Original subtitles

Forestil jer vores planet uden folk.

Forestil jer, at alle mennesker er forsvundet.

Dette er ikke historien om, hvordan det kan ske, -

- men om hvad der sker den verden, vi efterlader os.

I dette afsnit: Menneskehedens mest v�rdifulde metaller.

Hvordan beviser guld sin v�rdi i en fremtid uden mennesker?

Kan st�lets egenskaber beskytte det mod dets fjender?

Hvad har et g�defuldt guldmineral med dinosaurernes fald at g�re?

Bygninger fra en st�lalder forandres for altid.

Velkommen til Jorden. Befolkning: 0

Menneskets store byer blev bygge! med metal.

De blev finansieret af guld og bygget af st�l.

Uden mennesket synes metallerne i god stand til at overleve.

Hvilke egenskaber g�r, at visse falder, og andre overlever?

1 DAG EFTER MENNESKET

1 dag efter mennesket.

Midt i Manhattan bevogter Federal Reserve Bank enorme rigdomme, -

- som ingen vil g�re krav p�.

Her er en halv million guldbarrer v�rd ca. 200 milliarder dollar.

Rigdomme fra 60 udenlandske regeringer og centralbanker.

Der er mere guld i Federal Reserve Bank, -

- end der nogen sinde er samlet noget andet sted p� Jorden.

Guldet lagres 25 m under gaden.

Den smalle �bning beskyttes af en 90 ton roterende cylinder, -

- der danner et luft- og vandt�t segl i en ramme af st�l og beton.

Guldet varer n�rmest for evig.

Form�let med guld er, at det ikke ruster eller nedbrydes.

Der er intet i naturen, der kan opl�se guld.

Guld er et af de mindst reaktive metaller i verden, -

- s� n�r det uds�ttes for luft og vand, nedbrydes det ikke.

Andre metaller i New York klarer sig ikke lige s� godt.

Times Squares st�lkl�ft er stadig en glitrende by-helligdom.

Men gaderne er blevet uhyggeligt stille.

P� menneskets tid var det et larmende sted i en larmende by.

Lyde over 75 dB i l�ngere tid ans�s for farlige.

Men her var baggrundsst�jen 80 dB.

Bilhorn n�ede op p� 90 dB.

Sirenen fra en forbik�rende ambulance skreg med 120 dB.

Nu findes disse lyde ikke l�ngere.

Nu er der blot de 50 dB fra airconditionen tilbage.

En verden uden folk ville v�re stille. Fuglesang ville dominere.

2 DAGE EFTER MENNESKET

2 dage efter mennesket bryder New Yorks elnet sammen.

Og med det ogs� de karakteristiske hundredvis af oplyste skilte.

Gaderne har v�ret sorte f�r.

I �r 2003 -

-for�rsagede en str�mafbrydelse et m�rke i over 12 timer.

Men denne gang er str�mafbrydelsen permanent.

Om dagen i New Yorks byjungle driver dyr rundt, -

- der ikke er vant til at klare sig selv.

Hestene, der bar politibetjente og trak vogne, -

- m� tilpasse sig til et liv uden mennesker.

I en verden af beton og st�l kan disse heste s� overleve?

1400 km vest f�r New York -

- s�ttes metals b�redygtighed p� pr�ve.

Med en snes bryggerier var St. Louis USA's bryggerihovedstad.

Len by, der tidligere slukkede verdens t�rst, -

- forts�tter 3 mio. t�nder af �l med at g�re i tusinder st�ltanke.

Dette er en g�ringstank, med 60 t�nder �l.

Her er, hvad der er i tanken. G�r, humle, protein og kv�lstof.

I tankene bruges g�r for at omdanne sukker til alkohol.

Kuldioxid er et biprodukt, der f�r trykket til at stige i tanken.

Hvis mennesket forsvandt, ville g�ringen forts�tte som normalt.

N�r elektricitet og k�leudstyr g�r i stykker, stiger temperaturen.

Om sommeren kan her nemt blive over 38 grader.

Heden g�r g�ringen v�rre, og g�r den mere og mere voldsom.

Automatiske ventiler forhindrer normalt overtryk

- men g�ringen frembringer ogs� -

- en marengslignende masse, der l�gger sig p� overfladen.

Den ekstra varme tredobler m�ngden, der stopper ventilerne.

Det kan for�rsage en katastrofe efter blot 36 timer.

I 2009 spr�ngte en g�ringstank et 10 meter stort hul -

- i taget p� et bryggeri i St. Louis.

I St. Louis, blot 36 timer efter mennesket, -

- spr�nges der huller i tagene, n�r tankene slipper deres indhold ud.

I New York er problemet ikke �l, men vand.

Uden el fungerer de 700 pumper, -

- der t�mte 49 mio. liter vand ud af tunnelbanen, ikke l�ngere.

Tunnelerne er allerede ved at blive oversv�mmet.

6 M�NEDER EFTER MENNESKET

6 m�neder efter mennesket.

New York ligger m�rk hen, bortset fra et lys p� Times Square.

Det oplyste fyrt�rn fra den menneskelige fortid -

- er et skilt, der slet ikke har brug for elnettet.

90 procent af elektriciteten til skiltet kommer fra 16 vindturbiner.

Resten kommer fra 64 solceller.

Skiltets kraftv�rk kan drive seks huse i et helt �r.

Turbinebladene skal kunne st� imod frostgrader -

- og s�tte farten ned i orkaner for ikke at komme til skade.

Skiltet burde lyse i flere �r medmindre noget uventet sker.

1 �R EFTER MENNESKET.

1 �r efter mennesket.

Pladsen ved Rockefeller Center er stadig et samlingssted, -

- men nu er det dyr, der samler sig her.

En af �ndringerne i New York, uden mennesker, vil v�re, -

- al dyrene ville flytte ind.

Der er allerede mange hjorte i New Yorks forst�der.

Man kan se dem midt i byen.

P� menneskets tid var dette et torv, -

- der fonrandledes til en kunstig sk�jtebane hver vinter.

Denne vinter skaber naturen sin egen is.

Der vil ske det, at vandet fryser om vinteren p� sk�jtebanens omr�de.

Om for�ret vil del lille isbjerg smelte -

- og tilf�re mere vand under bygningerne.

Det begynder at nedbryde fundamentet.

Om for�ret bliver det store torv til en enorm altankasse.

Sk�jtebanen bliver tidligt en have. Den er v�d st�rstedelen af �ret.

Prometheusstatuen v�ger over denne baghave.

En mytologisk figur, der skal have skabt menneskeheden, -

- og nu v�ger over �del�ggelsen af del, mennesket har skabt.

Prometheusstatuen overlever fint.

Den er af bronze og er forgyldt. De f�rste fem til ti r -

- vil forgyldningen stadig skinne.

Det er jo det, guld g�r. Men det er et tyndt lag.

Regnvejr, hagl og st�vet, der bl�ser rundt, -

- vil til sidst slibe del ned til bronzen.

1 �r efter mennesket forts�tter nedbrydningen i tavshed.

Snart g�r lyden af nedstyrtende st�l og sten -

- Manhattan til en �del�ggelsens �.

Noget i knoglerne f�lder dinosaurerne.

3 �R EFTER MENNESKET.

Tre �r inde i et liv uden mennesker -

- er alle gadehj�rner i New York m�rke, bortset fra et.

Det vind- og soldrevne skil! p� Times Square g�r til sidst ud.

Det er ikke pga. manglende str�m, men fordi ingen skifter p�rerne.

Imens er de overlevende heste, der patruljerede og trak turister, -

- flygtet fra byen, men kan de overleve l�nge uden mennesker?

Hesten h�rer til p� stepperne. Den er en gr�s�der.

Dens m�de at undg� rovdyr er at l�be.

Den kan ogs� godt sl�s.

Hestene i New York kan godt blive vilde, men har brug for nogle ting.

De beh�ver gr�s og �bne flader. Golfbaner vil v�re fine.

Alle forstadshaverne rundt omkring i New York.

Snart bliver golfbaner og haver til skove, -

- der ikke giver det milj�, som heste har brug for.

For at overleve m� de hurtigt finde et passende milj�.

Overraskende nok er den bedste mulighed nede ved stranden.

Baniere�erne ved Atlanterhavet har vist, at vildheste kan leve der.

P� menneskets tid levede de p� �en Assateague ud for Virginia.

De var efterkommere af heste, der blev f�rt hertil 300 �r tidligere.

Heste kan sagtens leve p� Long Island.

Sp�rgsm�let er, om politiheste og andre heste -

- finder stederne i tide.

10 �R EFTER MENNESKET

10 �R EFTER MENNESKET

10 �r efter mennesket. Den specielle st�lstuktur Gateway Arch -

- st�r ved Mississippi-floden i St Louis. U�ndret fra dengang -

- mennesker stod oppe p� observationsd�kket.

Med 63 etager er det byens h�jeste og nok l�ngstlevende bygning.

Eero Saarinen tegnede den, s� den kunne st� i 1000 �r, -

- men den slanke form ser s�rbar ud.

Modsat skyskrabere har buen intet st�lskelet.

Styrken kommer fra dobbelte mure af rustfri st�lplader med beton.

Rustfri! st�l ruster meget langsomt.

Det rustfri st�ls overflade er d�kket af kromoxid, -

- der kan modst� rust i �rtier.

Hvis mennesket forsvandt, ville den blive st�ende l�nge.

Der kommer ikke vand ind, -

- s� der dannes ingen rust.

S� der er ingen grund fil, at der skulle ske noget med den.

Buen er stadig porten mod Vest. Indtil videre

30 �R EFTER MENNESKET

I Rockefeller Center har v�ggene underg�et en m�rkelig forandring.

I furerne mellem kalkstensblokkene, der d�kker bygningerne, -

- vil der samle sig fr� og snavs. Allerede eller 20-30 �r -

- kan man se et gr�nt netv�rk brede sig over bygningerne.

Planter har allerede vist en evne til at kolonisere steder, -

- hvor de ikke skulle v�re.

Dette er h�jbanen. Et jernbanespor -

- som str�kker sig 22 gader langs Manhattans West Side.

Banen blev bygget i 1934, s� toget kunne k�re direkte -

- mellem varehuse og fabrikker i k�dbyen til Hell's Kitchen.

Togtrafikken mindskede i 1950'eme, da mere last blev k�rt p� vejen.

De sidste log rullede hen ad banen i 1980.

Her er en konstruktion af st�l i Manhattan, som ingen g�r p� -

- eller bekymrer sig om, bortset fra byens dyr og planter.

Striben af vildmark over gaderne viser, at byen hurtigt bliver gr�n -

- i menneskets frav�r.

35 �R EFTER MENNESKET

35 �r efter mennesket.

Strandene langs Westhampton, et tilflugtssted for rige og ber�mte, -

- giver ikke l�ngere tilflugt fra byens problemer.

De smukke hjem har altid ligget farligt n�rt havet.

Huse blev bygget p� barriere�erne, der skiller landet fra havet.

I 1990'erne br�d storme gennem digerne og �delagde mange hjem.

S� genbyggede h�rens ingeni�rer barriere�en og forst�rkede den -

- ved at styrke stranden med sand fra bunden.

Vi er p� muddermaskinen. Mundstykket er som en st�vsuger.

Det suger sand op fra havbunden.

Sandet pumpes fra muddermaskinen ud p� stranden.

N�r det kommer ud p� stranden, bearbejdes det af udstyr der.

Hvert 4. �r pumper h�ren 1 mio. kubikmeter sand op.

Uden denne k�mpe indsats -

- falder de rige og ber�mtes hjem offer for b�lgerne.

Uden mennesker til at passe p� stranden -

- ville titusindvis af huse blive beskadiget, -

- og de lave dele af Long Island ville blive oversv�mmet.

50 �R EFTER MENNESKET

50 �r efter mennesket.

Dinosaurskeletter st�r som rester fra en tid f�r mennesket.

Deres metalst�tte har holdt dem i �rtier, men knoglerne er syge.

Den kaldes "pyrite-sygdom" efter mineralet svovlkis.

Det dannes under fossileringen, -

- n�r bakterier starter en reaktion, der erstatter v�v med krystaller'.

Svovlkis er et normalt mineral, -

- der dannes omkring r�dnende organismer.

Mange af de fossiler, jeg arbejder med, er faktisk guldfarvede.

Hvis fossilerne opbevares rigtigt forbliver svovlkisen stabil.

Men i fugtig luft reagerer mineralet med ilt og udvider sig.

De voksende krystaller spr�nger knoglerne indefra.

I 1999 m�tte et triceratop-skelet, der stod p� Smithsonian i 100 �r, -

- tages ned og konserveres p� grund af denne sygdom.

50 �r efter mennesket rundt om p� verdens museer-

- er dinosaurernes �ra ved at v�re forbi.

H�jt over New York glitrer Chrysler Buildings rustfri krone.

P� menneskets tid skulle st�let blot reng�res to gange p� 76 �r.

P� 61. etage uds�ttes de otte st�l-�rne, der v�ger over byen, -

- konstant for st�rke vinde.

Chrysler Building er s�rlig udsat for vinden, -

- for der er ingen h�je huse �st for den.

�rnene sidder ikke s� godt fast i bygningen.

De er sat p� bagefter.

Da f�stet til bygningen er rustet, foretager en af �rnene -

- sin f�rste og sidste flyvning.

Verden over h�res lyden af nedfaldende st�l og sten oftere.

Det er en virkelighed, der allerede �del�gger dette sled i Nevada, -

- hvis grundl�ggere ville udfordre Chicago.

Det bliver snart virkelighed i USA's store byer, -

- hvor moderne bygninger har en svaghed, der �del�gger dem i utide.

90 �R EFTER MENNESKET

90 �r efter mennesket er nok til at �del�gge selv h�rdf�re byer.

Det er en fremtid, der allerede er indtruffet her.

Moderne byer bygges af st�l, men denne levede og d�de med guld.

Rhyolite i Nevada var en guldmineby 190 km fra Las Vegas -

- i den barske �rken n�r Death Valley.

Da guldfeberen ramte Nevadabjergene i 1904, -

- voksede Rhyolites befolkning fra to til 1200 p� kun et halvt �r.

Nogle opn�ede stor succes.

P� 3 �r producerede den st�rste mine guld for 1 mio. dollar, -

- hvilket svarer til over 24 mio. dollar i dag.

Disse rigdomme gav n�ring til en by, der skulle udfordre Chicago.

I 1908 var der 8000 indbyggere.

Rhyolites jernbanedepot blev bygget i 1908.

Det var det f�rste, man s�. N�r man st�r i sp�gelsesbyen, -

- kan man n�sten h�re lyden fra damplokomotivet med sin sorte r�g.

N�r folk tr�dte ud p� stationen, kan man n�sten h�re r�bene -

- om at bes�ge det, de h�bede, blev en gylden fremtid.

Trods den tidlige fremgang var det meste af guldet for sv�rt at n�.

Finanskrisen gjorde, at man ikke fik den n�dvendige kapital.

I 1910 var opblomstringen forbi, og byen blev overladt til at d�.

Rhyolite ligner m�ske en klassisk sp�gelsesby, -

- men bygningerne fort�ller en enest�ende historie.

Dette er Cook Bank, der var byens kronjuvel -

- og bevogtede over 200.000 dollar. Det svarer til 4 mio. dollar i dag.

Banken havde marmortrapper og blyindfattede vinduer.

Den blev bygget i opgangstiden, -

- og hele dalen var d�kket af huse, hytter og telte.

Var den blevet bygget i tr�, ville v�ggene v�re styrtet sammen.

Men dette var en af de f�rste bygninger af armeret beton, -

- der kun havde v�ret brugt i 15 �r i USA dengang.

Betonen har holdt ud mod tidens tand.

Men nu rinder tiden ud.

N�r man ser p� bygninger, som den her af beton

Det er kun 100 �r senere, og vi ser en bygning, der falder sammen.

Om 100 �r er der kun grus og sand tilbage.

Fjenden i Death Valley er ikke fugt. Stedet er et af verdens t�rreste.

Rhyolite ligger i bjergene og f�r kun 15 cm regn om �ret.

Men der er masser af vind og sand.

�rkenvinden er s� nedslibende som en sandbl�ser.

Det eroderer overflader og tr�nger ind i spr�kker.

Betonen delaminerer, og lagene falder af indefra, -

' 09 bygningen styrter sammen.

Det er et farligt sted. Bygningen har st�et her i 100 �r, -

- og kigger man op, ser man, at den n�sten er ved at styrte sammen.

Mennesket hjalp naturen med at �del�gge Rhyolite.

Folk fjernede tr�st�tter og andre ting, der var sj�ldne i �rkenen.

Gulvbj�lkerne blev save! af og fjernet kort efter, at folk rejste.

N�r gulvbj�lkerne var v�k, kunne bygningens flader bue udad.

N�r den proces er i gang, er bygningens holdbarhed truet.

I butikken, hvor minearbejderne k�bte deres v�rkt�jer, -

- har den indre tr�strukturs forsvinden skyndet p� forfaldet.

Selv glas, der laves af sand, er blevet brugt i et overlevende hus.

Flaskehuset er lavet af 30.000 tomme whiskyflasker.

Huset er restaureret flere gange blandt andet i 1925 til en stumfilm.

Glasset er biologisk inaktiv! og ruster ikke.

Rhyolites grundl�ggere ville bygge en storby i �rkenen.

I stedet, efter 90 �r, er den p� vej til at forsvinde fra landkortet.

Man kan bygge en by, men den forsvinder p� nogle hundrede �r.

100 �R EFTER MENNESKET

100 �R EFTER MENNESKET

100 �r efter mennesket.

Lyden af st�l, der br�kker, giver ekko i New Yorks gader.

Kabler i broerne mellem Manhattan, Brooklyn og Queens g�r i stykker.

Brooklynbroens vejbane holdes oppe af 1000 h�ngende kabler, -

- der hver! er s� tykke som et menneskes h�ndled.

Hvert kabel best�r af syv snoede st�lwirer, -

- hvilket l�ber op i 160 km st�l i hvert kabel.

Kablerne er galvaniserede med et lag zink, -

- der ruster meget langsommere end st�let indenunder.

Dette er et kabel fra en eksisterende bro. Et jernkabel.

Farven skaller af, og der er steder med r�d rust.

Det betyder, at galvaniseringen p� kablerne er ved at forsvinde.

Nu har man et kabel, der ruster, og s� kan enkelte wirer g� i stykker.

N�r tilstr�kkelig mange kn�kker, bliver det som en dominoeffekt.

De fl�nser, og s� kn�kker kablet.

L�ngere oppe ad floden brugte eventyrlystne pendlere -

- en anden st�lkabel-konstruktion for at komme til Manhattan.

Det eneste, der holder Roosevelt Tramway oppe, er to 5 cm kabler.

Det svage punkt er der, hvor kablerne krydser t�rnene.

Is�r der hvor kablerne l�ber over sadlerne og ved terminalerne -

- b�jes kablet frem og tilbage, n�r gondolen passerer der.

Det for�rsager materialetr�thed.

Det er det, der g�r, at kablet g�r i stykker.

P� menneskets tid blev kablerne flyttet 30 m hvert 5. �r -

- for at intet sted skulle r�re t�rnet i for lang tid.

Selv om gondolen ikke har k�r! langs kablet i 100 �r, -

- har vinden gynget den, og dermed belastet kablerne.

De kn�kker, og gondolen falder 75 m ned i East River.

150 �R EFTER MENNESKET

150 �r efter mennesket.

Ved Rockefeller Center, hvor man f�r flyttede et tr� ind til jul, -

- er der nu en permanent opvisning af gr�nt.

Skyskraberne, der gjorde New York ber�mt, er lodrette �kosystemer.

For foden af bygningerne samler der sig efterh�nden jord.

Der vokser de ting, der kan lide et t�r! milj�, -

- s�som eg, hickory og flere forskellige gr�ssorter.

Jo h�jere op man kommer, jo mere vind og jo t�rrere bliver det.

De planter, der vokser p� ydersiden, er planter, der vokser p� klipper.

150 �r efter mennesket begynder tiden -

- for de store bygningers sammenbrud i New York.

Det er overraskende nok de nyere bygninger, der falder f�rst.

�ldre bygningers v�gge skulle b�re bygningen, -

- men nye typer st�l fra midten af 1900-tallet -

- lod det meste af v�gten blive b�ret oppe af indre s�jler.

De fleste af skyskrabere efter 2. VK blev bygget i glas og st�l, -

- hvor den ydre mur bare danner et let skin af st�l og glas.

Et stort problem med New Yorks nye bygninger er, at de alle l�kker.

L�kker de, mens vi vedligeholder dem, s� vil de l�kke meget mere.

De mest moderne bygninger vil ryge f�rst.

Bygningerne, der blev bygget frem til 1940'erne, holder l�ngst.

200 �R EFTER MENNESKET

200 �r efter mennesket.

Da skyskraberne kollapser, ser New York ud, som under depressionen.

I '30'eme sloges Empire State Building og Chrysler Building -

- om at v�re den h�jeste bygning i verden.

Chrysler var h�jest i knapt et �r, f�r Empire State overgik den.

Nu er rivaliseringen forbi.

Empire State Building styrter sammen.

Chrysler Building, den f�rste skyskraber h�jere end 305 m, -

- er igen byens h�jeste bygning. Men det varer ikke l�nge.

S�jlerne kan ikke l�ngere b�re etagerne.

Det er det kritiske punkt, hvor skyskraberen er t�t p� kollaps.

N�r flere s�jler p� een etage giver efter, -

- kan den etage falde ned p� etagen nedenunder.

Det for�rsager en dominoeffekt.

New Yorks silhuet er ikke til at genkende.

Der er meget f� h�je bygninger tilbage i verdens byer.

En af undtagelserne er Gateway Arch i St Louis.

Men en lille del, der blev lagt til i sidste �jeblik, �del�gger den.

250 �R EFTER MENNESKET

I 250 �r uden folk har Gateway Arch b�ret sit rustfri st�l -

- som en rustning mod rust.

- Men rustfrit st�l m� give fortabt. - Det holder ikke evigt.

Mekanismen fordel endegyldige sammenbrud -

- vil nok v�re ved buens top. Det er det tyndeste punkt.

Det tyndeste punkt er de dele, der udg�r n�glestenen.

5,2 m lange og 5,5 m h�je st�ltrekanter blev sat p� til sidst.

De er s� vigtige for strukturens stabilitet, -

- at man m�tte stabiliser de to ben, indtil stykkerne blev sat p�.

Inden stykkerne blev hejst p� plads den 28. oktober, 1965, -

- velsignede en katolsk pr�st og en rabbiner dem.

Nu hj�lper menneskets b�nner ikke meget.

N�glestenen giver efter og falder ned.

Buens to ben kan ikke st� p� egen h�nd og falder til jorden.

De f�rste 250 �r efter mennesket er byernes silhuetter styrtet i grus.

Nu bliver minerne opslugt af vand, jord og planter.

1000 �R EFTER MENNESKET

1000 �r efter mennesket er New Yorks gader blot kl�fter.

Floder flyder, hvor taxier f�rhen patruljerede.

De vil f�lge de gamle gader, -

- som nu er en slags kl�fter for foden af underlige bakker, -

- som er murbrokkerne efter skyskraberne.

10.000 �R EFTER MENNESKET

10.000 �r efter mennesket.

P� den nye kyststr�kning ved havet vandrer vildheste, -

- som er efterkommere af byhestene, -

- der beskyttede og underholdt mennesker i New York.

Det h�je saltindhold i f�den ved havet g�r, -

- at de skal drikke dobbelt s� meget som deres forf�dre.

Og gr�sset er s� fattigt p� n�ring, -

- at hestene er blevet mindre pga. f�dens ringe kvalitet.

Men de har overlevet

Under deres hove holder en rustende st�lkrypt -

- p� sit dyrebare indhold.

Federal Reserves hv�lvinger ligger nu hundrede meter under jorden -

- og er oversv�mmet af vand pga. et h�jere havniveau.

Inden i er det st�rste guldlager nogen sinde i god behold.

Det ligger under jorden og er indkapslet i st�l.

St�l trives dog meget d�rligere under jorden.

Ark�ologiske fund af jern og st�l ruster ved overfladen, -

- og under jorden f�r de huller og forvitrer.

St�let! ruster med tiden, -

- men guldbarrerne vil holde i millioner af �r.

N�r fremtidige ark�ologer finder det, -

- vil de undre sig over kulturen, der byggede et s�dan! tempel.

Guldet vil leve videre som �delmetal.

Det blev gravet op og bevogtet af mennesker, -

- men er nu vendt tilbage til jorden i et liv efter mennesket.

Tekster: David Ibsen www.sdimedia.com