Original subtitles

Tekster: Lisbet Petersen Subline.

Det indianerproblem skal nok blive løst på en eller anden måde.

Nogen giver de indianere dynamit. Sully.

Rør jer ikke! I er anholdt.

Sully er i live.

- Hvordan kan jeg hjælpe? - McKay har skrevet et brev.

Der er møde hos indianerne.

- Hvornår kommer du tilbage? - Så hurtigt som muligt.

Smager det godt? Spis lidt mere af kiksen.

Katie spiser godt her til morgen.

Hvor er du en stor pige. Du har spist op.

- Det har jeg ikke. - Undskyld, Brian.

Jeg er bare spændt på, om der er nyt fra McKay.

Du skal nok høre fra ham i dag.

Hæren skal nok indgå den aftale. De vil også have det overstået.

Tænk, at vi alle sammen håber, at Sully får nedsat fængselsstraf.

- Mor? Er der noget galt? - Jeg må have rejst mig for hurtigt.

- Vil du have noget vand? - Nej, det går fint.

Vi tager afsted, når du er færdig.

Michaela?

- Vi skulle jo spise frokost sammen. - Ja, selvfølgelig Jeg.

Jeg faldt i søvn.

- Har du det godt? - Ja.

Jeg puttede lige Katie og Jeg har ikke sovet så godt i nat.

Jeg kender det. Jeg har ikke sovet godt i ugevis.

- Har du hørt fra sergent McKay? - Nej.

Officererne har nok haft for travlt til at se på Sullys sag.

Sikkert.

Og imens får Sully og Cloud Dancing nok overtalt indianerstammerne.

Så usikkert som alter og med så meget at bekymre sig om -

er det et under, at vi overhovedet kan sove.

Det skal nok gå.

Værsgo. Så er den gennemstegt. Vi steger det, så meget De ønsker.

Hvis De absolut vil ødelægge en god bøf.

Hvor længe skal de soldater blive?

Det er næsten ikke vores by mere. Måske bør vi droppe stiftelsesdagen.

- Nej. Og især ikke i år. - Hvad er der at fejre?

Soldaterne patruljerer, og indianerne angriber.

Ja, men hvis vi samles for at fejre Colorado Springs -

vil vi genvinde følelsen af stolthed.

Du har ret. Vi har mere brug for stiftelsesdagen nu end nogensinde.

- Værsgo. - Tak.

- Det er min champignonsovs. - Det er ikke din mad, Grace.

Hvad er det så?

Jeg har bare haft det lidt underligt på det sidste.

Michaela Er du ...?

- Nej! - Er hun hvad?

Hun sad og sov på klinikken, og nu har hun kvalme.

Nej, det kan jeg ikke være.

Har du ikke fået dit månedlige?

Men det beviserjo ikke noget. Det går ofte i stå, når man er bekymret.

Ja, det kunne godt være det.

Ja, dr. Mike, du er sikkert bekymret, men hvis du spørger mig -

så tror jeg, du er gravid.

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

Kæreste Guillermo. Det er nu et år siden, jeg mistede dig -

og der går ikke en dag, hvor jeg ikke længes efter dig -

og det liv, vi havde sammen.

Hvil nu, min elskede. Du vil for evigt være i mit hjerte.

Nå, hvordan har du haft det?

Dorothy, jeg er ikke gravid. Det er umuligt.

Umuligt?

Næsten umuligt.

Jeg er ikke gravid.

Jo, du kan lige tro, den er der. Og du kalder dig barber?

- Jeg kan ikke se noget. - Nej, det er jo en skaldet plet.

- Du har masser af hår. - Det ser da fint ud.

Du er en rigtig hofnar, hvad?

- Mrs. Morales. - Borgmester.

- Jeg skal handle. - Så er De kommet til det rette sted.

Jake, vi må begynde at planlægge stiftelsesdagen.

- Det er ingen da interesseret i. - Jo, hvis nogen inspirerede dem.

- Hvorfor ser du på mig? - Du er borgmester.

Og jeg erklærer det for en elendig idé.

Så er det et held, vi lever i et demokrati. Pastor.

- Det er en smuk farve til dig. - Nej.

- Hvad med den blåstribede? - De er meget smukke, men for dyre.

Måske vil Loren give dig kredit, når nu du har mistet dit hjem og sådan.

Måske. Men jeg vil ikke stifte mere gæld, señora Jennings.

Hvordan er du med nål og tråd? Kan du sy?

- Enkle ting. - Ligesom mig.

Jeg har syet noget fint tøj af det stof, Loren fører.

Loren og pastoren vil gerne være med.

Mrs. Morales. Jeg håber, du vil bidrage til vores stiftelsesdag.

Vi fejrer grundlæggelsen af Colorado Springs.

Det er en fest. Vi har madkurve med, og der er dans og musik.

- Jeg tror ikke. - Du kunne lave noget med eleverne.

De vil sikkert gerne have, du kommer.

Ja, jeg vil gerne deltage. For børnenes skyld.

Godt.

Du kunne jo begynde med et nemt mønster.

- Det er det sidste, vi har brug for. - Byen har brug for at heles.

Du skulle snakke. Du løj for hele byen om, at Sully var død.

Nu må vi arbejde sammen om at fejre byens tilblivelse.

- På engen? - Ja, det plejer vi jo.

Hæren er der jo stadig, så vi er de rene skydeskiver.

- Hvad taler I om? - Indianere. Vi bliverjo oplagte mål.

- Stammerne angriber ikke mere. - Daniel holder jo vagt.

Daniel skal til St. Louis for at afslutte købet af reservatet.

Private forretninger. Hvis jeg var sherif.

Men det er du ikke. I har ret. Det er på tide, vi føler os som en by igen.

- Og vi må gøre noget for økonomien. - Og sindelaget.

En stiftelsesfest er en god begyndelse. Vi kan bruge hotellets grund.

- Engen er fin. - Det er rigtigt, Hank.

- Så er det afgjort. - Det sagde jeg ikke.

- Jeg har det helt fint. - Jeg er bekymret for dig.

Du må gå til lægen.

Michaela.

- Forstyrrer jeg? - Ikke spor.

- Er alt vel? - Ja.

Jeg er ikke helt sikker Men jeg er ret sikker-

fordi jeg har oplevet nogle af de symptomer.

Jeg skal have bekræftet en graviditet.

- Din? - Ja, selvfølgelig.

Selvfølgelig.

Værsgo.

- En metalkuffert? - Ja, og den skal slutte helt tæt.

- Det er til vores mindekiste. - Hvad?

Mindekiste. Jeg læste i avisen, at nogle byer laver dem.

Vi kan fylde vores kiste med en masse ting om Colorado Springs.

Noget, der siger noget om livet i vores by.

Nogle af dine ting og et eksemplar af avisen.

- Et menukort fra min café. - Afklippet hår fra min butik.

- Hvad er ideen? - Ideen er, at vi begraver den.

Det er til folk i fremtiden.

De vil lære, hvordan det var at leve her bare ved at se på indholdet.

Jeg vil lægge træsnittet i og billedet af mor og mig.

Ja, de ting betyder meget for dig -

men det skal helst være ting, som siger noget om Colorado Springs.

Jeg skal nok beslutte, hvad der skal i.

Jeg er jo borgmester.

Det er heldigt, vi lever i et demokrati.

- Dr. Mike, nu skal du bare høre. - Det bliver en ganske særlig dag.

Ja. Jeg er gravid.

Michaela.

Hvor er jeg glad på dine og Sullys vegne.

- Er der noget galt? - Nej, jeg er selvfølgelig glad.

Men hvilket liv kan vi tilbyde et barn mere? Fremtiden er så usikker.

Fremtiden er altid usikker. Og Sully skal nok klare sig.

Selvfølgelig, dr. Mike. ler heldige. Endnu et barn.

Dr. Mike!

Undskyld mig Det her er lige kommet.

- Det er fra sergent McKay. - Tak, Horace.

Hæren har afsláet vores appel.

Hvis de finder Sully, bliver han retsforfulgt og straffet.

Sover Katie? Det var da hurtigt, hun faldt til ro.

Jeg læste en historie og vuggede hende lidt, og det var det.

Jeg læste en historie og vuggede hende lidt, og det var det.

Ikke ligesom med Brian. Han vrælede altid.

- Vel gjorde jeg ej. - Jo, du gjorde.

Hør lige her. Der er noget, jeg vil fortælle jer.

Jeg håber, I kan vænne jer til lidt vræleri -

for jeg skal have et barn mere.

Jeg skal have et barn.

- Hvis det er i orden med jer to? - Selvfølgelig, mor.

- Var det derfor, du blev svimmel? - Ja.

Der er intet så dejligt som lyden af et barn i huset.

- Mrs. Morales. - Borgmester. Jeg ventede ikke.

Jeg kom bare forbi som borgmester -

for at se, hvad I forbereder til stiftelsesdagen.

Som borgmester er det min pligt at holde styr på den slags.

De har mange forpligtelser.

Mine elever vil gerne skrive en kronologi over byen.

Vigtige begivenheder skrevet på en bogrulle. Med mange tegninger.

- Spændende. - Vi har lavet en liste.

Toget kommer til byen. Cirkus. En gejser bryder frem på engen.

Gejseren kan børnene huske, men hvilke andre begivenheder ...?

Jeg har boet her, siden byen blev grundlagt. Jeg kan hjælpe Dem.

- Jeg har faktisk tid nu. - Det vil jeg sætte stor pris på. Sid.

Vi begynder med indianerstammerne og de spanske opdagelsesrejsende.

- De er en del af egnens historie. - Ja, men ikke byens historie.

Men hvis l vil beskrive hele historien, helt fra begyndelsen -

så er det rigtigt at begynde der.

Godt.

I 1806 opdagede løjtnant Zebalon Pike bjergtoppen, som nu bærer hans navn.

Til sergent Terrence McKay i Denver.

Bare han får hæren til at ombestemme sig med hensyn til Sully.

Det er jeg sikker på, han gør. Tak.

Dr. Mike. Tillykke med den lille. Enkefru Peterson fortalte mig det.

Jeg kender ikke enkefru Peterson.

- Goddag, pastor. - Dr. Mike. Sikke en dejlig nyhed.

- Hvilken lykke for dig og Sully. - Tak.

- Jeg må tilbage til klinikken. - Naturligvis.

Tillykke.

Michaela.

Hjertelig tillykke. Endnu et barn.

- Som en solstråle midt i uroen. - Tak.

Med Sully i skjul må I have været meget opfindsomme.

Hele byen ved det, og jeg har ikke engang fortalt Sully det.

Det var ikke mig.

Undskyld, dr. Mike. Jeg har kun fortalt det til Robert E.

Og jeg var så glad, men jeg har kun fortalt det til Loren.

- Hvorfor ikke skrive det i avisen? - Tilgiv mig.

Jeg synes bare ikke, enkefru Peterson skal vide det før barnets far.

Hvem er enkefru Peterson?

- Bare tænk på, hvor glad Sully bliver. - Vi må sende et telegram til Colleen.

- Det bliver garanteret en dreng. - Så skal I til at tænke på navne igen.

Forestil dig Katie lege med en lillebror eller lillesøster.

Lyden af to små børns latter, der fylder huset.

Det bliver dejligt.

Sådan, skat. Så er du klar.

Lad os se, hvad vi har her.

Værsgo, Katie. Her er din dukke. Og din kanin.

Se, Katie Hvem skulle have troet, vi fik brug for det igen?

Det har du da ikke kunnet passe. Har du virkelig været så lille?

Det har bedstemor lavet til dig. Jeg må give mor besked.

Nu skal du ikke være den lille mere. Du skal være storesøster.

Og din mor og far bliver meget, meget trætte.

En opskrift? Sikke da et spændende valg til en mindekiste.

Jeg har ikke besluttet mig, men jeg tror, at folk vil være interesserede

- I dit farsbrød? - Du kan lægge farsbrødet i i stedet.

- Er det forkert at lægge en opskrift i? - Nej. Folk må selv bestemme.

Bare det ikke er levende eller for stort.

Har du nogen nye kataloger? Jeg vil gerne kigge på lidt babytøj.

Grace, det er ikke for noget-

men det skal helst være mere betydningsfuldt end en opskrift.

Mere en afspejling af vores levevis.

Hvad vi spiser er en del af, hvordan vi lever.

Jeg læggerjo heller ikke en opskrift på hjemmebrændt i.

- Dr. Mike, hvad lægger du i? - Jeg ved det ikke helt endnu.

Måske en Cheyenne-medicinpose og et af instrumenterne fra min klinik.

Det er to ting. Ikke tilladt.

- Michaela. - Det går. Det er bare morgenkvalme.

- Om eftermiddagen? - Det er bare noget, man kalder det.

- Du skal hvile dig. - Jeg kører hjem.

- Jeg kører med dig. - Nej. Brian og Katie er derude.

Jeg ved snart ikke. Opskrifter. Lægeting.

Det er noget pjat at lægge i den kiste.

- Byrådet bør bestemme indholdet. - Jeg er enig.

- I er jo også begge i byrådet. - Det er din mand også.

Matthew, kan I have Katie hos jer i nat? Jeg føler mig så træt.

- Er der noget, du vil have? - Nej tak. Jeg skal bare sove.

Mor?

Godmorgen, Brian.

- Har du sovet godt? - Ja, det har jeg.

- Katie har fået mad og er i tøjet. - Tak skal I have.

- Kommer du ned? - Ja, lige om lidt.

Brian, vil du og Matthew fylde karret? Jeg vil gerne have et varmt bad.

Selvfølgelig.

- Har du det bedre? - Ja.

- Det er altid godt med et bad. - Jeg

Brian og jeg har snakket. Du skal ikke tænke på det herhjemme.

- Du skal sørge for at få hvilet. - Så vi klarer Katie om morgenen.

- Og vi gør, hvad der skal gøres. - Tak, men det er ikke nødvendigt.

- Men vi vil gerne. - Det er på tide, vi tager os af dig.

Klar til at køre?

Sådan, gutter. Herover.

Til venstre. Venstre.

Ja, det.

- Du tager den festdag ret alvorligt. - Jeg er jo borgmester.

Vi tre må holde sammen. I ved, hvad Robert E. Vil lægge i.

- En hel masse om farvede folk. - Og dr. Mike lægger medicinhalløj i.

Mr. Bray! Kom og se.

Børn, borgmesteren er her. Brian og Anthony, vil I vise, hvad vi har lavet?

Ja. Vi har prøvet at beskrive alle de vigtige ting, der er sket her.

Og vier gået så langt tilbage, som vi kunne.

- Her åbnede Gold Nugget. - Og her ramte orkanen os.

- Og da slog vi det baseballhold. - Og det her?

Det er spanske opdagelsesrejsende. De var de første europæere.

Folk er da ligeglade med, hvad der skete, før vi grundlagde byen.

- Man bør begynde ved begyndelsen. - Nej, da byen blev grundlagt.

Men børnene har gjort et stort stykke arbejde. Ikke, hr. Borgmester?

Vi kan bare klippe over, hvor byen blev grundlagt, og lægge det i kisten.

- Og resten? - Det lægger vi et andet sted.

- Hvor? - Et godt sted.

- God mand. - Det er derfor, han er borgmester.

Tak, Horace. Det er seks telegrammer i alt.

- Jeg må jo afprøve alle muligheder. - Klart. Hvis det kan hjælpe Sully.

- Michaela, du må komme. - Hvorhen?

Over på engen. Til byrådsmøde. Man skal beslutte, hvad der skal i kisten.

Folk er samlet. Og jeg vil ikke have, at mændene stemmer uden dig.

Vi kan godt blive enige om, at Robert E. Har lavet en flot kiste.

- Den er så vandtæt som muligt. - Den er sort med guldbånd.

Men kan vi også blive enige om, hvad der skal i?

- I kan ikke begynde uden dr. Mike. - Vi er på vej.

- Jeg lægger i, hvad jeg vil. - En barstol?

- Hvad lægger du i? En seddelklemme? - Bank og hotel bør repræsenteres.

Det bør Gold Nugget også. Derfor læggerjeg en flaske whisky i.

- Min hjemmebrændte. - Så er det vand, du skal lægge i.

Men en flaske whisky går i stykker. Ikke, dr. Mike?

- Man kan vel pakke den ind. - Min bog bliver gennemblødt.

- Er det nu en hel kogebog? - Nej, jeg ombestemte mig.

Jeg lægger en bog i fra Skolen for Frigivne.

Folk skal vide, at farvede også fik god undervisning.

- Ja, og det er netop. - Sådan noget skal ikke i.

- Hvad? - En bog.

Det var ikke det, du mente.

- Jeg skulle aldrig have startet det. - Hele ideen er jo.

Det var dig selv, der efterlyste mere by-ánd.

- Det her er splid, Hank. - Lad hende nu være.

- Ja, det kan vi ikke byde hende. - Hun venter sig.

Nej. Det gør jeg ikke. Ikke længere.

Michaela.

Det ser ud til, at det resterende væv har udstødt sig selv.

Så der er ikke behov for ubehagelige indgreb.

Du kan fortsat bløde lidt og have smerter, men det er helt normalt.

Det holder op i løbet af en uge. Ellers må du komme igen.

- Det skal nok gå. - Ja. Men du skal have hvile.

Jeg har det allerede bedre, Andrew.

Michaela, du skal vide, at dette ikke vil påvirke fremtidige graviditeter.

Det, jeg mener, er, at mange kvinder, som aborterer-

bliver gravide bagefter og føder sunde børn.

Og der kunne ikke være gjort noget. Du må ikke føle, det er din skyld.

Nogle mener, at bekymringer kan spille en rolle.

Det er kun en teori, Michaela. Det er ikke bevist.

- Vi ses i byen. - Ja.

- Loren. Pastor. - Dr. Mike.

Jeg vil gerne undskylde det, der skete på engen. Det var upassende af mig.

Der er ikke noget at undskylde. Du har lidt et stort tab.

Men husk: Gud giver os ikke mere, end vi kan klare.

Nu må du søge trøst ide fire dejlige børn, du har.

Tak, pastor.

Michaela Vi er begge to så kede af det.

- Hvordan har du det? - Kan vi gøre noget?

- Nej tak. - Jeg kan komme og passe børnene.

Det er sødt af dig, Dorothy, men vi klarer den.

- Jeg kan komme med middagsmad. - Nej, Grace.

Det er sødt af jer, men jeg har styr på det.

- Jeg har noget arbejde, så. - Selvfølgelig.

- Jeg ville ønske, Sully var her. - Og Colleen.

Hvordan har min guldklump det?

Tak, fordi I vaskede op. Og lavede mad.

Kylling smager godt, når den er sprød.

- Jeg kan brænde lidt dessert til dig. - Nej, jeg tror, jeg går i seng.

I morgen har du det bedre. Så tager vi alle sammen til fest.

Brian og jeg synes, du skal lægge det skilt, Sully har snittet, i kisten.

Så folk ved, der var en kvindelig læge her.

Det er en god idé. Tak. Men jeg tror, jeg bliver hjemme i morgen.

- Så bliver vi også hjemme. - Ikke tale om. I skal tage med.

Og I kunne tage Katie med. Jeg tror, hun vil synes, det er sjovt.

I skal jo også lægge skiltet i kisten.

Sig godnat til dine brødre, Katie.

- Godnat, mor. - Godnat, mor.

Der står mad herovre. Værsgo.

Dav.

- Mrs. Morales. - Borgmester.

- Hvad er det? - En ñskekrog.

Folk skal vide, at vi havde nogle af de bedste Fiskesteder.

- Så læg en ørred i. - Jeg lægger en krog i.

- En værelsesnøgle fra Gold Nugget? - Jeg kan ikke begrave min whisky.

En krog og en nøgle er, hvad vi har.

De herrer, mine elever kommer med den fulde kronologi.

Jeg håber, de har en saks med.

Det får vi ikke brug for.

Den kronologi er præcis, som den skal være.

Læg den i, Anthony.

Hør her!

Som borgmester har jeg bestemt, at I hver må lægge en ting i kisten.

- Det er jeg ikke enig i. - Godt, vi lever i et demokrati.

Må jeg være den første? Det er et billede af mit hotel og kursted.

- En evig skønhed. - Og med dig i midten.

Den rigtige historie må jo begynde ved begyndelsen.

- Jeg er glad for, De ombestemte Dem. - Jeg har stadig meget at lære.

Så er det jo heldigt, at jeg er lærer.

Sikke en smuk kjole.

- Hvor er jeres mor? - Derhjemme. Hun hviler sig.

Michaela? Det er Dorothy og Grace. Er du der?

Ja, jeg er her. Hvorfor er I ikke til festen?

Nu slås folk om, hvor kisten skal begraves.

Det var ikke det samme uden dig. Hvordan har du det?

Jeg har det fint, tak. Som I kan se, er jeg ikke i tøjet-

så jeg er ikke klar til besøg. Jeg er stadig meget træt.

Vi vil ikke forstyrre. Du skal bare vide, hvor meget vi holder af dig.

Og at du altid kan regne med os.

Der er noget, jeg aldrig har fortalt dig eller Grace Og så går vi.

Jeg aborterede to gange. En gang før hver af mine piger.

Og jeg kan huske, at jeg følte mig så ulykkelig -

og jeg følte en uendelig tomhed. Jeg var i dyb sorg.

Men det værste var, at jeg ikke kunne fortælle nogen om mine følelser.

Det var ikke noget, man snakkede om.

Men du skal i hvert fald vide, at du ikke er alene.

Du kan tale med mig, og du kan tale med Grace.

Det er rigtigt, dr. Mike. Du behøver ikke at være den stærke hele tiden.

Nu skal du få lov at hvile dig.

Jeg kunne se ham.

Jeg så ham for mig. Vores voksne søn.

Stærk og flot.

Jeg har mistet et barn. Sullys barn.

Mit barn.

Tekster: Lisbet Petersen Subline