Original subtitles

Rom �r 44 f. Kr. Julius C�sar har erobret den kendte verden.

Han myrdes af senatet og udn�vnte Octavius som efterf�lger.

Enhver ung dame i Rom ville d�ne over dit blik-

- og s� v�lger du at give mig, en vestalinde, din opm�rksomhed.

K�mp, Tyrannus!

10. legion kunne have nytte af ham. Synd, han er slave.

Kan senatet regne med dig?

- Vi vil vide, hvor du st�r. - Jeg f�lger C�sar.

En tyran er d�d. Intet mere. Rom er reddet.

- Hvad sagde han? - Beskyt ham.

Beskyt hvem?

- Sig farvel til din mor. - G�, ellers myrder de dig.

M� de kaste jer for hundene!

Du sagde, at Antony ville st�tte os. Vi har brug for ham.

Hvem havde troet, at en gud havde s� meget blod?

- P�blen dr�ber os, n�r de ser det. - De f�r det ikke at se.

Vi smugler ham ud af byen langs Via Attica.

Vejen er sp�rret af p�blen.

S� tager vi stien til Portia Ostiensis.

- Den vej blokerer de ogs�. - Vi giver dem lidt br�d.

Vi skulle jo v�re helte. Vi f�r ham ikke ud!

Du sagde, at det ikke ville lykkes, men se.

Aldrig har nogen v�ret s� d�d.

Finder vi en vej til byporten, er der ingen problemer.

P�blen er faldet ned, f�r han begynder at lugte.

Din vej er nu dyster og farlig, unge kejser.

Senatet har sendt snigmordere efter dig.

Hold dig fra hovedveje og undg� byerne.

Selv nordp� forf�lger de C�sars tilh�ngere.

Men mist ikke modet, for du har venner.

Stol p� dem. Stol p� os.

Lad ham se dig.

- Hvorfor gjorde du det? - Han er snigmorder.

- Han var m�ske p� vej hjem. - Nej.

Se hans sv�rd.

Han er gladiator, bev�bnet af senatet, der myrdede din onkel.

- Hvor skal du hen? - Til Rom.

- Det er for farligt. - Nej, dette er for farligt.

I Rom ved man, at jeg ikke udg�r nogen trussel.

Jeg f�r senator Cimber til at stoppe jagten.

Jeg har svoret at beskytte dig p� bekostning af min familie.

- Det har jeg ikke bedt om. - C�sar udn�vnte dig som efterf�lger.

Det siger du. Det betyder intet. Ingen vil tro p� det.

Ingen tror en slave. Hvem tror du, at du er?

- Stupide slave! - Deres h�jhed.

Beskidte slave!

Deres herlighed.

Stop. Stop, sagde jeg!

Hj�lp mig med ham.

Se at f� sovet lidt. Vi rider i aften.

Octavius!

Hvad glor du p�?

SENATOR CIMBERS VILLA

Er du der, Olivia?

- Octavius? - Jeg m� tale med din far.

Han er i senatet.

Du aner ikke, hvad jeg har v�ret igennem.

Dine soldater er ikke inviteret.

- De er mine livvagter. - Du har ikke brug for dem.

- Pr�cis som C�sar? - Han ville opl�se senatet.

S�danne planer har du vel ikke?

Hvad har vi her?

Roms store rigdomme. Korn fra Etrurien.

Vindruer fra Sicilien.

Olie. Kreaturer.

S�fart. Slaver.

Men ingen soldater, som beskytter dem.

N�vn din pris.

- Er det, hvad I er ude efter? - Folket g�r opr�r.

Hvad havde I regnet med? I har C�sars blod p� h�nderne.

Ja, skylden er vores.

Rom har brug for dine legioner, s� sig, hvad du vil have.

Jeg vil hylde C�sar som jeg altid har gjort.

- Jeg vil tale til hans begravelse. - Der bliver ingen begravelse.

- Han forr�dte republikken. - Han var C�sar.

Han er d�d, og nu har senatet magten.

Sig det til p�blen, n�r de sk�rer halsen over p� jer.

Sig, at senatet har magten.

Blot C�sars testamente kan afg�re, hvem der har magten.

Lf�lge vestalinderne var der intet testamente.

Jo. Han fortalte mig det for to m�neder siden.

C�sar er meget vel d�d blandt sine loyale venner her...

C�sars testamente er og forbliver Roms testamente.

Og indtil testamentet er fundet-

- er det forhastet at fordele republikken i det skjulte.

- Et testamente? - Er Antony n�vnt?

- Hvem ellers? - Den opbl�ste nar.

- "Hylde C�sar." - Han vil vende folket mod os.

- De er allerede imod os. - Vi burde have dr�bte ham.

Vi vil ikke have en ny tyran. C�sar skal ikke styre os fra graven.

Led efter testamentet og br�nd det.

I har ingen ret til at g�re dette!

Jeg tillader ikke, I �del�gger C�sars hjem. Slip mig!

Slip mig!

Tak Cassius for, at vi f�rer dig til Rom. Ellers var du d�d.

Har du v�ret hos Tyrannus, gladiatoren, som vi s� k�mpe?

Han beskytter mig. Det er, hvad han p�st�r.

- Mod hvad? - Det m� jeg sp�rge din far om.

Hvad?

Tyrannus var hos min onkel, da han d�de.

Han siger...

Han siger, at C�sar ville g�re mig til Roms nye hersker.

Han m� have sl�et sit hoved.

Eller s� har du.

- Hvad griner du ad? - Jeg griner ikke.

- S� sjovt er det ikke. - Undskyld. Jeg henter noget vand.

Kald p� min far og soldaterne. Octavius er her. Skynd dig!

N�, min kejser...

- Hvorn�r kommer din far? - Der g�r et stykke tid.

Vi har god tid.

Jeg har C�sars blod p� mine h�nder, mor.

- Det er senatet, der har det. - Nej, jeg var hans ven.

Jeg overbeviste de andre om, at vi handlede rigtigt.

Det gjorde I ogs�. I reddede republikken.

Hvorfor frygter vi s� folket, som vi p�st�r, vi har befriet?

Hvorfor overfalder de os?

Hvorfor trygler vi Mark Antony om at beskytte os?

Beklager du dig til mig?

Jeg var hans elskerinde.

Ingen har r�dspurgt mig, men gr�der jeg?

C�sar er d�d, og ingen af jer kan give ham livet tilbage.

Mens du beklager dig, griber andre m�nd magten.

- Mener du Cassius og Antony? - Jeg mener dig, min s�n.

Hvorfor ikke?

Du er s� smuk. Hvem ville dr�be dig?

Din far. Hvis han s� os sammen.

Jeg tror, at han er her.

Det er bedst, at du st�r op.

- Hvad har du gjort? - Han er herinde!

Den anden vej!

Stakkels C�sar, da han inds�, at du var hans eneste efterf�lger.

Jeg kan tale dem til fornuft.

Nej, det kan du ikke.

- Cicero! - Jeg fik beskeden.

- Har du h�rt noget? - Cassius flytter din brors lig.

- Og Octavius? - Tyrannus beskytter ham.

- Du var C�sars ven. - Vi havde vores kampe. Det ved du.

Men Cassius �del�gger det Rom, som du og C�sar opbyggede.

Du i senatet og han p� slagmarken. Du m� ikke lade det d�.

Hvad kan jeg g�re?

De sammensvorne m�des hemmeligt.

Du kan offentligg�re C�sars testamente for romerne.

Det eksisterer alts�.

Hj�lper du mig?

Cicero, opfyld C�sars �nske en sidste gang-

- og hj�lp min s�n.

Ikke s� smart at g� sammen med republikkens fjende.

- Du er republikkens eneste fjende. - Spar dig, dine dage er talte.

- Hvad g�r du? - Ud med dig!

Rejs dig.

Rejs dig.

Hvor er det?

Hvilket?

Hvor er det?

- Du ryster. - C�sar udn�vner sin nev�.

- Han er blot en dreng. - Pr�cis som C�sar var.

Ja, C�sar var en dreng, men alle drenge er ikke en C�sar.

Tilgiv mig. Jeg ved, at en vestalinde ikke m� v�lge side.

Jeg v�lger sandheden, og jeg lover at passe p� testamentet.

Hvor er vi?

- Hvad skal vi? - Forts�t.

Jeg flygter ikke. Jeg kan forklare det.

- At du efterf�lger C�sar? - Hold op med at sige det!

Min onkel kan umuligt have sagt det, som du tror, du h�rte!

- Det ved du ikke. - Du kendte ham ikke.

Han foragtede mig. Det ved alle, som kendte ham.

S� drop det nu.

- Hvad g�r vi her? - Det skal jeg vise dig.

Hvordan kan du tale fornuft ind i dem, der har gjort dette?

Du lytter ikke til mig.

Men du lytter m�ske til ham.

Du godeste!

Han har ikke brug for din medlidenhed, men din styrke.

30 stiks�r.

Han fortrak ikke en mine.

Frygtl�s.

Fuld af foragt for dem, der gjorde det.

Og p� sit d�dsleje kan han have sagt noget til dig.

Men...

Men det kan ikke m�le sig med det usagte.

Det, som du kaldte mig.

Lige op i mit �bne ansigt.

Din utilfredshed.

"Useri�s."

"Uv�rdig. Utilstr�kkelig. Foragtelig." Det kaldte du mig.

Mods�tningen af din efterf�lger.

Hvorfor ber�ver guderne dig din �re nu?

Van�ret af dem, som du har reddet.

Du ofrede dig for Rom...

...hele dit liv.

Og det er bel�nningen.

Jeg beundrede dig s�dan, onkel.

Jeg ville gerne v�re ligesom dig.

Men hvis dette er, hvad der overg�r en kejser...

...s� vil jeg ikke v�re det.

Hvis dette er din vilje-

- s� svigter jeg dig igen.

S� den nye kejser er hos dig, if�lge hans onkels �nske.

- Han tror ikke p� det. - Testamentet er klart.

Han skal se det.

- Det er i Vestatemplet. - Kan du m�de os der?

Jeg beder dig.

Et dusin m�nd i Rom vil have magten, og s� v�lger C�sar ham.

De fjerner folk ved Portia Ostiensis.

Vores last kan ubem�rket komme ud af byen.

- Og Antony? - Han s�rger.

- Han leger med os. - Vi gav ham en chance.

Hvad foreg�r der her?

- Hvad laver du her? - Tager afsked med en gammel ven.

Hvad vil folket sige, n�r de ser alle s�rene? En tyran eller et offer?

- De f�r ikke noget at se. - Kan et kl�de skjule dit v�rk?

Var din mund. C�sar kan ikke l�ngere beskytte dig.

Har jeg brug for det i den nye frie republik?

S� let slipper du ikke fra dine gerninger.

Hvor modigt at forsvare en d�d mand. Hvor var dit mod, da han levede?

Jeg k�mpede mod rigtige tyranner, da du var barn.

Senatet, som du har van�ret, var jeg med til at opbygge.

Det er bare snak. Rom har ingen nytte af dig.

Bliver du her, er dine dage ogs� talte.

Jeg holder �je med dig, olding. Forsvind herfra.

Mod str�det. Denne vej.

Der er noget galt. Kan du h�re det?

Det er Antony. De fl�r os i stykker.

Forr�dere!

Er det s�dan, senatet behandler jeres C�sar?

Mordere!

Forr�dere!

- G� ind igen. - De knuser os.

G�r vi nu, s� har vi tabt. Vi m� forsvare os og vinde.

- Hvem involverede Antony? - Ingen af os.

- Vi burde have lyttet til ham. - Han respekterer kun magt.

Og hvad har p�blen respekt for?

Hent Atia fra cellen. C�sars s�ster skal berolige dem.

Er det s�dan, I �rer ham?

C�sars venner!

H�r p� mig. I er kommet uanmeldt.

Men I er her.

Til fortvivlelse for dem, der planlagde at smugle C�sar ud-

- og ber�ve os muligheden for at s�rge over ham-

- og n�gte ham den velfortjente �re.

Jeg n�vner ingen navne, men I ved, hvem de er.

De samme senatorer, som for en m�ned siden hyldede C�sar.

- Hvad vil han? - Ikke hylde C�sar, men sig selv.

De tilb�d ham kejsertitlen...

...men C�sar afslog.

Og nu kalder de ham tyran.

Despot.

De �nsker, vi skal v�re taknemlige for deres voldshandling.

For ikke s� l�nge siden blev jeg spurgt om, hvad jeg ville have.

Hvad var min pris-

- nu hvor min ven er d�d-

- og Rom skal opdeles som et krigsbytte.

Jeg sagde da, pr�cis som nu:

Jeg vil blot hylde den store romer, som han fortjener.

Har C�sar fortjent denne behandling?

Hyld C�sar!

Stop dette.

For din brors skyld og for folket. De bliver nedtrampet.

Stop det eller forg� i f�ngslet.

Valget er dit.

Hvad g�r du, Atia?

Tal til os!

Min bror elskede jer.

Han elskede jer, Roms medborgere.

Det var fra jer, frie og stolte medborgere-

- han fik styrke til at udf�re sit v�rk.

Fra jer, og ikke en tyranniserende h�r.

Ikke fra politiske alliancer, som kun t�nker p� personlig vinding.

Alle p�st�r at kende C�sar. Jeg kendte ham.

Han var min bror, og han var blevet r�rt af at se jer her.

Men nu m� jeg bede jer om at vise ham respekt.

Hvad havde han �nsket? Hvad ville han have gjort?

C�sar!

Vi elsker C�sar!

Jeg har set hans testamente. C�sars testamente eksisterer-

- og der st�r, at Octavius er C�sars retm�ssige efterf�lger.

Octavius!

- Vis mig testamentet! - Hvorfor?

S� du og Cassius kan tilintetg�re det?

Den hore skal d�! C�sar kan ikke udpege efterf�lgeren.

- De r�ber hans navn. - Det kan jeg h�re!

- Fjern jer! Jeg er senator! - Hold jer v�k!

L�b!

Skynd jer!

- De sk�nder ham! - Nej, de hylder ham.

Jeg har set det i arenaen. Det er folkets m�de.

De viser deres k�rlighed.

Det er din arv.

Jeg har laurb�rkransen!

Det er starten p� borgerkrigen.

Et imperium ulmer. Et imperium bygget p� folkets raseri.

Det er folket, der bestemmer, hvem der bliver Roms nye hersker.

Du er for ung til at forst� C�sars v�rk.

- Arvef�lgen? - Borgerkrigen.

Den f�rste salve er affyret, og nu bek�mper alle hinanden.

Det vil tage et �rhundrede at opbygge alt igen.

- Rom er d�d, hellige vestalinde. - Rom lever, s� l�nge ilden br�nder.

Tror du det?

For os andre er fremtiden usikker.

- Jeg forlader Rom. - Du vender tilbage.

Fornuften har forladt Rom, og byen blev invaderet af gr�shopper.

- Synes du, jeg er en kujon? - Nej.

Jeg synes, at du er modig.

Men af og til m� man udvise et endnu st�rre mod.

Er det testamentet, Cicero?

- Jeg vil ikke se det. - L�s det op for ham.

Stop! T�nk p�, hvor I befinder jer.

S�t dig.

- Vi m�dtes for f� dage siden. - Det f�les som en evighed.

Folket lod ilden fort�re ham.

De r�bte hans navn.

- Og s� r�bte de p� mig. - Ikke p� dig.

P� kejseren. I folkets �jne er du ikke l�ngere den, du var.

- Jeg vil ikke v�re kejser. - Det forst�r jeg.

Jeg blev udvalgt af din onkel. Vidste du det?

Man starter som seks�rig.

De hentede mig i mit hjem og f�rte mig hertil.

Da undervisningen startede, sagde de, det var en �re-

- at blive en af de seks vestalinder, men det f�ltes ikke s�dan.

Slet ikke.

Jeg ved, hvad det vil sige at f�le sig overv�ldet.

Og jeg ved, at man kan f�le sig uv�rdig.

Men valget er ikke vores. Jeg vil altid v�re vestalinde-

- og du vil altid v�re kejser.

- S� det er alts� sandt? - Ja.

- Han kalder mig sin efterf�lger. - Han kalder dig sin s�n.

Gajus Octavius C�sar.

Som om du var hans egen s�n.

Her er hans ring, som vi har passet p�.

Nu tilh�rer den dig.

Her er navnene p� de f�, som vil hj�lpe.

Beskyt ham. Beskyt dem.

Beskyt os alle.

�bn d�ren, i senatets navn!

Heste venter uden for bymuren. Denne vej.

Er I forrykte? Hvad g�r I?

- Dette er en overtr�delse! - Gennems�g alt.

R�r hende ikke!

Hvad har du bragt hertil?

- Hvor skal vi hen? - Langt v�k.

Cicero gav os et sted at starte.

Stol p� mig.

Jeg har svoret en ed. Du forlader Rom som en jaget dreng-

- men du vender tilbage som kejser.

Overs�ttelse: Maia Bj�rnmose www.primetext.tv