Original subtitles

Forestil jer vores planet uden folk.

Forestil jer, at alle mennesker simpelthen er forsvundet.

Dette er ikke historien om, hvordan det kan ske, men hvad der s� sker'.

I dette afsnit kommer USA's hovedstad under angreb.

Over 3200 km v�k st�r Hollywood over for sine egne trusler.

Og andre steder st�r nationale skatte p� spil.

Hvad overlever? Hvem eller hvad lager over efter os?

Kan en anden hovedstad for mennesker opst� til havs?

Vi bes�ger vores engang s� travle byers fremtid -

- og et sted, der allerede er forladt.

Velkommen til Jorden. Befolkning: 0.

1 DAG EFTER MENNESKET

Det er 1 dag efter mennesket.

I rotunden i nationalarkivet ligger USA's forfatning til skue.

1 dag efter mennesket er der ingen til at l�se den inde.

Dokumentet bevares i en forseglet muntre fyldt med argon.

Det er en gas, der erstatter ilt og luft, der skader papiret med tiden.

Hvor l�nge beskyttes et af USA's mest v�rdifulde dokumenter?

Washingtonmonumentet, der er bygget af 82.000 ton sten, -

- er befriet fra de daglige turistbes�g.

Parlamentsbygningerne er sp�gelsesagtigt tavse.

Lincoln skuer ud over en d�mning, der spejler det menneskelige frav�r.

P� menneskets tid

...kr�vedes 350 mand for at vedligeholde National Mall.

Den beh�vede allerede dyre reparationer og restaurering, -

- s� hvor l�nge kan infrastrukturen holde?

Washington D.C. trues af en snigende fjende.

Fugt er det, vi k�mper mod, n�r det g�lder mindesm�rkerne.

Den accelererer nedbrydningen.

Vand, n�glen til vores eksistens, truer nu alt, hvad vi har bygget.

1 UGE EFTER MENNESKET

1 uge efter mennesket.

I verdens underholdningshovedstad ligger Los Angeles' veje tavse.

US Bank Tower, den h�jeste bygning vest for Mississippi, -

- var bygget til at blive beboet i over 100 �r.

Den skulle ogs� kunne klare sk�lv p� over 7,5 p� Richterskalaen.

Hvor l�nge bliver den st�ende uden at blive vedligeholdt? Vi f�r se

2 UGER EFTER MENNESKET

2 uger efter mennesket.

I de zoologiske haver i Washington D.C. og i L.A. d�r dyrene.

Elefanterne er desperate uden deres vegetariske kost -

- p� 61 kg per dag. Med deres intelligens og st�rke snabler -

- kan de l�fte cirka 270 kg. De bryder ud.

Elefanter er godt udrustede til at leve uden mennesker.

De kan forsvare sig mod s� godt som alle rovdyr.

F�r mennesket kom til Nordamerika for ca. 13.000 �r siden,-

- dominerede mammutter, elefantens sl�gtning, gr�ssletterne.

Det er en gruppe dyr, der klarede sig godt i Amerika f�r os.

De skal nok klare sig fint uden os igen.

De begynder nye liv i byernes jungler.

Kan de genvinde deres gamle omr�der?

2 uger efter mennesket ligger 3000 ton affald frit i Hollywood.

Nogle kloakker f�rer affaldet ud i havet, -

- hvor det ender i et flydende affaldsbjerg i Stillehavet.

"Affaldspletten" mellem San Francisco og Hawaii -

- best�r af 3,5 millioner ton n�sten uforg�ngeligt plastikaffald.

En flydende losseplads dobbelt s� stor som Texas.

Hvor lang tid g�r der, f�r Stillehavet er af med vores skrald?

3 UGER EFTER MENNESKET

3 uger efter mennesket -

- f�r Los Angeles en helt ny slags ansigtsl�ftning.

Vi ser Los Angeles som et paradis. Men vi har skabt det paradis.

P� menneskets tid brugte indbyggerne 518 liter vand -

- per person per dag. Over halvdelen brugtes til pl�ner og planter.

87 procent af vandet kom langvejsfra.

I over 100 �r kom meget af det fra Owens Valley -

- hundreder af kilometer mod nord gennem to akv�dukter.

Denne kanal f�rer 470 mio. liter vand med sig hver dag.

Det er en stor del af Los Angeles' vandforsyning.

Vandel flyder gennem en r�kke kraftv�rker.

N�r de g�r i st�, holdes vandet tilbage og danner nye reservoirer,

- hvilket n�gter byen dens vandforsyning.

Forestil jer livet uden mennesker. Pludselig tager ingen sig af noget.

Ingen passer vandstr�mmen eller hvor, vandet flyder hen.

1 M�NED EFTER MENNESKET

1 m�ned efter os begynder L.A. at vende tilbage sin naturlige form.

Los Angeles er egentlig en �rken.

De t�rstige gr�nne pl�ner, tr�erne og haverne visner, -

- hvilket giver foruds�tningerne for en kommende stor katastrofe.

3200 km derfra er problemet det modsatte.

Der er for meget vand i Washington D.C. Byen drukner.

Livet efter mennesket langs Potomac-floden bliver anderledes.

Vandniveauet og oversv�mmelserne stiger, -

- fordi mere af vandet flyder i floden i stedet for at blive brugt -

- til at bade og som drikkevand i Washington D.C.

�delagte pumper udl�ser en oversv�mmelse, -

- der drukner gaderne.

Et problem med Washington D.C. er, at byen blev bygget -

- med permanent arkitektur midt i en sump.

Da de f�rste bos�ttere gik i land her, var byen en sump.

B�verd�mninger skabte store v�domr�der.

P� menneskets tid indfangede man og flyttede b�verne, -

- der gnavede i byens ber�mte kirseb�rtr�er.

Nu har b�verne t�nk! sig at genvinde magten.

2 M�NEDER EFTER MENNESKET

2 m�neder efter mennesket.

P� Arlington-kirkeg�rden -

-trues den evige flamme, der markerer John F. Kennedys grav.

Den har br�ndt siden 1963, da turister h�ldte vievand p� den.

En naturgasledning med et elektrisk t�ndingssystem holder den i gang.

Men n�r Washingtons elnet g�r i st�...

... g�r den elektriske t�nding ogs� i st�.

Den f�rste st�rre regnskylle slukker flammen f�r altid.

6 M�NEDER EFTER MENNESKET

Det er et halvt �r efter mennesket.

I Los Angeles, mens nogle dyr desperat leder efter vand, -

- l�rer andre at tilpasse sig. Ogs� en blodsugende plage, -

- som pludselig mangler menneskeligt protein: Myggene.

Vi er i Los Angeles, hvor der findes mange sv�mmebassiner.

Hvis folk forsvinder, forfalder de.

Det giver stillest�ende vand, hvor myggene kan forplante sig.

P� menneskets tid, da l�nekrisen indtraf i 2008, -

- fordobledes tilf�ldene af Vestnilfeber.

�rsagen var de tusinder af forladte bassiner, myggene forplantede sig i.

Et enkelt sv�mmebassin kan n�re hundredetusinder af dem.

1 �r efter mennesket er naturen ved at overtage gaderne.

Snart s�tter det gang i en k�de af katastrofer, -

- der g�r store byer til hovedst�der for �del�ggelse.

1 �R EFTER MENNESKET

Det er 1 �r efter mennesket, og USA's mindesm�rker angribes.

Med sine 170 m er Washingtonmonumentet -

- verdens h�jeste fritst�ende stenbygning.

De b�rende v�gge er 4,6 m tykke for neden og 46 cm for oven.

Det blev bygget for 125 �r siden og skulle holde i �rhundreder.

Men allerede i menneskets tid, begyndte stenene at forvitre.

P� n�rt hold ser vi den forvitring, der foreg�r l�bende.

Vi kan se, hvordan m�rtlen og reparationer nedbrydes.

Her er et eksempel. Trods nylig renovering er der falde! noget af.

Endda p� s� kort tid brydes det hele tiden ned.

Det er efter kun f� hundrede �r, men man ser tabene p� overfladen, -

- der vil forts�tte med at ske.

1 �r efter os. Trods fors�mmelse ser parlamentet helt ud.

Selv kuplen af st�bejern fra borgerkrigens tid holder.

Det f�rste �r sker der ikke s� meget.

Men st�bejernskuplen er malet, -

- og med tiden vil malingens beskyttelse h�re op.

Man vil begynde at kunne se rustpletter, -

- mens jernet blottes under malingen.

Marmoret i Lincoln Memorial giver et indblik i, hvad der sker uden os.

Uden rensning vil stoppede r�r for�rsage spr�kker i loftet.

Overh�nget, der beskytter Lincoln, er forst�rket med st�ldragere.

Den tragiske fejl i tagkonstruktionen g�r, -

- at vandet kan tr�nge ind og ruste st�let.

Nationens mindesm�rker er under angreb. Hvilket holder l�ngst?

3 �R EFTER MENNESKET.

Det er 3 �r efter mennesket, og L.A. er en overgroet metropol.

Det ber�mte motorvejsystem er blevet gr�nt.

Betonen ville meget hurtigt blive usynligt.

Vejbanerne er gode for fr�spredning.

Vindene, som vi f�r her,

- driver fr�ene langt ned ad de �bne korridorer.

Gr�s og andre planter tager snart over.

Der gror snart tr�er. R�dderne river betonen i stykker.

10 �R EFTER MENNESKET

Et �rti efter mennesket er L.A. ved at blive en �rken igen.

I l�bet af f� �r begynder de indf�rte planter at d�, -

- og de oprindelige planter vinder frem.

Uden akv�duktens store m�ngder vand -

- er de store palmer langs Beverly Hills gader nu r�dnende stammer.

Dette tr� indf�rtes i 1930'erne for at �ge den eksotiske atmosf�re.

Men de kr�ver i gennemsnit 110 liter vand om dagen.

Efter 10 t�rre �r d�r de langsomt fra toppen og nedefter.

Los Angeles er n�sten uigenkendelig.

Det er intet imod, hvad der venter'.

Skovbrande kan br�nde i uger under de rette omst�ndigheder.

I 2007 br�ndte det i Santa Barbara i to m�neden

Det var den l�ngste skovbrand i Californiens nyere historie.

N�r et lynnedslag starter en brand i bjergene, -

- er der ingen brandm�nd, som griber ind.

Bjergbrandene, vi ser n�sten hvert �r her i Los Angeles, -

- ville tr�nge ind i byen, og s� kan der opst� store brande.

Inde i centrum br�nder US Bank Tower indefra og ud.

St�lrammen kan klare varmen p� over 1100 grader.

Men det indre br�nder hurtigt -

- og g�r L.A.'s h�jeste bygning til et forkullet skelet.

St�lpanelerne p� Walt Disney Concert Hall er brandsikre, -

- men flammerne fort�rer planterne, der vokser mellem dem.

I Hollywood fort�res Grumman's Chinese Theatre p� sekunder.

Men ber�mthedernes fod- og h�ndaftryk i cementen -

- overlever nemt ildhelvedet.

Det ber�mte Hollywoodskilts plasticmaling br�nder godt.

De 15 meter h�je bogstaverne bliver st�ende, -

- for selvom de ser ud som tr�, er de lavet af st�l.

50 �R EFTER MENNESKET

Det er 50 �r inde i et liv efter mennesket.

200 �r forsinket rammer det store jordsk�lv Los Angeles.

US Bank Tower er et forkullet st�lskelet.

De �verste 21 etager har jordsk�lvsd�mpende sektioner,

- men efter brandskader og ingen vedligeholdelse er del uundg�eligt.

Hvis man forestiller sig en pisk, s� skaber en h�ndledbev�gelse -

- en stor bev�gelse l�ngst ude, hvor pisken svirper. Lige som bygningen.

En del af toppen styrter ned, for det er piskesnerten.

Los Angeles' r�dhus er verdens h�jeste bygning -

- udstyret med en isoleret jordsk�lvsmekanisme.

Mekanismen g�r, at bygningen st�r stille, mens jorden bev�ger sig.

Men mekanismen bruger lejer af gummi til at tage st�dene.

Brand og 50 �r uden vedligeholdelse har nedbrud! gummiet.

R�dhuset er d�dsd�mt.

Trods teknologien holder intet evigt.

Is�r ikke i Los Angeles.

Det inkluderer endnu et filmikon.

Hollywoodskiltet styrter sammen.

Sk�lvet sk�rer de rustede bolte, der holdt bogstaverne, over.

Hurtigere end i de fleste byer forsvinder sporene af mennesket.

Washington D.C. st�r over for en helt anden sk�bne.

100 �R EFTER MENNESKET

100 �r efter mennesket er arven ved at forsvinde visse steder, -

- men vokser andre steder.

En vandflaske fra Californiens kyst flyder i mange �r, -

- inden den til sidst suges ind i affaldspletten i Stillehavet.

Den vokser med mere plast fra Nordamerika, Kina og Japan.

Den 100 �r gamle plastik vil v�re intakt langt ud i fremtiden.

P� grund af vores plastmaterialers holdbarhed, -

- vil de v�re her l�ngere, -

- end vores store bygninger af st�l, beton og tr�.

Efter 100 �rs fremvisning i nationalarkivet i Washington -

- st�r dokumentet med forfatningen over for en usynlig fare.

Forseglingen g�r i stykker og lukker luftmolekyler ind, -

- og iltindholdet stiger til 0,5 procent.

Men ingen mikroorganismer kan leve uden mindst 2 procent ilt, -

- s� dokumentet er sikkert i mindst et par �r til.

Det vil stadig v�re en relativt luftt�t og fugtsikker montre.

Amerikas grundl�ggeres ord lever videre, -

- s� l�nge taget holder.

Det seneste �rhundrede har b�verne haft travlt.

Nye tr�er lader dem bygge damme -

- og skabe nye kanaler fra Potomac-floden.

P� den anden side af v�domr�det ruster parlamentets kuppel.

Malingen er for l�ngst v�k, og fugt �bner fugerne, -

- s� duer og andre fugle kan komme ind.

Da kuplen er bygget oven p� jernbj�lker, -

- er den en ideel redeplads.

Fugle vil bygge deres reder der, og regnvandet vil samle sig.

Redematerialet holder fugten ved jernet, som bliver ved med at ruste.

Rust rammer ogs� en anden ber�mt bygning i Los Angeles.

Walt Disney Concert Hall blev bygget i rustfrit st�l.

Dets beskyttende oxidbel�gning hindrer rust i at dannes.

Efter 100 �r er oxiden v�k, og s�lvfarven bliver til t�rret blod.

Walt Disney Concert Hall er nu en spektakul�r rustskulptur.

Rust �del�gger ogs� resterne af motorvejsystemet, -

- og regn omdanner visse dele til en verden af vand.

Nogle steder i Los Angeles ligger meget lavt, -

- s� n�r det regner, skal det indsamles. Vi har dr�n, -

- hvor vandet indsamles. S� pumpes vandet v�k.

Br�ndene er tilstoppet med skrald, og pumperne er g�et i st�.

Snesevis af sm� s�-�kosystemer ligger langs motorvejene.

Dyrene samler sig der, for de kommer ned fra bjergene, -

- og motorvejene er retlige og enkle ruter at bev�ge sig ad.

Det bliver et fint lille reservoir.

Med byttedyr f�lger rovdyr. Broerne er nu steder for baghold.

150 �R EFTER MENNESKET

Det er 150 �r efter mennesket, og zoo-elefanternes sl�gtninge trives.

Man kan forvente store hjorde i l�bet af de f�rste 100-150 �r -

- efter at de oprindelige dyr bryder ud fra haverne.

Mange af gr�smarkerne, som bliver tilbage, n�r vi forsvinder, -

- er perfekte fil elefanter.

Jeg tror, at elefanterne sagtens vil kunne overleve.

250 �R EFTER MENNESKET

250 �R EFTER MENNESKET

250 �r efter mennesket.

I Washington D.C. har Lincoln Memorial store problemer.

Nogle af de rustne loftsbj�lker kn�kker.

Lincolnstatuen findes ikke l�ngere.

P� parlamentets sv�kkede kuppel er den tunge frihedsgudinde -

- arkitekten bag �del�ggelserne.

Statuen tr�kker i den ene side og skubber i den anden.

Derfor vil hele statuen falde ned gennem kuplen, -

- og s� v�lter det hele som en bryllupskage.

�rhundreder uden vedligeholdelse f�r arkivet til at styrte sammen, -

- hvilket blotl�gger forfatningen for elementerne.

Den er beskyttet, men vind og regn er ikke de st�rste trusler.

Det er solskinnet. De ultraviolette str�ler blegner bl�kket, -

- og i l�bet af f� �r er ordene slettet fra historien.

500 �R EFTER MENNESKET

500 �r efter mennesket.

Washingtonmonumentet taber kampen. Stenene forvitrer.

I toppen sidder der en lille pyramide af aluminium.

Da den blev bygget i 1800-tallet, var aluminium mere v�rd end guld.

Den sidder der som en lynafleder.

I 1930'erne sattes der kobberstaver omkring den for at tage lynene.

Aluminiumpyramiden holder l�ngere end kobberstavene, -

- men den kan ikke l�ngere lede lynet v�k

Lynet sl�r ned i gennemsnit en gang om �ret, hvilket truer pyramiden.

500 �r efter mennesket styrter Washingtons stenbygninger i grus.

14.500 km v�k er det allerede sket i en fortidig stor hovedstad.

600 �R EFTER MENNESKET

Seks �rhundreder inde i et liv efter mennesket.

I byer s�som Washington D.C. er der kun mursten og sten tilbage.

Hvordan ved vi det?

P� den anden ende af Jorden findes en hovedstad, der er forladt.

Dybt inde i Cambodja rejser fem �ldgamle t�rn sig i junglen.

Det er Angkor Wat. Verdens st�rste religi�se bygning.

Omkring det ligger snesevis af mindre templer.

I 1860 opdagede den franske eventyrer Henri Mahoul t�rnene.

Han genfandt Angkor Wat.

I over 500 �r var Angkor midtpunkt i Khmer-riget, -

- der blev regeret af alm�gtige konger.

Deres enorme stenbygninger kan m�le sig med egypternes.

De er store. Som I kan se, er de kolossale.

De vejer nok 2,5-3 ton stykket.

Der er meget fine sammenf�jninger uden m�rtel.

De er lagt oven p� hinanden og holdes p� plads af tyngdekraften.

Angkor Wat blev forladt n�sten 600 �r senere i 1431, -

- da siamesiske soldater havde plyndret templet.

Alt begyndte at g� ned ad bakke. Ingen vedligeholdt templerne.

Det kr�vede tusindvis af mennesker for at vedligeholde dem.

Naturen tog over n�sten med det samme.

I l�bet af 100 �r blev templet opslugt af skoven.

Af alle tempelbygningerne her er Angkor Wat det bedst bevarede.

Man tror, buddhistmunke fors�gte at redde det fra junglens greb.

Men de andre forladte templer blev ikke r�rt af mennesker i 600 �r, -

- og junglen viste ingen n�de.

Beng Mealea er som et mindre Angkor Wat.

I 2002 begyndte ark�ologer at rydde junglen.

Naturen holdt templet i et d�degreb.

Stenene slides dagligt i stykker af tr�r�dder.

I Beng Mealea er det kv�lerfigentr�et, der g�r det.

Her er et af de bedste eksempler p� skaderne, tr�erne for�rsager.

Det her er en figen, der altid vokser fra taget og nedefter.

Fuglene kan lide tr�ets fr�, �der dem, og s� gror fr�ene i maven.

S� aff�rer de dem p� taget.

Fr�ene begynder at vokse og sl� r�dder, -

- der s�ger ned i jorden og suger vand en masse vand op.

R�dderne udvider sig langsomt.

Her er de brud! igennem stenen. Man kan h�re, den er hul.

R�dderne g�r lige igennem. Det for�rsager store skader.

Angrebet er ub�nh�rligt. N�r figentr�et bliver gammelt, -

- vokser et nyt figentr� op og sluger det.

Her er et godt eksempel p� et tr�, der vikler sig rundt om et gammelt -

- og suger livet ud af det.

Tr�et giver store problemer for bygningen, for det er som et sejl.

N�r det bl�ser, begynder tr�et at svaje og �del�gger bygningen.

Ved templet Ta Prohm bruger silkebomuldstr�er deres r�dder -

- til at skille stenblokkene fra hinanden.

Dette tr� holder hele helligdommen oppe.

R�dderne vokser inde under den.

Se her, hvor d�rstolpen har skilt sig fra karmen.

Den hviler kun p� godt 2 cm.

Om to-tre �r vil denne halvdel af bygningen v�re styrtet sammen.

Denne lille plante er skurken. R�dderne g�r ind i sammenf�jninger -

- og leder efter fugt og n�ring.

N�r r�dderne udvider sig skiller de stenblokkene ad,

- indtil en b�rende del l�sner sig, og hele bygningen styrter i grus.

Flere hundrede �rs uhindret v�kst har gjort utrolige skader.

Men et lille insekt skulle kun bruge et par �r, f�r det gjorde skade.

Jeg st�r p� et stort termitbo midt i indgangen til et tempel.

Det er sikkert 2 m h�j og tilh�rte nogle udd�de termitter.

Efter at det blev forladt, -

- gik de i gang med at �de tr�lofter, m�bler og alt s�dan noget.

Alle mulige slags dyr levede i bygningerne i �rhundreder.

Da mennesket flyttede ud, flyttede de mest frygtede dyr ind.

Selv i dag trives kongekobraen i templerne omkring voldgravene.

I 2003 overlevede en j�ger et angreb af to bengalske tigre.

Kattedyrene skal have boet i det �delagte tempel.

Disse lempiers sk�bne er den samme som for vores hovedst�der.

600 �r inde i et liv uden mennesket og uden nogen vedligeholdelse -

- vil naturen langsomt, men sikkert tage helt og holdent over.

600 �R EFTER MENNESKET

600 �r efter mennesket.

De store sammenstyrtningers tid i vores hovedst�der er snart forbi.

De seneste �rtier har set huse af tegl -

- og tr� samt t�rne af st�l styrte sammen.

Den sidste genkendelige bygning i Los Angeles -

- er den sv�rt rustne US Bank Tower.

St�lskyskraberen overlevede branden, der �delagde meget i L.A.

Det store jordsk�lv br�kkede de �verste 21 etager af, -

- men de 52 resterende overvandt oddsene i hundreder af �r.

Denne bygning har en central kerne af stiv beton -

- og en ydre st�lramme. Betonkernen ville v�re faldet sammen f�r, -

- hvis der af og til var frostgrader, men det sker ikke i L.A.

Det er jordsk�lvene, som f�lder det.

Et mindre jordsk�lv f�lder til sidst den sv�kkede bygning.

Kun lidt har �ndre! sig i den store affaldsplet.

Med liden nedbryder sollyset plastikken i mindre og mindre dele.

Nu er det en giftig suppe med gifte s�som PCB.

Havlevende dyr og fugle f�r det i sig, -

- og affaldspletten lever videre langt efter mennesket.

Efter 1000 �r er Washington D.C. blevet som det forsvundne Atlantis.

�rhundreders stigende havniveau drukner sporene af hovedstaden.

Meget af The Mall vil ligge under vand.

Mange af bygningerne er v�ltet Lige som i Alexandria i Egypten, -

- hvor mange bygninger er v�ltet ned i vandet.

Parlamentet stikker sp�gelsesagtigt frem fra b�lgerne.

De forskellige rum blotl�gges for himlen.

Det begynder at ligne Forum Romanum i Rom.

Washingtonmonumentet er ikke l�ngere den stolte bygning.

Erosion og det stigende hav f�r fundamentet til at synke.

A! ende under vand er dets eneste chance for at overleve.

Bygninger, der synker under vandet, d�kkes af mudder, sand og dynd.

Det indkapsler bygningerne, og g�r dem til fossiler.

Oppe p� stenbygningen har lynene misfarvet aluminiumpyramiden, -

- men den er stadig genkendelig.

Efter titusinder af �r uden os, -

- kan aluminiumpyramiden v�re den sidste genstand, der er tilbage her.

Aluminium har et oxidlag, der beskytter og bevarer det.

P� den ene side st�r "Laus Deo". Pris Herren.

En nations sidste ord til fremtiden.

Tekster: David Ibsen www.sdimedia.com