Original subtitles

Tekster: Bettina Jæger Subline.

- Værsgo. - Tak.

- Hvor er ugen dog gået hurtigt. - Jeg er glad for, du tog med.

- Sully. - Jeg ved det. Du savner børnene.

Ja, det gør jeg-

Rider vi hele natten, er vi hjemme, før de står op.

Ja, det er vi vel.

Medmindre du ikke har lyst?

Det er ikke det. Der er noget, jeg vil tale med dig om nu vier alene.

Hvad er det?

- Ingenting. Det kan vente. - Michaela, kom nu.

Jeg mener det.

Lad os tage hjem.

- Er du for træt til at ride hele natten? - Overhovedet ikke.

Michaela!

Michaela.

Vågn op.

Michaela.

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

Michaela? Vågn op.

- Sully? Sully. - Nej, bliv nu liggende.

- Jeg faldt. - Du var bevidstløs i to minutter.

Når du har det lidt bedre, tager jeg dig med til en hytte i nærheden.

Jeg troede, vi skulle hjem.

Du har slået hovedet. Du kan ikke ride hele natten i mørket.

Der er en efterladt hytte 3 km herfra. Der kan vi gøre os det behageligt.

Michaela?

Du må ikke falde i søvn.

Du har ret. Jeg skal holde mig vågen.

- Der er desværre ingen dessert. - Det var dejlig mad.

Min ros til kokken.

Lad mig se. Det bløder ikke mere. Hvordan har du det?

Godt. Hvis der er indre blødninger, ved vi det inden for et par timer.

Hvad er symptomerne?

Smerte, kvalme og udvidede pupiller.

- Hvis jeg vil sove. - Så giver jeg dig ikke lov.

Du sagde, der var noget, du ville tale med mig om.

Lad os gøre det nu.

Nej, jeg vil hellere tale om noget andet.

Godt, hvad er det?

I går, da jeg så dig arbejde på det der landkort

tænkte jeg på alt det, du har lært mig.

Alt det, jeg aldrig ville have gjort, hvis jeg ikke havde mødt dig.

Som for eksempel at deltage i Colorado-væddeløbet på Flash.

Det var helt din egen idé.

Men du lærte mig at gå og tale som en mand.

Loren Flash er med. Vi har en ny rytter.

- Hvem? - Min fætter fra Soda Springs.

- Kan han ride den lille piges hest? - Bedre end du kunne.

Hvad hedder du, knægt?

Bill.

Hvor gammel er du, Bill?

Gammel nok til at tygge skrå. Hvor er du kær.

Lad ham være. Han er genert.

- Kan han ikke tale? - Det behøver han ikke, skat.

Nå, skal vi tale eller ride?

Du behøvede i hvert fald ingen hjælp til at ride.

Hvad laver du? Rid udenom.

Hun klarede den.

Flash løber forbi Destiny som en hvirvelvind.

Flash fører nu. I har aldrig set noget lignende.

Men her kommer Destiny. Den løber til.

Der er sket noget med Flash. Den taber fart, og Destiny løber frem.

Destiny fører med en hestelængde.

Og nu med to. Ingen kan indhente den nu.

Kom så, Flash.

Men her kommer Flash igen. Den flyver nærmest.

De løber side om side, Flash og Destiny.

Du har også bragt mig i nogle interessante situationer.

Jeg havde ikke optrådt i cirkus, hvis det ikke var for dig.

Hvor var det svært at flyve i trapez.

Vi gjorde det bedste, vi kunne.

Sully lad os gøre et nyt forsøg. Vil du ikke nok?

Jeg havde aldrig spillet for Colorado Springers, hvis det ikke var for dig.

Kom så, Sully. Få os hjem.

- Ude! - Lad mig lige se.

Det er mit æble.

Du er inde!

- Hvad er den? - Jeg tænkte på, hvor heldig jeg er.

- Hvad er den? - Der er opiumdráber i sadeltasken.

Nej, så falder du bare i søvn.

Du må ikke sove, Michaela. Jeg laver lidt te af pilebark. Hold ud.

Bedre?

- Smerten stilner af. - Godt.

Lad mig se.

Dine pupiller ser normale ud.

Det er et godt tegn.

Michaela hvad er der i vejen?

Hvad tænker du på?

Det har været et hårdt år.

Jeg tænkte på Anthony.

Hvad sker der med mig

når jeg døf?

Din sjæl flyver direkte op til Himmelen

hvor Gud venter på dig.

- Kommer det til at gøre ondt? - Nej.

Du får ikke flere smerter, Anthony.

Ser jeg jer igen?

Ja, selvfølgelig gør du det.

Du ser os i Himmelen.

Hvor længe skal jeg vente?

I Himmelen føles år som sekunder.

Så før du når at vende dig om, så stårvi der, din mor og jeg.

- Mener du det? - Det ved du, jeg gør.

Og min søster, Marjorie.

Jeg elsker dig, Michaela.

Jeg elsker også dig, Marjorie.

Og før det.

Der er noget, der går dig på. Fortæl mig, hvad det er.

- Sully, jeg. - Vi har klaret hårde tider før.

Men i år troede jeg, jeg havde mistet dig.

Sully Kom nu.

Vær nu sød.

- Sully. - Michaela.

Jeg er her.

Bare hold ud. Du klarer den.

Det skal nok gå. Du klarer den.

Jeg fik den samme forskrækkelse.

- Michaela! - Hank.

Hold ud, Michaela.

Du godeste.

Flyt jer.

- Sully. - Hvad er der i vejen?

Dr. Mike er blevet skudt. De tager hende hen på Andrews klinik.

- Sully. - Forsøg ikke at tale. Hvil dig.

- Katie? - Hun er lige udenfor.

Vi er her alle sammen. Alle har det godt.

Du hjalp mig gennem det.

Vi har altid klaret tingene sammen.

Jeg skal.

Vend dig om.

Nej-

Nej, nej!

Nej!

Sully?

Jeg er her.

Vi er i sikkerhed.

Vi er i sikkerhed.

Jeg fandt nogle bær og lidt bikage, mens du sov.

Det bliver snart mørkt, og så tager vi af sted.

Vi kan være tilbage i morgen tidlig.

Jeg kan ikke gå.

Jamen så bærerjeg dig.

Gjorde de dig fortræd?

Nej-

Prøv at spise lidt.

Hold om mig.

Ingen får lov til at tage dig fra mig igen.

Jeg blev bortført igen, husker du det?

Af min egen mand.

Sully? Hvad i alverden laver du?

Sully.

Men alting endte godt.

Michaela, Vågn op.

- Kom nu. Vågn op. - Sully.

Du må ikke falde i søvn. Kom så. Op med dig.

Se på mig. Vågn op. Du skal vågne, Michaela.

- Sully. - Tal til mig. Kom så.

Bliv hos mig, Michaela.

Kom så. Bliv ved med at gå.

Mine øjne.

- Pupillerne er udvidede, ikke? - Jo, lidt.

- Hvad gør vi? - Intet.

Vi må holde os vågne og håbe på, trykket falder.

Lad os snakke videre.

Så tænker vi på noget andet.

- Hvad skal vi tale om? - Det ved jeg ikke. Lad mig se.

Hvad med Hvad er det sværeste, du har været igennem?

- Nogensinde? - Ja.

Hvad?

Jeg ved ikke, hvorfor jeg tænker på det her.

Det var ikke det sværeste, jeg har gjort, men det var ikke let.

Husker du, da jeg fortalte Brian om bierne og blomsterne?

Jeg troede, det ville blive let. Jeg kunne bare bruge mine lægebøger.

De funktionelle forskelle mellem mænd og kvinder er relativt små.

Men i puberteten optræder både indre og ydre forandringer.

Hos manden opleves en karakteristisk ændring af stemmen -

der skyldes udviklingen i lunger, kirtelbrusk og muskler.

Det finder vej til livmoderen, ansporet af vitale kræfter -

og ægget sætter sig fast i organet -

og modtager der den næring, der er nødvendig for dets udvikling.

Efter en uge falder navlestrengen af. Nogen spørgsmål?

Godt. Jeg er glad for, vi fik den her snak.

- Han anede ikke, hvad jeg talte om. - Det gik ikke bedre med Matthew.

- Matthew? - Jeg står lige her, Sully.

Du du ved godt, hvordan en kvinde bliver gravid, ikke?

- Selvfølgelig. - Godt.

Vi er så heldige at have vores familie.

- Det har ikke altid været let. - Men det er besværet værd.

Det er svært at sætte grænser. Jeg husker, hvordan det gik med Brian.

Undskyld, jeg gjorde dig bekymret. Det var ikke med vilje.

Det ved jeg godt.

- Sully og jeg har talt sammen. - Om hvad?

En masse ting. Du er ved at være stor og skal påtage dig ansvar.

Vi skal sørge for, du ved, hvad det indebærer. Så vi skal have nye regler.

- Regler? - Nemlig.

- Hvad for regler? - Hør godt efter.

Hvis du pjækker igen, fratager vi dig alle goder i en måned.

Deriblandt fisketure med vennerne og dit arbejde på avisen.

Jeg forventer, du hjælper din mori haven hver lørdag.

De nye planter skal passes.

- Jeg har jo sagt undskyld. - Ja.

Hvorfor gør du så det her?

Fordi jeg er din far.

Du er blevet alle tiders far.

Tal videre. Det går over.

Lad mig tænke.

Det sværeste, jeg har været igennem.

Da vi måtte ned i minen efter Matthew.

- Matthew! - Mor?

Matthew?

Jeg er herovre.

Mor, mor. Jeg er herovre.

Jeg er herovre.

Mor?

Matthew.

Hvor er Jon?

Han slap ud. Han er hos Ingrid.

Vi skal nok få dig ud også.

Jeg sidder fast. Mit ben sidder fast.

Det kan være brækket.

Vi må ud. Gangen bliver oversvømmet. Får vi ham ikke ud, drukner han.

Minen var ved at styrte sammen.

Jeg var bange for, jeg måtte amputere Matthews ben.

Sully?

Hvad laver du, Sully? Vi må gøre det nu.

Mor?

- Det gør mig ondt. Vi kan ikke vente. - Nej!

De er ikke kommet tilbage. Der er ingen anden udvej.

Vent. Jeg har fundet noget krudt.

Jeg sprænger klippen væk. Sætter jeg tændsatsen her, så flækker den.

- Er du gar? - Jeg ved, hvad gøt.

- Brædderne her beskytter ham. - Det vil virke.

- Hvad nu, hvis det ikke gør? - Det gør det.

Matthew.

Bare rolig, dr. Mike. Stol på Sully. Det her skal nok virke.

- Jeg elsker dig. - Det ved jeg godt, du gør.

Jeg er klar. Tag den her med derover.

Alt vel? Jeg henter ham. Vent her.

Af sted!

Til venstre! Hurtigere.

Sully?

- Hør. - Hjælp!

Så hjælp os dog! “ Hjælp!

Hjælp!

Hørte du det? Det er dr. Mike!

Matthew, vi klarer den.

Kom så.

Tag fat i hans hænder.

Hiv ham ud.

Kom, dr. Mike. Ræk mig din hånd. Pas på hovedet.

Den styrter sammen!

- Jeg troede, vi havde mistet ham. - Men det gjorde vi ikke.

Åh, Sully.

Vi mistede vores barn, men vi talte aldrig om det.

- Det gjorde vi da. - Vel gjorde vi ej.

Jeg fortalte dig om det, og du tog væk.

Vi talte aldrig om vores følelser omkring det.

Smerten var den letteste del af det.

Da jeg vågnede næste dag og indså, at mit barn var

ville jeg bare se dig og holde om dig.

Jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne fortsætte uden at tale med dig om det.

- Jeg kunne ikke fortælle dig om det. - Du forsøgte.

Sully.

Der er noget, jeg må fortælle dig.

Jeg prøvede at sige det tidligere Mens du var væk, aborterede jeg.

Var du gravid?

Jeg tabte vores barn, Sully.

- Har du det godt? - Jeg har det fint nu.

- Hvornår skete det? - For et par uger siden.

- Hvorfor sagde du det ikke? - Det skulle jeg også have gjort.

Men jeg ville beskytte dig.

- Jeg skulle have været her. - Du kunne ikke have gjort noget.

Jeg skulle have været her.

Du er her nu. Det er det eneste, der betyder noget.

Du prøvede at fortælle mig det, men jeg lyttede ikke.

Hvor tog du hen for at komme dig over det?

Da du havde fortalt mig det, kunne jeg ikke sove. Så jeg gik en tur.

Jeg ved ikke, hvor langt eller hvor længe jeg gik.

Jeg prøvede at gøre noget, så smerten ville forsvinde.

Men der var intet, jeg kunne gøre. Hverken for dig eller mig.

Det hjalp mig at redde det lille egetræ.

Jeg har set til det. Det ser sundt og stærkt ud.

Michaela.

Dine pupiller ser normale ud.

- Hvornår faldt jeg? - Det er mindst seks timer siden.

Det er længe nok. Hvis pupillerne ser normale ud, er faren drevet over.

Jeg spekulerede på.

Eller rettere sagt, jeg håbede på.

Altså.

Hvad ville du sige til, hvis vi fik et barn mere?

Jeg kan ikke forestille mig noget, jeg hellere vil.

Lad os tage hjem.

Tekster: Bettina Jæger Subline