Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
Vores sidste kamp mod esphenerne gik ikke som planlagt.
Det skulle blive det hidtil blodigste slag.
- De vender rundt! - Esphenerreden lokkede dem hertil!
- De har menneskeskabte bomber! - Fra vores hangarskibe!
De bruger vores egne våben mod os. Nu kommer de!
De trækker sig tilbage! Bliv ved med at skyde!
Tag den, skiderikker!
Nej! Marty!
- Marty? - Fandens også.
Du må ikke dø nu, hvor jeg har reddet dig.
Jeg kan ikke høre dem mere. Er de væk?
Ja, vi skræmte dem væk. De er væk. Vi klarede dem.
Vi er en styrke, man må regne med. Ikke sandt, oberst?
Vi kunne ikke have gjort det uden dig. Det ved du.
Marty?
Jeg vil huske dig.
Jeg vil huske dig.
Det gør mig ondt, Dan.
Hvor fanden bliver de forstærkninger af?
Mange må have hørt radiobeskeden. Nogen må være på vej.
De er nok på vej til Washington. Der skal vi osgå hen.
Hvis konvojen kører nu, blotter vi os for hvepseangreb i mørket på vejen.
Vi bliver her en nat til.
Vi bliver en nat til.
Alt efter hvad der sker i morgen, kan det være vores sidste lejrbål.
Ikke for at presse nogen -
- men hvis nogen har noget at sige, er det her måske et godt tidspunkt.
Okay, så starter jeg.
Vi indledte den sidste del af vores rejse med, at jeg -
- formanede jer at finde jeres kriger, ligesom jeg havde fundet min.
For nogle af jer var det det skub, der skulle til.
Andre brød sig ikke om det, og det forstår jeg godt.
Det har været en barsk rejse.
Ikke blot har vi mistet folk; vi har også måttet ofre noget af os selv.
Vores uskyldighed. Vores håb.
Måske endda noget af sjælen.
Men spørger I mig, har det været prisen værd.
I er grunden til, at jeg kæmper.
Jeg ved ikke, hvem der når mållinjen, men jeg lover, den bliver nået.
Den her krig vinder vi på grund af jer.
Hvis nogen andre har noget at sige, er ordet deres.
Jeg tror, du fik sagt det hele, makker.
Vi er på vej til D.C. som en del af Masons militser.
I har vist masser af forsyninger. Har I noget imod, vi følger jer?
Nej da. Jeg er Tom Mason fra 2nd Massachusetts.
Tager du gas på mig?
Er du Tom Mason?
- Jeg troede, I var nået længere. - Det var også meningen.
Enos Ellis, 4th Maine. Det her er resterne af 7th Connecticut.
Det er JickJack fra Ozarks og Mothball fra Bronx.
Hvis du er Tom Mason, så er vi din forstærkning, broder.
Lad os rykke nu, hvor vi har chancen.
Tom! Der er en militsleder på radioen, som vil tale med dig.
Vi er i position og kan se en mur, der omgiver hele National Mall.
- Hvilken slags mur? Skift. - Menneskeskrammel dækket af slim.
Seks meter høj. Nogle væsner med teleskoparme bygger den.
- Skitteriserede mennesker. - Afvent.
Vi kan klatre over eller finde et svagt punkt og skære igennem.
- Hvad med under jorden? - Der er undergrundsbanen.
Der skulle også være servicetunneler, som politikerne kunne bruge.
- Jeg husker dem. Jeg er født i D.C. - Kan du indtegne dem på kortet?
Tom Mason! Hvis vi skal kæmpe med jer, vil vi kende strategien.
Hvis vi ikke kommer forbi muren, bliver der ikke meget kamp.
Giv os et øjeblik.
- Esphenerne beskytter noget. Her. - Lincolnmonumentet.
De er alle underlagt en dronning og er organisk forbundet med hende.
"Organisk forbundet?" Glem det.
Hun skjuler sig i monumentet, som vi havde planlagt at storme.
Præcisionsangreb? Hvis vi dræber dronningen, vil alle esphenere falde.
Ifølge mine beregninger vil det ske øjeblikkeligt.
Hvad med dig? Rumvæsnet, som er her af årsager, jeg stadig ikke forstår.
Kan vi ikke bare tæppebombe de skiderikker fra dit rumskib?
Det er desværre ikke muligt. Men Tom Mason har fundet en anden måde.
Min ven og jeg har udviklet noget, man vel kan kalde et biologisk våben.
- Hold nu op. Hvad kan den? - Det er som en computervirus.
- Via hovedcomputeren inficeres alle. - Det virker og er ufarligt for os.
Det her dræber dronningen, og alt står og falder med dronningen.
Jeg var i Saigon under Tet-offensiven.
Jeg troede, Satan selv forsøgte at brænde det fordømte sted ned.
Den eneste i mit kompagni, der overlevede massakren, var mig.
Det her er ingenting. Vi gør det.
Tunnellerne er her, her og her.
Jeg håber, du husker godt. Anthony!
- Kan du holde skansen, soldat? - Javel, oberst.
Nogen skal forsvare denne base.
Du og et team, jeg vælger, skal forsvare den mod næste angreb.
Med al respekt, så er jeg ikke barnepige.
De kan bruge mig, hvis blot De vil stole på mig.
Sådan her viser jeg, at jeg stoler på dig.
Det er din sidste chance. Du må gøre det i stækket stand.
Jeg gør det.
- De har gjort mig hel igen. - Vent på mig i messen.
Mr. Ellis, hvis I vil bidrage -
- skal I angribe muren med tungt artilleri.
Lav en afledningsmanøvre. Få dem væk fra monumentet.
Angrebsgruppen går gennem tunnellen, direkte til monumentet.
Hvilken stakkel har fået den tjans? Han skal da have en sjus først.
Hvem tror du?
Rart endelig at møde en ligesindet tosse.
2nd Mass er på vej. Af sted!
2nd bliver beskudt! Ilden fri!
Vi er nået frem. 2nd Mass holder nu radiotavshed.
- Ingen espheniske vagter. - Du skal ikke udfordre heldet.
Okay. Det skulle være her.
Sluk lyset.
Forsigtig. Forsigtig.
Hvad er det?
Rør dem ikke.
Fedt. Men sådan måtte vejen til målet vel blive.
Jeg er bange for, at det ikke ser godt ud.
- Uddyb. - Espheniske babyer.
Lave temperaturer og mørke er perfekt til yngelpleje.
Når de udklækkes, er overherrerne mere voldelige end som fuldvoksne.
Er de mere voldelige som børn?
Mine kuldkammerater forstyrrede en rede og blev slagtet af afkommet.
Elleve blev dræbt på få sekunder.
Det er bedst ikke at forstyrre dem.
Et fornuftigt sikkerhedstip.
Vi må fortsætte. Tænd lyset.
Vi må vende om og finde en anden vej, selvom den er længere.
Der er noget ved æggene og fostrene.
- De ufødte børn ... - Hvad?
Du ved jo, jeg lige har set en kopi af min datter komme til live igen.
Og hun blev dræbt for øjnene af mig.
- Du ved, at det ikke var Lexi. - Det ved jeg.
Hvad er der galt? Sig det nu.
Jeg er gravid.
Mener du det?
Vi skal nok klare den. Vi kommer igennem det her.
Hvis vi fortsætter, kommer vi altså til en stige?
Ja... Jeg er næsten sikker.
Den fører op til centeret.
Menneskehedens skæbne afhænger af et "næsten sikker".
Vi brugte tunnellerne, da vi var unge.
Vi drak øl, jagtede piger.
Dengang var byen levende.
Havde Secret Service ikke afspærret tunnellerne til brug af regeringsfolk?
Og deres børn.
Hvem?
Min mor.
Hun talte altid om, hvor vigtigt det er tjene og ofre sig.
Bare jeg dog kunne have vist hende det.
Ligesom Marty.
Han døde som en soldat på basen.
En helt.
Så er vi her.
Der er kun én grund til, at Marty døde.
Det uhyre fik ham, før han kunne skyde det.
Døden gjorde ham ikke til noget, han ikke allerede var.
Vi skylder ham meget.
Men det er ikke en heltegerning at være martyr.
Det er kun dumt, at få sig selv dræbt. Ikke?
Javel.
Så går vi.
- Jeg har aldrig været så bange. - Det går over, når vi bomber lortet.
- Bare vi erstatter det med noget ... - ... bedre.
Før eller siden må du bestemme dig.
Jeg bestemte mig for længe siden. Men tak, dr. Phil.
Jeg håber bare, den heldige vinder er enig.
- Du må ikke røre ved den. - Det ved jeg. Jeg er ikke idiot.
Jeg vil bare lige se, hvordan de sataner ser ud.
Matt! Kom!
Tilbage!
Indstil skydningen!
Hvad foregår der?
- Jeg går forrest. - Hvad er det?
- Hvad er det for en lyd? - Forsigtigt.
- Jeg er løbet tør! Bruger granat! - Alle ned på jorden!
- Vil du gifte dig med mig? - Hvad?
- Ned på jorden! - Jeg må vide det.
- Nu skal I få, I røvhuller! - Søg dækning!
Ja.
Far!
Tom? Wolf?
Tom?
Løjtnant? Tom?
- Tom? Tom? - Løjtnant?
Far? Lav noget larm! Sig noget!
- Ja! - Sig noget!
- Jeg er okay. - Åh, gudskelov.
Jeg kan ikke se Wolf. Er han på jeres side?
Ja, han er på vores side, men han klarede den ikke.
Du dræbte dem alle sammen, gale løjtnant DeMarcus Wolf.
Du har gjort din mor stolt.
Hvor er Anne?
Jeg er her! Er du sikker på, at du er okay?
Jeg har aldrig haft det bedre.
- I skal dæmpe jer. - Vi kan ikke komme ind til dig.
Vi er okay. Bare rolig, vi finder en anden vej derind.
Vi finder en anden tunnel til National Mall. Lad os gå.
Okay, hold sammen, og vær forsigtige.
I lige måde. Nu afslutter vi det her.
For dem, der ikke klarede den.
- Anne? - Hvad? Okay. Farvel, skat.
Vi skal nok finde ham.
Du gode gud. De rykker ind.
Lugt blodet. Lugt blodet.
Så er vi her.
- Er du okay? - Ja. Jeg er bare lidt træt.
Vi er der næsten. Vi skal nok finde ham.
Vil du tale med mig, så hav modet til at se mig i øjnene!
Er det her tæt nok på?
Ved du, hvad dit folk gjorde for at gøre sig fortjent til deres skæbne?
Er din intellektuelle nysgerrighed blevet erstattet af blodtørst?
- Vi har ikke gjort noget! - Tillad mig venligst at forklare.
Esphenerne fulgte vores egen profeti.
Imperiet ekspanderede fra planet til planet, men Jorden var helt unik.
Galaksens eneste beboelige planet havde umålelig strategisk værdi.
For 1500 jordår siden var den befolket af primitive folk.
Jeg lod min skrappeste kriger lede invasionen, min dyrebare datter.
Men I var langt stærkere, end vi forestillede os. I slagtede hende!
Jeg svor at vende tusindfold stærkere tilbage og udslette menneskeheden.
Hvad havde du ventet? I provokerede os!
De vilde indtog min datters kød for at få hende styrke.
Så nu vil jeg indtage dig.
Jeg skal levne hovedet til stagen.
Menneskeoprørets slange vil være uden hoved.
Resten skal blive ført, som I siger, "ned til at slagtes som får".
Du forstår det stadig ikke. Du kan sætte mit hoved på en stage.
Det er anden gang, du ikke lærer lektien. Vi overgiver os aldrig!
- Vi er længere sydpå, end vi håbede. - Vi fører an.
- Kan du klare mit tempo uden pigge? - Pas på bag jer!
Af sted. Kom så.
Så er vi her. Godt.
- Anne? - Nej, stop ikke for min skyld.
Hvad er der galt? Hvad skete der?
- Hvad er der med dig? - Jeg er ked af det.
Uha ... Kan jeg få en førstehjælpstaske?
- Undskyld. Det er granatsplinter. - Det skal du da ikke undskylde.
Du skal nok klare dig. Vi er der næsten.
Jeg kan jo ikke gå uden dig.
Du er okay.
Så, så, min ven. Vi er der næsten. Jeg har dig.
Jeg har dig. Vi er bare lige nødt til at bære dig.
Anne? Du må ikke forlade os. Vi kan ikke fortsætte uden dig.
Lugt blodet!
Lugt blodet!
Jeg fortsætter ikke uden dig, Anne. Du må ikke forlade os.
Vi klarer det. Du må ikke forlade os. Ikke dig.
Du må ikke forlade os.
Du må ikke forlade os.
Vi er frie.
- Far! - Ben?
Det virkede. De er alle døde.
Hver eneste af dem.
Hvad er der?
Du er i sikkerhed. Vi kommer med fred.
Flyt jer. Jeg må gøre det alene.
Jeg gjorde alt, hvad du bad mig om!
Jeg troede på dig! Jeg hævnede dig!
Du reddede mig, så jeg kunne hjælpe dig!
Nu skal du redde hende! Hjælp hende!
Hjælp hende!
Hjælp hende!
Der kan man bare se.
De gode mennesker i Tennessee åbnede deres arme for mig.
De viste barmhjertighed. Kan du forestille dig det, Tom?
I en tid som denne -
- var de nådige mod en som mig.
Hun er væk, ikke?
Ved du hvad? I al den tid -
- troede jeg, at det ville give mig tilfredsstillelse.
At din lidelse ville få mig til at få det bedre.
Det virker passende.
Jeg var nødt til at handle som jeg gjorde.
Krigen er slut. Jeg er færdig med at dræbe.
Hvor er du dog irriterende, Mason.
FRA EVELYN
"Da krigens overlevere dukkede frem, rakte vi ud efter hinanden."
"Vi knyttede bånd på måder, vi aldrig før havde gjort."
"Vi har brug for en leder, og derfor er vi samlet her i dag."
"De regerede har nu givet deres samtykke hertil ..."
"... som forfatningens fædre i Amerika ønskede det."
"Forskelligheder, ja, selv ophedede debatter er kun for det gode."
"Men i den sidste ende er vi alle i samme båd."
Det er fremragende arbejde. Jeg er meget stolt af dig.
- Vil du være udenrigsminister? - Egentlig ikke. Jeg har en date.
- De vil nok have dig som præsident. - Jeg har sagt nej to gange.
Så sig nej for tredje gang, ligesom George Washington.
- Bare hold en god tale. Intet pres. - Jeg er bare underviser.
Professor emeritus ved det nye FN-universitet.
Verdens ledere vil bede dig om råd, før de tør klø sig i røven.
Jeg er stadig bare underviser. Og tal ordentligt.
Rædslen, tabene og døden til trods -
- kan krigen mod esphenerne have gjort os til bedre mennesker.
Vi er en verdensomspændende smeltedigel.
Vi byder som det første dem, hvis metoder vi ikke forstår, velkomne.
Men vores nye åbenhed og lighed må ikke betyde, at vi ikke er på vagt.
For dem, der ikke tager ved lære af historien -
- er dømt til at gentage den.
Og vi vil altid holde øje med himlen.
Nu begynder arbejdet med at genopbygge vores verden.
Vi har pligt til og mulighed for at bruge det, historien har lært os.
Så kan vi måske opbygge en lidt bedre verden, end vi gjorde sidst.
Der var engang et sted, der hed Amerika.
Men fremover betyder grænser ikke, hvad de gjorde engang.
Før vi var lande, var vi mennesker.
Og rædslen, tabene og døden til trods -
- så kan krigen mod esphenerne have gjort os til bedre mennesker.
For nu har vi opdaget, at vi ikke er alene.
Tekster: T.R. Møller www.sdimedia.com
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.