Original subtitles

Traek den tilbage.

Jeg talte med Hans om lammene. Han vil saelge billigt.

- Behover vi at tale om det igen? - Hvorfor vil du ikke lytte til mig?

Jeg er ikke interesseret. Glem det, John.

Vi kan ikke blive ved pa samme made bare fordi du er for staedig.

- Vi har brug for de lam. - Nej!

Hvorfor ikke?

Fordi dette sted er til geder. Jeg vil ikke have far herop.

- Hvad med det jeg vil? - Din tur kommer hurtigt nok.

Jeg har Adelheid og barnet at taenke pa. Jeg kan ikke vente.

Jeg er din son og det er pa tide, at du lytter til mig.

Lyt til mig ! Dette sted er mit, ikke dit. lkke endnu.

Og sa laenge det er mit, bestemmer jeg.

John, nej ! Lad vaere!

Hvor tror du, du skal hen?

Jeg vil ikke skaendes med dig mere. Jeg gar.

Det kan du ikke. Kom tilbage.

Jeg taler til dig, John.

Sa ga!

Forsvind herfra! Og bliv vaek, horer du?

Bliv vaek for altid !

John!

John!

John!

Her.

John?

Der ligger en under det.

Det er John og Adelheid.

Herren forbarme sig over dem.

Otte ar senere

Heidi, hvad kan jeg ellers gore?

Du ved, jeg kan tjene meget i Frankfurt.

Og jeg ikke overlader dig ikke til hvem som helst. Han er familie.

Naermeste familie du har, ikke? Glem det. Tag din frakke pa.

Hvor skal jeg hen? Er der langt?

Du burde vaere vant til det. Alt det rakken omkring.

Her. Tag den pa.

Sadan.

Skynd dig.

For vi kommer for sent og ma ga hele vejen.

- Farvel, Heidi. - Farvel.

- Undskyld mig. Herr Hoffman? - Derovre.

- Korer den til Dorfli? - Ja, froken.

Hvor er den pige? Heidi!

- Dete, se. - Helt aerligt, kom nu!

Hop op bagi.

Jeg kan ikke blive her, ikke med en mulighed som denne.

Jeg har gjort min del ved at tage mig af dig i alle disse ar.

Det er hans tur nu.

Sa er vi her. Dorfli. Du blev fodt her.

Sa det er naesten som at komme hjem.

Du kan selvfolgelig sikkert ikke huske det.

Na, ligegyldigt, vi er her. Naesten.

Jeg vidste, at Dete Roogen og hende den foraeldrelose ville dukke op.

- Hun bringer barnet derop. - Til ham?

- Det ville hun ikke vove. - Det er, hvad jeg har hort.

Fra meget palidelig kilde. Hendes sosters svogers faetter.

Dete!

Dete!

Det er mig, Sonja.

Kan du ikke huske det? Vi arbejdede i kokkenet sammen sidste ar.

- Sonja, selvfolgelig. Hvordan gar det? - Fint. Er du stadig pa hotellet?

Jeg har faet stilling som stuepige i Frankfurt.

- Vi rykker nok op i verden? - Ja, det gor vi faktisk.

Vent lidt, Dete.

Hvad med den foraeldrelose kusine, du arvede?

Hvad med hende?

Din fine nye stilling. De lader dig vel ikke tage et barn med?

Selvfolgelig ikke. Det er derfor, hun skal derop.

Men du ma vide, at han er halvgal. Ond og hadefuld. Han er...

Heidi, se om jeg har tabt min pung.

- Men jeg tror, du lagde den... - Sig mig ikke imod.

Hor, jeg har ikke noget valg.

Og han kan ikke vaere sa slem, som de siger.

- Vaerre. - Sludder.

Han har vaeret skor siden hans dreng blev draebt.

Nogle siger, at det var hans skyld. Uheldet, mener jeg. Han er saer.

Han taler kun med hyrden Peter og han er lidt saer.

- Han ma vel holde sig for sig selv? - Det er ikke kun det. Der er mere.

Nogle naetter skriger han sa hojt, at han ryster hele bjerget.

- Det er sikkert bare et dyr. - Det er ham.

Skriger og hyler som en gal. Sikkert plaget af, hvad han gjorde.

Sa det er for grusomt at forestille sig det barn deroppe.

Jeg har besluttet mig. Hun skal derop.

Heidi, jeg er kommet i tanke om, at jeg lod den pung ligge.

Jeg kan folges med jer op til hyrden.

Men derefter er l pa egen hand.

Sa er vi her. Hyrdens hus.

Der kommer nogen, Brigitte.

Det er Sonja og to andre. En kvinde og et barn.

Du ma hellere lave noget te.

Goddag, bedstemor. Jeg har selskab med til dig i dag.

Mine orer har det fint, Sonja. Det er mine ojne, der er galt med.

Ja, ja. Og ingen ville vide det. lkke med det fine arbejde, du gor.

Hold op med at smigre mig, barn, og praesenter mig for dine venner.

Dette er Dete Roogen fra Maienfeld.

Godt at mode dig.

Og hvem er det?

Den gamle mands barnebarn, Detes kusine. Kusine ved aegteskab.

Goddag.

- Mit navn er Heidi. - Goddag, Heidi.

Og hvad bringer dig til bjergene?

Dete siger, det er det eneste sted, der er tilbage. Hun rejser nemlig.

Sa nu er jeg nodt til at tage derop.

Sikke et smukt barn.

lkke rigtig. Jeg er bare almindelig.

Ah, nej, du er meget mere end det. Det kan jeg maerke.

Jeg har nemlig ojne i mine fingre.

Vi har stadig en lang vej. Kom sa.

Der er det. Din bedstefars hus.

Vent her.

Hallo?

Hallo?

Hallo!

Det er Dete.

Dete Roogen.

- Hvad laver du her?. - Jeg har dit barnebarn med.

Det kan du ikke!

Jeg har gjort min del. Det er din tur nu.

Jeg vil ikke have jer her!

Jeg har en ny stilling. Hun er ikke mit ansvar.

Nej, jeg vil ikke.

- Skore gamle mand! - Jeg vil ikke have hende!

Ah, nej!

Det skal nok ga.

Han er din bedstefar, ikke? Hvad kan ga galt?

Kom.

Undskyld mig? Er du min bedstefar?

Jeg ved, det er en stor overraskelse men jeg vil ikke vaere til besvaer.

Fordi jeg kan stort set tage vare pa mig selv.

Jeg er ikke en baby eller noget. Jeg er ni ar.

Eller otte ihvertfald. Jeg spiser naesten ikke noget.

Og nogle gange jeg taler meget fordi, jeg bliver nervos. Eller bare fordi.

Men jeg kan vaere meget stille. Ligesom en mus.

Sa jeg er sikker pa, at alt nok...

...skal ga.

- Hej, hvad glor du pa? - Oh... ingenting.

Put dine ojne tilbage i dit hoved og smut.

Stjernelys, stjerne klar, forste stjerne jeg ser i aften.

Lytter du? For jeg vil ikke forstyrre dig, hvis du har travlt.

Og det er ikke fordi, jeg tror, du er ligeglad eller noget, men...

Jeg er nodt til at flytte tit. Det ville vaere rart at bo pa et sted.

Sa...

Tror du, du kan fa ham til at lide mig? Bare en lille smule.

Sa, sa.

- Det er mig, Heidi. - Hvad laver du her?.

- Udspionerer mig? - Nej! Nej, jeg kiggede bare.

Du skal ikke snige dig ind pa mig.

Nej, det lover jeg. Du virker bare sa... anderledes med gederne.

Jeg er, hvad jeg er.

Forvent ikke andet.

- Du kommer for sent. - Det vil ikke ske igen.

Godt. Husk det. Vent! Du glemte det her.

- Tag pigen med. - Hvad?

- Hun vil vaere i vejen. - Nej, det jeg lover jeg.

Sa kom, men sink mig ikke.

Og hold jer vaek fra de hoje klipper. Der er farligt deroppe.

- Hvem er du? - Peter. Hyrden.

- Og du? - Heidi, pigen.

Hvad er det?

- Det er en roverfugl. - Hvorfor skriger den sadan?

Han advarer os imod at komme for taet pa. Han vil gerne vaere alene.

- Hvor underligt. - Nej, egentlig ikke.

Han er ligesom mennesker. lhvertfald nogle af dem.

Du mener ligesom min bedstefar?

- Hvordan gik det i aftes? - Han talte ikke engang med mig.

Hellere det end at fa hovedet revet af.

Ja, jeg har ikke set ham gore det.

Hvorfor er han sa ond?

Folk i byen siger, han er ligesom en stang dynamit -

- der venter pa at eksplodere.

De har maske ret -

- men en, der avler geder som ham, kan ikke vaere helt slem.

Hallo, Peter.

- Hallo. - Hallo.

Hallo, Peter.

Hallo.

Hallo der.

Swanley, Puck, hvor er jeres manerer?

Kender du dem ved navn?

Det er Snegl -

- og det er Tyrk, bollen.

Og sa er der Snehopper. Det er bedstemors favorit.

Og sa er der Byg og Snaps.

Jeg vil gerne kunne se forskel pa dem. Tror du, jeg kan laere det?

Ja, hvis du er her laenge nok.

Hvad er der galt?

lngenting.

De geder skulle vaere her nu. Hvor har du vaeret?

lngen steder.

- Vi ses i morgen. - Kun, hvis du kan komme til tiden.

Det er min skyld, vi kommer for sent.

l er lige vaerdilose.

Her.

- Hvad er de til? - De er for dig.

- Hvorfor? - Jeg taenkte, du kunne lide dem.

Huh!

- Vil du ikke have dem? - Nej.

lkke mere end jeg vil have dig her. Jeg er ingen barnepige.

Jeg har nok arbejde som det er -

- sa hold dig pa afstand. Horer du? Bliv vaek fra mig.

Har du givet den nye navn?

Det har ikke brug for et navn. Det skravl lever ikke natten ud.

- Sa glem alt om ham. - Nej!

Du kan ikke bare vaere ligeglad.

Hej, hvor skal du hen?

Det er all right.

Du skal nok klare den.

- Er du derinde? - Ja.

- Kommer du ud? - Nej.

Er du sulten?

Jeg sporger kun en gang.

Du kan sulte, for min skyld.

lkke saert, at du er helt alene.

Du er ond, og hadefuld, ligesom de sagde.

- lngen vil vaere sammen med dig. - Hvad ved du om det? lntet.

John.

lkke saert, at du er helt alene.

Du er ond, og hadefuld. lngen vil vaere sammen med dig.

Du kan ikke bare vaere ligeglad.

Sa kold.

Men du er ikke alene. Vi er hos dig.

lkke, mor?.

Du er ikke alene.

Bedstefar, der er noget, du er nodt til at forsta.

Nej.

Hor, jeg synes, vi skal starte forfra. Bare glem i gar og...

Nej, nej.

Bedstefar?

Det er mig, Heidi. Er du vagen?

Jeg er...

Alle de ting, jeg sagde. Jeg mener, jeg ved, du er ikke sa slem.

lkke rigtig.

Det er du maske, men... Det jeg mener er...

Undskyld.

For det jeg sagde.

Jeg mente det ikke.

Men den lille ged. Han klarede den.

Han klarede sig gennem natten.

Jeg kalder ham lldflue.

Bedstefar?

Du er ikke vred pa mig, er du?

Kom her hen og sid ned. Jeg vil se, om stolen passer.

- Hvad? - Se, om den passer.

Kom.

Jep. Den passer.

Du kan ikke sove pa gulvet eller ude i gedehuset hver nat.

De geder har brug for hvile.

Sa... Du mener, jeg ma blive? Du er ikke vred?

Du vil lade mig blive? Det vil du ikke fortryde.

Jeg kan hjaelpe med mange ting. Med haven og gederne.

Jeg kan fodre grise og hons og finde optaendingsbraende og...

Kan du laere at tie stille i et stykke tid?

Jeg har ikke taenkt mig at made dig. Sid ned

Har du et problem eller noget?

Na?

- Hvad er der nu? - lngenting.

Spis.

Spis paent.

Heidi! Heidi, se pa mig.

Heidi, se her.

Heidi!

Hvad er det? De bjerge?

Falknis. Og Bjergets Frue er der. Kan du se hende? Der er hun.

Fruen. Med den lange, hvide kjole.

- Jeg kan se hende. - Vaer stille lidt.

Hvorfor?

Lyt til, hvad hun har at sige.

Jeg kan ikke hore noget.

Det kommer du maske til en dag.

De siger, hun hjaelper folk, der er faret vild, tilbage -

- og folger dem hjem.

- Hvad sker der om vinteren? - Hun er der stadig.

Jeg mener med dig. Kommer du stadig herop?

- Nej. - Ah.

- Pa grund af skolen? - Jeg gar ikke i skole.

- Hvorfor ikke? - Det er et dumt spild af tid.

Kom, lad os ga.

lldflue har det meget bedre.

Han er meget staerkere nu. Du skulle se, bedstefar.

Du skulle komme med os.

Jeg har masser af andre ting at gore.

Spis din aftensmad og ga i seng.

Godnat, bedstefar.

Ah...

Det...

Er det til mig?

Ja. Det kan godt bruges, ikke?

Ah, ja. Det er vidunderligt. Tak.

Skulle have smidt det vaek for laenge siden.

- Er det dine initialer?. - Nej.

Jeg vil vaedde pa, at de er hans. Min fars.

Havde han en hoj latter?.

Jeg forestiller mig af og til, at han kaster mig op i luften og ler.

Han var sikkert hoj, ikke? Og staerk.

Ligner jeg ham en lille smule? Jeg ligner nok min more mere?

Bedstefar?

Laeg dig til at sove.

- Bedstefar? - Ja.

- Tror du, Peter kommer? - lkke i dag.

Kan vi sa besoge ham? Jeg lovede hans bedstemor, at jeg ville komme.

Der er ikke noget for dig dernede.

Peter sagde, du ikke ville. Men det gor ikke noget.

Hvor tror du, du skal hen?

Pa besog.

Heidi!

Heidi?

Hallo?

Peter?

Er der nogen? Hvem der?

- Det er mig, Heidi. - Heidi?

Ah!

Ah, Brigitte. Heidi er endelig kommet.

- Vaekkede jeg dig? Undskyld. - Ah, sludder.

Jeg er glad.

Peter fortaeller mig, du har det godt.

Ah, jeg har vaeret bekymret for dig helt alene deroppe.

Ah, Peter har ret. Du har mere farve i kinderne.

- Hvordan vidste du det? - Jeg sagde det jo. Ojne.

- Her. Det vil varme dig. - Vil du ikke have noget?

Det bliver koldt i ar. Vejret skifter allerede.

Vi skal have det tag lavet.

Hvis bare Peter kunne. Han gar glip af sa meget nar han ikke har en far.

Forlader skolen, uden at kunne laese.

- Det er virkelig en skam. - Der er bare sa meget at lave her.

Det ved jeg, men gid han kunne laese.

Og jeg ville onske, vi havde en til at lappe dette tag.

Bedstefar?

Jeg har taenkt.

Hvis nogen er virkelig god til noget og en anden ikke er -

- sa burde den forste hjaelpe den anden, synes du ikke?

Folk burde hjaelpe sig selv. Det er, hvad jeg mener.

- Der er sa utaet der. - Hvabehar? Hvor?.

Stakkels bedstemor. Hun bliver sa kold.

Nogen burde gore noget ved det.

- Synes du ikke? - Nej.

Ah.

Na...

Jeg har allerede lovet, at du vil hjaelpe.

Hvad?

Jeg skal vel ikke bryde mit lofte? Godnat, bedstefar.

Godnat, bedstefar. Drom sodt.

Kom sa, alle sammen.

Alle til stede?

lkke alle. Vi er nodt til at at tale med ham, pastor.

Tobias?

Noget af en klatretur.

- Laenge siden jeg har vaeret heroppe. - Laenge siden du er blevet inviteret.

- Vi er her ikke for at mundhugges. - Hvorfor sa?

Sa meget vrede. Lad det fare, Tobias.

Du har straffet dig selv nok.

Husk der er en tid til sorg og en tid til jubel.

Hvis du kravlet hele vejen herop for at aevle om biblen -

- er det et storre fjols end jeg troede.

Det handler om pigen.

Hun kommer ikke jer ved.

Hendes uddannelse kommer os ved. Hun burde ga i skole.

Jeg kan laere hende alt, hun har brug for at vide her.

Vaer forsigtig, Tobias. Det er en giftig, jaloux kaerlighed.

Den kryber ind og breder sig som ukrudt, til den har kvalt alt andet.

Du bliver nodt til at boje dig, ellers knaekker du i vinden igen.

Taenk over det, gamle ven. Slut dig til os igen.

Om ikke andet sa for hendes skyld.

Hallo?

Bedstemor? Brigitte?

Goddag, det er mig igen.

Ah, kommer som et friskt pust.

Tag for dig, barn.

For det brod er sandt at sige for hardt for mine gamle taender.

Jeg kan ikke engang tygge det mere.

Kan du ikke?

Jeg fojer bare Brigitte sa hun ikke laver stahej.

Her.

Lad mig hjaelpe.

Ah, det er rart.

Det er bedstefar.

Ah, tak!

Tak for at Du sendte os dette mirakelbarn.

Mor.

Vaer sod at drikke vandet, bedstemor.

Ah, tak. Tak.

Bedstefar?

Laeg dig til at sove igen.

- Hvad er det? - Det far du at se i morgen.

Ah...

Det er smukt.

Kan du se det? Det er Bjergets Frue.

Ja. Peter fortalte mig om hende.

Har hun talt med dig? Har du nogensinde hort hende?

Har du?

Jeg lytter, men jeg horer kun vinden.

Du bliver nodt til at bo pa bjerget i lang tid, for du kan hore hende.

Sa bliver jeg nodt til at blive for evigt.

Bare stop. Hold op med det.

Bliv nu ikke sentimental. Det er et stykke trae.

Det betyder ikke noget.

Han gav mig den.

Heidi?

Heidi!

Heidi!

Jeg har fundet et sted til hende. Hos en prominent familie.

Hun vil fa det bedste af alting. Alting.

- Jeg vil bare gore det rigtige. - Hvor meget betaler de dig, Dete?

- Jeg troede, du ville vaere glad. - Det er anderledes nu.

Hun horer til her. Med mig.

Hvis du virkelig brod dig om hende, ville du lade hende ga.

Du er ikke egnet til at have hende. Det siger de alle sammen.

Borgmesteren, betjenten, alle.

- Hun bliver uanset, hvad de mener. - De ved, at du er en tyran.

En grusom, ondskabsfulde tyran.

Det er derfor, John stak af, for at komme vaek fra dig.

- Du ved ikke, hvad du taler om. - Du drev ham vaek.

Du provede at kontrollere ham.

- Som du forsoger at gore med hende. - Logne, logne.

Han hadede dig for det, ikke? Hun vil ogsa hade dig.

Hun vil forbande den dag, hun kom her.

Hold sa op!

Hun vil lobe vaek fra dig. Ligesom han gjorde.

Sa langt vaek og sa hurtigt som hun kan.

Hvis der ikke sker hende noget forst. Som der gjorde for John.

Er det, det du vil?

Er det?

Tag hende.

Fa hende vaek herfra!

Ud af mit liv.

For evigt.

Bedstefar, Brigitte gav os dem her...

Dete.

Kom, Heidi.

Vi er nodt til at ga.

- Hurtigt. - Ga? Hvor?

- Du skal med mig til Frankfurt. - Nej, jeg ma blive hos bedstefar.

- Hvor er bedstefar?. - Han sagde, det var for det bedste.

Nej, det ville han ikke.

- Bedstefar? - Heidi!

- Heidi! - Jeg er nodt til at finde ham.

- Bedstefar, jeg ma tale med dig. - Vi er nodt til at tage af sted.

Tag med mig til Frankfurt i en uge. Hvis du stadig ikke er glad -

- sa ma du komme tilbage hertil.

- Du mener, jeg kan komme tilbage? - Absolut.

- Lover du det? - Ja. Du har mit ord.

Hvis vi gar nu.

Kom.

Nej vent!

Heidi, kom tilbage.

Bedstefar?

Kom sa, Heidi.

Jeg kommer snart igen.

Jeg kommer tilbage.

- Jeg ma sige farvel. - Nej, det har vi ikke tid til.

Heidi!

Bedstemor! Bedstemor!

Ah, Heidi, barn. Hvad er der galt? Er du kommet noget til?

Nej, det er bare...

Jeg rejser. Med Dete.

Men ikke laenge. Det lovede hun.

Og jeg kan tage boller med. Hvide og blode som du kan tygge.

De laver dem der i Frankfurt.

Det fortalte Dete mig.

Heidi!

Jeg er nodt til at ga.

Jeg har lavet et sjal til dig. Til at holde kulden vaek.

- Men det er ikke faerdigt. - Jeg kommer tilbage, for det er.

Selvfolgelig gor du det. Selvfolgelig.

Jeg er nodt til at ga.

Hun tager barnet med til byen. Gudskelov for det.

Hej, hvor er Heidi?

Vaek.

- Hvad mener du med vaek? - Vaek. Hun kommer ikke tilbage.

Heidi, kom.

Heidi!

Heidi!

Heidi!

Heidi!

- Hvor skal du hen? - Frankfurt.

- Hvad? - Frankfurt.

Hvornar kommer du tilbage?

Ja?

Denne vej.

Frl. Dete Roogen med plejebarn.

- De er her! - Talmodighed, Klara, talmodighed.

Det er en dyd.

Vi er her, Fraulein Rottenmeier.

Med pigen som jeg lovede.

Nej, nej, nej. Det gar ikke. Hun ligner et lille hjemlost barn.

Hun har bare rejst langt. Se, hun er en bondepige.

Frisk og uspoleret, som Herr Sesemann bad om, ikke?

Ja, ja, rigtigt.

Hele dette arrangement er latterligt.

- Hvad er dit navn, pige? - Heidi.

Det kan vi ikke kalde dig. Hvad er dit dobenavn?

- Heidi. - Nu ikke fraek.

Adelheid. Efter sin mor.

Det kan vi i det mindste udtale.

Hun er meget lille af sin alder. Hvor gammel sagde du, hun var?.

Det ved jeg ikke praecist.

- Hun er vel... - Otte.

Fire ar yngre end Klara?

- Hun er meget fremmelig. - Vi far se.

Hvad har du laert? Hvilke fag har du haft?

Jeg kender roverfuglen. Og sommer- fuglen, og jeg kan malke geder...

- Hvilke boger har du laest? - lngen. Jeg ved ikke hvordan.

Det gar ikke. Aldrig. Fjern hende. Fjern hende ojeblikkeligt.

Fraulein Rottenmeier, min aftale var med Herr Sesemann, din chef.

Og han ville nok blive skuffet, hvis unge Klara ikke fik sin veninde.

- Tror du ikke? - Jo, det gor jeg vel.

Godt. Sa forstar vi hinanden.

Og da jeg har gjort min del, forventer jeg, at du gor det samme.

Her. For din ulejlighed.

Tak, Fraulein Rottenmeier. Du har vaeret meget... forstaende.

Lad mig vise dig ud.

Dete?

Dete?

Glem det nu ikke. En uge, du lovede.

Jeg er sa glad for du er kommet. Der har vaeret sa kedeligt her -

- hvis du kan forestille dig, kun at have Frl. Rottenmeier som selskab.

Hun er ikke sa slem, men... Men jeg er bare sa spaendt.

Vi vil lave vidunderlige ting sammen og vi vil blive gode venner.

Jeg er Klara, og jeg vil kalde dig Heidi i stedet for Adelheid.

- Medmindre du foretraekker det. - Nej, jeg hedder Heidi.

Jeg vidste det. Er det ikke bare den mest vidunderlige dag i dit liv?

- Jeg ved ikke rigtig. - Vi har gjort dit vaerelse klar.

Du vil elske det. Og i naeste uge kan vi kobe nyt toj til dig.

Og du kan fa alle mine gamle sko.

Kan du lide tapioka? For vi ma godt hjaelpe kokken.

Om foraret kan vi ga ud i haven. Og kore i fars vogn om sommeren.

- Vaer sod at stoppe. - Jeg taler for hurtigt, ikke?

Jeg er bare sa glad for, at du er her. Du ma vaere udmattet efter rejsen.

Og sulten. Vil du have noget at spise?

Nej, det er ikke det.

- Det er... - Hvad?

Jeg rejser snart.

- Hvad mener du? Du bor her. - Nej. Det lovede Dete mig.

Jeg rejser tilbage til bjerget om et uge.

- Men kan du ikke lide at vaere her? - Jeg har aldrig set noget sa fint.

Men jeg kan ikke blive her.

Hvordan kan du sige det? Hvordan kan du vaere sa grusom?

Ved du ikke, hvad det her betyder for mig?

Sebastian!

Undskyld. Jeg vidste det ikke.

Traek vejret dybt. lgen.

Dygtig pige.

Tinette?

Tinette?

Jeg glaedede mig sadan til at have en ven.

Vaer sod at blive.

Ma jeg tage to af dem?

Da du nu er her og abenbart intet ved -

- sa ma vi starte med begyndelsen.

Vi sidder meget ret ved bordet.

Ja, der er en forbedring.

God kropsholdning. Det er noglen.

Det er godt for fordojelsen og den moralske fiber.

Og tidsplanen er faktisk ret enkel.

Vi star op klokken syv praecis, morgenmad halv otte.

Vores kommen og gaen er ordentlig og fattet.

Doren lukkes stille hver gang man kommer ind.

Vi forventer en almindelig form for nethed.

Frokost serveres pa slaget tolv og...

Adelheid?

Adelheid, har du hort efter? Hvor uhofligt!

Sebastian!

De ringede, Fraulein Rottenmeier?.

Ja, jeg ringede.

Selvfolgelig. Sa jeg naesten braekkede min arm.

Gore noget ved det elendige barn. Tag hende med op pa sit vaerelse.

Kom sa, froken.

Adelheid?

Adelheid, hvad tror du, du laver?.

Vi har alle ventet pa dig og morgenmaden bliver kold.

Adelheid?

Adelheid, horer du? Vagn op ojeblikkeligt.

Adelheid, altsa!

Adelheid? Adelheid, horer du?

Adelheid, jeg forventer, du er klaedt pa og hernede om to minutter.

Og mit ur gar meget praecist.

- Mit toj! Jeg kan ikke finde mit toj. - Det er i garderoben, selvfolgelig.

- Det ser helt fantastisk ud pa dig. - Synes du?

Absolut.

Ah, ja, hundrede gange bedre.

Vi kan ikke have du, gar klaedt som en vild, vel?

Hvad ville Herr Kandidat taenke?

- Herr Kandidat? - Laereren. Vi skal ga i skole sammen.

- Skole? - Ah, ja, selvfolgelig.

Du skal laere at laese. Det gor alle.

- lkke Peter. - Er denne Peter en tabe?

Ah, nej. Han ved mere om bjergene og geder end nogen.

Bortset fra bedstefar, selvfolgelig.

Han ved hvornar, det vil storme, og hvornar en ged skal laemme og...

Sikke en modbydelig samtale ved morgenbordet.

Sa er det skoletid.

Vil du gemme den for mig?

Tak.

- Har du sovet godt? - Ja.

Men hos bedstefar ser jeg pa bjergene hver morgen.

Og da jeg provede vinduerne ovenpa, kunne de ikke abnes.

Sebastian kan lase dem op for dig, men du kan ikke se nogen bjerge.

- Kan jeg ikke? - Maske fra kirketarnet.

Ah. Bor du her alene?

Jeg mener, med Fraulein Rottenmeier og Sebastian.

Og min far. Men han er pa en meget vigtig forretningsrejse.

Han er faktisk tit vaek.

lkke fordi han vil, selvfolgelig. Han onsker at blive her hos mig.

Men han er snart tilbage.

Tror jeg.

Ma jeg sporge dig om noget andet? Lover du, at du ikke bliver vred?

- Hvad? - Hvorfor kan du ikke ga?

Ah, det.

Det skete, da jeg var meget ung. Lige efter mor dode.

Jeg havde feber og, ja...

Jeg ved ikke. Jeg er aldrig kommet mig helt.

Klaras sygdom er en svaer situation. Vi taler simpelthen ikke om det.

Hvis du sporger om hun vil kunne bruge sine ben igen -

- sa nej, det er umuligt.

Du bor komme til bjergene. Hvis du kunne se dem og indande luften.

Bedstefar siger, at de kan helbrede alle.

- Maske ville du fa det bedre. - Det er latterligt.

Du horte Fraulein Rottenmeier.

Men hvis du bare kunne komme. Sa ville du vide det med sikkerhed.

Herr Kandidat, der er hun. Hende, jeg fortalte Dem om.

Jeg haber, De kan gore noget ved hende.

Jeg skal nok prove.

Na.

Jeg forstar, at du ikke kan laese.

Start ved begyndelsen...

Og ga igennem...

En efter en.

50 af hver.

- Men... - Ah-ah-ah.

lngen men'er. Bare begynd.

Na, Klara. Hvor var vi?

Fornutid verbeendelser, tror jeg.

- Sebastian? - Hm?

Vil du abne vinduerne sa jeg kan se ud?

Jeg vil gore det bedre end det. Jeg vil ogsa abne skodderne.

Vaersagod.

Men bjergene?

- Hvor er de? - Vi har ikke nogen her omkring.

Sa kirken. Hvor er kirken?

Vi har en kirke, men du kan ikke se den herfra.

Blomster!

- Undskyld mig? - Ja. Hvad vil du?

Tarnet. Kan du vise mig vejen til tarnet?

- Ja, det er gennem den dor, men... - Tak.

Du kan ikke ga derop!

Horte du ikke?

Horte du ikke? Du ma ikke ga derop. Hvad laver du?

Jeg kiggede efter bjergene.

- Men man kan ikke se dem derfra. - Selvfolgelig ikke!

Det kunne jeg have fortalt dig.

Kom nu ned.

Ah, hvor sodt.

Se.

Hvor i alverden har du vaeret? Hun er rasende.

Hvad tror du, du laver? Det skal du ikke gore igen.

Jeg finder mig ikke i det.

Du er ikke i bjergene laengere. Du er i byen. Vi har regler her.

Hvordan kunne du vaere sadan? Efter alt, vi har gjort for dig.

Er du all right?

Hvor var du henne?

l kirken. Jeg ville se bjergene.

Men...

- Jeg har en overraskelse til dig. - Har du? Hvad?

Ah, han er bedarende.

Ah... Av!

Hvad i alverden foregar der her?.

Jeg vaeltede skalen. Men jeg skal nok rydde op.

Ja, det skal du.

Og fa ogsa fjernet de fjer.

- Hvad var det? - lngenting.

- Det traekker bare lidt herinde. - lkke noget alvorligt.

Der er... Der er ikke nogen katte herinde, er der?.

Tanken om det far mig til at...

Ah, dette er skam...

...meligt.

Nu har jeg virkelig faet os i problemer.

Nej, du har ikke.

Se, Heidi. Det sner.

Bedstefar siger, at sneen er som et tykt taeppe i bjergene.

Helt hvid og kniplingsagtig. Det daekker sikkert alt deroppe.

Selv traeerne.

Hvordan gar det med de bogstaver, Adelheid?

Adelheid?

Tilbage til arbejdet nu.

Undskyld mig, Herr Kandidat, men dette blev leveret til Frl. Heidi.

- Til mig? - Ah-ah-ah.

Vi har time.

Fra manden i kirken.

Kom sa, mine damer. Arbejd, arbejd, arbejd.

Faerdig, Herr Kandidat.

Allerede?

Jamen, sa...

Hvad med dig... Adelheid? Gor du fremskridt?

- Faerdig, sir. - Hvad?

Faerdig?

Virkelig?

Ja.

Det hele er her.

Jeg formoder, det er det... for i dag, sa, mine damer.

Sa!

Vi ses morgen, mine damer.

Kom.

- Gar De allerede, Herr Kandidat? - Ja.

Farvel.

Ah, nej!

Kom her, misser.

Heidi!

Ah, nej!

Sebastian!

Er der noget galt, Fraulein Rottenmeier?.

Alt, Fjols. Kan De ikke se?

Fa dem ud. Ud!

Hvad ville Herr Sesemann sige? Han ville blive rasende.

Han skulle tro, jeg havde mistet kontrollen. Han ville afskedige mig.

Det er ikke min skyld. Det er sket lige siden, hun kom hertil.

- Det er hende! - Vent! Stop!

Nej! Det kan du ikke!

Det er dig. Men det skal jeg saette en stopper for.

- Ah, ja, jeg skal. - Stop. Hvad gor du ved hende?

Du godeste. Hvad bliver det naeste? Tinette!

Sebastian, laegen, hurtigt, lob!

- Du forstar ikke. - Hent viften.

Nu har du virkelig tradt i spinaten.

Utroligt, at Klara stadig er i live. Du ender med at tage livet af hende.

Tak, doktor.

- Klarer hun den? - Ah, den beromte Heidi.

Klara fortalte mig alt om dig i sidste uge.

- Jeg ville ikke gore hende syg. - Nej, selvfolgelig ikke.

Men i hendes tilstand... har hun brug for ro, det er det hele.

Hvil dig.

Ah, doktor, er De her endnu. Nu skal jeg folge Dem ud.

Tak, Fraulein Rottenmeier.

Tak for, at De kom sa hurtigt.

- Jeg kigger ind igen i morgen. - Man ved ikke, hvad man skal gore.

Klara, jeg er ked af, det der skete.

At du blev syg og...

Hvis det er sandt, at du far det vaerre af, at jeg er her...

- Sa bor jeg maske... - Nej.

Nej, det er ikke sandt. Det er det ikke.

Du ma ikke lytte til Fraulein Rottenmeier.

Du har intet at undskylde for. Det har vaeret en vidunderlig dag.

- Men... - Jeg er sa glad for, at du er her.

- Herovre, Tinette. - Jeg har allerede stovet af der.

Sa gor det igen. Herr Sesemann ma ikke komme hjem til et snavset hus.

Nej, Frl.

Det er en herlig dag, ikke? Man kan maerke det i luften.

Jeg har aldrig set dig sa funklende. Det er i dine ojne. De danser.

Jeg har det naesten som om, jeg kunne danse. Nu da far kommer hjem.

Han er hjemme!

Sebastian, skynd dig ! Far er her!

Skynd dig, Sebastian.

Frau Sesemann, vi ventede Dem ikke.

Vi er beaerede over, at De er kommet, men...

Nu ryger De vel ikke helt ud af flippen?

Ah, nej, nej, nej, selvfolgelig ikke.

Jeg far Tinette til at gore Deres vaerelse klar.

- Tinette? - Her, Frl.

Ah, ja.

Sta ikke bare der. Frau Sesemann er ankommet.

Ja, Frl.

Klara...

Hvor er far?

Forsinket. Forretninger, er jeg bange for.

Sa du ma finde dig i mig.

Du ma vaere Heidi.

Jeg er Klaras bedstemor.

Hun er glad for at se dig. Det ved jeg, hun er.

Men hun ventede sin far.

Ja.

Endnu en skuffelse.

Hendes far elsker hende meget hojt.

Men hendes skrobelighed skraemmer ham.

''Han kiggede ned ad bakken -

- pa hjemmet, der engang var hans, hjemmet, der var hans igen.''

- En vidunderlig historie, ikke? - Ah, den er vidunderlig.

Her, kom og se pa billederne.

Der er han bag stenen.

Kunne du taenke dig, at vi laeste den igen engang?

Han minder mig om Peter.

Og den eng, den ligner den hos bedstefar.

- Naesten. - Der ma vaere meget smukt.

Det er der.

Og du savner det, ikke?

Gid Peter og hans bedstemor kunne hore den historie.

Du kan laese den for dem engang.

Det tror jeg ikke. Herr Kandidat siger, det er umuligt.

- Han siger, jeg aldrig laerer at laese. - Ah, gor han det?

Det er faktisk meget enkelt. Hver lyd er et bogstav.

Bogstaverne bliver til ord og ordene bliver til saetninger -

- og saetninger giver os fantastiske fortaellinger. Som den her.

''Det var en smuk landsby beliggende pa siden af bjerget.''

''Brisen raslede gennem aspetraeerne -

- og hunden sad udenfor hytten sa op pa himlen -

- hvor solen syntes altid at skinne -

- og han sagde: 'Ah, det er et vidunderligt sted at leve'.''

''Og den lille kat ved siden af ham sa ogsa op pa himlen og sagde:

'Ah, ja, jeg er enig. Det er et vidunderligt sted at leve'.''

Det er en skam, ikke? Med hende.

Men man kan ikke vente andet af en stud end et brol.

Hvis De mener Heidi, ville jeg ikke give op sa let.

lkke endnu i hvert fald.

lkke meget fremskridt hidtil. Hun kan knap nok bogstaverne.

Der kommer et tidspunkt, hvor en person ma se sandheden i ojnene.

All right, Adelheid. Lad os prove det igen.

Sss...

Se.

Ham. Det er et lille ord.

Jeg er sikker pa du kan huske det.

S... e...

Se.

H...

''Se ham...

...ga.''

''Se ham... lobe.''

''Han kan lide at spille bold.''

Det er umuligt.

Det.. det er utroligt. Hun... hun gor det.

''Han lober efter bolden.''

''Han kaster bolden til hende.''

Tak, Tinette.

Og nu, for vi gar fra bordet, har jeg noget til Heidi.

- Har du? - En belonning for din flid.

Frl. Heidi.

- Til mig? Virkelig? - Ja, Heidi. Den er din.

Jeg giver den til dig.

- Ma jeg beholde den? - Ja.

Du kan tage den med til bjergene og laese den for dine venner.

- Jeg kan endda tage den med hjem. - Nej, Heidi!

Dette er dit hjem nu. Du ma ikke tale om at rejse.

Aldrig. Horer du? Du ma ikke.

Rolig, Klara. Der er ingen grund til at blive sa ophidset.

Jo, der er! Der er!

Sa, sa, Klara. lngen rejser. lngen. Er det ikke rigtigt, Adelheid?

Heidi...

Bedstemor!

Bedstemor!

Adelheid, hvad er der galt? Hvad er der galt?

Du vaekker hele huset.

- Hun er doende. Hun dor! - Hvad? Hvem er doende?

Bedstemor. Bedstemor dor.

- Jeg ma hen til hende. - Nej! Det er dumt.

Hun har fint. Der er hun. Se selv.

Heidi, hvad er der?. Kom her, mit kaere barn.

Kom hen til mig.

Sa, sa, sa.

Jeg er nodt til at rejse.

Det er jeg.

Det skal nok ga, Heidi.

Sa, sa.

Sa.