Original subtitles

Han var ved at blive midaldrende og boede i et hus på Woodland Avenue.

Han satte sig til rette i en gyngestol og røg en cigar ved aftenstid -

- mens hustruen tørrede sine lyserøde hænder i et forklæde -

- og glædestrålende berettede om deres to børn.

Hans børn kendte hans ben og hans skæg, der stak på kinden.

De vidste ikke, hvad faderen lavede, eller hvorfor de så ofte flyttede.

De kendte end ikke hans navn.

Han stod opført i byregistret som Thomas Howard.

Han gik frit omkring, spiste med de lokale forretningsdrivende -

- og udgav sig for kvæghandler eller handelsmand -

- en velhaver med god tid og begge ben på jorden.

Han havde to åbne skudhuller i brystet og endnu et i låret.

Han manglede yderste led på venstre langfinger -

- og skjulte omhyggeligt denne skamfering.

Han havde desuden en lidelse, der blev kaldt bygkorn.

Det fik ham til at blinke mere end normalt -

- som var virkeligheden en kende for svær at kapere.

Temperaturen steg, når han trådte ind i et lokale.

Regnen faldt mere lodret. Urene gik langsommere.

Lydene blev forstærket.

Han betragtede sig selv som sydstatsoprører -

- i en borgerkrig, der aldrig var sluttet.

Han fortrød hverken sine røverier eller de 17 mord, han lagde navn til.

Han havde oplevet endnu en sommer i Kansas City, Missouri -

- og den 5. september år 1881...

... var han 34 år gammel.

Man stikker den bare lige op i ærmet -

- og når man er klar, ryster man den bare ud.

Ryst den ud.

Mary Todd Lincoln, tyrannens kone, blev vild og blodig ved fuldmåne.

Præsidentens mænd bandt hende, så hun ikke flåede mandens ører af.

I har aldrig hørt noget om sydstaternes Jefferson Davis' hustru, vel?

- Nej. - Nemlig. Han gjorde sin pligt.

- I er jo en flok børn. - Nej, jeg har forstået det.

Sydstatspræsidenten sørgede for at tilfredsstille sin kones behov -

- med det fineste håndelag og den største elegance.

- Du spyttede på min støvle. - Undskyld, Jesse.

- Tør det af. - Nu skal jeg tørre det af.

Men Abraham Lincoln sendte nok konen på indkøb.

- Eller en tur i teatret. - Med penge, han stjal fra os.

Så er der skafning!

Der er sindssyge på begge sider af Lincoln-familien.

Du skal ikke holde dig tilbage. Et stykke kød til.

- Når man knalder meget... - Godt med baconfedt til ham.

Undskyld.

Jeg kan se, at jeg kom vadende og forstyrrede Dem.

- Og hvem er du så? - Bob Ford.

- Charleys bror? - Ja.

Jeg løj, da jeg sagde, jeg kom forbi tilfældigt.

Jeg har ledt efter Dem. Det skulle jeg bare have sagt.

Lige umiddelbart kan jeg godt virke som en tåbe -

- men jeg mener, jeg er næsten lige så skrap som James-brødrene.

Og jeg håbede, at hvis vi fik talt sammen uden de andre fjolser -

- kunne jeg vise, hvor speciel jeg er.

Jeg tror fuldt og fast på, at jeg har en stor fremtid.

Jeg har talenter, der ikke lige umiddelbart skinner igennem.

Men jeg får arbejdet gjort. Det garanterer jeg.

Dick, har du knaldet en squaw?

Bare fortæl det. Jeg har altid drømt om at ligge med en rødhud.

Tja, Charlie... det er en ganske særlig fornemmelse -

- at trænge op i en kvinde, hvis hænder har skalperet en menighed.

Og deres fjams buldrer og brager -

- fordi de har født stående som et vildt dyr.

- Hvordan lyder det? - Som en fjams, der buldrer og brager.

Nej. Deres kusse larmer sådan -

- fordi de bruger den som saddeltaske og stopper alt muligt op i den.

Sig det nu. Var det dejligt? Kom nu ud med det.

Jeg kan godt lide dig, Charley.

Jeg kan også godt lide dig, Charley.

Du er ikke noget særligt.

Du er bare endnu en grønskolling, der er ude på eventyr.

Du vil være revolvermand ligesom dem i billigbøgerne.

Du kan lige så godt slå det ud af hovedet.

For du er ikke gjort af det rette stof, sønnike.

Det er jeg ked af at høre. Jeg sætter jo Deres mening så højt.

Hvad det med revolvermand angår, så har jeg kun en gammel Colt -

- og et pistolbælte, jeg har lånt.

Men jeg har også mod på større ting.

Jeg havde håbet, at jeg kunne komme tættere på mine mål hos Dem.

Hvad skal jeg sige til det?

Lad mig være Deres hjælper i aften. De skal se, at der er krummer i mig.

Jeg ved ikke hvorfor, men jo mere du snakker, desto mere myrekryb får jeg.

Hold dig langt væk fra mig i aften. Er du med på den?

- Undskyld... - Skrub så af med dig. Skrid.

Jeg var engang sammen med en, der ikke var indianer.

Men hun var smuk. Hendes hår var gult som en...

...et eller andet.

Som hår krøllet af en solstråle?

Ja, netop.

Du taler sandt for dyden godt.

Man kan skjule mange ting med sit ordforråd.

Vi kan jo skrive et brev og sende det.

Man skal bare forudse hendes behov og komme hende i forkøbet.

Hende pigen har et ganske bestemt arbejde.

- Bestemt? - Vi var kun sammen en enkelt gang.

Hun var bange for tordenvejret og krøb op under vognen...

...og smøg sig ind til mig. Hun gav mig også en god pris.

Det må jeg nok sige. Det er bestemt.

Hun havde været sammen med andre, men det, hun sagde til mig -

- siger man ikke, medmindre man mener det.

Min elskede svor at ægte kun mig, men hun kom aldrig til fornuft.

Thi en kvindes ord, ved du og jeg, er skrevet på rindende vand -

- eller på luft.

Nej, hvor er det godt. Det skriver vi til hende.

Nej.

Poesi preller af på ludere.

Dav.

Er det for sent at sige tillykke?

- Hvor vidste du det fra? - Du skulle bare vide, hvad jeg ved.

- Jeg er ekspert i James-drengene. - Ser man det?

Din bror, Frank, og jeg har lige fået os en hyggelig sludder.

Vi snakkede om løst og fast lige derhenne.

Vi må have talt om hundrede forskellige emner...

Ved du, hvad den her gryderet mangler?

- Boller. - Nudler.

Hvis man spiser nudelgryde, tikker urværket natten lang.

Har du set hende dér oppe i Fayette? Hun stak nudler op i næseborene.

I Fayette. Har du aldrig hørt om hende?

Der er de mest utrolige kanaler deroppe.

- Jeg vil ikke vade i det, men... - Jeg blæser på, hvem der er med.

Derfor går jeg for at være selskabelig.

Jeg hører, du og skorstensrøret fik jer en hyggesludder.

I skal have slæbt en halv skov på plads.

Få dem hellere sat i sving.

James-banden begik over 25 bank-, tog- og diligencerøverier -

- fra 1867 til 1881. Men bortset fra Frank og Jesse James -

- var alle de oprindelige medlemmer enten døde eller bag tremmer.

Så til deres sidste røveri i Blue Cut -

- hvervede brødrene småtyve og bondeknolde -

- fra de nærliggende bjerge.

Jeg' en gæv oprører nemlig, det er jeg.

Og nordstats-nationen kan sgu godt rende mig.

Jeg kæmpede for sagen men sejren den gled bort.

Så vis mig ikke nåde for alt det, jeg har gjort.

Jeg hader nordstats-folket og hader deres sted.

Uafhængighedserklæringen hader jeg med.

Hader den sejrende union, som drypper med vort blod.

Banneret med striber, jeg kæmpede imod.

Jeg' en gæv oprører nemlig, det er jeg.

Og nordstats-nationen kan sgu godt rende mig.

Det er lige på slaget!

Sluk de lygter! De fjolser snubler og skyder hinanden til kvinder.

Så kunne jeg godt finde mænd til dem.

Hold op med at skyde, fjolser!

Luk mig ind!

Buck! Drenge! Denne vej!

Tror du, låsen holder?

Nej.

Kom så.

Nu skal I ikke prøve på noget!

Hej, drenge. Er de til mig?

Det er jo den rene gavebod.

Halløjsa.

Må jeg lige se mig omkring?

Sikke noget lort. Nej.

- Er der noget godt herinde? - Ja, måske.

Luk pengeskabet op.

Gør det så!

- Du behøvede ikke slå ham. - Jo. Han skal overbevises.

De har deres regler, og jeg er ond, og sådan spiller klaveret.

Kom her og luk det op.

Indstil skydningen, kraftidioter!

Længere ned i lommerne.

- Kom så! - Giv mig dine penge.

Du dér! Rejs dig op! Hvad har du?

Tal engelsk.

Penge... Kan du forstå det?

Kom med dine penge!

Nogle kvitteringer.

Jeg har femmere.

Jesse.

Det ser ikke godt ud.

Der ligger ikke hundrede tusind dollars.

- Ned på knæ. - Hvorfor?

Du skal bede.

Jeg slår dig nemlig ihjel.

Ned med dig!

Du er nødt til at tvinge mig.

Fint nok.

Du må ikke skyde ham! Lad nu være!

Du skal ikke fortælle, hvad jeg må og ikke må.

Kald dem sammen!

Chicago-aviserne gjorde et stort nummer ud af togrøveriet i Blue Cut -

- og hævdede, at kun Missouri ville tolerere James-brødrene i 12 år.

- Kan du holde på en hemmelighed? - Det kommer an på, hvad det er.

- Er du mørkeræd? - Nej.

Er du overtroisk?

Jeg har lagt et agern i vinduet. Det holder lynet væk.

Tak spids! Du må have listet som en kat.

Det er første og sidste gang, du bliver taget med paraderne nede.

- Hvor gammel er du? - 20.

Eller jeg fylder egentlig først 20 -

- til januar, så... Jeg er 19.

Men du føler dig meget ældre, ikke?

Jo, det gør jeg.

Frank, tror du allerede, sheriffen er efter os?

Ja, højst sandsynligt.

- Det har været en dejlig aften. - Nå, så det synes du?

Det med min lillebror og mig var ikke bare pral.

Hvis du og Jesse så vores mod og mandshjerte -

- kunne vi blive jeres faste hjælpere.

Jeres mod og mandshjerte.

Jeg har hørt nok om hjælpere. Du lyder sgu som din bror.

Så lad mig være ærlig. Det var Bob, der fik mig til det.

Han har planer for James-drengene, jeg slet ikke kan begribe.

- Så komplicerede er de. - I kan godt slå det ud af hovedet.

For nu er det slut med vores eventyr. Det kan du grifle ned i din dagbog.

Den 7. september 1881. James-banden -

- begik et sidste togrøveri i Blue Cut og lagde nattetogterne på hylden.

Jam...

Hvad skal du leve af?

Jeg kan måske blive skosælger.

Tænk! I morges spekulerede jeg på, om far ville låne mig sin frakke -

- og her lige efter midnat har jeg begået togrøveri -

- og sidder i en gyngestol og sludrer med selveste Jesse James.

Ja, verden er vidunderlig.

Hvad er det? Nå ja.

I morges var jeg bange for, om jeg kunne kende forskel på dig og Frank -

- så jeg tog det her udklip med, der beskriver jer. Skal jeg læse det?

Værsgo.

Jeg skal lige finde det. Øjeblik. Her er det.

Jesse James har et ansigt så glat og uskyldigt som en skolepiges.

De blå klare og skarpe øjne hviler aldrig.

Han er høj og elegant og kan udholde store anstrengelser -

- og de største strabadser. Jesse er munter, skødesløs og fandenivoldsk.

- Han har altid et smil på læberne... - Ja ja...

Ja, så handler det bare om Frank... Det er ikke noget. Og så...

Ved du, hvad der ligger ved min seng?

"Togrøverne - historien om James-drengene" af R.W. Stevens.

Mange nætter har jeg ligget vågen med åbne øjne og mund -

- og læst om jeres eventyr i de spændende bøger.

Det er alt sammen løgn.

Ja, selvfølgelig.

Du behøver ikke ryge mere, hvis det gør dig ør.

Alexander Franklin James var i Baltimore -

- da han læste om mordet på Jesse James.

Han rejste fra sin lillebror på grund af dennes sære tilbøjeligheder.

Men da han indså, at han aldrig mere fik Jesse at se -

- blev han oprevet, rådvild og fortvivlet.

Min bror og jeg er ikke ligefrem på talefod.

Jeg ville ikke have nævnt det.

- Er du bange? - Nej, jeg er bare lidt overrasket.

De er ikke så saftige og er et helvede at rense, men hvis man flår dem -

- og steger dem i hvidløg og olie, så smager de sandt for dyden godt.

Så sulten har jeg aldrig været.

- Jeg giver dem navne. - Såsom?

Mine fjender.

Jeg giver dem mine fjenders navne.

Bed Wood og Charley om at pakke deres sydfrugter.

Ja...

Gælder det også mig?

Nej, du må gerne blive.

Fint nok.

- Hvad vil du, bondeknold? - Ikke noget særligt.

Jesse siger bare, I skal pakke jeres sydfrugter og fordufte.

Jeg skal blive her.

Jeg er hans fætter... at du ved det.

- Min mor er hans fars søster. - Beskrev de det sådan for dig?

Pas lidt på, lille ven.

Hvorfor er det mig, der skal fordufte, og ikke dig?

Små slag, Wood. Hvis jeg kender Jess ret -

- skal der slides og slæbes, og Bob er tåben, der skal gøre det.

Ja, det hænger nok sådan sammen.

Du har jo lige mødt ham. Han kender ikke engang dit navn.

Wood! Sig til din far, at jeg kommer til Kentucky til oktober.

- Vi kan jage fugle sammen. - Det skal jeg nok.

Hvorfor er det Bob, der må blive?

Bob skal flytte mine ting over til et hus henne ad vejen.

- Der kan du selv se. - Jeg er ligeglad.

Det lyder spændende.

De flyttede til Troost Avenue i nattens mulm og mørke -

- så kvarterets beboere ikke kunne se dem og deres ejendele.

Og så troede Bob, han ville få otte timers søvn og et pænt farvel.

Men efter anden dag troede Bob, han aldrig blev nødt til at rejse -

- men kunne blive boende som drengens godmodige fætter...

... og galant gå til hånde for Zee.

Han fulgte Jesse overalt. De gik hen til Topeka Exchange Saloon -

- hvor Jesse brugte næsten en time på et enkelt glas øl -

- og alligevel klagede over at være beruset.

Bob røbede sjældent sine meninger.

Når nogen tiltalte ham, grinede han fjoget.

Hvis Jesse talte med en anden, huskede Bob deres samtale -

- registrerede hvert et tonefald, hver en bevægelse og trækning -

- som ville han skrive en biografi om banditten eller forberede en parodi.

Gå med dig.

Før i tiden kunne ingen liste sig ind på Jesse James.

Tror du, det har ændret sig?

Jeg har heller aldrig set dig uden dine pistoler.

Jeg kan ikke greje det.

Vil du være ligesom mig, eller vil du være mig?

Jeg laver bare sjov.

Den følgende dag blev Bob sendt af sted -

- med et farvel fra Jesse, men kun en afmålt afsked fra Zee.

Der var 65 kilometer ud til hans søsters gård fra Kansas City.

Og først langt ud på eftermiddagen nåede han frem.

Mrs. Martha Bolton lejede Harbison- gården i 1879, da hun blev enke.

Hun tjente godt på at give kost og logi -

- til brødrene Charley, Wilbur og Bob -

- og til folk fra James-banden, når de gik under jorden.

Dick! Du gør hende syg! Hun brækker sig, hvis du ikke passer på.

Wood Hite var blevet afvist af Martha -

- og hans forsøg på datteren var ved at blive spoleret af Dick Liddel.

Hov. Du sagde højt og tydeligt, at du ikke var kilden.

- Hvad er nu det for noget? - Dav.

- Du må ikke kigge. - Du er så køn, at jeg ikke kan dy mig.

Du skal advare ham mod det.

Dav! Omsider er jeg hjemme.

- Hurra, Bob. - Jeg sover også derinde.

- Du roder ikke i mine ting. - Fint nok, bedstefar.

- Hvor længe har du siddet der? - Jeg er lige kommet.

Er jeg gået glip af noget særligt?

Kun hvis du aldrig har set en mand vaske sit beskidte skrog.

Du har en ordentlig møbelbanker af sådan en lille pjevs at være.

Er det den, du er kommet for at se?

Nej. Din bror fortalte, at Jesse holdt dig i Kansas City nogle flere dage.

Hvorfor gjorde han det?

Det kan jeg ikke udtale mig om.

Så hør her. Nævnte Jesse, at Cummins og jeg har slået pjalterne sammen?

- Har I virkelig? - Ups. Har jeg nu sagt for meget?

Hvem er mere makkere med jer?

Han skærer halsen over på os. Du kender ham ikke så godt som mig.

Hvis man laver numre bag ryggen på Jesse -

- kommer han efter en med en kødøkse.

Hvad går I to og brygger på?

- Jeg ved ikke, om jeg skal sige det. - Jeg vil ikke tvinge det ud af dig.

Skal vi ikke lade det være hemmeligt, og så fortryder vi ikke den her snak?

Rækker du mig lige den seksløber?

Hvis du så meget som nævner mit navn til Jesse -

- så finder jeg ud af det. Det kan du godt stole på.

Og så finder jeg dig.

Jeg banker på døren, og jeg er så rasende som en gedehams.

Jeg er klar til kamp.

Pas på med den revolver, Dick.

Nu ved du, hvor jeg står, og mere er der ikke i det.

Vi kan være de bedste venner fra nu af.

Jeg er Pjevsen Ford. Grabberne op...

...min herre!

I er ikke kede af det.

Vi læste bare om James-drengene nede hos mexicanerne.

- Hvad er det? Det er ikke Jesse. - Det ved du ikke.

Han ville aldrig have skæg. Han holder sig langt væk fra kanoner.

- Se det billede. - Jeg aner ikke, hvad det er.

Lige siden Bob var lille, har han samlet på alt om James-brødrene.

Han har sit eget lille museum.

Næste gang må I hellere tage en skyder med!

Nej, hvor er jeg bange.

Også dig, Wood Hite. Hvis du gør det igen, skyder jeg dig i hovedet!

Du må hellere tænke på, hvem min fætter er -

- for Jesse elsker mig som Bøgernes Bog.

Du er nok en farlig karl nede hos købmanden -

- men husk, hvem der kommer, hvis jeg får den mindste skramme.

- Jeg er ligeglad! - Skal jeg råbe?

Skal vi ikke bare være venner? Lad os hygge os for en gangs skyld.

Flot nyt kluns, cowboy.

Har du fået øje på noget?

Det var bare en fugl.

Det blev oktober, og Jesse så detektiver i enhver butiksbestyrer -

- gadefejer og menigmand, der snusede rundt i en butik.

Den 11. vækkede han sin kone -

- med Biblens beretning om den hellige families flugt til Egypten.

Næste nat forsvandt Thomas Howard-familien fra Kansas City.

Kort efter blev fire af togrøverne fra Blue Cut anholdt ved Glendale.

Hvordan Jesse kunne vide besked, forbliver et mysterium.

De levede et liv som nomader. Mænd, der vælger at være lovløse -

- kan ikke blive et sted særlig længe.

Tak spids. Jeg tror alligevel, jeg bliver.

Wood og Dick mundhuggedes gennem hele Kentucky -

- indtil de nåede hjem til major George Hite, Woods far -

- og Frank og Jesse James ' onkel.

Hende holder du dig fra.

Hun er min fars hustru.

Er du med?

Har De lavet det?

Jeg har en niggerkvinde.

Hvabehar?

Dick spurgte, om jeg har lavet det.

Har du?

Nej.

Hun vidste, hvad hun gik ind til.

Vi er vist natteravnene her, vi to.

Jeg er glad.

Hvorfor det?

Du er interessant at se på.

Du har virkelig et behageligt væsen.

Og du gør mig ligesom varm over det hele.

Jeg er det, man kalder en "inamorato".

Jeg vidste, det måtte hedde noget.

Du og Hite-familien kan ikke sammen, hvis jeg skal tro på Woods historie.

Vi hader hinanden som pesten, hvis du vil vide det.

De ville ikke spytte på mig, hvis der var ild i mig.

Man siger, at når der er ild i en kvinde -

- skal man rulle hende rundt på jorden og dække hende til med sin krop.

Du er godt nok en værre frækkert.

Er det ikke ved at være sengetid?

Så giver jeg de fine fingre et kys.

Godnat.

Hold nu op.

Jeg har vist drukket for meget kaffe.

Jeg skal noget så grusomt på det lille hus.

Nej, hvor er det flovt.

Bare gør dig færdig. Det generer mig ikke.

Jeg får sceneskræk med en fremmed mand herinde.

Jeg er skam ikke fremmed. Jeg er bygget ligesom alle de andre.

Du er fantastisk køn.

Er jeg det?

Jeg har aldrig set så velformede lemmer.

Er Wood vågen?

Jeg er helt alene.

Du troede garanteret, jeg var en fin dame.

Du er ikke den store husholderske, vel?

Du kom ikke tilfældigt forbi.

Hvorfor ikke?

Kom nu. Slå dig ned.

- Du skulle se at få dig en kone. - Ja.

Det skulle jeg vel.

Jeg ville have spurgt Martha. Charleys søster.

Jeg ville spørge, om det måske var noget.

Men Wood har vist sine egne planer.

Og Dick Liddel kommer altid på tværs.

- Men jeg overvejede det nu. - Har du fået høsten i hus?

Nej, jeg har ikke så meget. Kun et lille bed og en græsmark.

Jeg lå syg, da der skulle sås.

Så...

Ed, hvordan har du det egentlig?

Hvorfor?

Du opfører dig underligt.

Vi to har jo ikke ligefrem været perlevenner på det sidste...

...og det er ikke din skyld, skal du lige vide.

- Men man hører jo snak. - Snak?

Folk siger ting til en.

Kom med et eksempel.

- Jim Cummins kom forbi. - Jim Cummins.

Og Jim sagde:

"Kan du huske dem, der blev fanget efter Blue Cut-røveriet?"

Jim sagde, han havde hørt...

...at du har planlagt at slå dem ihjel.

Hvorfor skulle jeg gøre det?

Det er nok bare snak.

Jim Cummins... Sagde han andet?

Nej. Det var det hele.

Det forklarer ikke, hvorfor du er bange.

Jeg er jo i samme situation.

- Jeg blev skrækslagen, da jeg så dig. - Jeg kom bare forbi.

Jamen hvis du havde hørt om Jim Cummins, ville du nok tro -

- at vi ville fange dig for dusøren, og det passer ikke.

Men du kunne jo have en mistanke om det.

Jeg har ikke hørt spor.

Jeg har 600 dollars liggende. Jeg behøver ikke nogen dusør.

Der er også princippet...

- Jeg er glad for, jeg kom forbi. - Det er jeg også.

Skal vi ikke ride en tur?

Jeg giver et måltid mad inde i byen.

Så rider jeg videre.

Fint nok.

Er du klar til at ride en tur?

Skal vi hjem til dig?

Har du set noget til Ed Miller?

Det er der ingen, der har.

Han må være rejst til Californien.

Jeg vil nu gerne vide, hvor vi skal hen.

Hvis du skulle besøge Jim Cummins, ville du så ikke ride den her vej?

Jo, det ville jeg vel.

Davs.

Er I min fars venner?

Vi er Jim Cummins' venner.

Han har været væk siden august. Han sagde ikke, hvor han tog hen.

- Jeg hedder Matt Collins. - Albert Ford.

Det glæder mig at møde dig.

- Dick Turpin. - Mig en fornøjelse.

- Jeg ved ikke, hvor han er! Slip mig! - Nu holder du kæft!

Jeg ved ikke, hvor han er!

- Jeg ved det ikke! - Ind med dig!

- Hold kæft! - Jeg ved ikke, hvor han er!

- Jeg ved det ikke! - Kors! Jesse, han er kun et barn.

Han ved, hvor hans onkel er, så han bliver snart gammel.

- Måske ved han det ikke. - Jo!

Sommetider skal man spørge igen og igen. Børn husker tit dårligt.

Tak spids! Det er ved at ryge af.

Det skal bare lige gå løs. Så kan jeg rive det af som en side i en bog.

Han kan jo ikke engang sige noget.

Hvor er Jim? Hvor er Jim?

Hvor er Jim...?!

- Hold så op! - Lede svin! Jeg ved ikke, hvor han er!

Tror du ikke på mig? Jeg fik ikke en chance! Du holdt mig for munden!

Jeg ved aldrig noget om Jim, så lad mig være!

Slip mig, dit dumme svin!

Jeg er dødtræt. Jeg kan ikke...

Jeg er også helt rundt på gulvet.

Efter sådan nogle episoder føler jeg mig beskidt.

Er alt i orden, Jesse?

Jesse var syg. Han havde rindende øjne, smerter og vand i lungerne.

Søvnløsheden sværtede øjenhulerne som sod.

Han læste varsler i kyllingers sammenfiltrede indvolde -

- eller kattehår, der blev ført med vinden.

Og varslerne var dårlige, hvilket fik ham til at lukke af og isolere sig.

Hvorfor skal du ordne alle pligter?

Charley og Bob betaler ekstra til Martha for at slippe for det.

Det er alligevel ikke rimeligt.

Martha.

Se, hvem der kommer sjoskende.

Kommer du fra Kentucky?

Hvorfor følger du slet ikke med, Martha?

Wood og Dick skød løs på hinanden for nogle måneder siden.

Sæt låg på kedlen, Ida.

Hvad var I oppe at toppes over?

Han rodede rundt med min fars kone -

- mens en svinekotelet brændte på, så jeg skød efter ham.

Ida! Du stikker ikke tommelfingeren i fløden, når du skummer den!

Hans luskede numre og flirten -

- har gjort mig noget så rasende.

Han er en slange, der kryber i græsset. Han er ikke til at stole på.

Dick fortalte en helt anden version af skyderiet.

Wood Hite er nedenunder.

Er han her?

Ja, han kom sent i aftes.

- Slap af! - Rolig. Der er snart morgenmad.

Han trækker stadig vejret. Men han er vist færdig.

I må hellere ønske ham god rejse.

Wood?

Du var en flink fyr, Wood.

Jeg håber ikke, du har alt for ondt.

Jeg ville gerne hente noget at drikke, men du ville bare kløjes i det.

Lille Ida kommer til at savne dig. Det gør resten af familien også.

En ting er sikker. Vi kan ikke tage ham ind til Richmond.

- Hvorfor ikke? - Bob bliver smidt i fængsel.

Og Jesse opdager, at hans fætter er blevet skudt her -

- og så er det ude med os alle sammen.

Og med et enkelt nådesløst voldsomt stød trængte han op -

- og førte den stønnende og prustende videre -

- med en dunst af min mødoms blod, til den var stødt helt op til roden.

Han er ikke forsvundet, hvis det er det, du håber.

Hvor langt er du nået?

Hun har mødt en algerisk korsar nede i Gibraltar.

Hun er blevet helt ophidset.

- Hvordan går det med benet? - Det gør afsindig ondt. Tak.

Salige er de fattige i ånden, thi Himmeriget er deres.

Salige er de, som sørger, thi de skal trøstes.

Salige er de...

Sagtmodige.

Salige er de sagtmodige.

- Er det ham? - Ja. Ved han det med Wood?

- Han opdager det meste. - Hvad siger jeg, hvis han spørger?

Sig, jeg er i K.C. Med Mattie.

Han jagtede bøfler. Han var glad for at møde undertegnede.

Derovre i Europa er der kun to amerikanere, de kender:

Mark Twain og Jesse James.

- Der har vi jo knægten. - Hvordan går det?

- Jeg tager aldrig pistolbælterne af. - Fornuftigt.

Charley, har du slået benet?

Ja, jeg gled ned fra taget og faldt ned i en snedrive som et stort dumt læs.

Først skriger jeg: "Kors i hytten!" Og så ligger jeg i sne til halsen.

Hvad fik dig dog til at klatre op på et tag i december?

Der var en hat...

Nej nej. En kat... oppe på taget, og jeg kravlede op efter den.

Det var en hylende hankat, og jeg gled.

Jeg troede bare, din klumpfod var blevet værre.

Dick er taget til Kansas City til sin kone. Han har været der lidt.

Nu skal du bare høre en sjov historie.

Bobby var 11 eller 12 -

- og du var hans helt store forbillede. Han kunne ikke få nok.

Det var Jesse mig dit og dat fra morgen til kvæld.

- Fascinerende. - Der er mere. Bare vent.

Ved middagsbordet spørger han: "Hvor store støvler bruger Jesse?"

- Jesse gider ikke høre på det. - Ti nu stille, Bob.

"Hvor store støvler bruger Jesse?" Han siger: "38. Er det ikke stort nok -"

"- til en, der er 1,73?"

Jeg ville drille ham, da han jo er min lillebror. Så jeg sagde:

- "Han har ikke nogen tæer." - Det er virkelig en dum historie.

"Han dinglede med fødderne i vandet, og en malle bed dem af."

Bob tænkte, så det knagede, for at forestille sig det.

Den ville være god... hvis den var sjov.

Er det ikke en sød historie, Jess?

Lad mig høre lidt mere, Bob.

Jeg har en. Den er lige så hylende sjov som den om din...

Lad Bob fortælle den.

Fint nok.

Jeg aner ikke, hvad du taler om.

Om at du og Jesse har så meget til fælles.

- Fortæl, Bob. - Ja, kom nu, Bob.

Fortæl en historie.

- Nej... - Underhold Jesse. Nu er han her jo.

Kom nu.

Undskyld, jeg siger det, men det er interessant -

- at vi to har så meget til fælles.

Lad os begynde med vores fædre.

Din far var præst i baptistkirken i New Hope.

Og min far var præst i kirken i Excelsior Springs.

Du er den yngste af tre James-drenge. Jeg er den yngste af fem Ford-drenge.

Mellem Charley og mig er der en bror, Wilbur, med seks bogstaver i sit navn.

Mellem Frank og dig er der Robert. Også et navn på seks bogstaver.

Og så hedder jeg naturligvis Robert til fornavn.

Du har blå øjne. Det har jeg også.

Du er 1 meter og 73. Det er jeg også.

Jeg havde en alenlang liste, da jeg var 12 -

- men nysgerrigheden er ligesom gået fløjten i årenes løb.

Er han ikke utrolig?

Har jeg fortalt historien om George Shepherd, den tølper?

Han var en af Quantrills løjtnanter. Han sagde det samme som Bob.

Han fablede om alt det, vi havde til fælles, for at komme med i banden.

Tænk, at han havde et horn i siden på mig.

Tænk, at han løj for at komme i kridthuset.

Jeg sagde: "Kom bare med, George. Du skal være hjerteligt velkommen."

George troede, han var snedig. Men det var han bare ikke.

En morgen red George ind i lejren -

- og 20 pistoler åbnede ild.

George havde kun et øje. Man skal have to, hvis man skal besejre Jesse.

Du burde ikke sammenligne mig med George Shepherd.

Du fik mig til at tænke på ham.

Det er ikke særlig smigrende.

Det smager sandt for dyden godt, Martha.

- Det glæder mig, du kan lide det. - Hvorfor var George vred på dig?

Jeg sagde: Hvorfor var George vred på dig?

George havde en nevø, han bad mig om at beskytte under krigen.

Nevøen havde 5000 dollars på sig. Han gik hen og blev dræbt -

- og nogen huggede pengene.

Og da George sad i fængsel, var der en, som hviskede:

"Jesse James skar halsen over på ham."

Var det bare gemen sladder?

Det er Bob, der er ekspert. Spørg ham.

- Jamen dog. Nu gjorde jeg ham sur. - Jeg er ikke sur.

Jeg har bare været gennem det før. Folk gør evig og altid grin med mig.

- Du er ikke så lidt fræk. - Hold nu for en gangs skyld kæft.

Du skal ikke gå op og surmule uden at vide, hvorfor jeg kom forbi.

Kom du for at sige undskyld, fordi du har givet vores fætter klø?

Jeg kom forbi for at spørge, om en af jer to Ford-drenge -

- vil ride med på en eller to rejser.

Vi er vist enige om, at det skal være Charley.

Du har været ret pirrelig.

- Har du set Wood Hite for nylig? - Nej. Overhovedet ikke.

- Er du Charles Ford? - Ja. Du har set mig et par gange før.

Jeg har et brev fra George Hite. Han har ikke set skyggen af ham.

Og du har altså ikke set Wood.

Nej. Jeg aner ikke, hvor han kan være.

- Ja? - Har du sovet nok?

Jeg kunne godt bruge et par timer til.

Jeg har været i syv sind over, om jeg skulle fortælle det her eller ej.

Mit bedre jeg vandt, og...

Jeg vil gerne ud med det.

Jeg er bare en lille smule ør i hovedet.

Jeg kunne godt bruge lidt mere søvn.

- Vidste du, jeg har været i Kentucky? - Ja.

Jeg kom tilbage gennem Saline County, og så tænkte jeg:

"Skulle jeg ikke lige kigge ind og hilse på Ed Miller?"

Så det gjorde jeg.

Jeg brød mig ikke om det, jeg så.

Ed var helt ude i tovene over et eller andet.

Han løj så stærkt, som en hest kan rende.

Så jeg tænkte: "Nu har jeg fået nok." Og jeg sagde til Ed: "Kom."

"Lad os ride en tur."

Forstår du, hvad jeg siger?

At ride en tur er som...

At ride en tur er det samme som at...

Netop.

Så...

Ed og Jesse...

De diskuterede på vejen.

Har du nogensinde talt stjernerne?

Det bliver aldrig det samme tal. De ændrer sig hele tiden.

Jeg ved ikke engang helt, hvad en stjerne er.

Din krop ved det.

Det er dit hoved, der har glemt det.

Rid du bare. Jeg indhenter dig.

Så så.

Så så, skat.

Og da det blev alvor...

...skød Jesse ham og dræbte ham.

Det gjorde Jesse.

Nemlig.

Dig...

Så du må forstå, at din fætter slap billigt.

Albert legede jeg bare lidt med.

Jeg har også selv fået ham til at hyle et par gange.

Jeg er bare ikke lige så grundig som dig.

Er der noget, du vil fortælle?

Jeg forstår ikke, hvad du mener.

Hvis du har noget at tilstå til gengæld -

- ville det kun være rigtigt -

- at du får det ud nu.

Jeg kan ikke komme på en eneste ting.

- Om Wood Hite, for eksempel. - Jeg vil ikke...

Jeg har også undret mig over, hvor han kunne være.

- Jeg ændrer ikke min historie. - Hvorfor var din bror så hidsig?

- Hvem? - Bob.

Sådan er han bare. Han er nervøs.

Læg dig nu til at sove igen.

Nu er jeg blevet helt urolig.

Ja, man får ikke et roligt øjeblik, når Jesse er til stede.

Du skal have ondt af min stakkels kone.

Ed Miller var min gode ven.

Han præsenterede mig for dig ved det dersens pokerbord.

Jeg er lidt vred på dig, hvis jeg skal være helt ærlig.

Du burde også have ondt af mig.

Som bevis på sit forbund med James- banden fortalte Bob politiet -

- at Dick Liddel boede i stuehuset, mens hans sårede ben blev rask.

Så tegnede han et kort over Harbison-gårdens jord -

- og udelod bækken, hvor resterne af Wood Hite hensmuldrede.

I er omringet! Kom ud stille og roligt! Så skyder vi ikke nogen!

I må ikke skyde!

Kom frem, så vi kan se dig!

Halløj. Vi har ham.

Ræk mig den Colt, sønnike.

Andrew James Liddel, jeg har en arrestordre...

Snestorme trak ind over Missouri den søndag den 19. februar -

- og lukkede handelen i over to dage.

- Af sted. - Er pressen her?

- Han spørger efter pressen. - Jeg vil blæse på ham.

Men det forhindrede ikke Robert Ford i at præsentere sig for guvernøren -

- ved Craig Rifles-ballet om onsdagen.

Det er et umådeligt privilegium -

- offentligt at anerkende den intelligente og effektive assistance -

- kaptajn Henry Craig har ydet staten Missouri og mig -

- i vores fælles kamp for at rydde Jackson County for James-banden.

Kaptajn Craigs opgave -

- kræver frygtløshed, enestående vagtsomhed -

- og et usvigelig sikkert valg af midler.

Min kone har signaleret, at nu er det nok.

Men før jeg sætter mig ned -

- vil jeg bede jer om at udbringe en skål -

- for en storslået søn af staten Missouri -

- min ven Henry Craig.

Du er fanden gale mig til mere besvær, end du er værd, Bob.

- Jeg ville bare hilse på ham. - Nej. Det er ikke derfor, du er her.

Du tror fandenedeme, at du er festens midtpunkt.

Gå så op og prøv at holde lav profil, din lille snotdumme lort.

Guvernøren skal nok tale med dig. Få ham ovenpå, drenge.

Senere blev Bob krydsforhørt om hans aftale med myndighederne.

Og han var aldrig konsekvent i sine forklaringer.

Min kone sover inde ved siden af, så lad os prøve at være stille.

Du er altså Dick Little.

- Liddel. - Hvabehar?

- Det staves med to d'er. - Han har tilstået det hele.

Aviserne har ikke opsnuset det endnu. Og De har en betinget benådning -

- og eftergivelse af straffen for alle de røverier, han har begået.

Er du Robert Ford?

Hvor gammel er du?

- 20. - Har du også overgivet dig?

Nej. Det er hans bror, Charley Ford. Han er med i James-banden.

Men vi har ikke noget på lille Bob. Han fungerer bare som...

...privatdetektiv.

Jesse James har skrevet, at han ville myrde mig -

- om han så skulle afspore et tog. Han vil skære mit hjerte ud -

- og æde det i strimler som bacon. Jeg afsporer hans tog først.

Undskyld, Deres Højhed. Jeg tænkte på noget andet.

Jesse James er bare en forbryder, der har stjålet, hvad han ville -

- og myrdet dem, der kom i vejen.

Nogle hævder, at han hævner sig på republikanere og nordstatsfolk -

- for hans families lidelser under krigen. Men hans ofre er ikke valgt -

- på grund af deres politiske syn. Hans synder indhenter ham snart.

Hans ryggesløse bæger er fuldt. Jesse James er et desperat tilfælde -

- så der skal tages desperate midler i brug.

I har fundet den rette til opgaven.

Kom så.

Har du nogensinde overvejet selvmord?

Det kan jeg ikke påstå. Der er altid noget andet, jeg hellere vil.

Ellers har min situation ændret sig, eller jeg har set det i et andet lys.

Der kan jo ske så meget. Det har aldrig virket værdigt.

En ting er i hvert fald sikker.

Man har ikke noget imod at dø, når man har set over på den anden side.

Man vil lige så lidt tilbage til sin gamle krop -

- som man vil tørre sit eget bræk op.

Nu, hvor vi skal begå bankrøverier -

- skulle vi så ikke få en til med i slænget -

- og prøve at slippe af sted med livet i behold?

Bob spørger, om han må ride med, næste gang vi ordner en sparekasse...

En sparekasse eller en...

...jernbane.

Bob er ikke meget mere end en dreng i de flestes øjne.

Men der er krummer i ham, og han er til at regne med, når det gælder.

Og så er han kvik. Han er så speget, som man kan blive.

Du glemmer, at jeg har mødt ham.

Han har høje tanker om dig.

Det har hele Amerika.

Men du har ikke to millioner navne i baghånden, når du mangler en mand.

Jeg kan godt se, at du prøver at tale mig træt.

Det kan du lige stole på.

Røverier blev planlagt men aldrig udført -

- i Nebraska, Colorado og Missouri.

Imens pålagde Henry Craig Bob Ford at vende tilbage til købmanden -

- og afvente instrukser fra sherif James Timberlake.

Det var tre dåser ferskner.

To dåser...

To dåser sigtede ærter.

En flaske...

...Mary's Morning Tonic og en halv...

En halv sæk mel.

Lige et øjeblik.

Jeg har ikke set ham.

- Ved du, hvor han bor? - Nej.

Gør du ikke?

Jeg kan ikke greje det -

- men han ved altid, hvad der foregår.

Han finder ud af, at jeg har været her. Det kan du godt tage for givet.

Og han slår dig ihjel, hvis han ser sit snit til det.

Er du parat til at risikere det?

Ja, det er jeg.

Jeg har været et nul hele livet. Jeg var den lille.

Det var mig, de gav løfter, de aldrig holdt.

Og for mig har Jesse James altid været så stor som et træ.

Jeg er klar til det her, Jim.

Og det skal nok gå.

Jeg ved godt, jeg kun får en chance, men det glipper ikke.

Nå... Vent, til chancen byder sig.

Vær aldrig alene med ham, og lad ham aldrig komme om bag dig.

Du er blevet valgt.

- Hvad mener du? - Din bror sagde, du ville med.

Men måske holder du mere af købmanden, end du har sagt.

- Du har altså savnet mig? - Ja.

Jeg har grædt mig selv i søvn hver nat.

Vi skal passe meget på. Han tror dig ikke over en dørtærskel.

- Nå, men så... - Han har skudt Ed Miller.

Det lød, som om det var en småting.

Hvis vi nogensinde får et øjeblik alene, vil jeg tale med dig.

De har givet mig ti dage.

Til hvad?

Til at anholde ham.

Dig og mig?

Det sker alligevel før eller siden, Charley.

- Vi kan lige så godt tjene på det. - Bob, han er vores ven.

Han myrdede Ed Miller. Og han er parat til at myrde Liddel og Cummins.

Jesse rider vist fra mand til mand og tager afsked med banden.

Så dit venskab kan lægge dig i jorden.

Lad mig tygge på det. Længere kan jeg ikke gå lige nu.

- Du skal nok ombestemme dig. - Du tror, det er opdigtet, ikke?

Du tror, det er eventyr og avishistorier.

Han er kun et menneske.

Fremover går I ingen steder uden mig!

Fremover beder I om tilladelse! I beder om lov til at gå!

Charley, stil hestene ind i laden. Bob, gå indenfor.

Dav, Mary. Se den rådne pastinak, jeg fandt i kompostbunken.

Du sagde ikke, at Bob kom med.

Måske gemte han ham som en glædelig overraskelse.

Nu har vi besøg af to fætre.

Det bliver sådan -

- at på næste mandag eftermiddag rider vi ned til Platte City.

Hvor langt fra Kansas City er det?

Platte City ligger 50 kilometer sydpå.

Du, jeg og Charley overnatter i skoven -

- og slår til mod Wells-banken et tidspunkt før lukketid.

Hvornår bliver det præcis?

Det behøver du ikke vide.

Jeg har det godt med din bror. Han er tudegrim og hørmer som et stinkdyr.

Han er dum som en stor gulvplanke, men han er omgængelig.

Det kan man ikke sige om dig, Bob.

Det er jeg ked af at høre.

Kender du det, når man er sammen med kæresten, og månen er fremme -

- og man ved, hun vil have et kys, selv om hun aldrig har sagt det?

Ja.

Du sender signaler, der gør mig trist til mode...

...og får mig til at tro, at du måske har ændret holdning til mig.

Skal jeg da sværge min gode tro på Biblen?

Er I midt i et skænderi?

Jeg skulle lige til at blive vred.

Sæt dig herhen, knægt.

Kom nu.

Charley, du bliver hos dyrene.

Mig og knægten går ind i banken lige før tolv.

Bob får kassereren -

- væk fra geværet under skranken, og jeg sniger mig op bag kassereren -

- og trækker hans hoved tilbage, og jeg siger:

"Hvorfor trækker et afskum som dig vejret, når mine venner er i graven?"

"Hvordan har du nået at blive 20 uden at bløde ud over alt dit tøj?"

Og hvis der er noget med fjolset, snitter jeg så dybt i ham -

- at han falder til jorden som en fisk!

Åh gud! Hvad var det, der skete?

Jeg kunne høre dine tandhjul kværne -

- og din motor spekulere: "Tak skæbne! Hvad sker der nu?"

Du var et syn for guder. Du var hvid som en klat spyt på en bomuldsmark.

Du narrede ham.

Ved I, hvordan det var? Ubehageligt. Det kan jeg virkelig ikke anbefale.

- Charley så helt lamslået ud! - Det var jeg også.

"Det kommer bag på mig," tænkte Charley. "Det var ligegodt dråben!"

Hold da helt kæft!

Den nat sov Jesse inde hos Bob i børneværelset.

Og Bob lå vågen.

Han kunne se, der lå en pistol på natbordet.

Han kunne forestille sig det kolde metalgreb i hånden -

- og dens vægt, når han strakte armen og sigtede.

Jeg skal på det lille hus.

Det tror du, du skal, men det skal du ikke.

Vent på, at der bliver sagt bordbøn.

- Tak, mor. - Hvor ser det godt ud.

Er det god kost eller kun spiseligt?

Hendes mad har altid været håbløs. Når man skærer kød, rokker bordet.

Vil du have en bolle? Tag noget smør på.

Og således blev Jesse mere og mere ringeagtende -

- munter, knotten, sær -

- uforudsigelig.

Han skjulte sine depressioner og vrangforestillinger -

- bag en maske af hjertelighed, høflighed -

- og venlighed over for andre.

Men selv når han spøgte eller kildede sin dreng i siden -

- så han på Bob med sorgfulde øjne -

- som var de to knyttet sammen i en fortrolig kommunikation.

Bob var sikker på, at han var blevet gennemskuet -

- og at Jesse kunne forudse hvert eneste af Bobs træk -

- og kun spillede uskyldig for at lokke Bob til dum ro og letsindighed.

Hvor længe har du set på mig?

Du bliver en rigtig hjerteknuser.

Hvordan det?

Det er en gave.

- Den er tung. - Skal du ikke se, hvad det er?

- Det er første april. - Det er ikke aprilsnar.

- Hvor er den overdådig! - Skinner den ikke som en sol?

Det overstiger mine største håb.

Din bedstefars Colt ryger bare i luften, næste gang du trykker på aftrækkeren.

- Det kan der være noget om. - Tom, så er der mad.

- Jeg kommer nu, skat! - Jeg er for lykkelig til at spise.

John Newman Edwards skrev engang, at jeg ikke stoler på to ud af 10.000 -

- og selv mine fortrolige er jeg varsom over for.

Regeringen har kørt mig træt. Jeg går i en stor bue for at sige -

- at jeg har følt mig trængt op i en krog og har været ond i sulet -

- og ville blive glad, hvis du vil tage imod pistolen som en undskyldning.

Jeg ville være mere ond i sulet, hvis jeg var dig.

Nej, jeg har ikke opført mig ordentligt.

Jeg kan næsten ikke kende mig selv, når jeg er vred.

Jeg rejser ud af min krop -

- og ser på mine røde hænder og mit onde ansigt.

Og jeg tænker på den mand, som er så afsporet.

Jeg er blevet et problem for mig selv.

Nå...

Jeg må hellere vaske hænder, hvis der er mad.

Dagen før han døde, var palmesøndag.

Hr. Og fru Thomas Howard, deres to børn -

- samt fætteren Charles Johnson spadserede ned til kirken -

- til formiddagsgudstjenesten.

Bob blev hjemme i huset -

- og luskede rundt fra værelse til værelse.

Han gik ind i soveværelset og undersøgte tøjet på bøjler og knager.

Han tog en tår af vandglasset på toiletbordet.

Han lugtede til talkummet og liljerne på Jesses pudevår.

Han førte fingrene hen over ribbenene -

- for at forestille sig arrene, hvor Jesse blev skudt to gange.

Han efterlignede en langfinger uden de to øverste knoer.

Han forestillede sig selv som 34-årig.

Han forestillede sig selv i en kiste.

Han tænkte på alle de vidunderlige drømme, der kunne gå i opfyldelse.

Han slår os ikke ihjel.

Jo, han gør.

Jeg holder mig vågen, så han ikke kan gøre det.

Du ser syner.

Vi skal ikke til Platte City.

Det er et af Jesses numre.

Læg dig til at sove, Charley.

DEN 3. APRIL 1882

Godmorgen.

Charley.

Bob, hvor meget vil du have at spise?

Jeg har det lidt underligt.

Hvorfor ser du så nysgerrigt på mig?

Tror du, det er smart at gå ud sådan, så alle kan se dine pistoler?

Kom. Lad os se, hvad mor laver.

Timmy, lukker du lige op?

- Du har tabt en sko, skat. - Ja.

Det går ikke. Man sælger dem ikke enkeltvis.

Hun har tabt sin sko, mor.

DICK LIDDEL BLIVER ANHOLDT OG TILSTÅR

- Det skal ovenpå som tilbehør. - Ja ja. Sommetider...

Bob, maden bliver altså kold!

- Hvor er Mary? - Hun er udenfor, skat.

Mary?

- Hvad foregår der i knolden på ham? - Ikke noget.

Jeg talte om hans hoved, ikke dit.

Nå ja. Den forstod jeg godt.

Der kan man bare se!

"Dick Liddel bliver anholdt og tilstår."

Det siger du ikke.

Det er meget mystisk. Der står, Dick overgav sig for tre uger siden.

- Du har da været lige i nærheden. - De må have holdt det hemmeligt.

Hvis jeg snart kommer til Kansas City, spørger jeg nogen om det.

Er I to klar?

Det er jeg ved tolvtiden.

Der er et skib på havet blåt Dets last er fyldt med stort og småt

Men ej så stort som min kærlighed Jeg ved ej, om jeg mon går ned

Det mægtige vand

Er alt for stort Og vinger mig ej bære kan

Giv mig en båd Der har plads til to

Vi vil ro Jeg og min mand

For kærligheden Er mild og god

En yndig rose Et lifligt fnug

Men kærligheden sygner hen Og svinder bort som morgendug

Der er et skib På havet blåt...

Jeg må hellere tage pistolerne af, så naboerne ikke får øje på dem.

Nej, hvor er det billede dog støvet.

Hvad har du gjort?

Jesse!

Jesse?

Nej!

Kom tilbage.

Jesse! Nej!

Bob! Er det dig, der har gjort det?!

- Jeg sværger på, det ikke var mig. - Det var en ulykke.

- Kom så. - Pistolen gik af ved et uheld.

- Sæt mit navn på. - Hvad gjorde du da?

Jeg skød ham.

Du må hellere beholde det.

Mange tak, alle sammen.

Fotografierne kostede to dollars -

- og blev brugt som litografi på forsiden af en lang række blade.

Snart valfartede tusindvis af bjergtagne mennesker ud til huset -

- eller betragtede ærbødigt det frosne lig i Seidenfadens kølerum.

Manden, som tilbød 30. 000 dollars for præsident Garfields morders lig -

- sendte et telegram til sherif Enos Craig og bød 50. 000 -

- for Jesse Woodson James ' lig, så han kunne rejse rundt med det...

... eller sælge det til P. T. Barnum til hans "Verdens største show".

Endnu et fotografi blev taget af den amerikanske bandit på sit isleje.

Det var det billede, der blev mest populært i apoteker -

- hvor det kunne ses i stetoskop ved siden af Sfinksen -

- Taj Mahal og Roms katakomber.

NEW YORK CITY ET ÅR SENERE

Det må jeg nok sige! "Dick Liddel bliver anholdt og tilstår."

Unge mand, du sagde da, at du ikke vidste, Dick havde overgivet sig.

Har han da det?! Det anede jeg ikke.

Men jeg vidste, jeg ikke havde narret ham. Og vi vidste begge -

- at jeg ville give ham hans straf.

Men han ville ikke myrde mig foran sin kone og børn.

Så han smilede for at få mig til at sænke paraderne.

Det gør skam ikke noget, Bob.

Der var enighed om, at Bob havde talent, og at Charley var håbløs.

Det billede er vel nok støvet.

Charley måtte ikke sjoske af sted eller mumle -

- og skulle gå ud i gyden bagved og kaste op.

Og sådan... dræbte jeg Jesse James.

I oktober 1883 kunne Bob Ford identificeres -

- af flere borgere end Amerikas Forenede Staters præsident.

Han var lige så kendt som 20-årig, som Jesse efter 14 års forbrydelser.

Netop. Sæt dig hen til din kæreste. Din skøge.

Charley blev mere og mere overtroisk og gik til sandsigersker -

- der lovede at kurere hans ulykke med piberøg og grødomslag.

Du har været for meget hos sigøjnerne, Charley.

Pis!

Billedet er frygtelig støvet.

Noget ændrede sig i Charleys fremstilling af Jesse.

Gangen virkede indøvet, og stemmen lød uhyggelig meget som mandens.

Dialogen passede til et manuskript, Jesse kunne have skrevet.

Han så på sin lillebror med foragt, som ventede han -

- at han en aften ville lade Robert Fords pistol med skarpe skud.

Morder!

Køter!

Kryster!

Vil I se en prøve på mit mod?! Hvad?!

Bare kom an...!

Lkke en eneste.

Kryster!

Efter Bobs eget skøn myrdede han Jesse James over 800 gange.

Han mente ikke, at nogen så hyppigt eller åbenlyst -

- havde gengivet en forræderisk gerning.

Bob blev rasende over ordet kryster, men Charley var vist enig.

Han omtalte Zee James, som præster omtaler Jomfru Maria -

- og skrev lange inderlige breve, hvor han tryglede om tilgivelse.

Ingen af dem sendte han.

Charley Ford gjorde, hvad folk ønskede af Jesse James ' morder.

Jesse James var en mand Der dræbte mange mænd

Og togrøver var han

Og han stjal fra de rige Og han gav til de fattige

Han havde en hånd og et hjerte og en hjerne

Jesses kære viv sørgede over hans liv

Tre tapre børn havde han

Men kujonen, lille og led, skød mr. Howard ned

Og lagde Jesse James i graven

Det var Robert Ford den lille, lede kujon

Hvordan mon han har det nu?

For han sad ved Jesses bord Og han gav Jesse sit ord

Og lagde stakkels Jesse i sin grav

Jesses kære viv sørgede over hans liv

Tre tapre børn havde han

Men kujonen, lille og led, skød mr. Howard ned

og lagde stakkels Jesse i sin grav

Jeg er Robert Ford.

Det var to børn, ikke tre.

Se nu at komme hjem.

Kom så. Skrub så af med dig.

Han overvejede -

- at besøge de nærmeste pårørende til Jesses ofre:

Fru William Westfall i Plattsburg...

... familien Wymore i Clay County...

Måske tilmed fru Joseph Heywood i Northfield, Minnesota.

Han ville præsentere sig som Robert Ford -

- manden, der myrdede Jesse James.

Han gik ud fra, at de ville være taknemmelige.

Kun i selskab med Dorothy Evans talte Bob ligefremt eller ærligt -

- og med hende talte han om ting, han ikke selv vidste, han vidste.

Han fortalte, at han ikke kunne huske skudepisoden og dagene efter.

Han kunne huske, at han løftede pistolen, og så var det Langfredag -

- og han læste om begravelsen, som var det sket for længe siden.

Hvorfor slog du ham ihjel?

Han ville slå mig ihjel.

Var det så bare, fordi du var bange?

Ja. Og så for dusøren.

Vil du hellere tale om noget andet?

Ved du, hvad jeg havde forventet?

Jubel.

Jeg var kun 20. Jeg kunne ikke se, hvordan folk ville opfatte det.

Det kom bag på mig, hvad der skete.

Folk jublede ikke.

Han skammede sig over at have pralet med mod og nådesløshed.

Han angrede sin koldblodighed, sin manglende følsomhed -

- sin manglende evne til at udtrykke, hvad han nu var sikker på:

At han oprigtigt fortrød, at han havde myrdet Jesse...

At han om nogen savnede ham -

- og ville ønske, mordet ikke havde været nødvendigt.

Når han gik gennem sin saloon -

- vidste han, at folks smil forsvandt, når han kom forbi.

Han modtog så mange trusselbreve, at han kun kunne føle nysgerrighed.

Han holdt sig inden døre hele dagen, vendte spillekort...

... så sin egen skæbne i hver en konge og knægt.

Edward O 'Kelly kom fra Bachelor klokken 13 den 8.

Han havde ikke nogen stor plan, ingen strategi -

- ingen aftale med myndighederne, kun en vag higen efter ære -

- og et alment ønske om at hævne sig på Robert Ford.

- Hvordan gik det i går? - Ikke værst.

Edward O 'Kelly blev idømt fængsel på livstid for overlagt mord.

Over 7000 underskrifter blev indsamlet for at få Kelly løsladt -

- og i 1902 blev han benådet af guvernør James B. Orman.

Du burde ikke gå med den slipsenål. Opaler bringer uheld.

Jeg er uheldig nok i forvejen. En opal gør nok hverken fra eller til.

Du siger noget.

Der kom ingen lovtaler for Bob.

Ingen fotografier af hans lig blev solgt i altmuligbutikker.

Ingen folk stod i den silende regn for at se hans ligtog.

Der blev ikke skrevet biografier om ham.

Ingen børn blev opkaldt efter ham.

Ingen betalte 25 cent for at stå i de lokaler, han voksede op i.

Dav, Bob!

Geværet gik af, og Ella Mae skreg -

- men Robert Ford lå bare på gulvet og så op på loftet -

- mens lyset forsvandt fra hans øjne, før han kunne finde de rigtige ord.

MORDET PÅ JESSE JAMES AF KUJONEN ROBERT FORD