All language subtitles for Life After People.S01E01 The Bodies Left Behind 720p.BluRay.x264-NODLABS.dut

Vores planet uden mennesker.

Forestil jer, at alle mennesker
simpelthen er forsvundet.

Vi fort�ller ikke,
hvordan det kunne ske, -

- men hvad der sker
med den verden, vi efterlader.

I dette afsnit: Sk�bnen for vores
fors�g p� at opn� ud�delighed.

Kroppene der efterlades.

Nogle mumificerede.
Nogle kryogenisk nedfrosne.

Vil de opn� ud�delighed, eller
overleves de af andre monumenter?

Se p� fremtiden for de ellers
s� t�t befolkede byer.

Sp�gelsesagtige byer
der allerede er mennesketomme.

Velkommen til Jorden.
Befolkning: 0.

1 DAG EFTER MENNESKET

Det er 1 dag efter mennesket.

Uden mennesker g�r kraftv�rker
i hele verden i st�.

Lysene slukkes.
Ure standser.

Nu begynder kampen om,
hvem eller hvad der overlever -

- i en fjendtlig verden
i et liv efter mennesket.

Mumier af mange faraoer
ligger ikke i grave i pyramider, -

- men under plexiglas
i moderne museer.

1 dag efter os, vil temperatur-
og fugtsystemerne, -

- der holder det kolde, t�rre milj�,
hvor mumierne engang l�, g� i st�.

Kroppene i Egypten
har klaret sig i over 3000 �r.

Hvis forholdene er perfekte,
holder de sig sikkert i 3000 �r til.

Hvis systemerne p� museet g�r
i stykker, g�r liget i opl�sning.

Der er h�j fugtighed
og sporer fra skimmelsvampe, -

- s� de angribes af mug og bakterier.

Hvor l�nge holder mumierne?
vi f�r se

1 M�NED EFTER MENNESKET

Det er 1 m�ned efter mennesket.

Over 100 kroppe,
der ligger kryogenisk nedfrosset, -

- er stadig frosne.

If�lge eksperter t�r de ikke
efter selv en m�ned uden str�m.

De holdes ved en temperatur p�
-196 grader af flydende kv�lstof, -

- der ikke beh�ver elektricitet
for at holde temperaturen.

Problemet er, at flydende kv�lstof
langsomt koger v�k.

Da mennesket fandtes,
blev der regelm�ssigt fyldt op.

N�r ingen fylder k�lev�ske p�,
begynder kroppene at t� op.

N�r de n�r op p� -120 grader,
begynder de kemiske reaktioner, -

- og den naturlige
nedbrydning tager over.

Inde i cellerne
findes der enzymer og v�sker.

De brydes hurtigt ned.
Cellev�gge brydes ned af enzymer.

N�r temperaturen begynder at stige, -

- tiltager forr�dnelsen.

For disse mennesker er fors�get
p� at blive ud�delige forbi.

Hvis en fremtidig intelligens
vil fors�ge at genskabe os, -

- finder de ingen hj�lp
i vores forladte laboratorier.

Der er i �jeblikket ca. 400.000
frosne embryoner alene i USA.

Sammen med �g
og s�dceller nedbrydes de, -

- n�r forsyningen
af flydende kv�lstof slipper op.

Men menneskets dna
kan stadig overleve.

320 km over Jorden oppe p� den
internationale rumstation ISS -

- findes ud�delighedsdisken
ogs� kaldt Immortality Drive.

Den blev sendt op i 2008
og indeholder dna-informationer -

- fra en speciel gruppe inklusive
fysikeren Stephen Hawking, -

- komikeren Stephen Colber!
og playboymodellen Jo Garcia.

Spilproducenten Richard Garriott
fik ideen, -

- og han mener, at rumv�sener
vil kunne bruge dna'et -

- til at genskabe
en udd�d menneskehed.

Ud�delighedsdisken er m�ske den
bedste chance for at bevare arten, -

- men vil den vare for evigt?

3 M�NEDER EFTER MENNESKET

Mennesket har ogs� opn�et
ud�delighed gennem kunsten.

Al skabe billeder
der har holdt i �rhundreder.

Mange v�rker kr�ver beskyttelse
i kontrollerede omgivelser.

I vores tid var Michelangelos v�rker
i det Sixtinske Kapel beskyttet -

- af over 32 km r�r, pumper,
ventiler og ledninger.

For at beskytte freskoerne
mod fugt -

- blev luftfugtigheden holdt
mellem 50-60 procent.

Luf filtre fjernede mikroskopiske
st�vpartikler.

Det hele blev styret
af computere.

Men uden el

er systemet
g�et i st� for evigt.

Tre m�neder efter os hj�lper
vores forsvinden faktisk freskoerne.

Uden de to millioner
�rlige turister -

- forsvinder
den menneskelige kropsvarme.

Figurerne i loftet,
heriblandt Gud og Adam, -

- er i sikkerhed
Indtil videre.

6 M�NEDER EFTER MENNESKET

Seks m�neder efter mennesket.

Naturen angriber nogle af ligene
og de efterladte bygninger,

men bevarer andre.

P� Ross' Island i Antarktis
findes hytterne, der blev brugt -

- af de opdagelsesrejsende
Robert Scott og Emest Shackleton.

Med en middeltemperatur p� -19 C
bliver forr�dnelsen bremset

Inden i og uden p�
er hytterne frosne i tiden.

Med den strenge kulde i Antarktis -

- er der ikke mange af de insekter,
der ellers ville �del�gge tr�et.

Der findes heller ikke
svamp eller mug.

P� hylderne st�r der d�ser
af skinke fra 1917.

Disse d�ser holder sig let
i 2-300 �r til.

K�d h�nger p� metalkroge
og ser spiseligt ud efter 100 �r.

I nogle tilf�lde har ekstrem kulde
bevaret k�d i �rtusinder.

Ved et Explorers' Club m�de i 1928
spiste de mastodontk�d.

Den var kommet op gennem isen,
og de serverede den til middag.

Jeg spurgte en ven om smagen.
Det smagte som r�ddent k�d.

Det l� begravet i isen i 10.000 �r,
og det var spiseligt.

Antarktis' kulde beskytter
ganske vist hytterne i mange �r

men folk levede i de varmere
omr�der s�som Houston og Boston.

Der m�der menneskets
genstande en v�rre sk�bne.

I Bostons havn ligger
et af USA's mest ber�mte skibe.

USS Constitution,
der blev s�sat i 1797, -

- er verdens �ldste krigsskib,
der stadig flyder.

Under krigen i 1812 prellede kugler
af p� skibets tykke tr�skrog.

Hun fik k�lenavnet "Old lronsides".

Selv hun er forsvarsl�s, lige som
det meste mennesket har bygget.

9 M�NEDER EFTER MENNESKET

9 m�neder efter mennesket
sk�rpes kampen for overlevelse.

I Boston er en milit�rhistorisk arv
ved at tabe sit sidste slag.

Old lronsides' skrog
kunne m�ske modst� kanonkugler, -

- men det t�ler ikke vandet,
der tr�nger ind.

Tr�skibe l�kker.

Tr� l�kker n�sten straks.
Det krymper, udvider sig og r�dner.

P� menneskets tid t�mte pumper
3400 liter vand per dag.

De pumper gik i st�
for m�neder siden.

Men vandet alene
s�nker ikke skibet.

Det kr�ver en Boston-vinter for
at g�re det, fjenden ikke kunne.

B�lger sl�r ind over d�kket
og presser hende l�ngere ned.

I en verden uden mennesket -

- kan Constitution flyde
i m�ske et �r, m�ske mindre.

3 �R EFTER MENNESKET.

3 �r efter mennesket.

Den internationale rumstation
kredser stadig over Jorden, -

- men uden konstante justeringer
eller hj�lp fra rumf�rger -

- taber den 3 kilometers h�jde
hver m�ned.

N�r den falder ned fra sin h�jde
p� 320 km til under 260 km -

- accelererer oml�bsbanens forfald.

Til sidst genindtr�der den
i atmosf�rens friktion, -

- og rumstationen br�nder op.

Den br�nder op p� vej ned.

Det sidste h�b for at genskabe
den menneskelige art.

Dna'et i ud�delighedsdisken
viste sig at v�re d�deligt.

5 �R EFTER MENNESKET

5 �r inde i et liv efter mennesket.

Ukrudt har forvandlet Bostons
historiske gader.

Hvis man ikke vedligeholder
rendesten og regnbr�nde, -

- sl�r planter rod i sm� spr�kker
i mursten og m�rtel.

Bostons Old North Church
er under angreb.

Det var her, lygter advarede Paul
Revere om invasionen i april 1775.

Nu har naturen angrebet
og sejret.

Hvis vinduerne knuses, -

- vil det regne ind.
Duer og andre dyr tr�nger ind.

Og her vil vokse vinranker
eller ahorn, -

- der gerne vokser i r�ddent tr�.

20 �R EFTER MENNESKET

Det er 20 �r siden,
at mennesket forsvandt.

Naturen har erobret
den subtropiske by Houston.

Texas' h�jeste bygning rejser sig -

- over en by, der langsomt bliver
til den sump, der engang l� her.

F�r blev temperaturen
holdt p� 22 grader, -

- men Houstons store arenaer bliver
nu 50 grader varme om sommeren.

De er blevet enorme
flagermusgrotter.

"Astrodornes" kunstige gr�s
forsvinder i gr�s og mudder.

Flagermusene giver deres
egne bidrag til �kosystemet

Deres aff�ring, eller guano.

Guano indeholder megen n�ring.

Der er insekter, der spiser svampe, -

- og rovdyr, der �der de insekter.

25 �R EFTER MENNESKET

25 �r uden os har ikke v�ret godt
for mumierne p� museer.

Uden nogen til at regulere varme
og fugt slog skimlen til f�rst.

Derefter insekterne.

Mider er nok de f�rste insekter,
der �del�gger mumificerede kroppe.

Efter at de har �dt kroppen,
begynder de at nedbryde fibrene, -

- s� alt bliver til st�v.

Store konger s�som Ramses II
og Tutankhamon bliver til skeletter.

Da Lenin d�de i 1924, -

- mumificeredes hans legeme
og blev bevaret i �rtier i Moskva.

Processen var en hemmelighed -

- og involverede bade i formaldehyd,
�tylalkohol og metanol.

Teknikere beskyttede
hele tiden kroppen,-

- fjernede bakterier, lukkede huller
i k�det og d�kkede m�rker.

Kroppen behandles med makeup,
s� han ser ud som den gang.

Men forr�dnelsen under sminken
og voksen foreg�r stadigv�k.

Man kan bremse det,
men forr�dnelsens g�r ikke i st�.

Uden nogen fil at passe p� det
r�dner Lenins lige sum faraoerne.

35 �R EFTER MENNESKET

Old North Churchs tr�t�rn
i Boston er ved at falde sammen.

Det h�je klokket�rn -

- er mere s�rbart for storme
end resten af bygningen.

Det vil v�re det f�rste, der falder.

Den amerikanske revolutions
ledestjerne er slukket.

Efter 35 �r uden mennesker er
kystbyer som Boston blevet ruiner.

Hvordan ved vi det?

Den fremtid er allerede sket
n�sten 11.000 km fra Boston.

Denne � var det t�ttest
befolkede sted p� Jorden, -

- indtil mennesket forsvandt.

35 �R EFTER MENNESKET

35 �r efter
at mennesket er forsvundet

revner hjem, kontorer

og fabrikker og styrter sammen.

N�r naturen tager over.

Det er en fremtid, der allerede
er ske! p� et afsides sted.

Flere kilometer
ud for Japans kyst ligger en �, -

- der er livl�s og forfalden.

�en er en betonbane,
der ligger midt ude i havet -

- med h�jhuse p�. Den er helt tom
Ingen bor her l�ngere.

Ingen elektricitet,
bevoksning eller noget.

�en Hashima var en blomstrende
kulmineby med tusinder af beboere.

Nu eksploderer de forladte
kontorer og hjemme -

- under naturens
ub�nh�rlige h�nder.

�en er blev overladt
til elementerne i alle disse �r.

Vinden f�rer havvand
op i bygningerne.

Forfaldet
er overraskende og utroligt

P� grund af forholdene
m� man ikke bes�ge Hashima.

I 1890'erne begyndte Mitsubishi
at bryde kul p� havbund under �en.

I sin storhedstid boede der
5000 arbejdere med familier.

Den st�rste befolkningst�thed
p� Jorden.

I 1974, da Japan begyndte
at bruge olie i stedet for kul, -

- lukkedes minen, og befolkningen
blev flyttet til fastlandet.

35 �r senere -

- er der intet tilbage
udover forfaldne huse og minderne.

Hvordan ser en by ud,
n�r alle menneskene er v�k?

Her er Hashima-versionen
af livet efter mennesket.

Det er ingen krigszone,
men en af hovedgaderne.

Her l� en gang en r�kke
forretninger med tr�luger.

Alt tr�et er faldet til jorden,
og betonen er styrte! sammen.

Metalnettet ligger
spredt ud p� jorden.

Det er f�lgerne
af 35 �rs vind og regnvejr.

Dette var et af de travleste steder.
Nu er der helt stille.

Disse v�relser genl�d f�rhen
af legende b�rns latter.

Nu er der kun rustne rester
af deres leget�j.

Skolens legeplads, tilgroet
og glemt, er ikke andet end skrot.

Hashima viser, hvad der sker med
armeret beton i barske omgivelser.

Hvert �r giver tyfoner regn
og vindst�d p� 160 km/t, -

- mens store b�lger
sl�r direkte mod bygningerne.

P� denne bygning har vi
en jernramme og forst�rkede dele.

Som I ser, er forsiden beskadiget.

Men ikke bagsiden.

Det viser, at overfladen tager skade
af saltvand, vind og regnvejr.

Unders�gelser af betonpr�ver viser,
at de mest udsatte bygninger -

- havde 15 gange h�jere
saltindhold end de andre.

Betonbygningerne gav �en
en krigslignende profil -

- og endda et nyt �genavn:
Slagskibs�en.

Hashima kaldes Slagskibs�en,
fordi den ligner et p� afstand.

Ligheden er s� stor, at den blev
torpederet af USA's ub�de.

Doutoku Sakamoto
boede p� �en som dreng.

Hans tidligere hjem ligger p�
9. etage i et hus til 300 familien

Dette var vores v�relse indtil 1974.

Her boede fem familiemedlemmer.

Der l� mit v�relse
og derovre var balkonen.

Tr�facaderne og balkonerne
blev hurtigt �delagt.

De mange gange og trapper
begynder nu at falde sammen.

Trapperne her kaldtes Gigo Kudun,
Helvedets Trapper, pga. h�ldningen.

Hashimas bygninger
er h�jhuse p� op til ni etager.

De, der boede her, m�tte g� op
af s�danne trapper hver dag.

Der var ikke en eneste
elevator p� �en, -

- s� man forst�r,
hvor navnet kommer fra.

Hashima var tidligere en klippe
uden planter ude i havet.

Man skabte et kunstigt samfund her.

Men egentlig er det en klippe -

- midt ude i havet
og nu er den livl�s igen.

50 �R EFTER MENNESKET

Der er g�et 50 �r siden de sidste
menneskers stemmer genl�d -

- i gader, gyder
og korridorer p� Jorden.

Hallo?

Men menneskets ord
er ikke helt forstummet.

Da mennesket forsvandt slap
titusindvis af papeg�jer ud -

- og beholdt de ord og s�tninger,
som de tidligere ejere l�rte dem.

Papeg�jer er nogle af de klogeste
dyr, sammen med aber og delfiner.

Nogle papeg�jer har l�rt hundredvis
af ord og bevarer dem m�ske.

En papeg�je, der slap ud,
kan leve i omtrent 60 �r.

Det er muligt, at man 50 �r senere
h�rer menneskelige lyde i naturen.

Nogle af menneskets ord
overlever indtil videre.

75 �R EFTER MENNESKET

Tiden og naturen t�rer
p� Bunker Hill Bridge i Boston.

Brotagene af st�l og beton holdes
oppe af 116 st�lkabler i to t�rne -

- og kr�vede konstant
vedligeholdelse.

Man maler st�let og ser efter rust.

Man fejer affald v�k og renser afl�b,
for at holde planter og vand v�k.

Man forsejler betonen med
fugtfortr�ngende t�tningsmaterialer.

Kablerne er d�kket af plasticr�r
for at holde fugt borte.

De beskytter ogs� imod
en anden slags t�ring.

Fugleekskrementer er �tsende for
mange forskellige byggematerialer.

Man inds� det f�rst
for omkring 20-30 �r siden.

Fuglenes klatter indeholder
ammoniak og salt.

Blandet med regnvand udl�ser det
en elektrokemisk reaktion.

Det var 20 �rs fugleekskrementer
p� st�let af en ottesporet bro, -

- der f�rte til,
at styrtede sammen i 2001.

100 �R EFTER MENNESKET

Efter 100 �r har vejr og belastning
fl�kket plasten om kablerne.

Stormvand blandet med surt
duem�g har �tset st�let.

En efter en kn�kker kablerne.

N�r halvdelen er v�k, kan resten
ikke l�ngere holde vejbanen oppe.

L�ngere ned ad kysten
i New York -

- over 200 �r efter, hun blev givet
som tegn p� venskab fra Frankrig, -

- holder Frihedsgudinden
stadig faklen h�jt.

Det er den anden,
som hun holder h�jt h�vet.

Originalen blev udskiftet ud
i 1980'erne under en renovering.

Under den f� millimeter tynde
kobberbekl�dning -

- begynder skelettet
at falde sammen.

St�lremmene, der holder kobberet
fast p� stukturen, giver sig.

Nitterne l�sner sig
i l�bet af 1-200 �r.

Det er ikke ude med hende, men
uden mennesket er det snart sket.

I Houston har stadionerne st�et
som subtropiske paradiser i 100 �r.

Det kostede 500.000 dollar om �ret
til at vedligeholde Astrodorne.

Verdens f�rste baseball-arena
med kuppel.

Efter 100 �rs forfald fl�kker
og spr�kker hele bygningen.

I store stykker begynder
den 9000 ton tunge kuppel -

- at regne ned.

150 �R EFTER MENNESKET

150 �r efter mennesket -

- ser Boston ud som en forladt
og overgroet baghave.

P� menneskets tid var den bedste
udsigt fra John Hancock Tower, -

- den h�jeste bygning
i New England.

Men New Englands vejr
har �delagt bygningens facade.

Rustne st�ls�jler
f�rer til et sammenbrud.

Storbyjunglen er nu blot en jungle.

Den forhenv�rende by giver
stadig genlyd af bekendte ord.

Disse papeg�jer har ikke
v�ret i kontakt med mennesker, -

- men de har arvet
visse menneskelige ord.

Men vores sprog er ikke ud�delige.
Papeg�jer kan f�re ord videre, -

- men de er ikke vigtige
for artens overlevelse.

De ville nok miste mere
end 90 procent per generation.

200 �r efter det sidste menneske

- er det usandsynligt, at man kunne
h�re papeg�jer efterligne mennesker.

200 �R EFTER MENNESKET

200 �R EFTER MENNESKET

I 200 �r er vinduerne i Texas'
h�jeste bygning blevet bl�st ud, -

- og det indvendige er t�ret af regn.

Man m� fonrente en ordentlig orkan
i Houston hvert 4-5 �r.

De for�rsager store skader
p� de fleste h�je huse.

Naturens kr�fter fl�r bygningen
helt ind til skelettet.

St�lstrukturen kan blive st�ende
200 �r senere. Resten er v�k.

S� vil st�lstrukturen ruste
og falde sammen.

2600 km v�k,
i New Yorks havn, -

- ligger Frihedsgudindens chance
for ud�delighed under vandet.

300 �R EFTER MENNESKET

300 �r efter mennesket
rammes Frihedsgudinden -

- af et gammelt problem:
Galvanisk t�ring.

Hendes fakkelb�rende
h�jre arm falder f�rst.

Andre dele f�lger snart efter.

P� havets bund bliver symbolet
p� h�b fremtidens fossil.

H�nden med faklen
vil i det fald -

- godt ca. 0,5 m ned i mudderet.
Det aftryk kan blive tilbage.

Lige som fodaftryk
bevares i mudder og sand.

Mens et ikon fors�ger at opn�
ud�delig p� havet bund

kan verdens mest ber�mte loft
knapt nok holde sig oppe.

500 �R EFTER MENNESKET

Et halvt �rtusinde efter mennesket
ser Michelangelos freskoer ned -

- fra det loft, hvor de d�kker
1100 kvadratmeter.

Freskoerne er blegnet og revnet
pga. temperatur og fugt -

- men i Michelangelos "Dommedag"
blegner himlen hurtigere end resten.

Det bl� pigment kommer
fra lapis lazuli fra Tunesien.

Det var den mest kostbare
og skr�belige farve i ren�ssancen.

Tre svovlatomer og en elektron
beskyttes af aluminium og silicium.

H�j luftfugtighed �del�gger
strukturen, s� ilt kan tr�nge ind -

- og g�re det bl� til gullig gr�.

Man har fors�gt at rense freskoerne
og sikre selve kapellet, -

- men efter 500 �r
er det omsider dommedag.

V�ggene sv�kkes, og tagets
hv�lving trykker dem fra hinanden.

De ydre st�tter giver efter
og s�tter gang i en k�dereaktion.

N�r v�ggene falder sammen,
�bnes de som en bog.

Det Sixtinske loft findes ikke
om 1000 �r eller endda 500 �r.

10.000 �R EFTER MENNESKET

10.000 �r efter mennesket
er n�sten alle spor af os begravet -

- under planter og sand.

Om 10.000 �r ville man kunne se
visse ting, s�som pyramiderne.

Men meget lidt
af menneskets eksistens -

- ville kunne genkendes
uden mennesker.

Planeten er blevet varmere.
Ogs� p� de koldeste steder.

Ogs� der, hvor Scott og Shackleton
byggede deres hytter, -

- vil der begynde at dukke
flere planter og m�ske insekter op.

Organismer begynder at vokse -

- og nedbryder bygningerne.

Om 10.000 �r er det usandsynligt,
at de stadig st�r her.

Om 10.000 �r har Jorden
begravet menneskets byer.

100 MILLIONER �R
EFTER MENNESKET.

100 millioner �r efter mennesket.

I en dr�m om ud�delighed fors�gte
mennesket at efterlade sig spor.

Men de spor er blevet visket ud.

Det, der overlever, er ikke det,
som mennesket skabte

men de mineraler,
mennesket er skabt af.

Vi har robuste skeletter, der er
lige s� h�rdf�re som dinosaurernes.

Vores t�nder er endnu bedre
og sv�re at nedbryde.

De dele af os overlever hist og pist.

Dette er menneskets
endelige sk�bne.

Sammen med broer, de byggede
over floder, deres h�je bygninger, -

- kunst, arkitektur og bedrifter -

- er de alle blot stumper p� jorden.

I et liv efter mennesket.

Tekster: David Ibsen
www.sdimedia.com