Original subtitles

Tekster: Birgit Friis Subline.

- Er det? - Ja. Bogstaverne skal træde frem.

Hej, Loren. Hvorfor hyrer du ikke en skiltemaler?

Ved du, hvad det koster? Lav det nu bare om.

Daniel, der kommer en russisk prinsesse med toget.

Det har jeg hørt. Jeg har tænkt mig at gå derhen.

- Kan vi ikke også gøre det, mor? - Det kan vi vel.

Hej, Katie. Vil du med, Matthew?

- Nej, jeg skal læse noget lovstof. - Jeg glæder mig til at høre om det.

Mellem os, så siges prinsessen at have særlige evner.

Hun kontakter åndeverdenen og den slags.

- Er hun mystiker? - Hun har et godt ry i Paris.

Prinsesse Nizamova, Preston A. Lodge III.

Jeg er ikke prinsesse Nizamova, men Natalia, hendes hofdame.

Deres Højhed.

Tak.

Jeg er Preston A. Lodge, Deres vært. Vi kører til hotellet.

De vil opdage, at vores hotel lever op til den højeste, europæiske standard.

Prinsesse? Hvad er der galt?

Barnet.

Drengen!

Du har lidt et stort tab, men bare rolig. En engel passer på dig.

Er alt i orden?

- Måske en forfriskning? - Ja, vi går hen til Grace.

Må jeg have lov?

- Hvad mente hun med det, mor? - Det ved jeg ikke.

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

Er hun mon en rigtig russisk prinsesse?

Uanset hvad, så vil Preston påstå det.

Og så mister vi kunder til Springs Kurhotel.

Jeg har det allerede bedre. Tak for Deres gæstfrihed.

Selv tak.

De har en søn, der har været meget syg.

Hvordan har han det?

Han har det godt. Han står lige derovre.

Sikke en flot, ung mand.

Ja. Og tak.

Vi må videre.

Prinsesse?

Hvad mente De med, at en engel passer på mig?

Din mor siger.

- Hvad siger hun? - At hun elsker dig meget højt.

Skal vi?

- Hvad sagde hun? - At min mor elsker mig meget højt.

Det kræver da ikke særlige evner at se det.

- Dr. Mike? - Vent her og tag Katie.

- Han faldt ned og slog hovedet. - Lad os få ham indenfor.

Deres synsnerve ser normal ud. Hvad med synet?

Det er lidt sløret.

- Deres reflekser er normale. - Jeg er stadig lidt svimmel.

Jeg tror ikke, det er alvorligt, men bliv her hellere natten over.

- Hvis De mener, det er det bedste. - Jeg ser til Dem, før jeg går.

- Vi må finde ud af, om hun er ægte. - Du kender jo de store redaktører.

Er det ikke sært at bede mig om hjælp, sådan som du har behandlet mig?

- Jeg vil jo betale dig. - Det er ikke nok.

Hvad ville så være nok?

- En undskyldning. - Det ville du ikke dø af.

- Glem det. - Hank!

Hvis prinsessen er en charlatan, kan det skade Prestons forretning.

Undskyld. Er du så tilfreds?

- Det er da en begyndelse. - Sender du så telegrammet?

Det vil koste jer fire dollars.

Mor, kan vi tale med prinsessen igen i morgen?

Hun kom for at hvile og vil nok ikke forstyrres.

Ja, ja.

- Hvad læser du? - Retssager.

Jeg prøver at finde en advokat til Sully.

- Har du fundet nogen? - Han skal være noget særligt.

Ukonventionel og ikke bange for at gå imod regeringen.

- Bare han tror på sagen. - Matthew er meget omhyggelig.

Der er telegram fra New York World, R.J. Barnes, redaktør.

Hvad skriver han?

Prinsesse Nizamova er en ægte, russisk prinsesse.

Og det kostede os fire dollars.

Hun er en nær ven af familierne Gould og Astor, og.

- Det er interessant. - Hvad?

De fine i New York betaler hende for seancer.

- Hvad er en seance? - Man taler med de døde.

Måske skulle vi have en seance på Gold Nugget.

Det er farligt at påstå, man kan kontakte åndeverdenen.

Og det strider mod Guds love.

Kom, Jake. Lad os gå over til Preston og tale med prinsessen.

Mor? Hank og Jake vil bede prinsessen holde en seance.

Hun skal kontakte åndeverdenen. Måske kan jeg tale med min mor igen.

- Er De stadig svimmel? - Nej.

- Hvad med synet? - Jeg ser helt klart.

Det hjalp med en god nats søvn. Jeg føler mig så god som ny.

- Det glæder mig. - Kan jeg så godt gå?

Selvfølgelig.

Dr. Quinn jeg har ikke rigtig nogen penge at betale med.

- Vi finder ud af noget. - Måske kan jeg lave noget for Dem.

Jeg kan reparere det bord, der vipper.

- Det ville være dejligt. - Jeg henter lige mit værktøj.

- Prinsessen er meget træt. - Vi vil bare spørge hende om noget.

- Hun har brug for at hvile. - Fem minutter, så kan hun hvile.

- Vi vil bare vide. - Hvad vil De tale med mig om?

Deres Højhed.

Vi har et forretningsforslag. Mr. Lawson og jeg.

Vi vil bede Dem holde en seance på vores hotel.

- Gold Nugget. Et smukt hotel. - Vi deler pengene.

- Pengene? - Fra entreen. Folk vil myldre til.

- Det bliver et flot show. - Sådan skal min gave ikke bruges.

Selvfølgelig ikke. Men De kan hjælpe folk.

Ja, folk vil altid gerne se fremtiden og tale med deres afdøde kære.

Jake her vil gerne tale med sin afdøde far.

Vi behøver ikke tage entré. Det kan være en særlig begivenhed for folket.

Så gør jeg det.

- I aften. - Tak. Vi arrangerer det.

Mor?

Hun er ovenpå.

- Hej, Brian. - Hun holder seance på Gold Nugget.

- Javel. - Skal vi gå derhen?

Nogle gange påstår folk, de har særlige evner.

Evner, de ikke har.

Og det bliver farligt, når folk tror, de faktisk har evnerne.

Jeg er færdig.

Det rokker ikke mere.

Kun i aften på Gold Nugget: Prinsesse Nizamova.

- Værsgo, Horace. Gratis adgang. - Men køb to drinks.

- Hvad sker den? - Hvad tror du?

- Det kan I ikke. Hun bor på mit hotel. - Ja, men hun optræder på vores.

Nej tak.

- Værsgo, Loren. - Tak.

Grace, jeg håber, du kommer.

- Tager du derhen? - Det ved jeg snart ikke.

Jeg gør det. Hvem vil ikke kende fremtiden?

Det tager fornøjelsen ved at opleve den.

Jeg skal derhen. Det lyder som et flot show.

Jeg går også derhen. Det her er ved at gå over gevind.

Jeg vil sikre, det ikke bliver værre.

Du har ret, pastor. Jeg går med.

Jeg fandt en ung advokat fra Boston. Han har haft nogle svære sager.

- En Oliver Wendell Holmes. - Mon han vil tage Sullys sag?

Det skader ikke at spørge. Jeg sender ham et telegram.

- Mr. Clay? - Undskyld, jeg forstyrrer, men.

- Hvad er der galt? - Jeg har konstant ringen for ørerne.

Jeg kan ikke se nogen propper.

- Er ringetonen høj og ubehagelig? - Nej, den er der bare hele tiden.

- Er svimmelheden kommet igen? - Nej.

- Har De hovedpine? - Nej.

Hvad tror De, det er?

Jeg er sikker på, det har forbindelse med Deres fald.

Prøv at sove lidt. Jeg ser til Dem senere.

Prøv at sove lidt. Jeg ser til Dem senere.

- Her er alt for mange. - Der er to pladser derovre. Kom.

Det er rent pladder.

Herovre.

Her skal være stilhed.

Her skal være tålmodighed.

Her skal være villighed.

Og først da

kan gaven

modtages.

Dorothy? Dorothy, hvor er du?

- Her. - Jeg har ikke så lang tid.

Jeg vil bare sige undskyld for -

at jeg drak og slog dig og børnene.

Marcus?

Far? Far? Jeg er her sammen med Hannah.

- Abagail? - Hun er så smuk, far.

Bare jeg kunne give dig en lok af hendes hår-

der kunne ligge i din Bibel sammen med min.

Latterligt. Det der kunne hun have hørt i byen.

Jeg har ikke ondt mere. Timothy? Kopperne er væk.

- Det er min bror. - Jeg er glad igen og leger meget.

Jeg elsker dig, storebror. Og det vil jeg altid gøre.

Bñan?

Du er kommet.

Mor, er det dig?

Jeg har savnet dig meget. Der er så meget, jeg gerne ville fortælle dig.

- Jeg savner også dig, mor. - Det er Charlotte, dr. Mike.

Nej, det der kan hun Iet have fundet ud af.

Miss Quinn, forstyr ikke min time!

Den tid, man ikke studerer, er spild af tid.

- Hvem er det? - Det sagde dr. Nagle, min lærer.

Korrekt. Og jeg sagde også noget andet.

Når De stiller en diagnose, så drop de forudfattede meninger.

- Se kun på symptomerne. - Hvad.

Nogle gange, miss Quinn, er det ikke uheldene -

der skaber symptomerne, men symptomerne -

der skaber uheldene.

Prinsesse?

Seancen er forbi.

- Undskyld, jeg forstyrrer så sent. - Jeg var ikke faldet i søvn.

Den seance har vist fået folk op på mærkerne.

- Jeg har tænkt på Deres symptomer. - Ja, jeg har stadig ringen for ørerne.

Har De også mærket et pres i øret?

Ja, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle sige det.

- Og kvalme? - Ja, hvad har det med faldet at gøre?

Netop, mr. Clay. Jeg tror, De har Méniëre's sygdom.

Jeg så omvendt på det. Jeg troede, symptomerne kom fra faldet.

Men sygdommen forårsager svimmelheden.

- Fik sygdommen mig til at falde ned? - Netop.

Der kan man bare se.

De er en pokkers god læge. Tænk, at De regnede den ud.

Men det er jo ikke gode nyheder. Det er jo noget, jeg hænger på.

Der er nogle nye behandlinger, der virker effektive.

Sund mad og mindre tobak og kaffe hjælper på symptomerne.

Og 20 gram kinin om dagen vil styrke Dem.

- Er det rigtigt? - De får det snart bedre.

- Hvornår vågner hun? - Det ved jeg ikke.

Det tærede på hende i går aftes.

- Men hun sagde ikke noget til mig. - Hvad vil du, Horace?

Høre, hvornår prinsessen kommer til byen.

Alle prinsessens konsultationer bliver holdt her fra nu af.

Jeg fik hende hertil, og mine gæster vil konsultere hende privat.

Hun vil nok også tale med dig, hvis hun har tid.

- Tak, jeg har selv. - Til Deres bidrag.

Bidrag?

Hvis prinsessen skal dele sin gave, må De give til en mindrebemidlet.

Vi foreslår, man donerer tre dollars.

- Tre dollars? - Til velgørenhed.

Prinsessen tager sig af mange dårligt stillede.

Englene siger til mig -

at De har haft det svært i den seneste tid.

De siger, De vil blive belønnet. Rigeligt belønnet.

Stor velstand venter Dem og Deres datter.

- Vent. Hvordan bliver jeg rig? - Det er udmattende for prinsessen.

De kan måske komme igen i morgen.

Jeg vil være den første i køen i morgen.

- Hvad sagde hun? - En ting kan jeg i hvert fald sige.

Den kvinde kan bare se ind i fremtiden.

Enkefru Farnsworth hørte hende fortælle nogle om deres afdøde søn.

Jeg forstår ikke, hvordan hun vidste det med min bror.

- Hun kan bare det der. - Og Preston skummer fløden.

De vil udvikle en idé.

En idé, der er lige så vigtig som telegrafen.

Den vil gavne verden -

og gøre Dem til en meget rig mand.

Englene siger til mig, at der er en særlig person i Deres liv.

En, De er bange for at nærme Dem.

Det glæder Deres far, at De hos hende vil få det, han ikke kunne give Dem.

Jeg er glad for, at du kom. Din mor har været ivrig efter at tale med dig.

Brian, min søn.

Jeg er stolt af, du er blevet sådan en fin, ung mand.

Det glæder mig, at du har det godt hos dr. Mike.

Hun er en god mor for dig.

Jeg vil spørge Dem om.

Englene siger til mig, De har haft det svært på det sidste.

De siger til mig, at Deres søn er meget syg.

De siger til mig.

Hvad siger de?

Vær nu rar.

Han vil få det godt.

- Ikke flere anfald? - Ikke flere anfald.

Tak.

Robert E., du gætter aldrig, hvad hun sagde.

Anthony?

Kom her.

- Har du det godt, mor? - Ja, og det har du også.

Det sagde prinsessen nemlig. Du får ikke flere anfald.

Jeg var lige så skeptisk som dig, dr. Mike. Sikkert mere.

Da jeg var lille, så jeg den slags mennesker komme Og gå.

Men da jeg så hende ind i øjnene, kunne jeg se, hun sagde sandheden.

Jeg kunne mærke det.

Og du Du får det bare godt.

Hvor kunne De?

Et er at tage betaling, men at sige til Grace -

hvis søn er syg af en ukendt sygdom, at han bliver rask?

Hvad får Dem til at tro, at det ikke er sandt?

- Kan De se ind i fremtiden? - Nej, og det kan De heller ikke.

Er der ikke nogen, der ikke tror på Deres videnskab?

Nogle påstår jo, at det, man ser i et mikroskop, ikke findes.

- Det er noget andet. - Hvad hvis jeg er som et mikroskop?

Et instrument-

som folk ikke forstår eller anerkender endnu?

Pjat.

- De har Deres fars stemme. - Latterligt.

Michaela

Michaela, det var ikke din skyld, at jeg mistede min praksis.

Alt det gode, du gør herved hjælp af dine færdigheder og medfølelse -

det er dit sande arbejde.

Dine følelser af utilstrækkelighed og skyld var nogle, jeg påførte dig.

Dem er du nødt til at slippe.

Mrs. Morales.

Jeg ved, De ikke var glad for, at vi holdt den seance på hotellet.

Det viser sig, at prinsessen virkelig ved, hvad folk tænker.

Jeg mener, hun ved i det mindste, hvad jeg har tænkt på i nogen tid.

Det, jeg gerne vil sige, er.

Vil De gå en tur med mig, mrs. Morales?

Ja, borgmester Slicker, det vil jeg gerne.

Goddag, dr. Mike.

Jake og mrs. Morales?

Det var på tide. Jake har været varm på hende i månedsvis.

Han fik mod til at opvarte hende, efter at han talte med prinsessen.

Michaela.

- Har du tid et øjeblik? - Ja.

Først troede jeg, det var harmløse numre.

Men så begyndte folk at betale prinsessen. Hvad er den?

Det har vist gavnet nogle at tale med prinsessen.

- Mener du, du tror på hende nu? - Nej.

Men Horace har ikke været så livlig længe, og hvis prinsessen

Michaela, de mystikere er fidusmagere.

- Men hun ved så meget. - Ja, den kan jeg ikke regne ud.

Noget er let nok. Hun kunne have læst om Brians mor i Dorothys bog.

Men Dorothy skrev ikke om hårlokken i Lorens Bibel.

- Har hun været i Lorens butik? - Ikke så vidt jeg ved.

Der er også noget andet, jeg ikke kan forklare.

Jeg har lige talt med prinsessen, og hun sagde nogle ting til mig.

Hun sagde, det var en besked fra min far.

Hun udtrykte tanker og følelser, jeg ikke har talt med andre om.

- Slet ingen? - Nej, de er altfor private.

De er nævnt i min dagbog, men den er låst inde i den nederste skuffe.

- Låse kan dirkes op. - Ja, men hun har aldrig været her.

Måske arbejder prinsessen ikke alene.

Måske har en anden dirket den op og fortalt, hvad der stod.

Men det forklarer ikke det med pastorens bror.

Måske gør det.

Hvad nu? Hvad er der?

Pastorens journal. Jeg har noteret, at hans bror døde af kopper.

- Nogen kan have læst journalen. - Hvem har været her alene?

- Her i klinikken og i Lorens butik? - Mr. Clay.

- Vi vil tale med prinsessen. - Hun har tjekket ud.

- Er hun rejst? - Ja. Du må have fornærmet hende.

Da du gik, pakkede hun og tog den hurtigste vogn.

Jeg håber, du er glad. Hun valgte vores by til at slappe af i.

- Til sit næste fupnummer, mener du. - Hun har skadet andre.

Hun har givet dem trøst og håb. Det kan jeg ikke se noget galt i.

Du kan ikke fange mig, Brian.

- Du har aldrig cyklet så hurtigt før. - Jeg havde medvind.

Det er din tur nu.

- Brian. - Anthony!

Hjælp, han er kommet til skade!

- Dr. Quinn! - Mr. Clay? Anthony? Hvad.

- Drengen er meget syg. - Lad os få ham indenfor.

- Hvordan har du det, Anthony? - Jeg er søvnig.

Opiumdråberne virker nu. Bare slap af.

Ikke flere anfald, sagde hun.

- Hvordan kunne jeg være så dum? - Du er ikke spor dum.

Du er bare en mor, der elsker sin søn og ønsker, at han er rask.

Men jeg havde tiltro til det. Jeg ville så gerne tro på det.

Hvordan kunne hun gøre det? Hvordan kunne hun lyve så stærkt?

- For pengenes skyld, desværre. - Nej, prinsessen vidste en masse.

Hun er en charlatan, Brian. Hun hørte det meste fra mr. Clay.

Var det ikke ham, der kom med Anthony?

Lad os gå ud og tale med ham.

- Hvordan har drengen det? - Hans tilstand er stabil.

- Mr. Clay, De har meget at forklare. - Ja, sherif.

Jeg har ikke opført mig pænt over for jer.

Jeg kunne ikke se, det kunne skade -

men efter at drengens mor fik indgydt håb af prinsessen.

Og De, dr. Quinn. Ingen har behandlet mig så pænt, som De har.

De prøvede ihærdigt at gøre mig rask.

Og så lod De kun, som om De var syg.

Jeg ved det godt. Jeg har siddet og bedt i kirken for at få Guds tilgivelse.

Jeg har lovet ham at ændre mig.

En del heri byen ville nok ikke stole på Deres løfter, mr. Clay.

Men jeg stoler på Dem.

Tak, sherif. Dr. Quinn.

Jeg telegraferer til nabobyerne og advarer dem mod prinsessen.

Det er en god idé.

Jeg har ledt efter dig.

Så alt det, prinsessen sagde, var altså løgn?

Også det om, at min mor passer på mig og er stolt af mig?

Din mor passer på dig, og hun ville være stolt af dig.

Men det var ikke min mor, der sagde det.

Jeg ville så gerne tale med hende igen.

Det ved jeg godt, Brian. Men du kan gøre det, når du har brug for det.

- Hun er i dit hjerte. - Hun kan ikke tale med mig.

Ikke som vi taler sammen nu, men så længe du mærker hendes kærlighed -

taler hun til dig, når du tænker på hende.

Hun er en del af dig, Brian. For evigt.

For evigt.

Tekster: Birgit Friis Subline