All language subtitles for Hitlers.Last.Stand.S04E04.da

December 1944.

Da en spejder farer vild
bag fjendens linjer -

gør han alt for at indsamle
oplysninger og skabe kaos.

Tyskerne kæmper for
at finde den ubudne gæst -

og nærmer sig hans position.

Stop!

Den 6. juni 1944 lander allierede
styrker endelig i Normandiet -

for at åbne Vestfronten.

Men nazifanatikere kæmper indædt
for at overleve.

D-dag var et slag.

De skal stadig vinde krigen.

Den 22. december 1944.
Ardenner-sektoren i Belgien.

Den amerikanske løjtnant Michael
McDonald ser ud i en mørk vinternat.

Hovedstyrken i 3rd Armored Division -

er trukket ud to dage før -

for at møde
det tyske angreb i Belgien.

50 km fra grænsen.

Landsbyen Hotton mentes
at være langt fra frontlinjen.

Der var McDonald, nogle ingeniører
og en blanding af reservestyrker -

da et tysk angreb
ramte landsbyen dagen efter.

De er soldater,
der arbejder med forsyninger.

Mekanikere og chauffører.

Præster og folk fra hovedkvarteret.
Det, vi kalder bagtropper.

Ikke nødvendigvis
de kamptrænede soldater -

en hærfører vil forsvare sig
mod tyske kampvogne med.

McDonald er spejder
og burde være rykket ud.

Han var indlagt med lungebetændelse.

Som en af de få officerer,
der var til rådighed -

slæbte han sig ud af sengen -

og styrer nu slaget
fra en skole nord for Hotton.

I de seneste 26 timer -

har han anmodet om morterild
mod de tyske styrker -

i udkanten af byen.

Han er grund til, at tyskerne
ikke er rykket gennem landsbyen.

Affyr et nødblus.

Fra sin observationspost -

anmoder McDonald om
et nødblus foran skolen.

Den oplyste mark vrimler
med tyske soldater.

Klar!

McDonald bruger
det kunstige lys til -

at oplyse mortergruppen om
tyskernes placering.

Men han afbrydes.
En tysk soldat med en bazooka -

ser ham
og affyrer en raket mod løjtnanten.

Panzerfaust!

Den rammer skolen og blæser
McDonald gennem klasseværelset.

Præsten reagerer
og trækker McDonald i sikkerhed ...

... da endnu en raket
smadrer ind i bygningen.

Rygtet vil spredes.

Det nordlige Hotton er faldet.

Tropperne må trække sig tilbage
til byen og håbe på forstærkninger.

I december 1944 -

nåede krigen på Vestfronten
et dødvande.

De allierede er brudt ud
af Normandiet -

hvor de var fanget,
og de havde fart på.

Deres største problem er,
at de er foran forsyningslinjerne -

og de kan ikke få nok materiel
til at kæmpe videre.

Så tanken er at konsolidere sig,
hvile lidt -

inden de kæmper sig ind i Tyskland.

I stedet angriber de tyske styrker -

og strømmer ind i Luxembourg
og Belgien den 16. december.

De vil generobre den vigtige
forsyningshavn i Antwerpen.

Tyskerne følger vejnettet
fra by til by.

De små byer ligger,
hvor der er vejkryds og broer.

En ting er at flytte mænd og materiel
gennem et område.

Men med tunge maskiner som tanks
er man afhængig af broerne.

Den tyske 116. Panzer
eller Greyhound Division -

leder efter sådan en bro.

De kæmpede i Normandiet,
og nogle overordnede kritiserede dem.

Ikke desto mindre
er 116. panserdivision -

en af de bedste tyske divisioner -

på den vestlige krigsskueplads
sidst i 1944.

Emblemet er en greyhound.

Det viser, at det er en hurtig
og voldsom division.

I starten af Ardenneroffensiven -

rykkede de 29 km frem
på halvanden dag.

Den 21. december ankommer
en kampgruppe til Hotton -

for at erobre tømmerbroen
over floden -

i den vestligste del
af det berømte bakkedrag.

Tyskerne er længst mod vest.
De er tættest på floden Meuse.

Indtager tyskerne Hotton,
kan de krydse Meuse -

og komme direkte til
den vigtige by Antwerpen.

Amerikanerne ser forsvaret
af Hotton som en vigtig prioritet.

En løsning er
at styrke de allieredes linje -

med luftbårne enheder
som faldskærmssoldater.

Det 517. faldskærmsinfanteriregiment
drager mod Hotton.

517 var ved at blive opgraderet,
da de blev hastet til fronten.

De får våben, der er så nye,
at de stadig er dækket af kosmolin.

Kosmolin er et materiale,
som bruges til at beskytte våben.

Det skal forhindre rust.

En slags voksagtig fedt,
der skal fjernes -

så våbnene fungerer korrekt.
En udfordring i kulden.

Faldskærmssoldaterne fjerner
kosmolin med benzin -

men de har ikke tid til at afprøve
eller tjekke våbnene.

Soldater kan ikke lide
at gå i kamp med nye våben.

Man ved ikke,
om våbnet har taget skade.

Man stoler på våben
ved at affyre dem inden kamp.

De normalt luftbårne tropper
går ind i lastbiler i kulden.

Efter mere end 20 timer
er de ved byen Soy i Belgien.

1. bataljon beordres til
at angribe langs hovedvejen.

Camoufleret panser i skoven
åbner hurtigt ild.

Tyskerne slår angrebet tilbage.

De fejler i første forsøg på
at aflaste Hotton.

Efter tilbageslaget
deler 517. enhed sig op.

En styrke rykker frem
på sidevejene -

for at omgå fjendtlige tropper
og nå til Hotton.

Mens en anden enhed fortsat
angriber det tyske forsvar -

langs hovedvejen mod landsbyen.

I stedet for at angribe i det fri
får Dean Robbins -

fra B-kompagniet -

sine mænd væk fra hovedvejen
og ind i skoven.

Biddle.

Han tilkalder menig Melvin Biddle.

Du skal være ude foran.

Han sendes i forvejen.

Spejdere er rekognosceringsenheden
i en hærenhed -

og er en lille gruppe soldater -

som skal se, hvor fjenden er.

Om fjenden lægger sig i baghold,
om man kan krydse en vigtig flod.

Deres mission er
at komme foran hoveddelen.

I den stille skov
rykker Biddle hurtigt frem.

Han arbejdede på fabrik,
da han blev indkaldt -

to år før i en alder af 19 år.

Han er den tredje
af tre brødre i militæret.

Da skud trænger gennem stilheden,
er spejderen nede i sneen.

Han vælger en sti -

gennem træerne
ved nogle togskinner.

Trods det begrænsede synsfelt -

ser han
en camoufleret tysk stilling.

Der er tre soldater.

Biddle er en god spejder
af flere grunde.

Han er rolig under pres
og en dygtig skytte.

Vigtigst har han
et fremragende syn.

Det betyder, at han kan se fjenden,
før fjenden ser ham.

Biddle bevæger sig i en cirkel
og nærmer sig.

Menig Melvin Biddle sniger sig
hen mod en tysk stilling.

Han må være forsigtig.

Enhver lyd eller bevægelse
kan afsløre ham.

Da han er 27 meter væk,
kryber han sammen og sigter.

En tysk soldat falder om.

Biddle gør klar til endnu et skud,
men tøver med at skyde.

Han overvejer
at tage de to andre til fange -

men de griber til våben.

Biddle skyder den anden tysker
i overkroppen.

Den sidste soldat stikker af.

Biddle affyrer to skud til
og rammer ham to gange.

Men han bliver på fødderne
og vakler videre.

Biddle nærmer sig
tyskerens position ...

... men der er ingen spor
efter soldaten i krattet.

Han vender sig mod den anden soldat,
som har et sår i maven.

Manden er ung
og minder Biddle om sig selv.

Han rækker ud
efter den døende tyskers bælte -

for at lette på trykket.

Pludselig eksploderer skoven
i ild fra morterer og håndvåben.

Den tredje tysker er nået tilbage
til sin egen linje -

og har advaret dem om Biddle.

Den 23. december 1944.
I det sydøstlige Belgien -

udnytter tyske styrker
de allieredes svaghed -

i Ardennerregionen.

Ardennerne betragtes som en ravnekrog.
Det skyldes især terrænet.

Det er bakket, sumpet og skovrigt,
så man går ud fra -

at tyskerne ikke
kommer igennem der.

Eisenhower har tropper mod nord
og syd -

som han vil sende af sted,
når kampene begynder igen -

men Ardennerne
er virkelig blevet overset.

Det gør, at tyske kampvogne
og soldater kan rykke -

over 50 km ind i Belgien
for at generobre Antwerpen.

Melvin Biddle kravler væk -

fra voldsom krydsild
til vejen ...

... som forbinder den belgiske by
Soy med nabobyen Hotton mod vest.

Da han nærmer sig vejen,
ser Biddle køretøjer forude.

Han sniger sig frem
for bedre at kunne se.

Han ser,
at det er amerikanske køretøjer -

med stjernen på siden,
men samtidig -

taler soldaterne
omkring køretøjerne tysk.

Det gør ham meget mistænksom.

Han beslutter sig for at sige det
til sin overordnede.

De erobrede køretøjer kunne
infiltrere de amerikanske linjer.

Han er en god spejder.

Han indser,
at han har opdaget noget vigtigt -

og nu må han rapportere det
til hovedkvarteret.

I den vestlige del
af fremstødet -

har den anden enhed
af faldskærmssoldater -

fra
517. faldskærmsinfanteriregiment -

bevæget sig via småveje
til den belejrede by Hotton.

De mødes med Michael McDonald -

og den anden 3. pansrede division,
som trodsede oddsene.

Forsinkelsen er imponerende.

De har meget lidt erfaring
med frontlinjen -

og her holder de stand
mod tyskerne.

Tyskerne kan ikke indtage Hotton -

og de amerikanske styrker
kan ikke komme ud af landsbyen.

De er fanget sammen
og fortsætter med at forsvare byen.

Forsinkelsen frustrerer
Greyhound-panserdivisionen.

- De skal krydse floden Ourthe.
- Af sted, af sted!

De kan ikke indtage
Hotton-broen hurtigt -

og går mod sydøst
for at finde en nemmere vej.

Det fører spydspidsen
længere ud af kurs.

- Det har også større konsekvenser.
- Kom!

Hitler begynder Ardenneroffensiven
og vil overraske de allierede.

De skal blive så chokerede,
at han kan indtage Antwerpen.

Det går ikke helt,
som Hitler havde planlagt.

De allierede får længere tid til
at reagere på angrebet -

til at få flere tropper,
mere ammunition -

og kampvogne, udstyr
og kæmpe imod.

Greyhound rykker ud,
og tyske Volksgrenadier rykker ind -

under oberstløjtnant
Helmut Zanders kommando.

Zander melder sig til hæren sidst
i 1920'erne og bliver befalingsmand.

I 1940 bliver han premierløjtnant -

men har så en hurtig og succesfuld
karriere under krigen .

Han er veteran fra Østfronten
og dekoreret.

Zanders mænd angriber
amerikanerne i Hotton -

og langs Soy-Hotton-hovedvejen
med panserværnsvåben.

Amerikanerne må lokalisere og
eliminere camouflerede stillinger -

hvis de vil føre
deres styrker sammen igen.

Efter at have rapporteret
til sin overordnede -

tager Biddle
og to andre faldskærmssoldater -

ud for at undersøge de
mistænkelige amerikanske køretøjer.

De har også ordrer om at pågribe
en fjendtlig soldat om muligt.

At tage tyske fanger
er standardprocedure.

Hvis de kan få en tysk fange,
kan de få endnu flere oplysninger.

Ved hovedvejen -

ser de en tysk officer ved siden af
et amerikansk lokkemadskøretøj.

En af mændene sammen med Biddle,
en sergent, sigter.

Da de prøver at fange tyskeren,
går det galt.

Sergenten beder
den tyske officer om at stoppe.

Stop!

Han gør det to gange,
men meget stille.

Næsten så den tyske officer
ikke kan høre noget.

På meget kort afstand,
kun omkring 14 meter -

skyder han mod soldaten,
men rammer ikke.

Den tyske officer skyder igen,
og alle løber væk.

Johnny!

Hans kammerater skynder sig tilbage,
men Biddle stopper.

Biddle er chokeret.

Han fatter ikke,
at sergenten ikke ramte to gange.

Han tager sig sammen
og begynder at løbe.

Men Biddle løber væk
fra den amerikanske linje.

Menig Melvin Biddle
løber i den forkerte retning -

mod tyske stillinger i skoven.

Han har sin M1 Garand,
en kniv og nogle granater med.

Ud over at være faret vild -

angriber amerikansk artilleri
tysk aktivitet i skoven -

og det falder nu rundt omkring ham.

Trods faren for egenbeskydning -

vil den 21-årige
fortsætte sin mission.

Da Biddle indser,
at han er bag fjendens linjer -

gør han som altid.
Han er spejder.

Han vil prøve at indsamle
så mange oplysninger som muligt.

Han lusker rundt og prøver
at finde fjendens stillinger -

uden at afsløre sig selv.

Mens Biddle ser på,
nærmer en tysk patrulje sig.

Gennem mørket hører han
endnu et tysk råb.

Stop!

Den tyske patrulje
svarer "hottentot".

Hottentot!

Biddle forstår
eller taler ikke tysk -

men genkender hottentot
som kodeordet til "stop!"

Den oplysning
kan redde hans liv -

hvis han støder på
en tysk post ved en fejl.

Men der er et problem.

Biddle er bekymret for
sin Indiana-accent.

Hvis han råber "hottentot"
og ikke lyder tysk -

ved tyskerne,
at fjenden er iblandt dem.

Han beslutter,
at hvis han møder nogen -

må han være hurtig
og råbe "stop!" først.

Han mener, at det er lettere at sige
for en fra Indiana.

Mens Biddle
strejfer rundt i mørket -

gør han mere
end at indsamle oplysninger.

Han beslutter at ødelægge
en maskingeværrede forude.

Trods risikoen for
at blive afsløret -

gør han en granat klar.

Efter eksplosionen åbner han ild
for at rydde fjenden af vejen.

Han forsvinder ud i natten,
mens tyskerne leder efter ham.

Amerikanske tropper
holder stand i Hotton -

under angreb fra fjendtlige styrker
uden for byen.

Amerikanernes mål er
at beskytte en bro over floden -

der giver tyske kampvogne adgang
til de belgiske veje -

så de kan rykke mod Antwerpen.

Folk fra Biddles regiment
angriber også -

de tyske styrker bagfra
langs hovedvejen fra nordøst.

Biddle støder på
panserværnskanoner i skoven.

De har været nøglen til -

at lade tyskerne slå
amerikanerne tilbage.

Nu ved Biddle, hvor de er.

Kan han informere hovedkvarteret,
kan slaget vende.

Rapporter tog tit fejl og troede,
at det var kampvogne.

Når amerikanske soldater mødte
et tysk panserkøretøj -

var det tit dækket af fyrregrene
eller anden form for camouflage.

Om det var en Panzerkampfwagen IV
eller en Panzerjäger -

kunne soldaterne ikke se,
hvad det var.

Men pansrede køretøjer
tjener andre formål.

Den tyske Panzerjäger
er et særligt panserkøretøj.

Dens våben befinder sig
i en fastgjort kasemat.

En fast overbygning uden et tårn.

Køretøjets lave profil gjorde
det svært for amerikanerne -

at lokalisere positionen.

Det primære formål er
at angribe fjendtlige tanks -

så det skal beskyttes.

En tysk Panzerjäger har normalt
mere panser end en kampvogn.

Det har som regel en kraftigere kanon.

Han lægger mærke til placeringen
af panserværnsvåbnene.

Han angriber ikke panserværnsvåbnene,
for han er alene.

Han er spejder.
Hans job er at indsamle oplysninger.

Med de oplysninger fortsætter han.

Men ud af mørket
stopper en stemme Biddle.

Stop!

Da en ung amerikansk menig -

prøver at svare et kodeord
på tysk ...

- Hottentot.
- Fjendens vagtpost køber den ikke.

Nej.

Da den tyske soldat hæver riflen,
løber Melvin Biddle ud i natten.

Soldaten åbner ild,
men skuddene rammer ikke.

Alarm!

Biddle løber
længere ind i skoven ...

... søger dækning.

Og venter.

Soldater fra
560. Volksgrenadier-division -

under oberstløjtnant
Helmut Zander -

skal lokalisere fjenden, som har
skabt kaos ved de tyske linjer.

Biddle hører støvler i sneen.

Tyskerne nærmer sig.

Biddle fryser meget.
Han frygter, at fingrene er så kolde -

at han ikke kan skyde,
hvis han får problemer.

Han tager en hurtig beslutning.

Han vil bruge venstre hånd til
at trykke på aftrækkerfingeren -

på højre hånd,
hvis han kommer i ildkamp.

I mørket kommer en tysk soldat
så tæt på -

at hans støvle er lige
ved Biddles hånd.

Men han ser ikke
den amerikanske spejder.

De tyske soldater rykker videre.

Da truslen er væk,
hører Biddle skud i det fjerne.

Han genkender lyden
af sine egne maskingeværer.

Maskingeværer laver
en bestemt lyd.

Da han hører de amerikanske
skyde mod tyskerne -

kan han lokalisere amerikanerne.

Biddle sporer skuddene
i retning af det -

som han håber er egenbeskydning.

Ved den amerikanske linje er Biddles
faldskærmssoldater fra 517. -

i ildkamp mod tyskerne
om et vigtigt vekjryds -

på hovedvejen fra Soy.

Efter en stor indsats fra USA -

går tyskerne til modangreb med alt.

Kampen om natten er hård,
og de er tæt på hinanden.

De tyske maskingeværskytter råber
mellem salverne:

"Glædelig jul,
amerikanske skiderikker."

Det opildner amerikanerne.

Mange ved ikke,
at det er juleaften.

Det er brændstof til angrebet.

Delingens forsvar fra C-kompagniet
afværger det tyske angreb.

Så rykker de omkring ti meter frem,
og så stopper beskydningen.

Faldskærmssoldaterne griber chancen.

Delingen rejser sig, angriber
og skyder undervejs.

Andre slutter sig til
fra B- og A-kompagnierne.

De løber de tyske stillinger
over ende og indtager vejkrydset.

Erobringen af det vejkryds
er ekstremt vigtig.

Nu kan amerikanerne
fortsætte til Hotton -

og hjælpe mændene,
der kæmper der.

Den forsvundne spejder
Melvin Biddle nærmer sig lyden -

af de amerikanske maskingeværer,
da han hører noget andet.

Det er et tysk rekognosceringsfly,
der flyver lavt.

Dets vinger rører næsten trætoppene.

Biddle ser på,
mens det tyske fly nærmer sig -

og endnu et fly dukker op.

Et amerikansk P-61 Black Widow
flyver over.

P-61 var USA's hærs
dedikerede natjagerfly.

Det var stort, havde to motorer
og en besætning på tre-fire mand.

Det havde en god radar -

så det kunne lokalisere
fjendtlige fly om natten.

Det behøvede ikke at se fjendens fly.
Radaren kunne opfange dem.

Pludselig bryder
et af flyene i brand.

Under angreb fra
det amerikanske fly -

styrter det tyske Ju 88
ned fra himlen.

Surrealistisk at se
en flykamp om natten.

Det var højlydt. Især i lav højde.

Først ville man fejre,
at det amerikanske fly havde sejret.

Så gik man i panik,
da det tyske fly -

så ud til at styrte ned tæt på,
hvor man er.

Vraget rammer ikke
menig Melvin Biddle.

Men det styrter ned i nærheden
og lyser skoven op.

Biddle tager videre for at finde
amerikanernes linje i mørket.

Han har været væk en dag -

og kender ikke det nye kodeord
til den 24. december.

Han er bange for at blive skudt,
da han ikke kan besvare råbet.

Da Biddle går fremad ...

... hører han en stemme.

- Biddle, er det dig?
- Ja.

I stedet for at skyde
eller bede om kodeordet -

siger han hans navn,
og Biddle er tilbage i sikkerhed.

Biddle finder sin chef.
Kaptajn Dean Robbins.

Han troede, at Biddle var død.
Robbins er glad for at se ham.

Han er glad for at vide,
at Biddle har vigtige oplysninger.

Biddle identificerer
tyske maskingeværstillinger -

og viser, hvor de camouflerede
tyske panserværnsvåben er.

Med et angreb planlagt tidligt -

lader Robbins Biddle spise
og hvile sig.

Biddle læner sig op mod et træ
og åbner en dåse kolde rationer.

Han spiser maden og lukker øjnene.

Tidligt om morgenen
den 24. december -

har 517. ikke fået hvile,
og derudover fryser de.

De fleste må bevæge sig rundt
for at undgå at fryse.

- Biddle falder i søvn ...
- Biddle!

Men bliver snart vækket
af en velkendt kommando.

Du skal derud.

Robbins er glad for,
at han er der og siger:

"Du er heldig.
Vi vil have dig derud igen."

Biddle befinder sig igen forrest.

Robbins placerer
faldskærmssoldater -

foran en gruppe amerikansk panser.

De har forsøgt at komme ind
i Hotton to gange.

De skjulte tyske panserværnskanoner
slog dem tilbage.

Denne gang har de en fordel.

Takket være Biddle ved de,
hvor de er -

og de vil kunne ramme
de tyske panserværnskanoner.

Mens Biddle er på vej,
giver sergenten ham et signal.

Så får han signal om,
at han skal smide sig.

Biddle er nede i sneen,
idet sergenten skyder.

Spejdere arbejder i hold, og denne
gang reddede det Biddles liv.

Han så ikke den camouflerede tyske
soldat, men det gjorde hans kammerat.

Biddle rejser sig og fortsætter
ude foran faldskærmssoldaterne -

fra
517. faldskærmsinfanteriregiment.

De kæmper sig igennem til
de strandede amerikanske styrker.

Biddle skal holde venstre flanke -

mens amerikanske kampvogne
nærmer sig de tyske panservåben.

Han bevæger sig langsomt af sted.

I det fjerne ser han
en flok fjendtlige soldater.

Men træer og buske
begrænser udsynet.

Biddle sætter sig ned.

Her får han øje på en række hjelme
180 meter derfra.

Han placerer albuen under knæet
for at stabilisere riflen ...

... tager en dyb indånding ...

... og skyder.

Melvin Biddles stilling
ser usædvanlig ud.

Det kaldes siddepositionen,
og det er en af fire -

amerikanske rekrutter lærer
under grundtræningen.

Målet er, at soldatens knogler -

og ikke kun musklerne
støtter riflen.

I siddeposition fastgøres remmen
som støtte -

og man vrider sig lidt, før man
hviler venstre albue under knæet.

Det er
en meget akavet affyringsstilling.

Man skal øve for at få
muskelhukommelsen til at fungere.

Nu kan Biddle se
lige over højdedraget.

Han er ikke udsat,
men kan se fjendens hjelme.

Biddle skyder og sigter lidt højt
for at kompensere for afstanden.

Fra cirka 180 meters afstand
rammer skuddene plet.

Flere gange.

Da han øvede igen og igen -

troede han ikke,
at han ville få brug for det.

Han tog fejl.

Biddle rammer mindst 12 gange.

Men han så ikke selv efter.

Senere var han glad for,
at han ikke gik hen til de døde.

Det havde været
et frygteligt minde at bære på.

Til højre for Biddle buldrer
amerikansk panser mod Hotton.

Med oplysningerne fra spejderen
aftenen før -

nærmer de sig
de camouflerede tyske stillinger.

Schnell.

De tyske panserværnsvåben
angriber den amerikanske styrke.

Men amerikanerne skyder først.

Endelig tilintetgør de det panser,
der har forhindret fremrykningen.

Samarbejdet gør,
at det tyske forsvar giver efter.

Nu kæmper tyskerne på to fronter.

De amerikanske tropper
kæmper i Hotton -

og der er endnu
en amerikansk styrke på vej vestpå.

Det, der er tilbage af de tyske
styrker, går i opløsning sydpå.

De to amerikanske grupper
mødes i udkanten af Hotton.

De bagtropper havde brugt dage på
at forsvare sig mod tyskerne.

Tyskere i byen og i skoven.
Tyskere i husene.

Lige pludselig er det en amerikansk
soldat, og slaget er forbi.

De gjorde det.

Hotton og broen er nu
på allierede hænder.

Ødelæggelser og murbrokker
viser omkostningerne ved slaget.

Det kostede soldaterne
og folk i landsbyen dyrt.

De fleste fra 517. bliver sendt
tilbage for at puste ud -

og spise julemiddag i Soy.

B-kompagniet og Biddle
kan ikke slappe af endnu.

De vender tilbage til vejkrydset.

Biddle. Du skal være foran.

De skal rydde skoven
og sikre hovedvejen.

Første bataljon i det 517.
faldskærmsinfanteriregiment -

får en hædersbevisning
for deres indsats i Hotton.

De omringede mænd
udmærkede sig også i landsbyen.

Selv den tyske general
beundrede deres forsvarsmanøvrer.

Han hed Hasso Manteufel.

Melvin Biddle får
den højeste æresbevisning -

i den amerikanske hær
for handlinger i kamp -

kaldet Medal of Honor -

for sit frygtløse mod
og dristighed -

der gjorde, at hans bataljon kunne
bryde fjendens greb om Hotton -

med et minimum af faldne.

Biddle fortjente det, da han gjorde
mere, end hvad pligten krævede.

Vi tænker på slag
som store formationer -

for at opnå store mål.

Men ofte afhænger de af mod
eller beslutninger, der træffes af få.

Det sker i Hotton,
og Biddle gør en stor forskel.

De holder Greyhound-tropperne væk,
men det er kun en forsinkelse.

Tyske tropper omgrupperer
til La Roche i Belgien -

og krydser floden der.

Som de andre pansertropper er
de snart foran forsyningslinjerne.

Man siger,
at lænestolskrigere ser på taktik.

De sande generaler ser på logistik.
Kan man ikke forsyne sine tropper -

kan man ikke forsvare flankerne.

Ardenneroffensiven var
tyskernes sidste forsøg på -

at vinde initiativet tilbage
mod vest.

Men det slog fejl og kostede dyrt -

fordi tyskerne indsatte deres
sidste pansrede reserver -

og de var mere eller mindre nøgne
mod øst.

Den 12. januar begynder
russernes vinteroffensiv.

De bryder hurtigt igennem
det tyske forsvar -

og presser sig gennem Polen
mod Berlin.

Krigen i Europa vil stadig rase
i næsten fire måneder.

Tekster: Lars Steen Olsen