Original subtitles

Tekster: Berit Nyholm Subline.

- Madding. - Hvor kender du ñskedammen fra?

Sully fortalte mig om den. Jeg glæder mig til, at han fårtid til at fiske igen.

- Hvad laver du som naturfagsopgave? - Det ved jeg ikke endnu.

- Hvornår skal den være klar? - På fredag.

- Gav mrs. Morales dig nogen ideel? - Nej. Vi skulle bruge vores fantasi.

- Har vi nok? - Det tror jeg.

Se lige den her fjer. Sådan en har jeg aldrig set før.

Se, her er en til.

Hvad er der?

Pas på!

- Klarer De Dem? - Det er mere vigtigt, om I klarerjer.

Undskyld. Jeg havde ikke udført eksperimentet, hvis jeg havde set jer.

- De må hellere blive liggende. - Mit næb. Skete der noget med det?

Deres næse ser fin ud. De har fået en flænge i panden.

- De må se vores mor. Hun er læge. - Læge? Nej, jeg har det fint.

Jeg har ikke brug for en læge.

- Hun er dygtig. Bare vent og se. - Det klarer hun. Kom.

Der er ikke ret langt.

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

- Martin, jeg er nødt til at fjerne. - Ikke mine vinger. Det må De ikke.

Jeg kan ikke undersøge Dem, mens De har dem på.

- Af hensyn til videnskaben. - Ja, netop.

Tak, Brian.

- Tror De, at De kan flyve med dem? - Ja, hvis jeg kan få opdrift nok.

Opdrift. De forsøgte at fange opvinden ved klippen, ikke?

Glimrende følgeslutning.

Jeg har aldrig set dig før. Er du lige kommet hertil?

Jeg har opholdt mig i skovene nær Deres dejlige by i et par uger.

Det overrasker mig, at ingen kender til dig, så enestående som du er.

Hvad med Dem selv, dr. Quinn? De er da også lidt af en sjældenhed.

En kvindelig læge midt i Colorado Springs.

Det tog sin tid, men folk endte med at acceptere mig.

Jeg vil gerne observere dig i et par dage.

Jeg vil være vis på, at du ikke har fået hjernerystelse. Kan du blive her?

Naturligvis. Hvis De finder det klogest, rent videnskabeligt.

- Er der nogen, vi skal kontakte? - Nej.

Michaela? Davs, Brian. De her er lige kommet til dig.

Martin, det er Daniel Simon, vores sherif. Det er Martin.

Jeg tilhører slægten Avishominis.

- Usædvanligt navn. Hvor er du fra? - London, oprindelig. Så New York.

Men eftersom jeg ikke trives på begrænsede områder-

har jeg været på træk de sidste år.

- Velkommen til byen. - Tak.

- Sprang han ud fra en klippetop? - Ikke helt. Den var kun fem meter høj.

- Han forsøgte at flyve. - Han virker flink, men en smule sær.

Bare vent, til du hører hans navn. Hvad var det, mor? Noget med Avis.

Avishominis.

Avishominis.

Avis betyder fugl på latin.

Hominis er menneskets zoologiske klassifikation på latin.

Fuglemanden.

- Hvad spiser en fuglemand, mor? - Det ved jeg faktisk ikke.

Nogen fløjter.

- Patienten er stået op med hønsene. - Han har fløjtet siden daggry.

Godmorgen.

Godmorgen. Vær sød at blive der. Vi kommer op til dig.

- Pragtfuldt vejr i dag. - Ja, bestemt.

- Martin, har du det godt? - Jeg har det strålende.

Mor, se engang.

- Hvor er de flotte, Martin. - Mon ikke.

- Jeg tror, at jeg er tæt på. - På hvad?

På at flyve, min dreng.

Kun et mindre problem har holdt mig på jorden. Jeg styrter forover.

Men lige så snart jeg finder ud af at holde balancen.

Jeg byggede en flyvemaskine engang. Men den styrtede ned.

Det gør jeg også så tit. Men vi er nødt til at blive ved med at forsøge.

Jeg kan bygge endnu en flyvemaskine som min naturfagsopgave.

- Sikke en glimrende idé. - Brian, du må hellere gå i skole.

- Vil du hjælpe mig med min opgave? - Med fornøjelse.

- Det er vist ikke nogen god idé. - Hvorfor ikke?

Du må ikke komme noget til. Brian kom til skade ved et fald engang.

Jeg var kun et barn. Vi laver kun en model, ikke et fly, man kan sidde i.

- Det kan Martin vist ikke klare. - Jeg har det fint. Hvornår gør vi det?

- Skal vi sige efter skoletid? - Strålende.

Godmorgen. Hvordan har patienten det?

Han har masser af livskraft. Jeg har udelukket en hjernerystelse.

Men?

Han tror åbenbart, at han er en fugl.

Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Måske er der sket noget ude i skoven.

- Eller også er han bare skør. - Det er muligt.

- Tror du, at han gør andre fortræd? - Nej. Han virker ganske harmløs.

Sully og jeg kendte en mærkelig fyr, Sam, da vi arbejdede i minerne.

Han blev mishandlet af en bjørn. Snart så han bjørne bag alle træer.

- Han var bange for sin egen skygge. - Hvad skete den?

En aften troede han, at han så en bjørn i krattet.

Han greb en riffel og skød. Men bjørnen var en minearbejder.

- En enkemand med seks børn. - Dræbte han ham?

Nej, han strejfede ham kun.

Men de andre blev så vrede, at de hængte ham, før vi fik standset dem.

- Horace, jeg skal sende et telegram. - Til hvem?

- New Yorks Politi. - Javel.

Hvor skal vingerne sidde?

Jeg vil sige, at de skal sidde her.

Men efter at have oplevet, hvordan en opvind kan ødelægge ens balance -

foreslårjeg, at vi afbalancerer vingestiverne meget nøjagtigt.

- Ellers. - Styrter vi ned.

Netop.

Se den fuldendte flyver. Ser du, hvordan han glider på opvinden?

Han bevæger knap nok vingerne.

Hvis vi nogensinde skal flyve, skal vi være ligesom ham.

Forestil dig, hvad han ser deroppe.

Hvordan han svæver gennem skyerne.

Tænk at være så fri.

- Hvor er Martin? - Sammen med Brian.

Jeg har lige fået det her. Martin er Martin Chesterfield -

tidligere lektor ved New York Universitet. Han stak af fra Bellevue.

Det er jo et sindssygehospital.

Nej, Martin!

Martin undersøger vindhastigheden.

Ja, og som jeg troede, kommer vinden fra syd.

Men jeg er bange for, at vejret bliver ustadigt de næste par dage.

Vi vil bygge flyvemaskinen i aften og afprøve den i morgen.

Du ville altså ikke forsøge at flyve ned fra taget?

Man må aldrig flyve uden vinger, min gode mand. Det kan man ikke.

Vi burde nok lave de bageste stivere af noget tungt, såsom cedertræ.

Det afbalancerer vingerne og giver noget tyngde.

Stærkt, men smidigt nok til at bøje sig i sidevind. Glimrende valg, Brian.

- Undskyld os. Tidsfristen nærmer sig. - Naturligvis.

Hvad skal vi dog stille op med ham?

Det er meget elskværdigt af Dem at invitere mig til middag.

Du kan jo slå dig ned derhenne.

Hold godt fast.

- Hvad i alverden går det ud på? - Ingen anelse.

- Kender du noget til det, Horace? - Jeg har tavshedspligt.

Sig det nu bare.

- Det kan jeg ikke. Jeg har aflagt ed. - Nå, ja. Eden.

Nemlig, Jake. Bare grin, men jeg holder min ed.

Folk betror mig mangt og meget, og jeg svigter dem ikke.

Folkene fra galehuset stoler på mig, og jeg siger ikke et ord.

Galehus?

- Det dufter vidunderligt. - Tak, Martin.

- Martin? - Ja?

- Martin? - Ja?

- Dit navn betyder fuglemand, ikke? - Forstår De latin?

- Er du så dels fugl, dels menneske? - Lige netop.

Så til tider er din adfærd som en fugls og andre gange som et menneskes?

Ja, netop. Ude i marken er jeg så afgjort en fugl.

Og lige nu?

Undskyld. Hvad tænker jeg dog på?

De har helt ret.

Jeg fulgte markskikken. Det er noget ganske andet end bordskik.

Hvor er det lækkert.

- Se, alle sammen. - Hvor er den flot.

Den skal hedde Moonrider IV. Det var Martins forslag.

- Ihærdighed er beundringsværdigt. - Det har du ret i, Martin.

Jeg har vist ikke noget valg.

- Skakmat. - Du har slået mig igen.

- Et spil til? - Nej.

- Må jeg udfordre vinderen? - Ja da.

Held og lykke.

- Jeg er glad for, at du kom. - Fornøjelsen er helt på min side.

Jeg spiser sjældent i så godt selskab. Maden var ovenud lækker.

- Spiser du også ude? - Bestemt. Hvorfor spørger De?

Jeg ville høre, om du vil med på Grace's Café i morgen.

- Det vil jeg meget gerne. - Herligt.

Men jeg skulle mene, at eftersom der er markskik og bordskik -

må der også være markklæder og byklæder.

De har ret. Jeg må have passende klæder. Jeg køber nogle i morgen.

Skak.

Skakmat.

Vil du ikke hellere sove inde i huset?

Jeg sætter mig gerne til hvile hos mine artsfæller, om end de ikke kan flyve.

Udmærket. Godnat.

- Tusind tak for Deres gæstfrihed. - Det var så lidt.

Tror De, at jeg er velkommen, hvis jeg slår mig ned heri byen?

Det kan jeg måske hjælpe dig med.

- Er der noget galt? - Jeg håber, at vinduerne er sikret.

Det bliver blæsevejr.

Vi var i det mindste advaret.

Bare rolig. Blæsten hører snart op igen.

Passer du på Moonrider, mens jeg er i skole? Folk må først se den i morgen.

Naturligvis. Vi kan jo prøveflyve den senere.

Martin havde ret. Blæsten er hørt op.

- Hvordan vidste du det? - Jeg har jo observeret fugle i årevis.

Det er, fordi han er fuglemand.

Vidste De, at skønt gærdesmutten bor i ørkenen -

er den lige så begejstret for at bade som lommen?

- Jaså? Hvor interessant. - De har vist forstand på pipfugle.

Tak.

Det minder mig om dalrypen. Det er en arktisk fugl.

Den skifter udseende med årstiderne og forvandles til uigenkendelighed.

- Det er sødt af dig at give ham tøj. - Lad os se, om det passer.

Det er pænt. Synd, at han stadig er skør.

Du ser flot ud.

Jeg kender ingen fugle, der klæder sig i lånte fjer, men jeg gør mit bedste.

Undskyld mig.

- Sully har lige sendt et telegram. - Gik mødet med senatoren godt?

Ja, men kan du huske de kort, han lavede over Long's Peak?

- Han skal bruge dem med det samme. - Vi sender dem med toget kl. 17.

Hvad laver du? Gå med dig.

- Kan jeg hjælpe Dem? - Muligvis.

- Brian Cooper hjælper vist til hen? - Har De spurgt henne i skolen?

Naturligvis. Han er i skole. Tak.

Så jeg Dem ikke på Michaelas balkon?

Jo. Jeg går gerne morgenen i møde højt oppefra. Det giver perspektiv.

Perspektiv De ser meget anderledes ud.

De ser bekendt ud. Har vi truffet hinanden før?

- Det tror jeg ikke. - Jo, det er jeg overbevist om.

Nu husker jeg det. Jeg mødte Dem til Goulds bryllup for flere år siden.

- Familien Gould fra New York. - Ja, det var min søsters bryllup.

- Så må De være Martin Chesterfield. - Ja, det var jeg.

Preston A. Lodge III. Det er sjældent, at vi har så fremtrædende besøgende.

- Tak, mr. Lodge. - Farvel.

Der er du jo. Er du klar til middagen?

Jeg vil sende et telegram til New York. Til mrs. Alice Chesterfield Gould.

- Tusind tak. - Du klarer det flot.

- Må jeg lige tale med dig? - Naturligvis. Undskyld mig.

Jeg har fået et telegram. Bellevue sender nogen for at hente Martin.

Er der mere?

Martins familie er fremtrædende. Preston har kontaktet dem.

De mener, at han er til fare for sig selv. De bad mig tilbageholde ham.

Der er ingen grund til at spærre ham inde.

Åh nej.

Der.

Jeg sagde jo, at han var skør.

Skal fuglemanden virkelig blive heri byen i nat?

Ja. Vi er hos ham. Opvågningsstuen virker beroligende på ham.

Det gør fængslet sikkert også.

Jeg ved godt, at det, du så tidligere, har været foruroligende.

- Han er gal. Han bør spærres inde. - Jeg fastholder, at han er harmløs.

Hvad hvis han ikke er? Jeg er ansvarlig for byens borgere.

Jeg er ansvarlig for mine patienter.

- Tager du så ansvaret for ham? - Ja, det gør jeg vel.

Jeg håber bare, at du ved, hvad du gør.

Din menneskelige familie er meget bekymret for dig.

De sender en fra hospitalet for at hente dig.

Jeg var begyndt at opfatte Colorado Springs som min hjemby.

I har været så søde ved mig. Her er meget rarere, end der hvor jeg var før.

Jeg vil nødig tilbage. Skal jeg absolut tilbage dertil?

Når lægen kommer, kan jeg godt spørge ham, om du må blive her.

Men du må selv overbevise ham om, at du kan tilpasse dig.

Så skal du gå i byklæder og holde bordskik.

Du må ikke gøre noget for at bringe dig selv i fare.

Såsom at springe ud fra klippetoppe.

Jeg skal nok være anstandsfuld. Brian, en glorværdig dag venter os.

Vi skal flyve.

Din opgave skal være færdig i morgen, ikke?

Men?

Vi fik jo ikke prøvefløjet hende, så jeg er bange for, at hun styrter ned.

- Ja. Det er jo en mulighed. - Måske skulle jeg opgive det.

Vi må aldrig opgive vedholdenheden. End ikke nårvi kæmper en ulige kamp.

Ren og skær vedholdenhed har skabt de fleste videnskabelige genier.

Jeg er dog nødt til at tænke lidt mere over problemet med stabilitet.

Klokken er mange, og du skal sove.

- Sover Katie? - Ja, omsider.

- Vil Martins læge mon lytte til dig? - Det ved jeg ikke.

- Ellers bliver han spærret inde, ikke? - Jo, det er jeg bange for.

Jamen hvorfor? Hvad har han gjort galt?

Han har ikke gjort noget galt. Han er bare anderledes end de fleste.

- Er det galt at være anderledes? - Familien mener, det er i overkanten.

Hans familie?

Du fik ikke mig spærret inde, da jeg troede, at jeg var en fugl.

- Du var et barn. Du fantaserede. - Det gør han også.

Folk, der er enestående, kan til tider virke foruroligende på andre.

Jeg kan godt lide det. Han er et af de klogeste mennesker, jeg har mødt.

Jeg er helt enig. Men hans familie ser anderledes på det.

Hans familie er altså rig, hvad?

Rig? Martin Chesterfield tilhører en af landets rigeste søfartsfamilier.

De er sikkert taknemmelige, fordi dr. Mike har taget sig af ham.

De er sikkert taknemmelige, fordi dr. Mike har taget sig af ham.

- Måske får hun endda en belønning. - Så må hun dele den med mig.

- Jeg fik ham jo gjort i stand. - Det skal du ikke regne med.

Så vidt jeg kan forstå, er kommandør Chesterñeld en meget konservativ fyr.

Han mener næppe, at hans skøre søn har nogen værdi.

- Tak for oplysningen. - Du burde faktisk takke mig.

Hvis jeg ikke havde kontaktet familien, ville han ikke være spærret inde nu.

- Han er jo sindssyg. - Dr. Mike siger, at han er harmløs.

Hun har sikkert ret. Glem, at jeg bragte det på bane.

Stands!

De forstår det ikke.

- Hvad foregår der? - Han var ved at slå mig ihjel.

- Der må være sket en fejltagelse. - Rolig, Jake. Hvad skete der?

Han var ved at stjæle noget. Han angreb mig, så jeg måtte skyde.

- Må jeg ikke nok forklare det? - Sig frem.

Jeg kom efter noget, jeg havde efterladt derinde.

Han skar en strimmel af det her. Han ville vel binde mig og dræbe mig.

- Han er farlig. - Det passer ikke.

Hvad vil du gøre, Sherif?

Han skal hen, hvor han ikke kan gøre skade, og hvor ingen kan skade ham.

- Nej, ikke fængslet. - Det er til hans eget bedste.

Han er tavs som graven.

Han virker syg.

Godmorgen. Jeg har morgenmad med.

Tak.

Brian tænkte, at du måske ville tegne lidt.

Tak, dr. Quinn.

Jeg forsøgte virkelig at tilpasse mig. Jeg ville aldrig stjæle noget fra nogen.

Nej, men det bliver svært at få lægen fra Bellevue til at tro på det.

- Du havde glemt noget i salonen? - Jeg ville have mit hår igen.

- Hvad skulle du med det? - Jeg ville bygge en rede.

Hvis lægen så, at jeg havde et sted at bo, ville han måske lade mig blive.

Jeg ved ikke, om vi kan få dem overbevist om det nu.

Men din familie må have savnet dig. Du glæder dig vel til at se dem.

- Jeg tvivler på, at jeg får dem at se. - De besøger dig vel på hospitalet.

Det gjorde de aldrig før i tiden.

De og Brian har været mere som en familie for mig, end min egen var det.

- Martins familie hjælper ham ikke. - De er hans familie og hans værger.

Det har de ikke fortjent. Galehuse er for sindssyge, ikke for excentrikere.

Det er excentrisk at have en ulv som kæledyr.

Når man tror, at man er en fugl, er man gal.

Tænk på alt spektaklet i et galehus.

Hvis man står og ser ud ad et vindue og forestiller sig, at man er en fugl.

Den ville flyve væk fra al galskaben.

Under de omstændigheder virker det kun fornuftigt.

Men har hans familie ikke ret i, at han er til fare for sig selv?

- Har du set arrene på hans håndled? - Ja. Lænker.

De bruges ofte i galehuse.

Martin har vandret omkring i tre år uden at pådrage sig ar som dem.

Næste gang.

Hvordan har manden med pip det? Er han fløjet fra reden?

- Han har det ikke spor godt. - Han hørertil i dårekisten.

Man genvinder ikke sin fornufts fulde brug blandt sindssyge.

Er der virkelig noget at genvinde?

Martin har været lektor ved et fint universitet.

Netop. Han mistede forstanden på grund af alle de tåbelige ideer.

Måske var han bare forud for sin tid.

Tror du, at mennesket kommer til at flyve en skønne dag?

Mennesker er ikke skabt til at flyve, og det kommer de aldrig til.

- Hvordan gik det med opgaven? - Jeg havde et mindre problem.

Flyet styrtede ned. Nogle gange skal der mange forsøg til, før det lykkes.

Har du fortalt Martin om det?

Ja. Jeg var henne og fortælle ham, hvor tæt vi var på at være luftbárne.

Der skal bare lægges lidt mere vægt på halen for at afbalancere flyet.

Jeg ville muntre ham op, men han virkede trist.

- Han hører ikke hjemme i galehuset. - Han kan bare ikke tilpasse sig.

Og så skal han spærres inde resten af livet?

- Daniel, hvor skal du hen? - Lægen fra Bellevue kommer kl. 17.

- Det er synd og skam med Martin. - Ja, det er det.

- Det er ikke altid let at være sherif. - Det er ved at gå op for mig.

- Bare vi kunne hjælpe ham. - Ja.

Jeg fik aldrig ordnet den skuffe. Den i skrivebordet, der altid binder.

Jeg har aldrig fået ordnet den.

Skrivebordet står faktisk nøjagtig, som du forlod det.

Vi ses.

- Martin, vi får dig ud herfra. - En fængselsflugt? Hvor spændende.

Jeg havde en ekstranøgle her.

Jeg håber, at du har ret.

Er De fra Bellevue? Sherif Daniel Simon.

Dr. John Liberti. Jeg må hellere hente min patient.

Kom.

Jeg får brug for hjælp med lænkerne.

Hvor er han? Hvad pokker foregår der her?

Jeg har den eneste nøgle lige her.

Matthew, jeg står i stor gæld til dig.

- Bare pas godt på dig selv. - Her har du noget mad.

Dr. Quinn, det er en ære at have kendt Dem.

Held og lykke, Martin.

Du skal have dem her med.

- Jeg glemmer dig aldrig, min ven. - I lige måde.

- Jeg havde nær glemt det her. - Det er strimlen fra pudevåret.

Du har regnet ud, hvordan man stabiliserer flyet.

Prøv det nu.

Jamen

Martin, det er.

Se.

I 1870'erne eksperimenterede Orville og Wilbur Wright-

med deres første modelfly. Det slog fejl.

Men den 17. December 1903 i Kitty Hawk, North Carolina -

gennemførte brødrene Wright historiens første flyvetur.

Tekster: Berit Nyholm Subline