All language subtitles for Dr. Quinn S06E15 - Seven Kinds of Lonely_Track03

Tekster: Anna Bat Eisler
Subline

Robert E., du er kommet tilbage.

- Dav, Brian.
- Havde I en god tur til New Orleans?

- Det er nu rart at være hjemme igen.
- Jeg sælger billetter til kæresteballet.

- Skal man nu betale for det?
- Jake vil samle penge ind til byrådet.

Vil du købe billetter
til miss Grace og dig selv?

Jeg er ikke sikker på,
at Grace er klar til ballet.

Måske kan det muntre hende op.

Anthony ville ikke ønske,
at hans mor var ked af det.

Jeg tager to.

Tak.

Jeg har vist fået fat i
en eller andens pakke.

- Hvor meget koster stoffet?
- En dollar rullen.

- Også for atlasket? Og brokaden?
- Ja, det står der jo på skiltet.

Jeg vidste ikke, at du holdt udsalg.

Han mente, at det ville hjælpe
på omsætningen. Og han ñkjo ret.

Du kan da umuligt tjene på det.

Lad du mig om det.

Var der ellers noget?
Som du kan se, har jeg travlt.

- Jeg kom bare efter mel og sukker.
- Loren Jeg har kigget på dit tilbud.

- Det se rjo fornuftigt ud.
- Jeg går altså ikke længere ned.

Det er forstået.
Hvis du vil, kan vi skrive kontrakt nu.

- Lad os tale om det senere.
- Ville du ikke sælge snarest muligt?

Ja, naturligvis.
Vi taler om det senere. Michaela.

- Talte du om at sælge?
- Det er bare noget, vi har talt om.

- Loren?
- Dr. Mike.

Du må love mig ikke
at sige et ord om det til nogen.

- Ikke et ord. Lov mig det.
- Det loverjeg.

Jeg sælger butikken til Preston.

Før du prøver at tale mig fra det, må
du vide, jeg har overvejet det længe.

Jeg har tænkt det grundigt igennem.
Sådan er hele mit liv jo gået.

Jeg har slidt og slæbt.

Når man når op i min alder,
har man lov til at trække sig tilbage.

Slappe af, nyde livet,
se sig om i verden.

- Du rejser vel ikke fra byen?
- Jo, det gør jeg.

Nu vil jeg til at leve livet
i stedet for at være tilskuer til det.

Og jeg ønsker ikke,
at hele byen skal vide besked om det.

Jeg er ked af, at du rejser.
Men hvis det er det, du vil.

- Så er jeg glad på dine vegne.
- Og du har lovet at tie stille med det.

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

Jeg telegraferede Welland Smith
angående noget land ved Long's Peak.

Det ville egne sig som nationalpark.

Hvad er der galt?

Du har ikke sagt et ord hele aftenen.

- Jeg har tænkt.
- På hvad?

På noget, jeg har lovet
ikke at fortælle til nogen.

- Jeg kunne fortælle dig det.
- Det kunne du.

- Du ville ikke sige det videre?
- Jeg ville ikke sige det videre.

- Loren sælger butikken og rejser.
- Det har han jo talt om før.

Nu er det vist alvor.
Han siger, at han vil nyde sit otium.

Jeg kan ikke forestille mig
byen uden Loren.

Han er den eneste bedstefar,
Brian har kendt.

Han har arbejdet hårdt hele livet.

Ja, i hans alder har han fortjent
at trække sig tilbage og nyde livet.

Men måske prøver han at stikke af
fra smerten ved at miste Marjorie.

Det kan tænkes.
Loren har mistet mange af sine kære.

Det kan ikke være nemt
at vågne optil minderne hver morgen.

Bare vi kunne lade ham vide,
at han ikke behøver at rejse.

At vi alle sammen
gerne vil støtte ham.

Hvis blot han vidste,
hvor meget han betyder for os.

Kom ind.

- Godmorgen, Michaela.
- Dorothy. Hvad kan jeg gøre for dig?

Jeg har modtaget et læserbrev her
til morgen. Det er meget mystisk.

- Det var ikke underskrevet.
- Nej, det ser jeg.

Men håndskriften virker bekendt.

Det vigtigste må
vel være brevets indhold.

- Brevet er skam udmærket.
- Bringer du det så?

Jeg har aldrig
bragt et anonymt brev i avisen før.

Jeg er sikker på, at brevskriveren
havde god grund til at være anonym -

og at vedkommende ville være dig
taknemmelig, hvis du bragte det.

Så må jeg vel hellere
gøre avisen klar til trykken.

- Har Loren fortalt dig det?
- Ja.

Jeg ville sætte pris på,
at du udsatte handelen en tid.

- Hvorfor skulle jeg gøre det?
- Loren bør have betænkningstid.

- Han bør være helt sikker.
- Han er sikker.

Det bliver til byens fordel. Butikken
bliver udvidet og får et større udvalg.

- Jeg fører kun de bedste varer.
- Til langt højere priser, ikke sandt?

- Mrs. Morales.
- Mr. Lodge.

- Jeg ønsker ikke at forstyrre.
- De forstyrrer ikke.

- Mrs. Quinn og jeg er færdige.
- Det er helt i orden. Jeg venter.

Jeg er kommet
for at foretage en indbetaling.

Ja, det er ikke det fulde beløb.

- Og det er to uger over tiden.
- Hvis De kunne give mig mere tid.

De har indvilget i at betale den fulde
Iåneafgift til den første i hver måned.

- Jeg skal også betale pensionatet.
- Det er svære tider for os alle.

Du ved måske ikke, hvor gavmild
mrs. Morales var under epidemien.

Hun lånte penge ud
til sultende familier.

Tak, men jeg behøver
ikke Deres hjælp.

Ejendommen er vist blevet Dem en
byrde. Jeg køber den gerne af Dem.

Jorden er en arv efter min afdøde
mand. Jeg skiller mig ikke af med den.

De skal nok få Deres penge.
Jeg finder en udvej.

Nå, hvor kom vi fra?

Åh ja. Du var ved at blande dig
i noget andet, der ikke vedkom dig.

- Hvordan gik det?
- Han vil ikke forlænge min frist.

- Jeg taler med ham.
- Jake Det er ikke dit anliggende.

- Du er mit anliggende.
- Det er venligt af dig.

Men jeg er nødt til at klare det selv.

Det må du forstå.

- Grace.
- Er der noget galt, Robert E.?

- Ja, der er noget galt.
- Nå, men hvad er det så?

Jeg må have småkagerne ud af ovnen,
før de brænder på.

- Kom du noget til?
- Jeg har det fint.

Her har vi endnu et læserbrev:
"Kære mrs. Jennings."

"Jeg vågnede op
til lydene fra en fredfyldt by."

"Indianeroptøjer, hærens
besættelse og en tragisk epidemi -"

"- har tæret på byen og udmarvet os."

"Selv om vi prøver at lægge det
bag os, må vi ikke glemme dem -"

"- der stadig sørger dybt."

"Derfor bør vi fortælle vores kære,
der trænger til os som aldrig før -"

"- hvad vi føler i vores hjerter."
Sentimentalt sludder.

- Jeg synes nu, det er meget gribende.
- Jeg er enig.

Ofte værdsætter vi ikke vores kære.

Netop. Vi ved aldrig, hvornår en, vi
holder af, kunne finde på at rejse væk.

Eller lignende. Det er altid godt
at lade dem, man holder af, vide -

hvor meget de betyder for en,
før det er for sent.

Michaela Colleen kan jo ikke
være her til kæresteballet.

Men tror du, at hun ville have noget
imod, at jeg besøgte hende i Denver?

Nej, det ville hun sikkert sætte pris på.

- Jeg sender hende et telegram.
- Undskyld mig.

Jake?

Han skal vist hen
og tale med mrs. Morales.

Michaela, tal nu med Loren.

- Loren.
- Dr. Mike. Godt, du kiggede forbi.

Jeg har sat prisen på dåseærter ned.
Fire for fem cent. Hvad siger du så?

- Kan vi ikke tale sammen?
- Der er intet at tale om, dr. Mike.

Det gik op for mig, at jeg ikke var
helt sandfærdig over for dig forleden.

Jeg sagde, at hvis du rejste,
ville jeg være glad på dine vegne.

- Men det passer ikke.
- Pyt med det.

Jeg er ikke glad, fordi jeg ikke er
sikker på, du har tænkt det igennem.

Jeg så nødig, at du traf
en overilet beslutning, som du fortrød.

- Der er så meget at tage hensyn til.
- Var der andet?

For jeg har faktisk meget at se til.

- Kan vitale sammen et øjeblik?
- Jeg har ret travlt lige nu.

Du har altid travlt nu for tiden.
Jeg har købt billetter til os.

- Til kæresteballet.
- Jeg skal jo sælge forfriskninger.

Jeg havde håbet,
vi kunne være lidt sammen.

Vi har lige
været sammen i New Orleans.

- Vi fik aldrig rigtig talt sammen.
- Om hvad?

Du bliver ved med at sige, at vi må
tale sammen. Hvad vil du tale om?

Jeg har travlt.

Jake?

Det er meget svært for mig at sige det
her, så jeg vil bare kaste mig ud i det.

Jeg har tænkt en hel del

over den ballade, du har haft med
Preston og dit lån og alt det der.

Jeg vil godt indfri dit lån.

Det er meget gavmildt af dig.
Men jeg kan ikke tage imod det.

Jeg er en ugift kvinde, Jake.
Det ville være yderst upassende.

Det havde jeg ikke tænkt på.
Naturligvis. Så må vi jo gifte os.

Så ville det være i orden, ikke?

Jeg er meget rørt over, at du
vil gå så vidt for at sørge for mig.

Men jeg kan ikke gifte mig med dig
for at få et lån indfriet. Jeg beklager.

Jeg må forberede
min undervisning til i morgen.

- Bñan?
- Far.

48 billetter til fem cent stykket.
Det bliver to dollars og 40 cent.

Lad os sige 2,50.
Jeg satser på, at hun siger ja.

- Har mr. Bray købt en billet af dig?
- Nej. Jeg spurgte, om han kom.

Han sagde, han havde for travlt.
Men jeg tror nu ikke, det er derfor.

Jeg tror, at han savner
tante Marjorie for meget.

Vi savner hende alle sammen.

Men vi har jo hinanden.

Mr. Bray må til tider
føle sig ret ensom.

Brian Er det ikke snart længe siden,
du og mr. Bray har været ude at fiske?

Han har vist ikke rigtig haft lyst.

Prøv at spørge ham. Folk kan have
brug for at vide, at vi værdsætter dem.

- Måske spørgerjeg ham i morgen.
- Det lyder som en god idé.

Sully.

Der er kommet et telegram
til dig fra Welland Smith.

Rocky Mountains Nationalpark?

Det kommer den til at hedde,
hvis Kongressen vil afse området.

400 hektar,
hvor dyrene kan være i fred.

- Det lyder fantastisk.
- Har I alt, hvad I har brug for?

- Undskyld. Nu skal jeg tørre op.
- Hør, er der noget galt, Grace?

- Mere kaffe?
- Nej tak, Grace.

Hvis I har brug for noget,
må I endelig sige til.

Grace.

Jeg har det fint.

- Bliv bare siddende.
- Jeg har det fint.

- Du bløderjo, Grace.
- Jeg bløder.

Det skal sys.

- Jeg henter Robert E.
- Jeg hjælper dig ind med hende.

Det behøver ingen forbinding. Men
stingene skal holdes rene og tørre.

Lige et øjeblik.

Får hun stadig
eliksiren mod søvnløshed?

Nej, den holdt hun op med
for mindst en måned siden.

Hun er tydeligvis fuld.

- Jeg har ikke drukket, dr. Mike.
- Hold nu op. Fortæl dr. Mike det.

Hvad skal jeg fortælle hende?
Jeg har jo sagt, jeg ikke har drukket.

Og så er den ikke længere.

Robert E. Vent!

- Hvad er der galt?
- Jeg lader som ingenting.

Jeg lukker øjnene og lader,
som om alter helt, som det skal være.

Jeg lyver for mig selv. Det bliver
ikke bedre. Det bliver kun værre.

- Jeg ved, at det er en svær tid.
- Hjælper det at drikke?

Anthony er død.

Og nu glider hun fra mig lidt efter lidt,
og der er intet, jeg kan gøre ved det.

Hvis jeg tømmer flaskerne,
køber hun bare nye.

Jeg har forsøgt at tage hende med
væk herfra. Jeg har våget over hende.

Har du prøvet at tale med hende?
Du må få hende til at tale om det.

Hvor kunne du gøre det?

At du kunne finde på at bruge din søn
til at gøre dit beskidte arbejde for dig.

At lade Brian sige, at han savner mig
og gerne vil ud at fiske med mig.

- Har han selv fundet på det?
- Hvad så, hvis han ikke har det?

Jeg er bekymret over, at du vil rejse.
Marjories død var et stort chok.

Jeg vil ikke tale om det.

- Måske har du brug for at tale om det.
- Og du ved, hvad alle har brug for?

Siden Marjorie døde, har du ikke
én gang nævnt hendes navn.

Og hvis sag er det?

- Og nu stikker du af fra minderne.
- Det er jo latterligt.

Er det, Loren?

Hør her. Hvis jeg stikker af,
er det min sag. Det er mit liv, ikke dit.

Og jeg siger for en sidste gang:
Bland dig udenom.

- Hvordan går det?
- Fint.

- Gør det ondt i hovedet?
- Det er ikke noget at tale om.

Hold nu op.

- Grace. Vi må tale sammen.
- Jeg har talt nok for i dag.

Nej, nu taler vi sammen.
Vi må holde op med at narre os selv.

Du har drukket i flere måneder nu,
og jeg har ladet som ingenting.

Men nu vil jeg ikke spille komedie
længere. Og du får heller ikke lov.

Vores dreng er død.
Vi må lægge det bag os.

Det er på høje tid.

Pastoren sagde,
at du godt ville tale med mig.

Det ligner mere et ophørsudsalg
end et oprydningsudsalg.

Her...

- Jeg vil give dig dem her.
- Cubanske cigarer.

- Hvad er du ude på?
- Ikke noget.

- Jaså? En æske importerede cigarer?
- Æsken er ikke fuld.

Hvad sker der?
Stikker du nu af til Bolivia igen?

San Francisco.

- Du taler ikke om ferie, vel?
- Nej.

Stillehavet.

Det kunne jeg godt
tænke mig at se engang.

Man kan få fotografier af det.
Jeg sender dig et.

- Tak.
- Ingen årsag.

- Pastor.
- Dav, Jake.

- Han mener det alvorligt denne gang.
- Ja.

- Det er svært at sige farvel, ikke?
- Jeg er ikke specielt vild med det.

Som der stod i læserbrevet.

Gid vi kunne udtrykke,
hvad vi følte i vores hjerter uden frygt.

Godnat, Jake.

Godnat, pastor.

- Jake.
- De er til dig.

Jeg er ikke så god
til at udtrykke mine følelser.

Da jeg bad dig gifte dig med mig, fik
jeg ikke sagt det, jeg burde have sagt.

Jeg burde have sagt,
at fra første gang jeg så dig -

syntes jeg,
at du var verdens smukkeste kvinde.

Og at jeg synes, at du er den mest
vidunderlige kvinde, jeg har kendt.

Og jeg burde have fortalt dig

at jeg elsker dig af hele mit hjerte.

Og jeg ville være stolt over
at have dig til hustru.

Du behøver ikke svare nu.
Tænk nu bare over det.

Godt.

Michaela.

Det der brev.

Det anonyme brev.
Hjalp det den, du ville hjælpe?

Nej, desværre.

Hvis du sagde, hvem det var,
kunne jeg måske hjælpe.

Dorothy. Jeg fandt det her på loftet.
Jeg tænkte, du måske savnede det.

Tak, Loren.

- Men hvorfor giver du mig det nu?
- Du kan jo også bare smide det ud.

Nej, stil det bare der.
Så kigger jeg på det senere.

Hvad er der?

Hvorfor kigger I sådan på mig?

- Michaela var ved at fortælle noget.
- Fortalte du hende, at jeg rejser?

- Rejser du?
- Kunne du ikke blande dig udenom?

Loren.

Hvad mener du med, at du rejser?

Skal du nu også begynde? Der kan
du bare se, hvad du har sat i gang.

Du kunne ikke
lade være at blande dig.

Du kan ikke tillade dig at stikke næsen
i andre folks affærer. Nu er det nok!

Gå så hjem med jer.

Jeg ville have Lorens venner til at
indse, hvor meget han betød for dem.

Du har talt om, hvor meget
Loren betyder for sine venner.

Hvad han betyder for byen
og for Brian. Hvad med dig, Michaela?

Hvad betyder Loren for dig?

Robert E.

- Jeg har tænkt over det, du sagde.
- Ja?

Du havde ret
med hensyn til mit drikkeri.

Det hjalp mig til at glemme,
hvad jeg følte. Det indserjeg nu.

Vores dreng er død.

Og vi er nødt til at leve
videre uden ham. Nej, ti stille.

Da Anthony døde

følte jeg en smerte
så dyb og ægte

at jeg kun ønskede
at blive af med den.

Og det sørgede alkoholen for en tid.

Men nu når vier sammen -

husker jeg kun den tilværelse,
vi havde sammen. Alle tre.

Og jeg kan ikke holde det ud.

Jeg kan ikke leve på den måde.

- Hvad mener du?
- Jeg flytter fra dig.

Hvad?

- Jeg kan ikke være din hustru mere.
- Det er jo skørt. Det kan du ikke gøre.

Robert E. Jeg er nødt til det.

Du kan blive boende i huset.
Så flytterjeg over i rejsestalden.

Det er fra Marjorie.

Hun skrev til mig hver aften,
hvor end hun var.

Jeg fik fem-seks breve ad gangen.

Det her er fra San Francisco.

Hun ville vise mig Stillehavet.

Jeg tænkte, at vi måske
en dag fik det at se sammen.

Men nu tænkte jeg så -

at hvis jeg fik nogle af de steder
at se, som hun skrev om -

ville det ikke være så svært
at leve videre uden hende.

Hun elskede dig meget højt.

Loren.
Jeg skylder dig en undskyldning.

Jeg er ked af, at jeg blandede mig.

Alt det, du sagde
om mig forleden, var sandt.

Glem det. Jeg mente det ikke.

Jeg ønsker ikke at glemme det.
Jeg blander mig for meget.

Jeg fortæller folk, hvad jeg mener,
før de har haft mulighed for at spørge.

Vær nu ikke så hård ved dig selv.

Lige fra jeg først kom til Colorado
Springs, har jeg fundet støtte hos dig.

Du har aldrig undladt at sige til,
hvis jeg er gået for vidt.

Jeg har ikke sagt det før,
men jeg er taknemmelig for det.

Og.

Og der er endnu noget,
jeg ikke har fået fortalt dig før

og som jeg er nødt
til at fortælle dig, før du rejser.

Jeg elsker dig.

Kom ind, Loren.

- Du vidste, at det var mig?
- Ja da.

- Jeg har din jakke med.
- Ja, hvor gjorde jeg af den?

- Du efterlod den nedenunder.
- Og du solgte den ikke?

- Tager du med til kæresteballet?
- Nej.

- Man vil savne dig.
- Det er bare et bal.

Her.

Jeg har talt med Preston.
Han sagde, at du kunne blive boende.

Det var venligt af dig
at lade mig bo her.

Men det var ikke det, der hjalp
mig igennem vanskelighederne.

Dit slips sidder skævt.
Du kan ikke gå til bal sådan.

- Sådan.
- Tak, Loren.

Du ser dejlig ud.

- Tak.
- Jeg er glad for, at du kom.

- Har du lyst til at danse?
- Lige om lidt.

Jeg har også svært
ved at udtrykke mine følelser.

Men der er noget,
jeg godt vil sige til dig.

Da du fortalte mig,
at du elskede mig

var det, jeg ønskede at sige

at jeg også elsker dig.

- Betyder det, at du ...?
- Ja.

Jeg vil gerne gifte mig med dig.

Dans med mig.

Se der.

Han må være ved at sige farvel.

- Godaften, Loren.
- Sully.

Vil I to ikke danse sammen?
Så sidder jeg over denne gang.

Jeg så dig tale med Dorothy.

Jeg lovede at tage en gave
med hjem fra San Francisco.

- Kommer du tilbage?
- Jeg sælger ikke butikken.

Jeg bad Preston rive kontrakten itu.

Det, du sagde til mig, var sandt.

Jeg støtter mig også til dig.

Du siger mig altid sandheden,
som du ser den.

Jeg prøvede at stikke af.

At flygte fra minderne.

Det ville Marjorie
ikke have brudt sig om.

Jeg tager ud på den rejse,
som hun og jeg havde planlagt.

Men efter nogle uger kommer
jeg hjem, som vi havde tænkt os det.

Tilbage til dem, vi holder af.

Tekster: Anna Bat Eisler
Subline