Original subtitles

Vores planet uden mennesker.

Forestil jer, at alle mennesker simpelthen er forsvundet.

Vi fort�ller ikke, hvordan det kunne ske, -

- men hvad der sker med den verden, vi efterlader.

I dette afsnit: Sk�bnen for vores fors�g p� at opn� ud�delighed.

Kroppene der efterlades.

Nogle mumificerede. Nogle kryogenisk nedfrosne.

Vil de opn� ud�delighed, eller overleves de af andre monumenter?

Se p� fremtiden for de ellers s� t�t befolkede byer.

Sp�gelsesagtige byer der allerede er mennesketomme.

Velkommen til Jorden. Befolkning: 0.

1 DAG EFTER MENNESKET

Det er 1 dag efter mennesket.

Uden mennesker g�r kraftv�rker i hele verden i st�.

Lysene slukkes. Ure standser.

Nu begynder kampen om, hvem eller hvad der overlever -

- i en fjendtlig verden i et liv efter mennesket.

Mumier af mange faraoer ligger ikke i grave i pyramider, -

- men under plexiglas i moderne museer.

1 dag efter os, vil temperatur- og fugtsystemerne, -

- der holder det kolde, t�rre milj�, hvor mumierne engang l�, g� i st�.

Kroppene i Egypten har klaret sig i over 3000 �r.

Hvis forholdene er perfekte, holder de sig sikkert i 3000 �r til.

Hvis systemerne p� museet g�r i stykker, g�r liget i opl�sning.

Der er h�j fugtighed og sporer fra skimmelsvampe, -

- s� de angribes af mug og bakterier.

Hvor l�nge holder mumierne? vi f�r se

1 M�NED EFTER MENNESKET

Det er 1 m�ned efter mennesket.

Over 100 kroppe, der ligger kryogenisk nedfrosset, -

- er stadig frosne.

If�lge eksperter t�r de ikke efter selv en m�ned uden str�m.

De holdes ved en temperatur p� -196 grader af flydende kv�lstof, -

- der ikke beh�ver elektricitet for at holde temperaturen.

Problemet er, at flydende kv�lstof langsomt koger v�k.

Da mennesket fandtes, blev der regelm�ssigt fyldt op.

N�r ingen fylder k�lev�ske p�, begynder kroppene at t� op.

N�r de n�r op p� -120 grader, begynder de kemiske reaktioner, -

- og den naturlige nedbrydning tager over.

Inde i cellerne findes der enzymer og v�sker.

De brydes hurtigt ned. Cellev�gge brydes ned af enzymer.

N�r temperaturen begynder at stige, -

- tiltager forr�dnelsen.

For disse mennesker er fors�get p� at blive ud�delige forbi.

Hvis en fremtidig intelligens vil fors�ge at genskabe os, -

- finder de ingen hj�lp i vores forladte laboratorier.

Der er i �jeblikket ca. 400.000 frosne embryoner alene i USA.

Sammen med �g og s�dceller nedbrydes de, -

- n�r forsyningen af flydende kv�lstof slipper op.

Men menneskets dna kan stadig overleve.

320 km over Jorden oppe p� den internationale rumstation ISS -

- findes ud�delighedsdisken ogs� kaldt Immortality Drive.

Den blev sendt op i 2008 og indeholder dna-informationer -

- fra en speciel gruppe inklusive fysikeren Stephen Hawking, -

- komikeren Stephen Colber! og playboymodellen Jo Garcia.

Spilproducenten Richard Garriott fik ideen, -

- og han mener, at rumv�sener vil kunne bruge dna'et -

- til at genskabe en udd�d menneskehed.

Ud�delighedsdisken er m�ske den bedste chance for at bevare arten, -

- men vil den vare for evigt?

3 M�NEDER EFTER MENNESKET

Mennesket har ogs� opn�et ud�delighed gennem kunsten.

Al skabe billeder der har holdt i �rhundreder.

Mange v�rker kr�ver beskyttelse i kontrollerede omgivelser.

I vores tid var Michelangelos v�rker i det Sixtinske Kapel beskyttet -

- af over 32 km r�r, pumper, ventiler og ledninger.

For at beskytte freskoerne mod fugt -

- blev luftfugtigheden holdt mellem 50-60 procent.

Luf filtre fjernede mikroskopiske st�vpartikler.

Det hele blev styret af computere.

Men uden el

er systemet g�et i st� for evigt.

Tre m�neder efter os hj�lper vores forsvinden faktisk freskoerne.

Uden de to millioner �rlige turister -

- forsvinder den menneskelige kropsvarme.

Figurerne i loftet, heriblandt Gud og Adam, -

- er i sikkerhed Indtil videre.

6 M�NEDER EFTER MENNESKET

Seks m�neder efter mennesket.

Naturen angriber nogle af ligene og de efterladte bygninger,

men bevarer andre.

P� Ross' Island i Antarktis findes hytterne, der blev brugt -

- af de opdagelsesrejsende Robert Scott og Emest Shackleton.

Med en middeltemperatur p� -19 C bliver forr�dnelsen bremset

Inden i og uden p� er hytterne frosne i tiden.

Med den strenge kulde i Antarktis -

- er der ikke mange af de insekter, der ellers ville �del�gge tr�et.

Der findes heller ikke svamp eller mug.

P� hylderne st�r der d�ser af skinke fra 1917.

Disse d�ser holder sig let i 2-300 �r til.

K�d h�nger p� metalkroge og ser spiseligt ud efter 100 �r.

I nogle tilf�lde har ekstrem kulde bevaret k�d i �rtusinder.

Ved et Explorers' Club m�de i 1928 spiste de mastodontk�d.

Den var kommet op gennem isen, og de serverede den til middag.

Jeg spurgte en ven om smagen. Det smagte som r�ddent k�d.

Det l� begravet i isen i 10.000 �r, og det var spiseligt.

Antarktis' kulde beskytter ganske vist hytterne i mange �r

men folk levede i de varmere omr�der s�som Houston og Boston.

Der m�der menneskets genstande en v�rre sk�bne.

I Bostons havn ligger et af USA's mest ber�mte skibe.

USS Constitution, der blev s�sat i 1797, -

- er verdens �ldste krigsskib, der stadig flyder.

Under krigen i 1812 prellede kugler af p� skibets tykke tr�skrog.

Hun fik k�lenavnet "Old lronsides".

Selv hun er forsvarsl�s, lige som det meste mennesket har bygget.

9 M�NEDER EFTER MENNESKET

9 m�neder efter mennesket sk�rpes kampen for overlevelse.

I Boston er en milit�rhistorisk arv ved at tabe sit sidste slag.

Old lronsides' skrog kunne m�ske modst� kanonkugler, -

- men det t�ler ikke vandet, der tr�nger ind.

Tr�skibe l�kker.

Tr� l�kker n�sten straks. Det krymper, udvider sig og r�dner.

P� menneskets tid t�mte pumper 3400 liter vand per dag.

De pumper gik i st� for m�neder siden.

Men vandet alene s�nker ikke skibet.

Det kr�ver en Boston-vinter for at g�re det, fjenden ikke kunne.

B�lger sl�r ind over d�kket og presser hende l�ngere ned.

I en verden uden mennesket -

- kan Constitution flyde i m�ske et �r, m�ske mindre.

3 �R EFTER MENNESKET.

3 �r efter mennesket.

Den internationale rumstation kredser stadig over Jorden, -

- men uden konstante justeringer eller hj�lp fra rumf�rger -

- taber den 3 kilometers h�jde hver m�ned.

N�r den falder ned fra sin h�jde p� 320 km til under 260 km -

- accelererer oml�bsbanens forfald.

Til sidst genindtr�der den i atmosf�rens friktion, -

- og rumstationen br�nder op.

Den br�nder op p� vej ned.

Det sidste h�b for at genskabe den menneskelige art.

Dna'et i ud�delighedsdisken viste sig at v�re d�deligt.

5 �R EFTER MENNESKET

5 �r inde i et liv efter mennesket.

Ukrudt har forvandlet Bostons historiske gader.

Hvis man ikke vedligeholder rendesten og regnbr�nde, -

- sl�r planter rod i sm� spr�kker i mursten og m�rtel.

Bostons Old North Church er under angreb.

Det var her, lygter advarede Paul Revere om invasionen i april 1775.

Nu har naturen angrebet og sejret.

Hvis vinduerne knuses, -

- vil det regne ind. Duer og andre dyr tr�nger ind.

Og her vil vokse vinranker eller ahorn, -

- der gerne vokser i r�ddent tr�.

20 �R EFTER MENNESKET

Det er 20 �r siden, at mennesket forsvandt.

Naturen har erobret den subtropiske by Houston.

Texas' h�jeste bygning rejser sig -

- over en by, der langsomt bliver til den sump, der engang l� her.

F�r blev temperaturen holdt p� 22 grader, -

- men Houstons store arenaer bliver nu 50 grader varme om sommeren.

De er blevet enorme flagermusgrotter.

"Astrodornes" kunstige gr�s forsvinder i gr�s og mudder.

Flagermusene giver deres egne bidrag til �kosystemet

Deres aff�ring, eller guano.

Guano indeholder megen n�ring.

Der er insekter, der spiser svampe, -

- og rovdyr, der �der de insekter.

25 �R EFTER MENNESKET

25 �r uden os har ikke v�ret godt for mumierne p� museer.

Uden nogen til at regulere varme og fugt slog skimlen til f�rst.

Derefter insekterne.

Mider er nok de f�rste insekter, der �del�gger mumificerede kroppe.

Efter at de har �dt kroppen, begynder de at nedbryde fibrene, -

- s� alt bliver til st�v.

Store konger s�som Ramses II og Tutankhamon bliver til skeletter.

Da Lenin d�de i 1924, -

- mumificeredes hans legeme og blev bevaret i �rtier i Moskva.

Processen var en hemmelighed -

- og involverede bade i formaldehyd, �tylalkohol og metanol.

Teknikere beskyttede hele tiden kroppen,-

- fjernede bakterier, lukkede huller i k�det og d�kkede m�rker.

Kroppen behandles med makeup, s� han ser ud som den gang.

Men forr�dnelsen under sminken og voksen foreg�r stadigv�k.

Man kan bremse det, men forr�dnelsens g�r ikke i st�.

Uden nogen fil at passe p� det r�dner Lenins lige sum faraoerne.

35 �R EFTER MENNESKET

Old North Churchs tr�t�rn i Boston er ved at falde sammen.

Det h�je klokket�rn -

- er mere s�rbart for storme end resten af bygningen.

Det vil v�re det f�rste, der falder.

Den amerikanske revolutions ledestjerne er slukket.

Efter 35 �r uden mennesker er kystbyer som Boston blevet ruiner.

Hvordan ved vi det?

Den fremtid er allerede sket n�sten 11.000 km fra Boston.

Denne � var det t�ttest befolkede sted p� Jorden, -

- indtil mennesket forsvandt.

35 �R EFTER MENNESKET

35 �r efter at mennesket er forsvundet

revner hjem, kontorer

og fabrikker og styrter sammen.

N�r naturen tager over.

Det er en fremtid, der allerede er ske! p� et afsides sted.

Flere kilometer ud for Japans kyst ligger en �, -

- der er livl�s og forfalden.

�en er en betonbane, der ligger midt ude i havet -

- med h�jhuse p�. Den er helt tom Ingen bor her l�ngere.

Ingen elektricitet, bevoksning eller noget.

�en Hashima var en blomstrende kulmineby med tusinder af beboere.

Nu eksploderer de forladte kontorer og hjemme -

- under naturens ub�nh�rlige h�nder.

�en er blev overladt til elementerne i alle disse �r.

Vinden f�rer havvand op i bygningerne.

Forfaldet er overraskende og utroligt

P� grund af forholdene m� man ikke bes�ge Hashima.

I 1890'erne begyndte Mitsubishi at bryde kul p� havbund under �en.

I sin storhedstid boede der 5000 arbejdere med familier.

Den st�rste befolkningst�thed p� Jorden.

I 1974, da Japan begyndte at bruge olie i stedet for kul, -

- lukkedes minen, og befolkningen blev flyttet til fastlandet.

35 �r senere -

- er der intet tilbage udover forfaldne huse og minderne.

Hvordan ser en by ud, n�r alle menneskene er v�k?

Her er Hashima-versionen af livet efter mennesket.

Det er ingen krigszone, men en af hovedgaderne.

Her l� en gang en r�kke forretninger med tr�luger.

Alt tr�et er faldet til jorden, og betonen er styrte! sammen.

Metalnettet ligger spredt ud p� jorden.

Det er f�lgerne af 35 �rs vind og regnvejr.

Dette var et af de travleste steder. Nu er der helt stille.

Disse v�relser genl�d f�rhen af legende b�rns latter.

Nu er der kun rustne rester af deres leget�j.

Skolens legeplads, tilgroet og glemt, er ikke andet end skrot.

Hashima viser, hvad der sker med armeret beton i barske omgivelser.

Hvert �r giver tyfoner regn og vindst�d p� 160 km/t, -

- mens store b�lger sl�r direkte mod bygningerne.

P� denne bygning har vi en jernramme og forst�rkede dele.

Som I ser, er forsiden beskadiget.

Men ikke bagsiden.

Det viser, at overfladen tager skade af saltvand, vind og regnvejr.

Unders�gelser af betonpr�ver viser, at de mest udsatte bygninger -

- havde 15 gange h�jere saltindhold end de andre.

Betonbygningerne gav �en en krigslignende profil -

- og endda et nyt �genavn: Slagskibs�en.

Hashima kaldes Slagskibs�en, fordi den ligner et p� afstand.

Ligheden er s� stor, at den blev torpederet af USA's ub�de.

Doutoku Sakamoto boede p� �en som dreng.

Hans tidligere hjem ligger p� 9. etage i et hus til 300 familien

Dette var vores v�relse indtil 1974.

Her boede fem familiemedlemmer.

Der l� mit v�relse og derovre var balkonen.

Tr�facaderne og balkonerne blev hurtigt �delagt.

De mange gange og trapper begynder nu at falde sammen.

Trapperne her kaldtes Gigo Kudun, Helvedets Trapper, pga. h�ldningen.

Hashimas bygninger er h�jhuse p� op til ni etager.

De, der boede her, m�tte g� op af s�danne trapper hver dag.

Der var ikke en eneste elevator p� �en, -

- s� man forst�r, hvor navnet kommer fra.

Hashima var tidligere en klippe uden planter ude i havet.

Man skabte et kunstigt samfund her.

Men egentlig er det en klippe -

- midt ude i havet og nu er den livl�s igen.

50 �R EFTER MENNESKET

Der er g�et 50 �r siden de sidste menneskers stemmer genl�d -

- i gader, gyder og korridorer p� Jorden.

Hallo?

Men menneskets ord er ikke helt forstummet.

Da mennesket forsvandt slap titusindvis af papeg�jer ud -

- og beholdt de ord og s�tninger, som de tidligere ejere l�rte dem.

Papeg�jer er nogle af de klogeste dyr, sammen med aber og delfiner.

Nogle papeg�jer har l�rt hundredvis af ord og bevarer dem m�ske.

En papeg�je, der slap ud, kan leve i omtrent 60 �r.

Det er muligt, at man 50 �r senere h�rer menneskelige lyde i naturen.

Nogle af menneskets ord overlever indtil videre.

75 �R EFTER MENNESKET

Tiden og naturen t�rer p� Bunker Hill Bridge i Boston.

Brotagene af st�l og beton holdes oppe af 116 st�lkabler i to t�rne -

- og kr�vede konstant vedligeholdelse.

Man maler st�let og ser efter rust.

Man fejer affald v�k og renser afl�b, for at holde planter og vand v�k.

Man forsejler betonen med fugtfortr�ngende t�tningsmaterialer.

Kablerne er d�kket af plasticr�r for at holde fugt borte.

De beskytter ogs� imod en anden slags t�ring.

Fugleekskrementer er �tsende for mange forskellige byggematerialer.

Man inds� det f�rst for omkring 20-30 �r siden.

Fuglenes klatter indeholder ammoniak og salt.

Blandet med regnvand udl�ser det en elektrokemisk reaktion.

Det var 20 �rs fugleekskrementer p� st�let af en ottesporet bro, -

- der f�rte til, at styrtede sammen i 2001.

100 �R EFTER MENNESKET

Efter 100 �r har vejr og belastning fl�kket plasten om kablerne.

Stormvand blandet med surt duem�g har �tset st�let.

En efter en kn�kker kablerne.

N�r halvdelen er v�k, kan resten ikke l�ngere holde vejbanen oppe.

L�ngere ned ad kysten i New York -

- over 200 �r efter, hun blev givet som tegn p� venskab fra Frankrig, -

- holder Frihedsgudinden stadig faklen h�jt.

Det er den anden, som hun holder h�jt h�vet.

Originalen blev udskiftet ud i 1980'erne under en renovering.

Under den f� millimeter tynde kobberbekl�dning -

- begynder skelettet at falde sammen.

St�lremmene, der holder kobberet fast p� stukturen, giver sig.

Nitterne l�sner sig i l�bet af 1-200 �r.

Det er ikke ude med hende, men uden mennesket er det snart sket.

I Houston har stadionerne st�et som subtropiske paradiser i 100 �r.

Det kostede 500.000 dollar om �ret til at vedligeholde Astrodorne.

Verdens f�rste baseball-arena med kuppel.

Efter 100 �rs forfald fl�kker og spr�kker hele bygningen.

I store stykker begynder den 9000 ton tunge kuppel -

- at regne ned.

150 �R EFTER MENNESKET

150 �r efter mennesket -

- ser Boston ud som en forladt og overgroet baghave.

P� menneskets tid var den bedste udsigt fra John Hancock Tower, -

- den h�jeste bygning i New England.

Men New Englands vejr har �delagt bygningens facade.

Rustne st�ls�jler f�rer til et sammenbrud.

Storbyjunglen er nu blot en jungle.

Den forhenv�rende by giver stadig genlyd af bekendte ord.

Disse papeg�jer har ikke v�ret i kontakt med mennesker, -

- men de har arvet visse menneskelige ord.

Men vores sprog er ikke ud�delige. Papeg�jer kan f�re ord videre, -

- men de er ikke vigtige for artens overlevelse.

De ville nok miste mere end 90 procent per generation.

200 �r efter det sidste menneske

- er det usandsynligt, at man kunne h�re papeg�jer efterligne mennesker.

200 �R EFTER MENNESKET

200 �R EFTER MENNESKET

I 200 �r er vinduerne i Texas' h�jeste bygning blevet bl�st ud, -

- og det indvendige er t�ret af regn.

Man m� fonrente en ordentlig orkan i Houston hvert 4-5 �r.

De for�rsager store skader p� de fleste h�je huse.

Naturens kr�fter fl�r bygningen helt ind til skelettet.

St�lstrukturen kan blive st�ende 200 �r senere. Resten er v�k.

S� vil st�lstrukturen ruste og falde sammen.

2600 km v�k, i New Yorks havn, -

- ligger Frihedsgudindens chance for ud�delighed under vandet.

300 �R EFTER MENNESKET

300 �r efter mennesket rammes Frihedsgudinden -

- af et gammelt problem: Galvanisk t�ring.

Hendes fakkelb�rende h�jre arm falder f�rst.

Andre dele f�lger snart efter.

P� havets bund bliver symbolet p� h�b fremtidens fossil.

H�nden med faklen vil i det fald -

- godt ca. 0,5 m ned i mudderet. Det aftryk kan blive tilbage.

Lige som fodaftryk bevares i mudder og sand.

Mens et ikon fors�ger at opn� ud�delig p� havet bund

kan verdens mest ber�mte loft knapt nok holde sig oppe.

500 �R EFTER MENNESKET

Et halvt �rtusinde efter mennesket ser Michelangelos freskoer ned -

- fra det loft, hvor de d�kker 1100 kvadratmeter.

Freskoerne er blegnet og revnet pga. temperatur og fugt -

- men i Michelangelos "Dommedag" blegner himlen hurtigere end resten.

Det bl� pigment kommer fra lapis lazuli fra Tunesien.

Det var den mest kostbare og skr�belige farve i ren�ssancen.

Tre svovlatomer og en elektron beskyttes af aluminium og silicium.

H�j luftfugtighed �del�gger strukturen, s� ilt kan tr�nge ind -

- og g�re det bl� til gullig gr�.

Man har fors�gt at rense freskoerne og sikre selve kapellet, -

- men efter 500 �r er det omsider dommedag.

V�ggene sv�kkes, og tagets hv�lving trykker dem fra hinanden.

De ydre st�tter giver efter og s�tter gang i en k�dereaktion.

N�r v�ggene falder sammen, �bnes de som en bog.

Det Sixtinske loft findes ikke om 1000 �r eller endda 500 �r.

10.000 �R EFTER MENNESKET

10.000 �r efter mennesket er n�sten alle spor af os begravet -

- under planter og sand.

Om 10.000 �r ville man kunne se visse ting, s�som pyramiderne.

Men meget lidt af menneskets eksistens -

- ville kunne genkendes uden mennesker.

Planeten er blevet varmere. Ogs� p� de koldeste steder.

Ogs� der, hvor Scott og Shackleton byggede deres hytter, -

- vil der begynde at dukke flere planter og m�ske insekter op.

Organismer begynder at vokse -

- og nedbryder bygningerne.

Om 10.000 �r er det usandsynligt, at de stadig st�r her.

Om 10.000 �r har Jorden begravet menneskets byer.

100 MILLIONER �R EFTER MENNESKET.

100 millioner �r efter mennesket.

I en dr�m om ud�delighed fors�gte mennesket at efterlade sig spor.

Men de spor er blevet visket ud.

Det, der overlever, er ikke det, som mennesket skabte

men de mineraler, mennesket er skabt af.

Vi har robuste skeletter, der er lige s� h�rdf�re som dinosaurernes.

Vores t�nder er endnu bedre og sv�re at nedbryde.

De dele af os overlever hist og pist.

Dette er menneskets endelige sk�bne.

Sammen med broer, de byggede over floder, deres h�je bygninger, -

- kunst, arkitektur og bedrifter -

- er de alle blot stumper p� jorden.

I et liv efter mennesket.

Tekster: David Ibsen www.sdimedia.com