Original subtitles

Forestil jer vores planet uden dens folk.

Forestil jer, at alle mennesker simpelthen er forsvundet.

Det er ikke historien om, hvordan det kan ske -

- men om hvad der sker med den verden, vi efterlader os.

I dette afsnit:

Betyder et st�rkt forsvar lang overlevelse -

- eller har de tilsyneladende svage bedre chancer?

Store krigsskibe angribes. Kv�g m klare sig selv.

Et hemmeligt atomspr�nghoved finder nye m�l p� havbunden.

Tag med p� en rejse til den h�jt beliggende by -

- til bunden af havet og et forladt sted i New York.

Velkommen til Jorden. Befolkning: 0

Intet er bygget mere solidt end krigsmaskiner.

Kampfly, slagskibe

og bef�stede bunkere.

Men giver dette forsvar beskyttelse i et liv efter mennesket?

Eller er de lige s� s�rbare, som de mest forsvarsl�se bygninger og dyr?

1 DAG EFTER MENNESKET

1 dag efter mennesket.

I Stillehavets dybde ligger en arv fra den kolde krig.

En tidsindstillet bombe.

I 1968 sank den russiske ub�d K-129 under mystiske forhold.

Den bar p� atomv�ben, inklusive to atomtorpedoer -

- og tre SS-N-5 Serb-missiler med spr�nghoveder p� 1 megaton.

I 1974 bj�rgede CIA en del af ub�den -

- men resten, inklusive missilerne, ligger p� bunden.

N�sten 5 km nede.

Udover de 3 kg plutonium i hver udl�ser -

- indeholder de lithiumdeuterid, der giver brinten til en brintbombe.

Det gr� saltlignende emne eksploderer, hvis det r�rer vand.

Da ub�den sank, kan mindst et spr�nghoved have taget skade.

1 dag efter mennesket holder metalskroget vandet ude.

Indtil videre

2900 km mod syd�st ligger slagskibet Missouri i Pearl Harbor-

- p� den hawaiianske � Oahu.

Hun har ligget forl�jet som museumsskib siden 1998.

Hun var det sidste amerikanske slagskib, der togs ud af tjeneste.

Hun er 1,5 m l�ngere og 5,5 m bredere end Titanic.

Hun s�sattes i 1944, og japanerne kapitulerede p� hendes d�k.

Kanonerne besk�d m�l sidste gang i 1991 under Operation �rkenstorm.

Missouri er bev�bnet til at k�mpe mod fjendtlige fly og skibe.

Men under d�k i messen findes forsvaret i et liv efter mennesket

En af kontrolenhederne i Missouris katoderustbeskyttelsessystem.

Det forhindrer rust ved at sende str�m gennem zinkstave p� skroget.

Det ladte zink tr�kker rusten v�k fra st�let-

- men det virker kun under vand.

Over vandlinjen er reng�ring og maling det eneste forsvar.

Et forsvar der br�d ned allerede p� menneskets tid.

Jeg skal vise jer eksempler p� rust p� USS Missouri.

Overfladerusten opst�r hurtigt uden maling.

Hvis man ser p� holdere, st�tter til stigerne -

- og r�rene, s� giver de til sidst efter og falder sammen.

2 DAGE EFTER MENNESKET

2 DAGE EFTER MENNESKET

2 dage efter mennesket.

Verdens mest forsvarsl�se dyr m�der en verden, de ikke kender.

Der er 9 millioner malkek�er alene i USA, og de skal malkes hver dag.

Men malkemaskinerne g�et i st�.

Malkek�er har brug for mennesker. Hvis de ikke malkes efter planen -

- s� bliver de forvirrede.

Hvorn�r bliver jeg malket? Hvorn�r giver nogen mig noget mere f�de?

De br�ler for af fort�lle, at de har brug for opm�rksomhed.

Nogle udvikler yverinfektioner, men smerten og ubehaget g�r over.

Det store flertal vil t�rre ud. De stopper med at producere m�lk.

M�lken i yveret genoptages af kroppen.

Kroppen siger, det er p� tide at holde op. Det tager to uger.

Men ikke alle k�er er i sikkerhed.

De dyr, der bliver mest stresset -

- og f�r de st�rste problemer uden mennesker, er kalvene.

De er s�rbare og afh�ngige af mennesker.

Kalve m� h�ndf�des af mennesker -

-fordi m�drene er vant til bare at lave m�lk og v�re ligeglade.

Mange voksne k�er er lige s� afh�ngige af mennesker for f�de.

Uden f�den g�r de forvirrede rundt og skubber til l�gerne.

Hvis de ikke kan f� l�gerne op -

- bliver de svagere, l�gger sig ned og d�r til sidst

3 DAGE EFTER MENNESKET

3 dage efter mennesket.

4000 jagerfly, bombefly og andre fly st�r i Arizona�rkenen.

Denne sp�gelsesfl�de er d�kket af hvidt.

Det er ikke piloter

men pr�rieulve der stryger omkring her.

Dette er Aerospace Maintenance and Regeneration Center.

P� menneskets tid var det en kirkeg�rd og lager for kampfly.

Flyene her er bedst forberedte p� et liv efter mennesket.

Det hvide latexlag er det, der holder dem n�sten som nye.

Det er over cockpittet og tankene. Og hver skrue er forseglet.

Der er ogs� forseglinger i br�ndstofsystemet.

Det holder st�v og regn ude, og det hvide reflekterer varme.

Indersiden er aldrig mere end et par gradere varme end ydersiden.

Uanset hvor varm solen er.

For disse fly er del ikke solen, der er enden p� del hele -

- men jorden under dem.

4 DAGE EFTER MENNESKET

4 dage efter mennesket.

Ved Pearl Harbor er viserne p� Aloha Towers ur standset.

Uret fra 1926 drives af tunge v�gte -

- som nu er n�et til bunden af deres cyklus.

De stilles normalt elektrisk hver anden dag -

- men nu er der ingen str�m p� �en.

Det betyder ogs�, at USS Missouris rustbeskyttelsessystemer stopper.

Havvand begynder nu at �tse skroget

Fra himlen rammes Missouri af et nyt slags luftangreb.

6 M�NEDER EFTER MENNESKET

6 m�neder efter mennesket.

Hawaiis fugle samles p� deres nye yndlings �.

Fugle har ingen problemer med at komme dertil.

De vil behandler skibet som en lille �.

Fuglene f�rer nyt liv til skibsd�kket -

- i form af fr�, der s�tter sig i skibets 4770 m2 store tr�d�k.

Slagskibe! Missouri har teak-d�k. Det er en organisk begyndelse.

Det samler sig jord og l�v lige som p� land.

Det er kun et sp�rgsm�l om tid.

Da Missouri bliver den nyeste hawaiianske � -

- er metalhylsteret p� det russiske spr�nghoved ved at g� i stykker.

15 �R EFTER MENNESKET

15 �r inde i et liv efter mennesket.

I Pearl Harbor har USS Missouri n�et rebets ende.

Fart�jet holdes fast med nylonliner. Denne line er i stykker.

Efter 15-20 �r g�r de i stykker -

- og skibe! bryder fri af fort�jningen.

Da linerne kn�kker, tr�kker det store skib sig v�k fra havnen.

Hvad bliver dets sk�bne, nu da det flyder frit?

20 �R EFTER MENNESKET

20 �r efter mennesket.

I Arizona viser de mumificerede fly, der st�r opmagasineret -

- tegn p� slitage.

Flere �rs st�rke vinde har spredt flyene som leget�j.

P� menneskets tid m�tte flyene af og til flyttes p� plads igen.

Flyene har en vertikal stabilisator, nemlig sideroret.

Det g�r, at flyet bliver n�rmest som en vejrhane.

Vi har haft lokale vindst�d p� 190 km/t.

Det er nok til at flytte lidt rundt p� flyene.

Beskyttelseslaget p� fly, der m�ske tages i tjeneste igen -

- skal ogs� vedligeholdes.

De, der ikke fik den behandling, led de alvorlige f�lger.

Latexlaget tjener ikke noget form�l l�ngere.

Regn kommer ind her og tr�nge ind underlaget.

Efter 20 �r uden vedligehold slides alle flyene meget

Malingen bliver tyndere, og rusten �del�gger samlingerne.

Tagene sl�res af UV-skader, og jetmotorerne bliver fuglereder.

Vingerne falder ikke af. Det er den st�rkeste del af konstruktionen.

De holder flyet i luften og b�rer lasten p� jorden.

Efter menneske! vil vingerne blive siddende langt ind i fremtiden.

Disse fly st�r her ikke l�nge nok til at tabe vingerne.

Her er et eksempel p� erosion efter regnvand.

Det er almindeligt p� alle flyene her.

Der er en god risiko for, at dette er sket under en enkelt storm.

�rkenregnen skraber jorden v�k, og vinden bl�ser st�v ind ovenfra.

Jorden er ved at sluge den en gang s� st�rke fl�de.

25 �R EFTER MENNESKET

25 �r inde i et liv efter mennesket.

Tre russiske atomv�ben ligger p� Stillehavets bund.

Spr�nghovederne indeholder et emne, der spr�nger i vand.

Emnet sidder forseglet inde i et metalhylster -

- der er d�kket af et skjold til at tr�nge ind i atmosf�ren.

Under havets tryk kan den mindste spr�kke v�re sk�bnesvanger.

25 �r efter mennesket siver havet ind til en af bomberne.

Eksplosionen d�mpes af trykket, der ogs� �bnede spr�kken.

Tryk svarende til at blive knust under en v�gt p� 800.000 kg.

Bombens plutonium spredes over et lille omr�de -

- og dyr, der kommer i kontakt med det, d�r af str�ling.

30 �R EFTER MENNESKET

30 �r efter mennesket.

P� land er de fleste af verdens malkek�er d�de.

Selv de, der fandt mad eller flygtede, kan ikke forplante sig.

For at producere m�lk, skal de v�re dr�gtige en gang om �ret

P� menneskets tid brugte man ofte insemination.

Mange malkek�er tilbragte hele deres liv uden at se en tyr.

Der var undtagelser, og nu begynder disse grupper af k�er -

- en evolution�r forandring tilbage til naturen.

Steder som Colorados sletter er perfekte gr�smarker.

I Denver i Colorado er den st�rste bygning Wells Fargo Center'.

Det blev bygge! i 1983 og fik k�lenavnet "Kasseapparatet" -

- p� grund af det karakteristiske b�jede tag.

Bygningens design udgjorde et overraskende problem.

Idet snerige klima m�tte man installere varmer�r i taget -

- for at forhindre, at sneen samledes og s� gled ned.

Da r�rene ikke virker, har bygningen en krone af sne -

- der drypper fugt ind i bygningen.

Fra tid til anden rammes Denver af en bylavine.

45 �R EFTER MENNESKET

45 �r efter mennesket.

Menneskets fodaftryk p� Jorden krymper.

Fremtiden findes allerede her! 1 km fra en af verdens st�rste byer.

�en Manhattan har 1,5 millioner indbyggere.

Men North Brother Island har en befolkning p� O.

De f�rste bygninger blev opf�rt i 1880'erne.

�en har haft mange forskellige form�l i l�bet af �rene.

Her boede krigsveteraner

og syge kom i karant�ne her.

Senere behandlede man narkomaner her.

De tidligere beboere har alle efterladt spor.

Bygningen bag mig blev bygget som en infektionsklinik i 1943.

Den blev brug! indtil 1964. Dengang var stedet, hvor jeg st�r -

- en bred gade lige gennem �en. Det var �ens hovedgade.

Denne brandhane st�r foran hospitalet og stod ved vejkanten.

Under planterne ser man fortovet.

Der er cirka 2,5 cm jord her, som har samlet sig i l�bet af 45 �r.

Riverside Hospital p� North Brother opf�rtes i 1881.

Det blev revet ned i 1900-tallet, men nogle bygninger st�r stadig.

I 1907 satte man den mest berygtede b�rer -

- af en smitsom sygdom i karant�ne:

Tyfus-Mary.

Tyfus er en sygdom, der som regel spredes i urent vand.

Udbrud blev sj�ldnere med bedre sanitet -

- men Tyfus-Mary var en speciel trussel mod New York.

Mary Mallen var kok og rask b�rer, der aldrig selv blev syg.

Hun skal have smittet 53 mennesker -

- men mange troede, hun havde smitte! 1400 i alt.

Hun blev sat p� North Brother Island f�rste gang i 1907.

Hun d�de fil sidst p� �en i 1938.

Isoleret af vand var �en helt afh�ngig af b�de -

- for at f� forsyninger af alt fra mad fil br�ndsel.

Denne kuldok var i brug p� North Brother indtil 1960.

Dokken var aflastningssted for pramme, der bragte kul hertil.

De fleste planker mangler, men de 25 cm lange jernbolte viser -

- hvor dybt t�mmeret stak.

Vi st�r p� en betonplatform -

- der h�nger over vandet p� tr�p�le.

Betonen er sunket og revnet, fordi p�lene nedbrydes.

Livet var sj�ldent enkelt her, hvor folk h�bede p� at blive raske.

Bygningerne, der beskyttede dem, er nu selv i d�rlig stand.

I de �ldste bygninger �del�gger frostspr�ngninger v�ggene.

Inden for ruster kulkedlerne i fugten.

Resten af hospitalet forfalder under de ukontrollerede planter.

Vi er ved indgangen til hospitalet.

Det var et rehabiliteringscenter. Patienter kom hertil med b�d.

Mange af planterne blev ogs� taget med.

Kudzu, gedeblad og tr�morder har overtaget �en.

I processen har de givet havfugle et nyt hjem.

�en er en vigtig redeplads.

De bygger ikke rede hvor som helst. De har brug for en vis afstand -

- s� North Brother Island er et af de f� steder -

- hvor fuglene kan yngle.

Efter at tuberkulose og tyfus var under kontrol -

- blev hospitalet et tilflugtssted for folk, der havde brug for fred.

F�r de blev forladt, var bygningerne omgivet af �bne gr�spl�ner.

Efter 45 �rs fors�mmelse ser hele hospitalet ud til have gemt sig.

Det her var tennisbanerne p� Riverside Hospital.

Vi ser 40 �r af planter og aflejring af jord.

Man kan sparke lidt af det organiske v�k

Her har vi den tidligere asfaltoverflade.

Et lag muld d�kker den gamle tennisbane -

- hvor veteraner fors�gte at glemme krigens r�dsler.

Nu har naturen angrebet asfalten med sine egne v�ben.

Det her er et ahorntr�, der vokser rundt om netstolpen.

Fr�et faldt nok i 1964 og har vokset i 44 �r.

Kan I forestille jer at spille her nu?

�ens net af vinranker har fundet vej ind i bygningerne.

Vi er i en af Riversides store afdelinger -

- som blev bygge! fil patienter med tuberkulose, men aldrig brugt.

Det eneste, der lever her nu, er s�lvvin.

Den er vokse! fra jorden op til vinduet p� fjerde sal.

S�lvvin kan vokse s� meget som 30 cm per dag.

Det er s� hurtigt, man n�sten kan se det.

I 50'erne og 60'erne behandledes narkomaner i �ens nye bygninger.

Kunsten p� v�ggene fort�ller om deres pinsler.

Det er 1964. Hvis man er narkoman, der lager en kold tyrker-

- s� var det ikke et dejligt v�relse at v�re i.

Sk�men til h�jre er tyk -

- og forhindrer narkomaner i at n� hen til vinduet.

D�ren har et lille kighul og en stor l�s.

Man kommer ikke ud herfra, f�r de giver en lov.

Et sted st�r der: "Hj�lp! Jeg er her mod min vilje."

Der st�r navne, omr�der, steder og gader i New York.

50 �r efter mennesket husker ingen navnene.

Bygningens forfald er tydeligst i bunkerne af puds -

- der samles for foden af v�ggene.

Puds er det bl�deste materiale her og g�r i stykker f�rst -

- n�r knuste vinduer uds�tter det indvendige for fugt.

Nedenunder ses de tykke tegl, der isolerer v�relserne.

Bygningen viser, at den blev bygget til afsondrethed og stilhed.

Da den oprindeligt blev bygget -

- skulle det v�re et tuberkulose-sanatorium.

Tiden har forandret bygningens oprindelige form�l.

Det, som skulle give isolering og afsondrethed -

- er nu en del af naturens kakofoni.

S�dan g�r det efter mennesket.

Det er ikke kun i luften, at naturen kv�ler det, vi har efterladt.

P� lavt vand udk�mper krigsskibe en kamp mod havets liv.

Det er en kamp, de ikke kan vinde.

50 �R EFTER MENNESKET

Der er 50 �r efter mennesket.

P� den hawaiianske � Oahu -

- har junglen slugt vejene ind til Pearl Harbor.

Vil man forestille sig, hvordan vejene ender, kan man se her.

Denne vej lukkedes i 1960, og her ser vi resten af midterlinjen.

Vegetationen fra bjerget er n�et hele vejen dertil.

L�ngere fremme er der kun en smal sti tilbage.

65 �R EFTER MENNESKET

65 �r efter mennesket.

Selv de bedst byggede krigsanl�g forfalder.

Langs den franske kyst ruster kanoner, pigtr�d og forhindringer'.

P� menneskets tid var det allerede tydeligt ved Pointe du Hoc -

- som skuer ud over Normandiets stande.

Det er en del af Atlantvolden, som tyskerne byggede -

- for at holde de allierede ude af Nordeuropa.

D. 6. juni, 1944, blev Pointe du Hoc beskudt under invasionen p� D-dag.

Skansen her var en milit�r fiasko, fordi den ikke -

- modstod invasion. Men bygningerne er meget vellykkede.

De er uf roligt h�rdf�re, men er dog ved at forfalde.

Bunkere og kanonstillinger blev bygget i armeret beton.

De blev bygget under truslen om invasion -

- og derfor skar man hj�rner.

Skaller blev tit blandet ind i cementen.

Nogle gange n�ede betonen ikke at h�rde, f�r bomberne faldt.

Det gjorde dem s�rbare for b�de bomber og fremtidig forvitring.

Beton brydes ned af flere �rsager. Det kan skyldes reaktiv jord -

- eller frostskader. Men den slags forekommer ikke her.

Hovedproblemet vedr�rer st�larmeringen.

Fugt og salt i luften er tr�ngt ind gennem porer og spr�kker.

Det f�r st�larmeringen til at ruste.

De udvider sig og spr�nger betonen.

Deroppe er et eksempel p�, hvad der sker.

Man kan se, at betonen er sprukket, og st�let er rustet.

Man ser rusten, der for�rsager forfaldet.

Det kan repareres, men uden mennesker, ruster det videre.

Romerne brugte beton i deres store bygninger -

- l�nge f�r st�larmeringsjern blev opfundet.

Denne svaghed giver dem faktisk en fordel i et liv efter mennesket.

Efter mennesket kan ikke-armeret beton holde l�ngere.

Panteon i Rom har 6 m tykke nedre v�gge.

Det mangler armeringsjern, men har st�et i n�sten 2000 �r.

Bygninger i Pointe du Hoc har rustende st�larmeringsjern -

- der nedbrydes hurtigere end en 2000 �r gammel bygning.

70 �R EFTER MENNESKET

Det er 70 �r efter mennesket.

I Pearl Harbor ligger fl�dens stolthed d�kket af et gr�nt lag.

Et t�ppe af buske og gr�s d�kker USS Missouris d�k.

Vinranker kravler op ad broen og de 16 tommer store kanoner.

Fort�jningen kn�kkede for l�nge siden, men hun er ikke drevet langt.

Mudderet har holdt den 45.000 ton tunge kolos t�t p� land.

Overraskende nok nedbrydes hun hurtigere over vandet end under.

Det ved vi takket v�re udforskning af slagskibet USS Arizona -

- 70 �r efter at hun blev s�nket i angrebet p� Pearl Harbor.

Efter �rtier under vand er de blottede delene meget rustne.

Men under vandet-

- bevares skroget af mangefarvede svampe, orme og koraller.

Det er som en s�rskorpe der d�kker skibet.

Det beskytter mod rust og sinker rustens udbredelse.

N�r der er en skorpe, ruster skroget langsommere.

Mens det maritime liv beskytter Arizonas st�lskrog -

- d�kkes tr�d�kket af et lag slam og aflejringer, der ogs� beskytter.

Organismer, der ellers ville have nedbrudt d�kket, holdes v�k -

- s� teak-d�kkene er velbevarede. B�rster man dem lidt, er de glatte -

- og ser ud som dengang i december 1941.

70 �r efter at hun sank -

- havde Arizona stadig knap 2 mio. liter olie.

Meget af det er stadig i tankene og i hulrum under vandet.

1 liter olie stiger hver dag til overfladen som et bl�dende s�r.

Vil det blive USS Missouris sk�bne?

Eller vil hun sprede sin egen �del�ggelse?

I Denver venter den st�rste lavine forude.

200 �R EFTER MENNESKET

Det er nu 200 �r efter mennesket.

Uden sit forsvar har "Kasseapparatet" -

- flere gange sendt laviner ned mod gaderne nedenfor.

Den n�ste lavine er ikke af sne, men af st�l.

P� menneskets tid studerede ingeni�rer -

- de mange m�der, skyskrabere kan styrte sammen p�.

Her repr�senterer st�lpladerne bygningens etage.

De tynde tr�pinde repr�senterer det rustne skrog.

Hvis en af de �vre etager falder, giver det en voldsom kaskade.

N�r den �verste etage l�sner sig -

- bev�ger den sig af tyngdekraften. N�r den rammer etagen under -

- er kraften det dobbelte af dens v�gt. Det stiger med hver etage.

En bygning, der er s� h�j som Wells Fargo-bygningen -

- kan blive ramt af den kaskadeeffekt efter ca. 200 �r.

P� pr�rien uden for Denver har tamkv�get skabt sig et nyt liv.

Fremtidens kv�g vil se meget anderledes ud end dem -

- vi ser nu. Det ville v�re mindre, hurtigere og smidigere -

- s� de kan flygte fra rovdyr.

De ville minde om hjorte.

Mere sl�ende er bisenhjorde. Inden vi n�sten udryddede dem -

- var der 60 millioner af disse dyr i Amerika.

I det 21. �rhundrede var bestanden nede p� 350.000.

De er tilpassede til terr�net, og p� 200 �r har de for�ge! sig.

Bisonerne kan igen l�be frit omkring.

250 �R EFTER MENNESKET

250 �r efter mennesket.

I Pearl Harbor er USS Missouris d�k stadig over vandet.

Men vand tr�nger ind i skroget.

Nede ved vandlinjen er der nitter. De er det svage led.

De ruster og falder v�k, og vandet fylder skibet op.

N�r hun tager vand ind, synker skibet dybere ned i mudderet.

D�kket er 3 m over vandet, s� elementerne slider broen ned.

Hvor l�nge kan Missouris skrog holde til det?

Fors�g p� USS Arizona i 2008 og 2009 viser -

- at hendes skrog f�rst er nedbrudt om 300 �r.

Det 30 �r yngre Missouri er et mere avanceret skib.

Med et 43 cm tykt ydre skrog -

- ansl�r man, at hun kan holde i hele 20.000 �r.

Hun bliver et ny! hjem for generationer af tropiske fisk.

Et skibsvrag som kunstigt rev er ikke nyt koncept.

I 2006 s�nkede fl�den med vilje -

- det udtjente hangarskib USS Oriskany ud for Florida.

Det tog hende under 45 minutter at synke.

Med sine 275 m blev hun et af verdens st�rste kunstige rev.

Efter f� m�neder vrimlede det med liv, herunder 38 fiskearter.

Oriskany blev kendt som "The Great Carrier Reef".

Overalt i verden k�mper de bev�bnede og forsvarsl�se.

Nogle viser overraskende udholdenhed.

Andre rammes af skjulte svagheder, der f�r dem i kn�.

P� havets bund, langs kyster og ude p� �rkensletter -

-forts�tter kampen i stilhed i et liv efter mennesket.

Tekster: David Ibsen www.sdimedia.com