Original subtitles

Tekster: Nils Baastrup Poulsen Subline.

- Nej! - Jeg tror, du er gravid.

Jeg ville sige farvel, men det tror jeg ikke, jeg kan.

Deres søn har været syg.

Hvad siger de?

Og du Du bliver rask.

Jeg føler mig træt.

Jeg har mistet et barn. Sullys barn. Mit barn.

Har du skrevet stilen til forældredagen? Hvad handler din om?

Jeg ved det ikke rigtig endnu. Den skal være god.

Kom så, Brian. Du kan godt.

Løb, Brian. Godt slået. Fortsæt, Brian.

Godt slået, Brian.

Kom så, Anthony. Du kan godt.

Kom så.

Du slog virkelig til den. Har du det godt?

- Er du sikker? - Ja.

Du har ondt. Jeg tager dig med hen til mor.

Det her tager smerten.

Det er bare et anfald. Hvil dig lidt, så tager vi dig med hjem senere.

Jeg kommer igen om lidt.

Jeg kommer med noget tomatsuppe. Det er han glad for, når han er sløj.

Grace, vent lige lidt.

Anthonys tilstand, det seneste anfald, feberen.

- Jeg tror, det har skadet nyrerne. - Nyrerne?

- Hvad er der galt med hans nyrer? - De er hævede og ømme.

- Det er ikke sket før. - Nej.

Vi tager det, som det kommer. Man kan ikke forudse noget.

Men tak, fordi du fortalte os det, dr. Mike.

Jeg henter suppen.

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

Michaela.

Du er tilbage. Gudskelov.

- Du er ikke i sikkerhed her. - Jeg holder øje med soldaterne.

Jeg har et par minutter.

Det er dejligt at have dig hjemme. Hvordan gik det med Cloud Dancing?

- Fik du talt med indianernes ledere? - Nej, Black Moon kom først.

Han har fået dem til at slå sig sammen med de andre stammer.

Han har fortalt dem, at hæren vil dræbe alle indianere.

Men bare rolig. Det er ikke slut. Vi giver ikke op.

Jeg har fået svar fra sergent McKay.

Har hæren afsláet vores anmodning?

Som jeg sagde: Vi giver ikke op.

Hvad er det? Er der mere?

Nej. Jeg har bare savnet dig så meget.

Hold om mig, Sully.

Black Moon er imod at slutte fred med hæren. Men Sully vil overbevise ham.

- Hvordan har Sully det? - Han har det udmærket.

- Hvad sagde han til aborten? - Jeg kunne ikke sige det.

Jeg kunne ikke. Jeg ville ikke give ham flere bekymringer.

Du må sige det. For jeres begge tos skyld.

Du har ret. Det skal jeg nok.

- Bare sig til, når du bliver træt. - Jeg har det godt nok.

Mor, hvad kan du bedst lide ved Colorado Springs?

Det er ikke noget let spørgsmål.

Miss Teresa har bedt os skrive en stil om det. Den bedste bliver læst op.

- Bare tag det et skridt ad gangen. - Hvad bliver du i godt humør af?

Jeg kan lide at fiske.

Og i biblioteket er der bøger helt fra Boston.

Så kan du skrive om de bøger.

Og de varme kilder og avisen.

- Du har meget at vælge imellem. - Det er det, der er problemet.

- Ja, det kan jeg godt se. - Det er det særlige ved vores by.

Goddag, Robert E., Grace. Jeg ville lige se til min patient.

- Hvordan går det, Anthony? - Bedre. Anfaldet er overstået.

Ja Jeg har det bedre.

Det glæder mig at høre.

Nå, Anthony. Lad os få bønnerne på komfuret.

Han prøver at skjule det, men han har stadig smerter.

- Det har aldrig varet så længe. - Nej, det har ikke.

Mange flere apacher og kiowaer vil slutte sig til Black Moon.

- Tror du, han angriber? - Han er ikke klar endnu.

Godt, så vindervi noget tid. Måske kan vi overtale dem til at tage nordpå.

Ja. Men vi må også få hæren til at give dem frit lejde.

- Vi to er ikke særlig populære. - Det stemmer. Men der er andre.

Michaela og Daniel har forsøgt. Hæren ville ikke høre.

Måske kan Dorothy hjælpe. Avisen kan give folk forståelse for vores sag.

Og så kan de måske være med til at overbevise hæren.

Så tal du med hende, min ven.

Det glæder mig, at det går fremad med jeres stile. De skal afleveres fredag.

Michael, din håndskrift bliver bedre.

- Var du ikke i tvivl om din stil? - Min mor og far gav mig en idé.

- Brian. Jeg tror, jeg bliver dårlig. - Miss Teresa, Anthony er syg.

Du er lidt varm. Det er nok bedst, hvis du går hjem.

- Brian, vil du følge ham? - Selvfølgelig.

Det er godt at se dig.

- Du ser ud til at have det godt. - Du også.

Michaela sagde, at du.

Fik du talt Black Moon til fornuft?

Han ser den hvide mand som fjenden. Som den hvide mand ser ham.

- Men der er noget, du kan gøre. - Mig? Hvad kan jeg gøre?

Det, du er bedst til. Skriv om det. Fortæl dit folk, at vi ikke er fjenden.

- Hvorfor skulle de lytte til mig? - Fordi du har været som dem.

Ja, men det var før.

Men med angrebene og folk, der mister deres hjem.

Din bog rummede et stort håb. Det kan du videregive i avisen.

Deres hjerter vil lytte til dit hjerte.

Tak, fordi du kom, dr. Mike. Vi holder ham i ro. En lur vil gøre ham godt.

- Jeg laver lidt budding til ham. - Grace.

Jeg tror, at sygdommen har noget med hans nyrer at gøre.

- Er der stadig noget galt med dem? - For hvert angreb varer det længere.

- Nyrerne er tydeligvis svækkede. - Hvad betyder det?

Man kan ikke overleve uden nyrer.

Er du sikker på, at du tolker symptomerne rigtigt, dr. Mike?

Måske burde en anden også se på det.

Sådan. Så er det overstået.

Skal vi gå udenfor, Anthony, og få lidt frisk luft?

Lad os sætte os her.

Jeg er syg, ikke?

Ja, det ved du godt.

- Du har haft anfaldene længe. - Jeg mener alvorligt syg.

Lad os vente og høre, hvad dr. Cook har at sige.

Er der ikke noget, vi kan gøre for ham?

Hvad det skyldes, ved vi stadig ikke. Michaela har behandlet symptomerne.

Men det ser ud til, at Anthonys sygdom har taget en mindre

heldig drejning.

Det gør mig virkelig ondt. Jeg ville ønske, jeg havde bedre nyt.

Hvad sagde lægen, mor?

Dr. Cook siger, at du nok skal blive rask.

Nå, lad os gå hjem.

Jeg skal lave æbletærter, og du er min officielle smagsdommer.

Hvordan har min lille pige det? Sikke stor, du er blevet.

- Sully. - Se her, Michaela.

Kom så.

- Snart løber hun omkring. - Ja, vi vil nok ikke kunne følge med.

- Snart løber hun omkring. - Ja, vi vil nok ikke kunne følge med.

Sully, der er noget, vi må tale om. Da du var væk.

- Far. - Hørte du det? Hun sagde "far".

- Ja, jeg hørte det. - Du sagde "fal”', Katie."

Undskyld, hvad ville du sige?

- Jeg. - Det var noget om, da jeg var væk?

- Det er Anthony. Han er meget syg. - Hvor slemt er det?

Jeg tror ikke, han kommer sig.

Intet er værre end at miste et barn. Jeg troede aldrig, jeg kom over det.

- Du er nødt til at tale med mig. - Jeg har ikke noget at sige.

Måske har jeg.

Jeg lytter.

Dr. Mike og Andrew lyver ikke. Vi må se det i øjnene. For Anthonys skyld.

Jeg forstår, hvad de siger, men de er læger, Robert E. Jeg er hans mor.

Hvis Anthony skulle dø, ville jeg vide det.

Jeg ville kunne mærke det.

- Lige her. - Jeg ønsker også at tro det.

Så tro det.

- Hej, Anthony. - Hej, Brian.

- Vil du med ud at cykle? - Jeg har stadig ondt i benene.

- Du kan sidde på styret. - Jeg kunne falde af.

Brian.

Der er noget, de ikke fortæller mig.

Min mor siger, jeg har det fint. Men jeg ved ikke.

Den her gang føles det anderledes.

- Vil du spørge din mor, hvad det er? - I orden. Jeg spørger hende.

Tak.

Tak, Brian.

Mor?

Hvad fejler Anthony?

- Anthony er meget syg. - Ja. Og han virkede bekymret i dag.

- Han sagde, det føles anderledes. - Det er jeg bange for, det også er.

Anthonys tilstand er meget alvorlig.

Betyder det, at han skal dø?

Det gør mig ondt, Brian.

- Der må da være noget, du kan gøre. - Gid der var.

Det gør mig virkelig ondt.

Mor, han vil vide sandheden. Du er nødt til at fortælle ham det.

- Det kan jeg ikke. - Hvorfor ikke?

Grace og Robert E. Er hans forældre. Det er deres opgave at fortælle det.

- De ønsker ikke, at jeg gør det. - Men du er hans læge.

Jeg er også deres ven. Jeg må gøre, som de ønsker.

Hvad med Anthonys ønsker?

Brian har ret. Anthony bør kende sandheden.

Jeg er enig.

Og det er Robert E. Også. Men Grace ser anderledes på det.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan de har det.

De kommer igennem det. Ligesom vi er kommet igennem svære tider.

De kommer igennem det sammen.

Sully, der er.

Der er noget, jeg må fortælle dig.

Jeg har prøvet at sige det. Da du var væk, mistede jeg et barn.

- Var du gravid? - Jeg tabte vores barn, Sully.

- Har du det godt? - Jeg har det godt nok nu.

- Hvornår skete det? - For et par uger siden.

- Hvorfor sagde du ikke noget? - Jeg skulle have sagt det.

Men jeg ville beskytte dig.

- Jeg skulle have været hos dig. - Det havde ikke ændret noget.

Jeg skulle have været hos dig.

Du er her nu.

Det er det eneste, der betyder noget.

- Jeg er næsten færdig. - Det lyder godt.

- Får jeg så lov til at læse det? - Ikke endnu. Det er en overraskelse.

Jeg skal også lige kigge det igennem for stavefejl.

Jeg har tænkt på noget. Kunne du tænke dig at komme til New Orleans?

- Så kan du se, hvor jeg voksede op. - Hvornår kan vi rejse?

Hvis vi spinker og sparer, kan vi sikkert tage af sted til jul.

Til jul? Vent, til Brian hører det.

- Dr. Mike. Vi skal til New Orleans. - Det lyder dejligt.

Grace.

- Jeg ved det, dr. Mike. Han skal dø. - Hvorfor så tage til New Orleans?

Fordi hans sidste dage skal være fulde af håb og lykke.

Det ønskerjeg også. Men han bliver svagere dag for dag.

Han ved, han er syg. Det vil bare forvirre ham.

Så du ikke, hvordan han smilede?

Grace, han må høre sandheden fra sin mor.

Nej. Jeg fortæller ikke barnet, at han skal dø.

Jeg fortæller ham det, der skal til for at få ham til at smile -

hver eneste af de dyrebare dage, han har tilbage.

Er Sully forsvundet?

Jeg red op til grotten med noget mad. Jeg kunne ikke finde ham.

Måske taler han og Cloud Dancing med nogle af indianerne.

Ja, sådan er det nok.

Michaela, hvad er der galt?

- Har du fortalt Sully om barnet? - Ja.

Hvordan tog han det?

Han blev ked af det og bekymret for mig.

Men der var også noget andet. Jeg kunne mærke noget på ham.

Den måde, han holdt om mig på. Som om noget var forandret imellem os.

Michaela, I har begge lidt et stort tab.

Sully kommer igennem det. Det gør I begge.

Sammen.

Bare jeg havde fortalt ham det noget før.

Robert E.

Sully.

- Hvordan går det? - Jeg mister min søn, Sully.

Jeg ved det. Det er ikke naturligt, at et barn dør før forældrene.

- Jeg kan intet gøre! - Du kan være hos ham, Robert E.

- Lad ham vide, at han ikke er alene. - Selv når jeg er der, er han alene.

Vi sidder hos ham og prøver at lindre smerterne.

Vi fortæller ham, at vi elsker ham, og alligevel.

Hør her. Det er godt, at I fortæller ham det. Det er godt.

Men nogle gange er det det, vi ikke siger, der adskiller os.

Jeg har skrevet lederen.

Vil du læse den?

Når du har skrevet den, ved jeg, det er sandheden.

Tak.

Jeg tænker hele tiden på, da du og jeg.

Da vi kyssede.

Jeg har også ofte tænkt på det.

- Det skræmmer mig. - Skræmmer dig?

- Som tiderne er. - Ja, der er mange spørgsmål.

- Og ingen svar. - Ikke endnu.

Men det kommer der.

- Hej, Anthony. Du er tilbage. - Ja, min mor gav mig lov.

Har du talt med dr. Mike?

Ja.

Hvad sagde hun?

Hun synes, du skal tale med din mor.

Nej, jeg vil ikke gøre hende ked af det.

Ja, du har nok ret.

Det var en svær beslutning. Alle stilene fortjener en præmie.

Men der var én, der hævede sig over resten.

Det er mig en glæde at meddele jer -

at vinder-stilen, der skal læses op på forældredagen, er Anthonys.

Du vandt.

Anthony? Brian, hjælp mig med at få ham hen på klinikken.

Anthony, kan du høre mig? Kan du tale?

Prøv at klemme min hånd.

Og den anden.

- Mrs. Morales sagde, han faldt om. - Han har vist haft et lille slagtilfælde.

Han er svag i højre side, og han har svært ved at tale.

Hvad er der galt?

Så, så. Jeg er hos dig.

Vi er begge to hos dig, min søn.

Han sover.

Jeg.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige farvel til min søn.

- Hej, sovetryne. - Hej, mor.

Anthony.

Jeg ved, du gerne vil tale med mig om tingene.

Men jeg var så bange for at sige noget forkert, at jeg slet ikke sagde noget.

- Det er i orden, mor. - Nej, det er det ikke.

Men jeg er her.

Jeg og din far er her -

for at sige, at du kan tale om alt, hvad du har lyst til.

- Alt? - Alt.

Hvad sker der med mig, når jeg døf?

Din sjæl kommer direkte op i Himlen -

hvor Gud venter på dig.

- Kommer det til at gøre ondt? - Nej.

Der kommer ikke flere smerter, Anthony.

- Serjeg jer nogensinde igen? - Selvfølgelig.

Du får os at se i Himlen.

Hvor længe skal jeg vente?

I Himlen føles år som sekunder.

Før du når at få set dig omkring -

så er vi der, din mor og jeg.

- Er det sandt? - Det kan du stole på.

Jeg troede, du var inde og se til Anthony.

Bñan?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Han er den bedste ven, jeg nogensinde har haft.

Han skal væk og kommer aldrig tilbage.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få sagt-

at jeg ikke vil have, at han dør.

Tror du ikke, han ved det?

Og der er noget andet, han også ved. Han ved, at du er ked af det.

- Hvad skal jeg sige? - Du behøver ikke at sige noget.

Det er nok, at du bare er der.

- Hej, Anthony. - Hej, Brian.

- Vækkede jeg dig? - Nej, jeg sad bare og tænkte.

Kan du huske, da du læste op af "Robinson Crusoe"?

Du ville altid ud på eventyr i fjerne egne.

Du fik mig også til at springe på et tog. Husker du det?

Jeg glemmer aldrig den dag. Det var virkelig en fjollet idé.

Nej. Det var sjovt.

Jeg synes, du skal have den her.

Men du må love at passe godt på den.

Du må ikke krølle skyggen. Den skal være lige.

- Glat den ud, når du tager den af. - Det skal jeg nok.

Og lad ikke en pige tage den på, så den kommer til at lugte af parfume.

Godt. Så kan jeg tage det roligt.

Anthony?

Er du bange?

En lille smule.

Sully?

- Åh, Sully. Jeg var så bekymret. - Jeg ved det. Undskyld.

Det er mig, der siger undskyld. Jeg skulle have fortalt dig om barnet.

Du fortalte det, da du kunne.

Jeg kunne ikke finde dig og blev bange.

Jeg måtte bare lidt væk og tænke over tingene.

Jeg følte, jeg burde have været her.

Du er altfor mig. Du og børnene. Hvis der sker noget, vil jeg være her.

Du kom, så hurtigt du kunne.

Han er lige faldet i søvn.

Det er godt, han er hjemme i stedet for på klinikken.

I begyndelsen stod jeg altid op og sneg mig ind på hans værelse -

for at sikre mig, at alt var i orden.

Det ved jeg. Jeg fulgte efter dig.

Kan du huske den første dag, da han fik øje på æbletærten?

Han fik æbletærte i hele ansigtet.

Og ud over dr. Mikes kjole.

Du var fast besluttet på, at han skulle være hos os.

Men det var dig, der insisterede på, at vi adopterede ham.

Det var vi nødt til.

- Han er vores søn. - Det er han.

Vores søn.

Jeg vil gerne byde jer velkommen til forældredag.

Vi begynder i dag med et oplæg fra en af vores fremmeste elever.

Han vil læse sin stil op: "At have et hjem". Anthony.

Miss Teresa bad os beskrive, hvad vi holdt mest af ved Colorado Springs.

For mig er det ikke én, men hundrede ting:

At feje for mr. Bray, som giver mig kandis, hvis jeg gør det godt.

- Tak, mr. Bray. - Godt klaret.

At gå hen til kirken og besøge præsten -

som kan læse ens tanker uden at bruge øjnene.

At gå med aviser for miss Dorothy, som lader mig læse aviser fra hele landet.

Så ved jeg, hvad der foregår andre steder.

At besøge vores kvindelige læge -

der tager sig af en, uden at det kommer til at gøre mere ondt.

En ting, jeg er virkelig glad for, er at have en bedste ven -

der får mig til at føle, at jeg kan gøre hvad som helst.

Men det bedste ved Colorado Springs er min mor og far-

der tog mig til sig, da jeg ingen familie havde, og gav mig et hjem.

De elsker mig, ligegyldigt hvad.

Og de bad dommeren om at gøre mig til deres søn.

Jeg har boet i mange byer-

men Colorado Springs er det bedste sted, jeg har kendt.

For det var her, jeg fandt min mor og far.

Og ligegyldigt hvor langt jeg rejser-

og hvor jeg tager hen -

kan jeg altid lukke øjnene -

og se dem for mig.

Og så ved jeg, at jeg er hjemme igen.

Tekster: Nils Baastrup Poulsen Subline