Original subtitles

Tekster: Benjamin Goldenberg Subline.

- Jeg behøver ikke tilladelse fra dig. - Han er brændende varm.

Den kvinde, der spurgte efter noget til at slå sønnens feber ned med.

- Han har difteri. - Han har det.

Det er en ny metode til at holde strubehovedet åbent, kaldet intubation.

Metoden er stadig kontroversiel.

Mor? Det er min skyld.

Jeg gav dig ikke lov at redde hende.

- Dr. Mike, hun har feber. - Vel har jeg ej.

Nå, sådan.

- Kom her, Ito. - Mor, hold op. Marjorie har difteri.

- Jeg forlod Preston for at hjælpe dig. - Intubation virker bedst i denne fase.

Jeg kan ikke handle mod bedre vidende.

Det kan jeg heller ikke. Nu er det på plads.

- Hvad nu? - Nu venter vi.

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

Den næste uge er din eneste opgave at hvile dig og spise næringsrig mad.

Men posten må have hobet sig op.

Toget har været indstillet i over en uge, så bare rolig.

Jeg kigger forbi to gange om dagen for at sikre mig, du parerer ordre.

Tak, fordi du passer så godt på mig, Rebecca.

- Og tak, fordi du reddede mit liv. - Det kan jeg ikke tage æren for.

Det ligger til jeres familie at kunne helbrede.

Rebecca. Horace, du ser frisk ud.

Det er jeg, takket være Deres døtre.

Jeg er sikker på, deres far er stolt.

Jeg er sikker på, deres mor er stolt.

Jamen tak, mor.

Jeg er måske ikke altid enig -

men jeg er altid stolt.

Loren.

- Mr. Bray, vil De undskylde os? - Nej, han vil ikke.

Jo, han vil.

Hold op med at tale om mig, som om jeg ikke er her.

Elizabeth er din mor, og du er hendes datter. Det er på tide, I taler sammen.

Jeg er lykkelig for, du har det bedre.

Det var Michaelas indgreb, der reddede mig, mor.

.Ja.

Den var jeg vist selv ude om.

Meget af det, du mener om mig, er jeg vist selv ude om.

Men meget af det, jeg mener om dig, er du selv ude om.

For eksempel?

Du ved Mine holdninger til dit frisind

ytrerjeg ikke for at irritere dig.

Men hvorfor ytrer du dem så? Kan vi ikke bare være forskellige?

Tror du virkelig ikke, jeg kan tolerere, at vi er forskellige?

Marjorie.

Da du var en lille pige -

skulle du altid lege med ild. Komfuret, pejsen.

Selv de tændstikker, din far brugte til at tænde pibe med.

Det var min opgave at sørge for, du ikke brændte dig.

Jeg sætter stor pris på din trang til at ville beskytte mig, mor.

Det gør jeg virkelig.

Men der kommer et tidspunkt i livet, hvor det ikke længere er din opgave.

Og hvis barnet stadig vil lege med ilden, så må det være sådan.

Nej-

Som Loren sagde, så er jeg din mor.

Og du er min datter.

Og det gælder for evigt. Og jeg vil beskytte dig til evig tid.

Fra det, du tror er ondt.

- Det er rigtigt. - Mor.

Jeg elsker Loren.

Så gift dig med ham.

- Du ved, jeg ikke vil giftes igen. - Du kan ikke være hans glædespige.

Jeg er ikke hans glædespige. Og selv om jeg var, er det mit liv.

- Jeg vil glæde, hvem jeg har lyst til. - Det er frastødende.

Men først og fremmest vil jeg glæde mig selv!

- Mr. Simon. - Hvad siger De, mrs. Quinn?

- Jeg vil besøge mine børnebørn. - Det er nemmere sagt end gjort.

Jeg har tøj til lejligheden.

Deres tøj interesserer ikke hæren, men det gør Sullys skjulested.

Jeg er parat til at løbe de nødvendige risici.

Godt, herfra bliver det til fods.

Daniel?

- Bedstemor! - Åh, Brian.

Katie.

- Åh, Katie. Sully. - Elizabeth.

Daniel var så venlig at føre mig herud.

Selv Michaela kunne se fornuften i-

at børnene skulle være sammen med deres bedstemor. Det kan du vel også?

Selvfølgelig. Det er godt, du er her.

Det var en lettelse.

Jeg var bange for, du ville standse mig.

- Jeg ved, hvad du mente om Boston. - Hvad taler du om?

Nu hvor Marjorie er blevet rask, er det bedst, at familien tager til Boston.

De sagde, De ville se Brian og Katie. De er i sikkerhed for difterien her.

Hvad med soldaterne? Indianerne? Vinteren er på vej.

Der har altid været soldater og indianere.

- Og vinteren kommer hvert år. - De kan ikke splitte familien.

Det er vist ikke mig, der er ansvarlig for, at familien er spillet.

Jeg ved, det er min skyld, men jeg har lovet at føre os sammen igen.

Og hvordan vil du gøre det?

Cloud Dancing og jeg vil prøve at få stammerne til at drage nordpå.

Så kan Matthew få renset Sully.

Der findes meget dygtige advokater i Boston, som kan forsvare Sully.

Og hvad indianerkrigen angår, så er det endnu en grund til at tage af sted.

Du må gerne blive her, men hvis der er nogen, der går, bliver det dig.

Bliv her, Bedste. Du kan give Katie mad, og vi kan spille dam.

- Det er så varmt herinde. - Nej. Du står bare ved komfuret.

Andrew!

Hun har høj feber.

Lungebetændelse. Dobbeltsidig.

Hun var en oplagt kandidat til intubation. Du gjorde det rigtige.

Jeg havde valgt hende som den perfekte patient til indgrebet.

Men du havde ikke foretaget indgrebet.

- Det her er mit værk. - Du traf et velbegrundet valg.

Du kan ikke give dig selv skylden.

Jo, jeg kan.

Vi må gentage drænagen. Vil du have, at jeg gør det?

Michaela?

Hendes lunge bliver fyldt lige så hurtigt, som jeg kan tømme den.

Jeg foreslår, at vi gør, hvad vi kan for at bringe hende til bevidsthed.

Du har ret. Det er enhver patients ret.

Jeg elsker dig, Michaela.

Og jeg elsker dig, Marjorie.

Michaela er hos hende nu.

Her.

Daniel skulle ikke komme i aften.

- Undskyld, hvis jeg forskrækkede jer. - Vi ventede dig ikke før i morgen.

Ja, men.

Der er sket noget, som jeg synes, I skal have at vide.

Det er Marjorie.

Hendes tilstand er forværret.

Sig det til de andre fra mig.

Og lad Loren komme ind.

Vær ikke bekymret.

Vær ikke bekymret.

Loren?

Nej.

Nej!

Marjorie?

Marjorie? Marjorie.

Vi tager af sted i morgen. Til Boston.

- Vi kan ikke tage hjem nu, mor. - Vi kan, og det gør vi.

- Michaela har brug for vores hjælp. - Michaela har ikke brug for nogen.

Hvis du vil give mig skylden for Marjories død, så har jeg taget den.

Det handler ikke om skyld.

Marjorie kunne have været i live, hvis ikke lungebetændelsen var stødt til.

Det passer. Det kunne hun have været.

- Hvis I vil rejse, så rejs. - Nej. Vi kom for at fejre taksigelsen.

Der er ikke noget at være taknemmelig for.

Hvor kan du sige sådan noget!

Du har fire sunde døtre og ti sunde børnebørn.

Vi har lidt et frygteligt tab, men vi må ikke give andre eller os selv skylden.

Vi er stadig blandt de levende. Og de levende har brug for vores hjælp.

Vi bør være taknemmelige for, vi kan yde den.

Hvis du rejser hjem til Boston, så rejser du alene.

Vi har lukket.

Det gælder også dig. Ud.

Jeg mener det. Ud med dig. Afgang!

Det er i orden.

Nej. Jeg græder på egne vegne.

Du har været meget igennem.

Det har du også.

Brian fortalte mig om din fars død.

Det er ikke nemt at gøre de stakler klar til, at familien kan se dem.

- Jeg må hellere køre dig til byen. - Nej, jeg vil blive her hos dig.

Jeg er ked af det.

Det skal du ikke være. Jeg vil gerne have, du bliver her.

Hvordan har Marjorie det?

- Og Michaela? Hvordan har hun det? - Hun holder ud.

- Colleen og Matthew? - Der er megen sorg, Brian.

Men de er sunde og raske, ligesom din bedstemor og tante Rebecca.

Gid jeg kunne have bragt bedre tidender.

Det gør mig ondt.

Daniel?

Han er brændende varm. Hold afstand. Smid det ud, som Daniel havde med.

Jeg er tilbage i morgen tidlig. Daniel, vi skal have dig ind til byen.

Michaela.

Det er Daniel. Kom.

Jeg må afsted.

- Det er Preston. - Lad os få ham indenfor.

Mr. Bray, jeg har brug for mel.

- Kan De ikke læse? - Det er til brød til mine børn.

Godt, så vent her.

- Du gav mig et chok. - Undskyld. Det var ikke min mening.

Pastoren lukkede mig ind.

Jeg skriver det.

Loren, jeg må tale med dig.

- Værsgo. Jeg lytter. - Du gør det ikke nemmere for mig.

Du gjorde heller ikke Marjories sidste timer nemmere.

Jeg ville give Michaela skylden, hvis jeg var dig.

Du er ikke mig. Dr. Mike gjorde sit bedste for at redde Marjorie.

- Hvad hun troede var det bedste. - Så kan man jo ikke gøre mere, vel?

Gjorde du dit bedste, da du skændtes med din datter på hendes sygeleje?

Og fortalte hende, at det, hun følte for mig, var frastødende?

Det var det ikke.

Det var smukt.

Her, lad mig.

Skal du ikke sove?

Ikke lige nu.

Hvad er der i vejen?

Jeg ved godt, at det er forfærdeligt med difteri-epidemien, men.

Du virker anderledes.

Jeg har det skidt med at sidde her, når din mor har brug for mig.

Vores familie har brug for mig, min bedste ven har brug for mig.

Jeg forstår godt, hvad du mener.

Læg dig til at sove.

Michaela, kom her. Han har fået det værre.

- Strubehovedet lukker til. - Hvad med intubationsrøret?

Det ved jeg ikke.

Jeg kunne have foretaget indgrebet på Becky, og uden det døde hun.

Jeg foretog indgrebet i tide på Marjorie, men hun døde alligevel.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. - Jo, du gør. Du er en dygtig læge.

Der må være en god grund til, at du foretog det på Marjorie. Hvilken?

Jeg mente, at indgrebet var den mest avancerede behandling.

- Jeg tror, det bliver fremtidens valg. - Så træf det.

Michaela, hvad ville du gøre, hvis patienten var dig selv?

Så ville jeg foretage en intubation.

Der er ingen ansamling i lungerne. Og ingen infektion.

Det er fem dage siden, jeg fjernede røret-

så der er intet at være urolig for.

Michaela.

Tak.

Du traf det rigtige valg, Michaela. Husk det.

Tak, Matthew.

Undskyld mig.

Hvor meget skylder jeg?

De fleste kunne ikke betale, så de, der har råd, må godt give ekstra.

- Tak, Preston. - Det er mig, der takker dig.

Og Andrew. Er epidemien overstået?

- Det ser sådan ud. - Så har du ikke brug for Andrew.

- Hvis du mener hans assistance. - Hvis du beder mig overveje.

Der er ikke noget at overveje. Vi har en kontrakt. Vi ses i morgen tidlig.

"Mrs. March tog dem begge i hånden og betragtede ømt de unge ansigter -"

"- mens hun på sin indtrængende, men dog muntre måde sagde:."

"Jeg ønsker, at mine døtre bliver smukke, dygtige og gode."

"At de bliver beundret, elsket og respekteret."

"At de får en lykkelig ungdom, bliver godt og fornuftigt gift -"

"- og får et jævnt og muntert liv -"

"- med så få bekymringer og sorger-"

"- som Gud nu måtte sende dem."

Jeg har tænkt over tingene.

Det var forkert af mig at give dig skylden for Marjories død.

- Det var mig, der traf valget. - Netop.

At træffe valg er en vigtig del af dit arbejde.

At have mod til at vælge en fremgangsmåde og følge den.

Der er stor forskel på at tage skylden og tage ansvaret.

Det forstår jeg nu.

- Har du planer for Thanksgiving? - Familien er altid samlet.

- Lår er Sully her jo ikke. - Jeg forstår.

Colleen?

Jeg kommer.

- Vil du hjælpe mig? - Ja.

Colleen, der er noget, du skal vide.

Jeg traf mit eget valg, hvad angår Becky.

Men jeg påvirkede dig, mor.

Du prøvede, men der er en forskel.

I sidste ende gjorde jeg det, jeg fandt bedst på det tidspunkt.

Og jeg ville gøre det samme igen under de samme omstændigheder.

- Ville du det? - Ja, det ville jeg.

- Skal Andrew noget til Thanksgiving? - Nej.

- Så synes jeg, vi skal invitere ham. - Synes du det?

- Ja. - Betyder det, at Sully ikke ...?

Det betyder, at jeg synes, Andrew har vundet familiens tillid.

Synes du ikke?

Michaela.

Jeg er så glad for, det er overstået.

De sidste to patienter er hjemme til Thanksgiving.

Apropos Thanksgiving. Jeg vil tilbringe aftenen med Loren.

Han bør ikke være alene.

Nej, det bør han ikke.

Jeg ved godt, at du også kommer til at savne Marjorie.

Åh, Dorothy.

Undskyld.

Der har været så mange patienter, at jeg slet ikke har kunnet.

Her, Katie. Er du sulten?

Skær det i stykker til hende.

- Sully? - Daniel!

Hej, Brian. Jeg blev erklæret rask af din mor og Andrew i går.

- Det er godt. - Hvad så med Thanksgiving?

Bare rolig.

- Jeg har en plan. - Har du en plan?

Nu kommer de.

- Hvad har I bag i vognen? - Bare mad og forsyninger.

- Gutter, det er Thanksgiving. - Så tak, fordi vi får lov at kigge.

Fortsæt.

Tak.

Glædelig Thanksgiving.

Hej, Brian. Hej, Katie.

Herre, vi takker Gud for de gaver, han har skænket os.

For skabelsens skønhed på Jord, i himmel og i hav.

For vort daglige brød og drikke, vore hjem og familier og venner.

For sind at tænke med, hjerter at elske med og hænder at tjene med.

For helbred og styrke til arbejdet og fritid til hvil og leg.

For de tapre og modige, der er tålmodige i sorg og tro i modgang.

Og for dem, der søger sandhed, frihed og retfærdighed. Tak, Herre. Amen.

Intubation var ikke anerkendt af lægevidenskaben i 1870'erne.

Det blev først anvendt mod difteri og andre luftvejslidelser i 1880.

I dag bruges intubation i stort omfang af lægerne for at redde liv.

Tekster: Benjamin Goldenberg Subline