All language subtitles for Ladies.in.Lavender.2004.720p.AMZN.WEB-DL.DDP5.1.H.264-playWEB

Skal vi soppe?

- Jeg har ikke lyst.
- Jeg vil gerne.

Er det koldt?

Lad være, Ursula!

Ursula, lad nu være.

Nej, jeg beder dig.

Hold op.

...Wight, Dover, Thames,
Humber, Helgoland.

Hård kuling fra syd-sydvestlig
retning med regn og lav sigtbarhed.

Der varsles om storm.

Jeg går op.

Jeg kommer nu.

Janet?

Janet. Solen er fremme igen.

Godt.

Pragtfuldt.

Alt dufter så frisk efter en storm.

Der er vist ikke sket
de store skader.

Buddlejaen ser lidt medtaget ud.

- Vandet stod højt i nat.
- Ja.

Hvad er det? Janet, kom her.

Hvad er det?
Det sorte for enden af stranden.

- Jeg kan ikke se det.
- Der, der.

Åh nej.

Jeg tror, det er et menneske.

Jeg ringer til Pendered.

Hvor kan han være henne?
Måske er han ved at ordne sine garn.

- Ringede du til dr. Mead?
- Ja, naturligvis.

Tror du, han er død?

Det ville nok være fornuftigt
at vende ham om.

- Du gode gud.
- Du gør det, Janet.

Han lever.

Det er lavvande, så du kan gå rundt
om pynten efter Pendered. Og Luke.

Bed dem tage en båre med. Og bed
mrs. Pendered om noget brændevin.

Gå nu med dig. Han er døden nær.

Og bed Joe Gallow
cykle hen efter dr. Mead.

- Hvad har De der?
- Er det ikke åbenlyst, mr. Pendered?

Der er ikke noget skibsvrag.

- Har du hørt noget, Lukey?
- Nej.

- Det er vist nok.
- Få ham over på båren.

Pas på anklen.
Jeg tror, den er brækket.

Løft på tre, Lukey.

Tre!

- Sendte du Gallow hen til dr. Mead?
- Ja, jeg bad ham komme hjem til os.

- Du godeste. Hvad foregår der?
- Dorcas, er gæsteværelset klar?

- Det ordner jeg, miss Janet.
- Vi skal direkte op ad trappen.

Forsvind!

- Jeg talte til skaden.
- De skulle have været mere høflig.

Han er anstændig. Kom bare ind.

Han er udmattet.

Det tager tid, før anklen er helet.
Han er ikke særlig meddelsom.

Måske forstår han os ikke.
Han ser ikke engelsk ud.

Lad ham sove. Jeg ser til ham igen
i morgen formiddag.

Fyr ikke mere op. Hvis han
ikke har feber nu, så får han det.

Vi må hellere gå.
Vi kan ikke gøre mere nu.

Te.

- Vil De have te?
- De vækker ham.

Jeg venter, til Janet er stået op.

- Hun er oppe.
- Er hun? Det var ikke længe.

Jeg kommer ned om et øjeblik.

Han løber ingen steder.

Vær ikke bange. De er blandt venner.

Hvabehar?

Taler De ikke engelsk?

Parlez-vous français?

Nej, De må ikke bevæge Dem.

Sprechen die...
Sprechen Sie Deutsch?

Ja.

Jeg giver op.

Vi... Nej, nej.

Vi tror, at De har lidt skibbrud.

Og at det lykkedes Dem
at svømme i land.

Og på en eller anden måde
brækkede De anklen.

De har brækket anklen.

Dr. Mead... Lægen mener,
at De har brug for megen hvile.

- Men du tror ikke, at han er tysker?
- Nej, men han forstår vist tysk.

- Ursula, altså...
- Undskyld. Han forstår vist tysk.

- Siden hvornår taler du tysk?
- Hvordan har han det?

Hvis han drikker mere te,
får han brug for en potte.

- Er De færdige?
- Ja, det tror jeg.

Hvad med hans tøj? Det er ødelagt.

- Måske kan han passe fars.
- Jeg tvivler, men De kan prøve.

- Så skal jeg vel hente kisten.
- Ja tak, Dorcas.

Det er nok lidt klamt.
Skal jeg også gå ind med potten?

Han har næppe noget,
som jeg ikke har set før.

OLLENDORFFS TYSK GRAMMATIK

Det er dejlig varmt.

På engelsk siger man thank you.

Thank you.
Polnisch: Dziekuje.

Javel.

Jeg lader døren stå på klem,
mens jeg henter mit strikketøj.

- Hvorfor lusker du rundt?
- Jeg lusker ikke rundt.

- Ollendorff og jeg vil tale med ham.
- Nu? Måske sover han.

I så fald lader jeg være.
Hvad er der med dig?

- Jeg tror, han er polak.
- Hvad?

- Han brugte ordet polnisch.
- Hvorfor sagde du ikke det?

Ingen af os taler polsk.
Vi har ikke engang været i Polen.

Du er håbløs, Ursula.
Hvornår sagde han...

Hvornår sagde han det?
Lad være med at skubbe.

- Goddag.
- Har De det bedre? Er De sulten?

Hold op, Ursula.
Du ligner en kannibal.

- Kommer fra Polen?
- Fra Polen, ja.

Jeg sagde det jo.

- Hvad hedder du?
- Marowski. Andrea.

- Andrea Marowski?
- Ja.

Jeg er miss Widdington.

- Og det er min søster.
- Ursula.

Ursula.

- Man skal være ung, ser du.
- Hvad?

- Han vandt på grund af mit ben.
- Det er fingrene, du ikke kan bruge.

- Hvordan går det med den skibbrudne?
- Han er godt medtaget, Jan.

- Han taler ikke et ord engelsk.
- Han er ikke fra de her kanter.

Du almægtige, Lukey!
Hvad fanden er der i vejen med dig?

- Hvornår ville dr. Mead komme?
- Når han er færdig med at operere.

- Hvad spiser polakker til morgenmad?
- Sikkert en slags ækle pølser.

- Han har nok bedre af noget grød.
- Det finder vi snart ud af.

- Hans appetit fejler ikke noget.
- Godt. Er samaritanersøstrene her?

Ja, det er vi. Godmorgen, doktor.

- Skal vi gå op?
- Godmorgen, Janet.

Det blå mærke er ikke kønt, men
det var værre, hvis det ikke var der.

- Temperaturen?
- Lidt høj.

Sørg for, at han får godt med vand.

- Så han er polak?
- Det lader det til.

- Hvad vil De gøre med ham?
- Hvad mener De?

- Han kan ikke blive her for evigt.
- Når han er rask, er det op til ham.

- Du blusser lidt.
- Gør jeg?

- Måske burde du få lidt frisk luft.
- Ja, når det er blevet køligere.

Det er vist på tide,
at jeg lægger mig lidt.

Jeg ser til patienten.

- Goddag.
- Goddag.

Jeg har fået en idé.

Se her.

Jeg siger ordet,
og så gentager De det.

Forstår De?
Pyt med det. De lærer det hurtigt.

Stol. Nu siger De det.

- Stol.
- Stol.

Rigtig flot.

Dør.

Dør.

- Ur.
- Ur.

Ja. Spejl.

- Spejl.
- Rigtig flot.

- Gardin.
- Gardin.

- Seng.
- Seng.

Ursula.

Ursula. Mig. Ursula.

Nu fjerner jeg sedlerne.

- Vindue.
- Vindue.

Ja! Rigtig flot!

- Vi lærer engelsk.
- Ja, han gør måske, Ursula.

Du laver huller i møblerne.

Ikke en klejne,
og han skylder alle vegne.

Nu vil jeg synge en lille sang.

Undskyld, jeg ler.
De kan godt glæde Dem.

Jeg ville gerne have danset...

- Jeg kan ikke høre noget.
- Andrea må ikke forstyrres.

Og du kan ikke lide Arthur Askey.
"En hæslig mand," kalder du ham.

Nå...

Jeg kan lige så godt gå i seng.

- Kommer du?
- Ikke lige nu.

- Vi skal altså have sardiner?
- Ja, det tror jeg.

Vi plejede altid at bruge sej.

Jeg tror, det er bedre med sardiner.

Vil De stå i køkkenet?

Godt.

- Kunne han lide mine tærter?
- Ja.

Det tænkte jeg nok.

Husk vasketøjet.
Det trækker op til regn.

Du ved... Når Andrea kan gå igen,
får han brug for tøj.

Det ved jeg godt.

Jeg kan bruge lidt af min arv
fra tante Elizabeth til tøj.

- Hvorfor?
- Hvad mener du?

Hvorfor ikke bruge vores fælleskonto?
Vi deler jo ansvaret for ham.

Og jeg så ham først.

Hold op, det er jo latterligt.

Godt. Vi bruger fælleskontoen.

- Vær ikke vred.
- Jeg er ikke vred.

- Jeg henter vasketøjet.
- Nej, jeg gør det.

Åh, Ursula.

- Det er ikke billigt.
- I har råd til det.

Det er godt det samme.

- Jeg skal have nogle sardiner.
- Jeg har ikke flere.

- Hvad mener du?
- Jeg havde for en halv time siden.

- Hvad har du gjort af dem?
- Phyllis har dem oppe i skuret.

Det håber jeg søreme.

- Hvad skal hun bruge sardiner til?
- Stargazy pie.

- Hvad er der i vejen med sej?
- Hun vil have sardiner.

Kan hun se forskel?

Andrea lader til at have det bedre.

Hvorfor går du ikke op
med en kop te til ham?

- Ursula. Ursula.
- Hvad?

- Synes du ikke, du er lidt fjollet?
- Er jeg fjollet nu?

For himlens skyld!

Hvor mange?

Vi har vist brug for lidt mere.

Det holder ikke op.

- Jeg sagde...
- Jeg hørte dig godt.

- Du burde give mig en undskyldning.
- For hvad?

Du bed ad mig.

Undskyld.

- Det var ikke oprigtigt.
- Ursula...

Du kan være så ufølsom.

Tværtimod.

- Er det i orden?
- Hvad sagde du?

Ikke noget.

Ursula, tilgiv mig,
hvis jeg har gjort dig ked af det.

- Opfører du dig ikke lidt underligt?
- Janet, jeg har tilgivet dig.

Lad os ikke tale mere om det.

I har vist jeres på det tørre.

- Hop ind. De bliver gennemblødt.
- For pokker da også.

Jeg vidste, det her ville ske.
Hvad er nu det der for noget?

De er til jeres patient.

Han er ikke min patient.
Der er godt tåget herinde.

Hun var en godte for 40 år siden.

Er han nu klar?

En tur fra sengen hen til stolen er
en god begyndelse.

Vær nu forsigtig.

- Du godeste.
- Bravo.

Godt. Vi ses om en uges tid.

Prøv nu ikke at løbe, før De kan gå.

Store begivenheder i Europa i dag.

I morges mødtes repræsentanter
fra Storbritannien, Frankrig...

Ville Andrea mon være soldat,
hvis han var hjemme?

Formentlig.

Vi må til Truro og købe tøj til ham.
Hvem gik far til?

Det kan jeg ikke huske.

Han er så ung.

Ja, det er han.

- Vi kan spise nu.
- Jeg går op med Andreas bakke.

- Måske vil han prøve at komme ned.
- Nej, det er alt for tidligt.

Jeg håber, han kan lide det.

- De ser så triste ud, ikke?
- Overhovedet ikke.

Spis nu ikke for hurtigt.

Det er ligegyldigt.

Den er meget mættende.

Du behøver ikke spise den.

Andrea spiser sikkert gerne det,
du levner.

Måske spiser jeg det senere.

Måske kunne han tænke sig
nogle af mine syltede pærer.

- Penhaligan og Hallett.
- Hvabehar?

Fars skræddere.
Penhaligan og Hallett.

Nå ja.

Sokker.

Sokker.

- Sokker.
- Til dine fødder.

- Tark.
- Tak.

- Tak.
- Mig en fornøjelse.

Åh, Janet.

Janet... Janet!

- Janet, hold op. Janet, hold op!
- Hvad er der i vejen?

Jeg tror ikke, Andrea kan lide det.
Han er blevet nærmest voldelig.

Andrea? Andrea?

Holder du ikke af musik?

Jo, meget.

Men jeg ville ønske,
at det var en violin.

Han kan godt lide musik.
Han foretrækker bare violin.

- Synd, vi ikke har en grammofon.
- Vi kan købe en.

- De er frygtelig dyre.
- Adam Penruddocke spiller violin.

- Gør han det?
- Det tror jeg.

Tør fødderne. Godt.

Lige et øjeblik. Løft dem.

Også den anden. Godt.

Adam, hvor var det pænt af Dem,
at De ville komme.

Vores gæst har udtrykt
et ønske om at høre violinmusik.

Javel.

Andrea?

Det her er Adam Penruddocke.

Han er kommet for at spille for dig.

De er kommet for at spille for ham.

Du må hellere sidde ned.

Skal jeg spille noget andet?

Giv mig.

Bravo! Da capo!

Tilgiv mig. Jeg måtte simpelthen
reagere på så pragtfuldt violinspil.

- Var det Dem?
- Det var ingen af os.

Vedkommende er yderst talentfuld.

Ja. Nu må De have os undskyldt.

- Var det ikke lidt uforskammet?
- Nej.

- Glo ikke på mig. Hvem var det?
- Jeg har aldrig set hende før.

Skal jeg lade min violin blive?

Det ville være
meget venligt af Dem, Adam.

Der vil blive passet godt på den.

Det er i orden.
De må beholde den et stykke tid.

Det er vist nok spænding for i dag.

Tak, Adam.
Det er meget venligt af Dem.

Denne vej. Pas på hovedet.

- Skal vi ringe til mr. Bennett?
- Ikke tale om. Er chokeren helt ude?

- Det ved jeg ikke.
- Åh, Ursula...

Der sidder chokeren.

Kom så, gamle tøs.

Sådan.

Jeg har en opgave til dig.

Smid skrællerne i den her
og katøflerne i den her.

Du har vel prøvet det før.

Nej.
Du skal smide skrællerne i den her -

- og katøflerne i den her.

- Katøflerne.
- Ja.

De hedder egentlig kartofler, men
vi kalder dem katøfler. Kartoffel!

Ziemniak.

- Hvad?
- Ziemniak!

Du ligner en kartoffel.

Hvad?

Faktisk ligner du
en hel sæk kartofler.

Jeg fatter ikke et ord af,
hvad du siger.

Ingen kunst. Skræl dem nu bare.

Harris-tweed. Deres far havde et sæt,
som mindede om det her.

Det kan jeg godt huske.
Det holdt i mange år.

- Det er en nydelig farve, Janet.
- Jeg ved nu ikke.

Sådan.

Er det ikke lidt tungt
til sommerbrug?

Fordelen ved tweed, miss Widdington,
er, at man kan ånde i det -

- takket være den løse vævning.

- Jeg kan godt lide det.
- Det er også meget slidstærkt.

Og prisen?

- Godt tre guineas.
- Ih, du fredsens.

Og det er inklusive
et ekstra par bukser.

Og uden?

- Gylp med lynlås eller knapper?
- Lynlås, tak.

- To pund og 15 shilling.
- Fint. Skjorter?

- Så gerne. Størrelse?
- Er det et femtal eller et sekstal?

Ursula?

Kravestørrelsen.
Står der 15 eller 16?

- 16. Du har brug for nye briller.
- Nej. Det er din håndskrift.

- 16, tak.
- Lige et øjeblik.

Vi har både faste og aftagelige
kraver, miss Widdington.

- En stiv krave er frygtelig smart.
- Det er meget muligt.

Men den er frygtelig ubehagelig.
Fast krave, tror jeg.

Slips?

Bare sig frem.

Sådan. Spred det godt ud.

- Kom bare med dem.
- Hvad laver Barry? Tæller han dem?

Vi er næsten færdige.

- Bør han nu også tage med?
- Høstfesten er altid sjov.

- Nej, jeg mener på Lukes motorcykel.
- Det går nok.

Du ser vel nok smart ud.

- Det er vist din chauffør.
- Tak.

Kør nu forsigtigt, Luke.

- Farvel.
- Mor jer nu godt.

Vi går op ad Camborne Hill
vi går ned

vi går op ad Camborne Hill
vi går ned

- Værsgo, drenge.
- Jeg kunne løbe op ad Camborne Hill.

Davs, Barry.

- Hvem er han?
- Han er udlænding.

- Han spiller violin.
- Han må gerne give mig enetimer.

- Hvad er Camborne Hill?
- En bakke så stor som et bjerg.

- Jeg burde være gået på pension.
- Er det sandt?

Men jeg har energi som en,
der er ti år yngre end mig.

De sagde,
at han bor hos de gamle damer.

- Hvem?
- Den unge mand.

- Ja, midlertidigt. Men jeg...
- Hvad ved De ellers om ham?

Ikke meget andet,
end at han er polak.

Kom nu, Adam.
Lad os få "The White Rose".

- Kom nu. Dans med mig.
- Ellers tak.

Op med humøret, Barry.
Det kommer aldrig til at ske.

Spil nu rent!

- Hold øjnene fra hende, polak.
- Hold op, Barry.

Ellers bliver jeg nødt til
at pisse på dig.

Hør lige.

Sæt Dem ned.

- De er ikke englænder?
- Og De er ikke tysker.

Polak.

Janet.

Janet!

- Hør.
- Hvad?

Går op ad Camborne Hill går ned

går ned går op ad Camborne Hill
går ned

Trevor!

Trevor!

- Hvad?
- Ja, hvad tror du? Få dem væk!

Kom så. Gå nu forbi.

Kom så.

Gå forbi mig.

Kom så, sagde jeg.

- Skal vi vække ham?
- Nej, lad være.

- Jeg har ikke hørt en lyd fra ham.
- Han larmede rigeligt i nat.

- Godmorgen.
- Godmorgen, Dorcas.

- Trevor er helt fra den i dag.
- Han er ikke den eneste.

Vi tror,
at Andrea er lidt slidt i koderne.

Ja, Jan måtte følge ham hjem.

- Vi har ikke vækket ham.
- Skal jeg?

- Måske en kop stærk te.
- Udmærket.

Hallo.

Hallo!

Du ser herrens ud.

Han er oppe.

- Hvordan har du det?
- Han har nok ondt af sig selv.

Det skal nok gå.

Dorcas har lavet
nogle tærter til dig.

Det var her, vi fandt dig.

Jeg var død.

Det troede vi.

Vidunderligt! Vidunderligt!

- Goddag igen. Jeg hedder Olga.
- Goddag.

- Hvordan har De det?
- Godt, tak.

Vi mødte hinanden forleden
i forsamlingshuset.

Jeg måtte bare standse
for at lytte til musikken.

De har sådan en smuk have.

Tak.

Jeg må hellere gå. Farvel.

- Lækkert. På gensyn.
- På gensyn.

Det er ikke pænt at sige,
men jeg kan ikke fordrage den kvinde.

- Er hun tysker?
- Det ville ikke komme bag på mig.

- Olga er et russisk navn.
- Hun skræmmer mig.

- Hun er som heksen i et eventyr.
- Hun er nok løs på tråden.

Til dig.

Musik og blomster.
Tak. Danke schön.

Tak.

Skal vi sætte dem i vand, Ursula?

- Jeg sagde bare danke schön.
- Vi bør tale engelsk til Andrea.

Som du vil, Janet.

"Undskyld, jeg har trængt mig på.
Jeg bør forklare min interesse -

- for Deres ven og hans musik.
Mit navn er Danilof.

Min bror er violinisten Boris
Danilof, som De måske har hørt om.

Deres ven har et sjældent talent,
og jeg vil gerne vide mere om ham.

Jeg er her på ferie med håb om
at forbedre mine ringe malerevner.

Vil De overbringe min hilsen til...
Er det Andrea, han hedder?

"Med venlig hilsen Olga Danilof."

Boris?

Godmorgen.

- Vil du have en kop te?
- Ja tak.

- Der mangler en kop. Grød?
- Nej tak.

Sæt dig ned, så henter jeg en kop.

Andrea...

Kender du navnet Danilof?

- Danilof? Boris Danilof?
- Ja, muligvis.

Ja. Han er kæmpestor.

- Er det sandt?
- Maestro.

Hvorfor?

- Hvor er jeg klodset.
- Jeg tager det.

Er der kommet skår i glæden?

- Goddag.
- Goddag.

- Nydeligt.
- Tak.

- Fortsæt endelig.
- Jeg er ikke så meget for publikum.

- En beundrer.
- Ikke desto mindre.

Undskyld, men De er mig en gåde.

En så talentfuld
og tiltrækkende kvinde... alene.

Det faktum, at jeg er alene, burde
hverken bekymre Dem eller andre.

Naturligvis ikke.

Bygningen derovre er en kunstig ruin.

Ejeren af det store hus byggede den
som tilflugtssted fra sin hustru, -

- hvor han kunne nyde en stille drink
med sine kumpaner. God idé, ikke?

Jeg må hellere give Dem arbejdsro.

Jeg skal helbrede de syge.

Få de lamme til at gå.

- Hvordan har den polske patient det?
- Den polske patient?

Ja, den unge musiker,
som bor hos de gamle damer.

Han har det fint.
Jeg er selv lidt af en musiker.

Kontrabassist i hospitalsorkestret.

Jeg har ikke spillet i årevis.
Min afdøde hustru holdt det ikke ud.

Jeg må hellere komme videre.

Måske skulle jeg have bygget mig
en kunstig ruin.

Farvel.

Den er helet fint. Vi kan roligt
sende ham tilbage til Polen.

Andrea er en del af familien.

Er han? Dejligt. Alle disse
kunstnerbesøg lige pludselig.

Hvad mener De?

Jeg mødte den unge malerinde
på vejen. Hun spurgte til Dem.

Lægen siger,
at han har truffet kvinden, -

- som beundrer dit violinspil.

- Olga.
- Ja, netop.

Nå, jeg vil smutte. Der er ikke
behov for, at jeg tilser ham igen.

Burde De ikke fortælle myndighederne,
at han er her?

Jo, sikkert.

- Tak, doktor.
- Jeg følger Dem ud.

Lige et øjeblik, Andrea.

Hvad er der?

Han spurgte om Danilof. Jeg sagde,
vi havde hørt hans navn i radioen.

- Vi hører da en koncert af og til.
- Men det gjorde vi ikke.

Behøver vi informere myndighederne?

- Hører vi radio?
- Om aftenen. Abends.

- I aften.
- Nej, ikke i aften.

- Vi vil hellere høre dig spille.
- Nej.

Ikke hvis I kunne høre Boris Danilof.

Derude ligger Amerika.
Et nyt liv for mig.

Lad os gå tilbage.
Det begynder at blive koldt.

Tante Elizabeth sagde altid,
at Amerika består af Europas bærme.

- Jeg forstår ikke.
- Det spiller ingen rolle.

Skal jeg lave en kop kakao?

Jeg laver den.

- Synes du, han burde gøre det?
- Ja, det er som at falde af en hest.

Jo før man kommer op på hesten igen,
desto før overvinder man frygten.

Jeg håber, du undersøgte, om
der var mølhuller i fars badedragt.

Gå nu ikke for langt ud.

Andrea?

Andrea! Andrea!

Andrea!

- Hvor er han blevet af, Janet?
- Det ved jeg ikke.

Andrea!

Andrea!

Det er ikke morsomt.

Sjov. Sjov.

Var du meget forelsket i Peter?

Jeg har bare tænkt meget på jer.

Du taler aldrig om ham.

Det har jeg gjort.

Ville han gerne tilbage i krig?

Han følte, at det var hans pligt.
Det gjorde de alle sammen.

Jeg tror ikke,
de havde noget valg. Pude.

- Plejede I også tyskere?
- Hvis de blev bragt til os.

- Jeg håber ikke, det sker igen.
- Heller ikke jeg.

Du... Du er sandelig
forårskåd her til morgen.

- Jeg vil til Amerika.
- Hvor vil du hen?

Jeg tror, han sagde Amerika.

- Jeg sejler dig derover i morgen.
- Spørg Joe. Han tager dig med.

- Han tager dig på ryggen.
- Barry ville gøre det.

- Amerika?
- Ikke længere end til Land's End.

Der blev du bange, hvad?

Kast den tilbage efter dem.

Nej, lad være.
Dens bid kunne skade Deres karriere.

- Jeg har ingen karriere.
- Ikke endnu.

Er De sulten? Kom med mig hjem.
Jeg laver frokost til os.

- Hvorfor fortalte de mig det ikke?
- Det ved jeg ikke. Måske...

- De spurgte mig endda, om jeg...
- Hids Dem nu ikke sådan op.

- De har sikkert bare glemt det.
- Nej, det er umuligt.

Kom og spis Deres krabbe.
Den er lækker.

Hvor gammel var De,
da De begyndte at spille?

Det ved jeg ikke. Fem?

De spiller vidunderligt.

Jeg vil gerne tegne Dem.

- Mig?
- Ja.

Men med Deres violin.
De spiller, og jeg tegner Dem.

Fint.

Men det skal være vores hemmelighed.

Mange tak. Farvel.

Har du haft en dejlig dag, Andrea?

Jeg forstår ikke.

- Har du haft en dejlig dag?
- Ja. Ja, jeg har haft en god dag.

Godt.

- Interessang.
- Interessant.

Interessant.

- Vil du have mere?
- Nej tak.

Jeg vil spille.

- Hvad er der i vejen med ham?
- Det ved jeg ikke.

Kære bror, jeg håber, det går godt
med dig og dine koncerter.

I Cornwall har jeg været
så heldig at møde -

- en yderst talentfuld ung mand.

Han spiller næsten lige så
fortræffeligt violin som dig.

Hvis du hørte ham, tror jeg,
at du ville blive forbløffet.

Ursula.

Hvad laver du?

Kom tilbage i seng.

Jeg har smurt en sandwich til dig.

Hvad var det dog, du lavede i nat?

Ursula.

Jeg ved det ikke.

Du var lykkelig sammen med Peter,
ikke sandt?

Det var ikke kun smertefuldt.

Nej, men...

Før han blev dræbt...

Ursula... Andrea er en dreng.

Ja, og jeg er en gammel kvinde.
Fjollet, latterlig og... tåbelig.

Naiv.

Hvordan kunne jeg være andet?

Det er ikke retfærdigt.

Nej.

Nej, det er det ikke.

- Vil du have, at han rejser?
- Hvad?

Vil du have, at Andrea rejser væk?

Nej, men...

Jeg klarer mig, Janet.

Gør du?

Stop. Perfekt.

- Stopper vi?
- Ja, slap lidt af.

- Må jeg se den?
- Nej, det går ikke.

Jeg laver te.

Ikke kigge.

Har de stadig ikke sagt noget
om mit brev?

Nej.

Nu ved du jo besked,
så det spiller ingen rolle.

Du virker mere som en fange
end som en gæst.

Nej. Jeg kan gå, hvorhen jeg vil.

Ja, men de ville nok ikke
bryde sig om det, -

- hvis de vidste, at du kommer her.

Hvorfor?

Måske tror de, at jeg vil stjæle dig.

Det ville ikke være så dårligt.

Du må hellere gå.

- Jeg forstår ikke.
- Du må gå.

Det har jeg ikke lyst til.

Jeg beder dig, Andrea.

Andrea.

På gensyn.

På gensyn.

Dagene bliver snart korte.

- Burde vi ikke vente på Andrea?
- Jeg kan ikke se hvorfor.

Han er sikkert sulten.
Han har været længe væk.

- Andrea?
- Ursula? Ursula?

Andrea?

Andrea?
Andrea, hvad er der i vejen?

Hvad tror du?

- Boris Danilof.
- Hvad?

- Hvorfor fortalte du det ikke?
- Hun vidste det ikke.

- Jeg forstår ikke.
- Hun vidste det ikke.

- Nej, jeg forstår ikke hvorfor.
- Forstår du nu?

Hvordan fandt du ud af det?

Dum, dum, dum!

Ursula, jeg er ked af det.

Nej, jeg er ked af det.
Det er ikke din skyld.

- Skyld? Hvad er skyld?
- Det er ligegyldigt.

Jeg mener det, Andrea.
Det gør ikke noget.

Godmorgen.
Jeg har et telegram til Dem.

- Vil De sende et svar?
- Nej. Tak.

Det var bedre.

Vent lidt.

Ja.

Mange tak.

De genkender dig aldrig
nede på pubben.

Skal vi gå ind?

- Godt ned i knæene.
- Du får tre forsøg.

Tag kuglen.

Pas på med foden.

- Træk armen tilbage.
- Langsomt, men sikkert.

Han er slet ikke dårlig, hvad?

Rejs dem op, Hedley.

Han er udlænding.

- Holland?
- Det ved jeg ikke.

Miss Danilof, jeg ville gerne
byde Dem på et glas, -

- men jeg tvivler på,
at Arthur har snaps.

Jeg giver. Hvad vil De have?

- Nu har jeg aldrig... Ikke tale om.
- Jeg insisterer.

- Godt. En whisky og soda mere.
- Og en øl til mig.

En whisky og soda og en øl til damen.

- Hvordan går det med maleriet?
- Det går bedre, tror jeg.

Jeg har ikke set meget til Dem
ude i det fri på det seneste.

Andrea! Hvor ser du smart ud.

- Synes du om det?
- Ja.

- Janet syntes, jeg lignede en pige.
- Det er umuligt.

Deres engelsk er blevet bedre.
Har De taget privattimer?

- Han har et godt sprogøre.
- To shilling og otte en halv pence.

- Vil du have noget at drikke?
- Ja. Øl.

- En øl mere til min ven.
- Så gerne.

Min bror har svaret.

Jeg må se dig i morgen.
Kan du komme?

- Ja, jeg kommer.
- Godt.

...fra vores hovedbyer inden for
24 timer efter krigsudbrud -

- bliver udfærdiget
af Indenrigsministeriet.

Folk bliver indkvarteret på landet.

Det lyder ikke godt.
Jeg kan ikke høre på det mere.

Det er den rene kattejammer.

Jeg mente nyhederne.

Har vi pastinakker?

Det er lidt for tidligt på året.
Vi har masser af katøfler.

Så må vi have
ekstra katøfler... kartofler.

- Jeg går.
- Godt.

Vi skal have kylling til middag.

Hundchen til Abendessen.

- Hundehvalp?
- Ja, hundehvalp.

Fint. På gensyn.

Vi ses senere.

- Jeg vil ikke ulejlige Truro endnu.
- Det er op til dig.

- Men det er nu lidt besynderligt.
- Jeg ser på det, Francis.

- Dav.
- Godmorgen.

- Dr. Mead sagde, at de talte tysk.
- Jeg taler flydende tysk.

- Tror han også, at jeg er spion?
- Nej, men...

Jeg har aldrig hørt noget
så latterligt.

- De gør jo bare Deres arbejde.
- Man kan ikke være for forsigtig.

- Så De ved ikke, hvor han er?
- Hvabehar?

Den unge udlænding.
Ved De, hvor han er?

- Han er ude at gå en tur, tror jeg.
- Javel. Farvel.

Du taler ikke flydende tysk,
men det gør hun.

Nu skal du ikke begynde.

- Goddag.
- Nå, der er du.

- Rejser du?
- Vi rejser.

- Min bror er i London det næste...
- Langsomt.

Min bror er i London det næste døgn
og kan møde dig i aften.

Toget afgår om en time.
Vi må af sted nu.

- Jeg må give Janet og Ursula besked.
- Du kan skrive til dem.

- Mr. Bennett er her med bilen.
- Jeg kan ikke bare tage af sted.

Min kære, det er vigtigt.

Du kan tage de to kufferter.
Jeg kan have resten.

Kom nu!

- Det får ham ikke tidligere hjem.
- Nej, men...

Jeg sagde, at vi skulle have kylling.

- Jeg synes, vi skal spise.
- Nej, lad os vente.

Han må snart være her.

Jeg ringer til Pendered.

Trevannic 412, mrs. Pengelley.

Hallo? Mr. Pendered?
Det er Janet Widdington.

Ja, vi... Goddag.

Vi er bekymrede for Andrea.
Vi ventede ham til middag, og vi...

Nå, jeg... Javel.

Nej, det vidste vi ikke.

Ja. Nå, men tak.

- Janet, hvad er der sket?
- De er rejst.

- Hvad mener du?
- Andrea er rejst.

Sammen med den kvinde.

Jeg forstår ikke.

Andrea og Danilof-kvinden blev set
stige om bord på toget til London.

Åh, Janet... Nej.

Åh, Janet. Nej!

Ursula.

Du må ikke græde.

Du må ikke.

Lad være, Ursula.
Nej, du må ikke græde.

- Det, der er sparet, er tjent.
- Hun nægtede at se dr. Mead.

Fra London. Skrøbeligt.

- London?
- Ja.

Det er fra London.

Undskyld,
jeg rejste uden at sige farvel.

I må ikke tænke ilde om mig.

I gav mig livet. Nu har jeg
mulighed for at bruge det.

Der er sket så meget,
siden jeg traf maestro Danilof, -

- men mit engelske rækker ikke til
at fortælle jer det hele.

Fredag den 10. november
skal jeg spille i radioen.

Jeg håber, at I vil lytte.
I er altid i mine tanker. Andrea.

PS. Jeg håber, at I synes
om maleriet. Olga har malet det.

Kom indenfor.

Godaften. Sæt jer godt til rette.

Goddag, mrs. Pendered.
Jeg har en stol til Dem derhenne.

Skynd jer nu ind. Det begynder snart.

Vær nu stille.

Godaften og velkommen
til Queen's Hall i London.

- Kan du skrue lidt op?
- Den kan ikke skrues højere op.

...med "Fantasi for violin
og orkester" af Boris Danilof.

Dirigenten er mr. Danilof selv, -

- og solisten er den talentfulde,
unge violinist Andrea Marowski.

Nej. Jeg kan ikke tro det.

Er det jer?

- Du var vidunderlig.
- Tak.

- Kunne man se, at jeg var nervøs?
- Overhovedet ikke.

- Hvorfor sagde I ikke, at I kom?
- Det var Dorcas' idé.

Janet ville tage bilen,
men vi tog toget.

Undskyld, de damer. Andrea,
Sir Thomas vil gerne møde dig.

Gå, gå.

Gå bare.

Lad os gå, Janet.

Oversættelse: Rasmus Riis
Scandinavian Text Service