Original subtitles

Forestil jer vores planet uden dens folk.

Forestil jer, at alle mennesker simpelthen er forsvundet.

Dette er ikke historien om, hvordan det kan ske -

- men om hvad der sker med den verden, vi efterlader os.

I dette afsnit:

Mennesket har altid holdt af at spille.

Lastens buler har usikre fremtider.

Hvor hurtigt smelter disse ber�mte ansigter i Las Vegas?

Hvad g�r tr�et i Atlantic City h�rdt som beton?

Hvad er sk�bnen for menneskets st�rste satsning?

Velkommen til fremtiden for ellers s� travle byer ..

Og en forladt forlystelsespark.

Velkommen til Jorden. Befolkning: 0

Et af menneskets mest popul�re laster var hasardspil.

P� menneskets tid var gaderne udsmykket med utrolige syn -

- og hyldester til verdens store civilisationer.

Men disse byer er opf�rt i fjendtlige milj�er.

Las Vegas er en �de �rken, Atlantic City er en stormfuld kyst.

Nu da de sidste indsatser er gjort -

- er der s� noget i disse byer, der kan sl� oddsene?

1 DAG EFTER MENNESKET

1 dag efter mennesket.

I Las Vegas st�r kasinoerne tomme.

Men et sted er der stadig folk.

P� menneskets tid blev ber�mte ud�deliggjort p� Madame Tussauds.

Hver figur blev skabt efter op til 150 m�linger.

Smeltet voks h�ldtes i forme, hvor den st�rknede til rette form.

H�r blev anbragt str� for str�.

Nu bliver p�begyndte v�rker aldrig gjort f�rdige.

I Las Vegas fremvises over 100 voksfigurer -

- i et museum p� 2700 kvadratmeter.

Temperaturen er 20 grader indtil videre.

2 DAGE EFTER MENNESKET

2 dage efter mennesket.

Elektriciteten er begyndt at forsvinde langs The Strip.

Et nyt "six pack" hersker p� gaderne...

Rotter har v�ret et problem i Las Vegas siden 1990'erne.

Eksperter mener, at de fulgte med palmerne, der udsmykker bygningen

N�r mennesket er v�k, tr�nger de ind i byens kasinoer -

- hvor de hellere vil finde mad end kaste terninger.

3000 km v�k i Atlantic City -

- er katte de eneste dyr, der tager en promenade.

P� menneskets tid levede her 18 kolonier af vilde katte.

Frivillige gav dem mad hver dag.

Uden mennesker er de 140 kattes fremtid usikker.

Gangbroen selv kan m�ske overvinde oddsene.

Den blev bygget i 1810, og var den f�rste gangbro ved stranden i USA.

Den best�r af 216.000 l�gter og er over 6,5 km lang.

Den f�rste var af cedertr� der var s� skr�beligt -

- at det blev opmagasineret hver vinter.

Nutidens gangbro er mere h�rdf�r. I 1990 erstattedes mange sektioner -

- med en tr�sort, der kaldes for brasiliansk valn�d.

Det er modstandsdygtigt mod insekter, r�d og mug.

Det er et af verdens t�tteste tr�sorter -

- og modst�r ild lige s� godt som beton.

I juni 2007 h�rgede en brand under gangbroen de lokale butikker.

Visse sektioner, dem af fyrretr� blev �delagt i branden -

- men ikke det h�rde valn�ddetr�.

3 DAGE EFTER MENNESKET

3 dage efter mennesket.

P� Madame Tussauds stirrer glas�jne ud over de tomme sale.

Da str�mmen g�r

holder n�dbelysningen figurerne oplyste.

Men i maskinrummet g�r ventilationen langsomt i st�.

Airconditionen slukkes, og temperaturen stiger.

De �vre etager blive n�rmest som en ovn.

Voksfigurerne begynder at h�nge, svede og smelte.

Hovedkomponenten bivoks smelter ved 45 grader.

Mod disse odds har Madonna ikke en chance.

Efter f� dage er "Material Girl" blevet dematerialiseret.

Mens Madonna smelter, er liget i Buenos Aires af den kvinde -

- hun spillede i filmen af samme navn utroligt nok intakt.

Da Argentinas f�rstedame, Eva Peron, d�de i 1952 -

- blev liget bevaret i en proces med plastikagtig film p� huden.

Evitas mand blev forsikre! om, at hendes lig aldrig ville r�dne.

Nu hviler Evita i en grav 6 meter under jorden -

- der efter sigende kan modst� en atombombe.

Til forskel fra Madonnas voksfigur bevares Evita i mange �r endnu.

1 UGE EFTER MENNESKET

1 uge efter mennesket.

37,5 millioner mennesker bes�gte Las Vegas hvert �r.

Nu st�r gaderne tomme.

Stratosphere Tower rejser sig over den �de by.

Det er det h�jeste fritst�ende observationst�rn i USA.

Med sine 350 m er det h�jere end Space Needle og Eiffelt�rnet.

Her fandtes verdens h�jeste forlystelser.

Bl.a. en der lod bes�gende h�nge ud over kanten i en mekanisk arm.

Nu giver skrigene ikke l�ngere genlyd over Las Vegas-dalen.

P� menneskets tid �delagdes mange af hotellerne p� f� sekunder -

-for at g�re plads til st�rre og vildere bygninger.

Naturen agerer langsommere, men ikke mindre voldsomt.

I denne forlystelsespark er livet efter mennesket allerede begyndt.

2 UGER EFTER MENNESKET

2 uger efter mennesket.

I Las Vegas ligger kasinoer, der f�r var fyldt af lamper og maskiner -

- tavse og m�rke hen.

Mennesker udrydder dem ikke, men rotterne har stadig fjender.

Denne hund ligner ikke et rovdyr, men det er en rotte-terrier.

Racen fremavledes til at jage skadedyr -

- og den er bedre end mange katte til at fange gnavere.

Pr�sident Roosevelt skal have brugt en mod rotter i det Hvide Hus.

N�r rotte-terrieren slipper ud, f�lger den duftspor fra mus -

- og rotter her i Las Vegas.

Og firben og andre sm� arter, som den nok vil kunne fange.

I Atlantic City sl�r havet stadigv�k -

- mod den ber�mte st�lmole, som det har siden 1898.

Den er n�sten lige s� lang som Stratosphere er h�jt -

- og her optr�dte artister s�som W.C. Fields og Frank Sinatra.

Her afholdtes endda Miss America.

Den blev renoveret i 1993, og betons�jlerne er i god stand.

1 M�NED EFTER MENNESKET

I menneskets spillebyer har der altid v�ret en underlig arkitektur.

Til forskel fra skyskrabere og monumenter-

- skal de lokke kunder til i dag. De er ikke bygget til at holde.

N�r Atlantic City er den mest m�rkelige af dem elefanten Lucy.

Den skulle lokke investorer til en uudviklet sandslette -

- og blev bygget f�rdig i 1882, et r f�r Brooklyn Bridge.

Men hun er ikke lige frem et mesterv�rk.

Hendes skr�belige skelet blev ombygget i 1973 -

- til en pris p� 124.000 dollar.

At hun holdt ind i det 21 . �rhundrede, var et mirakel.

Hendes ydre skal best�r af tr� d�kket med blikplader.

Hun st�r 30 m fra Atlanterhavet, s� hun skal hele tiden vedligeholdes.

Hun males hvert tredje �r hvilket koster 65.000 dollar.

Tr� skal udskiftes og blikpladerne skal hele tiden udskiftes.

Lucy blev sidst malet i 2002.

I 2009 var forfaldet tydeligt.

Det regner omtrent hver tredje dag. Og om vinteren sner det.

N�r Lucys fremtid truedes, tr�dte mennesker til og reddede hende.

Nu m� hun klare sig selv.

Tivoliers arkitektur er skr�belig.

Den historie fort�lles allerede i denne forladte forlystelsespark.

Velkommen til forlystelsesparken Americana i Lesourdesville i Ohio.

P� menneskets tid var det et paradis -

- der lokkede op til 10.000 bes�gende om dagen.

Parken var smuk i sin storhedstid. Den var fuld af liv og oplevelser.

I dag er den som en sp�gelsesby. Det er trist at se.

Parken fik �konomiske problemer, og portene lukkedes i 2002.

80 �r efter de �bnede for f�rste gang.

Efter blot nogle f� �r er et uhyre blevet skabt.

Tr� r�dner overalt.

Motorer, lejer og metal rusten Der er spr�kker overalt.

De �rlige frostskader i Ohio-dalen -

- p�virker al! meget voldsomt.

Vand str�mmer ned i spr�kker, og n�r det fryser -

- udvides revnerne.

Parken viser, hvad der sker med Las Vegas og Atlantic City.

Lige som alle forlystelsesparker havde den kraftige farver.

Beskyttende maling nedbrydes af solens ultraviolette angreb.

Det ligner pastelfarver, men f�rhen var de meget kraftigere.

P� mindre end 10 �r har solens UV-str�ling bleget malingen.

Solen f�r ilten i malingen -

- til at blandes med pigmenterne, der ender med at blegne.

Tabet af pigment i malingen -

- n�r et punkt, hvor farven mister elasticiteten

- og s� begynder der at dukke spr�kker op.

S� opst�r de strukturelle skader'.

Uden mennesker til at male, er det f�rste beskyttende lag v�k.

Med denne fart er Americana snart ikke fil at genkende.

Der er ingen fast livstid for forlystelserne.

Teoretisk set kan de holde evigt, hvis de repareres hele tiden.

Inspektionen er forsinket, og intet kan repareres.

Og slet ikke denne rutsjebane.

"Screechin' Eagle" var en hovedattraktion. Vogne for af sted -

- med hastigheder p� 90 km/t i 180-graders sving.

En af de bedste tr�baner i USA er nu ved at forfalde helt.

R�d er ikke den f�rste fjende. Bj�lkerne er kemisk behandlet -

- og st�r l�nge imod r�d. L�ngere end det, der holder dem sammen.

En serie wirer giver st�tte til sporenes �verste del.

Det er kurveflettet st�lwire. Vi kan se dele af dem -

- hvor tr�dene er ved at g� i stykker.

Nogle af dem er ved at give efter allerede nu.

Det svageste led er der, hvor den er gjort fast.

Noget s� simpelt som de s�m, der holder plankerne sammen.

Efter en s�son falder s�m ud. N�r de forsvinder -

- kan de lodrette bj�lker begynde at falde sammen.

Det kr�ver bare et skub, s� falder dominobrikkerne.

N�r tilstr�kkelig meget har l�snet sig -

- starter en st�rk vind et dramatisk sammenbrud i banens �verste dele.

Med tiden vil alt i parken blive til en bunke murbrokker.

Hvis alle mennesker forsvandt, ville parken forfalde p� 10 �r.

Bygningerne falder sammen Rusten f�r alt til at forvitre.

Betonen gror til og �del�gges af planterne.

Efter 20 �r ville stede! Ikke v�re genkendeligt.

Som �rene g�r, vil f� af menneskets landem�rker v�re genkendelige.

Vores frav�r for�rsager overraskende forandringer.

Fx vand p� steder hvor der kun var �rken.

2 �R EFTER MENNESKET

2 �r efter mennesket. I Las Vegas giver klimaet -

- en ny slags opvisning, n�r �rkenen tager over igen.

I Mojave�rkenen er vand liv.

P� menneskets tid var byen gr�n -

- takket v�re et vandsystem med 2,5 milliarder liter -

- i reservoirer spredt rundt i dalen.

Lake Mead, en vigtig vandkilde, ligger 40 km v�k.

Men uden elektriske pumper kan vandet ikke n� ind til byen.

Der falder kun 11,5 cm regn �rligt.

Naturligt vokser her ikke meget ud over �rkenens buske.

5 km fra The Strip st�r en oase -

- som p�mindelse om byens gr�nne fortid.

Museet Springs Preserve ligger ved de artesiske kilder opdaget i 1829.

De gjorde det muligt at bo her. Las Vegas betyder "engene".

Br�ndene er for l�ngst t�rret ud.

Las Vegas Springs startede som regn og byer

Inden for giver menneskets stemmer stadig genlyd i salene.

Dannede en vand�re, som grundvandet flyder gennem.

Museet f�r ikke str�m fra elnettet, men drives af solen.

2000 solceller d�kker parkeringspladsen -

- hvilket giver 409 kW elektricitet.

Denne optagede fort�llerstemme -

- er sidste menneskelige stemme, der kan h�res i Las Vegas.

5 �R EFTER MENNESKET

5 �r efter mennesket.

I kasinoer i Atlantic City -

- har byens vildkatte fundet et ny! hjem.

Det interessante ved huskatte er, at de tolererer andre.

T�theden for huskatte kan v�re stor.

Med liden skabes hierarkier, og de overtager bygningerne.

Deres nye hjem er fugtige sp�gelsesagtige grave.

Spindelv�v d�kker maskinerne, og fugten giver r�d.

Tykke spillekort bukker og er begyndt at mugne i fugten.

Pokerjetonerne er dog uskadte, om end d�kket af snavs.

I kasinoets m�rke lever der ogs� flagermus.

P� menneskets tid var der ni arter flagermus i New Jersey.

De undg�r kontakt med mennesker og s�ger ned i miner -

- som Hibernia-minen, hvor tusinder samledes hvert efter�r og vinter.

Nu er hvert kasino en potentiel flagermusegrotte.

Nogle af bygninger bliver til bo.

For visse arter begr�nses kolonien kun af hulens st�rrelse.

I dette tilf�lde er grotten en meget stor bygning.

10 �R EFTER MENNESKET

10 �r efter mennesket.

En bekendt r�st begynder at g� i st�.

Solcellerne har holdt gang i elektriciteten i 10 �r nu.

For at virke effektivt skal panelerne regelm�ssigt g�res rent

Solceller er gode, men holder ikke evigt.

Uden mennesker bliver de offer for st�v og nedfald.

De mister 7-8 procent om �ret.

Efter 10 �r har de mistet over halvdelen af kraften.

N�r elektriciteten mindskes, bliver lyset svagere -

- og menneskets stemme bliver tyst.

15 �R EFTER MENNESKET

Det er 15 �r efter mennesket.

L�ngere nede ad kysten er Lucy inde i sin sidste lid.

Efter os sker der del, at yderskallen g�r i stykker -

- og pladerne falder efterh�nden til jorden.

Til sidst vil en kraftig storm sv�kke et ben -

- og s� f�lger hun efter.

50 �R EFTER MENNESKET

50 �R EFTER MENNESKET

50 �r efter mennesket er Atlantic Citys st�lmole kun et skelet.

Den ligner Garden Pier p� menneskets tid.

Efter orkanen i 1944 rev man bygningerne ned og lod molen st�.

Da den er bygget af armeret beton, er st�lmolen st�rk -

- men ikke st�rk n�k til havets konstante angreb.

Moler i havet uds�ttes for havets konstante nedbrydende kraft.

Der er sand i vandet, samt br�dder og andet vraggods.

Sandet sandbl�ser konstruktionen.

Efter cirka 50 �r vil den v�re v�k.

I Las Vegas, en by der er kendt for giver folk en chance til -

- giver en tidligere stjerne en ny optr�den.

Vand.

50 �r efter mennesket er regnen fortsat med at falde i bjergene.

Vand fra bjergene flyder ned i dalen -

- hvor det str�mmer gennem et por�st lag under t�ttere klipper.

50 �r efter mennesket vender vandet tilbage s�danne steder.

Br�nden er fra tidlig! i 1900-tallet, og p� grund af oppumpningen -

- sank jorden 1,5 m lige ned. Helt herned til.

N�r vandet vender tilbage, kommer det ud af den slags sm� huller.

Vandets genopdukken forandrer landskabet, men kun langsomt.

I andre dele af landet sker forandringen pludseligt og hurtigt.

En orkan er p� vel mod Atlantic City.

Der kommer en stor storm inden for 100 �r.

Meget af gangbroen er begravet under sand -

- men p� de blottede dele polerer vinden tr�et -

- der har overlevet intakt.

Rustne metalholdere sv�kkes af vinden, og sektioner giver efter.

Dele af gangbroen rives op og bliver til murbr�kkere.

Havvand oversv�mmer bygninger med saltvand -

- der bliver liggende, l�nge efter at stemlen er forbi.

Det salt, der bliver liggende, suger vandet ud af luften.

St�tterne bliver p� den m�de hele tiden gjort v�dt -

- og ruster hurtigere end resten.

De uds�ttes for st�rst belastning og giver derfor efter.

En efter en i en fortl�bende proces.

Den f�rste g�r nok ingen forskel.

Men n�r to-tre st�tter ryger, f�r man noget -

- der ligner en spr�ngning, men i langsom gengivelse.

Halvdelen styrter sammen, s� midten, og s� den anden halvdel.

100 �R EFTER MENNESKET

100 �r efter mennesket udvisker fint sand velkomstskiltet -

- der b�d bes�gende velkommen til Las Vegas.

Sandet er en unaturlig f�lge af menneskers n�rv�r for 100 �r f�r.

F�r Las Vegas grundlagdes, blev sandet holdt p� plads -

- af et h�rdt lag kaldt den "krypto-biotiske skorpe".

Det er partikler, der holdes sammen af mikrober, svampe og mos.

Tr�de fra cyano-bakterier -

- breder sig og binder mineraler i et h�rdt netv�rk.

Menneskets maskiner �delagde skorpen -

- og uden den bl�ser vinden sande! rundt.

Vinden kan v�re st�rk. Las Vegas er kendt for sine storme.

Med vinden kommer sand. Det meste skyldes, at vi bruger �rkenen.

Vi har �delagt skorpen, der tager lang tid at gendanne.

Derfor f�r vi s� meget sand, som for�rsager erosion.

I Las Vegas tr�nger sollyset ned i Luxor Hotels atrium.

Da det blev bygget i 1993, var det den h�jeste bygning p� The Strip.

Nu er alle de 28.500 ruder

- i dets glasydre g�et i stykker.

Betonkonstruktionen holder endnu, fordi formen giver stabilitet.

Pyramiderne har st�et i �rtusinder.

I Las Vegas har vi en simuleret pyramide.

Denne struktur er nok en af de st�rkeste, vi kan forestille os.

Den tiltagende m�ngde sand nedbryder m�ske Luxor -

- men andre partikler har bevaret templet ved Luxor i Egypten.

Det blev bygge! for 3500 �r siden og st�r stadig i dag -

- fordi det blev begravet i slam, som Nilen efterlader sig.

Mudderet var et beskyttende t�ppe mod vind, jordsk�lv og farer -

- s�som vandaler og skattej�gere.

Stedet var begravet, indtil det blev udgravet i 1800-tallet.

Slipper Las Vegas lige s� heldigt?

200 �R EFTER MENNESKET

200 �r efter mennesket.

I Las Vegas ruller en tordenstem ind fra �rkenen.

Fordi Las Vegas f�r sine �rlige 11,5 cm regn i et par stormer-

- er det normalt med pludselige oversv�mmelser.

I Mojave�rkenen kan man d� af t�rst eller ved at drukne.

S� meget vand er l�bet forbi byskiltet gennem 200 �r -

- at rusten er begyndt at brede sig.

Nu sl�r et andet farligt vejrf�nomen til.

Vinden kan bl�se op til 145 km/t.

I dag fanger et kraftigt vindst�d velkomstskiltet som et sejl.

Vinden vrider de sv�kkede bolte, til de kn�kker -

- og skiltet falder fladt ned p� den tomme vej.

300 �R EFTER MENNESKET

300 �r efter mennesket. De fleste byer har mistet deres t�rne -

- men Las Vegas har nogle overrasker.

P� afstand ser meget af silhuetten bekendt ud.

Det artesiske vand, der f�rst boblede op for 250 �r siden -

- bringer nyt liv i �rknens ruiner.

Det er interessant at forestille sig livet efter mennesket.

N�r vandet vender filbage, kan det se s�dan her ud.

Vi har en del bevoksning i dalen. Her skal nok v�re ganske gr�nt.

Planter s�som prosopis glandulosa vokser ved vandet langs The Strip.

De nye lommer af grundvand skader bygninger bygget til �rkenklimaet

300 �r efter mennesket m� Stratosphere tage en tur -

- som Moder Natur st�r for.

Selv om Californien er berygtet for jordsk�lv -

- rammes Nevada selv af tusinder af jordsk�lv hvert �r.

Las Vegas' forkastninger -

- kan give sk�lv s� store som Northridge-jordsk�lvet i 1994.

Hvis man unders�ger Las Vegas, s� er stedet seismisk aktivt

Man skulle tro, at bygninger i Las Vegas holder l�nge i det t�rre klima.

Men mange vil v�lte i jordsk�lv.

T�rnet selv kan v�lte til siden.

Hvis vi tabte hj�rnet for neden, og det begyndte at l�ne -

- bliver det som det Sk�ve T�rn i Pisa.

Et voldsomt jordsk�lv ryster t�rnet som en pisk.

Da det mister st�tten for neden, v�lter det i langsom gengivelse.

Den store observationskapsel rammer jorden med 240 km/t -

- og hele t�rnet sl�r i jorden i en sky af ruiner.

Et st�vt�ppe h�nger over byen.

Byen, der kaldtes "Engene", er nu en bunke murbrokker.

Mange af dyrene, der bragtes til Las Vegas, d�de hurtigt.

Men i en fjern fremtid kan et dyrs afkom m�ske besejre oddsene.

Og beskederne, vi troede, skulle vare evigt -

- st�r overfor �del�ggelse i tidens enorme vidder.

1000 �R EFTER MENNESKET

Det er 1000 �r siden sidste indsats i Atlantic City og Las Vegas.

Deres sk�bne er ingen tilf�ldighed, men et resultat af naturkr�fter.

1000 �r efter mennesket ville man have sv�rt ved at se -

- at der har ligget en by i Las Vegas-dalen.

1000 �r efter mennesket er Las Vegas blot en h�j i �rkenen.

Kreosotbuske og andre planter har koloniseret bygningerne -

- der ligger under 1000 �rs �rkenst�v.

Det er denne bevoksning, der forhindrer st�rre klitter-

- s� byen ikke begraves endnu dybere.

20.000 �R EFTER MENNESKET

20.000 �r efter mennesket.

Sm� forandringer i Jordens oml�bsbane giver en istid.

Da havvand bindes i planetens iskapper -

- synker havniveauet med n�sten 120 m.

I New Jersey st�r kontinentalhylden over havniveauet.

Atlantic City omgives nu af en skov.

Hvis jeg stod i Atlantic City, ville jeg se p� s�dan en skov.

Havet ville v�re for langt v�k til at se.

1 MIO. �R EFTER MENNESKET

Hen over en million �r har der v�ret flere istider.

Nevada ser n�sten ud, som da mennesket spillede i Las Vegas.

Byen er for l�ngst v�k, men et genkendeligt v�sen viser -

- at der engang fandtes mennesker her.

Dyret er i familie med kameler fra rancher i Virginia City -

- 650 km fra Las Vegas. Med lav vegetation som hovedf�de -

- har den udviklet sig til en art, der ligner lamaen i Sydamerika.

P� grund af milj�et i Las Vegas ville den nye kamel-art v�re mindre.

Og nok have tykkere pels p� grund af temperaturen.

Den nye kamel-art ville nok v�re hurtig p� grund af rovdyrene.

Vores spillebuler er v�k, men en af vores satsninger er stadig i spil.

Det er ikke en guldm�nt, men en guldplade p� Voyager-sonden.

T�nk, hvis mennesket lever i en million �r.

Noget, der stadig vil findes, er i hvert fald Voyager.

Da Voyager-sonderne blev sendt op i 1977 for at udforske solsystemet -

- havde de alle en guldskive med lyd og billeder fra Jorden -

- samt hilsener p� 55 sprog -

- der skulle informere andre intelligente v�sner om os.

Men rummet er ikke et rent vakuum.

Det er fyldt med gasmolekyler, st�v og mikrometeoritter.

Efter 500 millioner km og en million �r -

- har rummet slidt Voyager.

Den kan stadig genkendes, men er fuld af huller.

Guldpladen er s� skadet, at den sandsynligvis ikke kan afspilles.

Som med alle menneskets satsninger var der d�rlige odds -

- i et liv efter mennesket.

Tekster: David Ibsen www.sdimedia.com