Original subtitles

Tekster: Lisbet Petersen Subline.

- Er det efterårsrengøring? - Der er så meget rod herinde.

- Sig til, hvis I mangler noget. - Tak, Matthew.

Miss Dorothy.

Jeg fandt det her bag reolen.

Det er et eller andet dokument.

Det er det originale skøde på huset, fra dengang det var telegrafkontor.

"Tante Tillys sodadrink. Har du smagt bedre, får du pengene tilbage."

Lige kommet fra Frisco. Det er min garanti. Kun 25 cent stykket.

Forsendelsen er dyr. Kan du ikke lide det, får du to gange pengene tilbage.

Jeg tager en kasse. Og en af dine havannacigarer.

- Giv mig en havannacigar. - Jeg har lige solgt den sidste.

- Cubanerne er mit mærke. - Ja, du anbefalede dem til mig.

- Gracias. - Du tror, du er sjov, ikke?

- Si. - Hold dig fra mig.

Se dig dog for.

- Går det, Horace? - Jeg tror, han har brækket min næse.

Brækkede næser kan gøre rigtig ondt.

Men det bliver bedre i løbet af et par dage, hvis du ikke rører den.

Tak, dr. Mike. Kan jeg vente med at betale til næste måned?

Jeg har lige sendt penge til Myra og Samantha.

- Det er jo Hanks ansvar. - Ja, han burde se sig bedre for.

Nej, Horace har lidt det, man kalder en tort.

Du kan få Hank til at betale dr. Mike, fordi det var hans skyld.

- Prøv du at få Hank til det. - Ellers kan du slæbe ham i retten.

Måske kan du kaste lys over det her. Du godeste, Horace. Går det?

- Det går bedre. Har du set Hank? - Nej.

Det er tilsyneladende det originale skøde, som tilhørte telegrafselskabet.

- Det har jeg aldrig set. - Vi fandt det bag en bogreol.

- Men det er desværre lidt underligt. - Hvorfor det?

Der står, at ejendommen er tolv meter lang fra gaden af.

- Så stort er dit hus da ikke. - Nej.

Ifølge det her strækker min grund sig ind over Graces café.

Og det bør vi ikke plage Grace med lige nu.

I bør finde ud af, hvem der ejer hvad.

Tror du, der står noget om sådan en situation i dine lovbøger?

- Måske. Jeg kan kigge i dem. - Er det nu en god idé, Matthew?

Sådan nogle sager kan blive meget komplicerede.

Der sker ikke noget ved at undersøge det.

Og jeg vil også gerne vide noget om den der tort.

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

Skal jeg betale, fordi du går ind i min hånd?

Jeg skylder dr. Mike $1,50 for at ordne min næse.

Måske kan din kone sende nogle penge.

Tak, Hank. Du hører fra min advokat.

Så jeg kan altså sagsøge Hank? For han vil ikke betale dig, dr. Mike.

- Lad os bare glemme den betaling. - Nej, du skal have dine penge.

Og nogen bør give Hank en lærestreg. Hvad skal vi gøre?

- Du kan hyre Matthew. - Jeg er ikke advokat.

- Ikke endnu. - Det er ikke nogen dum idé.

Du har været sherif og har læst i lovbøgerne.

Mange slår sig op med mindre erfaring.

- Ja, men jeg er ikke dygtig nok. - Kan du ikke give mig nogle råd?

Jo. Allerførst skal du sende et telegram til distriktsdommeren.

Det gør jeg straks.

Det bliver Hank ikke glad for.

Horace er vred, og det er han i sin gode ret til. Men Hank er også vred.

- Hank er født gal. - Måske.

Forretningen er ikke gået, som de havde regnet med -

og indianerne og afholdskvinderne ødelagde for rigtig mange penge.

Så Jake er i Denver for at finde investorer.

- Du undskylder vel ikke Hank? - Nej da.

Men alle de seneste ulykker ville jeg gerne kunne give nogen skylden for.

- Det er lettere end sandheden. - Hvad er sandheden?

At livet kan være meget svært. Og at meget ofte -

er det ikke nogens skyld.

Loren, jeg må desværre returnere disse flasker.

Din penge tilbage-garanti. To gange pengene tilbage.

- Mine gæster havde smagt bedre. - Det ser da ud til, de kunne lide det.

Ja, de kunne godt lide det. Men det var ikke det bedste, de havde smagt.

Det er røveri. Du kan da ikke drikke dem og så få pengene tilbage.

- Hvor står det henne? - Det er da sund fornuft.

Det er sund fornuft, når en forretningsmand holder sine løfter.

Hvis han vil have tilfredse kunder.

Tak, Loren. Jeg vidste, du ville gøre det rette.

Jeg skal vise ham.

- Hvad vil du gøre? - Jeg skal nok finde på noget.

Grace, jeg har lige fundet det her bag ved nogle hylder.

Der står, at telegrafbygningens grund går ind over din café.

Der står, at grunden måler tolv meter fra vejen af.

Bygningen er otte meter, så der er fire meter tilbage.

Jeg ville bare vise dig det og høre, om du vidste noget om det.

Siger du, jeg har stjålet din jord bag din ryg?

Nej, Grace. Selvfølgelig ikke.

Jeg vil bare have det opklaret.

Du vil have det opklaret?

Sig til hende, at vores skøde gælder.

- Dorothy er vores ven. - Sig det til hende.

Da jeg købte grunden af gamle Granger-

var det hele folden her og den fold, hvor cafeen nu ligger.

Så du kan lægge det papir tilbage, hvor du fandt det.

Grace, undskyld Det var ikke min mening at såre dig.

Jeg synes bare, vi skulle få det opklaret.

Og nu er det opklaret.

Du har vel ikke noget imod, at jeg ser dit skøde?

- Siger du, han lyver? - Nej, Grace. Overhovedet ikke.

Selvfølgelig må du se det. Jeg skal bare lige finde det.

Ja, det skal du.

Matthew! Matthew! Jeg har fået telegram fra dommeren.

Han siger, han har for travlt, og at borgmesteren må klare det.

Hvis vi ikke har en borgmester, kan byrådet udpege en folkedommer.

Vi må samle byrådet. Jeg har ret til en hurtig retssag.

Det har jeg læst om i avisen.

- Det her er for dumt. - Hvem udnævner I til dommen?

- Behøver det at være en af os? - Det ser ikke sådan ud.

- Hvad med Daniel? - Bare vælg ham, der hader mig.

- Hvad med Loren? - Nej. Hvad med dig selv?

- Ham og Horace er jo venner. - Vi er jo alle sammen venner.

Det handler ikke om venskab.

D'herrer! Vi kommer ingen vegne ved at råbe ad hinanden.

- Du er vist den eneste, folk lytter til. - Ja. Lad hende gøre det.

- Det er i orden med mig. - Hun er ikke neutral. Hun får penge.

Det er lige meget. Du fårjo pengene af en af os alligevel.

- Skal vi ikke bare glemme det? - Nej. Det skal gå lovligt til.

Hvad siger du, Hank? Du ved, dr. Mike er retfærdig.

- Godt. - Dr. Mike kan tilkende erstatningen.

Erstatningen?

Undskyld.

Jeg gled. Få mig op herfra.

Jeg har slået armen og benet.

Hvad med det her, Loren?

Hvad er der sket?

- Han er åbenbart gledet og faldet. - Der var for vådt.

- Det er et kurbad. - Fødderne forsvandt bare under mig.

- Gør det også ondt? - Det hele gør ondt.

- Han mener, han er forslået. - Forslået! Jeg er invalideret.

- Der er ikke brækket noget, Loren. - Så er det brækket indvendig.

- Indvendig? - Og det er din skyld.

En tort forekommer i et civilt Søgsmål, ikke i en straffesag.

- Kan alt være en tort? - Næsten.

- Kan alt være en tort? - Næsten.

Vold, uagtsomhed, bagvaskelse.

Kan det, Hank gjorde mod Horace, betragtes som vold?

Det skal være forsætligt. Det var snarere uagtsomhed.

Hank så sig ikke for.

Hank sagde, at Horace gik lige ind i hans hånd.

Uagtsomhed er ikke nødvendigvis med vilje.

Det er så ubetydeligt sammenlignet med Sullys problemer.

Jeg sætter et mærke ved nogle af sagerne, så kan du læse dem senere.

Jeg var ret overrasket, da jeg læste retspraksis i sådanne sager.

Der er ingen tvivl om, at Hank var uagtsom ifølge §10 -

hvilket betyder, at han må påtage sig Horaces lægeudgifter.

- Hvis det var alt. - Jeg har noget.

Hvad nu?

Jeg gled og faldt på kurhotellets uagtsomt våde dæk.

Jeg har også udgifter. Er der plads til en krøbling?

- Jeg har allerede betalt Andrew. - Han indrømmer altså sin skyld.

- Vel gør jeg ej. - Jeg har også krav på erstatning.

Hvordan skal jeg kunne arbejde? Jeg kan ikke nå de øverste hylder.

Hvordan skal jeg betale en medhjælp?

Mit liv er glædesløst. Det gør sågar ondt, når jeg åbner kasseapparatet.

- Han simulerer. - Lad dr. Mike afgøre det.

Hun er jo dommer. Ikke?

Du har undersøgt Loren. Han simulerer, ikke?

Det er svært at sige. Han siger, han har smerteri ryggen.

Jeg er nødt til at stole på ham.

Og ifølge ham står han med det ene ben i graven.

Jeg skal jo bare bevise, at han simulerer.

Det burde ikke være så svært.

Loren, nogen er lige brudt ind i din butik.

Du må hellere tilkalde sheriffen. Jeg kan intet gøre i denne tilstand.

Dorothy, se, hvad du har gjort. Kunderne forlader mit hotel.

- Du ødelægger min forretning. - Hvad har jeg nu gjort?

Dine løgne skræmmer dem.

Jeg skrev bare sandheden. At du slog Horace og måtte betale.

Jeg slog ham ikke. Han stødte ind i min hånd.

- Michaela sagde, jeg ikke slog ham. - Nej, ikke.

- Det er løgn, og jeg sagsøger dig. - Det kan du da ikke.

Jo, jeg kan. Og jeg fik ideen fra din avis.

Mineejeren, der sagsøgte avisen, fordi de havde svinet ham til?

Du er løgnagtig og ondskabsfuld. Det skal du betale for. Ikke, Michaela?

- Det anerjeg ikke. - Så find ud af det, for du er dommer.

Jeg har de samme rettigheder som alle andre.

- Kan han gøre det, Michaela? - Alle kan sagsøge alle.

- Men han kan da ikke vinde, vel? - Det ved jeg ikke endnu.

- Vil du virkelig dømme den? - Det er jeg nødt til.

Jeg har også rettigheder. Så bliver der også en sag om mit skøde.

- Jeg går ind og taler med Hank. - Tak, Matthew.

Nå, nu vil du gerne være min advokat?

Nu hvor du kan lugte penge, vil du gerne være med.

Lad mig give dig et gratis råd. Du har ingen sag.

- Hvad så med ham mineejeren? - Du er blevet dømt.

Af Michaela. Hun er ikke en rigtig dommer.

- Dorothys historie er ondskabsfuld. - Ikke juridisk.

Jeg får intet ud afdet. Jeg siger bare sandheden.

Hvis du gør det hertil en sag, så taber du.

Fandt Hank Lawson uagtsom og dømte ham til at betale.

Hej, Hank. Har du set avisen?

Du ser lidt vred ud, Hank. Hvad vil du gøre? Slå mig?

Det var halvanden dollar værd.

- Du skulle ikke have provokeret ham. - Det skal han betale for.

- Det har han allerede gjort. - Jeg mener virkelig betale.

Nu er det gået for vidt. Du er da hævet over den slags.

- Er du færdig? - Ja. Kom nu ikke til skade igen.

Jeg mener.

- Pas på. - Undskyld, Horace.

- Michaela, du må undersøge Loren. - Er han kommet til skade igen?

Han er slet ikke kommet til skade. Det kan du bevise.

- Jeg bør ikke selv undersøge ham. - Det ville da være det mest oplagte.

Jeg skal være neutral. Jeg følger Andrews vurdering.

- Eller vil du bare ikke tage parti? - Hvordan kan du sige det?

Det er jo netop det, jeg bliver tvunget til.

Ja. Jeg håber, du kan forblive neutral.

- Brian. - Goddag, mr. Lodge.

Hvad siger du til at tjene en ekstra skilling?

Han ville have, jeg skulle gå ind i butikken og råbe "Brand!".

- Han tilbød mig 50 cent for det. - Det var godt, du sagde nej, Brian.

Især fordi mr. Bray gav mig en kvartdollar, da jeg fortalte ham det.

Men jeg gav ham den tilbage.

- Lader mr. Bray bare som om? - Det ved jeg ikke.

- Der er noget, jeg må fortælle dig. - Hvad er det?

- Jeg vil nødig sladre om mr. Bray. - At vidne er ikke at sladre, Brian.

- Har mr. Bray sagt noget til dig? - Ja.

- Kan det ikke ordnes i mindelighed? - Jo. Hvis han dropper sagen.

Jo, hvis han giver mig min førlighed tilbage.

Og jeg vil være bange for vand resten af mit liv.

Det vil gå ud over forretningen, at jeg ikke mere kan gå i bad.

Det er nok. Preston, du ville lokke Brian til at gøre dit beskidte arbejde.

- Stakkels barn. - Du er ikke et hak bedre.

Brian fortalte, at du ville hævne dig på Preston.

Din lille sladrehank.

Loren, frafalder du sagen, hvis Preston betaler dig tilbage?

- Nej. - De penge havde jeg krav på.

Der er en, jeg synes, I skal møde.

MI'. Copely!

"Benjamin Copely, advokat." Advokat?

Mr. Copely har praksis i Denver og skal repræsentere mig i denne sag.

- Tror du, det er nødvendigt? - Det vil koste dig en formue.

Normalt betaler sagsøger omkostningerne, hvis han taber.

Så hvis mr. Bray taber, skal han betale for mr. Lodges advokat?

Det er åbenbart op til mig.

- Det giverjo ingen mening. - Jo. Der står, at vi ejer grunden.

Mr. Granger gav os skødet, da han solgte grunden til Robert E.

- Og det er altså hele folden. - Se, dr. Mike.

Det er det skøde, mr. Granger gav Robert E. Der står, han ejer grunden.

Men mit siger, jeg ejer grunden. Og det er ti år ældre.

Vi kan ikke begge to eje den samme grund.

Hvorfor deler I ikke bare og tager halvdelen hver?

To meter er ikke til nogen nytte for mig.

Jeg har aldrig hørt noget så grådigt.

Hvis jeg skal bruge penge på at udvide, skal det give noget plads.

Og hvad skal jeg så gøre? Skære et bord over?

Du er nødt til at beslutte dig, dr. Mike.

- Det her vil du fortryde. - Han gjorde modstand.

- Kalder du det modstand? - Hvad er der sket?

Horace har meldt Hank for voldeligt overfald.

Tænk dig godt om i denne sag.

Det her er en straffesag, så du må skrive til dommeren.

- Han kan være her om to måneder. - Jeg skal ikke sidde i to måneder.

Der findes en lov.

Ja. En fremstillingskendelse. Alle har ret til en hurtig rettergang.

Så tager jeg den.

Loren.

Jeg vidste ikke, du var så god til sløjfer.

- Jeg vil gerne købe denne vase. - Det bliver fem dollars.

Fint. Jeg vil også gerne købe noget bånd.

- Det bliver en dollar mere. - Fint.

Jeg vil gerne have, du binder den. Koster det også en dollar?

- Det ser ud til, de ejer samme grund. - Sker den slags tit?

Ja. Folk tror nogle gange, de ejer mere, end de gør, og sælger det fra.

- Hvordan løser man det så? - En opmåling kan hjælpe.

- Det vil jeg gerne påtage mig. - Det vil være en stor hjælp.

Hvor skal du hen?

Til Prestons hotel og se, omjeg kan finde nogen, der så Loren glide.

Den er til dig.

Jeg syntes, klinikken trængte til lidt pynt.

Dr. Mike. Du har arbejdet så hårdt på det sidste -

så måske har du ikke fået spist godt.

Skulle frugt og bolsjer være godt? Du har brug for et nærende måltid.

Kom hen på kurhotellet og spis. Jeg giver til hele din familie.

Det er gavmildt af jer, medmindre disse gaver skal påvirke min dom.

For det ville være ulovligt.

Selvfølgelig ikke. Det er der slet ikke tale om.

Det var højlys dag. Hotellet var fyldt, men ingen så Loren glide.

- Folk vil vel ikke indblandes. - Netop.

Jeg kan forstå, at Prestons ansatte ikke vil vidne, men hotelgæsterne?

Måske kan man ikke lide, at folk sagsøger hinanden.

Du vil vel gerne vidne, ikke? Vedrørende Lorens skader.

- Det tror jeg faktisk ikke, jeg kan. - På grund af Preston?

Nej. Fordi jeg ikke kan finde nogen skader. Men hvad hvis jeg tager fejl?

Så kan jeg sagsøges for uforsvarlig behandling. Som du blev sidste år.

Så du vælger ikke at vidne?

Desværre. Jeg beklager.

Der er lige det, at hvis alle gjorde som dig -

hvordan skulle vi så nogensinde få afgjort noget?

Jeg er ked af det, jeg sagde til dig på Gold Nugget.

Jeg er ligeglad. Du gjorde noget forkert, og det skal du retsforfølges for.

- Men jeg har ret til et forsvar, ikke? - Jo, men ikke fra mig.

Så giv mig i det mindste nogle lovbøger.

Så bliver det i hvert fald en retfærdig kamp.

Jeg skal nok komme med nogle.

- Mr. Copely. - Mr. Cooper.

- Mr. Copely. - Mr. Cooper.

- Jeg hører, De vil være advokat. - Det er en god måde at hjælpe på.

Bestemt. Og folk har altid brug for vores hjælp.

- Det er en voksende industri. - Ja.

- Angående Prestons sag. - Repræsenterer De mr. Bray?

Nej. Han ved slet ikke, jeg taler med Dem.

- Kunne de ikke indgå et kompromis? - Et frivilligt forlig?

Lad mig give Dem et råd. De har lige fortalt mig, at De har en svag sag.

- Det er ikke min sag. - Dårlig taktik.

- Jeg repræsenterer ikke Loren. - Selvfølgelig ikke.

Grace, må jeg bede om lidt mere kaf...

- Så du det? - Ja. Øjnene fejler ikke noget.

- Sikke noget pjat. - Hvad?

Lad ikke jeres uenighed ødelægge jeres venskab.

- Det er ikke mig, der ødelægger det. - Grace.

Hvem holder du med? Du har forsvaret hende hele ugen.

Nej, jeg har ikke. Jeg forstår bare ikke, hvorfor du tager det personligt.

Fordi det er personligt. Hun har gjort det personligt.

Grace Det her handler jo ikke om Dorothy.

Du har altid ret. Ikke?

Dr. Mike. Nu må du vælge.

Jeg kan ikke holde ud ikke at vide.

Jeg har ikke alle nødvendige oplysninger.

Hvad har du brug for? Hun prøver at franarre os vores jord.

- Hun er ikke sig selv. - Lad være at undskylde for mig.

- Lad være med hvad? - At lade, som om alter godt.

Det er ikke godt. Og det bliver det aldrig.

Du må vælge mellem Dorothy og mig. Så enkelt er det.

- Jeg forstår godt, du er vred. - Så hun er altså galt på den?

Du bærer på en frygtelig sorg. Anthonys død var.

Du må vælge, dr. Mike. Mellem Dorothy og mig.

Dr. Quinn, jeg må desværre forlange, at De også dømmer i min sag.

- Forfatningen garanterer min. - Mr. Copely, jeg vil sagsøge Hank.

- Hank har allerede betalt. - Matthew fortalte om svie og smerte.

- Må jeg tale med dig i enrum? - Selvfølgelig. Et øjeblik.

Opmålingen nyttede ikke. Begge skøder dækker samme grund.

- Du må tage en beslutning. - Mere end en, ser det ud til.

Og der er mere. Hank har læst i lovbøgerne og sagsøger nu mig.

- For hvad? - Ulovlig anholdelse.

Så er det øjeblik gået.

Du sagde, du ville dømme denne sag.

I morgen. Jeg vil afgøre alle disse sageri morgen i kirken.

Så i disse sager er det de ældste skøder, der gælder?

Men der er også sager om Servitutter, afståelsen bosætteres rettigheder.

- Hvordan kan de bruges? - Nu skal du høre.

Hvis Dorothy købte sin ejendom i den tro, at cafeen var Graces -

og grunden brugt, så tilhører det dem.

- Selv om hun har skøde på det? - Især fordi de har et skøde.

- Så de har begge en sag? - Desværre.

Hvordan træffer dommere en beslutning i sådanne tilfælde?

De ser på loven, ser på lignende sager og gør, som de finder rigtigt.

Det vanskeliggør det yderligere, når man kender folk. Når de er venner.

Jeg har sat det her i gang ved at fortælle Horace, at Hank burde betale.

Det var rigtigt gjort. Det var jo Hanks skyld.

Men nu er det ikke så sort og hvidt.

Advokater som mr. Copely er ligeglade med ret og uret.

Men hvad der er lovfæstet er ikke nødvendigvis retfærdigt.

Jeg tvivler på, om jeg overhovedet vil være advokat.

Det er netop sådan en som dig, vi har brug for som advokat.

- Hvorfor? - Fordi du søger efter sandheden.

Loven kan åbenbart bruges både til at skade og hjælpe folk.

Nogen bliver såret. Grace eller Dorothy.

Det er bedre at afgøre det i retten end ved et slagsmål.

Visse ting er nødvendige, også selv om de ikke er behagelige.

Den er for varm!

- Undskyld. - Det er ikke nok.

- Jeg burde sagsøge Dem. - Tror De nu også, det er nødvendigt?

Hvis De ikke træffer en beslutning i min sag i dag, sagsøgerjeg Dem.

- De skal ikke true hende. - Sådan er det at være advokat.

Nej. Sådan er det for Dem. Ikke for mig.

- Jeg vil gerne se dig på klinikken. - Hvorfor?

- Jeg vil gerne undersøge dig. - Skal du ikke være neutral?

Jo, men jo flere oplysninger, jo bedre kan jeg træffe min beslutning.

Jeg sagde jo, jeg var kommet til skade.

Er du sikker på, du ønsker den retssag?

- Ja. Jeg har mine rettigheder. - Jeg afsiger min dom i eftermiddag.

Gør du det.

Nu er alle til stede, så lad os begynde.

Hank har anmeldt Daniel for ulovlig anholdelse.

§50 i Colorados reviderede lov definerer ulovlig frihedsberøvelse -

som ulovlig krænkelse af et menneskes personlige frihed.

Siden Daniel var sherif, da han anholdt dig og havde grund til det-

er sagen afvist.

Men du bliver løsladt fra fængslet, og jeg afviser Horaces civile Søgsmål.

Det kan du da ikke. Jeg har virkelig lidt.

Du skulle vide, hvordan det er at blive kaldt vaskebjørn.

Hank, hvis du slår Horace igen, ryger du i fængsel, til dommeren har tid.

Og så vil jeg foreslå, at I undgår hinanden.

Loren, dit sagsanlæg mod Preston er afvist-

da jeg ikke kunne finde nogen skader.

Det er en skandale. Jeg kommer aldrig til at gå rigtigt.

Men du bliver fritaget for at betale Prestons advokatudgifter.

Preston har for nylig modtaget penge fra Loren, som kan dække beløbet.

- Jeg betaler intet. Han vandt jo ikke. - Så sagsøgerjeg dig.

Angående disse skøder.

I §9 står der, at sagsøgers ejendom, det er Dorothys -

går til det skel, som udlagt af sagsøger.

Men i §11 står der, at et sådant krav skal stilles inden for seks måneder -

hvorefter fordringshaver mister sin ret.

Så siden du ikke har brugt jorden, og Grace og Robert E. Har-

så tilhører jordstykket dem.

Det var alt.

Dorothy. Dorothy, vent.

Jeg er ked af, det ikke gik, som du ønskede.

Jeg gjorde, hvad jeg mente var retfærdigt.

- Er det alt, hvad du har at sige? - Du bad mig træffe en beslutning.

Hank og Horace og Loren og Preston fik alle sammen noget.

- Alle bortset fra mig. - Men du ville jo ikke indgå forlig.

- Du tvang mig til at afgøre det. - Men jeg troede jo, jeg ville vin...

Jeg tror.

- Jeg tror, jeg lod mig rive med. - Det gjorde alle.

Jeg tror virkelig, jeg har lært noget af alt det her.

- Det er da herligt, Loren. Hvad? - Ikke flere penge tilbage-garantier.

- Det klarede du flot, dr. Mike. - Tak, Matthew.

Jeg var så bange for at tage de beslutninger.

- Men. - Det var det rigtige at gøre.

Og jeg håber, jeg aldrig skal gøre det mere.

I modsætning til hvad folk tror -

så er det tyvende århundrede ikke den mest proceslystne periode.

Faktisk var der flere, der sagsøgte hinanden i det nittende århundrede.

Tekster: Lisbet Petersen Subline