Original subtitles

Hvad ville der ske, hvis alle mennesker p� Jorden forsvandt?

Dette er ikke historien om, hvordan det skete, men hvad der s� sker.

I dette afsnit: Vand gav liv fil verden -

- men kan ogs� �del�gge.

Hvilke t�rne er mest s�rbare?

Hvilket akvariedyr kan overleve et �r uden mennesker?

I hvilken oversv�mmet by kan indbyggerne bevares som fossiler -

- millioner af �r ud i fremtiden?

Velkommen til fremtiden for vores ellers s� overfyldte verden -

- og til byer, hvor fremtiden allerede har v�ret.

Velkommen til Jorden. Befolkning: 0

80 procent af Jorden er d�kket af vand.

Mennesket byggede civilisationer ved at t�mme vandets kraft.

S�er og have gav mad. Floder brugtes fil vanding og el.

Men i et liv efter mennesket str�mmer vandet ukontrolleret -

- og river de civilisationer ned, som det hjalp med at skabe.

1 DAG EFTER MENNESKET

1 dag efter mennesket.

I 820 kilometers h�jde kredser vejrsatellitter over polerne -

- og n�r 14 gange rundt om Jorden i d�gnet.

6 milliarder mennesker var afh�ngige af deres data -

- om hav, regn og fugt.

Selv om solcellerne giver dem str�m i �rtier -

- sender de nu data til stationer, der st�r tomme.

Der er ingen i Moskva, der bliver advaret om en koldfront.

Ingen ved, om det er en af de 25 dage, hvor det regner i Dubai.

Ingen bliver advaret om en orkan, der truer New Orleans diger.

Byens franske kvarter er fra 1718 -

- da Louis XV byggede en forpost ved Mississippi-floden.

Under det amerikanske flag blev stedet ber�mt for musik og fester.

Nu er festen slut for altid. Ikke kun for mennesket.

Mange af dyrene, der er efterladt, overlever ikke l�nge.

Opt�llingen af d�de begynder i Audubon Aquarium -

- der ligger et stenkast fra Mississippi-floden.

Akvariet kan have 12.000 dyr i 4 millioner liter vand.

Efter de f�rste dage begynder nogle af fiskene at sulte.

Men det virkelige problem er, at pumperne ikke f�r str�m.

P� menneskets tid holdt 50 pumper fiskene raske ved at give ilt -

- og fjerne affald d�gnet rundt, syv dage om ugen.

N�r mennesket forsvinder, k�rer generatoren i cirka en uge.

S� slipper br�ndstoffet op, men der er ingen til at ordne det.

Akvariefiskene i New Orleans har f� dage tilbage at leve -

- men fisk i en anden kystby r�dner allerede.

2 DAGE EFTER MENNESKET

2 dage efter mennesket.

3200 km v�k ved Puget Sound invaderes Seattle af �dsel�dere.

Ved fiskemarkedet Pike Place, der �bnede i 1907 -

- solgte fiskehandlere deres varer fra alverdens have.

Men hvis fisk ikke er frosne, holder de sig kun i to d�gn.

N�r fisk r�dner, udsendes stoffet trimetylamin.

Stanken lokker sultne v�sener til.

Uden fiskehandlere til at holde varerne kolde, s� r�dner alt.

Der kommer pr�rieulve, vaskebj�rne og den slags.

Det tager dem ikke lang tid at finde hertil.

3 DAGE EFTER MENNESKET

3 dage efter mennesket. 4000 olieplatforme st�r stadig -

- og pumper stadig 1,5 mio. t�nder olie op om dagen.

Hvis folk forsvinder, virker platformene i nogle dage.

S� lager n�dgeneratorerne over i et par dage.

Men der sker nok det, at r�rene fyldes op -

-fordi ingen forbruger noget. Der kommer en stribe af lukninger.

55.000 km r�rledninger under vandet stoppes af uleveret olie.

Heldigvis forhindrer ventiler olien i at l�kke ud endnu.

Milliarder af menneskets tidligere husdyr er ved at udd�.

Hvis alle mennesker forsvandt, bliver tre slags insekter kede af det.

H�rlus, kropslus og fladlus -

- findes kun hos mennesker.

For 3 mio. �r siden begyndte de at udvikles sammen med os.

Nu begr�nser deres dna dem til visse omr�der -

- og en s�rlig di�t af menneskeblod.

Hvis vi forsvinder, har de ingen steder at tage hen.

Uden menneskeblod d�r lus p� to dage.

Dyr, der har levet med os siden forhistorisk lid, d�r med os.

1 UGE EFTER MENNESKET

1 uge efter mennesket. I vadehavet uden for New Orleans -

- bem�rker 11 mio. alligatorer ikke at mennesket er forsvundet.

Men nogle har fundet nye godbidder.

Undslupne husdyr der leder efter noget at drikke.

Alligatorer har det st�rkeste bid af alle dyr.

De fandtes i USA's sydlige byer s�som Houston og Miami-

- og s�rede hundredvis og dr�bte mennesker dusinvis.

Nu er de t�rstige hunde i fare.

Alligatorer jager ved vandhuller.

Hvis hundene drikker, bliver de overraskede.

P� Audubon-akvariet er generatoren stoppet efter en uge.

Gopler d�r f�rst, fordi de ikke kan holde sig flydende.

N�r de kunstige str�mme g�r i st� falder de til bunds.

Vandel trykker gennem deres geleagtige kroppe, og de opl�ses.

P� vores tid rensedes de 4 millioner liter vand -

- og cirkuleredes gennem 160 km plasticr�r.

Affaldet blev �dt af nitrosomonasbakterier -

- der var h�ldt i r�rene af personalet.

De ammoniak�deode bakteriers affald blev s� �dt af nitrobacter.

Systemet fungerede perfekt, s� l�nge nogen tog h�nd �m det.

Uden mennesker g�r det langsom! i st�.

I akvariet fylder ammoniakheldigt affald tanken, og ilten forsvinder.

N�r fiskene �nder, forgifter ammoniak deres kroppe.

Hajer og snapper gisper efter ilt og f�r indre bl�dninger.

S�dan gik det, sidst akvariet blev forladt.

I 2005 �delagde Orkanen Katrina New Orleans -

- og oversv�mmede store omr�der, og str�mmen r�g.

Ogs� i akvariet.

Det stod h�jt over havet og blev ikke oversv�mmet.

Tre dage senere evakueredes de ni, der skulle passe p� dyrene.

N�dgeneratoren gik i st� og pumperne stoppede.

Fiskene opbrugte tankens ilt og blev kvalt i deres eget affald.

Fire dage efter str�mnedbruddet vendte personalet tilbage.

Man kunne lugte det udefra. vi gik derop med vores lommelygter.

De store hajer fl�d rundt -

- og hele overfladen var d�kket afd�de dyr.

Lommelygterne tr�ngte kun f� centimeter ned i de r�dne fisk.

S� br�d noget overfladen.

Vi s� det. Alle spekulerede p�, hvad fanden det var.

Det var en tarpon, en saltvandsfisk der kan blive 2 meter lang -

- og som kan tr�kke vejret over overfladen.

Den evne reddede den, mens de vand�ndende dyr d�de.

Alle de luft�ndende dyr overlevede.

Inklusive de to oddere, pingvinerne og den sj�ldne -

- hvide, bl��jede krokodille.

Da mennesket er v�k, mister generatoren kraften efter en uge.

Da fiskene d�r, f�r bakterierne et ammoniak-festm�ltid.

Katastrofen gentages. Denne gang er der ingen redning.

Efter et �r overlever kun et dyr. Hvilket? Vi f�r se.

1 �R EFTER MENNESKET.

Det er 1 �r efter mennesket. Bygninger langs 293.000 km kyst -

- infiltreres af en usynlig fjende: Fugt.

I Dubai er luftfugtigheden meget h�j og ligger mellem 80-90 procent.

Det er is�r en trussel mod hotellet Burj al-Arab.

P� en kunstig � i den Persiske Golf -

- var det 320 meter h�je hotel et symbol p� landet -

- da det stod f�rdigt i 1999. Men som alle t�rne i Dubai -

- er designe! uden mennesker en magnet for �del�ggelser.

Dubais skyskrabere er meget h�je.

Der skal mange apparater til for at holde dem i stand.

Aircondition og mekanisk temperaturkontrol.

Omr�det er fugtigt og ligger ved saltvand.

Klimaet og bygningernes natur arbejder mod dem.

Airconditionen k�mpede mod b�de varme og fugt.

Nu tr�nger varm saltluft ind.

Mug, bakterier og svampe �der senget�j og v�gge -

- mens 9000 Ion st�l begynder at ruste.

Den salte luft f�r det til at ruste to-tre gange s� hurtigt.

Hvis mennesket forsvandt fra Dubai -

- ville bygningerne begynde at g� i forfald i l�bet af et �r eller to.

I New Orleans har akvariet ikke taget skade udvendig.

Men indenfor er der kun een overlevende.

Den hvide alligator.

Alligatorer kan overleve i et �r uden mad.

De sparer energi ved at mindske pulsen til 1-2 hjerteslag per minut.

Men efter et �r er der f� hjerteslag tilbage.

New Orleans fortid og nutid viser byens fremtid.

Andre steder stiger vandet i byer fra Seattle til Moskva.

Katastrofen lurer p� tilsyneladende harml�se steder som i skyerne

eller en bunke blade.

4 �R EFTER MENNESKET.

4 �r efter mennesket. Visse byer er blevet oversv�mmet.

Vandets angreb er brutalt, men �del�ggelserne sker over tiden.

Fordi ingen reparerer skaderne, falder husene sammen -

- mens fundamenter langsomt forvitrer.

Det er en fremtid, der allerede har ramt New Orleans.

Den 29. august, 2005, overv�ldede Katrinas stormflod digerne -

- og pl�jede gennem byen og �delagde 160.000 hjem.

Fire �r senere.

Man kan se, hvor vandet gik til.

Omkring en halv meter fra taget.

S� det var omkring 5 m over jorden.

Mudder og murbrokker er blevet fjernet.

De 270 sluseporte og 840 km diger er blevet forst�rket.

Nye hjem bygges.

Genopbygningen tager lang lid, s� man kan se, hvad der vil ske.

Der boede n�sten 20.000 mennesker her.

Nogle af dem var kendte, s�som rock and roll legenden Fats Domino.

Andre var New Orleans hjerteblod De var personale og musikere.

Mange mistede n�sten alt, hvad de havde.

Fire �r senere var f�rre end 20 procent vendt tilbage.

Orkanen Katrina �delagde huse s� meget, at de ikke kunne repareres.

Den skyllede mennesket v�k herfra.

Ruinerne er en advarsel til andre stormflodstruede omr�der.

Dette loft br�d sammen under v�gten, da vandet tr�ngte ind -

- ovenfra og gennem v�gge og vinduer.

Dette er et typisk tr�hus ved den nedre Ninth Ward.

Vandet var omkring 5 m h�jt her, hvilket belastede tr�et enormt.

Det er fire �r senere, og der er nok gjort meget lidt.

Det er fortsat med at blive brudt ned.

Men et materiale kunne modst� vandets �del�ggende kraft.

Kaklerne p� betongulvet er nok det sidste, der g�r i stykker.

Lerblandingen er forseglet med en beskyttende kemisk glasur.

I mange er ilt og kv�lstof knyttet til aluminium eller silicium -

- der har en st�rk krystalstruktur, som kan modst� fugt.

Overalt i verden har kakler holdt vand borte i �rhundreder.

Gulvet er her nok stadig om hundreder af �r.

Det lyder ikke hult nedenunder, s� gulvet skal nok klare det meste.

Men gulvet begraves snart af det, der er tilbage af taget.

Et ordentligt vindst�d skal nok v�lte det -

-for der er ikke s� stor styrke tilbage.

N�r murstenene falder, kan strukturen ikke klare vinden.

Hvis det st�r forladt i 10 �r, vil det ende som en stor bunke.

Det kan ske n�ste �r, hvis der kommer en stor orkan.

Mellem det 18. �rhundrede og det 21. �rhundredes f�rste �rti -

- er New Orleans blevet ramt af snesevis af orkaner.

Men pumper har dr�net stedet, og folk har altid genopbygget det.

Orkanen Betsy slog til i 1965. Det her omr�de -

- fik omkring 2,5 m vand.

Jeg boede nogle kilometer mod �st-

- og vi fik 1 m vand i huset.

Det tog et �r, f�r kvarteret kom sig.

Men Betsy var ikke som Katrina. Katrina var ti gange v�rre.

Mange hjem i St. Bernard's Parish har ikke kun ar efter Katrina -

- men b�rer ogs� tegn af en mikroskopisk indtr�nger.

H�j fugt giver v�kstbetingelser for skimmelsvamp.

Af 100.000 arter er den mest almindelige ved fugtskader -

- den sorte og slimede stachybotrys.

Den nedbryder gips og tr� og underminerer v�gge og tage -

- s� lejlighederne bliver mere s�rbare for kommende orkaner

Hvis man kummer tilbage om 20 �r, er bygningerne bare murbrokker -

- med tr�er og vinranker voksende op over dem.

20 �R EFTER MENNESKET

20 �r efter mennesket.

Det 2100 m lange dige, der beskytter Seattle fra Puget Sound -

- er ved at give efter. - Bymidten var en saltsump.

Man byggede diger for at holde vandet ude.

Digets tr�st�tter fra 1934 er l�nge blevet underminere! -

- af sm� krebsdyr, der kaldes p�lekrebs.

For at d�kke behovet for kv�lstof �der de mikroorganismer i tr�.

P�lekrebs �delagde to af Columbus' skibe -

- og �d sig igennem alt ydre tr� p� Titanic.

Nu har p�lekrebs d�mt Seattles dige til d�den.

Havvandet tr�nger ind -

- og g�r igen Seattles centrum til en saltvandsump.

30 �R EFTER MENNESKET

Det er 30 �r efter mennesket og trods beskadigede diger -

- er Seattle t�rt i forhold til New Orleans.

Om 30 �r er der fisk og slanger her.

Kun det �verste af hustagene stikker op med deres vinranker.

Det bliver som en jungle, der vokser rundt om ruinerne.

Det skyldes ikke �delagte diger. De holder stadig.

New Orleans akillesh�l, var de 150 dr�npumper.

Uden mennesker til at passe dem fyldes lavere omr�der af regn.

Seattle er kendt for sin regn -

- men New Orleans f�r n�sten dobbelt s� meget: 1 ,5 m per �r.

Digerne, der holdt vand ude, holder det nu inde -

- og skaber nye akvarier inde i byen.

Man ville ikke kunne genkende marmorgulvene -

- for de ville ligge under lag af dynd.

Der vil bo muslinger, krabber og r�rorme.

Til sidst ville ogs� st�rre fisk finde herhen.

50 �R EFTER MENNESKET

50 �r efter mennesket.

Fra 300 km fil 35.000 km over havene er alt �del�ggelse.

P� menneskets tid overv�gede 3000 satellitter stjernerne -

- vejret og livet nedenunder.

I februar 2009 ramte en russisk satellit en amerikansk satellit.

Uden mennesker til at holde opsyn, sker der flere kollisioner.

Stumper rammer med 24.000 km/t og slynges ind i andre satellitter-

- s� nogle styrter flammende ned og slukkes i havene.

I Seattle lokkede det 184 m h�je Space Needle fra 1962 -

- bes�gende til med dets spektakul�re udsigt

Nu er vinduerne knust pga. rust fra Seattles regnvejr.

Vores glas holder i 20-25 �r -

- men uden vedligeholdelse vil rusten g�re -

- at glasset trykkes og spr�kker, hvilket f�rer til store skader.

Det kr�vede 24 personer og 2 millioner dollar om �ret -

- at vedligeholde Space Needle.

Den h�je bygning blev ramt af lyn, men de �del�gger den ikke.

Efter 50 �r er malingen skallet v�k, og st�let kan ruste.

Noget af det kommer fra en uventet kilde.

Vand oplagret i tr�erne, der har generobre! byen.

Tr�er smider blade og n�le p� jorden. Det l�gger sig ved foden.

Hvis bladene l�gger sig her, opsamler de fugt -

- og holder p� den i flere m�neder ad gangen.

Desuden er det surt, lige som regn, s� det fremskynder rusten.

Space Needle vil st� i mange �rtier -

- men vandets evne til at ruste ting, vil til sidst v�lte det.

Mens det st�r, bliver restauranten en rede for vandrefalke.

De er Jordens hurtigste dyr og sl�r til med over 435 km/t.

De bygger reder p� klipper.

En rede p� en kant under et vindue er som en rede p� en klippe.

Hvis der lever duer forneden, er det et godt hjem.

Andre fugle har �ndret mere end bare deres levested.

I byer i hele verden har sangfugle �ndre! deres sang og frekvenser.

P� vores tid overraskedes forskere over, at fuglesang fra 1970'erne -

- l�d anderledes sammenlignet med fuglesangen 30 �r senere.

Grunden var, at det stille landskab var blevet til larmende byer.

Fuglene tilpassede sig.

Hvis man forestiller sig os som larm i lav frekvens -

- s� ser vi, at fuglene forh�jer frekvensen, for at h�res over os.

Byerne har ligget stille i flere generationer -

- s� parringskaldene er igen blevet lavere.

I Dubai klarer Burj al-Arab ikke l�ngere naturens angreb.

Metalbekl�dningen er faldet af -

- og den rustne og mugne bygning falder sammen.

I den Mexicanske Golf har 100 �rs orkaner �delagt -

- de 4000 olieboreplatforme p� n�r een.

I hver orkan mister vi 3-4 procent af platformene.

Over 20 �r kan en 9000 ton tung platform synke flere meter ned.

Hvert �r bliver den mere s�rbar for b�lger, der kan blive 15 m h�je.

Den sidste platform vil v�re en rustbunke -

- uden d�k og overgroet af rankef�dder og den slags.

En sidste b�lge skubber den rustne platform ned det m�rke dyb.

De n�ste 200 �r falder symbolet p� en by -

- et ikon over jordisk og �ndelig kraft samt New Orleans diger -

- pga. et v�sen, der var s� farligt, at det blev jagtet af politiet.

110 �R EFTER MENNESKET

110 �r efter mennesket.

Havlevende dyr har skabt nye levesteder i vores ruiner.

De finder sunkne skibe, faldne broer -

- og bygninger, der kan v�re endt i vandet.

Alt med nogen form for struktur koloniseres af havlevende dyr.

Selv sunkne olieboreplatforme kan bruges -

- med kun lille risiko for, at olie l�kker ud af r�rene.

Der g�r nok 60 �r -

- inden systemerne med olien g�r i stykker, s� det l�kker ud.

Samtidig nedbrydes olien og bliver mindre flydende.

De automatiske systemer skal beskytte selv uden mennesker.

De koloniseres f�rst af rankef�dder, svampedyr, koraller og �sters.

S� vil der dukke hvirvell�se dyr og revfisk op.

5 �r efter at platformen synker, ankommer hajerne.

F�dek�den er komplet.

Det er et helt �kosystem, hvor der ikke var noget f�r.

Under eller over b�lgerne efterlader vand intet uforandret

125 �R EFTER MENNESKET

125 �r efter mennesket.

Vasilij-katedralen i Moskva st�r stadig p� den R�de Plads.

Menneskets forsvinden har faktisk hjulpet med at bevare den.

P� menneskets tid sv�kkedes fundamentet -

- af vibrationer fra parader af kampvogne og koncerter'.

En rapport advarede: "G�r vi intet er den v�k om 100 �r."

Bygninger er som mennesker. De fleste d�r ikke �jeblikkeligt.

F�rst holder en ting op med at virke S� en anden

Det sker nok med de fleste bygninger. Det er en kaskadeeffekt.

Vasilij-katedralens d�deklokke ringer efter �rtiers vandskader.

Spr�ngte nedl�bsr�r h�lder regn og sne ud i en sump -

- der bliver til is om vinteren og trykker mod yderv�ggene.

En spr�kke i t�rnet sender det ned i en kuppel. �stv�ggen giver efter.

Flere kupler falder og tager tr�, mursten og hellige ikoner med sig.

150 �R EFTER MENNESKET

I New Orleans eroderes digerne af sumpb�veren.

Det er en 60 cm lang og 9 kg tung gnaver.

Sumpb�veren kan sv�mme og leder efter mad i digerne -

- ved at grave sig ind i dem.

P� menneskets tid m�tte man bruge specialstyrker mod dem.

I 1990'erne tog man livet af over 14.000 af dem.

Nu har de fl�et digerne i stykker.

Barriererne falder, og Mississippis vande m�der Lake Ponchartrain.

Sammenbruddet mindsker faktisk oversv�mmelsen, der var op til 6 m.

Hvis digerne kollapser, vil vandet herinde ende i havniveau.

Eftersom jorden her ligger 1 m under havniveauet -

- ville det blive s� dybt. Det skifter med tidevandet.

Selv om niveauet er lavere, vil s� meget saltvand -

- fremskynder nedbrydningen af bygningerne.

200 �R EFTER MENNESKET

200 �r efter mennesket.

I det, der var Seattle, har rust �dt af fundamentet til Space Needle.

N�r taget bliver ut�t, tr�nger der fugt ind, og st�let rusten

De svageste led er nok samlinger og st�tterne.

Her er der st�rst risiko, for at rust tr�nger ind i spr�kker -

- f�r fat og s� udvider sig derfra.

Sv�kket af hundredvis af skader over lang tid -

- opgiver symbolet p� h�b og fremskridt fra 1962 kampen.

Da livet efter mennesket str�kker sig millioner �r ud i fremtiden -

- hvilke produkter klarer sig s� bedst i vandet?

Hvis udenjordiske ark�ologer udgraver planeten, hvad finder de?

300 �R EFTER MENNESKET

300 �r efter mennesket.

I New Orleans sumpe har den h�jeste bygning holdt l�ngst:

Den 212 m h�je kontorbygning p� One Shell Square.

Vinduerne er v�k, men bygningen st�r stadig.

Der er beton rundt om st�ls�jlerne, s� st�let er ret beskyttet.

Det vil holde i flere hundrede �r.

Men vand har t�ret bygningen i 300 �r -

- mens 20 st�rre orkaner har pisket rundt om v�gge og bj�lker.

En sidste kategori 4-orkan bliver for meget med vind og b�lger.

1000 �R EFTER MENNESKET

1000 �r efter mennesket.

New Orleans bygninger er v�k, men noget overlever i mudderet.

Mardi Gras-perler. De blev b�ret for at fejre "Fede Tirsdag".

De kom frem i 20'erne, men er nu en slags sunken skat.

Mardi Gras-perler er plastik fra Kina. Snoren kn�kker vel -

- men der ligger nok sm� perler tilbage under leret i �rtusinder.

P� menneskets tid, ville man blive over mudderet, n�r man d�de.

Man �nskede, at ens balsamerede lig blev bevaret i stenmausoleer.

New Orleans f�rste kirkeg�rd over jorden blev bygget i 1789.

Det var en praktisk l�sning i stede! for v�d jord -

- og efterlignede aristokratisk mode med imponerende familiegravsteder.

Over 40 af disse "de d�des byer" dukkede op i New Orleans.

De imponerende og g�defulde stenmausoleer lokkede -

- ikke kun mulige "beboere" til, men ogs� turister.

Katrina oversv�mmede nogle af dem, men grave og lig klarede sig.

De d�des byer modstod vandets kr�fter i over 200 �r.

Men i l�bet af tusinder af �r samles her aflejringer -

- og New Orleans ender under Mississippi-deltaet.

New Orleans synker. Det kan vi ikke stoppe.

De d�de ligger ikke l�ngere uforstyrret.

Der siver mudder ind i kisterne.

Det begynder at omslutte resterne af ligene.

10 MIO. �R EFTER MENNESKET

10 mio. �r efter mennesket ligger ligene 1,5 km under overfladen -

- hvor tryk og varme forvandler dem yderligere.

De er ved kogepunktet. Knogler fort�ttes, men v�vet forkulles.

Det, der udtr�kkes fra v�vet, bliver med liden til olie.

Kulstoffet vandrer op gennem aflejringerne

- der har lagt sig oven p� kirkeg�rden.

Mennesker, der borede efter olie, bliver nu selv til olie.

De bliver til det fossile br�ndstof, der engang holdt byerne k�rende.

Mennesket begav sig ned i dybet for at skaffe mad og energi.

Nu er mange af vores bedrifter sunket i b�lgerne.

Vand har �delagt byer med oversv�mmelser og regnvejr'.

T�rne, som er bygget p� �r, styrter i l�bet af �rtier -

- af langsom, men uundg�elig nedbrydning.

Templer til evig tro har vist sig at v�re kortlivede.

Gamle stenmonumenter var blot sandslotte, der blev skyllet v�k.

Mennesket brugte vand til at omforme verden.

De bygninger og dyr, der overlever, arver en Jord forandret af vand

i et liv efter mennesket.

Tekster: David Ibsen www.sdimedia.com