. Det går godt for os.

Hvordan gik det i øvrigt hos lægen i går?

Han sagde, det går fremad. Prøverne går godt, og jeg får det bedre.

Jeg havde ikke klaret det uden dig.

Hvor er det hyggeligt. Du, jeg og en stille stund.

Jeg kan se os sidde på bænken i fremtiden. Rynkede og gråhårede.

Du er naturligvis vranten.

Det er kun sjovt at blive gammel, hvis man kan være vranten.

Tag den bare.

Taylor.

Ejeren lukkede kl. 22 i aftes. Han kom kl. 6 og fandt ofret.

Det var nok ikke den juleoverraskelse, han ventede.

Ofret hed Jason Black, 28 år.

- Læsioner. - Og desuden...

- Ved vi, hvad han blev ramt med? - Nej, men vi ved hvorfor.

- En bankpose. Der mangler 10.000. - Et røveri.

Ja, på en måde. Der blev efterladt 5.328 dollar.

Tegnebogen og kreditkortene er urørte.

Hvorfor røve nogen og ikke tage det hele?

- Han blev sparket i brystet. - Hvorpå han ramte ind i piggen.

Det er ikke til at sige, om det var meningen. Det var læsionerne dog.

- Blodstænk. - Han blev mishandlet først.

Hvis en krop falder i en stor skov, hører man så noget? Nej.

- Ingen vidner eller kameraer. - Bankposen tilhører The Real McCoy.

Ja, det er en eksklusiv smugkro på den her gade. Ofret var medejer.

Hvorfor komme sådan et sted? 20 dollar for en specialdrink?

- Det er nostalgi. - Og derfor tager baren kun kontanter.

Over 15.000. Sikkert ugens indtjening.

Der er en serviceboks i nærheden.

Der var stof fra jakken på porten. Han gemte sig nok fra nogen her.

Eller også blev han tvunget herind.

Men hvis det bare er et røveri, hvorfor så gøre det helt herinde?

- Hvor skal du hen? - Jeg ville ikke vække dig.

- Det er for tidligt til at fungere. - Ja, men jeg skal af sted.

- Var det ikke din fridag? - Jo.

- Adam, vi skal altså have os en snak. - Okay.

Det her går altså ikke.

Vi har haft det godt. Du er sød og mildt intellektuelt stimulerende-

-men hvis du insisterer på at være et morgenmenneske, så...

Jeg fik næsten et hjerteanfald.

Jeg ville gerne stimulere dig med mit milde intellekt, men...

Hvad siger jeg dog? Jeg skal altså af sted.

Du aner ikke, hvor meget jeg hader mig selv.

Ved ettiden bliver du ramt af en bestemt følelse:

Overvældende fortrydelse.

Så du bør genoverveje det ansvar, som du har gang i.

- Ja, ja. Ja, men jeg skal af sted. - Hvor skal du hen?

Forældrehuset. Et plejehjem, hvor jeg laver frivilligt arbejde.

Nu føler jeg fortrydelse. Jeg vidste, du var et godt menneske.

Tak. Vi ses.

- Var Jason din kæreste? - I næsten et år.

Vi var bedste venner. Så udviklede det sig.

- Vi mødtes på college. - Også Eli?

Jeg kaldte dem "Yin og Yang". De var hinandens modpoler.

Men Jason og Eli kom ud af det med hinanden?

Han var min bedste ven lige siden anden klasse.

- Det bliver trist uden ham. - Kun få venskaber overlever et firma.

Der var tidspunkter, hvor vi havde det svært sammen.

- Hvordan passede Courtney ind? - Jeg begyndte som danser.

Men så hjalp jeg til med driften.

Der blev taget en del penge fra Jason. Havde han pengeproblemer?

Han kunne lide at spille. Altid med risikable satsninger.

Jeg kan statistik. Jeg så oddsene. Risikoen i forhold til belønningen.

- Jason så kun belønningen. - Ja. Den her bar var vores drøm.

Jasons bedstefar arbejdede i en smugkro. Han hørte historierne.

Club Durant, Hollywood, Ha-Ha Club... Det var spændende.

Vi ville genskabe den følelse. Dele oplevelsen med andre.

Hvad med eksklusiviteten? Den kan have gjort nogen rasende.

- Havde Jason problemer med nogen? - Han var stedets livskraft.

Folk kom for at mødes med ham. Alle elskede ham.

Skruen gennemborede venstre halspulsåre og halsvene.

Han forblødte. Dødstidspunktet, ifølge levertemperaturen, var kl. 4.

Hvad med flængerne?

To horisontale stiksår og et, hvor huden bristede tre steder.

At dømme fra flængernes form blev han nok slået med en pistol.

- Det stumpe hjørne på skæftet. - Subdermale fotos bekræfter det.

En lille pistol, ud fra formen og størrelsen.

Udøveren var bevæbnet, men skød ikke.

- Jeg samlede spor fra såret. - Hvad er mærket under tindingen?

Det kan føre os til våbnet.

Vi spiller et spil. Det er din tur. Du skal tage syv brikker.

- Det må du undskylde. - Det gør intet.

- Her. - Jeg kan godt selv!

Du.

Kender du den fyr?

Jeg troede, han måske var min søn. Men han besøger mig aldrig.

Du er en god bror, Brian. Min eneste besøgende. Hvordan har familien det?

- Behøver du penge? Husk... - ...altid at spare.

Hvad er der galt?

Ser du kvinden? Hun stjæler hele tiden min pung. Jeg hader folk her.

- De prøver at hjælpe dig. - De prøver at stjæle fra mig.

Kan du lige vente et øjeblik?

Der er du. Jeg ville se dig i dit es og give dig noget opkvikkende.

- Og måske hjælpe til? - Det er virkelig sødt af dig.

Men jeg har travlt.

Åh nej.

Hvor fanden blev han af?

- Du får rynker af den mine. - Det her giver ingen mening.

Jeg fandt blod på ofrets ur. Men jakken gik ned over handskerne.

Ja, uret var helt tildækket.

Så hvor kom det blod fra?

Så har vi dagens fangst.

Butikstyveri, væbnet røveri, indbrud.

Du blev taget for røveri. Du blev frigivet for nylig og begyndte igen?

Du er på fri fod. Du har det hårdt. Du finder et let offer.

- Jason Black. Ringer der en klokke? - Nej. En god teori.

En teori, der støttes af dit blod på ofrets ur.

Fyren var et svin.

Jeg gik ind på hans eksklusive klub, og idioten fik mig smidt ud.

Skrid med dig.

Jeg fik et mærke af det. Hvilket sted siger nej til kunder?

Jeg var på fri fod. Jeg ville have en bourbon og tog en tilfældig bar.

Blandt alle byens vandhuller valgte du lige den bar?

Det er næppe et tilfælde. Og du er prøveløsladt.

Så det eneste, jeg gjorde galt, var at prøve at få en drink.

Det er unødvendigt. Jeg vil hjem. Jeg forlanger at tale med din chef!

Jeg ordner det. Slap af. Træk vejret.

Det er dig, der står bag det, Adam. Du prøver at ødelægge alt for mig!

Husker du, hvem jeg er? Jeg vil bare tage dig hjem.

Der var jeg på vej hen, da du fik mig arresteret! Jeg vil hjem!

- Ved du, hvor det er? - Vær ikke dum! Arizona.

- Vi er i New York. - Du skal ikke belære mig.

- Nu tager vi hjem... - Du er en skuffelse. Som altid.

Du er uduelig. Du prøver at få mig indespærret. At skade mig.

Jeg har ikke set dig i årevis, og så dukker du op nu? Er det takken?

Hvad?

Tag ham til forhørsrummet, tak.

Kom tilbage. Adam!

- Adam! - Hvad sker der? Er den mand okay?

Min far har Alzheimers sygdom.

- Hvad sagde du? - Han er min far.

- Hej, Jo. Du havde ret. - Jeg elsker de ord. I hvad?

De blå mærker på ofrets ansigt. Det er Dunley Ballistics' firmamærke.

- Udøverens pistol. - Det er en startpistol.

- De skyder kun løse skud. - Ofret skulle nok kun skræmmes.

Det forklarer ikke, hvorfor udøveren kun tog 10.000.

Okay. Bomuld, indigo, folie, borsyre. Sporet, som Sid fik fra såret.

Okay. Bomuld og indigo. Det lyder som denim. Folie.

Men borsyre?

Det bruges som antiseptisk middel, insektmiddel, flammehæmmer...

Jeg ventede mig mere af dig.

- Jeg fik din sms. - Vi mangler beviser mod Brody.

Så jeg har tjekket anmeldelser fra området omkring The Real McCoy.

Der er usædvanligt mange berusede ballademagere.

14 tilfælde i den her måned, og kun tre i de sidste to år.

Måske serverede baren blot for mange drinks.

Ofret havde en ophobning af myresyre i sig.

Metanol omdannes til formaldehyd og så myresyre efter indtag.

- Så hvad tror du? - Baren er måske en ægte smugkro.

- Chokolade- og maltmilkshake? - Min favorit. Hvordan vidste du det?

Et heldigt gæt.

- Ved du, hvor vi er lige nu? - Nej.

Husker du noget af det, der skete i dag?

Jeg gik ud for at... Jeg ledte efter... min kone.

Hun var ikke hjemme, så jeg gik ud for at lede. Hun forsvinder tit.

Er alt vel?

- Hvorfor hørte jeg ikke det som barn? - Hvad? Tal dog højere.

Du minder om min dreng. Sød, men svag. Jeg prøvede at gøre ham hård.

- Hvem er jeg? - Hvad er dog det for et spørgsmål?

Det frustrerer mig. Jeg har dig i fem minutter, og så mister jeg dig igen.

Hvem er jeg? Sig, hvad jeg hedder.

- Brian. - Det er din bror.

- Charles. - Det er dig.

Far.

Sig, hvad jeg hedder.

Det aner jeg da ikke.

Jeg hedder Adam.

Jeg er din søn.

- En Martini. Rystet, ikke omrørt. - Og helst en med ætanol.

- Rart at ses, men hvad vil du? - Mac fik mig til at teste alkoholen.

- Og du fandt metanol? - Men kun i flasker på lageret.

Så den falske sprit er derude. Hvorfor?

Det blev ændret for nylig. De serverede den falske sprit.

Gummimåtten afslører det. Metanol korroderer gummi.

Jeg elsker, når du snakker om kemi, snuske.

- Votova Vodka. Med metanol i. - De serverer moderne smuglersprit.

Ja, men i forbudstiden drak man ren ethylalkohol. Det er som barbersprit.

Det her er svært at opdage, men det er farligt.

Det er som gift. Man bliver fuld, men man kan dø af det.

- Ofret opdagede måske svindlen. - Så hvem købte baren varerne af?

Ja, spritten fik ham måske dræbt.

Votova Vodka? Et dårligt navn til en falsk vodka.

- Skriv en klage på vejen ud. - Du får mange myndigheder på nakken.

- Du solgte falsk vodka. - Jason Black opdagede dit fusk.

Det er dyrt at drive et firma. De ville tydeligvis rationalisere.

- Jason konfronterede dig med det. - Ja da.

- Stop. Jeg sælger ikke skidtet mere. - Hvad taler du om?

Jeg ved, hvad du laver. Tror du ikke, jeg genkender falsk vodka?

- Det var det, du bestilte. - Det er umuligt.

Han vidste intet. Han nægtede at betale mig.

- Så du myrdede ham. - Nej. Han skulle klage til den rette.

- Så hvem ordner bestillingerne? - Bestyreren. Dullen. Courtney.

Du løj, Courtney. Jason stolede på dig, og du svigtede ham.

Du fyldte baren med falsk vodka.

- Jason konfronterede dig. Og? - Ingenting.

Lyv nu ikke. Du myrdede Jason og betalte leverandøren med pengene.

Nej. Nej, jeg elskede Jason.

- Vil du have en drink? - Er det ikke lidt for tidligt?

- Tag et nip. - Det er midt på dagen.

Så det er ikke, fordi vodkaen ikke er ægte?

Jason, jeg ville have fortalt dig det.

Du udsatte mig og baren for risici. Hvad tænkte du dog på?

Jeg ville hjælpe! Barens økonomi går dårligt. Skat, jeg er så ked af det.

Jason så aldrig i bøgerne. Han var ikke god til det med penge.

Eli sagde, at vi skulle spare penge.

- I skjulte problemerne for Jason? - Det ønskede Eli.

- Så Eli kendte til alkoholen? - Nej, det gjorde jeg på egen hånd.

- Hvordan gik det mellem dig og Jason? - Han havde brug for tid.

Nu kan vi ikke få den tid tilbage.

- Gør armen ondt? - Ja, lige siden jeg brækkede den.

- Hvornår brækkede du armen? - Du var der. Husker du det ikke?

Vi ville invitere de to sild ud. Sikke nogle piger! Hvad hed de nu?

Brunetten var godt nok lækker!

Vi ville imponere dem. Vi stjal øl og tog militærtæppet fra garagen.

Vi pakkede sagerne i bilen, og... så dukkede far op.

Han blev godt nok pissesur. Husker du det?

Ansigtet fik en rød nuance, jeg aldrig før havde set.

Det blev ikke bæltet eller en ske. Ikke den gang. Han var pissesur.

- Brækkede han armen på dig? - Sådan kan det gå.

Han havde også brækket din, hvis ikke jeg havde stillet mig i vejen.

Der røg min baseball-karriere. Jeg kunne være blevet stor.

- Hvorfor lod du ham skade dig? - Vi var 15. Jeg havde intet valg.

- Gjorde han dig ofte ondt? - Lad os nu ikke rive op i alt det.

Jeg river op i det hver eneste dag.

I meget lang tid prøvede jeg at glemme, hvad du gjorde ved mig.

- Husker du ikke det? - Nej, det var far, ikke mig.

Du er min far.

Du tævede mig sønder og sammen. Se på mig. Se på mig!

Sig, at du husker det.

Du forveksler mig vist med en anden.

- Et indviklet kort. - Det kan føre os til udøveren.

Dit spor kunne være denimisolering. Bomuld, indigo, folie og...?

Borsyre, som er flammehæmmende. Udøveren havde våbnet på loftet?

Sporet overføres til ofret via pistolen.

- Hvad forbinder sporet til det her? - Jason og Eli havde andre job førhen.

- Lavede de denimisolering? - Ja, lige før de åbnede baren.

Jeg samkørte adresserne, hvor Jason arbejdede, med alle involverede:

Jasons ansatte, venner og familie. Og til slut dem, vi har forhørt.

Nathan Brody.

Nathan boede hos sin mormor, til han blev taget for røveri.

Byttet var på 10.000. Det var for fem år siden.

- Hvornår var ofret på loftet? - For lidt over to år siden.

Lige inden Jason åbnede baren. Nathan gemte vel pengene på loftet.

- Nathan ser, at byttet er væk. - Og finder ud af, hvem tyven er.

Jasons drøm var måske bygget på en løgn.

10.000 dollar. Uhyggeligt, hvad folk vil gøre for den sum penge.

- Jeg sagde, hvad der skete. - Du fortalte kun første del.

Du dræbte Jason Black. Vi har pistolen, du slog ham med.

Skelettet i dit skab er en startpistol på loftet.

Jeg fandt kvitteringen for isoleringsjobbet.

Du googlede og så, at Jason ejede baren. Du gik ind, men røg ud.

Han skulle ikke have lov til at slippe væk.

- Jeg ved ikke, hvad du taler om. - Du stjal mine penge. Giv mig dem.

Jeg ville væk, men han kæmpede imod.

- Jeg tog mine penge. - Pengene var aldrig dine.

Sig, hvad du vil. De penge var min chance for en ny begyndelse.

Jeg ville møde min søn. Han blev født fire måneder, efter jeg røg ind.

- En ny begyndelse med stjålne penge? - Jeg ville behandle ham godt.

Bære ham på skuldrene efter hans første match. Gå med til frisøren.

- Give ham mere, end min far gav mig. - Farens synd bliver børnenes lænker.

Lad os håbe, at din søn gør sig fri af dem.

- En hård dag? - Ja. Det vil hjælpe at få sovet.

Jeg så dig med din far. Vil du tale om det?

Okay.

Jeg konfronterede min far én gang. Jeg var 15 år.

Han var lige kommet hjem. Mor var ved at lave mad.

Han blev grov. Han skubbede hende ind i væggen og ødelagde en billedramme.

Mor begyndte at græde. Jeg hørte hende inde fra stuen.

Og så begyndte han at slå hende.

Jeg kunne ikke holde hendes gråd ud, så jeg rejste mig-

-tog noget knust glas op fra gulvet og råbte, at han skulle stoppe.

Jeg sagde: "Hvis du gør mig eller hende ondt igen-

-så slår jeg dig ihjel."

- Hvorfor besøger du ham? - Jeg er hans søn.

Jeg føler, det er min pligt.

Tog du dig af din syge far?

Nej, det gjorde min mor. Jeg ville ønske, jeg havde gjort mere.

Det er bare så uretfærdigt.

Han husker ikke noget af det, han gjorde ved mig.

Jeg husker hvert et bandeord hvert et slag, hvert et blåt mærke.

Alt. Jeg husker det alt sammen.

Du vil anerkendes. Eller have en undskyldning.

Men med hans svigtende hukommelse kan du ikke få det.

Nu hvor jeg ser ham som gammel og syg, føler jeg ingenting.

Det skræmmer mig. Hvad siger det om mig som menneske?

Man skal jo elske sine forældre.

Så...

...jeg går vel derhen, fordi jeg ønsker at føle noget.

Du ser ud til at føle noget nu. Men vreden vil ikke hjælpe dig.

Det er så vanvittigt...

Jeg ved mere om ham nu, hvor han er syg, end da han var normal.

Det viste sig, at historien gentager sig selv.

Han var også et offer for mishandling.

Hvis du tilgiver, kan du komme videre.

- Måske. - Ikke kun ham. Også dig selv.

Jeg tænkte, at I måske ville have den.

- Fangede I den skyldige? - Ja.

Jason var god. Hvem ville dog gøre ham ondt?

Fortiden indhentede ham. Han stjal 10.000, da I to isolerede et loft.

- Du sagde, at du vandt dem. - Hvad taler du om?

Den sidste del af startkapitalen. Du sagde, at du vandt 10.000.

I arbejdede sammen. Du var til stede. Du stjal pengene.

Vi var så tæt på vores drøm, og pengene lå bare der.

Det skulle have været dig.

Jeg troede ikke, at nogen ville finde ud af det eller lede efter dem.

Det er der aldrig nogen, der tror.

- Hvad er der? - Jeg fortryder nok at sige det her.

Jeg forstår, hvis du vil ud af det. Jeg bliver ikke vred.

- Jeg er her jo, ikke? - Jeg bærer på fortidens byrder.

Det gør vi alle sammen.

Du skal bare finde en, der vil hjælpe dig med at bære dem.

Jeg ansøger om det job.

- Må jeg spille noget for dig? - Naturligvis.

Det er den eneste af fars ting, som jeg har.

Mit bedste barndomsminde er, da vi gik i pladeforretningen sammen.

Endnu en af dine gode egenskaber.

Tak.

Tage Visholt www.broadcasttext.com