All language subtitles for Life After People.S01E02 Outbreak 720p.BluRay.x264-NODLABS.dut

Hvad ville der ske,
hvis alle mennesker forsvandt?

Dette er ikke historien om,
hvordan det kunne ske -

- men hvad der sker
med den verden, vi efterlader.

I dette afsnit: Hvad sker der,
n�r naturen f�r lov at h�rge?

Dyr, der f�r var beskyttet af
mennesker, rammes af en pandemi.

Andre slipper ud
og l�ber frit omkring.

Usete fjender er p� fremmarch.

De angriber byer rund! om i verden,
s�som den her midt i USA.

Jo st�rre ting er,
desto h�rdere falder de.

Velkommen til Jorden.
Befolkning: 0.

1 DAG EFTER MENNESKET

Dag 1 efter mennesket. De, der
begr�nsede naturen, er v�k.

Naturen, l�nge hold! tilbage,
er klar til at bryde ud i vold, -

- kaos, sygdomme og katastrofen

I Chicago er der ingen,
der vedligeholder baseballstadionet.

Dets sidste modstander
sidder allerede i ydermuren.

Ingen tager sig af Sears Tower
eller John Hancock Center, -

- der nu st�r som store gravsten.

Ingen tager sig af Chicago-floden,
en af de mest udbyggede vandveje.

For hver dag der g�r,
begynder naturen at tage over.

3 DAGE EFTER MENNESKET

3 dage efter mennesket.

En storm rammer Chicago.

P� menneskets tid ville det ikke
have v�ret noget s�rligt.

Chicago-floden burde l�be ud
i Michigan-s�en uden for byen, -

- men i 1900 vendte mennesket sig
imod naturen.

Man vendte flodens l�b at forhindre
en forurening af drikkevandet, -

- og man brugte metoder, der senere
blev brugt i Panamakanalen.

P� menneskets tid
styrede man sluserne -

- for at f�re vandet v�k fra s�en.

Men efter mere end 100 �r
lager floden h�vn.

Uden mennesker er der ingen,
der forudser h�ndelserne -

- og �bner sluserne
for at styre vandniveauet.

Hele flodsystemet fyldes op
lige som i et badekar.

F�rst ville lave omr�der og k�ldre
langs floden oversv�mmes.

Snart begynder floden at presse
sydp� i kanalerne mod sluserne, -

- der ligger 56 km nede ad floden.

Det 109 �r gamle anl�g
kontrollerer Chicago-floden, -

- men det vil snart �ndre sig.

Kaskaden af vand,
der falder p� nedstr�mssiden, -

- ville erodere s�jlerne,
der holder sluserne.

De dage, hvor mennesket
styrede floden, er forbi.

Der er 40-80 mia. liter vand bag dem.

N�r strukturen bryder sammen, -

- vil en mur af vand bev�ge sig
ned mod byen Joliet, -

- hvor den oversv�mmer hele byen.

F� dage efter mennesket udslettes
hele byer i Midtvesten i USA.

1 UGE EFTER MENNESKET

I London er klokken sl�et
for Big Ben.

Uret bag mig har
fungeret i 150 �r nu.

Det har modst�et
barskt vejr, stemler -

- og bombningerne af London
under 2. Verdenskrig.

Uret skulle tr�kkes op
tre gange om ugen, -

- hvilket tog to urmagere flere
timer at g�re med en elmotor.

Uden mennesker
vil uret efter f� dage -

- g� i st� for f�rste gang i 150 �r,
og klokkerne vil ikke ringe.

Uret stopper, men t�rnet st�r
stadig indtil videre.

P� grund af en konstruktionsfejl
h�lder det 21,8 cm mod nordvest.

Den h�ldning
bliver v�rre med tiden.

2 UGER EFTER MENNESKET

2 uger efter mennesket.

I Buckingham bem�rker hundene
ikke, at klokkerne ikke ringer.

P� menneskets tid havde
dronningen ofte fem med sig.

Nu da dronningen
og hoffet er v�k, -

- er corgierne alene i et f�ngsel
med 775 v�relse.

De 78 badev�relser
er en livsreddende vandkilde.

De har korte ben, men n�r toilettet
med deres lange legemer, -

- der g�r, at de kan str�kke sig
eller hoppe 1,2 meter.

Desperat sultne finder hundene frem
til k�kkenet i k�lderen.

Her er et forr�d af mad,
der kan r�kke til nogle m�neden

Efter det bliver corgiernes
fremtid mere usikker.

1 M�NED EFTER MENNESKET

1 m�ned inde i et liv
uden mennesket.

Uden for Atlanta begynder
kudzu at sprede sig.

Ranken blev i 1876
hentet til USA fra Japan -

- for at fodre dyr
og kontroller erosionen.

Det var en stor fejltagelse.

Den vokser hurtigt i st�rkt sollys
og frugtbar jord.

Den kan vokse 30 om dagen,
s� det g�r hurtigt.

"Ranken der �d Syden" -

- har et stor! rodnetv�rk, som
breder sig 5 meter under jorden.

P� menneskets tid kr�vedes det
et hold p� 25 personer -

- bare at holde vejene frie
i Atlanta og omegn.

Man skal dr�be planten over jorden,
indtil energien i r�dderne er brugt.

Med tanke p� r�ddernes st�rrelse
er det sv�rt.

Uden kendte fjender i omr�det
eller mennesker -

- begynder kudzuen
at skabe �del�ggelser.

Tilflytteren kv�ler tr�er,
klatrer op ad telefonp�le,

- d�kker broer og veje
og indeslutter huse p� landet.

Der ender med ikke at vokse
andet end kudzuen der.

Det bliver en d�d plet i milj�et.

Mens kudzuen blomstrer,
har kv�g det sv�rt.

Der findes 60 millioner grise
p� g�rdene i Nordamerika.

P� menneskets tid gav de 23 kg
svinek�d per amerikaner per �r.

Nu sulter de.

Grise i fangenskab
kan blive kannibaler.

2 M�NEDER EFTER MENNESKET

To m�neder efter mennesket
er grisene ved at g� i panik.

De st�rre dyre presser sig ud
af svinestierne.

Andre begynder at grave
sig ud under skurene.

Millioner slipper ud i det fri.

Af det tamkv�g, som jeg ville satse
p� i en verden uden mennesker, -

- st�r grisen nok �verst.

Grise �der alt muligt.
De kan �de alt det, vi spiser.

De er intelligente og kan handle.

De overlever under mange
forskellige forhold.

Efter at v�re flygtet blander de sig
med de 4 millioner vildsvin, -

- der lever hovedsagelig!
I Californien, Texas og Florida.

De nye grisehybrider
bliver mere mobile -

- og f�r st�rre st�dt�nder
og mere h�r.

Grisene trives, men mange dyr
rammes af en d�dbringende virus.

I byerne er menneskets
bygninger hj�lpel�se -

- mod naturens tiltagende angreb.

3 M�NEDER EFTER MENNESKET

3 m�neder efter mennesket.

I Buckingham Palace har corgierne
�dt maden i k�kkenet, -

- der havde mad til festm�ltider
med op til 600 g�ster -

- og daglige m�ltider
for de 400 ansatte.

Hundenes eneste chance
er at slippe ud i byen.

Ai finde ud af en bygning med
775 v�relse er et sp�rgsm�l om tid.

Hvordan skal de fork�lede
hunde klare sig?

Forestillingen om corgier
som fork�lede og skr�belige -

- passer ikke helt.

Corgier blev avlet til at drive
f�reflokke og andet kv�g.

Dette genetiske tr�k
vil hj�lpe dem i det fri.

Corgierne bev�ger sig godt
i uj�vnt terr�n.

De har skarpe t�nder
og et effektivt ford�jelsessystem.

Det g�r, at de overlever fint
selv uden menneskets beskyttelse.

Men de er en mundfuld
for en bj�rn eller en ulv.

Det beh�ver dronningens corgier
ikke bekymre sig om.

De store rovdyr har v�ret udd�de
p� de britiske �er i �rhundreder.

Der er en anden fordel
ved at v�re hund i Storbritannien.

Rabies blev udryddet her
i begyndelsen af 1900-tallet.

I USA er det en anden historie.

K�ledyr, der slipper fri,
st�r over for en skr�mmende plage.

P� menneskets tid blev 7000 dyr
i USA, 90 procent af dem vilde, -

- hver! �r smittet med rabies.

Virusset rammer nervesystemet,
giver hjernebet�ndelse og dr�ber.

Hvert �r i befolkede omr�der langs
�stkysten, Texas og Arizona -

- kastedes orale vacciner ud for
at begr�nse sygdommen hos dyr

- s�som r�ve, stinkdyr,
pr�rieulve og vaskebj�rne.

Uden vaccinationen -

- �ges spredningen af virusset
med 30 procent de f�lgende �r.

Blandt de inficerede er katte
og hunde, der bides af vilde dyr.

De gennemg�r et meget aggressivt
og n�rmest galt stadie, -

- hvor man ser den karakteristiske
fr�de �m munden.

Vi ved, at smittede hunde
har bidt op til 100 andre dyr.

1 �R EFTER MENNESKET.

1 �r efter mennesket.

Vegetationen er ved
at overtage Chicago.

I stadionet begynder vedbenden
at sprede sine gr�nne tentakler.

De har vokse! her siden 1937,
hvor de blev plantet som dekoration.

Uden gartnere til at besk�re dem -

- truer vedbenden med
at overtage hele stadionet.

Men een ting holder den tilbage.

Hver ranke kan kun blive 15 m lang
i Chicagos klima.

N�r de taber bladene hver vinter, -

- kl�ber det organiske materiale
til revnerne i cementen.

Det brydes ned til muld, som giver
en h�jere platform for rankerne.

5 �R EFTER MENNESKET

5 �r efter mennesket d�kker
vedbenden tilskuerpladserne.

Den har sl�et rod i m�rtlen
og f�rt fugt ind i revnerne.

Den virkelige vinder i kampen
om stadionet er ikke vedbenden.

P� banen begynder korsved,
en t�t busk, at vinde frem.

Den blev indf�rt fra Europa
i 1800-tallet og truer Midtvesten.

Korsved spreder sig
n�r fugle spiser dens frugter.

Frugterne er seje for dyrene.

Fuglene f�r n�rmest diarre.
S� efter en flok har �dt -

- korsveddens frugt, flyver de v�k
og spreder hurtigt planten.

P� menneskets tid slog man
gr�sset og spr�jtede det -

- for at forhindre fr�ene
i at sl� rod.

Uden opsyn sl�r fr�ene
hurtig! rod p� banen -

- og en tre meter h�j og t�t h�k
begynder at skyde op.

Man kan ikke g� igennem,
endsige kaste en bold.

10 �R EFTER MENNESKET

10 �r efter mennesket.
I Chicagos centrum -

-forfalder det 110 etager h�je
Sears Tower langsomt.

Efter branden i 1871 begyndte man
at bygge lodret med st�lstukturer.

Det var skyskraberens tidsalder.

Nu �del�gger regnvand Sears
Towers tag. Fugt tr�nger ned -

- og f�r boltene, der holder fast
i glas og aluminium, til at ruste.

Kold vind,
regn og sne fra Michigan-s�en -

- sl�r mod den store bygning.

En del af pladerne falder af
bygningen og styrter mod jorden.

30 �R EFTER MENNESKET

30 inde i et liv efter mennesket.

For at se, hvad der sker med byer
langs s�er, s�som Chicago, -

- skal vi blot se
mod byen Gary i Indiana.

Dele af byen lever og trives,
men store dele er forladt.

Byen havde en befolkning
p� n�sten 200.000 indbyggere, -

- men indtr�f en langsom katastrofe.

Gary blev grundlagt
I 1906 af U.S. Steel -

- som en firmaby for industrien.

Da U.S. Steels �konomi
begyndte at lide, -

- begyndte man at forlade byen.

Byen blev kendt
som Midtvestens Pompeji.

En ruinby hvor man
kunne g� rundt helt alene.

Det var en forfalden by.

Som Chicago voksede Gary, fordi
den forbandt s�erne til jernbanerne.

Men nu er det Michigan-s�en,
der er byens undergang.

Vejret i Gary er barskt,
fordi vi er t�t p� s�en, -

- hvilket giver h�j fugt om sommeren.
Om vinteren regner og sner det.

Der foreg�r hyppige
nedfrysninger og opt�ninger.

Det er ikke us�dvanligt med
30-40 s�danne cyklusser om dagen.

Det er en katastrofe for bygninger.

Udvidelser og sammentr�kninger i
bygninger p� grund af temperaturer -

- med frost og smeltevand,
kan f� mure til at sl� revner.

Garys jernbanestaf ion fra 1910 -

- var et vigtigt midtpunkt
for transport af st�l og passagerer.

Der k�rte hundreder af vogne
igennem hver dag.

30 �r af ut�mmet natur
har kr�vet sin pris.

Da tagvinduerne gik i stykker,
tr�ngte der en masse vand ind.

Fugten rustede st�ldragerne,

- sv�kkede m�rtlen og fik dele
af taget til at styrte ned.

Man kunne have brugt bygningen, -

- hvis nogen bare
havde sat et nyt loft op, -

- vedligeholdt vinduer
eller bl�ndet dem.

Men uden det
er bygningen bare g�et i forfald.

Ikke langt derfra ligger
byens mest kendte kirke, -

- hvor folk f�rhen samledes
til bryllupper og begravelsen

Dette er Garys metodistkirke,
der blev bygge! i 1925.

Menigheden bestod af 3000 personer.

Efter Garys nedgang
faldt det til under 200, -

- og den holdt op med
at fungere som kirke i 1975.

Da folk flygtede,
oph�re! det normale vedligehold.

Lige som p� togstationen begyndte
vand at samles p� taget og lave hul.

Hullet i taget blev st�rre
og lukkede mere vand ind, -

- hvilket gav flere
frostspr�ngninger.

Alle loftsbj�lker og tagstole
oven over os er forvitret.

Alt pudset er faldet til gulvet.

Uden det beskyttende puds suger
murstenene fugt, og mos sl�r rod.

Murstenene sv�kkes og begynder
at falde ned p� kirkens gulv.

Der er en masse skimmel, -

- og vi ser sm� planter,
der vokser i murstenene.

Snart bliver de sm� planter
til st�rre planter og s� til tr�er, -

- der nedbryder v�ggene
endnu mere.

Efter 30 �rs slitage
fra vindst�d, sol og sne -

- er kirken t�t p�
at styrte helt sammen.

Det er utroligt,
at man kan g� ind et sted, -

- der tidligere kunne huse
3000 mennesker, -

- som kom her og bad
og dyrkede deres religion.

Nu er korloftet
ved at falde ned fra v�ggene.

Hvis man vil forestille sig
et liv uden mennesket, -

- s� er der intet bedre sted
end dette.

Man spekulerer p�,
hvad Gud har gjort.

Midt i byen ligger Palace Theatre, -

- der var et af Midtvestens
ber�mte gamle skuespilhuse.

I 1925 var det et dejligt teater.

Nu er alt det v�k.

Det holder ikke meget l�ngere.

Sm� gnavere, dyr og hunde har
skabt to stier gennem bygningen -

- udefra ind
og indefra ud.

Det minder om at g� i skoven, -

- hvor man kan se dyreveksler.

Alle fyrene i Gary plejede
at invitere pigerne ud her, -

- men nu er der kun
de billige pladser tilbage.

Garys ruiner giver et glimt
af livet 30 �r efter mennesket.

Det viser, hvad der venter andre
byer s�som Cleveland og Detroit.

50 �r efter mennesket -

- har naturen flere kneb
for at v�lte menneskets bygninger.

50 �R EFTER MENNESKET

Det er 50 �r inde
i et liv uden mennesket.

De kongelige corgiers afkom
stryger rundt i Londons forst�der.

Men dronningen ville ikke
kunne genkende dem.

Efter generationer af krydsavl,
er alle tegn p� racen v�k.

P� 50 �r har k�ledyrene udviklet sig
til en flok vilde hunde.

I det sydlige USA omklamrer
kudzuen ikke blot landet, -

- men invaderer Atlanta
og byens skyskrabere.

50 �r efter mennesket kan kudzuen
nemt d�kke Coca Cola-bygningen, -

- s� l�nge der allerede fandtes
et sted at starte.

Der findes kudzu
p� sm� omr�der i Atlanta.

Kudzuen vil begynder
at krybe ud derfra.

N�r rankerne d�r om vinteren,
sendes nye ud om for�ret, -

- som anvender de gamle ranker
som en platform.

De dybe r�dder
lagrer m�ngder af n�ring, -

- der giver planten
en uudt�mmelig energikilde.

Der kan v�re ranker
30 m op ad husene.

De vokser s� hurtig! og s� langt
og holder sig fast.

Det er kun vand eller en kl�ft,
der standser kudzuens v�kst.

Det er begyndelsen p� et gr�nt
t�ppe, der d�kker det sydlige USA.

Atlantas sportspalads, Georgia
Dome, m�der den nye modstander.

Rankernes v�gt p� taget for�rsager
et kollaps og �del�gger vinduer, -

- og br�kker alt af, der sidder
p� ydersiden af bygningen.

Kudzuens v�kst l�gger
grunden til en stor katastrofe.

Ogs� p� menneskets tid ramtes
Atlanta af t�rke i ny og n�.

Nu udg�r bunker af t�r kudzu
letant�ndeligt materiale i byen.

Et tordenvejr n�rmer sig,
og lynet sl�r ned.

Lige som under borgerkrigen
br�nder Atlanta.

Flammehelvedet oplyser
mindesm�rket p� Stone Mountain.

Efter �rtier af voldsom v�kst
er Chicagos stadion uigenkendeligt.

P� menneskets tid
var den store pointtavle -

- en af kun to,
der blev styret manuelt.

Men den er forsvarsl�s
uden mennesker.

Vedbend kravler op ad pointtavlen,
mens den nedbrydes af termitter.

Tykke net af korsved
har vokset sig 6 m h�je -

- og d�kker banen.

100 �R EFTER MENNESKET

100 �r inde i et liv uden mennesket.

Chicagos h�vede jernbane
er forfaldet i �rtier.

I 1892 begyndte den f�rste del
af den h�vede jernbane -

- at k�re med passagerer
oven over sporvognenes netv�rk, -

- der omgav bymidten.

Maling skaller af st�ttebj�lkerne, -

- og rust gnaver i jern og st�l.

Bolte og nitter forvitrer
og fl�kker, og bj�lkerne kn�kker.

N�r stumper begynder at falde ned,
vrides st�ttebj�lkerne.

De drejer og falde ned
og tr�kke flere bj�lker med sig, -

- s� der opst�r en dominoeffekt
af ting, der falder til jorden.

I London er Big Ben groet til.

Vinduerne er knust,
og stenfacaden er skallet.

T�rnets top har altid l�net
21,8 cm mod nordvest.

Uden mennesker til at styre
vandniveauet i Themsen, -

- oversv�mmer floden bredderne,
og Big Bens fundament r�dner op.

Efter omkring 100 �r
vil t�rnets h�ldning �ge, -

- og gradvist bliver t�rnet
mere og mere ustabilt, -

- indtil tyngdekraften tager over,
og selve t�rnet styrter til jorden.

200 �R EFTER MENNESKET

200 �r inde i et liv
efter mennesket.

I Chicago begynder Sears Tower
omsider at falde sammen.

�rtier af h�rdt vejr
har gjort det til en hul skal.

Sears Tower har 104 elevatorer med
skakter i forskellige niveauer.

Kablerne ruster og kn�kker,
men bremserne fungerer stadig.

Til sidst ruster de ogs�,
og m� til sidst give op.

Der er 104 elevatorer,
der falder ned i skakterne

- og sl�r igennem etagerne,
som var de bomber.

De tr�kker etager og strukturer
omkring sig med ned.

Kun to elevatorer g�r helt op til
observationsd�kket 400 m oppe.

En af de 3 ton tunge
elevatorer falder ned -

- og rammer jorden
med over 320 km/t -

- med en kraft p� 700.000 kg.

Det er ikke nok
til at styrte bygningen i grus.

Naturen har brug
for en sidste forhammer.

200 �R EFTER MENNESKET

200 �r efter mennesket udk�mper
Sears Tower sin sidste kamp.

Det, der kn�kker bygningen, er de
114 p�le, der holder den oppe.

Sears Towers akillesh�l
er de otte etager under jorden.

N�r der ikke er mennesker, -

- bliver etagerne oversv�mmet.

Chicago River sv�kker de indre
s�jler, der st�tter bygningen, -

- og f�r den til at styrte i grus.

Det kan ende med,
at t�rnet bare styrter sammen.

Det bliver en stor bunke -

- af vredet metal, beton og glas.

250 �R EFTER MENNESKET

250 �r efter mennesket.
Sears Tower er styrtet sammen,

- men John Hancock Centers
100 etager st�r stadig.

Det skyldes "X-bj�lkerne" af st�l,
der d�kker bygningen -

- og giver ekstra styrke.

Men uden alle vinduerne
og efter �rhundreders rust -

- m� noget give efter.

I hj�rnet p� 85. etage
m�des flere vigtige bj�lker.

En efter en ruster de, b�jer
og g�r i stykker pga. vandet, -

- der str�mmer ned fra taget.

P� et vigtigt sled
kn�kker en bj�lke til sidst.

De 15 etager oven over
begynder en kaskade, -

- der for�rsager en katastrofal
implosion i hele konstruktionen.

300 �R EFTER MENNESKET

300 �r efter mennesket k�mper
rabiesvirusset for at overleve.

Sygdommen kr�ver t�tte bestande
af dyr for at overleve.

N�r k�ledyr d�r ud og vilde dyr
spreder sig fra yderomr�derne, -

- kan virusset ikke smitte meget mere
end et par tusinde dyr om �ret.

Udbruddet er forbi.

5000 �R EFTER MENNESKET

5000 �r efter mennesket
er der kun sm� spor tilbage.

Stone Mountain uden for Atlanta
er verdens st�rste blotlagte granit.

Den er 1327 m h�j
og 8 km i omkreds.

I 1920'erne blev der
samlet penge ind -

- for at lave en k�mpe skulptur
af Sydens helte, -

- Jefferson Davis, Robert E. Lee og
Stonewall Jackson p� nordsiden.

Granit er en af de h�rdeste
bjergarier p� Jorden.

Der er n�sten ingen
spr�kker i klippen.

Efter 50 �r og flere skulpt�rer
stod v�rket f�rdigt i 1972.

Den f�rdige stentavle
var 27 m h�j og 58 meter bred.

Efter 5000 �r er 90 procent
af indhugningen stadig intakt.

Man f�r det indtryk,
at den vil vare for evigt.

Men det meste af det, mennesket
har bygget, holder ikke.

De store byer Chicago, Atlanta
og London blev grundlagt-

- og blomstrede takket v�re
n�rheden til naturressourcer -

- s�som floder, s�er
og frugtbar jord.

Disse store byers silhuetter
er nu forsvundet.

Ruinerne er skjult under h�je -

- d�kket af t�t bevoksning
og vrimler med dyreliv.

Naturen er brudt frem og har sejret.

Menneskets byer har tabt kampen
i et liv efter mennesket.

Tekster: David Ibsen
www.sdimedia.com