All language subtitles for Hitlers.Last.Stand.S04E05.da

Oktober 1944 i Norditalien.

En menig canadier
fra en tankjægerdeling -

står over for en tysk Panther
kampvogn kun bevæbnet med en PIAT.

Han ved, at den bedste rækkevidde
er under 20 meter.

Det er en skræmmende oplevelse.

Man skulle nærmest stå lige
foran tanken for at ramme den.

Soldaten venter,
til kampvognen er ti meter væk -

inden han skyder.

Den 6. juni 1944 -

lander allierede styrker
endelig i Normandiet -

for at åbne Vestfronten.

Men nazifanatikere kæmper indædt
for deres overlevelse.

D-dag var et slag.

De skal stadig vinde krigen.

Den 21. oktober 1944.

Savio-floden i Norditalien.

D-DAG PLUS 137

Seaforth Highlanders fra Canada
vader forsigtigt gennem vandet.

Da Seaforth-soldaterne går ud
i floden, er det meget mørkt.

Det regner voldsomt -

og vandstanden
i Savio-floden stiger hurtigt.

Delingsfører løjtnant
D.H. McKay tjekker bredden.

Andet end mudderet og den kolde
strøm gør det svært at krydse.

Under beskydning fra fjenden
skal han finde soldater -

fra Prinsesse Patricias
canadiske infanteriregiment -

på den anden side.

De krydsede floden før dem.

De bliver beskudt kraftigt -

og Seaforths ved ikke,
om PPCLI er blevet løbet over ende.

Canadierne var gået i land
i Italien året før.

De begyndte på Sicilien
længe før D-dag.

Sicilien anses for at være
Europas bløde vom.

For Churchill ønskede ikke
at invadere Frankrig -

og Normandiet endnu.

Han mener ikke,
de allierede er klar.

Men Stalin
og Sovjetunionen presser på -

for at tage presset af Østfronten.

Men det er gået meget langsomt.

Tyskerne integrerer
det italienske terræn -

i deres forsvarslinjer.

De byggede bunkere, pigtråd,
minefelter og så videre.

Det gør det meget svært
for de allierede -

at fortsætte fra bunden
af støvlen og nordpå.

Trods indsatsen fra USA
og Commonwealth -

medfører de hårde kampe,
at 15 måneder senere -

sidder tyskerne stadig
på en stor del af Norditalien -

inklusive det industrielle centrum.

I oktober 1944 kommer canadierne
og den britiske ottende armé -

ud fra Appenninerne ...

Bjergene har blokeret
med flod efter flod.

... fra det vestlige Adriaterhav.

Det ser ud, som om de endelig
når det flade terræn -

og et fremstød mod Bologna.

Men adskillige floder
krydser sletten -

og fjenden er stædig.

Som svar på det canadiske
gennembrud ved tyskerne -

at det er ekstremt farligt
for hele stillingen i Norditalien.

De tilkalder forstærkninger
for at stoppe det canadiske fremstød.

For at udnytte
det naturlige forsvar -

er de trukket tilbage
til vestsiden af Savio-floden.

Tyskernes niende
Panzer Grenadier Regiment -

forsvarer en sektor
på otte kilometer langs Savio -

nord for byen Cesena.

Kommandøren af 2. bataljon,
kaptajn Ekkehard Maurer -

er posteret her
som en del af officersuddannelsen.

Kaptajn Ekkehard Maurer er
kun 25 år på det tidspunkt.

Han blev sendt dertil
et par dage tidligere.

Han vil være generalstabsofficer.

På det her tidspunkt -

er han posteret
ved fronten i rotation.

Maurer ved,
canadierne har krydset Savio.

Men han ved ikke,
hvor langt de er nået.

Fra landsbyen Pieve Sestina -

vil Maurer sende en Kampfgruppe
med pansrede køretøjer -

til floden for at afskære dem.

Stadig under beskydning,
og trods mørket -

mødes canadiske McKay og hans mænd
med Princess Patricia'erne.

Seaforths må have været
begejstrede for at møde dem.

Canadierne havde altså et brohoved.

De holdt stand.

Seaforths ville ikke være alene
om at kæmpe mod tyskerne.

Prinsesse Patricias
udpeger fjendens stillinger -

deriblandt seks maskingeværreder,
der havde holdt dem i skak.

De udveksler også våben
med McKays mænd efter den våde tur.

De ved,
Seaforths vil overhale dem -

for at angribe tyskerne.
Så de har brug for rene, tørre våben.

Kompagni D og B skal nedkæmpe
fjenden en halv kilometer fra floden.

Tyskerne har besat
lokale gårde og udhuse.

De beskytter dem alle
med op til tre maskingeværposter.

Mange skjuler sig,
indtil canadierne kommer for tæt på.

Men lysglimtene
fra deres våben i mørket -

lader Seaforths passere dem ...

... og eliminere
maskingeværrederne bagfra.

Mens kompagnierne
B og D sikrer deres mål -

på vestsiden af Savio -

ankommer Seaforth
Highlanders-kompagnierne A og C -

og bringer sig i stilling
til at fortsætte fremrykningen.

Deres mission er
at afskære hovedvejen til Cesena -

som løber parallelt med floden.

Ruten er en vigtig
transportkorridor for fjenden -

og de forventer et stærkt forsvar.

En deling tankjægere følger
med C-kompagniet.

Som så meget andet i krigstid -

udsprang den canadiske
tankjægerstrategi af en fiasko.

Officerer meldte om soldater -

der gik i panik over
truslen fra fjendens tanks.

Så det var vigtigt for officererne -

og for soldaterne -

at have strategier
for angreb på de tanks.

Kampvognsjægere øver at fange
og ødelægge pansrede køretøjer -

såsom tanks og selvkørende kanoner.

De bruger kun våben, de kan bære -

panserværnsminer
og maskinpistoler -

og panserbrydende projektiler
fra Projector Infantry Anti-Tank -

PIAT.

Strategien starter
med at lamme byttet.

Kampvognsjægere begraver miner
foran den pansrede fremrykning.

Når de udløses, ødelægger minerne
tankens larvefødder.

PIAT-teams affyrer bomber lige
ind i kampvognens skrog.

Den ideelle rækkevidde er 20 meter.

Soldater med maskinpistoler
beskytter PIAT-folkene -

og eliminerer alle,
der flygter fra tankene.

Efter tyskerne sprængte broerne,
betyder Savio-floden -

at canadierne ikke kan
have deres egne våben med.

De her delinger er deres bedste
chance mod tyske kampvogne.

C-kompagniet nærmer sig vejkrydset -

ved sognekirken i Pieve Sestina.

De hører om fjendens panser -

så kommandøren
for Seaforths nye tankjægerdeling -

sergeant Keith Thompson,
må sende sine folk afsted.

Han placerer sine mænd
i grøfter på begge sider af vejen -

og løber selv ud på vejen -

for at begrave minerne,
før de tyske tanks kommer.

Ifølge den canadiske strategi -

skal Keith Thompson stoppe -

eller i det mindste forsinke
fjendens kolonne.

Først begraver han
Hawkins-granater på vejen -

for at blokere
adgangen til krydset.

Tankjægerne bruger nummer 75
eller Hawkins-panserværnsgranaten.

Den blev udviklet efter Dunkirk -

til den britiske hær
og hjemmeværnet.

En Hawkins-granat er
en sprængladning på et kilo.

Den er rektangulær og ligner en kolbe.

Den kan graves ned som en mine.

Den kan være forbundet
med en sprængladning.

Og den kan kastes som en granat.

Hawkins-granater kan
hægtes sammen -

så de giver
et mere eksplosivt resultat.

En granat er måske ikke nok.

Men en række af dem vil
formodentlig uskadeliggøre -

ethvert pansret køretøj,
der ruller hen over dem.

Thompson bliver færdig med fælden.

Da lyden af de pansrede
køretøjer nærmer sig -

kamuflerer han granaterne
med blade og jord.

Thompson hopper ned i grøften -

med de andre tankjægere
fra canadiske Seaforth Highlanders.

Den forreste tyske bil
nærmer sig vejkrydset.

Thompson ser, at hjulene
ruller ind mellem granaterne -

uden at detonere sprængstofferne.

Sergent Thompsons reaktion
var nok vantro.

Han har lige etableret et minefelt -

og så kører tyskeren lige igennem -

uden at sprænge nogen miner.

Thompson og
hans soldater skyder på bilen -

med deres maskinpistoler.

En anden kampvognsjæger
springer op med en PIAT.

I det rette øjeblik affyrer han
en bombe på tæt hold.

PIAT er et håndholdt våben,
der affyrer en bombe på et kilo -

- fyldt med RDX og TNT.

Kraften i anslaget kan trænge
igennem op til ti centimeter panser.

PIAT-bombens eksplosion stopper bilen
og dræber chaufføren.

En tysk officer slipper ud -

og forsøger at advare
panserkolonnen bagved.

Thompson og de andre rykker frem
for at dræbe.

De lægger fælden igen.

Det varer ikke længe.
Ikke langt efter den forreste bil -

er en selvkørende
tysk kanon på vej mod krydset.

Selvkørende kanoner ligner tanks.

Men kanonen er fastmonteret
i stedet for et roterende kanontårn.

I det her tilfælde -

ville det være svært
at bruge dem begge.

På grund af regn og mørke
var sigtbarheden meget dårlig.

Vi kan formode, at føreren
af den her selvkørende kanon -

ikke forstod og så,
hvad der foregik foran ham.

Formodentlig uset sigter
en canadisk soldat med sin PIAT.

Men hans bombe rammer ikke -

og fjendens selvkørende kanon
fortsætter med at rumle mod dem.

Da det tyske panser
nærmer sig vejkrydset -

tøver tankjægerne -

for at se, om
Keith Thompsons minefelt -

kan stoppe den selvkørende kanon.

Køretøjets spor går
hen over Hawkins-granaterne.

Denne gang udløser det en eksplosion.

Set i bakspejlet
er Thompson nok glad for -

at den første bil
ikke udløste minerne -

for nu har han lammet -

det mest værdifulde mål.

Med larvefødderne skadet -

går den selvkørende kanon i stå.

At stoppe køretøjet er
ideelt til tankjagt.

Det er lettere at ramme
og skade det med sin PIAT -

når målet står stille.

De canadiske kampvognsjægere
gør arbejdet færdigt ude i det fri.

Et PIAT-hold gør klar til at skyde.

Med et panserbrydende træf er
kanonen ikke længere nogen trussel.

Andre jægere kaster sig over kanonen
for at dræbe soldaterne.

- De smider en granat ned i lugen.
- Der sprænges!

Den selvkørende kanon er ubrugelig
og blokerer vejen.

Den pansrede kolonne er sendt afsted
af kaptajn Ekkehard Maurer -

kommandøren af anden bataljon
af niende Panzer Grenadier Regiment.

Niende Panzer Grenadier Regiment
efterfølger det 9. infanteriregiment -

det preussiske regiment,
der lå i Potsdam nær Berlin -

og blev betragtet som en kilde -

til det aristokratiske tyske
eller preussiske officerkorps.

De ankom til Italien
i sommeren 1943 -

og gik i forsvarsposition
ved østkysten i september 1944.

Maurer mangler oplysninger
om canadierne for at stoppe dem.

Tyskerne er på hælene her.

De er overraskede over,
hvor dybt canadierne -

allerede er trængt
ind i deres linjer.

Derudover har
canadiernes artilleriild -

afbrudt kommunikationslinjerne
og gjort problemet værre.

De tyske hærførere kan
ikke kommunikere med hinanden.

Den venstre nabo ved ikke,
hvad den højre laver.

Kommunikation
længere op ad kommandovejen -

er også næsten umulig.

Men Maurer har stadig
mange våben til rådighed.

Deriblandt Mark V Panther-tanks.

Panzerkampfwagen eller Mark V Panther -

er en af de stærkeste og mest
frygtede kampvogne i Hitlers hær.

Tyskerne udviklede hurtigt den
mellemstore kampvogn i 1941 -

som svar på truslen
fra den sovjetiske T-34.

Mark V stormede ud
på slagmarken i 1943.

Den har en 75 mm
højhastighedskanon -

- og et par MG34 maskingeværer -

- der kan affyre hundredvis
af kugler i minuttet.

Pantheren vejer 41 tons,
så den er tung, men hurtig.

En motor med 700 hestekræfter
genererer en topfart på 45 km/t.

Mens en Mark V-kampvogn
kravler hen ad vejen -

løber et andet hold canadiske
tankjægere over en mark.

Menig Ernest Smith spejder
efter den bedst mulige stilling.

Menig Smith er interessant.

Han er modig og en naturlig leder.

Han er ikke befalingsmand -

men han tager initiativ,
og folk følger ham.

Smiths instinkter er blevet belønnet
med flere forfremmelser.

Men de sidder ikke fast.

Menig Smith fik ry
for at være en ballademager -

og en rebel.

Han blev korporal ni gange
og degraderet til menig ni gange.

Han havde et problem med autoriteter.

Men han var en fantastisk soldat.

Mens hans kommandør
og hans kolleger er optaget -

af den tyske selvkørende kanon -

har Smith kig på
Panther-tanken længere fremme.

Han sender sit PIAT-team ned
i en grøft med udsigt over vejen.

Men da kampvognen nærmer sig -

beslutter han,
at en enkelt PIAT ikke er nok.

Med operatøren på plads -

skynder Smith og James Tennant
sig at hente en til.

Det er risikabelt
at efterlade en operatør alene.

Når man affyrer en PIAT -

er halvdelen af ens udsyn
blokeret af våbnet.

Normalt arbejder de parvis.
Hvis en tysker kommer snigende -

er der en til at forsvare dig.

Smiths kompagni skal nå hovedvejen -

for at afskære tyske forstærkninger
til Cesena mod syd.

Men i stedet møder de folk
fra en tysk tankkampgruppe.

For at koordinere -

har C-kompagniet etableret
et hovedkvarter i sognekirken.

Tanken nærmer sig,
så Smith og Tennant må skynde sig.

De finder en anden PIAT
nær hovedkvarteret.

Med våbnet på slæb
skynder de sig tilbage.

Da de nærmer sig vejen ...

... flår maskingeværkugler
jorden op omkring dem.

Beskyttet i en grøft -

sunder canadieren Ernest Smith sig.

Han kigger op over kanten
og ser tanken nærme sig.

Pantherens maskingevær
afsøger vejen.

Smith bekymrer sig
sikkert om to ting.

Hans egen stilling
med vennen James Tennant -

og PIAT-operatøren,
han efterlod alene.

Et minefelt som det,
der stoppede kanonen tidligere -

havde været nyttigt.
Men det er for sent nu.

James Tennant må gøre
PIAT'en klar til affyring.

Menig James Tennant er
en af Smiths bedste venner.

Kilderne kalder dem slyngveninder.

Et maskingeværskud rammer Tennant.

Han er i live, men alvorligt såret -

og kan ikke længere
betjene PIAT'en.

Smith overvejer mulighederne.

Han kan gemme sig
i grøften med Tennant.

Han kan bringe Tennant
til en sanitetspost -

og udsætte sig for tysk beskydning,
eller han kan tage sagen i egen hånd.

Han har et splitsekund til at vælge,
og han beslutter at angribe tyskerne.

Smith tager PIAT'en og gør sig klar
ved kanten af grøften.

I det øjeblik er Smith én mand -

mod en af de stærkeste tanks -

i hele 2. verdenskrig.

Rammer han ikke,
overlever han næppe.

Han lader våbnet, mens han venter
på den tyske Mark V Panther-tank.

Smith har ingen støtte,
og selvom PIAT er panserbrydende -

har den et blakket ry
blandt soldaterne.

Canadierne brugte den på Sicilien,
og den var ikke optimeret endnu.

Granaterne ramte uden at eksplodere.

Så det var stadig meget farligt.

Så den første brug af PIAT -

var ikke særligt tillidsvækkende.

Pålideligheden forbedres,
men rækkevidden er den samme.

En PIAT rækker maksimalt 90 meter.

Men tankjægerne fandt, at den
optimale afstand for et angreb -

om natten var 20 meter.

Man måtte stå lige
foran tanken for at ramme den.

Det er en skræmmende oplevelse.

Det krævede heltemod
af de canadiske soldater.

Tankjægere modificerer deres PIAT -

ved at bore nye sigtekorn
til den korte rækkevidde.

Smith venter,
til tanken er ti meter væk.

Så springer han op
fra grøften og ud på vejen.

Med en bombe i røret
og ingen tid til at sigte -

angriber Smith Pantheren.

Mens de kæmper
om kontrollen over sektoren -

begynder tyskerne at forstå
omfanget af den canadiske offensiv.

Kaptajn Ekkehard Maurer må
forstærke sit forsvar.

Mod nord overrender
canadierne de tyske linjer.

Tyskerne er så desperate -

at de må sætte bataljonens
hovedkvarter ind i kampen.

Maurer er under angreb.

Hvis tropper fra hovedkvarteret
sættes ind i kampen -

betyder det,
at situationen er ekstremt kritisk.

Det er en af forsvarernes
sidste muligheder.

Canadierne stormer hans stilling -

og Maurer bliver
såret af en håndgranat.

Han må trække sig ud af kampen.

På vejen ved kirken
i Pieve Sestina -

rammer menig Ernest Smith -

den tyske Panther-tank.

Det store monster går i stå.

Den havarerede Panther V
prøver at bakke.

Da Smith rammer Pantheren,
lammer han den.

Problemet er,
at han nu møder ti tyskere -

som sad bagpå.

De hopper af
og bevæger sig frem mod ham.

På tæt hold og helt alene
har Smith ikke mange muligheder.

Den PIAT,
som canadieren Ernest Smith -

brugte mod tanken -

er ubrugelig mod
fremadstormende fjendtlige soldater.

Han rækker ud
efter sin Thompson maskinpistol.

Smith gør noget utroligt.

I stedet for at trække sig tilbage
går han længere ud på vejen -

og angriber de tyske soldater
med sin maskinpistol.

Det mest berygtede skydevåben nogensinde.

Thompson-maskinpistolen blev
designet som et automatvåben -

der kunne betjenes af én soldat.

Den kaldes maskinpistol
på grund af den kompakt kaliber -

- i forhold til en riffel.

Nye boksmagasiner leverer 30 skud -

- og op til 700 skud i minuttet.

Det amerikanske våben blev
solgt til den britiske hær -

for 225 dollars per styk i 1940.

Winston Churchill sagde ...

"General Thompsons maskinpistol er,
kilo for kilo -

det mest ødelæggende våben
skabt til krig."

Fordi den er så kosteffektiv,
findes Thompson overalt -

blandt de allierede i Europa.

Smith skyder på de angribende
tyske soldater på klos hold.

I ildkampen dræber han fire.

De andre trækker sig tilbage.

Mens Smith holder stand -

eksploderer en 75 mm
tankgranat i nærheden.

Han ser en anden tank nærme sig -

mens tyske soldater stormer
over markerne imod ham.

Smith tror, at den anden tyske
tank er uden for rækkevidde.

Så det mest presserende problem -

er de tyske soldater på vej mod ham.

Smith fortsætter
med at beskyde soldaterne -

indtil han løber tør for kugler.

I grøften leder han efter flere -

og finder et ekstra magasin
nær menig James Tennant.

Smith kæmper for at forsvare
Seaforths' hårdt tilkæmpede stilling.

Han forsvarer også
sin ven James Tennant -

som er såret.

Smith lader og springer op på vejen,
men holder sig nær Tennant.

Tyskerne trækker sig tilbage.

Men igen åbner den anden tank ild -

og tvinger Smith
til at ændre fokus.

Nu beslutter han at tage sin ven -

med til en sanitetspost
i en kirke i nærheden.

Når vi tænker på kampe -

tænker vi på ansigtsløse soldater,
der skyder på hinanden -

i et virvar af kamp og kaos.

Men mange kampe består af små
menneskelige øjeblikke som det her.

Smith må være tålmodig.

Han må vente på en pause,
så han kan hjælpe Tennant.

Da kampvognen stopper sit angreb,
griber Smith chancen -

til at hjælpe sin ven ud
af den relative sikkerhed i grøften.

Kampen fortsætter på markerne -

og langs vejen -

hvor resten af C-kompagniet
og tankjægerne -

forsøge at afværge
det tyske modangreb.

De to skynder sig hen til kirken.

Chefen for Seaforth Highlanders'
C-kompagni, major Stewart Lynch -

har etableret sit hovedkvarter
med en hjælpepost ved vejkrydset.

Smith ankommer
med den sårede James Tennant -

for at få lægehjælp.

Når en soldat bliver såret i kamp,
føres han normalt bagud -

til behandling på et feltlazaret -

eller på et hospital.

Men Savio-floden var så højvandet -

der var så meget vand -

at det var umuligt
at få de sårede tilbage.

De blev efterladt meget sårbare.

Uden mulighed for at krydse floden
kan de sårede ikke evakueres.

Oversvømmelsen skaber
andre problemer for Lynch.

Major Lynchs største bekymring -

er forstærkninger
eller mangel på samme.

Vandstanden i Savio-floden -

er steget så hurtigt, at han ikke
kan få nogen forstærkninger over.

Det har plaget de allierede -

under alle kampene i Italien.

Italienske broer blev bygget
højt over mulige oversvømmelser.

Men mange er blevet ødelagt.

Nogle af allierede luftangreb for
at forhindre tysk tilbagetrækning.

Andre blev sprængt af tyskerne for
at afskære vejen til den anden bred.

Hver gang betaler civile prisen.

De allierede må ofte
genopbygge i den våde tid -

når vandet vanskeliggør arbejdet.

Som før kæmpede de allierede
mod vejret og tyskerne.

- Med oversvømmelsen ...
- Flodbredden er så mudret -

at ingeniørerne
ikke kan bygge en bro.

Så der kommer hverken soldater,
forsyninger eller tanks over.

... må Seaforths klare sig selv.

Smith huskede senere,
hvor slemt det stod til.

Ifølge Smith vendte major Lynch sig
mod ham og sagde ...

"Vi er omringet. Hvad skal vi gøre?"

Smith svarer:
"Tag et vindue og duk dig."

Uanset, om det skete nøjagtigt sådan -

så var det klogt
at lytte til Smith -

og hans råd
i sådan en farlig situation.

Men Smith forlader fristedet for
at være klar til fjendtlige angreb.

Canadierne har sinket
tyskernes pansrede kolonne.

Men de må ødelægge den.

Lige uden for kirken -

bekæmper Keith Thompson
og andre tankjægere -

det tyske infanteri -

som strømmer over markerne
og hen ad vejen -

da en tysk selvkørende kanon
svinger mod dem.

I regnvejret -

ser canadiske Keith Thompson
endnu en trussel i mørket.

En tysk selvkørende kanon
skal undvige -

Kampfgruppens vrag.

Den næste tyske kanon
sidder fast på vejen.

Der er smadrede biler og lig.

Tyskerne vil angribe
canadiernes flanker -

ved at gå mod kirken.

Mens de gør deres PIAT klar -

åbner andre tankjægere ild
med deres Thompson-maskinpistoler.

Men kuglerne preller af
på panseret.

Da den selvkørende kanon
kommer på skudhold -

affyrer jægerne deres PIAT-bomber.

De får en fuldtræffer, og
endnu en kanon er sat ud af spillet.

Kaptajn Ekkehard Maurer er såret.

Premierløjtnant Strangen er
den eneste tyske officer -

der kan overtage
ledelsen af bataljonen.

Maurer bliver såret af en granat.

Hans adjudant, en premierløjtnant,
overtager kommandoen.

Det er sjældent,
at en premierløjtnant -

overtager en hel bataljon.

Det viser bare,
hvilken desperat situation -

tyskerne befandt sig i.

Canadierne er sejlivede.

Men slaget er ikke vundet endnu.

Thompson og hans mænd rydder op
efter angrebet på kanonen.

De anstrenger sig for at se,
hvad der kommer ud af mørket.

Endnu en Panther-tank kravler frem.

Den prøver også
at komme om bag kirken.

Thompsons PIAT-hold
flytter sig og lader.

Kampvognen sænker farten,
da den når den selvkørende kanon -

der blokerer vej.

At køre en 41 ton tung
Panther-tank vil altid være svært.

Men her er det mørkt.

Det var ekstremt svært
at navigere på den her slagmark -

der var fuld af vragrester.

Forholdene er katastrofale.

Der er vådt og mudret.

Pantheren glider ned i en grøft.

Thompson griber chancen
og sender sit PIAT-hold frem.

Tank!

PIAT!

Flankeret af skytterne -

ødelægger de tanken
med deres PIATs.

Da den tyske besætning prøver
at flygte, bliver to af dem dræbt.

Andre flygter ind i mørket.

Klokken seks
trækker tyskerne sig tilbage -

efter at have mistet
over 100 mænd og mange køretøjer -

deriblandt to selvkørende kanoner
og to Panther-tanks.

Seaforth Highlanders mistede
106 mænd under operationen -

deriblandt 18 dræbte og 61 sårede.

Den canadiske sejr er
så hurtig og fundstændig ...

Hej.

... at en gruppe tyske soldater,
der var overset i mørket -

dukker op ved deres gamle
post til morgenmad -

uvidende om,
at den var faldet om natten.

56 bliver taget som krigsfanger.

Hans koldblodighed og ukuelighed -

redder Keith Thompson en medalje.

Han får æren
for at bevare Canadiernes brohoved -

over for et stålsat
og stærkt støttet modangreb.

Ernest Smith modtager Commonwealths
højeste militære hædersbevisning,

Victoriakorset.

Smith var den eneste canadiske soldat,
som fik Victoriakorset under krigen.

Det er en utrolig bedrift.
Men han var også en farverig person.

For eksempel,
før han skulle møde kong Georg VI -

låste de ham inde
i et fængsel med et par øl -

for at sikre,
at han dukkede op næste dag.

Da han kom, nægtede han at bukke.
I stedet gjorde han honnør.

Og det viser -

hans komplicerede
forhold til autoriteter.

Smith var Canadas sidste
levende Victoriakors-modtager -

- da han døde i 2005.

Han blev hyldet som en nationalhelt.

Trods de allieredes håb
om en hurtig sejr i Norditalien -

- efter udbruddet fra Appenninerne -

- blev Bologna først
befriet i april 1945.

Og da kæmpede
Seaforth Highlanders -

- mod tyskerne i Holland.

Tekster: Jakob Fog Hansen