All language subtitles for Dr. Quinn S06E12 - The Homecoming_Track03

Tekster: Benjamin Goldenberg
Subline.

Black Moon vil overgive sig,
hvis hæren garanterer -

at hans krigere får
frit lejde til cheyenne-territoriet.

Aftalen skal også indeholde en
betingelsesløs benådning af min mand.

- Bliver det ikke farligt for dem?
- Mr. Smith, vi rider med.

- Jeg er så glad på dine vegne.
- Du forbliver i mit hjerte.

Og du i mit.

Lidt højere. Fint.

- Den krans bliver flot, Brian.
- Tak.

- Tak, fordi I hjælper med at pynte.
- Det gør vi med glæde, pastor.

Se der.

- Hæren tager af sted.
- Det er også på tide.

Det er Colleens tog. Daniel,
hjælper du os med at pynte gården?

Gerne. Det skal se pænt ud,
når din mor og far kommer hjem.

- Tror du, de når hjem til jul?
- Helt sikkert.

Sig til Colleen, at vi ses senere.

Daniel. Der er lige
kommet et telegram til dig.

- Tak, Horace.
- Jeg må løbe. Toget ankommer nu.

- Problemer?
- Nej, julehilsner fra en gammel ven.

- Se, hvad jeg har fundet.
- En mistelten.

- Glædelig jul.
- Vent, til vi kommer hjem.

- Frisk vand.
- Tak, Cloud Dancing.

Det her er ikke et farvel.

Det er godt, at du er her
hos dit folk på jeres egen jord.

Ja, det er godt. Og det er godt,
I kan tage hjem til jeres familie.

- Folkens, her skilles vore veje.
- Skal du ikke til Colorado Springs?

Jeg tager til Yellowstone
og besøger Langford.

- Hvordan klarer han arbejdet?
- Det er en svær opgave.

Bevarelse af vildmarken er
et ukendt begreb for de fleste.

- Husker du det job, jeg tilbød dig?
- Jeg vil ikke flytte med familien.

Fredningsbevægelsen
vinder fodfæste.

Vi har brug for spejdere, der kan
vise politikerne landets skønhed.

Så kan de tage hjem til Washington
og stemme for fredning.

Jeg vil ikke forlade min familie.

Det vil kun være
i korte perioder. Måske en måned.

Jeg har netop været hjemmefra
et halvt år. Jeg er glad fortilbuddet.

Men der er fem dage til jul,
og mine tanker er hos familien.

Kun få forstår vigtigheden af det.
Du er den ideelle til jobbet.

Vil du i det mindste tænke over det?

Ja.

Klar?

Pas på dig selv.

- Jeg venter på at høre fra dig.
- Jeg tænker over det.

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

Lad os standse her og se,
om hestene er tørstige.

Vi bør nok ride til,
mens vejret er godt.

Det bliver dejligt at være sammen
til jul. Jeg håber, vi når at købe gaver.

Det eneste, jeg ønsker mig,
er at være sammen med familien.

Nu bliver alt normalt igen. Måske
kan jeg bygge Prestons hus færdigt.

Sully, se.

Engang var her millioner af bisoner.

Lad os fortsætte. Hyp-hyp.

- Det ser flot ud.
- Tak.

Det skulle ikke være
det eneste sted uden juleånd.

Hør...

Hvis du ikke skal noget, så kan du
fejre jul sammen med os på gården.

Det kan jeg ikke sige nej til. Det er
bedre end at fejre jul på pensionatet.

Hvor længe bliver du boende der?
Du har jo din jord derude.

- Har du tænkt på at bygge et hus?
- Næsten hver dag.

Hvorfor gør du det ikke?

Det ved jeg ikke.

Lige siden jeg var barn,
har jeg altid flyttet fra sted til sted.

Jeg troede,
jeg ville vokse fra det med tiden.

Men det er jeg vist ikke.

- En guldmine?
- De har lige ramt en åre.

De vil have, jeg leder udgravningen.
Jeg har ikke besluttet mig endnu.

Men Sully er benådet,
og indianerne er flyttet.

- Mit job her er overstået.
- Hvad med dit job som Sherif?

Jeg har kun sagt,
at jeg overvejer tilbuddet.

Vi må have ham ud af byen. Kan vi
ikke stemme ham ud af embedet?

- Fordi du blev anholdt?
- Fordi han er en elendig sherif.

Jeg synes, han gør det godt.
Byen føles tryg.

Folk lader til at kunne lide ham.

Han er da meget venlig.

Bliv, hvor du er. Ellers skyderjeg.

- Rolig, min ven. På plads!
- Slap af. Vi vil jer ikke noget ondt.

- Taler du engelsk?
- Det er klart.

Jeg troede, du var indianer.

Læg geværet fra dig,
før nogen kommer til skade.

Den gør ikke noget.
Problemer med muldyret?

Kom så.

Jeg hedder Sully.
Det er min kone, Michaela.

Chester Barnes. Og min kone, Hallie.

- Er I faret vild?
- Nej. Vi er på vej til byen New Hope.

- Den har jeg aldrig hørt om.
- Nej, ikke endnu.

Det er en lille bosættelse
på 13 familier. Lige bag højderyggen.

- Der er vist ingen bosættelse der.
- Jo. Nu skal I se. Jeg har et kort.

- Klarer du den?
- Det er bare hoste.

Du ser ud til at have feber.
Jeg er læge. Jeg har lægemidler med.

Jeg kommer straks.

Altså.

Vi er her,
og bosættelsen er lige der.

Så det er en halv dags ridt.

Ja, hvis vi altså var her,
men det er vi ikke.

Hvad? Hvor er vi så?

Vi er...

sådan cirka der.

- Hvad nu?
- Hun vil holde et borgermøde.

Hun vil have
genindført våbenforbuddet.

Det vil vi som byråd ikke tillade.

Tja, du kender Dorothy.
Daniel er sikkert enig med hende.

Hvis han har byen bag sig Jeg vil
jo gerne beholde borgmesterposten.

Bare rolig, Jake. Nu fortæller jeg
sheriffen, at vi beholder vores våben.

Jeg forstår din bekymring,
men jeg er ikke enig.

Folk skal have ret til at bære våben,
hvis de udviser ansvarlighed.

Til beskyttelse, selvforsvar.

Lovlydige borgere skal ikke straffes
på lige fod med ballademagerne.

Det kan der være noget om, Daniel.

Så får vi ikke brug for
at holde det borgermøde.

- Hvordan har du det?
- Bedre. Jeg er lidt søvnig.

Det er på grund af opiumdråberne.

Drik den herte. Den er kold
og virker febernedsættende.

Vores familie tog afsted
for fire måneder siden.

Vi tog toget til Denver
og købte muldyret og hestene.

Vi red ud for to dage siden.

- Hvilken branche er du i, Chester?
- Jeg var skrædder i Chicago.

Men nu skal jeg være landmand
i New Hope. Bondeknolde kaldes vi.

- Hun har det bedre nu.
- Nå, vi har en lang rejse foran os.

- Er du i stand til at ride?
- Det tror jeg.

Bare sæt kurs stik nordøst
og tjek kompasset.

- Og driv ikke muldyret for hårdt.
- Tror du, vi når frem til jul?

Javist. Hvis I følger kortet
omhyggeligt, er det to dages ridt.

Måske kan vi hjælpe jer på vej.

Vi kan ride med,
til I er forbi den næste højderyg.

- Det behøves ikke. Vi klarer den.
- Det er ingen ulejlighed.

Hun har ret. Vi rider med til den
næste dal. Derfra er det nemt nok.

- Tak.
- Lad os komme af sted.

- Vi når da hjem til jul, ikke?
- Hvis vi ikke støder på forhindringer.

Jeg vænner mig aldrig
til at sove på jorden.

- Det skal nok komme.
- Du har vist været her en rum tid.

- Og du har sikkert mødt indianere.
- Ja.

Det siges, de er godt bevæbnede
og er et problem for hæren.

Det er ikke indianerne, der ypper kiv.
Vis dem respekt, så respekterer de dig.

- Det her tegn betyder "ven".
- Sådan?

- Nej, det betyder "blod".
- Er I venlige, slipper I for at slås.

- Kan du vise mig flere?
- Ja. Det her betyder "fred".

Fint.

- Daniel.
- Hvad laver I?

- Skulle du ikke ud til McFarlans?
- Jo.

Men Logan og Muriel var blevet
forsonet, så han skulle ikke anholdes.

Bygger I noget?

Vi laver noget arbejde for Robert E.,
mens han og Grace er i New Orleans.

- Det er pænt af jer.
- Daniel, må jeg tale med dig?

Javist.

Har du tænkt mere
over det telegram, din ven sendte?

Ja, men jeg venter på Sully og
Michaela og diskuterer det med dem.

Ja, men jeg venter på Sully og
Michaela og diskuterer det med dem.

Fint. I øvrigt, hvis det var,
at du gik og spekulerede på det.

Byens indbyggere
vil gerne have, du bliver.

Det gælder også os.

Tak, Matthew. Tak.

- Hvad leder du efter?
- Et sted at slå lejr.

- Hvad med lige her?
- Kig på jorden.

- Hvad ser du?
- Sten, mudder, sand.

Det er en flodseng.
Den kan blive oversvømmet.

Det er bedre at slå lejr på bakken.
Luften er varmere, jorden mere tør.

Kom.

Her er fint. I bør kunne finde
bosættelsen herfra uden problemer.

Rid over bakkerne der.
Det tager højst en dag.

- Rid over bakkerne der.
- Nej, de bakker.

- Det bliver snart mørkt.
- Snart fejrer vi jul hos familien.

Her er noget hostesaft.

Tag oppakningen af muldyret.
Det bliver snart mørkt.

- Jeg ønsker mig kun en varm seng.
- Det får du snart.

Bare rolig, jeg bygger et hus til os
med åben kamin i samtlige værelser.

Da vi blev gift, lovede jeg dig, at jeg
altid ville passe på dig. Og det vil jeg.

- Hvor længe har I været gift?
- To år til august. Og I?

Tre år til maj.

- Har I børn?
- Fire.

- Fire?
- De tre er adopteret.

- Selvfølgelig.
- I savner dem sikkert.

- Frygteligt. Katie er kun halvandet.
- Vi skal have syv børn.

- Syv?
- Eller seks. Eller fem.

Jeg elsker børn. Især ved juletid.

- Det lød tæt på.
- Den er mindst seks kilometer væk.

Ulve løber i flok. Ikke?

Jo. Men det er en prærieulv.

- En nathøg, der søger sit bytte.
- Bytte?

Rolig, Chester. Du er fortung.

Når først man lærer, hvem lydene
tilhører, er de ikke så skræmmende.

Et råb eller et skrig
kunne være en fugl eller et egern.

- Det var ikke noget egern.
- Er det en bjørn?

Rolig, Chester.
Det er ikke nogen bjørn.

Det er en puma.

- Rolig, den er ikke i stridshumør.
- Hvor ved du det fra?

Halen bevæger sig ikke,
og ørerne er rejst.

- Den vil angribe.
- Nej, den er bare nysgerrig.

Stands det! Stands muldyret!

Jeg tager mig af hestene.

Chester, er du kommet noget til?

- Hvor er muldyret?
- Det er stukket af.

- Med vores mad og ejendele.
- Og penge.

Hvorfor fjernede
jeg ikke oppakningen?

Hvad gør vi nu?

Perfekt. Lad os så få det pyntet.

- I morgen henter vi et træ til gården.
- Måske er mor og far kommet hjem.

Borgmester Slicker,
skal De ikke være med?

Jeg plejer bare at besigtige arbejdet.

- Men jeg kan da gøre en undtagelse.
- Sheriffen klarer det fint.

Ja, han gør.
Han er et meget venligt menneske.

Du slipper aldrig af med ham.

Han er en retskaffen borger.
Det sætter folk pris på, at en sherif er.

Retskaffen borger!

I behøver ikke ride med. Jeg er
sikker på, vi kan finde bosættelsen.

Pas på!

- I har hverken kort eller kompas.
- Eller mad.

- Vi vil sikre os, I nårtrygt frem.
- I skal jo fejre jul med jeres børn.

- Vi har tre dage. Vi når det nok.
- Jeg sætter pris på jeres hjælp.

- Hvad er det?
- Sværdbregne. Det vokser alle vegne.

Indianerne spiser spirerne,
når de er på jagt. Smag på det.

Ikke dårligt.

Det er ikke kød og kartofler,
men det er fint i en nødsituation.

Vent, vi har vist heldet med os.

Det er ikke kun indianere, der spiser
bregner. Det er friske hjortespor.

Jeg kan ikke love jer kartofler,
men kød får vi. Hent dit gevær.

Sporene fører den vej. Vent.

Sporene fører den vej, men vi må
tænke på vindretningen. Slå lejr her.

Stegt kylling. Det er min livret. Tak.

Farvel.

Godaften, sherif.
Må jeg komme indenfor?

Kan jeg hjælpe Dem, miss

Sadie. Jeg har beundret
din måde at tackle jobbet på.

Jeg ville lære dig bedre at kende.

Tak.

Må jeg byde på noget?
Måske noget kaffe?

Gerne.

Kan du lide at være Sherif?

Det er et udmærket arbejde
for det meste.

Det må være farligt
med alle de forbrydere.

Tja, bare de er låst inde i cellen,
er man sikker nok.

Mener du sådan her?

Det er muligvis mit livs bedste måltid.

- Hvad laver du?
- Jeg garver skindet.

- Hvad er det, du gnider i?
- En blanding af lever og hjerne.

- Det gør skindet stærkt og blødt.
- I lader ikke noget gå til spilde.

Indianerne klarer sig næsten
udelukkende med bisonen.

De bruger kødet til mad, skindet til tøj
og tæpper og knoglerne til redskaber.

Og halerne til fluesmækkere.

Men hvide jægere dræber dem
kun for skindet. Eller tungen.

Resten får lov at rådne i solen.

Jeg har aldrig set en bison.

Jeg var ti, da far
drattede død om i marken -

og 16, da mor fik influenza.

- Jeg har været alene lige siden.
- Hvor længe har du været hos Hank?

Det ved jeg ikke. Tiden flyder ud.

Flere år.

Men en eller anden dag
tager jeg af sted for at se verden.

Det har jeg drømt om,
siden jeg var barn.

- Det er fjollet.
- Nej. Det er godt at have drømme.

Hele mit liv har jeg
rejst rundt i verden -

og drømt om at finde mig et hjem.

Men du har et hjem.

Her.

Godmorgen, Dorothy.
Der er noget i fængslet, du skal se.

Jake, mrs. Morales, følg med.
Frue, det her må De ikke gå glip af.

- Hank, hvad fabler du om?
- Gå ind og se efter.

Godmorgen, alle sammen. Dorothy,
vil du være sød at åbne døren?

Ja, det er den der.

- Hvad foregår her?
- Det ville jeg også gerne vide.

- Der foregår det, at jeg siger op.
- Hvabehar?

Du hørte det godt.
Jeg er træt af dine lurvede kneb.

- Jeg tager med næste tog.
- Det kan du ikke.

Jeg kan gøre, som det passer mig.
Sheriffen har lånt mig til billetten.

Han er en rar mand.

Tak for hjælpen.

- Daniel, skal vi hente træet nu?
- Klart. Er der plads til mig?

Javist.

Daniel, det vedkom ikke dig.

Rolig, Hank.
Det var hendes egen beslutning.

Jeg er træt af,
at du kommer mig på tværs.

Så hold op med at gå i vejen for mig.

- Et slagsmål løser ikke noget.
- Hank, det erjuleaften i morgen.

- Bland dig udenom, Jake. Kom så.
- Jeg vil ikke slås med dig, Hank.

Tag det roligt.

- Klarer du den?
- Ja, ja.

Men det kan man
ikke sige om julepynten.

- Hvor er de?
- De hari hvert fald været her.

- De må have flyttet bosættelsen.
- Hvorhen?

Til et sted, hvor der er vand.
Floden løber gennem den næste dal.

Vi kan nå frem inden aften. Kom så.

Nej. De kan være i den næste dal
eller den næste igen. Vi bliver her.

Eller bedre endnu, vi rider med til
Colorado Springs og tager toget hjem.

- Hjem? Du har solgt alt.
- Til hvad nytte?

- Jeg har ingen penge.
- Du har en kone, der elsker dig.

Og en familie,
der venter på at fejre jul med jer.

I er rejst langt, Chester.
Giv ikke op nu.

Vi tager til den næste dal.
I kan blive her eller ride med.

Hvad med jeres familie?
Det erjuleaften i morgen.

- Så rider vi hele natten. Vi når det.
- Vi skal have jer hjem først.

Tak.

Tak skal I have.

Cloud Dancing.

- Hvad gør du her?
- Er det ikke denne tid, I kalderjul?

Jo, men.

Og er julen ikke den tid,
man er sammen med dem, man elsker?

Jo.

Jo, det er det.

Der er den.

- Hvad nu? Er det ikke besættelsen?
- Jo, men se. Sten og sand.

Det er en flodseng. Kommer der et
uvejr, bliver det hele oversvømmet.

Det er bedst
at flytte bosættelsen op på bakken.

- Vi må hellere komme videre.
- Vil l ikke møde vores familie?

Vi skal hjem til vores egen familie.

Her er opiumdráber og hostesaft.

- Tak. Jeg har det allerede bedre.
- Tak skal I have.

I skal nok klare jer.

- Glædelig jul.
- Glædelig jul.

- Er du klar?
- Mon ikke.

Afgang-

Hvordan ser det ud?
- Fint.

Jeg åbner.

- Miss Dorothy.
- Matthew. Hej. Sikke et smukt træ.

- Vi pynter det, når mor og far kommer.
- Er de her ikke?

- Cloud Dancing, hvad laver du her?
- Jeg kunne ikke holde mig væk.

- Sully og Michaela tog af sted før mig.
- Måske red de en anden vej.

- Hvorfor skulle de gøre det?
- De har sikkert haft en god grund.

- Ja, der var sikkert en god grund.
- Lad os få stillet træet rigtigt.

- Klarer du den? Vil du sove lidt?
- Nej, det går fint.

- Hvad er der?
- Jeg er så stolt af dig.

Du lærte det unge par at overleve
i vildmarken uden at ødelægge den.

Det lærte du også mig.

Og det kunne du også lære andre.

Sully, det job, Welland Smith tilbød
dig Du er den ideelle mand til det.

Da jeg var eftersøgt, hadede jeg
hvert øjeblik, jeg var hjemmefra.

Måske fordi du ikke vidste,
om du kunne vende hjem igen.

Nu er du fri
og kan komme og gå, som du har lyst.

Sully, vi vil selvfølgelig
gerne have dig hjemme -

men det er også vigtigt at redde
naturen fra at blive ødelagt.

Du kan gøre begge ting.

Efter jul sender jeg et telegram om,
at jeg tager jobbet.

Kom nu. Det erjuleaften,
og vi har langt hjem.

- Intet spor efter Sully og Michaela.
- Hvor kan de være?

Jeg vil søge på de andre stier.
I bør blive her, for børnenes skyld.

- Jeg kan hjælpe med at lede.
- Så vil børnene vide, vi er urolige.

- Vær forsigtig.
- Jeg skal nok finde dem.

Det var en pragtfuld prædiken, pastor.

- Tak, Loren.
- Det var så lidt. Nå, her er træet.

Kom nærmere, folkens. Kom nærmere.

- Matthew?
- Ja.

Før vi synger julesalmer,
vil jeg gerne, på vegne af hele byen -

give en særlig julegave
til byens nyeste indbygger.

- Daniel Simon.
- Glædelig jul, Daniel.

Vi ved, at Daniel kom til Colorado
Springs for at hjælpe en ven -

og at det er derfor,
han blev sherif.

Men nu vil rygtet vide,
at han måske rejser.

Daniel,
du tog jobbet for at hjælpe Sully -

men vil du beholde det
for vores skyld?

Jeg sagde jo,
de gerne ville have, du blev.

Jeg vil gerne takke
jer alle sammen for gaven.

Og

for at give mig et sted,
hvor jeg kan have hjemme.

Det er i sandhed et smukt træ.

Ja, det er det.

Men det føles ikke som jul
uden Grace, der synger.

Han er sådan et venligt menneske.

Det er ved at blive sent.
Jeg tror ikke, de når hjem til jul.

Måske skal vi gemme maden,
til de kommer.

- Hvad kan der være sket?
- De har det sikkert fint. Bare rolig.

Brian, hvorfor læser du ikke
"Et Juleeventyr"? Det er en tradition.

- Det plejer at være mor, der læser.
- Ja, men du kan gøre det i år.

"Marley var død. Det kan der
overhovedet ikke herske tvivl om."

"Attesten var underskrevet af præsten,
kirketjeneren og bedemanden -"

"- og af Scrooge, hvis efternavn
var anerkendt på Londons børs ..."

"Han styrtede hen til vinduet,
åbnede det -"

"- og stak hovedet ud."

"Ingen tåge, ingen dis."

"Klar, strålende, knitrende kølig luft -"

"- det var som dansemusik for blodet."

"Gyldent solskin, himmelsk himmel.
Skøn frisk luft og muntre klokker."

"Åh, herligt. Herligt!"

"'Hvad er det i dag? Råbte Scrooge
til en dreng i søndagstøj -"

"- som måske var slentret
ind i gyden for at se sig omkring."

'"Hvad?' svarede drengen,
fuld af undren."

"'Hvad er det i dag, min ven?'
sagde Scrooge."

"'I dag? Svarede drengen.
'Det er da juledag."'

Mor, far!

Glædelig jul, alle sammen.

Glædelig jul. Glædelig jul, Brian.

- Velkommen hjem.
- Tak. Det er godt at være hjemme.

Tekster: Benjamin Goldenberg
Subline