All language subtitles for 1000-lb Sisters - S04E03 (2020) WEB.dan

Tidligere i 1000-lb Sisters...

Så I vil gerne vide barnets køn?

Jeg håber virkelig på en pige,
så jeg er nervøs og spændt,

men mest af alt føler jeg, at jeg har
en bowlingkugle i min ***.

Det er en lille dreng.

Jeg er så skuffet. Det er din skyld,
det er manden, der bestemmer kønnet.

Når du drikker, føler du så,
at noget er anderledes?

Jeg vil ikke tale om det.

Før Tammy kan få sin operation,

må hun forstå årsagen
til nogle af disse problemer.

Du ser godt ud, Chris.

Jeg blev opereret
for seks måneder siden,

og manner, jeg har tabt mig 43 kilo
og er blevet sexet igen.

Nogen løj for ham
om det sexede.

Sidste gang vejede jeg 260 kilo.

265 kilo.

Jeg har taget på. Det er skuffende,
når man har puklet så hårdt.

Nu skal det være slut.

REHABILITERINGSCENTER

265 kilo. Hvordan har du det med det?

Jeg er forvirret. Jeg er lige blevet
vejet, og jeg har taget fem kilo på.

Det er første gang, det sker,
siden jeg kom ind på hospitalet.

Jeg forstår ikke,
hvorfor jeg har taget på.

Er du ikke tilfreds med tallet?

-Hvorfor er du forvirret?
-Fordi... Jeg ved det ikke.

Jeg prøver at finde ud af,
hvad jeg gør forkert.

Jeg er så klar til at tage hjem,
men jeg skal ned på 250

for at kunne få en fedmeoperation.

Så du står ligesom stille.

Når man taber sig,
står vægten af og til stille.

Og så begynder man igen at tabe sig.

Kursen under vægttab går ikke ligeud.

Man har opture,
og man har nedture.

Det kan være stressfaktorer,
væskeophobning. Det er helt normalt.

Men for Tammy, ligesom for
andre beboere, er det meget svært,

fordi det gør dem deprimerede.

Nogle gange går det tilbage for dem.

Jeg vil bare gerne være mindre.

Og det tager tid.
Og det skal nok lykkes.

-Vil du tilbage til dit værelse?
-Ja.

Okay.

Min assistent Kimberly
prøvede at trøste mig.

Hun sagde, at mange mennesker
står stille, når de taber sig.

Jeg er virkelig bekymret,
for når jeg nærmer mig målet,

sker der altid noget.

For et par år siden
var jeg fire kilo fra målet.

Så fik jeg COVID.
Så selvfølgelig steg vægten.

Er du bange for,
at noget vil gå galt igen?

Jeg ved det ikke.
Der er altid noget, der går galt.

-Hør, Brittany.
-Ja.

Gider du hjælpe mig med noget?

Hvad laver du?

Jeg blev opereret for et år siden.

Senere i dag skal jeg
til kontrol hos dr. Smith.

Han vil gerne se, hvordan det går.

Jeg håber, jeg får lov til
at få fjernet noget hud.

For jeg ligner ikke længere
et græskar,

jeg ligner snarere en indtørret,
skrumpet sveske.

Jeg vil meget gerne vide,
hvad min talje ville måle,

hvis de skærer hele den her
overflødige delle af.

Så jeg vil bede om at blive målt
nedenunder dellen.

-Okay. Hold den lige oppe.
-Okay.

Når man taber sig så drastisk,

har man en masse løs hud
hængende som et gardin.

-Der står 117 cm.
-Da jeg var størst, målte jeg 168.

-Du har tabt dig 50 cm.
-50 centimeter i livet.

Når alt det her kommer af,
så bliver jeg bare supersexet.

Efter operationen får man
selvtillid, fordi man har tabt sig.

Men i de seneste måneder
har jeg mistet min selvtillid,

på grund af al den overskudshud.

Man har alt det
løse blæver hængende.

Og så skal man tænke på sved.
Kropslugt. Jeg sveder meget.

Ingen gider mærke kropslugt.

Og så skal man tænke på
alle de revner og sprækker

og deller, og det er meget krævende.

Så jeg håber, at dr. Smith siger,
at jeg kan blive opereret.

Jeg vil virkelig gerne have styr
på det her flyveflæsk-syndrom.

Du er altså ikke et stykke flæsk.

Jeg kunne nemt hoppe ud fra et
hus og svæveflyve til nabostaten.

Kan du se Dada?
Der er Dada. Da, da, da.

MICHAEL
AMYS MAND

Mig og Michael har planer
om en sjov vanddag for Gage.

Gage elsker vand,
især svømmeundervisning.

Svømmepøl eller badekar,

bare han er i vandet.

Har du ikke en pumpe?

Sørens også.
Har du brug for hjælp, skat?

-Du kan puste den her op.
-Gage, kom væk fra plæneklipperen.

-Vil du hjælpe?
-Ja, jeg træder på den.

Har vi noget,
der kan gøre det her lettere?

-Jeg har tjek på det.
-En ekstra pumpe...

-Duer luftmadraspumpen her?
-Sikkert, jeg ved det ikke.

Beklager, skat, men det vil tage
et år at få luft i den skide pool.

Få lige fat i den dér
luftmadraspumpe-tingest.

-Luftmadraspumpe-tingesten?
-Ja.

-A da, da.
-Da, da, da, da.

Nå, der er bundproppen.

Du sagde, jeg skulle puste
i bundproppen.

Så det var derfor,
luften ikke ville ind.

"Skal jeg hjælpe dig?" spørger jeg.
Og han siger: "Ja."

Så jeg begynder at puste den op
og jeg tænker:

"Hvorfor vil luften ikke ind
i det lille hul?"

Det viser sig, at det var
den pokkers bundprop.

Så jeg pustede luft ned i afløbet.

Jeg plasker dig.

Vandet er koldt.

Ja. Er det sjovt? Ups.

Vi besluttede at købe
et bassin til Gage.

For at opmuntre ham

for i går skete der noget
virkelig forfærdeligt.

Mor du dig bare, skat.
Mor er lige her.

I går hentede vi Little Bit
hos bedstemor,

og hun kravlede
op på bagsædet til Gage,

og hun faldt ligesom bare sammen.
Jeg tænkte: "Det var da mærkeligt."

Så sagde Michael:
"Hun kan ikke få luft."

Han prøvede at vække hende,

men der var ikke noget at gøre.
Little Bit var død.

Little Bit var nærmest min datter.
Hun var måske ikke et menneske,

-men hun var min datter.
-Ja.

Du havde hende i fem-seks år. Jeg
har haft hende, siden min far døde.

-Hvor længe er det? 16-17 år?
-Ja.

Det er lang tid at have en hund.

Little Bit levede i 22 år,
og det har bare været de bedste...

velsagtens fem år for mig
og 16-17 år for Michael.

Hun var min datter.
Hun betød alt for mig.

Kom her, Little.

Hun var altid i nærheden af mig.

Husker du, da hun var brudepige?

-Åh, ja.
-Løb du bare.

Hun var min blomsterpige.
Og hun var der til babyfesten.

Little.

Kan du huske, da vi lavede
lasagne og alt det,

og Little Bit åd hele pizzalasagnen?

Det var så sjovt.

Hun elskede mad.

Burgere, hotdogs,
hun spiste endda spaghetti.

Det var ikke det sundeste,
men hun blev 22.

Påstår nogen, hun ikke var rask?

For at blive 22
måtte hun jo spise et eller andet.

Tammy kaldt Little Bit
for sin kæreste.

"Min kæreste, min bedste ven."

Little Bit løb altid ind på værelset
for at besøge Tam.

Direkte til Tammy.
Så Tammy bliver ulykkelig.

Jeg er bange for at fortælle
Tammy det. Jeg er bange for,

at Tammy opgiver at tabe sig,

fordi der er sket noget slemt.

Det er hendes mønster.
Der sker noget, og så giver hun op.

Er det sjovt? Hvad er det?
Er det Dada? Okay.

-Alt er Dada.
-Er det ikke altid sådan?

Hvor er mor?

Åh, en edderkop. Undskyld.

Jeg troede, det var en myre.
Jeg var ved at dø.

BLIND VEJ

-Hvad laver du herinde?
-Jeg gennemgår bare skabet

og skiller mig af med de ting,
der er alt for store nu.

Siden operationen har jeg købt
en masse nyt tøj,

fordi intet passede.

Jeg har et par bukser i størrelse 60,
det ved jeg.

Og nu bruger jeg 46. Da jeg var
størst, gik jeg i de her uden bælte.

De bukser går helt hertil nu.

Så jeg kunne næsten
stå nede i det ene ben,

med begge ben i ét bukseben.

Så er det nu.

Åh, så er jeg der. Det er helt vildt.

-Et ben, du kan være i et ben.
-Ja.

Ligesom i de der slankereklamer.

Sådan gør de. De tager de største
bukser, de har, og så, bang!

At jeg har tabt mig 50 cm i livet,
er en fantastisk præstation.

Men jeg må stadig købe tøj,
der er for stort,

fordi al den ekstra hud er der.

Min talje er størrelse 46 nu.

Det er ligesom... Det er
på tide at tale med dr. Smith

og høre, hvad der nu skal ske
i mit tilfælde

for at få denne hudfjernelse
gennemført.

Ja.

Jeg blev opereret i dag
for et år siden.

Jeg håber virkelig,
at dr. Smith siger,

at jeg har tabt mig nok
til at få fjernet huden.

Især fordi jeg kan spise mere nu
end for et halvt år siden.

Mit største problem nu er, at jeg
aldrig har kunnet lide søde sager.

Men efter operationen

elsker jeg cheesecake.

Gad vide, hvad der foregår.

Hej Chris og Brittany.
Hvordan går det?

-Hej.
-Fint. Og du, doktor?

Det går fint. Godt at se jer.

Hvordan er det gået?

Jeg har målt mig,
og jeg har tabt 50 centimeter.

Det er fantastisk, Chris.
Tillykke.

Hvordan du har det så?
Ingen problemer?

Jeg kan ikke spise stærke ting mere,
men skal jeg kun give afkald

på stærk sauce, så er det okay,
hvis du forstår.

Det lyder rimeligt.

Chris, den dag du blev opereret,
vejede du omkring 185 kilo.

Nu, cirka et år senere,

har du overholdt kostplanen
og træningsplanen,

så jeg forventer at se et lavere tal,
måske omkring 135 kilo.

Har du en vægt i nærheden?

-Vil du hoppe på vægten?
-Okay.

Jeg vejer mig slet ikke.

Efter seks måneder

aftager succesen ligesom lidt.

Man vejer sig ikke så meget,

fordi man ikke
vil bekymre sig over et tal.

Jeg vil bare gerne have,
at dr. Smith er stolt af mig.

Han skal ikke tro, at han
har spildt tid og kræfter på mig.

Vej dig en hvilken som helst dag.

Under 135, selvom det bare er
en lille smule. Et kvart kilo, skat.

-Hvor meget vejede du så, Chris?
-134,7.

Sådan. Godt gået.
Så du er under de 135.

Det er fantastisk.
Det er virkelig godt.

Jeg har tabt mig 52 kilo
siden operationen.

Da jeg var tungest,
vejede jeg 227 kilo.

Så jeg har tabt mig 92 kilo
siden dengang.

Altså har jeg tabt mig lige så
meget, som en hel person vejer.

Hvad er dit næste store mål?

Jeg ser frem til at få fjernet
den overflødige hud,

for det har jeg en del af.
Jeg ligner lidt et flyvende egern.

Jeg har mange problemer
på grund af den overflødige hud.

Det er hårdt at træne.
Det begynder med sprællemandshop,

og er man nødt til
at vrikke og vride sig,

fordi al huden rammer en
som en stor elastik.

En af dagen får jeg to blå øjne.

Hvad fjernelse af hud angår,

skal man ikke nødvendigvis
nå en bestemt vægt.

Typisk vil plastikkirurgerne gerne
se, at dit vægttab er stabiliseret.

Så du skal sandsynligvis bare tabe
dig endnu 25 kilo eller deromkring.

Så du skal bare overholde
reglerne for kost og motion.

-Okay?
-Fint. Det lyder godt.

-Vil du ellers spørge mig om noget?
-Nej, det lyder godt.

Okay. Det var dejligt at se jer.

-Tak.
-Okay. Farvel.

-Farvel.
-Farvel.

For at være ærlig
er jeg lidt skuffet over,

at jeg taber mig langsommere nu,

så jeg må ændre noget,
så jeg kan komme videre.

Du skal tabe 25 kilo til.
Tror du, du kan det?

Jeg må tilbage på slankekuren

-og gå virkelig hårdt til den.
-Ja.

Men man gør sig jo ikke alle de
anstrengelser for så at stoppe.

Så hvis jeg er nødt til at hænge i

og er tvunget til at gå i gang
med kuren igen, er det bare det.

Jeg må dyrke kardiotræning
to gange om ugen

og styrketræning tre gange ugentligt.

Men hvis jeg taber de 25 kilo,
han taler om,

så kommer min mave
til at dække knæene.

Det er i forvejen slemt
at stinke som en gammel ost af sved.

Jeg får også bumser
og alt sådan noget,

og så er der det med bylderne.

Vil man gerne ligge
behageligt i sengen,

må man først rulle frem
og tilbage for at få huden

til at ligge fladt.

Det er virkelig generende
i mange henseender.

Jeg ved virkelig ikke,
hvor lang tid der kommer til at gå.

Men forhåbentlig vil det lykkes mig
at tabe de 25 kilo,

så jeg kan slippe af med
al den hud, før jeg flyver væk.

-Hejsa, ***.
-Hvad laver du? Hvor er Gage?

Han er lige her. Vil du se ham?

Hej, skat. Hej.

Han ser på mig,
som om jeg er skør.

Jeg ringer for at sige,
at Little Bit er død.

Jeg kan ikke lide at komme
med dårligt nyt,

for det kan gøre hende deprimeret,

og det får hende til at spise
og alt det,

men hun elskede Little Bit, så
hun skal vide, at Little Bit er død.

Hvad laver du?

Jeg er lige blevet vejet.
Jeg har taget 5 kilo på.

Så er vi der igen. Hun har været
tæt på operationen så mange gange,

men der sker altid noget,
og så får hun tilbagefald.

Tammy må ikke give op.

Hun drikker et glas vand,
tager et gram på og giver op.

Hun giver for let op.

Men det var jo ikke 50 kilo.
Og heller ikke 10.

Nej. Men det er stadig irriterende.
Uanset om det er 50...

Ja, jeg ved, det er irriterende,
men Tammy, du kan godt.

Du har før tabt dig 25 kilo.
Som ingenting.

Så kan du også tabe dig fem kilo.

Der skal bare en god, sund *** til.

Mon det er det rigtige tidspunkt
at sige, at Little Bit er død?

Men hun skulle nødig
høre det fra andre.

Så ville hun få ***,
og det skal helst ikke ske.

Så jeg må hellere sige det.

Jeg har dårligt nyt.

I går aftes døde Little Bit.

Seriøst?

Mit hjerte stoppede helt.

Jeg er sønderknust.
Little Bit var jo gammel efterhånden,

men jeg drømte ikke om, at
hun ville dø, mens jeg var her.

Før jeg kom hjem.

Hvad har I tænkt jer at gøre?

Jeg tror, det er bedst
at tage afsked med hende,

men ikke med en egentlig begravelse.

Bare så folk kan komme forbi
og hænge ud eller noget

for at mindes hende.

Mig og Michael har besluttet
at holde en mindehøjtidelighed.

Det er nok sært
at holde gudstjeneste for en hund,

men det er vigtigt for mig
at ære hendes minde.

En mindehøjtidelighed
betyder noget for alle.

hvad enten det er
et menneske eller ej.

Det er hårdt at miste Little Bit.

Men det er heller ikke let
at tabe de fem kilo.

Nej.

Jeg hader at være så langt væk
fra min familie.

Ikke kun fordi
Little Bit er gået bort.

Amy venter barn nummer to,
Chris taber sig,

og Amanda skal skilles.

Der sker så meget,
og jeg er der ikke.

Hvad er det her? Hvad er det?

Må mor få en bid?

-Vil du dele din "nan" med far?
-Må jeg få lidt?

Sig: "Nej". Jeg deler ikke mine
"naner" med nogen. Prop dig nu ikke.

Du kvæler dig selv, dreng.

Kom ind.

-Hvem er det?
-Hej. Her er dine ting. Hej, basse.

Nu, hvor Little Bit er død,
vil vi have, at hun er her i huset.

Hun er altid hos os, men vi vil gerne
have hende i vores hjem både fysisk,

og i ånden.

-Hvad har du købt, skat?
-Det er et af dem.

Se, det er Little Bit.

-Har du set Little Bit?
-Er det din søster?

Din lille hundehvalp.

Da de tager billedet
af Little Bit frem, tænker jeg:

"Hvis det er det, I har brug for
I jeres sorg, er det okay. Værsgo."

Det her kom forleden.

Ja, jeg elsker det.

-Her er en pude.
-Det er mit yndlingsbillede af hende.

De tager Little Bit op af kassen,
ikke? Den her pude.

Jeg tænker: "Pokkers,
vil det virkelig hjælpe dem,

eller vil hunden nu hjemsøge dem?"

Hvis puden står ovenpå sofaen,
og de kommer ind i stuen, ikke?

Der er noget mere,
jeg lige må forklare.

-Det er smukt.
-Nå.

Jøsses.

Det bliver mere og mere sært.

Hvad besluttede I
at gøre med Little Bit?

Vi begravede hende i baghaven,
så vi kan gå ud og besøge hende.

Og Gage ved, hvor hun er begravet.
Han går tilbage og, du ved...

I har jo tænkt jer
at blive boende her længe, så...

-Ja, præcis.
-...hun er i sit hjem.

-Det er smukt.
-Det er fint.

"Ikke mere ved min side,
men for evigt i hjertet."

Ligesom på en kæledyrskirkegård.

Den egentlige grund til,
at hun får en gravsten,

er, at jeg vil se,
hvor fanden hun er.

Ja, vi ved jo,
at du ikke ser særlig godt.

Når jeg ser gravstenen,
ved jeg, hvor hun er.

Ser du nogensinde
din mand gennem briller?

-Nej.
-Lad være.

-Mine briller er dårlige.
-Lad være med at købe nye.

Det vil ødelægge jeres forhold.

Du vil aldrig se ham
med de samme øjne.

Du var gift med hans bror.

Derfor blev jeg skilt fra ham.
Nej, jeg joker.

Hvad er planen så? Jeg ved, der
skal være en mindehøjtidelighed.

-Hvad er planen?
-Jeg sætter hendes gravsten op

og inviterer gæster,
så vi kan mindes hende.

Måske servere snacks derude.

Ja, vi kan jo godt lide snacks.

Jeg har aldrig været
til hundebegravelse.

Det er lidt for meget, synes jeg.

Men hvis det er det, de har brug for.
Alle sørger jo forskelligt.

Tammy bliver nok ked af det,
fordi hun ikke kan komme.

Hun må hellere blive, hvor hun er.
Og ikke opleve det her.

Jeg talte med hende forleden,
og hun sagde, at hun sad fast.

Hun siger: "Jeg har kæmpet sådan,
og nu taber jeg mig ikke."

Da jeg gik i gang med at tabe mig,

ændrede alt sig. Jeg gik
til fitness, og jeg tabte mig.

Men så stod vægten stille
i cirka tre uger. Det er normalt.

Så er det, at man må ændre
på kost og motion.

Hvis man ændrer på tingene,
begynder man at tabe sig igen.

Jeg håber, nogen forklarer hende det,
for hvis hun bliver opereret,

sker der det samme igen.

Efter operationen taber man
sig meget, og så stopper det.

Tammy har fejlet så mange gange,
hun har givet op adskillige gange.

Så jeg er lidt bekymret for,
om det vil få hende

til at genoptage sine gamle vaner.

Eller siger hun:
"Okay, jeg er langt nede,

men jeg lader ikke Little Bits død
påvirke det, jeg har gang i her."

Bare hun husker, at Little Bit
ville ønske, hun var sund og rask.

Kom ind.

-Hej, tøs.
-Hejsa.

-Hvad har du gang i?
-Jeg lægger tøj på plads.

Det kender jeg alt til.

Det er, som om
jeg ikke bestiller andet.

Jeg mødte Brittany,
da hun fandt Chris.

Jeg husker ikke præcis hvornår.
For syv-otte år siden, vel.

Da Brittany kom til, tænkte jeg:
"Hun holder ikke længe."

Hun er meget dydig og religiøs,

mens vi andre sikkert
havner i helvede, ikke?

Men nu står vi hinanden nær.

Vi ville være venner også uden Chris.

Nå, men vi skal have
Little Bit begravet.

-Hvad skal du have på?
-Det aner jeg ikke.

Hjælper du mig med
at vælge tøj til begravelsen?

Med glæde. Men det, jeg synes,
du skal tage på, kan du ikke lide.

-Du ville aldrig tage den her på.
-Jo, med en skjorte over.

Ja, du ville tage blusen på,

men med noget over.
Så du var tildækket.

Jeg voksede op med Pinsekirken.
Vi stiller os ikke til skue.

Vi mener, at vores ægtefælle,
vores mand,

er den eneste,
der bør se ens kavalergang,

eller ens bryster og arme.

Og vi mener,
at bukser og shorts er til mænd,

og nederdele eller kjoler til damer.

Der er mange regler
i Brittanys tro,

om, hvordan de må klæde sig
og sådan noget.

Jeg har et par valgmuligheder.

Og det er fint nok.
Men for mit vedkommende...

er der for meget at huske om,
hvad man må og ikke må.

Du burde lade mig sminke dig.

-Jeg er ikke sminkøse...
-Nej.

-Det er noget religiøst... Ja.
-Okay. Hvad med dit hår?

Vi klipper ikke vores hår.
Vi mener, det er vores ære.

Gud giver os det.

-Har du aldrig klippet dit hår?
-Jeg har aldrig selv klippet mit hår.

-Hvor langt er dit hår nu?
-Det når ned til mine knæ.

Lad mig se.

Jeg ser frem til, hun slår håret ud.
Det overrasker mig, at hun gør det.

Og 25.000 hårnåle senere
får jeg hendes lange hår at se.

-Er det helt nede?
-Ja, det er.

-Den her hestehale.
-Jeg trækker ikke i den,

jeg vil bare have den...
ned til knæhasen.

Du har et langt, smukt hår.

Det har du haft længe.
Men lad os nu finde noget tøj.

Jeg tager bare en sort kjole på.
Men du har jo lidt at vælge imellem.

-Tak for hjælpen.
-Værsgo.

Okay, jeg elsker dig. Jeg må gå.

-Hav en god dag.
-I lige måde.

Bliv ved.

At tage på... det er svært.

Jeg vil ikke skuffe min familie.
Eller mig selv.

Men jeg er kun et menneske.

Så naturligvis er der dage, hvor jeg
ikke har lyst til at være på kur,

Jeg kan få trang til noget,
som for eksempel sodavand.

Og har ikke lyst til at træne.

Hvor forpustet er du?
På en skala fra 0 til 10?

-Omkring syv.
-Okay.

Senere skal jeg til nummer to
af seks psykologsamtaler,

jeg skal til,
før jeg kan få en fedmeoperation.

Ånd langsomt ud.

Jeg glæder mig ikke til samtalen.

Jeg kan ikke lide psykologer.

Hej, Tammy. Godt at se dig igen.

Okay. Sidste gang talte vi om,
hvad du kan gøre for at holde

hænderne beskæftiget.

Du har jo malet lidt.
Fortsætter du med det?

Jeg ved, samtalerne er vigtige,
men det har været en hård uge.

Jeg har taget fem kilo på,
Little Bit er død.

Jeg er virkelig ikke i humør
til at tale med nogen.

Hvordan er din hverdag
der på centret?

Det er sgu det samme
hver evig eneste dag.

Du ser frustreret ud, Tammy.

Hvad drejer det sig om?

-Hvad?
-Hvad handler din frustration om?

Hvad er der sket med
den snakkesalige Tammy fra sidst?

-Ikke noget.
-Du er ikke til stede i dag, vel?

Tammy, kan du fortælle mig lidt
om, hvordan det går med at spise?

Hvad mener du?

Sidste gang var dit vægttab
i stor fremgang.

Hvad er der sket siden sidst?

Er vægttabet stadig i fremgang?

Jeg vil ikke tale om det.

Ved du, hvad dit samlede
vægttab er indtil videre?

Jeg vil ikke tale om det.
Lad være med at spørge.

Ellers lukker jeg helt ned.

-Okay.
-Hvorfor taler vi?

Jeg vil ikke tale om det.
Lad os droppe det. Videre.

Okay. Du vælger selv,
hvad du vil tale om,

og hvad du ikke vil tale om.

Jeg tænker, om det, du gør nu,
den måde, du lukker ned på,

kan tænkes at fjerne fokus fra det,
der måske går dig på?

Lad være med at analysere mig.
Gør det venligst ikke.

Det er faktisk lidt mit job,
så jeg gætter bare.

Men du må endelig rette
på min opfattelse.

Jeg spørger, hvad du lærer,
og det er ikke en analyse...

Okay, virkelig?

Åh, du godeste.

Skal du have skiftet ble? Ja.

Det er en uge siden, Little Bit døde.

og det har været meget hårdt.

Og i dag kommer Misty, Chris, Amanda,

Amandas drenge Nathan og Braxton
og Dylan, hendes yngste, og Brittany,

de kommer herhjem,

og så mindes vi hende
og fejrer hende.

Far er ude i haven
for at sætte borde og stole frem.

MICHAEL
AMYS MAND

-Hej, onkel.
-Hejsa.

-Hvad laver du?
-Jeg forbereder begravelsen.

Drenge, gå hen og hjælp ham.

Savner du Little?
Mor savner Little.

Jeg er glad for, at de kommer,

og jeg håber, det går godt,
og at alle tager det alvorligt.

Folk skal ikke komme
og opføre sig som røvhuller.

Det er en begravelse.

Man opfører sig ikke dårligt
til en menneskebegravelse.

Man opfører sig ordentligt.

Så kom ikke og te jer som røvhuller
til min datters begravelse.

Okay, vi stiller dem her.

-Her kommer din grimme onkel.
-Hvad så, fedeberg?

Kald ham ikke det,
han er ikke fed længere.

Jeg har aldrig været
til en skide hundebegravelse.

Men enhver familie kommer ud for
både godt og dårligt.

Man skal være der
i både lyst og nød.

-Hvad så, Tam Tam?
-Hvad så?

-Hvordan går det?
-Fint.

-Hej med dig.
-Davs.

Hils på Tammy, Chris og Brittany.
Er du okay?

-Jeg har problemer med luftrøret.
-Det kan jeg se.

Bare jeg kunne være der. Jeg føler
mig egoistisk og har skyldfølelse.

for ikke at være hos dem. Det giver
mig lyst til at kæmpe hårdere.

Selvom vejningen gik dårligt,

og det var en hård psykologsamtale...

Så giver jeg ikke op.
De har jo brug for mig.

Er alle klar til showet?

Ja, jeg er klar.

Hejsa, og tak fordi I kommer
til denne mindehøjtidelighed.

Hun betyder meget for mig,
så det er jeg glad for.

Det var så lidt.

Jeg har haft hende lige siden far
døde. Hun har været som en datter.

Jep. Det opmuntrede mig meget,
at hun kom til.

Ceremonien river op i det hele
og genopfrisker det.

Det gør det virkeligt, som om...

Jeg ved jo, hun er død,
men det bliver ligesom...

mere virkeligt med stenen.

Jeg fik lavet plaketten her.

"Ikke længere ved min side,
men for evigt i mit hjerte."

Jeg fik lavet plaketten,
fordi jeg vil sidde herude hos hende.

De, der ønsker det, kan komme
og besøge hende, hvis de kan.

-Det er dejligt.
-Det er godt.

Vil nogen sige noget om hende?

Så kom endelig herop.

Jeg stod ikke hunden nær.

Det samme her.
Altså, jeg kendte den jo,

men jeg stod hende ikke nær
eller noget.

Jeg er kommet
for Michael og Amys skyld.

Jeg kan kun sige,
at jeg ikke husker...

Du har haft hende så længe,
at jeg ikke husker dig uden hende.

Og hun var en god gammel hund.
Hun var god.

Hun stod altid og ventede på
for at komme op på dit skød. Så...

Hun gøede aldrig.
Hun var en god hund.

Hun gik rundt til alle,
kom op til dem,

fik nogle kærtegn, og så
fandt hun et sted at slå sig ned,

og... I ved nok...
Jo, hun var en fantastisk hund.

Hun var min datter, det føles, som om
lidt af min sjæl tog med hende.

-Det var godt, at hun ikke led.
-Nemlig.

Tammy, vil du sige noget?

-Jeg vil ikke.
-Hun sagde, hun har svært ved at...

Hun har svært ved at tale,
hendes luftrør generer hende.

Tak, fordi du er med.

Selv om du ikke er her,
er du her i ånden.

Det var rart, Tammy var med på
FaceTime, når hun nu ikke er her.

Hun elskede Little Bit
lige så højt som os.

Mindehøjtideligheder er vigtige
for både hunde og mennesker.

Det er en god måde
at lukke dette kapitel på.

Tage afsked, fortælle dem
en sidste gang, at man elsker dem.

Og det er dejligt at have
Little Bit her i haven hos os.

Vi skal bo her for evigt.
Hun vil altid være her på ejendommen.

-Tak, fordi I kom.
-Ja, det værdsætter vi.

Der er snacks, hvis I vil.

Der er noget at drikke.
Det er en varm dag, så tag for jer.

-Jeg er tørstig.
-Jeg er med.

-Okay.
-Sodavand til mig.

Jeg tror ikke,
vi skal have hund igen snart,

men drengene skulle gerne
have et dyr.

Men lige nu er det besværligt
at skulle gøre en hvalp renlig,

når vi også har en nyfødt
og et lille barn.

Så hvalpen må ligesom vente.

Hej, søster.
Tak, fordi du tog telefonen

og var med til Little Bits
mindehøjtidelighed.

Er der noget, du har brug for?

Ja, jeg ville høre, om en af jer
kunne tage forbi mit hus

-og hente noget mere tøj til mig.
-Ja.

Det er trist, at Tammy
ikke kunne være med i dag,

men det er godt, hun er, hvor hun er,
for det er der, hun skal være.

Jeg kan ikke lide at sige det,
men godt, det er Little Bits

begravelse og ikke Tammys.

Havde Tammy ikke fået den hjælp,
hun havde brug for, da hun fik den,

så havde det været hendes begravelse.

VELKOMMEN TIL DIXON

Hvad skal vi hente til Tammy?

Hun ville have sin oplader,
mormors tæppe,

noget tøj og måske den ring,
du gav hende.

Vi tjekker det forskellige,
når vi er der, post og sådan noget.

Okay. Det gør vi så.

Tammy har været på klinik
i fem måneder,

og hun vil have noget hjemmefra,

som vi skal køre op til hende.

Der står to betjente.
Jeg elsker søreme mænd i uniform.

Uden uniform er de irriterende.

Ja, okay.

Ser I mærker om mine ankler
og håndled, så pas jer selv.

Hun gik i stilling.

Amanda er ved at blive skilt,
og hun er ved at lægge det bag sig,

og prøver at komme videre, men
jeg er virkelig bekymret for hende,

for folk, der dater nu om dage,
de er altså underlige.

Jeg synes, at begge mine søstre,
både Amanda og Tammy,

burde tage sig god tid
og finde en, det virkelig er værd

at være sammen med,
en, der behandler dem godt.

Bare vi ikke kun skulle hente ting.

Bare hun sad derhjemme,
som hun plejede,

og lavede Tammy-ting
og hørte musik.

Bare det var en mobil Tammy,
der kunne rejse sig

-fremfor kun at sidde ned.
-Ja.

Mit største håb for hende er,
at hun taber sig, bliver opereret,

så hun kan komme op at gå
og gøre, hvad fanden hun vil.

Men jeg spekulerer altid over,

om hun klarer det eller ej.

Jeg frygter, at hun kommer
til et punkt , hvor hun giver op.

Hoveddøren er vist brudt op.

-Mener du det?
-Ja.

Altså, helt ærligt.

Lad mig lige tjekke.

Ja, den står åben.

-Wow.
-Hvad fanden?

Da jeg så, hoveddøren var brudt op,
vidste jeg, der var noget galt.

Mens hun er væk,
betaler Amy Tammys husleje,

men bortset fra udlejeren
har ingen været her i flere måneder.

-Jeg vil ikke gå ind alene.
-Nej.

Hallo?

Hvad i alverden?

Næste gang i 1000-lb Sisters...

Dr. Smith siger,
jeg skal være i form,

så mine nevøer har fået den
vilde idé at lave et forhindringsløb.

-Den rykker sig ikke...
-Der er meget røv at trække.

De har virkelig fundet på
en masse ***, jeg skal gøre.

Jeg er ret bange
for at sige det til Tammy.

Misty og jeg tog en tur op
for at besøge Tammy

og fortælle hende om indbruddet.
Det hjælper nok, at vi er der.

Du klarer det. Det skal nok gå.

Hej med jer. Det er Amy.

Jeg har aldrig haft så mange smerter
før. Jeg kan ikke engang tale.

Kan nogen fortælle mig,
om det er min...

Gad vidst, om hun skal føde.

Tekster af: Ulla S. Qvistgaard
plint.com