All language subtitles for The.Light.Between.Oceans.2016.1080p.BluRay.DDP.5.1.H.265-iVy

Jeg vil bare lidt væk fra det hele.

Den ø er ikke noget paradis.

De skal vide,
hvad De kan vente Dem.

Sagt i al ærbødighed kan der næppe
være værre end ved Vestfronten.

Det kan De have ret i.

De betaler selv al transport.
Som vikar har De ikke ret til ferie.

Jeg kan forstå, De er enlig?
Ingen familie?

Det er en smule bekymrende.
Vi sender sjældent enlige til Janus.

Det ligger så øde, så familien
er en stor praktisk hjælp, -

- ikke bare en moralsk støtte.
Men nu er det jo kun midlertidigt...

De rejser til Port Partageuse om
to dage og sejler derfra til Janus.

Velkommen til
Commonwealths fyrtårnsvæsen.

Vi er stolte af at have en så
glimrende militærmand blandt os.

LYSET I HAVET

Hr. Sherbourne, De kommer
lige til tiden. Kom indenfor.

- Mange tak.
- Velkommen til Partageuse.

Nu skal jeg præsentere Dem.

Hr. Tom Sherbourne,
vores nye fyrmester.

Cyril og Bertha Clipper.
Bill Graysmark og hans kone Violet.

Og deres datter...
Hun er her et sted.

Kan jeg friste Dem med et glas?

Deres fyrtårn
vil lede skibe fra nord hertil -

- og bringe vækst til vort land.
Vi har brug for det efter den krig.

Den kostede os meget
på alle måder.

- Føler De Dem klar til opgaven?
- Det finder vi snart ud af.

Du må ikke belemre staklen
med dine grufulde historier.

Jeg sagde jo, hun ville komme.
Det er Isabel Graysmark.

- Det er hr. Sherbourne.
- En fornøjelse at møde Dem.

Frøken Graysmark.

Janus er ikke
en eftertragtet postering.

De bliver den eneste mand
i flere hundrede miles omkreds.

De ved vel ikke,
hvorfor stillingen blev ledig?

Midlertidigt ledig. Trimble er
så god som ny om seks måneder.

- Han skal bare rekreere lidt.
- Jaså...

- Blev De informeret om det?
- Jeg fik ingen nærmere detaljer.

Det overrasker mig ikke. Trimble
Docherty var fyrmester i seks år.

Uden problemer.

Så meddelte han,
at hans kone signalerede til skibene.

Uacceptabelt af to årsager.

- Det har længe været forbudt at...
- Det ved han da udmærket.

- Og den anden årsag?
- Hans kone har været død i to år.

Det var bare økuller
forstærket af sorg.

De burde have fortalt hr. Sherbourne
om det, inden han skrev kontrakt.

Jeg sætter pris på,
at De fortæller mig det.

Og jeg håber,
Trimble snart genvinder sit helbred.

Hvad angår isolationen,
så føler jeg mig forberedt.

Efter tiden i Frankrig er tanken om
at være alene... indbydende.

- Hørt.
- Vel talt, hr. Sherbourne.

Skål for fremtiden.

Kom endelig på visit igen.

- Det var en fornøjelse at møde Dem.
- En imponerende, ung mand...

Nu er det for sent
at ombestemme sig.

Seks måneder er ingenting.
Medmindre man prøver at holde vejret.

Farvel, Tom.

Bravo, Sherbourne.

De ser raskere ud efter tre måneder
end nogen af de andre fyrmestre.

D'herrer. Jeg ventede Dem ikke
allerede nu. Hvor er Trimble?

Det vil Hasluck tale med Dem om
inde på land.

Tom, tak, fordi du kom.
Du undrer dig nok over dette møde.

Vi troede alle,
at Trimble hurtigt ville komme sig.

Men... han sprang ud
fra en klippe i Albany.

Vi har ikke villet lede
efter en anden til stillingen.

Du har bevist dit værd, -

- og vi vil tilbyde dig
en treårig kontrakt.

Vi er sikre på,
at du ikke skuffer os.

Hr. Sherbourne.
Sikke en behagelig overraskelse.

- Goddag.
- Jeg troede, De var på Deres ø.

Kaptajn Hasluck tilbød mig stillingen
på mere permanent basis.

Vidunderligt. Jeg vil høre det hele.
Bliv og få frokost her.

Det lyder dejligt. Tak.

De har imponeret dem, når De tilbydes
fast stilling efter kun tre måneder.

Der var nok ikke stor søgning. Der er
ikke mange mænd på markedet nu.

Det har De desværre ret i.

- Hvornår skal De tilbage?
- Om et par dage.

- Hvad er Deres planer?
- Der skal nok ordnes meget, før...

Han har inviteret mig
på skovtur i morgen.

Det var da dejligt.

- Skovtur?
- Ja.

Det er da glimrende.

Hvordan er der derude?

Der er stille.
Der er tid til at tænke.

Bliver du ensom?

Det har jeg for travlt til. Der er
hele tiden noget, der skal ordnes.

Kan du lide det?

Du taler ikke så meget, vel?

Inviterer du alle fyrmestre,
der skal til Janus, på skovtur?

Du er den første nye i flere år.

Jeg kan fortælle meget om mig selv.
Min mor lærte mig at spille klaver.

Spiller du stadig?

Ikke særlig godt. Mine brødre
drillede mig, når jeg spillede.

Jeg har mistet dem begge.
I krigen.

Det må være så forvirrende
for mine forældre.

Når en hustru mister sin mand,
bliver hun enke.

Men der er ikke noget ord for,
når forældre mister et barn.

Man er stadig mor eller far. Selvom
man ikke længere har noget barn.

Nogle gange tænker jeg over,
om jeg stadig...

...teknisk set er søster nu,
hvor mine brødre er væk.

Hvor længe var du der? I krig?

- I næsten fire år.
- Din stakkel.

Det må have gjort dig følelsesløs.

Det var mest mine fødder,
der blev følelsesløse.

Frossen mudder har den effekt.

Hvad med din familie?

Fortæl mig om dine forældre.

- Min mor er død.
- Og hvad med din far?

Jeg har intet bånd til ham.

Var han streng?

Det kræver et meget stærkere ord.

Men...

...det gjorde det nemt at vænne sig
til militærets disciplin.

Og det gjorde det nok lettere
at være derovre, -

- at jeg vidste, at ingen ville blive
knust over at få telegrammet.

- Du må ikke sige sådan noget.
- Det var dig, der spurgte.

Nogle gange er det godt
at lade fortiden hvile.

Hvis jeg ikke må tale om fortiden,
må jeg så tale om fremtiden?

Det kan man jo egentlig ikke.

Vi kan kun tale om, hvad vi
forestiller os eller håber på.

Det er ikke det samme.

Du er da umulig!

Hvad håber du så på?

Bare at leve.
Mere kan jeg vist ikke ønske mig.

Tag mig med ud på Janus.

Hvad?

Jeg vil se øen.

Jeg vil se, hvor du gemmer dig.

Det strider desværre imod
Commonwealths reglement.

Kun fyrmesterens kone
må komme over på Janus.

Så gift dig med mig.

Hvorfor griner du?

Du skulle være rablende skør
for at ville gifte dig med mig.

Jeg må hellere få dig hjem.
Ellers sender de betjente efter mig.

Kom.

- Vil du skrive til mig?
- Naturligvis.

Kære Isabel.

Hver dag...

...og hver nat...

...når jeg kigger
ud over havet...

...prøver jeg at se dig...

...stå der på molen.

Jeg har tænkt på
vores stund sammen.

Og det, du sagde.
Du havde ret.

Jeg har været omgivet af død
og rædsel så længe, -

- at det har gjort mig følelsesløs.

Det var vel derfor,
jeg tog til Janus.

Herude er der ingen,
man kan såre.

Herude er jeg kun
ansvarlig for lyset.

I mange år visnede alt,
jeg rørte ved.

Og du er så fuld af liv.
Det skræmmer mig.

Isabel, en pakke.

Jeg beundrer din gejst for højt til
at lade den omsluttes af mit mørke.

Fra Tom.

Men jeg kan ikke
slå dig ud af mine tanker.

Og min tid med dig
tillod mig at føle noget igen.

Og det takker jeg dig for.

Jeg er dig evigt taknemmelig.

Din Tom.

Kære Tom.

Jeg har modtaget dit smukke brev.

Tak.
Tak, fordi du åbner dig for mig.

Jeg ved,
hvor svært det må være for dig.

Jeg ved også,
hvor svært det er at miste.

Men vi må videre i vores liv.
Og du har stadig lyset i dig.

Jeg har set det.

Og det skinner lige så klart
som stjernerne på din himmel.

Isabel. Jeg er ikke så god til ord.
Det har jeg aldrig været.

Jeg har aldrig vidst, jeg godt
måtte tale om mine følelser.

Men nu gør jeg det.

Jeg ville elske at vise dig min ø
og mit liv her.

Hvis du bestemmer dig for at komme,
vil jeg passe på dig for evigt.

Jeg vil gøre mit bedste for
at være dig en god ægtemand.

Jeg håber, du vil holde lige
så meget af Janus, som jeg gør.

Tom, da jeg så dig første gang,
føltes det, som om jeg kendte dig.

Og jeg så mit liv med dig
for mit indre blik.

Vi skal stifte familie.

En, der ikke hænger fast
i fortidens smerte.

Så hvis du spørger mig, om
mit frieri stadig står ved magt...

...så er mit svar ja.

Ja. Tusind gange ja.

Vær venlige at rejse jer.

Må jeg bede om jeres opmærksomhed?

Jeg taler jo ikke til min skole nu, -

- så jeg skal fatte mig i korthed.

Tom.
Du må ikke afbryde mig, Tom.

Tom, det er tydeligt for enhver,
at du er et værre sludrechatol.

Men du er også en rigtig god mand.

Det er en lettelse,
for du har vores mest dyrebare eje.

Pas godt på hende.
Pas godt på vores lille pige.

Hun er alt, vi har.

Måske vil der komme en ny generation
i den nærmeste fremtid.

- Skål for Isabel og Tom.
- Isabel og Tom!

Velkommen til Janus.

Det har du ikke fortalt mig om.

Det fulgte med huset.
Det er nok dobbelt så gammelt.

Det virker ikke.
Det er mest til pynt.

Lige nu.

Sid helt stille.

Du...

Du får mig til...

Du får mig til at føle...

...mig...

...rolig.

Meget underligt.

Du ligner et spædbarn.

Kom så da, Rufus.

Kom så.

Ordet januar kommer af Janus.

Opkaldt efter samme gud
som denne ø.

Han har et ansigt på hver side
af hovedet.

Ser altid begge veje.

Splittet mellem to måder
at se tingene på.

Januar ser frem mod det nye år.
Og ser tilbage på det gamle.

Og denne ø ser i retning af
to forskellige have.

Du vil sørge for,
vi får et meget klogt barn.

Hvordan ved du, der kun er én? Måske
er det tvillinger eller trillinger?

Kan du høre noget?

Taler de allerede?

De siger, jeg skal bære deres mor
i seng, før natten bliver for kold.

Det er vist alvor med det uvejr.

Hvor skal du hen?

Jeg er nødt til at gå op i fyrtårnet.

- Må jeg komme med?
- Du er i sikkerhed hernede.

Der sker dig ikke noget.
Det lover jeg.

Bliv inden døre.

Tom!

Tom...

Tom!

Tom!

- Isabel? Isabel! Isabel!
- Undskyld.

Det må ikke ske. Åh gud.

DEN 31. MAJ 1921
ALTID I VORE HJERTER

Det er ikke din skyld.
Det er ikke nogens skyld.

Jeg sender bud efter en læge.

Hvad skal en læge hjælpe?

Barnet er væk.

Vi må tænke på dig.

Nej.

Det er alt for flovt.

En skønne dag, når du har fem børn,
der går i vejen for dig...

...så vil alt dette
føles som en drøm.

- Hvor vover du?
- Hvad mener du?

Jeg havde ikke brug for en læge,
men du gik bag min ryg.

Han skal ikke rode og rage og
fortælle mig noget, jeg allerede ved.

Vent. Det er ikke...

Isabel!

Hvordan tog hun det, Tom?
Hun blev nok himmelhenrykt.

Det ser ud til,
jeg skal lave sandwich til frokost.

Vil De være venlig...

Jeg prøver bare at få
klaveret til at lyde lidt bedre.

Kom her.

Sikke en overraskelse, hvad?

Vi kan prøve igen.

Det lød smukt, min egen.

Izz?

Izz?

Åh nej.

Hvad er der?

- Hvad er der i vejen?
- Jeg kunne mærke...

Jeg kunne mærke...

- Er alt i orden?
- Jeg har det fint.

Ikke nu.

Nej!

- Isabel?
- Jeg tror, det er på vej.

Træk vejret, træk vejret. Sådan.

- Det er for tidligt.
- Det skal nok gå.

Hvad skal jeg...
Få det til at holde op.

- Hvad skal jeg gøre?
- Nej!

Isabel, hvad skal jeg gøre?
Sid ned.

Sid ned.
Sig, hvad jeg skal gøre.

Hvad kan jeg gøre?
Hvad skal jeg gøre?

- Sig, hvad jeg skal gøre, Izz!
- Red det!

Du skal redde det, Tom!
Du skal redde hende!

DEN 25. APRIL 1923
ALTID I VORE HJERTER

Isabel!

En båd!

Der er en båd! Der er nogen i den!

Der er en mand! Der er et lig!

Jeg er her, lille ven.

Han er død.
Tag barnet med ind i huset.

Hvor har du været?

Hvor har du været?

Du er i sikkerhed nu.

Du er i sikkerhed nu.

Det er en pige.
Hun var ved at dø af sult.

Gudskelov, vi fandt hende i tide.

Jeg sender bud efter en båd
til liget og den lille frøken.

Det vil ikke hjælpe
den stakkels mand.

Og den lille tøs
har fået nok af både lige nu.

Kan vi vente lidt?

Give hende en chance
for at få pusten.

Det skal skrives i logbogen.
Jeg skal melde alt med det samme.

Hvad hvis båden tilhører et skib?

Det er en jolle,
ikke en redningsbåd.

Izz?

Du snakker meget.

I morgen tidlig.
Så snart lampen slukker.

Du er i sikkerhed nu.

DEN 27. APRIL

Tom?

- Hvor skal du hen?
- Jeg skal sende et signal.

Det kan ikke være et tilfælde,
at hun dukkede op...

Vær varsom. Hun er et dejligt barn,
men hun er ikke vores.

- Vi kan ikke beholde hende.
- Hvorfor ikke?

- Hvem vil vide, hun er her?
- Ralph og Bluey, når de kommer.

Ingen vil vide,
at hun ikke er vores.

De tror alle sammen,
at jeg venter mig.

Det vil bare overraske dem,
at hun er kommet før tiden.

Hvad med den døde mand i båden?

Lad være med at fortælle det.

Vi har ikke gjort andet end
at give ly til et hjælpeløst barn.

- Vi kan begrave manden.
- Det er ikke op til mig.

- Jeg skal melde det.
- Det ved jeg godt.

Hør her. Jeg ved godt, hvor meget
reglementet betyder for dig.

Hvad er meningen med det?

Det skal redde liv.
Det er bare det, jeg mener.

Red hendes liv.

Hun er her,
og hun har brug for os.

Vi kan hjælpe hende.

- Vi gør ikke noget forkert.
- Lige præcis.

Vi behøver ikke gøre noget forkert.
Hvis vi melder det nu, -

- kan vi ansøge om at adoptere hende,
og hun kan blive vores.

Adoptere hende? De vil ikke
sende et barn ud til et fyrtårn.

Uden læge, skole eller kirke.

De vil aldrig give os hende.

De vil sende hende
til et frygteligt børnehjem.

Det må du ikke gøre mod hende.

Vær nu sød.

Jeg ved...

...at du bliver en vidunderlig far.

Vi kan redde hende.

Hun er her.

Hun er her.

Vores barn.

BARN FØDT FOR TIDLIGT

VI BLEV BEGGE OVERRASKEDE

ISABEL HAR DET FINT

INTET BEHOV FOR LÆGEHJÆLP

Halløj!

Tillykke, knægt.

- Hvor er det pragtfuldt.
- Tak, Ralph.

- Flot klaret.
- Tak, Bluey.

- Man kan tydeligt se det.
- Tillykke.

Intet får en pige til at blomstre
som at få en lille.

- Hvor er hun dejlig.
- Det er Lucy.

Alle kvinder i Partageuse har talt om
dig og din fødsel herude helt alene.

Jeg håber, Tom ikke var helt håbløs.

Jeg kunne ikke ønske mig
en bedre mand.

Hun er en meget køn, lille pige.

Men hun har arvet Toms næse.

Jeg ved ikke, om det er ønskværdigt,
at en lille pige har Toms næse.

Nå, hr. Sherbourne.
Du skal underskrive nogle papirer.

Godt. Lad os gå ind
på kontoret, kaptajn.

Øjeblik, Ralph. Jeg skal
skrive tak til mine forældre.

- Hvad vil du?
- I ses først til næste år.

Hvor er du heldig.

Se engang.
Du har fået sådan en fin rangle.

Den passer til en engel.

Kom, kom.

En nat, mens de drog videre
på deres færd efter lyset, -

- der skinnede foran dem, lød
der pludselig et skrig i mørket.

De tre vise mænd standsede op,
men kun et øjeblik.

“Det var et barneskrig, “
sagde de til hinanden.

“Men vi må ikke
forsinke vores rejse.“

“Vi må ikke nøle.
Stjernen leder os frem.“

- Velkommen tilbage.
- Min skat.

Hvad er der? Vi kigger efter.

Hvad vil du kalde mig?

- Det er morfar og mormor.
- Morfar eller bedstefar.

Og mormor. Må jeg få et lille kys?

Må Herren gøre os taknemlige
for dette måltid, -

- og må vi altid være opmærksomme
på andres behov.

Og tak for den velsignelse,
der er skænket denne familie, -

- i skikkelse af Lucy Sherbourne.

- Amen.
- Amen.

- Jeg vil have tofler.
- Vil du have flere tofler?

Hun har en sund appetit.

- Det er mormors gode mad.
- Meget morsomt.

Du har en sund appetit, Lucy.
Det kan hun godt lide.

Hun er en fryd.

Jeg synes meget bedre
om det end London.

Præst!

Hvor er præsten henne?

Han er nok ved at sove den ud,
hvis jeg kender ham ret.

Blue, løb hen til præsten.

- Han er sent på den til en barnedåb.
- Kommer vi for tidligt?

Han er der ikke.

- Du kan sætte dig.
- Lad os sidde ned.

- Du er en stor pige. Du bliver tung.
- Jeg var i Albany i går.

- Hver ting til sin tid.
- Beklager. Han er håbløs.

Bluey skal nok finde ham.

Hvorfor vil de have en killing?

Man skal altid være ærlig.

- Jeg er ved at blive svag.
- Helt enig.

TIL MINDE OM
FRANZ JOHANNES ROENNFELDT

HANNAHS ELSKEDE MAND
OG DERES DATTER GRACE ELLEN

FORSVUNDET TIL HAVS
DEN 26. APRIL 1923

Tom? Tom?

Tom!

Nå, der er du.
Tom, vi har fundet ham.

Præsten. Jeg har fundet ham.

I har bragt dette barn hertil
for at blive døbt.

I har bedt til,
at Vorherre vil modtage hende, -

- tilgive hendes synder
og indvie hende i Helligånden, -

- for at hun kan opnå Guds rige
og det evige liv.

Efter dette løfte
givet af Kristus -

- må dette barn forsage Djævelen
og alle hans gerninger -

- og til stadighed tro Guds ord
og lydigt overholde hans bud.

Sikke en smuk dag.

Er alt i orden?

Jeg så en mindesten
på kirkegården.

Det rystede mig lidt.

En tysk mand og hans barn.

Ja. Det var en frygtelig historie.

De forsvandt til havs i en robåd.

Det var forfærdende.
Det skete for et par år siden.

Har du hørt om Hannah Potts?

Hun er datter af den rigeste mand
her på egnen.

Hun giftede sig med
en tysk mand ved navn Frank.

Hendes far ville ikke tale
med hende efterfølgende.

En nat blev Hannah og Frank
chikaneret af nogle fra byen.

Det var nok, fordi han var tysker, -

- og de havde mistet familie
under krigen.

De skræmte ham, og han tog
barnet og sprang i en robåd.

Hans svage hjerte
må have givet efter, -

- og vinden og strømmen
har ført ham til havs.

Det stakkels, lille barn.
Det burde aldrig være sket.

Det var forfærdende.

Det får en til at indse,
hvor heldige vi er.

Og så ned.

Hun ser temmelig vranten ud.

TIL MINDE OM
FRANZ JOHANNES ROENNFELDT

Hvor?

Gwen! Gwen!

Læs det her. Læs det.

Bare rolig. Barnet har
det godt og er elsket.

Deres mand hviler i fred hos Gud.

Der er desværre ikke mange spor.

Vil De sidde der uden at gøre noget,
mens nogen ved, min pige lever?

- Er det rigtigt?
- Jeg vil aflægge...

- Aflægge rapport?
- Ja.

Jeg giver besked,
hvis vi finder ud af noget nyt.

Nyt! Vi må lede efter hende.

- Lad notesbogen ligge.
- Nej!

Hvorfor skulle nogen skrive sådan
et brev, hvis det ikke var sandt?

Jeg fordobler belønningen
til 2.000 guinea.

Hvis nogen ved noget,
finder vi snart ud af det.

“Deres mand hviler i fred hos Gud.“

“Deres mand...

...hviler i fred hos Gud.“

“Deres mand hviler i fred hos Gud.“

Jeg savner dig, Frank.

- Det er bare poesi.
- De siger ikke ét anstændigt ord.

Jeg hørte, en tysker arbejdede her,
men tænk, at De vil prale med det.

Behold bogen, fru McPhee.
Undskyld, hvis jeg har krænket nogen.

Jeg graver efter dig som en skat
for alt jeg har set

er en fattig erstatning
for din skønhed

Er du blevet tosset, tøs?
Vil du gifte dig med en tysker?

- En forbasket bager.
- Han er en god mand.

Ikke at det gør
nogen forskel for dig.

Hvis du gifter dig med ham,
bliver det uden min velsignelse -

- og uden mine penge.

Må Faderen, Sønnen og Helligånden
velsigne og beskytte jer.

Må Herren se i nåde til jer -

- og fylde jer
med åndelig velsignelse, -

- således at I må leve sammen
i dette liv -

- og opnå evigt liv
i det hinsides.

- Det er mig.
- Det er dig.

- Jeg var meget lille.
- Og hvem er det?

- Far.
- Det er far.

Se alle dem, der bor herinde.
Kan du se, at det er et hus?

Alle de små dyr.
Kan du se, de bevæger sig derinde?

- Kan du se det, Lucy?
- Se på mig!

Jeg ser dig.

- En og to.
- En og to.

- Så kommer...
- Tre. Fire.

- Af sted!
- Prøv igen.

Ind i jeres hus.

Ind med jer. Det virker ikke.

Tag den sidste.

Hvor skal vi gøre af den?

- Saft? Hvor dufter den dejligt.
- Må jeg hælde den i?

Den er meget stærk,
så bare en lille dråbe.

Hvor mange ord kender du,
der lyder som “ged“?

- Det aner jeg ikke.
- Hvad for noget?

- Jeg ved det ikke.
- Hvad var det? Du lyver.

Er det en slange?

Vi træder på den!

Ønsk noget.

- En bog.
- Læs det, far.

“Til min far.

Jeg elsker dig for evigt
og evigt og evigt og evigt og evigt -

- og evigt og evigt og evigt
og evigt og evigt og evigt og evigt.“

Det er den bedste gave,
jeg nogensinde har fået.

MODTAGET KAPTAJN HASLUCK
40-ÅRS-JUBILÆUMSFEST

ANMODNING OM DELTAGELSE

Jeg ved,
I alle har rejst langt i dag -

- for at fejre
noget ganske særligt: lyset.

Og jeg vil takke jer alle
for at komme og hylde det.

I dag for 40 år siden blev
Janus' lys tændt for første gang, -

- og i 40 år har det betydet tryghed,
når faren truede.

Her er nogle meget vigtige mennesker,
som jeg gerne vil takke personligt.

For det første er modellen betalt -

- af vores lokale velgører,
hr. Septimus Potts.

Hr. Potts.
Giv hr. Potts et varmt bifald -

- og hans to charmerende døtre,
Hannah og Gwen. Tak!

Hvor er det vidunderligt.

I dag har vi tre af
vores fem seneste fyrmestre hos os.

Inklusive vores nuværende fyrmester,
hr. Thomas Sherbourne, -

- som også tjente sit land
med ære og mod under krigen.

Jeg er sikker på, Tom gerne vil sige
et par ord om livet på Janus i dag.

- Godt klaret, Tommy.
- Kom herop, Tom.

- Du skal ikke være forlegen, Tom.
- Tak, Tom.

Det havde jeg ikke forventet.

Livet på Janus i dag.

Man ved aldrig,
hvad tidevandet vil føre med sig.

Alt, hvad de to have slynger mod os.
Alt, hvad man kan forestille sig.

Vi kan ikke høre dig, knægt.

Er alt i orden?

Mange af jer har...

Jeres brødre, sønner og fædre
vendte ikke tilbage fra krigen.

Jeg ved ikke, hvorfor Gud valgte,
at jeg skulle overleve.

Med hvilken ret jeg har fået livet,
mens det bliver taget fra andre.

Tal højere, Tommy.

Det, jeg gerne
vil fortælle jer, er...

Jeg prøver bare at holde lyset tændt
for dem, der har brug for det. Tak.

Tak, Tom.
Det var sandelig dybtfølt.

Nu er det tid til en kop te
og lidt frisk luft.

Benyt endelig lejligheden til
at kigge på den pragtfulde...

- Alt i orden?
- Jeg holder ikke af overraskelser.

- Han var lidt nervøs.
- Ja, naturligvis.

Mange finder det skrækindjagende
at skulle tale foran folk.

Gwen, du kender da
Isabel Sherbourne, ikke?

- Graysmark. Isabel Graysmark.
- Goddag. Jeg ved godt, hvem De er.

- Det er min søster Hannah.
- En fornøjelse at møde Dem.

Isabel er gift med hr. Sherbourne,
som holdt talen lige før.

- Og hvad hedder du så?
- Lucy.

- Hvor gammel er du?
- Fire.

Jeg er meget tilfreds med fremmødet.

Janus er vigtig for folk her. Det er
den, de kendes for ude i verden.

Er det en skattekiste?

Det er et ur,
som fortæller, hvad klokken er.

- Hvad hedder din... dukke?
- Mavis.

- Og hun er fem år, ikke?
- Jeg vil selv sige det.

- Min dukke er fem år...
- Det er Hannah og Gwen Potts.

- Goddag.
- Det er min mand, Tom.

Hannah, det er Tom. Min mand.

- Goddag.
- Goddag.

Jeg var glad for, De sagde, at lyset
er der for dem, der har brug for det.

Må jeg... stille Dem et spørgsmål,
hr. Sherbourne?

Ja.

Redder skibe indimellem
folk til havs?

Har De hørt om små både
med overlevende, -

- der bliver sejlet til
den anden ende af verden?

På havet er alt muligt.

Javel...

Jeg vil gerne gå hjem nu, Gwen.
Kan du blive og se til far?

- Det var dejligt at møde Dem.
- Det var også dejligt at møde Dem.

Farvel.

De har en meget smuk datter.
De må have mig undskyldt.

Det er jeg ked af.

Min søster oplevede det tragiske,
at hendes familie forsvandt til havs.

Hendes mand...
og deres lille datter.

Hun ville have været
på alder med jeres datter nu.

Jeg ser lige, om hun har det godt.
Det var en fornøjelse at møde Dem.

Jeg ved ikke, hvad der gik af hende.

Hun er nok udmattet.

Hun er i sving uafbrudt på den ø.

Jeg synes, du skal lade
Lucy og Isabel blive her...

...og selv tage tilbage.
Isolationen...

...er for meget for hende.
Det kan du vel godt se.

Lucy har brug for sin mor.

Vi er nødt til at fortælle det nu.
Det er forbi.

Det er for sent.

Du så hende selv.
Du så, hvad vi har gjort mod hende.

Vi kan ikke blive ved.
Vi må gøre det rette.

Vi må gøre det rette for Lucy.

Ikke for dig, ikke for mig,
ikke for en...

...fremmed kvinde,
men for Lucy.

- Hun er hendes mor.
- Jeg er hendes mor.

For Lucy er jeg hendes mor.

Dygtig kat.

Det er mit barns rangle.
Min far købte den til Grace.

- Er De sikker på, det er den samme?
- Ja, hr. overbetjent.

Jeg kræver en undersøgelse.

3150 PUND I DUSØR FOR
OPLYSNINGER OM DENNE GENSTAND

Båden med varer kommer.

- Hvor er Lucy?
- Hun leger.

Hvorfor kommer den allerede?
Den var her for en uge siden.

Gør, som jeg siger,
så sker der dig ikke noget.

Jeg siger, at det var min idé,
at jeg tvang dig til at gøre det.

- Hvad er det, du siger?
- Jeg beskytter dig. Det lover jeg.

Hvad har du gjort?

Jeg var nødt til at gøre noget.

Hvad har du...
Hvad har du gjort?

Du elsker mig ikke.

Isabel. Stop.

Det er forbi.

Slip mig. Slip mig.

Du skal fortælle dem,
at det var mig.

Thomas Edward Sherbourne.

Overbetjent Knuckey,
Partageuse Politi.

Jeg kommer angående Frank Roennfeldt
og hans datter Grace.

Hvor er barnet?

Ude bagved.

Fru Roennfeldt modtog dette brev
i sidste uge.

Det er formodentlig fra samme person,
som skrev til hende for tre år siden.

Hun ved intet om det.
Tal med mig, ikke hende.

Jeg vil stille Dem et par spørgsmål,
når vi har talt med Deres mand.

Gå ikke for langt væk.

Jeg har dækket op, mor.

Jeg har lavet te til dig.

Når vi har drukket te, er der måske
noget derinde, som vi kan spise.

Det ville være rigtig godt.

Far kommer igen lige om lidt.
Måske arbejder han.

Jeg lover dig, at han er her om lidt.
Skynd dig nu, far.

Bare rolig.

Hvor skal vi hen, mor?

- Vi skal tilbage til Partageuse.
- Hvorfor tager vi af sted?

Det ved jeg ikke,
men vi skal rejse.

Må jeg gå tilbage til huset, mor?

- Nej.
- Fint nok, mor.

Jeg vil også tilbage til huset.

Så går vi.

Sådan.

Kom med her.

Bare rolig. Bare tal med mig.
Det skal nok gå.

Nej.

Fru Sherbourne, barnet skal
undersøges og afleveres hos sin mor.

De må ikke gøre det.
Hav medlidenhed med mig.

Gør det nu ikke sværere
end nødvendigt.

Kom nu.

- Garstone, tag barnet.
- Nej.

Nej! I må ikke tage mit barn!

Tag barnet.
Tag for pokker da det barn, Garstone!

Garstone, tag så barnet!

De er jo en rigtig krigshelt.
De må have dræbt mange i Deres tid.

Jeg sagde:
“De må have dræbt mange i Deres tid.“

Når jeg stiller Dem et spørgsmål...

...skal De svare mig.
Er det forstået?

Når De stiller mig et spørgsmål,
så svarer jeg.

Lad os tale om manden i båden.
I hvilken tilstand fandt De ham?

- Han var død.
- Er De sikker?

Jeg har set lig nok.

Har De dræbt mange af hans slags?

En fra eller til gør ingen forskel.
Var det, fordi han var tysk?

- Han havde stadig accent.
- Ikke da jeg stødte på ham.

Han var død.
Det kan min kone bevidne.

Han var død, da vi fandt ham.

Spørg hende.

Det har jeg også tænkt mig.

Men det ville ikke komme bag på mig,
hvis hun aldrig vil se Dem igen.

Det kan De sidde her
og tænke lidt over.

Isabel, loven godtager, at en hustru
ikke altid har sin egen frie vilje.

Du bliver ikke straffet
for hans forbrydelse.

Men jeg må stille dig et spørgsmål.

Jeg vil have, du tænker rigtig
godt efter, inden du svarer.

Ifølge Tom var Frank Roennfeldt død,
da båden skyllede i land.

Er det sandt?

Isabel... Er det sandt?

Isabel?

- Jeg vil have min rigtige mor!
- Jeg er din mor.

Så så. Så så.

VELKOMMEN HJEM GRACE

- Følg mig hen til min mor.
- Jeg er din mor, min skat.

- Og det her er dit hus.
- Nej.

- Grace, du må ikke græde.
- Jeg hedder Lucy.

- Du hedder Grace, og jeg er din mor.
- Nej, du er ikke.

Jeg vil hjem til mit eget hus
og min rigtige mor.

- Jeg vil have min rigtige mor.
- Det her er dit hus, skat.

Lille skat, det skal nok gå.

Så så.

Skat...

...jeg har en kop te til dig.

Jeg stiller den bare her.

Jeg troede, han elskede os.

Jeg tilgiver aldrig den mand.
Ikke så længe jeg lever.

Skat...

Jeg skulle aldrig
have ladet hende komme til Janus.

Hun har lidt nok.
Hun kan ikke klare mere.

Du placerer dig selv
i skudlinjen...

...men det er ikke sådan,
det skal håndteres.

Tom, hun er en voksen kvinde.
De lader hende slippe let.

- De skal ikke røre hende.
- Det gælder dit liv.

De vil ikke bare sigte dig for
at stjæle et barn, men for mord.

Det ville ske før eller siden.
Synder haler altid ind på en.

I guder! Vågn nu op!

- Tom.
- Gør mig en tjeneste.

Hvad som helst.

Skaf mig papir og en blyant.

Fra Tom.

Den mand har brug for dig.

Det har min lille pige også.

Se de her knapper. Vil de ikke
stå godt til ridetaskens grønne stof?

Lav en sløjfe eller et bånd.
Noget i den stil.

Lucy.

Mor!

- Lucy.
- Mor.

Min skat.

Hvor er du blevet stor.

Det skal nok gå.

Jeg har savnet dig.

Min egen...

- Nu skal vi hjem.
- Mor.

- Få hende til at gå sin vej.
- Det skal nok gå.

Jeg ved godt, det er svært at forstå,
men vi kan ikke blive her.

Hun er min datter.
Slip min datter.

- Mor.
- Jeg er her.

Vær venlig at give mig min datter.

Vær så venlig.

- Nu må jeg tage hende.
- Mor. Jeg vil blive hos dig.

Jeg kan godt blive her.

Det er ikke nødvendigt.

Jeg er nødt til at vide,
om det virkelig var Deres værk?

Ja.

Hvordan kunne De gøre det?

Er De ked af det, De gjorde?

Mere end ord kan udtrykke.

Gør mod mig, hvad De vil.

Jeg beder ikke om tilgivelse.

Min kone...

Hun havde intet valg.

Vis hende nåde.

Grace, min egen. Vi skal spise.

Gemmer du dig? Grace?

Min egen?

Gemmer du dig, skat?

Er du sulten, Grace?

Kom nu ud, skat.

Nu kommer mor og henter dig.

Jeg løfter gardinet,
og så kan vi spise aftensmad.

Jeg kommer og henter dig.

Grace?

Grace?

Grace, min skat? Grace?

Grace?

Det er ikke sjovt. Kom nu frem.

Det er ikke sjovt. Kom nu frem!

- Hr. Graysmark.
- Godaften, Vernon og Harry.

- Det er angående Roennfeldt-pigen.
- Hannah?

Nej, hendes datter. Grace.

Er hun her?

Naturligvis ikke.
Hvad i alverden antyder I?

- Er Deres datter hjemme?
- Ja.

- Er De sikker?
- Naturligvis.

- Hvad er der i vejen?
- Vil De hente Deres datter?

Isabel.

Isabel?

Isabel?

- Lucy!
- Grace!

Grace!

Grace!

Hr. betjent?

Hr. betjent!

Hr. betjent!

Grace!

Lucy!

Pas på hende, Vorherre.

Beskyt hende.

Red hende.

Du har reddet hende én gang før.

Jeg lover, at jeg vil tage
hensyn til hende først fra nu af.

Hvis du bare vil redde hende igen.

Jeg lover dig...

...at jeg vil gøre
det rette for hende.

Grace!

Lucy!

Hun sover. Hun sagde,
at hun ledte efter fyrtårnet.

Hun har ni liv. Har du hende?

- Tak.
- Det var så lidt.

Tak! Tak.

Forestil dig en, der er bedre.

Forestil dig, at den fører dig -

- hele vejen til drømmeland.

Ned ad vejen og hen ad stien -

- og gennem skoven...

Jeg hvisker dejlige ting,
hun kan drømme om.

Og hun flyver.

Du har oplevet så meget i dit liv,
og du er altid glad.

Hvordan gør du det?

Man skal kun tilgive én gang.

Man skal være vred hele dagen,
hver dag, hele tiden.

Man skal blive ved med
at huske de dårlige ting.

Det er for hårdt.

Du er så flot.

Hun kunne have været død.

Ja, men hun er i live.

Det, du gør nu, er vigtigt.

Tom er stadig din mand.

Lucy er lille.

Hun har nogen, der vil tage sig
af hende og give hende et godt liv.

Tom har ingen.

Han vil ende i fængslet.

Eller endnu værre.

Jeg tror ikke, der er megen tid.

Jeg er kommet for at sige noget,
og så vil jeg gå.

Jeg ved, at min datter
ikke kommer tilbage til mig.

Efter i nat har jeg indset,
at hun kan leve uden mig, -

- selvom jeg ikke
kan leve uden hende.

Jeg kan ikke straffe hende
for det, der skete, -

- og jeg kan ikke straffe dig
for din mands beslutninger.

Grace elsker...

...elsker dig.

Og måske...

Måske hører hun til hos dig.

Hvis du vidner imod din mand...

Når han er spærret inde, vil jeg
lade Grace komme tilbage til dig.

De skal føres til Albany, hvor De vil
blive stillet for retten for mord.

Hvis der er mere,
De vil fortælle mig, -

- så er det Deres sidste chance.

Nej tak.

- Det er ikke godt vejr til båden.
- Addicott kan klare det.

Lås cellen op.

Fart på.

Min elskede Isabel.

Jeg kunne ikke fortsætte.
Jeg kunne ikke leve med mig selv.

Jeg er uendeligt ked af,
at jeg har såret dig.

Alle får sin chance i livet, -

- og hvis min chance
ender sådan her, -

- vil det stadig
have været det værd.

Min tid var inde
for flere år siden.

At have mødt dig,
da jeg troede, livet var forbi, -

- og være blevet elsket af dig...

Hvis jeg levede 100 år mere,
kunne jeg ikke bede om mere.

Jeg har elsket dig
efter bedste formående.

Det siger ikke meget.

Du fortjente en,
der var meget bedre end mig.

Jeg kan kun bede Gud og dig om -

- at tilgive mig for den smerte,
jeg har forvoldt, -

- og takke dig for hver dag,
vi har tilbragt sammen.

Jeg vil altid være
din hengivne mand. Tom.

- Jeg skal tale med min mand.
- Han er allerede væk.

- Hvor er han?
- På båden.

- Den der?
- Ja.

- Hej, Tom.
- Ralph.

- Hvor er Blue?
- Han kunne ikke komme.

Tom!

- Vi må af sted.
- Tom?

Kast los nu, Ralph.

- Lad være, Isabel.
- Jeg vil bare sige farvel.

Det skal nok gå.

Tom!

Det skal nok gå.

Det er ikke sandt.

- Det er ikke sandt.
- Bare lad det ligge.

- Isabel...
- Frank var død. Det var min idé.

Jeg forhindrede ham i at melde det.
Det er min skyld.

Det er min skyld.

Undskyld.

Det skal nok gå. Sig ikke mere.

- Sagde hun det?
- Ja.

Hun var en anstændig pige,
inden hun tog ud til Janus.

Det var ikke godt for hende
at være ude på den ø.

Hvad vil der nu ske med dem?

De kommer i fængsel.

De kommer i fængsel.

Hvor længe?

Længe nok til,
at de kan tænke over deres gerninger.

Skal de i fængsel for det?

Fru Roennfeldt, folk står
til ansvar for deres handlinger.

Og når man går over stregen,
må det have konsekvenser.

Hvad hvis jeg talte på deres vegne?
Bad om en mildere straf?

- En mildere straf?
- Hvad ville der så ske?

De ville blive idømt en bøde
og måske et par måneders fængsel.

Hvorfor ville De gøre det?

Fordi man kun skal tilgive én gang.

Mange tak, hr. overbetjent.

Kan De selv finde ud?

Tak for te, fru Roennfeldt.

Det er dejligt
at se dig smile, min pige.

Du har været ked af det.
Du savnede dit gamle liv.

- Det gør jeg.
- Det har jeg selv prøvet.

Jeg måtte sige farvel til min mor.

Jeg måtte krydse havet i et skib,
og jeg var ikke meget ældre end dig.

Jeg kom hertil
og fik en ny mor og far.

De tog sig af mig fra da af
og elskede mig.

Ligesom min Hannah elsker dig.

Ved du, hvem der var
god til at ride som lille?

Min Hannah. Hun var god til alt,
da hun var lille.

Hun holdt mig altid på tæerne,
præcis ligesom dig.

- Du er min redning, Grace.
- Jeg hedder ikke Grace.

Du blev kaldt Grace,
fra den dag du blev født.

- Men jeg vil kaldes Lucy.
- Skal jeg kalde dig Lucy-Grace?

- Ja!
- Er det en aftale?

Hej.

Vi er tilbage. Halløj.

Fortæl Hannah om alle de fugle,
du så. Hvor mange så du?

- Fem.
- Flot.

- Har morfar passet på dig?
- Ja.

Skal jeg vise dig, hvordan man
laver en kæde af tusindfryd?

Ved du, hvordan man gør?
Nu skal jeg vise dig det.

Et lille hul. Der er et hul.
Kan du stikke den igennem?

Se engang. Flot, skat.

Så kan vi sætte dem sammen.

- Se engang. Kan du lide kroner?
- Ja.

- Er den fin? Vil du have den på?
- Ja.

- Skal vi give dig den på?
- Ja.

Hvor ser det fint ud.

Den er faldet af.
Skal vi sætte den rundt om mig?

Skal vi lave
en halskæde af tusindfryd?

Hvad nu,
hvis du får den på hovedet?

- Vil du sætte den på mit hoved?
- Du må beholde den.

Tak, skat.

Tak.

Tror du, Gud vil tilgive mig?

Han tilgav dig for længe siden.

Det er det på tide, at du også gør.

Godeftermiddag. Er De faret vild?

Det håber jeg ikke.
Jeg leder efter Sherbournes hus.

- Tom og Isabel?
- De har fundet det.

Jeg hedder Lucy-Grace Rutherford.

Jeg er Lucy.

Lucy.

Jeg har noget med, jeg vil vise dig.

Det er Christopher.

Hun holdt aldrig op med
at tale om dig.

Hun håbede altid, at du ville komme.

Jeg kunne ikke komme før.

Jeg fik aldrig chancen
for at takke jer begge to.

For at redde mig
og passe så godt på mig.

Du har intet at takke os for.

Hun efterlod noget til dig.

Min elskede Lucy.

Der er gået så lang tid.

Jeg lovede at holde mig fra dig,
og jeg har holdt mit ord.

Uanset hvor svært det var.

Jeg er væk nu.
Det er derfor, du har dette brev.

Og det glæder mig, -

- for det betyder,
at du kom for at finde os.

Jeg opgav aldrig håbet om,
at du ville gøre det.

Visheden om,
at du var tryg og elsket, gjorde, -

- at vi kunne leve
vores liv uden dig.

Jeg håber,
livet har behandlet dig godt.

Jeg håber, du kan tilgive mig,
at jeg beholdt dig.

Og at jeg gav slip på dig.

Du skal vide,
at du altid har været elsket.

Hvor er du fin.

Isabel ville have elsket at møde dig.

Hun ville have elsket dig.

Må Christopher og jeg
komme og besøge dig igen?

Det ville jeg blive meget glad for.

Dejligt.

Oversættelse: Louise Munk Alminde
Scandinavian Text Service 2016