All language subtitles for The.Wonderful.World.of.the.Brothers.Grimm.1962.Bluray.1080p.Danish

Tidligt i 1800-tallet,
fik den frygtelige lyd af krig

atter Europa til at ryste.

Ikke langt fra krigsmarkerne
var der en anden lyd, blid og blød.

Men, det havde ekkoet
med årene

for at blive hørt længe efter geværerne
var stoppet og krigene var glemt.

Hvis De lytter godt efter,
kan De høre det... nu.

DE HULLEDE SKO

NISSERNE

DET SYNGENDE BEN

Nå, Grimm.
Hvordan går arbejdet i dag?

Mr. Gruber!

Tilgiv mig. J-jeg vidste ikke
De var her.

Forstyrrer mit nærvær Dem?
Deres hænder skælver.

Min bror har ikke haft
det godt, Mr. Gruber.

- Hans helbred er virkelig ikke...
- Og han arbejder stadigvæk.

Hvilken heltemodig pligttroskab!

- Det er ingenting.
- Tværtimod, Grimm.

Tværtimod, Hans nåde,
hertugen vil blive yderst taknemmelig.

Og finder måder at vise det.

Må jeg undersøge frugterne
af Deres arbejde?

Men det er ikke færdigt.

De vil hellere vente til
hele manuskriptet er færdigt.

Nej! Nej.

"Og som han faldt
stoppede han med at være frø

og forvandlede til en prins
med smukke, blide øjne."

Og hvor foregår denne hændelse
i hertugens familie historie?

Tja, jeg hørte denne lille historie
og, imens den var frisk i mit sind,

tænkte jeg, at jeg ville låne
den nogle få minutter.

- Låne?
- Lånte.

De kalder det at låne, gør De?
Tyveri!

De stjæler fra hertugen som betaler Dem
for at skrive hans families historie.

Når De stjæler fra hertugen,
begår De en forbrydelse

som han kan sætte Dem bag
tremmer for som enhver anden tyv.

Behøver jeg sige mere,
d'herrer?

Bliv ikke vred, Jacob. Vrede
forgifter sindet og syrner maven.

Wilhelm, disse er
farlige tider.

Arbejde er svært at finde,
penge er få.

Jeg sværger, på æresord.
Jeg er en forbedret mand.

De har et ansvar,
Deres kone, Deres børn.

De har ret, så absolut.

Ser De, jeg hørte denne
vidunderlige, vidunderlige historie

- fra den gamle blomsterhandler...
- Jeg vil ikke høre den.

...om denne smukke unge prinsesse
der spiller med en gylden bold.

Bolden falder ned i brønden
og hun tror den er forsvundet.

Men pludselig, tilbyder en frø
at hente den til hende

men kun hvis hun inviterer
frøen til middag.

- Og så...
- Wilhelm!

- Af sted til skyerne igen.
- Den stakkels måneramte dumrian.

Hele verden er i brand og han
kan end ikke lugte røg.

Tilgiv mig, de damer,
men jeg lugter røgen og krudtet.

Sandt, at hele verden er i krig
"blod flyder overalt."

- Wilhelm!
- Ægte blod, de damer.

Ikke drageblod,
hvilket ikke er skadeligt.

Ej heller heksebryg, hvilket
kan forvandle en gammel krage

til en smuk ung prinsesse.
Det er min verden, kære damer.

Hvis I foretrækker jeres,
beder jeg jer beholde den

med min velsignelser
og en hjertelig god dag.

Jeg tror ærlig talt
at hans hjerne slår klik.

Slået klik, min kære.
Vender aldrig tilbage.

Det var det sidste gisp
fra den gamle Wilhelm.

Fra nu af skal du se.
Jacob, Jacob Grimm!

Du ser hvad han ønsker.
Jeg henter brød.

Okay, men skynd dig.
Vi er for sent på den.

- Jacob, kom her!
- Mr. Grimm.

- Vil De ikke købe en rose?
- Nej. Nej, nej, ellers tak.

Jeg har endnu en til Dem,
Mr. Grimm. En kærlig historie...

Nej. Ikke flere historier.

...om den sjove lille mand
der spinder guld fra et strå.

Spinder guld fra et strå?
Nej. Nej, nej.

Hvordan går den?

En smuk pige er låst inde
i kongens slot.

"Spind dette strå til guld,"
siger han, "eller De vil dø."

- Sikke en sød historie.
- Ja, ja. fortsæt, fortsæt.

Det var lidt bedre.

Hvis De kunne formå at
se lidt mindre dyster ud.

Hvis De kaldte på mig
for at kritisere mig...

Nej, Jacob min ven, nej.
Deres dysterhed er kun et symptom.

Nu til diagnosen.

For meget arbejde, ingen nydelse,
for mange timer alene.

- Hør, jeg har det fint.
- Vær nu ikke fjollet.

Symptom, diagnose,
og nu til kuren.

- Jeg må...
- Ms. Greta Heinrich.

- Må jeg præsentere Mr. Jacob Grimm?
- Jeg kan ikke tro det.

En mand så ung? Jeg har set Dem på
gaden, og det har aldrig faldet mig ind

at De kunne være Jacob Grimm

forfatter af alle
disse vidunderlige værker.

Tja, j... Det er ikke helt sandt,
j... samarbejder med min bror.

- Den gifte bror? Ja.
- De vil blive glad for at vide

at Ms. Heinrich har købt
en af Deres bøger.

- En De skrev helt selv.
- Jeg glæder mig til at læse den.

- "Juridiske Oldsager?"
- Et fremragende valg.

Gamle love er så meget bedre
end nye, hr.

Jeg fortalte Ms... Ms. Heinrich

at hvis hun ventede, ville forfatteren
skrive noget i bogen.

- Ja, men hvad skal jeg skrive?
- Hvad som helst.

Respektfuldt.

Ærligt.

Kærligt.

Er det i orden
hvis jeg blot skriver mit navn?

Naturligvis.

Det er ikke ordene
men tanken der tæller.

Ms. Heinrich er på besøg
fra Berlin med hendes tante.

- Kender ikke en sjæl i byen.
- Der er mange unge folk her.

Hun vil ikke være ensom.

Nå, tak, Mr. Grimm.
Det var yderst venligt.

Slet ikke.

Jacob? Jacob, hør,
Jeg må tale med dig.

Min bror Wilhelm,
Ms. Greta Heinrich.

- Glæder mig.
- Mr. Grimm.

- Wilhelm.
- Stossel.

Jeg håber vi mødes igen.

- Det er uundgåeligt.
- Virkelig?

I sådan en lille by, ser én
altid alle andre.

Ja, ja, naturligvis.

- Farvel.
- Farvel, Ms. Heinrich.

- Mange tak for at komme ind.
- Vi ses, Mr. Stossel.

- Nå, hvad er der galt?
- Deres tomhjernede bror.

Jeg præsenterede ham til en charmerende
pige der købte en af hans kedelige bøger...

- For Dem, er de måske kedelige.
- For alle andre. Se her.

Tysk grammatik, bind et.
Tysk grammatik, bind to.

Analyse af tysk grammatik.

Som en god ven,
giver jeg dem plads.

Som en bedre ven,
siger jeg til Dem.

"Skriv bøger folk vil købe."
Skriv om piger.

- Åh, De mener omkring?
- Nej. Jeg mener om...

Men hvad ved jeg om piger?

Intet. Om alt der er vigtigt
ved De intet.

Stossel, vov ikke at tale
sådan til min bror.

Jacob er den mest vise
mest venlige, mest generøse...

- Hvor er brødet?
- Brødet?

Ja, øh, jeg ville tale med
dig om det.

Så, Du købte endnu en historie
fra den ondsindede blomsterhandler

og pengene til brød er væk.

Jeg lover, hvis du bare denne ene
gang låner mig lidt penge...

Hvad, jeg sværger.
På æresord, aldrig igen.

Kan De se?
Han er en prins iblandt mænd.

Han er et fjols.

Efter Dem
er han det største fjols i verden.

Men det er ikke for sent at ændre sig.

For mig, for Deres kæreste ven,
jeg bønfalder Dem.

Skriv om piger.

Jacob, skriv om piger...

Vi er allerede 57 minutter for sent.
Jeg håber du har en forklaring.

Har du kendt mig, hvor
jeg ikke har haft en forklaring?

Hør, grunden til vi er sent på den...

- ...er at vi stoppede for at købe roser.
- Vi stoppede? Vores roser?

Du betalte trods alt for dem.

Desuden, du stoppede for at påtvinge
din opmærksomhed mod en køn pige.

Jeg betalte for brødet.

Åh, nej, nej.
Jeg insisterer, jeg insisterer.

Du tager det halve af æren for roserne og
det halve af skammen for at komme for sent.

Far, far.
Vil du høre hvad der er sket?

Løb ind. Kom så, gå ind.
Gå så. Hjælp! Hjælp, hjælp, hjælp.

"Barbarer, gale hunde."
Hjælp! Red mig.

Nu, mine små børn,
er det min tur.

I betaler og betaler godt.

Jeg vil knuse jeres ben
og skære jeres øjne op.

Og for dig, min kære,
har jeg andre planer...

Hvor har du været?
Maden har ventet i en hel time.

Hvad holdt på dig?
Hvad er dette, Wilhelm?

En hyldest til deres slags,
søde, blide, smuksomme...

- Hvor er brødet?
- Brødet?

Hvilket brød?

Børn, Vil I gå ud og vaske
jeres hænder?

Jeg gav dig penge til brød,
I stedet kommer du tilbage med...

Hvad skal jeg gøre? Jeg har ikke
to børn, jeg har...

Jacob, du burde vide bedre.
Vi har knap nok penge til... brødet.

- Du glemte ikke brødet?
- Nej, Dorothea, han glemte ikke.

Og glem du nu ikke.
Mænd kan ikke alene leve af brød.

- Det er en underlig mening fra dig.
- Den er ikke fra mig.

- Den er fra "Bibelen."
- Og fra Stossels boghandler.

Ser du... en ung dame kom ind og
købte en af hans bøger i dag.

- Bad ham skrive i den.
- En meget smuk ung dame, hvad, Jacob?

- D-det bemærkede jeg ikke.
- Tja, hun bemærkede så sandelig dig.

Hvad var hendes navn?
Kender jeg hende?

- Rita Albrecht.
- Greta Heinrich.

Ser du?
Det er typisk vores Jacob.

Kan ikke huske et ansigt,
men glemmer aldrig et navn.

Hvis maden er klar,
hvorfor spiser vi så ikke?

Uh, med det samme.

De er yndige.

De er simpelthen yndige.

- Det er min tur.
- Det er det ikke. Det er min tur.

- Det var din tur i går.
- Nej, det var din tur i går.

Hvordan kan det være din tur i dag
hvis det var din i går?

Børn.

I kan dele æren.

Velsign os, Herre og disse gaver

hvilket vi modtager om lidt
fra din dusør.

Gruber.
Den visnede gås.

Han kender ikke meningen
med ordet "glad."

Og for vore venlige,
beskytter, den noble hertug...

Nogen kunne høre dig
og fortælle ham.

Godt. Det kunne reducere
hans opblæste ego.

Kunne også smide os ud
af dette hus

hvilket han giver os betalingsfri.

- Kunne også smide os i fængsel.
- Du har ret.

Og det har du også.

Hertugen ønsker ikke lærde,
han ønsker røvslikkere

til at synge pragten
i hans berømte navn.

Så han kan være en røvslikker
for en konge af Preussen.

Men, vi behøver pengene,
så, gå i gang.

Nej, Jacob, jeg går i gang.

Jeg vil gøre det godt
for den lånte tid.

Nå, se ikke så overrasket ud.
Jeg er en forvandlet mand.

Nå, men forstyr ikke
børnene.

Børnene gør klogt i
ikke at forstyrre mig.

Hvad gjorde han for
at gøre Gruber vred?

- Jacob, hvad gjorde han?
- Var bare sig selv.

Ikke her?
Lad mig så se. De må være der.

- Bøh!
- Snød dig. Vi snød dig.

Det er nok.
I seng, kom så.

Og sov med det samme.
Kom så, kom så.

- Vi vil have en historie.
- Nej, så absolut ikke.

- Åh, far, bare én.
- Nej.

- Ikke flere historier.
- Ikke flere historier?

- Aldrig nogensinde?
- Aldrig "nog..."

Aldrig mere. Du skulle øve
på din grammatik.

Aldrig nogensinde.
Det er rædsom grammatik.

- Grammatik er for svært.
- Intet er for svært, sønnike, intet.

Hvis du ønsker det hårdt nok,
får du det.

Husk på Skovhuggeren. Det han ønskede
var umuligt, men alligevel...

Hvilken Skovhugger?

Tja, du ved, Skovhuggeren
der boede alene i skoven.

- Hvad ønskede han så meget?
- Hvordan fik han det?

Det skete på en dag,
en meget speciel dag.

Han besluttede at tage
på et stort eventyr.

En rejse langt fra skoven
der var hans hjem.

Jeg drømmer om at vinde en prinsesse
La-la-la la-la-la la

Åh la-la-la la-la-la la-la
Glad og lykkelig er jeg

Kom ind.

Godmorgen, Sigøjner.

- Jeg er kommet for at sige...
- Sige farvel.

- Hvem fortalte Dem det?
- Kortene.

- Hvem ville ellers snakke til mig?
- Hvad har de eller sagt?

At Deres pung er tom.
Og at Deres hjerte er overfyldt.

- Med kærlighed for Dem.
- Åh, nej.

Ikke for mig,
men for kongens datter.

Den yndigste blomst
i hele dette land.

- Og De håber at vinde denne blomst.
- Jeg skal prøve. Farvel, Sigøjner.

Skovhugger, vent.
Jeg har noget til Dem.

Ingen har nogensinde sagt mig
et pænt ord, bortset fra Dem.

Når andre har hånt,
Har De alene smilet.

Giv mig et smil tilbage,
og jeg er lykkelig.

Det skal De få...
og noget andet.

Hold Deres hånd ud.
Hold Deres hånd ud.

Nu ser De det.

- Og nu gør De ikke.
- Min hånd.

Tag denne usynlighedskappe.

Den vil skjule Dem fra mænds grådighed,
og beskytte Dem fra deres misundelse.

Kan jeg vinde prinsessen
med den?

Det ved man aldrig
før De har prøvet.

De får også brug for denne.

Tak.

Farvel, Sigøjner.

Jeg drømmer om at vinde en prinsesse
Drømmer en prinsesse er min

La la-la la la la-la la

Drømmer med kærlighed
Mindre end min

- Han bukker meget vel, gør han ikke?
- Åh, sandelig meget vel.

Stop så, stop så, stop så.
Det er nok.

Hvem er du?

Nej, nej, nej, lad mig gætte.
Du er en prins i forklædning.

Hertug? Baron?
Baronet? Knægt?

Deres Majestæt...
jeg er blot en beskeden skovhugger.

Åh, det er vidunderligt!
Det er fantastisk. En skovhugger.

Det betyder at du er vant til øksen!
Til øksen.

Reglerne.

- Den der...
- Opdager hvordan min datter...

- Får huller i hendes sko hver nat...
- Uden at sige mig hvordan hun gør det...

Jeg siger dig et nyt par hver nat,
og det koster mig en formue.

- Øh, fortsæt.
- Ham der opdager hvorfor og hvordan...

Får det halve af mit rige.
Ja, og også prinsessen.

Fortæl ham så den dårlige del.

- Den som prøver og fejler...
- Såvel som andre har prøvet og fejlet

skal få hans hoved separeret
fra hans krop for altid.

Det er faktisk den gode del.

Men jeg beder dig, min datter
er meget sart.

- Lov mig, du ikke fortæller hende?
- Jeg giver Dem mit æresord.

Skønt.
Hvor fortryllende!

Held og lykke, Skovhugger,
men husk på ikke at tabe dit hoved.

Ikke tabe dit hoved.

- Han er langt den kønneste.
- Vil De ikke se, Deres Majestæt?

Slet ikke.
Hent sovemidlet.

Godaften, Skovhugger.
De må rejse Dem.

Her er noget varmt
til den lange, kolde nat forude.

- Er der noget galt?
- Ja, ja, jeg gik ud fra de var...

- ...var smuk.
- Er jeg da ikke?

Åh nej, prinsesse.
De er guddommelig.

Skål.

Vi har sandelig ikke vin
som dette i skoven.

Det er jeg sikker på.
Godnat, Skovhugger.

Undskyld mig.

Sov sødt, Skovhugger.

Glem ikke.
Vend tilbage før daggry.

Ellers finder kongen
ud af det.

Kusk, har du set ham?
En mand med en maske?

Nej, Prinsesse. Jeg har ikke set nogen.
Men en anden mand venter ved

slottet som De må gifte Dem med,
hvis De kommer for sent.

Du prøvede, og du fejlede!
Hvor trist! Synd! Øh, gå i gang!

Lige et øjeblik.

Deres Majestæt jeg ved hvordan
prinsessen får huller i hendes sko.

Jeg tror det ikke.
Ikke ét ord.

Prinsesse!
Prinsesse.

- Hvor går hun hen?
- Ingen steder. Hun danser.

Hele natten.

Sludder!
Alene på hendes værelse?

Nej. Hun går gennem en skjult dør
og tager så denne hestevogn...

Nu har jeg dig.

Jeg kender alle skjulte døre, hemmelige
rum i dette glatte palads i panelet.

Panelet, panelet i det... Og vær ikke
til besvær. Af med hans hoved.

Vent lige et øjeblik.

Vent lige et øjeblik.
Lad mig forklare.

- Jeg er kongen, din...
- Lad mig vise Dem det.

Ingen fortæller mig noget.
Ser du? Han gættede din hemmelighed.

- Hver nat, danser og svanser.
- Jeg elsker at danse, men...

...ingen spørger mig.

En, en aftale er en aftale.
Så nu skal vi have en skøn, stor fest.

Der bliver ingen fest.
Jeg vil aldrig gifte mig med ham.

Ah, ah, ah, min pige.
Du er ikke kongen.

Du er kun en prinsesse,
hvilket ikke er lige så godt.

- Desuden, gav jeg mit ord.
- Og i nat, gav jeg mit hjerte.

Til en fremmed.

Og de levede lykkeligt
til deres dages ende.

Nå...

Jeg gav dem en alvorlig snak
om deres grammatik.

- Tja, jeg fortalte dem en historie.
- En historie der giver dem mareridt.

Nej, det var en smuk historie. Om den
dansende prinsesse og skovhuggeren.

- Du mener skrædderen?
- Skrædderen?

Den måde du hørte den,
var det da en skrædder?

Den måde jeg hørte den, var du en
fovandlet mand, det er du ikke.

Du kan absolut ikke reddes.
Alt jeg kan sige til dig er...

...at jeg elsker dig.

Jeg, øh...
Jeg skal arbejde.

Arbejdet er næsten færdigt.
Gå i seng.

Hvad er dit formål?
At få mig til at føle skyld?

Mit formål er at blive færdig med
denne rædsomme ting til tiden.

Forresten... husker du historien om
den dansende prinsesse?

Hvem giftede hun sig med?
En skovhugger eller en skrædder?

- En bonde.
- En bonde?

En ærlig, pligtopfyldende,
hårdt arbejdende bonde.

En bonde.

- Det var en fisker.
- En fisk...

Hvorfra ved De det?

Fordi jeg er en mand med uendelig visdom
der har hørt historien tusinder af gange.

Men det er forfærdeligt.
Skrædder, skovhugger, bonde, fisker.

Fire forskellige versioner.

- Er det ikke forfærdeligt?
- Det er forfærdeligt.

Kom så.

De ved, det beviser min pointe.
Disse historier bør skrives ned.

Bedre endnu, De bør
skrive om piger.

Apropos piger...

- Ms. Greta Heinrich.
- Ja?

Vil De fortælle hende
noget for mig?

Wilhelm!

- Vi kommer for sent.
- Jeg kommer.

Det er mig en glæde.

- Det var et lækkert måltid, Mrs. Grimm.
- Jeg er glad for De nød det.

- Vil De ikke sidde her, Ms. Heinrich?
- Tak.

Vi håber, Ms. Heinrich...

...Jacob og os alle,
at De kan lide vores by.

Det kan jeg.
Folkene her er så venlige.

Det må virke stille for Dem
efter at bo i Berlin.

Men, vi håber, øh, Jacob og os alle
at De ikke skynder Dem væk.

Det skulle kun have
være et kort visit.

Men jeg vil med
glæde blive for evigt.

- Wilhelm, det er sent.
- Hent børnene...

- Det er tid til at gå i seng nu.
- Kom så.

Sig godnat til Ms. Heinrich.

- Godnat, Ms. Heinrich.
- Godnat, onkel Jacob.

Godnat, onkel Jacob.

- Sådan, smut så.
- Kom så, i seng med jer.

- Deres børn er charmerende, Mr. Grimm.
- Tak.

Børn er en specialitet
i Grimm familien.

Vi håber at Deres
bliver ligeså som...

Nå men...

Det er blevet sent.
Jeg tror også, at jeg går op.

Bliv!
Og snak lidt med os.

Fortæl Ms. Heinrich en af dine historier.
Wilhelm har en meget livlig fantasi.

- Virkelig?
- Ja.

De kan næsten ikke tro hvilke
fantastiske tanker han får.

Værsgo, Wilhelm.
Lad os høre en af Deres historier.

Sjovt, jeg kan simpelthen
ikke huske nogen.

De kommer og går, pist væk.

Det er en skam der ikke
er nogen til at skrive dem ned.

Nå, men.

Godnat. Godnat.

Det var yderst venligt af Dem at have
sympati med en fremmed og invitere mig her.

For at være ærlig, var det ikke
mig der inviterede Dem.

Jeg troede...

Det-det vil sige, jeg fik det indtryk
at det var Deres idé.

- Sig ja.
- I al ærlighed, nej.

Det er en sjælden oplevelse,
Mr. Grimm, at møde en mand så ærlig.

Jeg skal ikke spørge om De vil følge mig
hjem, men siden det er blevet sent...

Men, øh...

Ærlighed, Ms. Heinrich,
kræver hele sandheden.

Selvom det ikke var min idé er jeg
meget glad for at De blev inviteret.

Lige så glad for at De accepterede.

Fortæl mig om
Deres arbejde, Mr. Grimm.

- Åh, j...
- Nej, Jacob.

Gør det ikke.

Jeg vil gerne stille Dem
et spørgsmål, Ms. Heinrich.

Et ret personligt spørgsmål.

Kunne De lide min bog?

- Jeg blev fortryllet.
- Fortryllet?

- Af "Juridiske Oldsager?"
- Åh, emnet er ikke vigtigt.

- Hvabehar?
- Det der fortryllede mig var den enorme

viden og intelligens
det tog at skrive sådan en bog.

Tilgiv mig, Mr. Grimm, men...

...jeg må også være ærlig.

- De er en utrolig fascinerende mand.
- Sludder.

Jeg er en pligtopfyldende lærd der
går op i sit arbejde, ikke andet.

Gruber!

Deres Nåde, hvis dette
portræt skal vise

Deres nådes
sande familiehistorie

må jeg så bede, Deres Nåde,
at se denne vej. Og smil.

- Gruber!
- Sir?

Er De færdig
med at læse det, Deres Nåde?

Har Brødrene Grimm ydet Dem
retfærdighed, Deres Nåde?

Er De tilfreds, Deres Nåde?

Du er meget god til at
stille spørgsmål,

Svar så et selv.

Ser jeg tilfreds ud?

Hent de brødre,
og før dem hertil!

Stossel.

De har altid været en god,
sand, loyal, og kær ven.

Godmorgen, kære damer. Nu giver
jeg Dem chancen for at bevise det.

Må jeg bevise det senere?
Jeg venter på disse kære damer.

- Hvad leder de efter?
- Mr. Stossel kender min smag.

Hvem gør ikke?
Lige det rette.

"Historien om 100 Års Krigen."
Hver side sejler med vold og blod.

- De vil sikkert nyde den.
- Virkelig, Wilhelm, kom nu.

Hør, vi er lige blevet færdige med
at skrive Hertugens familiehistorie.

Nu kan jeg fokusere på
at samle og skrive historier.

- Historier om piger?
- Stossel, De bekymrer mig.

En, en uvurderlig
litterær arv er døende.

Medmindre disse vidunderlige
eventyr ikke bliver

skrevet ned og udgivet,
bliver de snart glemte.

Hør, De kender en
mand ved navn Dantino.

Dantino, ja, den
største udgiver i Berlin.

- En god, sand og loyal ven.
- Ja, ja.

Jeg er sikker på han er enig i at
De er en komplet tosse.

- En tosse?
- Hvem ville have sådan en bog?

Enhver med ønsket om at være glad.
Jeg ville.

- De ville.
- De? Hvem er de?

Dig, dig, dig, og dig.
Kom så, kom indenfor.

Virkelig, de burde låse
ham inde. Han er farlig.

Nuvel. Vær ikke bange.
Jeg vil blot spørge.

- Vil du have en bog om eventyr?
- Nej, hr.

- Selvfølgelig vil du det. Hvorfor ikke?
- Jeg kan ikke læse.

- Du kan da høre, ikke sandt?
- Jo.

Godt så.

Kom her.

Wilhelm, hvad laver De?

Sid ned. Madam.

Du godeste.

Hvis De vil være venlig.

Og ikke ét ord mere
fra nogen.

Hør så her.

Engang for længe siden...

...var der en skomager.

En gammel skomager.

Han havde snehvidt hår.
Et stort tykt overskæg.

Buskede øjenbryn
der rider på et hav af rynker.

Han arbejdede meget hårdt.
Dag ind og dag ud.

Men for adskillige grunde
var hans kunder utilfredse.

- Skomager!
- Ja?

- Borgmesteren.
- Er mine sko klar?

- Ikke endnu, Deres Nåde...
- Ikke endnu?

Kongens Julefest er
i morgen eftermiddag.

Hvis mine sko ikke er færdige,
går det ud over dig.

For at være sikker,
Deres Højhed, men...

Ingen men. Jeg kommer tilbage
i morgen tidlig.

Jeg gør mit bedste.

Ren af hjerte
Og sind og hånd

Jeg skal bo
I jule land

I mit hjerte
Er jule ånden

Lyt godt efter
De kan høre det

Jule land
Jule land

Jeg skal bo i
Jule

Land

På mine kinder
Vokser to roser

Mine sko, er de færdige, skomager?
Er de? Er de? Er de?

Beklager,
jeg har haft så travlt, at j...

Uden mine sko,
hvordan skal jeg så danse for kongen?

Jeg prøver, Deres
Ballerinahed. Jeg beder Dem...

Hvis jeg ikke danser
bliver kongen vanvittig vred.

Og jeg vil nødig se dig
kogt i olie.

Ja.

Jeg tror heller ikke
jeg kunne tænke mig det.

Skomager!

Deres, deres, deres jagtstøvler,
Jeg...

Jeg ved det, men... de, de er
ikke helt færdige endnu...

Hvis ikke de er,
senest i morgen...

...så i stedet for at jagte vilde
grise til kongens bord...

...jagter jeg tam skomager,
forstået?

Ja, Deres skarpskytterhed.

Jeg formoder I også skal til
Kongens fødselsdagsfest?

Nej.

Vi kom for at synge for Dem.

- Hvorfor?
- Fordi De kan lide os.

Kan ikke.

Hvorfor får du ikke, øh,
arbejde eller bliver gift?

Ingen har spurgt mig.

Nå, så tag og find din lykkenisse.
De ordner de ting for dig.

- Forældreløse har ikke lykkenisser.
- Sludder.

Alle har lykkenisser.

Hvis du ikke tror på dem,
kommer de ikke til dig.

Jeg, øh, skal fortælle
dig om dem engang.

Smut så hjem. Jeg har travlt.
Meget, meget travlt. Gå hjem.

- De kan lide os, ikke?
- Kan ikke.

- Kan så.
- Kan ikke.

De er nødt til.
Fordi ingen andre kan.

Nå, jeg er oppe.

Okay. Jeg sagde jeg er oppe.

Men, hvorfor?

Hvorfor?

- Hvorfor, hvad?
- Hvorfor er jeg oppe?

Spørg ham.

Hey.

Hvorfor er jeg oppe?

- Hvorfra skulle jeg vide det?
- Hvorfor er jeg oppe?

Fordi det er Juleaften.

Jeg har det.

Han har det.

- Han kan beholde det.
- Julen er tiden til glædeligt humør.

Glædeligt humør er hvad vi giver,
fordi vi er lykkenisser.

Jeg ville hellere være en ulykkesnisse.

- Hvorfor?
- Fordi han gav mig en skæv mund, derfor.

Kan du ikke lide din mund?

- Nej!
- Så tag og hold den lukket!

Hvis ikke de sko er færdige til i morgen,
får han forfærdelige problemer.

- Godt. Det har han fortjent.
- Gå i gang. Alle sammen.

Gå i gang.

Start.

Få travlt.

Begynd.
Gå!

- Hvad er der i vejen?
- Hvordan ordner man sko?

Jeg ved det.

Du, skærer!

Du, syer.

Du, limer.

Du, polerer.

Jeg, sømmer.

Åh uhm åh uhm

Det er sjovt at slå med et
Søm og en hammer åh-uhm

At slå med et søm og en hammer åh-uhm
Deres øjn lyser op og deres hjerter går bum

Åh-uhm

Åh-uhm

Åh-uhm åh-uhm åh-uhm
Åh-uhm åh-uhm åh-uhm

Du børster noget lim på skoene er hvad
Du gør, til hælen, til hælen, til hælen

Du børster noget lim på skoens hæl
Du bliver klistret men nøj du føler

Åh-uhm åh-uhm åh-uhm
Åh-uhm åh-uhm åh-uhm

At slå væk på sko
Jagter vi en stak lim

Vi gør ligesom Jake
Når du er vågen

Og drømmene når du sover

Åh-uhm åh-uhm
Åh-uhm åh-uhm

At skinne fra foran til bag
Med et slag og bang

Et bang, fra foran til bag
Med et slag og et bang

Hvis det ikke er himmelsk
Ved jeg ikke hvad er

Åh-uhm
Åh-uhm

Ja-la-la hu-hu
Ja-la-la hu-hu

Ja-la-la huhu

Ja-la-la hu-hu ja hu-hu

Ikke så hårdt.

Jeg giver igen for
min skæve mund.

At slå på sko
Vi jagter en stak lim

Vi gør ligesom Jake
Når du er vågen

Og drømmene
Når du sover

Åh-uhm åh-uhm
Åh-uhm åh-uhm

Skinner fra foran til bag
Med et slag og bang

Et bang, foran til bag
Med et slag og et bang

Hvis det ikke er himmelsk
Ved jeg ikke hvad er

Åh-uhm åh-uhm
Åh-uhm

Det er tid til slag
Med en hammer og et søm

At slå med
En hammer og søm åh-uhm

Det er tid til at slå
Med en hammer og søm

At slå med sømmet
Fra foran til bag

Fra foran til bag
Med en hammer og søm

Gå!

Åh-uhm åh-uhm åh-uhm

Åh-uhm åh-uhm åh-uhm
Åh-uhm åh-uhm åh-uhm

Aah

Den er så flot.

Skomager! Åbn op! Pokker tage dig,
skomager, mine jagtstøvler.

- Åbn op!
- Skomager! Åbn døren!

- Jeg har brug for mine sko!
- Mine dansesko, de skal være færdige.

Mine damer og herrer.

Deres Højhed, Deres
Ballerinahed, Deres Skarpskytterhed

Jeg beklager, men, I vil ikke kunne
lide hvad jeg har at sige jer.

- Hvad mener du med det?
- Det, ser I, det øh...

Det er jul.

Og nogle folk, småfolk, men meget,
meget vigtige folk blev glemt.

Så jeg besluttede, at siden det
er jul, ville jeg...

Hvor smukt!

- Vidunderligt!
- Gode og holdbare, skomager.

Jeg blev helt bekymret, gamle jas.

- Der er du, min gode mand. Godt klaret.
- Tak.

Dobbelt din normale pris, skomager,
og en glædelig jul til dig.

Jamen, glædelig jul til Dem,
Deres Nåde.

Jeg skal danse som en prinsesse
og kongen vil vide at det er din skyld.

- Og glædelig jul.
- Glædelig jul.

Tak. Glædelig jul.
Glædelig jul.

Men jeg gjorde ikke.

Hvordan kunne jeg?

Måske gjorde jeg.

Det må jeg have.

Nå, ja.

Ren af hjerte og sind
og hånd

Jeg skal bo i
Jule land

I mit hjerte
Jule ånden

Lyt godt efter
De kan høre det

Jule land
Jule land

Jeg skal bo i
Jule land

På mine kinder vokser to roser

På min næse et snefnug

Hellig oliven i min hånd

Jeg skal bo i
Jule land

Jule land

Wilhelm?!

Wilhelm!

- Hertugen...
- Lige et øjeblik, kære.

Nå, kunne De lide historien?

Ja.

- Hvor er Jacob?
- I parken med Greta.

Kunne I tænke jer
en hel bog med historier?

- Kunne I?
- Kunne I virkelig?

Fremragende, fremragende.
Velsign Dem.

Et øjeblik.

- Hvor mange penge har De?
- Ingen.

- Dig?
- Ingen.

- Hvad med dig?
- En kreutzer.

En kreutzer.
Ud, ud, alle sammen.

- Stossel...
- Jeg beder Dem, skriv om piger.

Wilhelm, Hertugen vil se dig og Jacob.
Men hvor er Jacob?

I parken med Greta.
Ja, ja, det er sandt.

Kan De ikke tænke på andet
end penge?

- Og piger, i Deres alder! Virkelig!
- Wilhelm!

Jacob! Jacob!

Jacob, Hertugen har sendt
bud efter os. Undskyld mig, Greta.

Men De er ikke Greta. Jeg troede
du sagde du tog Gret...

Jeg er virkelig ked af det.

Undskyld mig.

Held og lykke til jer begge.

Vi har været væk i et stykke tid nu.
Min tante vil undre sig. Måske bør vi...

En anden ting, øh,
et spørgsmål.

Et spørgsmål der kræver
en masse tanker

overvejelse, for og imod,
fordelene og ulemperne.

Hvad er spørgsmålet?

Jeg forventer ikke
et svar med det samme.

En beslutning som denne
kan ikke gøres så hurtigt.

- Hvad er spørgsmålet?
- Vil De gifte Dem med mig?

- Hvornår?
- Hvornår?

- Vil det sige, at De vil?
- Ja, naturligvis.

- Uden overvejelse?
- Åh, Jacob.

Den første gang jeg så dig, vidste jeg,
at jeg ville forelske mig i dig.

- Utroligt.
- Jeg er forelsket i dig.

Og mere end noget andet
i verden, vil jeg gerne giftes med dig.

Er der andre spørgsmål?

Blot ét.

- Må jeg kysse dig?
- Selvfølgelig.

Meget vel.

Jacob, Jacob, Hertugen.
Han vil se os med det samme.

- Undskyld mig, Greta.
- Vi skal giftes.

Jeg beklager dybt, kom så.

Gi-giftes?? Det er vidunderligt.
Det glæder mig.

Kom så!

Ret mig hvis jeg tager fejl.

Men i jeres del af kontrakten,
garanterede I

at skrive en komplet og
nøjagtig historie om min familie.

Store bedrifter, prisværdig tjeneste
i krig og fred, og så videre.

- Det er korrekt.
- Jeg sagde, "Ret mig hvis jeg tager fejl."

Den benævnte familiehistorie
der skal dedikeres og præsenteres

foran Hans Majestæt,
Kongen af Preussen

til det kommende jubilæum
af hans kroning.

Hvad laver du?

Jeg nyser bare, Deres Nåde.

- Rør den ikke. Den er uvurderlig.
- Javel, hr.

- Er dette den komplette historie?
- Ja, Deres Nåde.

Og må jeg påpege at
vi blev færdige to dage før tid?

Må jeg påpege at I skar
en hel gren af min familie?

Rhineburg grenen,
repræsenteret af min tredje fætter.

- Baron Ulrich af Rhineburg!
- Ja, hr. men jeg troede...

Jeg betaler jer
ikke for at tænke, men for at skrive.

Et faktum, hr.,
De har slet ikke betalt os.

Bonden kan tale.

Historiefortælleren

der stjæler min tid for at samle
frøer og hunde, hekse og drager.

har ikke betalt jer, hva'?

Har jeg givet jer et hus
i seks måneder betalingsfri?

- Ja, men, øh...
- Ja, men...

I får ingen penge før
I fuldender jeres kontrakt.

Nå, så du troede hvilket,
min berømte lærde?

Tja, hr. I Deres bibliotek,
er der meget lidt om Rhineburgerne.

Og faktisk,
er det ikke ret smigrende.

For eksempel, opførslen af
Baron Ulrich ved slaget om...

Du lyver!

Måske, men han er sådan
en fjern slægtning.

Baron Ulrich er en
nevø ved ægteskab

af Hans Majestæt,
Kongen af Preussen.

Jeg ser, hr. Men...

Vi vender tilbage til arbejdet
med det samme i morgen tidlig.

I morgen tidlig
tager I færgen til Rhineburg.

I de katedralske arkiver,
finder I alle navne og datoer.

Baron Ulrich ham selv
vil rette alle løgne.

Men-men det er
meget svært for os at...

Vi har kun to dage tilbage, og jeg
tvivler på at vi kan nå at blive færdige.

Åh, I bliver færdige.

Fordi, ellers, smider jeg jer ud
af jeres hus, og ind i gældsfængslet.

Hvor jeg vil gøre det mere svært for jer
end noget andet I kan forestille jer.

Hvad laver du?

- Jeg-Jeg beklager dybt, Deres Nåde.
- Gå!

Det var ikke meningen,
Deres Nåde.

- Gå!
- Jeg undskylder, Deres Nåde.

Gå!

Gå! Gå!

PAUSE

La la la la la la la la
La la la la la la la la

La la la la la la la la
La la la

La la la

La la la la la la la la
La la la la la la la la

La la la la la la la la

La la la
La la la

La la la la la la la la

La la la la la la la la
La la la

La la la

La la la la la la la la

La la la la

MELLEMAKT

Drømmer og drømmer

Jeg drømmer om at vinde
en prinsesse

Bringer kærligt lys
til hendes smil

Det virker usandsynligt
for en fyr som jeg

Hvad sker der?
Det må være en fejring.

Gå direkte hen til kirken og tal
med præsten der styrer arkiverne.

Se, det er et festivals-træ.
Det er en fejring.

Undskyld mig, men,
hvad fejrer vi?

- Jeg sagde, "Hvad fejrer vi?"
- Det er en vinfestival.

Det er en vinfestival.
Hørte du det?

- Og hørte du hvad jeg sagde?
- Ja.

Gå hen til kirken, tal med præsten

saml alle vigtige data
om Rhineburg grenen af familien

især alt der er relateret
til Kongen af Preussen

og kom her tilbage
klokken 17.

Tak, min gode mand.
Tak.

Slet ikke, slet ikke.
Det-Det er i orden.

- Mange tak.
- Det er min fornøjelse.

Det er en absolut fornøjelse.
Jeg takker...

Båden sejler klokken 17.
Vi skal med den. Husk på det.

Bare rolig.
Jeg glemmer aldrig.

Wilhelm!

- Tak, hr.
- Tak.

Jeg er taknemmelig, fader. Det har været
en fornøjelse at grave i fortiden med dig.

De kedede Dem ihjel, Mr. Grimm.
Og jeg respekterer Dem for det.

Intet er så kedeligt som
at grave

skjulte navne og datoer op
som burde have tilladelse

til at hvile i glemsomhed.

Giv mig unge livlige stemmer
der synger "Mozart."

- Fader?
- Ignorer det.

- Det er fredag i dag.
- Fredag?

Ja, ja det er det også.

Hver fredag så langt tilbage man kan
huske, har børnene af Rhineburg

været inviteret
til at besøge Anna Richter.

Der er nogle
der kalder hende en heks.

Tror De på hekse,
Mr. Grimm?

- Hekse?
- Åh, det gør De ikke!

Jeg ville tro at De gjorde.

Tja, øh...

- Ja, faktisk så, jeg, øh...
- Nå, men hun er ingen heks.

Hun har kun magten til
at forhekse og lokke

og skabe en verden af skønhed
som selv Mozart ville misunde.

Hun fortæller de mest vidunderlige
eventyr nogensinde hørt.

Eventyr!

Er, øh, er det der
de er på vej hen?

Fader!

Da jeg var i hans alder, plejede
jeg at gøre det samme hver fredag.

Jeg gør det glædeligt igen
lige nu, men det er for sent.

Kun børn er inviteret.

Nå, J-jeg må smutte.

De har været yderst hjælpsom.
En million gange tak, farvel.

Farvel.

- Hvad ønsker De?
- God eftermiddag, madam.

Mit navn er Wilhelm Grimm.
Jeg hørte at...

De har hørt at jeg er en heks,
formoder jeg.

Er De kommet for at spotte
og håne ligesom alle andre?

Nej, tværtimod. Hvis jeg må,
ville jeg meget gerne komme indenfor.

Det må De ikke.
Gå væk.

Deres fod er i min dør.
Ja, jeg-jeg beklager dybt.

Kunne jeg blot komme ind
og sidde og lytte? Jeg...

Kun børn.

Men jeg er meget yngre end jeg ser ud.
Folk fortæller mig at...

Din lille abekat,
du var forsinket.

- Min mor fik mig til at tage en lur.
- Jeg håber det gjorde godt.

Nå, mine unge banditter.
Hvad vil I høre om?

- Hekse!
- Drager!

Rolig nu! Rolig nu!

Hvem af jer kunne tænke jer
at le i dag?

Jeg kan se, I hellere vil have
jeres blod til at stivne.

Ja! Skræmme,
skræmme historie!

Meget vel, en skræmme historie
det bliver.

Engang for længe siden...

...længe, længe siden,
i et fjernt land

boede der en stor
og frygtsom drage.

Han var så høj som det højeste
træ i skoven.

Når han gik,
var det som jordskælv.

Når han åndede,
en skovbrand.

Alle folkene boede i rædsel
af dette afskyelige bæst

der havde invaderet deres land
fra ingen ved hvor.

For han spiste alle deres afgrøder,
fortærede deres kvæg

og bragte alle de unge børn
til hans hule.

Hvorfor?

Dessert.

- Prøvede ingen at stoppe ham?
- Selvfølgelig, gjorde de.

Kongen sendte nord,
syd, øst og vest

tilbød det halve af hans rige
til enhver der ville komme og slagte

dette rædsomme bæst.

Mange kom og prøvede
at få belønningen.

Men dragen brændte dem.

Og så stegte han dem.
Og så åd han dem op

og han rensede hans tænder
med deres knogler.

Det skete en fin dag
at to mænd

en ridder ved navn Ludwig
og hans tjener Hans

drog ud i håb om et eventyr.

Hvorfor tørster jeg
og flopper og brister

Ingen relation passeret til
det afskyelige eventyr forude

Hvad sagde eder, Knægt?

Fordi De er bravt bizar
Uhørt modig

Hvorfor er jeg ikke
skræmt af frygten

Der ville hjemsøge
den mest frygtløse

Fordi De er uhørt modig
Med et mod så bravt og frygtløst

Ha ha og nu
Og nu

Går vi
Går vi?

For at tilføje en drage
Til mit ego

- Vi er heldige, mester. Dragen er hjemme.
- Ikke så højt.

En D-R-A-G-E

Drage

Et 16 meter monster
pruster ild

Et 16 eller måske højere

Jeg hørte en smadre
Gennem skoven

Knusende og det lader til at være
en god dag at fange ham

En D-R-A-G-E

Drage

Drage

Okay, knægt, ind med dig.

Jeg bliver her og
beskytter dig derovre.

Det kommer til at kræve lidt.

Gå så! Gå så!

Gå så, din fjollede pølse!

Er han der?

- Sig noget, buddingehjerne.
- Han lader til at være væk, mester.

Lad mig få fat i ham.

Angrib!

- Er du sikker på at han er væk?
- Jeg har set efter i hele hulen, mester.

Nå, hjælp mig op.

Tykfod!

Se den beskidte tigger
tog et øjekast på mig og indså

at han havde mødt hans overmand.

Lige nu, er han sikkert 100 ligaer
herfra og løber for sit liv.

M-m-mester!

På en måde en skam. Jeg ville nyde
at punktere det grimme udyr.

Hans, dræb ham!

Ja, mester.

Gør den ikke vred. Bare dræb ham.

Hans, gør dog noget,
din klodsede melon.

Pas på, mester, nu kommer jeg!

Mester, forlad mig ikke!

Jeg forlader dig ikke, tudefjæs!

Jeg henter hjælp.

Hjælp.

- Jeg sagde, hjælp!
- Og nu, drage.

Jeg smager ikke så godt
som jeg ser ud.

Åh, nej.

M-mester!

- Hjælp!
- Mester!

- Hvad er der?
- Dragen er død.

Ja. Død?

Er du sikker på at han ikke bare
lader som om?

J-j-j-jeg vædder mit liv på det.

Vi kan ikke kræve dusøren uden
bæstets hoved, kan vi vel?

- Jeg vil med glæde gøre det.
- Nej, nej, giv mig sværdet.

Hvis man vil have noget gjort
rigtigt, siger jeg så gør det selv.

Og en garde!

Nå, Hans...
Du må være træt.

Hvil her lidt.

- Tag noget vand at drikke.
- Tak, mester. De er meget venlig.

- Men efter Dem, hr.
- Nej, nej, nej, en god kommandør

ser altid efter hans
mænd først.

- Værsgo. Værsgo.
- Tak, hr.

Er det for skræmmende,
børn?

- Skal jeg stoppe?
- Vi ved, det kun er fantasi.

- Stop endelig ikke.
- Stop ikke. Jeg beder Dem. Kom nu.

Meget vel.

Fordi han frygtede at nogen ville opdage
at det var tjeneren og ikke mesteren.

Der havde slagtet dragen
dræbte grådige Ludwig Hans

og begravede ham under æbletræet.

Mens Ludwig drog hen for at kræve
dusøren og bo i et fint slot

lå gode Hans under jorden.

Foråret gik og jordens bryst var
varmet op af sommerens blide hånd.

Efteråret kom og malede
bladene med regnbue farver.

Nordens vind bragte
vinter ind i landet

dækkede det med et frossent
tæppe af reneste hvid.

Og så var det forår igen.

Forår, tiden til at vågne.

Med dragen forsvundet følte alle sig
sikker igen og landet blomstrede.

Og så en fin dag gik en hyrde med hans
flok forbi æbletræet.

Pludselig, så han
noget ved hans fødder.

Med en smule udskæring
tænkte hyrden:

"Jeg kan lave en fin fløjte
til at spille på og berolige min flok."

Med det samme tog han sin kniv ud
og begyndte at skære huller.

Åh, hyrde,
hør på min fortælling

Jeg sover under træet

Må jeg spørge, åh majestæt hvorfor mit
nærvær var anmodet om her?

Jeg har opdaget
et nyt musikalsk instrument

hvilket jeg mente kunne fornøje dig.

Som hersker af halvdelen af dit rige vil
jeg gerne påminde dig at jeg hader musik.

Som hersker af den anden halvdel

tror jeg at du vil
ændre din mening.

Hyrde,
vil du spille os en melodi?

Mange tak.
En anden gang, måske.

Åh konge lyt til min
fortælling

Jeg sover under træet

Min mester Ludwig
hævede hans sværd

Og drev det ind i mig

Jeg går aldrig
på Jorden igen

Eller hører en fugl
eller plante et frø

Før manden
der dræbte mig siger

At han er ked af det han gjorde

Nå, Sir Ludwig?

Deres Nåde,
det var et uheld.

Ser du, mit sværd gled og stakkels Hans
var tilfældigvis direkte nedenunder.

Fordi det var stakkels Hans
der slagtede dragen

- og ikke dig, er det ikke sandt?
- Ja, jo, han holdt sværdet

da det gik ind i bæstet.

Nåde, Deres Majestæt,
jeg vidste ikke hvad jeg gjorde.

Jeg beder Dem om nåde.

Retten vil afsige dom.

Du er blevet fundet skyldig
af grådige forbrydelser

forræderi og mord.

- Straffen er...
- Vent!

Gør ikke noget overilet!
Jeg beklager at jeg gjorde det.

Beklager dybt. Det gør jeg.

Nå, tænk bare.

Min dreng, du kommer i rette tid til
at høre en dom afsagt på en ond person.

Hans! Lad dem ikke dræbe mig.

Hvis du ser bort fra den ene lille ulykke,
var jeg altid en god mester for dig.

Det er sandt, Deres Majestæt.
Han var en god mester.

Enhver smule gammelt tøj han ikke
kunne bruge, gav han til mig.

Så på en kold, bitter nat

lod han mig sove ved siden af
hans søde, varme hest.

Og alle de madrester
hans hunde ikke ville spise

dem lod han mig få.

Jeg bønfalder Dem, Deres Majestæt

skån hans liv.

Så lad det være sådan.
Hans liv vil blive skånet.

Tak, Deres Majestæt.

Nå, hjælp mig op, kagefjæs.

Vent, jeg er ikke færdig.

Du, Ludwig, skal leve resten
af dit liv som Hans' tjener.

- Åh nej.
- Kom her, min dreng.

Hans skal herefter kendes som
Sir Hans, dragedræberen.

Bare rolig, hr., Jeg bliver en lige så
god mester for dig, som du var for mig.

Tak, Sir Hans.

Fortæl os én til.

Nej, nej. Det er ved at være sent.
I må gå hjem.

Nej. Ingen brokken nu.
Af sted med jer.

- Farvel, tante Anna.
- Farvel, min dreng.

- Farvel, tante Anna.
- Farvel.

Farvel, kære.
Farvel.

- Farvel, tante Anna.
- Farvel, min dreng.

Se efter pigerne nu,
vil du?

- Farvel, tante Anna.
- Farvel, min kære.

Hvad vil De?

- Hvad er der galt?
- Ingenting.

Det går over.

Tak.

- Jeg går ud og henter en læge.
- Nej, nej.

Hent mig en varm kop te.

- Og tag selv noget. De er gennemblødt.
- Tak.

Jeg bad Dem gå deres vej.
Hvad lavede De udenfor?

Lyttede.

De ved?

- De burde ikke bo her alene.
- Jeg er ikke alene.

Døden har været min ledsager
i et stykke tid nu.

De har mange gode år tilbage.
Jeg fortryder kun at forlade børnene.

Men de husker mig for mine historier.
Ligesom deres forældre før dem.

Disse historier tilhører
ikke kun nogle få børn.

De tilhører børn
over hele jorden.

Nu og for altid.

Jeg kan lide Dem Wilhelm Grimm.

Nok til at fortælle mig
nogle flere historier?

Men der er så mange af dem.

Der er en om en lille dreng der ikke
var større end min tommeltot.

Og der er en fattig lille pige hvis
ansigt altid var dækket af aske.

Og den anden hvis hud var
så hvid som sne.

Vil De have en
kop te til?

Nej. Nej, blot historierne.

Da hun så den blinde prins,
græd hun af glæde.

To af hendes tårer faldt ind i
hans øjne, og pludselig kunne han se.

Færgen.

Klokken må være mange.
Jeg må desværre gå.

- Hvordan kan jeg nogensinde takke Dem?
- Det har du gjort.

- Jacob jeg...
- Færgen ventede i ti minutter.

- Jeg tog hen i kirken.
- Jeg glemte tiden.

De fortalte mig at du var gået
for over en time siden.

Det er sandt, det gjorde jeg.

Jacob, hør her.

Jeg... jeg fandt denne
vidunderlige gamle dame.

Historierne hun fortæller, men...

Hvis du bare kunne have set
de glade ansigter på de børn.

Hvad... Med deres øjne store
og deres sjæle varme.

Se.

Disse, disse er det pure guld.

- Du aner ikke hvor dyrebare de er.
- Vi har arbejdet i over seks måneder

på Hertugens familie historie.

Medmindre den leveres i morgen bliver
vi ikke betalt. Så dyrebare er de.

Hør. Vi kommer derhen på en måde.

Hør. Vi kan leje heste.
El-eller en hestevogn.

Vi-vi kan måske fange den
næste gang den kommer i land.

- Hvad er der galt?
- Hvor er det?

Hvor er manuskriptet?

Det ved jeg ikke, jeg...

Jeg må have...

- Jeg gled da jeg krydsede floden...
- Dit fæ.

Seks måneder... smidt væk.

Hele vores karriere ruineret,
men disse er sikret.

- Jacob tilgiv mig.
- Spørg Hertugen om tilgivelse.

Du gør en forklaring klar til os.
Du forklarer til Hertugen.

Men denne gang er det op til dig.

Fordi jeg vil ikke være der.
Jeg går ikke tilbage.

Hvad?
Men-men hvor går du hen?

Hvor hen jeg kan finde
arbejde til mig selv.

Jeg kan ikke længere arbejde med dig.
Du ruinerer alt du rører.

Jeg ved, at du ikke mener det.

Du er meget vred og det
har du al mulig grund til at være

men, men vi har brug for dig.

- Os alle.
- Jeg har mine egne behov.

En kone, et hjem og tid
til at lave arbejde der er vigtigt.

Jeg får aldrig noget så længe
jeg er bundet til dig.

Jacob.
Jacob.

Beklager, Wilhelm.

Men jeg beklager mere for din familie
med intet at leve for end drømme.

Det er ikke nok
at miste manuskriptet.

Ikke blot har du røvet mig
af min gave til kongen.

Her er mit portræt, bare træd på det.
Tør dine støvler af på mit ansigt.

Du og din berømte bror. I er glade
for at jeg bliver gjort til grin.

Nej hr. Og De må ikke bebrejde
min bror.

- Det er kun min skyld.
- Ja.

Hører du det? Han er en mand af
ære, vor bonde!

Tager al skylden
for forbrydelsen.

Det minder mig om det gamle sagn,
"Ære blandt tyve."

Hvad skal jeg nu sende til
kongen af Preussen?

En pæn kurv fuld af frøer
og hunde og katte og drager.

Deres nåde.

Vil De have mig undskyldt?

Du tager det fulde ansvar
og den fulde straf.

Til at starte med får du ingen penge.

- Jeg forventer ingen, hr.
- Nå, hvad forventer du så? Svar mig!

Deres nåde, jeg...
Jeg kan ikke tænke, jeg...

Jeg kunne straffe dig på en måde
selv du ikke kan forestille.

Heldigt for dig,
er jeg en civiliseret mand.

Det er jeg meget glad for at høre.

Hør på ham.
Aner du en smule sarkasme?

Utvivlsomt, hr.

Det var ikke ment sådan.

I seks måneder, har jeg givet
dig et hus, betalingsfri.

Du skylder mig den husleje
og du kommer til at betale.

- Jeg skal prøve, deres nåde.
- Du skal ikke prøve, du skal betale.

Jeg giver dig tre dage.

- Tre dage!
- Hvis ikke, bliver du smidt ud

og sendt til gældsfængslet!

Deres nåde.

Jeg kan ikke. Det er umuligt.

Ikke på tre dage.

Jeg beder Dem vente, deres nåde.

Hvordan har han det, doktor?
Har han det bedre?

Jeg kan ikke sige han har det bedre.
Jeg kan kun sige han ikke har det værre.

Nej, ikke bare ord, doktor.
Jeg vil vide sandheden.

I morgen tidlig,
ved vi alle det.

- Har han været syg før?
- Ikke så syg.

Ikke i så lang tid.

Kom.

Sådan et fæ han er.
Så få kræfter.

Og han smider det væk
for at jagte dagdrømme.

- Min far er ikke et fæ.
- Åh, nej, kære.

Hvad Mr. Stossel mener,
er at det er

fjollet af din far
at give så meget af sig selv.

- At-at være så uselvisk.
- Det er det jeg mener.

Hele verden bør være lavet
af sådanne fjollerier.

Klokken er mange.
Det er sengetid.

- Greta, vil du?
- Selvfølgelig.

- Godnat.
- Kom så, børn.

Børn forstår ikke.
Vi er hårde ved dem vi elsker mest.

Mor. Vil det hjælpe
hvis vi beder for far?

Ja, min elskede.

Mr. Gruber.

Kom ind.

Jeg kommer med en besked fra
Hertugen angående Deres mand.

Det er meget betænksomt
af hans nåde.

Mrs. Grimm

beskeden er en ordre på at smide deres
mand og hans familie ud af dette hus.

Smide ud?

En mand der måske
aldrig ser i morgen?

- Det kan De ikke gøre.
- Jeg skal.

Medmindre han kan betale
seks måneders leje.

Han kan ikke sidde op
for at hæve hans hoved.

Hertugen har givet mig ordrer!

Må jeg give
Dem en ordre, Mr. Gruber?

Jacob!

Sig til hans godhjertede højhed
at han får sine penge.

Elskede.

Jeg er så glad for du er her.

Må jeg spørge? Hvornår vil
Hertugen få pengene?

- Så snart jeg sælger mit bibliotek.
- Solgt.

De får Deres penge
i morgen tidlig, Gruber.

Eller vil De hellere sætte mig
i gældsfængslet?

Jeg beder Dem forstå.
Jeg adlyder blot Hertugens ordrer.

Vi forstår skam. Hvis der ingen
Hertug var, er der ingen Gruber.

Præcis. Hvis der ingen hunde var...
ville der ingen lopper være.

Denne vej.

Jacob, gå ikke.

- Jeg-jeg er her...
- Jeg beder dig, kom tilbage, Jacob.

- Jeg er lige her, Wilhelm.
- Kom tilbage.

Tilgiv mig.
Tilgiv mig.

Du må høre efter.

- Kan du høre mig?
- Tilgiv mig.

Jeg går ikke væk.
Når du er rask, vil vi...

...begynde at arbejde igen,
ligesom før.

D-det lover jeg dig.

Bare...

Bare bliv rask, Wilhelm.

Manuskriptet, det er væk.

Jeg finder det.
Jeg finder det.

Jacob?

Dorothea?

Hvem er det?

Er dette Wilhelm Grimms
residens?

Jeg er Wilhelm Grimm.
Hvem er De?

Jeg er en...

...kæmpe.

Vær ikke fjollet.

Der findes ingen kæmper.

Han er mere syg
end vi troede.

Vi? Hvem er vi?

Mine venner.

Gå væk.

Jeg er døende.
Alle ved det.

Stop det der.

Mine venner trækker i mine bukseben
de vil se Dem.

Jeg vil ikke se nogen.

Jeg er træt.
Meget træt.

Rolig-rolig, din forvokset okse.

Er det ham?

Jeg beder Dem, gå.

Vil sove.

Vær stille nu.
Han siger han er døende.

- Vi må være respektable.
- Hvorfor, hva'?

Hvorfor? Er han respektabel overfor os?

- Jeg beder Dem, lad mig være.
- Ser du? Ser du?

Slet ingen respekt.
Han er led og selvisk.

- Du er en ond lille mand.
- Ond lille mand!

Jeg er kun ond mod dem
der er ond mod mig.

Og ingen er onde mod mig
før jeg er ond mod dem først.

Og det gælder alle.

Han tror han er kløgtig fordi
han kan spinde guld fra strå.

- Kan han virkelig gøre det?
- Stop med at tale om mig.

Når folk taler om mig,
klør mit skæg

og jeg kan ikke fordrage at
mit skæg klør.

Han har sandelig et
temperament, har han ikke?

Jo, og han nyder det virkelig.

Åh, din lille gnom,
jeg kunne knuse dig under min fod.

- Din-din... Hvad hedder du egentlig?
- Det ved jeg ikke.

- Hvad hedder jeg?
- Hvorfra skulle jeg vide det?

Ser du?
"Hvorfra skulle jeg vide det?"

Han er ligeglad med
om vi lever eller dør.

Han er kun interesseret
i sig selv

og alle der kun er
interesseret i sig selv

er heller ikke
interesseret i andre.

Jeg ved ikke hvad De taler om.

Hvad han mener, Mr. Grimm,
er at vores liv afhænger af Dem.

- Hvis De dør, så bliver vi aldrig født.
- Bliver vi så aldrig født?

Stop det der!

I lovede at hvis jeg tog jer
med, ville I ikke græde.

- De er meget følsomme, Mr. Grimm.
- Men jeg, jeg er så træt.

Jeg har ikke mere liv i mig.

Men hvis De dør, er det mindste
De kan gøre at give os navne.

- Vi beder Dem, Mr. Grimm, vil du?
- Uden navn, er vi ingen.

- Vi er ingen.
- Vi beder Dem, giv os navne.

Vi beder Dem.

- Er det for meget at bede om, Mr. Grimm?
- Nå, siden De...

...ikke er større end min tommelfinger...

...skal De hedde Tommeliden.

Tommeliden?
Tommeliden!

Hurra! Jeg har et navn!
Tommeliden.

Deres... ansigt er beskidt.

Det er fra aske.

Så skal De hedde...
Aske-pot.

- Askepot!
- Det kan jeg godt lide, Mr. Grimm.

Tak.

- Askepot.
- Og jeg?

De er... hvid som sne.

De er Snehvide.

- Åh, Tak, Mr. Grimm.
- Tak, Mr. Grimm.

- Åh, nej. Hvad?
- Hans.

- Hans.
- Grete.

- Grete.
- Mr. Grimm.

Det er nemt.

De er Den Lille Rødhætte.

- Tak, Mr. Grimm.
- Men hvad med mig? De glemte mig.

- Får jeg ikke et navn?
- Rumle-skaft.

Næ! Det er latterligt.

Hvem har hørt sådan om sådan et navn?
Rumledyd. Øh, øh, Rumle?

Hvad betyder det egentligt?

...Jeg kan ikke se jer.

Alle ting dør forskelligt,
Mr. Grimm.

Vi dør som drømme,
falmer ind i glemsomheden.

Nej.

Gør det ikke. I må ikke.

Vi har ikke meget mere tid.

Når De når Deres
sidste hjerteslag

når vi vores.

Men det-det er ikke fair.

Hvorfor skal det være
på min samvittighed?

- Sig farvel.
- Farvel, Mr. Grimm.

Farvel, og tak, Mr. Grimm.

Kom tilbage.

Glemte De ikke noget?

Farvel.

Bed dem komme tilbage.

- Bed dem.
- Kun De kan kalde dem tilbage.

- Kun De.
- Vent.

Kun De.

- Forlad mig ikke.
- Kun De.

- Hvor er De?
- Kun De.

Hvor er De henne?

Wilhelm!

Thea!

Gå ikke ind. Jeg går.

Jacob, jeg er nødt til det.
Jeg beder dig slip.

Det er væk.
Feberen er væk.

Hvad er dette?

"Engang for læ..."

"Engang for længe siden,
var der en ganske lille dreng."

"Hans navn var Tommeliden."

Selvfølgelig, er det svært,
men med hans egen accept

er Hertugen en civiliseret mand.

Og hvis vi skal betale vor husleje

vil han med glæde fortsætte
med at lade os bo i vores hus.

- Naturligvis har han hævet lejen, men...
- Tja, det en underlig lyd til det

som om du har planer
om også at bo der.

Da min bror var syg
gav jeg ham et løfte

at jeg ville blive og
arbejde med ham.

Du gav også mig et løfte.

De er meget anderledes.

Én, vil du måske kalde en pligt
men det er meget mere end det.

- Den anden meget mindre?
- Nej, elskede.

Men j-jeg har kun så mange penge

og familien
skal der sørges for.

Men det er hans familie, Jacob,
ikke din.

Han er min bror.

Giver det ham ret til
at kræve på hele dit liv?

Jeg ved han har brug for dig,
men det har jeg også.

Det er ydmygende at tigge.

Men jeg er ligeglad,
med dig har jeg ingen stolthed.

Hvis blot du ville
vente et stykke tid.

Hvor lang tid er et stykke tid?
En måned. Et år?

- Jeg ved det ikke.
- For evigt?

Greta, jeg elsker dig.

Du elsker mig og jeg elsker dig
og der er ikke mere at sige, er der?

Der er intet at opnå
ved at torturere hinanden.

- Jeg går hjem.
- Vent, Jeg... jeg tager dig.

Ikke min tantes hjem.

Mit hjem... i Berlin.

Farvel, Jacob.

Jacob, hvor har du været?

- Har du fået aftensmad?
- Jeg var ikke sulten.

Jeg havde brug for en gåtur.

Dette er til dig.

Din blomsterhandler
er hård at handle med.

Men det er stadig en god historie.
Den handler om...

Om en skrædder, der dræber syv
med ét slag.

Det vil sige, syv fluer.
Byens folk misforstår

og de er forbløffet.

Det er jeg også.

Jeg troede at eventyr
var sådan et tidsspilde.

Ja.

Det er sandt.
Jeg følte det sådan.

Hvad føler du om
Greta Heinrich?

Ms. Heinrich og jeg
er nået til en forståelse.

Det ved jeg.

Hun kom for at sige farvel.
Hun græd.

Farvel er en følsom
anledning for kvinder.

Faktisk så, Forblinder følelserne
dem ofte til praktiske forhold.

Såsom?

Jeg har brug for Wilhelm
til at færdiggøre mit arbejde.

Han har brug for min hjælp
til at fuldende hans historier.

Vi begynder med det samme
i morgen tidlig. Godnat.

- Hvad laver I her?
- Vi vil have en historie.

- Far, må vi?
- Ikke i aften.

Far er for træt.

- Åh, bare én.
- Bare en lille.

- Bare en lillebitte en.
- Nej, I hørte jeres mor.

- Kom så.
- Vi får aldrig...

- Jeg siger kom så.
- Skræmme historie.

Kom så.
Og ingen brok.

Og genér ikke jeres far,
han har været alt for syg.

- Men han har det bedre nu.
- I seng med jer.

- Jeg fortæller jer en historie.
- Du kender ingen historier...

Du tager fejl, jeg har lige hørt en
i dag fra blomsterhandleren.

- Betalte du hende?
- Hvad kostede det dig?

Hvad det kostede mig?

Nok.

TOMMELIDEN

ASKEPOT

RUMLESKAFT

HANS OG GRETE

SERBISK GRAMMATIK

HISTORIE I DET
TYSKE SPROG

BIDRONNINGEN

SNEHVIDE OG
DE SYV SMÅ DVÆRGE

RAPUNZEL

DEN TAPRE LILLE
SKRÆDDER

RETSHISTORIE

MYTER OG LEGENDER

VISDOM
FØRSTE UDGAVE

LATINSKE DIGTE FRA DET
10. OG 11. ÅRHUNDREDE

FRØKONGEN
ELLER JERNHENRIK

GÅSEPIGEN

STADSMUSIKANTERNE
FRA BREMEN

TORNEROSE

Wilhelm.
Wilhelm!

- Wilhelm. Åh, kære.
- Hvad er der?

- Hvad er der galt?
- Hertugen er her.

- Han er nedenunder.
- Nå, hvad er problemet?

- Vi-vi betaler huslejen.
- Måske hæver han den igen.

Han smider os højst sandsynligt ud.
Åh, den elendige...

Lad ham ikke vente.
Du ved, hvilket temperament han har.

Jacob, min berømte lærde,
min talentfulde mand af breve.

- Jeg kom med det samme jeg hørte det.
- Hørte hvad?

- Hvordan har du det?
- J-jeg har det meget bedre. Tak.

Jeg er glad for at kunne præsentere
min fornemme protegé Jacob Grimm, øh

og hans bror.
Mr. Dantino fra Berlin.

Dén Dantino?

- Det er mig en ære at møde Dem, hr.
- Hvordan går det, hr.?

Har De mødt vores ven
Stossel?

Vi har kommunikeret sammen.
Jeg ved alt om det.

- Alt om hvad?
- Stille.

Stille.

Jeg er blevet kommitteret
af Hans Majestæt

- Wilhelm III, Konge af Preussen...
- Mand af ære, mod, visdom

manden jeg er
beskedent taknemmelig til.

Fortsæt.

For at informere jer, d'herrer
at I er blevet udvalgt til medlemskab

i Berlins Royale Akademi.

- Hørte du det?
- Royale Akademi.

Overrasket, hva'?
Men ikke jeg.

I skal vide, at jeg var den første
til at genkende talentet.

Jeg ved alt om det.

Jeg fortalte ham det.

Fremkaldelsesceremonien
finder sted i Berlin.

Jeg giver jer nu jeres
medlemskabsbevis.

Undskyld mig.

"I anerkendelse af den litterære
og lærde excellence

"af den tyske grammatik,
serbiske grammatik

"Juridiske Oldsager,
Grimms lov om konsonanter

Latinsk poesi..."

Er der noget galt?

Nej, det...

Det er bare at der
ikke er nævnt noget om eventyrene.

Eventyr?

- Det er lige meget. Det er ikke vigtigt.
- Eventyr? Latterligt.

Frøer og hunde
og hekse og drager.

Frøer og hunde
og hekse og drager.

- Der er skiltet.
- Hvad står der på det?

Berlin. Vi nærmer os Berlin.

- Vi er der næsten.
- Stille, børn.

Vær nu stille, lad onkel Jacob
få lov til at sige hvad han vil.

Onkel Jacob ved
hvad han vil sige.

Medlemmer af akademiet jeg er dybt
taknemmelig for denne ære

hvilket jeg desværre må sige,
er en skandale.

- Det er ikke særlig høfligt.
- Eller fornuftigt.

Det er din dag,
stop med at hade den.

Hør, uanset hvilket arbejde vi
har udført, har vi udført det ens.

Uanset hvilke ærestitler der er
modtaget, bør vi dele lige over.

Hvis du ikke passer på,
kommer du til at dele

- mit ry såsom som en tosse, gal...
- Nej, du er slet ikke sådan.

Det håber jeg heller ikke Jacob er.

Vi bliver æret for dit
arbejde, ikke mit.

Du havde ret om eventyrene
de var spild af tid.

Hurtig læsning.
Hurtigt glemt.

Det er lige meget.
Det er en skandale.

- I min tale, skal jeg fortælle dem at...
- Jacob, bare fortæl dem...

Bare fortæl dem
at jeg er din bror.

Berlins Royale Akademi
byder Dem velkommen.

Brødrene Grimm iblandt os.

Vi vil have en historie.
Vi vil have en historie.

Vi vil have en historie.
Vi vil have en historie.

Bare fortæl dem, jeg er din bror.

Vi vil have en historie.
Vi vil have en historie.

Engang for længe siden...

...var der to brødre.

...og de levede lykkeligt
til deres dages ende.