Original subtitles

Tidligere i 1000-lb Sisters...

Dybest set vil jeg bare gerne ordnet det her

flyvende egern-syndrom.

Der er gået et år siden operationen, og dr. Smith vil gerne se mig.

Jeg kunne godt tænke mig at få fjernet noget hud.

Du skal sandsynligvis tabe dig endnu cirka 25 kilo.

Jeg tænker, om det, du gør nu, den måde, du lukker ned på...

Lad være med at analysere mig. Gør det ikke.

I dag skal jeg til psykologsamtale nummer to.

Jeg skal deltage i seks samtaler, før jeg kan godkendes til fedmeoperation.

Jeg spørger, hvad du lærer, og det er ikke en analyse...

Okay, virkelig?

Tammy har været til rehabilitering i fem måneder,

og vil have nogle ting hjemmefra,

som vi skal køre op til hende.

Hoveddøren er vist brudt op.

-Ja, den står åben. -Wow.

Hvad fanden?

Hallo?

Misty og jeg tager hen til Tammys hus for at hente nogle ting.

Vi indså straks, at der var noget galt.

-Alle hendes ting er væk. -Hold da op.

Sikke noget møg. Jeg optager lige en video af det her.

Køleskabet stod her, bordet der.

Køkkenvasken er væk, den i badeværelset

-og vandvarmeren. -De har taget det hele.

Kommoden, der stod herinde, er væk med alt tøjet, der lå i den.

Tammy bliver fortvivlet, det er jo hendes hjem.

Forestil dig, at nogen kommer og tager alt det,

der betyder noget for dig.

Hvad kommer hun nu hjem til? Der er intet tilbage.

Jeg ved ikke engang, om jeg synes, hun skal bo der mere.

Dette er *** for vildt.

Vi må hellere først anmelde det til politiet.

-Det er vi jo nødt til. -Åh, mand, okay.

-Hejsa. -Hej.

Vi er lige kørt fra Tammys hus her i Dixon. Alt hendes *** er væk.

-Hvad taler du om? -Tammys hjem.

-Ja? -Alle hendes ting er væk.

Hvad ***? Hvad gør vi?

Mig og Misty tager hen og melder det til politiet.

Vi kan ikke gøre andet.

Mens Tammy var til rehabilitering og kæmpede for sit liv,

er nogen brudt ind i hendes hjem. Alt er væk.

Så nu ejer Tammy bogstavelig talt intet. Jeg tænker: "Hvad?"

Tammy vil få tilbagefald af det her.

Som om det ikke er nok, at Little Bit er død, og Tammy har taget på,

må vi også overbringe denne nyhed.

Fortæl, hvad politiet siger.

-Det skal vi nok. Elsker dig. Hej. -I lige måde. Hej.

Jeg er bange for at sige:

"Alle dine ting er væk, du har haft indbrud."

Det er forfærdeligt for hende. Hun elsker sit hjem

og at have sit eget sted.

Lige nu har hun intet, der er hendes eget.

Kun det tøj, hun tog med sig.

Hun har ikke længere et sted at bo, og hun vil bare hjem.

Vi kunne tage hende med i zoologisk have, eller...

Måske med ud at shoppe eller noget? Hvad ved jeg.

-Det var noget af en overraskelse. -Ja.

Gage sover.

Jeg har en snack til ham, når han vågner.

Det er gået nogle dage, siden vi hørte om indbruddet,

og Amanda og Misty vil besøge hende hurtigst muligt.

Jeg tænkte: "Åh, nej, dårlig idé."

Det er meget bedre, at Amanda og Misty fortæller hende det,

for hvis jeg gør det, vil hun bare *** mig ud.

Se, hvad jeg har lavet. "Hvad søren?"

Og ***. Ja. Nej. Og så, hvad barnet faktisk hedder.

Barnet kommer om en måned, og Michael og jeg har valgt et navn.

Men det er svært, for mine søskende har alt for mange børn.

Alle sammen drenge. Så alle gode drengenavne er stort set taget.

-Ringer du til Tammy? -Ja.

Mig og Tammy har længe ingen YouTube-video lavet.

Jeg har lyst til at lave en, hvor vi afslører min søns navn.

Fansene ved ikke noget, heller ikke Tammy.

Så hvorfor ikke lave lidt YouTube-sjov med en gætteleg?

Hvad så, Tammy? Dit hår ser forpjusket ud.

-Hør, slå lyden til. -Det har jeg gjort.

Undskyld. Din store mund stod nok bare stille, så.

Hør, det er længe siden, vi har optaget en YouTube-video.

Ja.

Jeg lægger mange videoer ud på de sociale medier. Det gør jeg stadig.

Men at lave videoer med Amy er irriterende. Jeg vil helst være der.

Jeg har købt en snack til Gage, til når han vågner.

-Kan han overhovedet lide Jell-O? -Han kan lide budding.

-Sukkerfri budding. -Ja.

Barnet spiser sundere end nogen anden, jeg kender.

Indbefattet dig selv.

Jeg har købt en airfryer og det hele.

Åh, wow, bare...

Jeg vil lave sund mad og spise godt.

Hvornår begynder du på det?

Tammy skulle nødig dømme mine spisevaner,

hendes egne taget i betragtning.

"Spis ikke dit, spis ikke dat." Tænk på din egen kostplan.

Og du er stadig på plejehjem, så lad min kost være.

-Er du klar? -Har du nogen ideer?

Jeg vil have dig til at gætte barnets navn.

-Altså, du spørger mig... -Mig?

-En leg ligesom 20 spørgsmål. -Lad os gøre det.

-Hej, alle sammen. Det er Amy. -Og Tammy.

I dag gennemgår vi en masse børnenavne.

Er du klar til at gætte mit barns navn?

-Hvad skal han hedde? -Det er jo det.

-Du skal spørge... -Lad være med at afbryde.

Hvor var jeg? Nå ja. Tammy stiller mig nogle spørgsmål,

-og jeg holder de her skilte op. -Vent lige lidt.

Hvad er mon sværest?

At sidde i samme rum og filme en YouTube-video

eller sidde og filme en video over telefonen?

Uanset hvad, får man enten den gode Tammy eller den dårlige Tammy.

Man ved aldrig, hvem man får.

Er du okay?

Det er svært over telefonen, for der er internetproblemer,

folk kommer ind til hende.

Der opstår hele tiden misforståelser. Det er møgirriterende.

Okay, du må gerne begynde at spørge.

Hvad tror du, det begynder med?

Sikkert G ligesom i Gage.

Og det er sikkert fra en gyserfilm,

fordi Gages navn er fra en gyserfilm.

Det er ikke en film, det er en tv-serie.

Jeg har altså ikke kabel-tv.

-Tammy. -Hvad?

-Spørg mig om nogle G-navne. -Jeg spørger ikke om noget.

Skal vi stoppe, eller hvad?

Jeg vil gerne lave noget sjovt, men hun stresser mig altså.

Hvorfor gør du det? Jeg vil ikke bruge min tid på dig.

Svaret på spørgsmålet er Glenn.

Jeg har valgt Glenn. Glenn er fra The Walking Dead.

Ja, mine sønner er opkaldt efter gyserroller.

For mig er det altid Halloween.

Hvad hedder Chuckys søn? Glenn.

Hvilken rolle spillede Johnny Depp i A Nightmare on Elm Street? Glenn.

Jeg har fået nok.

Medmindre man gør alting... Man ved aldrig, om man får

Tammy i Jekyll- eller Hyde-udgaven.

-I dag var hun Hyde. -Mand.

Tammy har været ret rolig og afslappet på det seneste.

Men i dag gik hun bare helt amok.

Vi har brug for en ***-uddriver. En eksorcist, nogen

der kan drive *** ud af Tammy.

Man kan ikke samarbejde med hende, der er ikke noget at gøre.

Mand.

Nogle gange er det bare for meget. Jeg ville jo bare more mig.

Glæder du dig? Ja, det gør du da.

Selv om de driver mig til vanvid,

er jeg ked af at være så langt væk fra min familie.

Nu hvor Little Bit er død, føler jeg skyld over ikke at have været der.

Bliver jeg godkendt til operationen, kan jeg tage hjem.

Så i det sidste par uger har jeg spist sundt og trænet.

Og jeg tror, jeg har gjort fremskridt.

Sådan.

Okay. Du kender rutinen.

I dag skal jeg vejes igen.

For tre uger siden vejede jeg 265 kilo, men jeg tænker:

"Vejer jeg mere? Vejer jeg mindre? Hvad sker der?"

254.

Du er fem kilo fra målet. Er du ikke glad?

Jo.

At være fem kilo fra målvægten er... Det er fantastisk.

Men det er svært at være glad. Jeg er min egen værste fjende.

Jeg forestiller mig altid, at det går galt.

Men når jeg så rent faktisk klarer det...

Jeg ved ikke altid, hvordan jeg skal reagere.

Jeg er glad, spændt og nervøs for, om noget andet går galt.

Det er nok bare mig, der spekulerer for meget.

Han er den mindste,

men du lader ham flytte det største.

-Hejsa, Chris. -Hvad fanden har I gang i?

Jeg blev opereret for lidt over et år siden,

og jeg har tabt mig 57 kilo, siden jeg blev opereret.

-Vi har et job til dig. -Hillemænd.

Men dr. Smith siger, jeg skal se at komme i form,

før de kan operere al den overskydende hud væk.

Den eneste form, jeg er i, er rund, det ved jeg godt.

-Er du klar? -Jeg har en trøje til dig,

så du føler dig i form.

Jeg har aldrig rigtig brudt mig om at lave de sædvanlige øvelser.

Så mine nevøer fik den vilde idé at lave en forhindringsbane.

Det er lige mig, makker.

Hør, mand, jeg kan godt lide de her bonderøvsmuskler.

-Værsgo. -For Gud ved...

-Du får muskelmønster på maven. -Kun sådan...

kan jeg tillade mig en sixpack.

-Se bare. Kun sådan. -Navlen er lidt for lille.

Den er nogenlunde på det rigtige sted.

I forhold til før ser onkel Chris virkelig godt ud.

Der er sket overvældende forandringer for ham.

-Er I stolte af ham? -Jeg er meget stolt af ham.

Så i dag opsætter vi den her forhindringsbane,

så onkel Chris kan knokle røven ud af bukserne.

Ja, han får sig en ordentlig omgang.

Forhåbentlig klarer han det i fin stil.

Ja, bare det at gennemføre ville være en stor bedrift.

-Chris får brug for en lur bagefter. -I den grad.

Han ligner Richard Simmons.

Sweatin' to the Oldies. Jeg elsker det.

Der er vandpistoler til at køle ham af med.

-Ja. -Ja, mand.

De tænker altid på dit velbefindende, onkel.

Jeg forventer, at hele familien får mig til at svede fra start,

for sådan er de jo.

Men helt ærligt spekulerer jeg mere på, om jeg kommer i mål,

end på at lytte til deres ***.

Lad os komme i gang.

-Du skal løbe. -Jeg er for gammel til det her.

-Det går jo fint. -Du godeste.

-Vend dækket fem gange. -Jeg siger det bare, det er tungt.

Han gør det jo.

-Okay. -Godt gået.

Hvad fanden?

Justin smækker sin fede røv ned og forventer, jeg trækker ham.

Hold nu op, Chris. Du kan godt. Du er stor og stærk.

Kom så, Chris.

-Den rokker sig ikke. -Læsset er for tungt.

Bare den sprang.

De har virkelig fundet på nogle seje ting til mig.

Nu løber du op på diget.

Kom så. Du kan godt.

Du kan godt. Kom så. Du er der næsten.

Kom så, du klarer det.

Til sidst springer du over dækkene.

Kom så, Buddha. Du skal nok klare det.

Kom så, spring videre.

-Han gør det minsandten. -Flot.

Han gjorde det godt. Jeg er stolt af ham.

Du gjorde det. Det var så godt.

For et år siden havde han ikke klaret det.

Hvordan føles det at fuldføre?

Du var jo helt færdig ved diget.

-Diget var sjovt... -Men du fuldførte jo.

Før operationen havde jeg ikke kunnet.

Jeg ville have gået hen til dækket.

Dækket skal på plads. Jeg vil til fitness.

-Jamen lad os komme i gang. -Ja.

-Jeg tager med. -Også mig.

Jeg har været stor hele mit liv.

Og når jeg ser på mine nevøer,

er de der, hvor jeg var, da jeg var på deres alder.

Jeg håber, jeg inspirerer dem til at bryde fedmeforbandelsen.

Hvis jeg kan gøre det, kan I også.

I taljemål passede jeg en størrelse 60 dengang.

Nu passer jeg uden problemer en størrelse 40.

-Det er stærkt. -Virkelig godt.

-Det er fantastisk. -Og... Se her.

Tænk, at du kunne springe.

Huden driver dig nærmest frem, ikke?

Vinden tager i den, når der kommer et vindstød.

Man risikerer at blæse baglæns,

for den folder sig *** ud.

-Den... -Han siger, den er som en faldskærm.

Den kan holde en fast eller blæse en, hvorhen den vil.

Han letter jo med de vinger.

Er det din første virkelig hårde kardiotræning?

-Du har jo lavet andre ting... -Normalt går jeg bare en tur.

Men nu er det på tide at begynde at skubbe grænserne lidt ud.

Men du presser på for at få hudreduktionsoperationen.

Jeg glæder mig til at kunne skære det her 50 centimeters bælte af.

Jeg fuldførte. Det er en sejr i sig selv.

Men der skal mere til at tabe de her 25 kilo,

så jeg kan få fjernet huden.

Men igen, det er en temmelig umulig situation,

for den overskydende hud er i vejen og skaber gnidninger nogle steder.

Og det gør det meget svært at træne.

Hvorfor ikke prøve? Hvis det lykkes lige så godt for jer som for mig,

så fortsæt med at presse jer selv og se, hvor langt I kommer.

Sandt nok.

2 UGER SENERE

Jeg ser frem til at tale med hende ansigt til ansigt.

Misty og jeg har besluttet at tage op og besøge Tammy.

Vi må jo fortælle hende om indbruddet.

Bare hun ikke bliver deprimeret.

Jeg ved, at Tammy er tilbage på sporet med vægttabet.

Forhåbentlig bliver det ikke for hårdt for hende at høre.

Jeg er ret bange for at fortælle Tammy om hendes hus.

Da Misty og jeg opdagede, der var havde været indbrud,

gik vi til politiet og anmeldte det.

Men de har endnu ingen spor.

Finder de ud af noget, får vi besked.

Gad vide, hvilken tilstand vi finder hende i.

Ja, og hun skulle helst ikke få tilbagefald igen.

Hun vil sige: "Jeg vil sidde fast her for evigt.

Jeg kommer aldrig hjem igen. Jeg har intet hjem."

Jeg må fortælle hende, mormors tæppe er væk.

Vores mormor betød meget for os. Hun boede hos os, da vi var børn,

og hun var en vigtig del af vores opvækst.

Mor arbejdede altid, og mormor var hos os.

Det er svært at sætte ord på, hvad mormor betyder for os.

Så det, at de har stjålet mormors patchworktæppe fra Tammy,

det er nok det allerværste.

-Jo, jeg har. -Hør...

Jeg var ikke sikker på, om du havde nogle af mormors gamle quilts.

-Men... -Det her er vildt.

Jeg drømte rent faktisk, at du gav mig det her.

Vi må hellere følge vores fornemmelse.

Enig. Vi stikker fingeren i vandet

og ser, hvilket humør hun er i.

Men vi er nødt til at sige det.

Endelig har hun fået prioriteterne i orden med hensyn til sit helbred.

Hun må ikke få tilbagefald.

Du falder på hovedet. Du falder og slår knolden.

Hovsa. En fuld baby.

Er du okay?

Jeg er gravid i ottende måned, og så langt henne i graviditeten

kan jeg få veer når som helst.

Så jeg prøver at tage mig mere af Gage,

før han skal dele mig med sin lillebror.

Så jeg prøver at nå alt det, jeg kan med Gage,

inden babyen kommer.

Kom nu. Kom, lad os gå. Lad os komme af sted. Kom så.

Se. Se, mor skal på potte.

Se, sådan sidder man på potte. Se. Kom her.

Åh, jeg tissede.

Se, Gage.

Åbner du seriøst alle skabene?

Gage er 20 måneder gammel, og folk siger, at det er for tidligt for ham

at begynde at gå på potte. Gage er en meget klog og nysgerrig dreng.

Så nu skal vi på potte. Han skal lære at gå på potte i dag.

Væk fra toilettet. Nej.

Du skal ikke tisse herinde, hvor normale mennesker gør det.

Du skal ikke svare igen. Kom ud derfra.

Lærer han at gå på potte, redder det min bankkonto.

Jeg begynder tidligt, for når den lille kommer,

ved jeg ikke, om jeg får tid til det.

Jeg har kun ét barn og er allerede træt og udmattet.

Sæt dig og bliv siddende. Se. Vil du sætte dig på potten igen?

Slut med at løbe nøgen rundt.

I dag samarbejder Gage slet ikke.

Kom. Lad os få bleen på igen, før du tisser alle vegne.

Enten gider han,

eller også løber han bare løbe rundt som en hovedløs høne.

Seriøst, Gage? Du gør det ikke let for mig.

Jeg burde tænke på min vægt og på at spise sundt,

men jeg føler mig altid sulten og træt.

Jeg kunne sove hele dagen. Jeg har brug for en lur.

Det udmattede mig at løbe rundt efter ham.

Skal vi tage os en lur? Og så spiser vi lidt frokost.

Kan du forestille dig, at jeg stadig vejede 184 kilo og løb efter ham?

Ja.

Nu er jeg tyndere, og jeg kan løbe meget mere rundt,

men jeg er stadig ikke der, hvor jeg kan holde trit med ham.

Nogle gange løber han fra mig. Okay, han løber fra mig hele tiden.

Det er vigtigt for mig at være en god mor

og være der for begge mine børn.

Min krop er bare træt hele tiden.

Og når den nye baby kommer, håber jeg,

at jeg kan hoppe og springe med dem begge.

Men jeg frygter, at det bliver endnu sværere at følge min sønner.

Bare jeg havde sådan en energi. Du godeste.

Fint, ups.

SENERE SAMME DAG

Hej. Det er Amy.

Jeg kan slet ikke tale. Jeg har mange smerter.

Jeg kan dårligt røre mig. Det er ikke til at holde ud, så ondt, det gør.

Jeg har en stikkende smerte ned over lænden,

og en brændende smerte foran, lige her over maven.

Jeg kan ikke holde noget nede. Jeg ved ikke, om jeg...

Jeg kan ikke tale.

Jeg mærker hver ujævnhed i vejen. Jeg ved ikke, om det er en babyen.

Og vi er ret tæt på, mindre end en måned fra termin.

Hvornår er vi der? Jeg har det virkelig dårligt.

Om cirka fem minutter.

Jeg er bekymret for Amy. Hun har smerter.

Jeg kører hende til akutmodtagelsen for at blive undersøgt.

Jeg er lidt bekymret for babyen og hende.

Måske skal hun til at føde.

AKUTMODTAGELSE

HILSENER FRA TOLEDO

Mine søstre kommer i dag. Hurra, hurra.

Amanda og Misty kommer og besøger mig.

Det var sgu på tide, tøser.

Det er meget længe siden, jeg har set dem ansigt til ansigt.

Så skal der skvadres, kælling.

-Hvor er jeg træt. -Hvordan har du det?

-Okay. -Du ser meget anderledes ud.

-Hvad mener du? -Du har tabt dig i ansigtet...

Det er anderledes at se dig i virkeligheden end på billeder.

Jeg vil sige noget. Du må ikke blive såret.

Du må love, du ikke bliver såret.

Jeg lover ikke noget.

Okay. Sidste gang jeg var her,

kunne jeg ikke se den der boble, Hvad er det? Lige her.

Nej, den ovenover. Boblen. Ballonen... Ja, den.

Jeg så den dårligt sidst. Jeg har aldrig set gazen.

-Ja. Nu kan man faktisk se den. -Nu kan jeg se det hele.

Det er fremskridt... Det hele er faldet ned,

så nu kan man rigtigt se, hvor lille du er.

Jeg har brug for at se min familie.

Videoopkald er fantastisk, men det er bedre at være sammen.

Det er dem, der motiverer mig til at fortsætte og gøre det, jeg skal

for at tabe mig.

-Jeg har gode nyheder til jer. -Hvad?

Jeg vejer 254 kilo. Fem kilo fra målet.

-Det er fantastisk. -Resultaterne taler for sig selv.

Det sagde mormor altid.

-Mor siger det stadig. -Ja.

Jeg er enormt stolt af dig.

Du retter ryggen og tager tyren ved hornene og siger...

-Nu er det nok. -...det er mit liv.

-Det kræver mod. -En masse mod.

Jeg troede, min familie havde opgivet håbet om, at jeg ville tabe mig.

Men nu hvor jeg er her, og demonstrerer det og handler det,

så tror jeg, at alting bliver bedre.

For pokker, fem kilo. Ved du hvad? Det skal fejres.

Hvordan får vi dig ud herfra?

-Hvad mener du? -Du føler dig som en fugl i bur,

så lad os få dig ud, så du kan flyve lidt.

-Jeg kan ikke. -Hvorfor?

Vi udskriver dig og tager dig med.

På grund af varmen, det er en af grundene.

Jeg skal have tjek på ilt og kørestole og alt det fornødne.

Det pakker vi. Jeg har masser af plads i bilen,

og du kan sidde på min plads.

-Hvorfor punkterer du ballonen? -Det gør jeg heller ikke.

Der er bare forskelligt, jeg skal tænke på. Mit helbred.

Hvad nu, hvis jeg begynder at hoste derude?

Ingen af jer ved, hvad I skal gøre.

Det var i bedste mening.

Men så kommer Tammy med alle mulige grunde til, at hun ikke vil ud.

Jeg siger: "Jamen så bliver vi bare her."

Jeg vidste virkelig ikke, at det ville være så slemt

at køre en tur med hende.

En nødsituation klarer jeg, men din trakeotomi...

Jeg forstår dig godt,

og det er godt, du siger nej, lægen ville bare have...

Tro mig, jeg vil virkelig gerne lidt væk herfra.

-Ja, vi havde nok fået lov... -Det havde været fedt.

Om ikke andet, så bare en tur i parken for at få dig lidt ud.

Jeg håber virkelig, at når tiden er inde,

og du forlader stedet her,

at vi så aldrig behøver at lære at passe dig.

AKUTMODTAGELSE

Som I ser, er jeg på hospitalet. Men barnet har det fint.

Han er sund og rask. Meget aktiv.

Jeg fortalte lægen, hvad der foregik,

og han sagde: "Du må hellere gå ned

og få tjekket, om det er dit gastriske bypass,

der er utæt, eller galdeblæren eller sådan noget. Lad os udelukke det."

Ultralydskanningen vil vise, om det er det gastriske bypass,

der lækker. Eller galdeblæren eller noget.

ER AMYS GASTRISKE BYPASS SPRUNGET, KAN DET GIVE ALVORLIGE KOMPLIKATIONER

SÅSOM INDRE BLØDNINGER OG INFEKTION. MAN KAN ENDOG DØ AF DET.

Jeg fortsætter...

3 TIMER SENERE

AKUTMODTAGELSE

Jeg bliver udskrevet. Så lad mig opdatere jer.

De sikrede sig, at mit gastriske bypass ikke lækkede.

Min galdeblære var okay, og leveren er også i orden.

Det er bare fordøjelsesproblemer.

Pizzaen sendte mig på...

-Ligesom kinesisk mad. -Kinesisk mad, ligesom med Gage.

Jeg er på vej til skadestuen, for jeg har voldsomme smerter.

-Så er jeg hjemme. -Hvad skete der? Hvad sagde de?

-For meget kinesisk mad. -Wow.

Jeg prøver at spise sundt for barnets skyld,

men man kan jo have et øjebliks svaghed,

og så ryger man i.

Vil man have en *** cupcake, er det bare det.

I et øjebliks svaghed spiste jeg lidt pizza.

Nu vil jeg aldrig mere have pizza.

Der er stadig en måned, til barnet kommer.

Det skal bages lidt mere.

Jeg må bare lade være med at spise, når jeg er gravid.

Hvad ***? Hvem har lagt jernbaneskinner der?

Hvordan går det? Åh, jeg råber. For pokker da. Undskyld.

Pokkers. Jeg har aldrig lært at køre med de tingester.

Amanda og Misty ville have mig lidt ud. Jeg afslog.

Jeg har ikke forladt stedet her, siden jeg kom tilbage.

Så for at fordrive tiden bad jeg Amanda og Misty om at blive

og møde mine venner og spille Pokeno med os.

Hvad går spillet ud på?

Når de siger nummeret, dækker du det bare. Det er meget let.

Det må det være, hvis du fatter det.

Jeg savnede virkelig at hygge mig med min familie.

Hvor har du lagt pengene?

Der er smæk for skillingen, hvis du har killingen.

Lad være med at flirte med min søster.

-Okay. Vi er klar. -Vi er også klar.

-Hjerter dame. -Hjerter dame.

-Det er mig, skat. -Det tror du.

-Hjerter knægt. -Hjertet er knægtet.

-Fuchinko. -Fuchinko!

Hvad hedder det?

-Pokeno. -Nå, Pokeno.

I er alle sammen skæve derovre.

Det eneste, der er skævt herovre, er mit hår.

-Hold op. -Jeg har ventet hele livet

på at spille det her, og jeg kører med klatten.

Det føles godt at kunne vise dem min verden.

Lad os se skønhedsklinikken.

-Er det der, du får ordnet dit hår? -Ja.

-Pas på! -Åh, for pokker.

-Mand, altså. -Undskyld.

Sådan kører jeg altså ikke bil. Jøsses, altså.

***. Jeg skal...

Vi må hellere få din sygeplejerske til at hjælpe dig.

Det er længe siden, vi har kunnet lave sjov, som vi gør nu.

Efter Amy sms'ede om sin lille tur på skadestuen,

har vi afgjort meget at tale om.

-Åh, du godeste. -Hør lige her.

-Har du hørt om Amy? -Hvad med Amy?

-Hun spiste noget pizza. -Seriøst?

Hun sagde, den var god, men så

måtte hun på hospitalet for at blive tjekket.

Hun havde fordøjelsesbesvær. Ligesom sidst.

Som da hun ventede Gage.

Det var den kinesiske mad.

Nu går pepperonipizzaen ud over lille Glenn.

-Vi kan jo kalde Gage dim sum. -Dim sum og pepperoni.

Men hør engang.

Det er noget alvorligt, vi lige må tale om.

Du husker, jeg sagde, jeg ville køre hjem til dit hus.

Da vi ankom, stod døren på klem.

Og nogen var gået ind og havde taget alt, hvad du ejer.

Vaskemaskine, tørretumbler, køkkenvask, badeværelsesvask, tøj.

Det hele er forsvundet.

Hvad med mine tæpper, min seng og mit tøj?

Mormors tæppe er væk.

-De tog hele molevitten. -Ja.

Ting er jo bare ting.

Det er surt, at visse personlige ting

ikke kan erstattes, som for eksempel mormors tæppe.

Før jeg blev syg, var jeg blevet vred og havde fået et mindre anfald.

Men efter næsten at være død, gør jeg alt for at forblive positiv.

Enhver lille negativ...

ting kunne give mig tilbagefald.

Hør, jeg har flere tæpper derhjemme, som jeg kan give dig.

Når du kommer hjem, kan du vælge et.

Det finder vi ud af.

Vi køber nye møbler og starter forfra.

Vi forlader det gamle liv, præcis som dig.

Jeg sagde jo, at jeg ville flytte og have mit eget sted og få nye møbler.

Og sådan som jeg taber mig, passede tøjet alligevel ikke.

Det er bare, hvad det er.

Jeg er virkelig overrasket over Tammys reaktion,

da vi sagde, hendes hjem var blevet tømt.

Den gamle Tammy ville være flippet totalt ud. Men...

-Hun tog det pænt. -Ja.

Slet ikke, som jeg troede.

Ja, det er jeg også.

Jeg håber, de får glæde af mormors tæppe.

Bare mormor står op af graven og hjemsøger dem.

Det kunne godt tænkes, hun kunne ikke lide tyve.

Jeg håber, at den, der tog det, havde brug for det.

-Rør mig ikke. Hvad laver du? -Jeg rører dig ikke.

-Åh, mand. -I er så dumme.

-Jeg rører dig ikke. -I fik for meget kaffe.

Det er faktisk sandt.

-Jeg drikker mere på vej hjem. -Jeg fik for meget.

Mine søstre overnattede på hotel, men de rejser i dag.

Det har været helt fantastisk.

Jeg vidste ikke rigtig...

Jeg havde ikke indset, hvor meget jeg faktisk ville savne dem.

-Så... Okay. -Vi må hellere se at komme af sted.

Jeg skal vejes hos dr. Smith igen i dag.

Vil I med og se vejningen, før I kører?

I skal alligevel den vej.

-Ja, lad os det. -Selvfølgelig.

Jeg besluttede mig for at blive vejet,

så Amanda og Misty kunne se mine resultater.

Se engang der.

-Vent, slangen. -Det er okay.

Nå, okay, så rejs dig bare.

Jeg er slet ikke vant til, at hun siger,

at hun selv klarer grejerne.

Ved sidste vejning lå jeg på 255 kilo.

Men jeg skal ned på 250 for at blive godkendt til operationen.

At være 5 kilo fra målet... Det er vidunderligt.

Okay, er du klar?

Jeg går lige herover, så jeg kan se.

Men hver gang jeg går på vægten, frygter jeg, at jeg har taget på.

Uanset om det er et halvt kilo, et kilo eller seks kilo.

Det er altid skræmmende. En nervepirrende situation.

Jeg vil ikke skuffe min familie, og heller ikke mig selv.

242,5 kilo.

-Mener du det? -Ja.

-Seriøst? -Vent lidt.

-***. -Ja.

-Hvad siger du så, Tammy? -Åh, wow.

Den fede ko træder op på vægten, og så viser den 242.

Jeg er så glad.

Endelig opfylder hun kravene for operationen.

Jeg er bare så stolt af hende.

Det kan ikke siges for ofte.

Har du pruttet det af?

-Ikke i dag. -Er det dit alvor?

Da jeg stod på vægten og så, at der stod 242,5,

holdt jeg helt op med at trække vejret.

Jeg er 7,5 kilo under målvægten.

Fra over 317 kilo. Det er et stort vægttab. Jeg gjorde det.

Jeg er begejstret. Stolt. Spændt. Alle de følelser.

De tog alle sammen fejl. Alle dem, der tvivlede på mig.

Nu er det mig, der siger: "Hvad sagde jeg?"

Det er fabelagtigt. Jeg er sgu stolt af dig, tøs.

Det er det, vi har ventet på og arbejdet for.

Tammy har nået målvægten.

Langt om længe kan hun blive opereret.

Endelig kan hun komme videre. Det lover godt for fremtiden.

Næste gang vi ses, skal du opereres.

-Det glæder jeg mig til. -Også jeg.

Se at få styr på nerverne. Jeg taler til mig selv her.

-Se at få styr på mine nerver. -Se at få styr på dine nerver.

Jeg har det fint nu. Jeg er spændt og klar til at få det gjort.

Vi er sgu også klar til at få det gjort.

Der er jo flere andre læger, der skal godkende operationen.

Men for overhovedet at komme videre i processen

skulle hun nå det mål, dr.. Smith satte for hende.

Og det har Tammy gjort. Det lykkes sgu.

Vi må se at komme af sted.

Ja.

Vi fortsætter derudad. Det skal nok gå.

Nej, lad nu være. Du skal nok klare dig.

Hør, nej, nej. Hør, se på mig.

Jeg er lige her. Se på mig.

Se på mig.

Det er jo det, der skal til, ikke?

-Det er okay. -Jeg vil bare gerne hjem.

Du er okay. Det skal nok gå.

-Kom nu. Du er okay. -Jeg savner dig.

Det skal nok gå.

Her er gode mennesker, der også holder af dig.

-Okay. -Bestemt.

Se mig i øjnene og lov mig, at du fortsætter sådan

og kun tænker på dig selv.

-Det lover jeg. -Det hørte jeg ikke.

Det var svagt.

Hun er sgu ikke svag, hun er bomstærk.

Det lover jeg.

Vi siger ikke farvel, vi siger: "Vi ses snart." Er du med?

-Jeg elsker dig. -Jeg elsker dig.

-Elsker dig. -Farvel, piger.

Jeg troede slet ikke, at vi ville nå målet.

Da det stod værst til, troede jeg,

at vi ville blive nødt til at begrave hende.

Da hun blev syg i november,

sagde hun: "Bare jeg kunne se mig selv med dine øjne.

En dag vil jeg elske mig selv, som du elsker mig."

Jeg sagde: "Pas på, for dit hjerte vil ikke kunne rumme det."

Nu ser jeg for alvor frem til den dag,

hvor hun endelig kan elske sig selv, som jeg elsker hende.

Jeg troede, jeg aldrig skulle opleve det.

Næste gang i 1000-lb Sisters...

Taler du med planterne?

Ja da. De havner i min mave, og det skal de vide.

For at kunne få fjernet hud, skal jeg tabe mig 25 kilo.

Havearbejde er, hvad jeg har brug for.

Når man kan hive den ud og slå nogen med den, har man et problem.

Spørgsmålet er, hvordan går det med vægten?

-242. -Wow, det er fantastisk.

Men jeg skal bruge redegørelsen fra din psykolog,

før du kan blive opereret.

Jeg har svært ved at tale med folk. Gad vide, om det vil hindre mig.

Lad os komme af sted, farmand.

Vi er på vej til hospitalet. Vi skal have dreng nummer to.

-Har du hørt fra Amy? -Nej.

Hun burde have født nu.

Det er meget risikabelt for Amy. Der kan ske hvad som helst.

Pludselig opstod der problemer.

Tekster af: Ulla S. Qvistgaard plint.com