Original subtitles

- Der har vi jo unge Billy Scanlon. - Godmorgen, mr. Ainsworth.

- Det forlød, at De var hjemme. - Har man holdt snuden ren?

- Pletfri. - Sådan skal det lyde.

Skønt jeg ikke tror et ord af det.

Har du set min kone?

Hun er vel på kontoret eller i køkkenet.

Det er rart at gense Dem.

Griseriet var galt nok. Skal vi tåle det her?

Basta! Mindre støj! Capisce? Og den?

Den? Non chi ... qui.

- Non qui. - Undskyld, frue.

- Hun kan ikke et ord italiensk. - Hvad siger han?

Han siger, at De er lige så fyndig som et italiensk kvindfolk.

Ja, det er jeg skam. Skriv I jer hellere det bag øret.

Skrub så af.

Visse ting forandrer sig ikke.

- Jeg holder faktisk ferie. - Fra din kone, hører jeg.

Hør her.

Det der ægteskabshalløj er bestemt ikke nogen smal sag.

Det kan tage både måneder og år for et ungt par at finde ud af -

- hvordan man bedst har omgang med hinanden.

Ved at leve hver for sig, mener du?

- Det vælger jeg at overhøre. - Så lad det være usagt.

Man er søreme spids. Man stikker sig, hvis man ikke passer på.

- Har du set mor i dag? - Jeg så hende på terrassen.

Det er dejligt at se dig igen, far.

Dig med?

- Har De sovet bedre? - Ja.

Det glæder mig sandelig.

- Og De, miss Chancellor? - Fortrinligt, tak.

Et øjeblik.

- Godmorgen. - Godmorgen, Bella.

Død og kritte, kvindemenneske.

Albani?

Ainsworth.

- Vil De ikke gøre mig selskab? - Så gerne.

Nå ...

Det er da en dejlig overraskelse at se Dem her.

Omsider en varm velkomst.

Måske mener De det ligefrem.

- Er de vores? - De tilhører hotellet.

- Så må jeg vel gerne låne en? - De er altså til gæsterne, Luce.

- Der er ingen, der bruger den. - Så pyt da, hvis du har gavn af den.

Jeg kører op i bjergene og laver skitser til maleriet.

Det er alle tiders. Goddag. Buongiorno.

Grazie.

- Der er telegram til dig. - Det er nok fra Nish.

- Er der noget nyt? - Han kommer ikke.

Det er jeg ked af, min ven. Det er en skuffelse.

Pyt. Jeg havde ikke regnet med det.

Så får du endnu mere tid til at male.

TORINO

Der er du jo.

Er du stadig vred på mig?

- Nej. - Hvad er der så i vejen?

Jeg tænker hele tiden på chaufføren. Giaconellis chauffør.

- Hvad med ham? - Han bliver slået ihjel, ikke sandt?

- Måske. - Måske?

Ja. Han dør velsagtens. Er det det, du vil høre?

- Falder det dig ikke for brystet? - Han er fascistmedløber.

- Men også søn og måske far og bror. - Der er ikke andet for.

End at bekæmpe vold med vold og had med had?

Ja! Det er livsfarligt at tøve -

- og se det menneskelige i dem, der ikke ser det i os.

Det tynger dig. Det ved jeg godt.

Du er fuld af ømhed og medfølelse.

Ja.

Det er derfor, jeg elsker dig.

Måske skal du tage til Portofino.

I hvert fald til det her er forbi.

De kan spise frokost og derpå begive Dem til San Giorgio. Der er dejligt.

Vil De ikke have det med? Hav det godt.

Det er mærkværdigt at hænge det i en foyer.

- Selv hun ser forlegen ud. - Du er så kostelig, Jane.

- Hvem er hunden? - Det er Bubbles.

- Sagde de ikke, den kom med? - Bestemt ikke.

De er utilfredse med værelset. De havde regnet med havudsigt.

- Og så er de åbenbart veterinærer. - Hvad har det med sagen at gøre?

De spiser ikke kød.

Vegetarer?

Godmorgen.

Arme Betty, hun sværger til en god bøf.

- Skal jeg advare hende? - Det må du hellere.

Tror De, de sætter os på en prøve?

Det er faldet mig ind.

Måske er de inspektørerne.

Jeg tror, De har ret. Hvad skal vi gøre?

- Bare rolig. Vi finder ud af det. - Har du det godt her, Bubbles?

De trænger vist til en forfriskning.

De er altid så betænksom.

- Tak. - Det ser lovende ud.

- Har De truffet en beslutning? - Nej, fremdeles ikke.

Skal jeg fortsætte, til jeg får andet at vide?

Jeg hører, der er kommet en til.

- Ja, min mand. - Ventede De ham?

- Nej. - Han har været længe væk.

- Ni måneder. - Det er lang tid.

- Det angår naturligvis ikke mig. - Jeg sagde, han var medejer.

- Og dog har De knap nævnt ham. - De har knap nævnt Deres kone.

Elena har været død i 11 år. Det er også længe siden.

Jeg vil gerne høre om hende og om, hvorfor De ikke er gift igen.

- Jeg er ikke ligefrem et godt parti. - Det tror jeg ikke på.

Min familie og jeg har hejst den forkerte fane.

- Vi har de forkerte anskuelser. - Eller de rette.

Ikke hvis man vil have en tegnestue i Milano.

Eller finde kunder i sin hjemby ud over gale englænderinder -

- der har store drømme, men fattes viden om politik.

Er De også i unåde hos signor Danioni?

Det er ikke blevet sagt ligeud, men det ses på ordrebogen.

Det er jeg ked af.

Hov ...

- Nu vil jeg ikke forstyrre mere. - Tak.

- Det er mr. og mrs. Briggs. - Hendes fætter er jarl.

- Selv de fine skal tjene til føden. - Oberst Hammond er mere oplagt.

- Det er søstrene Dodsworth. - Det er mr. Bertram.

Nej, fruen siger, han er digter og storsnudet.

Han er da for fin til en rejsefører.

- Hvad med hans mor? - Hun spiser og sover kun.

- Jeg hører, San Giorgio var dejlig. - Det var herligt.

- Det glæder mig. Godaften. - Godaften.

Nu takker jeg af, hvis det ikke gør noget.

- Hvorfor skulle det gøre noget? - Jeg går jo nødig fra en åben flaske.

- Godaften, Ainsworth. - Godaften, gamle jas.

Bella?

- Bella, ved du nu hvad! - Der er låst.

Det er jeg klar over. Luk mig ind.

Helst ikke.

Det var ikke pænt af dig ikke at tage mig med hjem fra stationen.

Du skulle ikke bare være dukket op uden varsel.

Du kan ikke undgå mig for evigt.

- Og hvad er der derinde? - Gymnastik.

Man sveder altså, og så får man massage og skønhedsbehandlinger.

Det handler mere om sundhed end om skønhed.

- Så siger vi det. - Hvad synes du?

Tegningerne går da minsandten an.

Luce, nu lyder du uforskammet.

Se dog på udformningen og indretningen.

Undskyld. De har sans for det, mr. Bonacini.

Marco har måttet lægge øre til meget i dit fravær.

Fra trådtæthed i håndklæder til overskudsmargener.

Goddag.

Hvad sidder I og pønser på?

Vi ser på mors planer for et sundheds- og skønhedsimperium.

Tilgiv mig.

Signor Bonacini, arkitekten.

Det er min mand, Cecil Ainsworth.

Velkommen tilbage til Portofino efter det lange fravær.

Arkitekt, siger De? Er det ikke lige lovlig fint til lidt fliser og maling?

Det er meget mere end det. Hvad vil du, Cecil?

Jeg er på vej ned i byen og ville høre, om du manglede noget.

Lucian skal med toget til Genua.

Jeg har, hvad jeg skal bruge.

Godt.

Nå, skal vi se lidt mere på søjlerne?

Ja, søjlerne.

De er kronen på værket.

- Det er altså alt for lyst. - Unge mand! Parasollerne!

Det går slet ikke an.

- Er det dem, jeg tror, det er? - Billy render efter dem som en slave.

Skal vi gå?

Jeg beklager, at De hænger på mig i eftermiddag.

Jeg sagde, jeg sagtens kunne selv.

Det er vist et påbud, er jeg bange for.

Vi har gøremål nok til at beskæftige os.

Til midt i næste uge, så vidt jeg kan se.

- Danioni? - Signor Ainsworth!

Jeg hørte, at herren var i Portofino.

Herren? De har flyttet den gamle dreng.

- Så jeg kan se ham. - Og han kan se Dem.

- Vil De ikke sidde? - Her er lidt dejligt skotsk kram.

- Fra selveste Ross Cannon. - Nydeligt. Lad mig se.

- Det må jeg nok sige. - Og ...

Med det her bliver det endnu lettere at skylle ned.

25 % på 500 kasser sidste fjerdingår.

De er velkommen til at tælle dem.

- Eller lad være. - Hvad med et glas?

Tak.

- Gudskelov for Volstead-forordningen. - Spiritusforbuddet længe leve.

- Nå, hvad drejer det sig om? - Jeg har fortalt alt, hvad jeg ved.

- Er der knas i Bermuda? - Det tror jeg ikke.

- Med fragten til Canada? - Som fod i hose.

- Hvad med den amerikanske grænse? - Jeg mener, de rette bliver betalt.

Måske er det i Detroit, den er gal. En bandefejde, måske.

- Det ville min mand have fortalt mig. - Varen fejler i hvert fald ingenting.

Hvorfor er de så så forbandet ivrige efter at tale med os?

Hør her. Nå jeg ved, De er her, så ved de det også.

Vi skal ikke vente længe på at finde ud af det.

Tak.

For resten, De kender vel ikke en mand ved navn Bonacini?

Arkitekten? Jo, ham kender jeg godt.

Hvad kan De fortælle om ham?

Han havde en tegnestue i Milano. Det gik godt.

Men han solgte den og kom hjem efter sin mors død.

- Er han en af Deres? - Et partimedlem?

Langtfra. Han far var lærer og socialist.

- Socialist? - Ja.

Nej, hvor spændende. Og Bonacini?

- Han lever stille og roligt. - Med kone og børn?

Han har ikke kone og børn.

Signora Bonacini døde i barselssengen og barnet ligeså.

- Hvorfor spørger De? - Ingen årsag.

Han arbejder for min kone. Arrivederci.

Du er sikkert optaget af alskens rænkespil og narrestreger.

Men det ville være så dejligt for mig atter at have en at betro mig til.

GENUA

- Grazie. - Prego.

Er De klar?

- Det var altså ikke rent tidsspilde? - Et brev. Poste restante.

- Hvorfor ikke sende det til hotellet? - Der er nok en god forklaring.

Der er en time og et kvarter, til toget går.

- Kunne De tænke Dem noget at spise? - Jeg er ikke særlig sulten.

Men jeg kunne godt tænke mig at se mig omkring.

Hvorhen først?

Vidunderligt.

Det er det smukkeste hus, jeg har set.

- De skulle vel ikke være sulten nu? - Jeg kan godt få en bid mad ned.

Godt.

Jeg har nu ingen penge på mig.

Velkommen!

De aner ikke, hvor dejligt det er at se Dem og være her.

De aner ikke, hvor henrykte vi er for at gense Dem.

- Jeg er ked af at være til besvær. - Til besvær?

Båden, dragten, solnedgangen ... Det er dagens højdepunkt.

De formår så sandelig at gøre en opsigtsvækkende entré.

Jeg har ellers ikke for vane at luske ind ad bagvejen.

Jeg undrede mig over disse forholdsregler.

- Er gribbene ikke fløjet ind? - Gribbene?

Fotograferne. Jeg gik ud fra, de stod og baskede ved lågen.

- Billy? - Der er kun spurve og duer, frue.

De er her med morgenkvidderet. Vent og se.

Der er I jo.

- Det trak ud. - Tiden løb fra os.

- Jeg var helt bekymret. - Vi nåede bare ikke toget.

- Constance, gik alt, som det skulle? - Ja.

Det er kvitteringen fra banken, og det hentede jeg på posthuset.

- Nå ja. Tak. - Så går jeg til ro.

Tak. Ja ...

- Sov godt. - Godnat.

Jeg håber ikke, det var rent tidsspilde.

Det var ikke så galt.

- Skal du ikke også i seng? - Jo, sporenstregs. Godnat.

Kære Bella, jeg glæder mig sådan til at fortælle mine tidender.

Jeg er blevet huslærer for en elev og rejser til Italien.

Vi ankommer til Genua d. 4.

Mit ønske er at gense dit blide åsyn, som jeg så ofte ser for mig. Henry.

- Hvad bestiller du? - Hvad bestiller du?

- Hvad ser det ud til? - At du ligger på lur.

- Ellers kan jeg jo ikke tale med dig. - Hvad er du ude efter?

- En artig passiar, måske. - Jeg har intet at sige dig.

Jeg forstår ikke, du er her. Du har intet her.

På nær de mennesker, jeg elsker.

Jeg gik for vidt. Det ved jeg godt.

Du er i din gode ret til at foragte mig.

Jeg foragter skam mig selv. Men jeg har haft tid til at tænke.

På dig og mig og det liv, vi har levet sammen.

Nu er jeg klar over -

- at jeg ikke har været den mand, du ønskede dig.

Eller har fortjent.

Jeg kunne sagtens spille på, at det var synd for mig -

- og finde på undskyldninger. Min far var brutal.

Jeg blev påtvunget ægteskab i en ung alder imod mit ønske.

De penge, vi skulle have levet af -

- blev ødslet bort på arveafgifter og ejendomsskatter.

Men ...

... det ville blot være det.

Dårlige undskyldninger.

Jeg ved kun, at når du er her, og jeg er hjemme i London -

- føler jeg mig som en skygge af den, jeg er sammen med dig.

Hvordan skal jeg kunne stole på dig igen?

Jeg kunne stille dig samme spørgsmål. Vi har indgået en pagt, Bella.

I medgang og modgang.

Nu vil jeg stræbe efter medgang. Jeg forbedrer mig.

Indsatsen uagtet.

Var det alt? Har du sagt det, du ville sige?

Ja. Det var alt.

Vi hører sammen, du og jeg.

Uanset hvordan du anskuer det.

- Jeg kunne godt tænke mig en is nu. - Det ville være sagen.

- Sì? - Grazie.

Ellers tak.

Du, Connie? Han er slet ikke værst.

- Betty! - Han begriber ikke et ord.

- Grazie. - Du er et tovligt høved, ikke?

Men en fryd for øjet.

Hvis man har hang til mørklødede mænd.

Måske har du hang til mørklødede mænd.

Ikke ham der. Han er en brushane. Og tilmed langfingret.

- Du kan ikke bevise, han tog kniven. - Vent og se.

Men det er mit alvor. Måske skulle du gifte dig med en italiener.

- Du kan slå dig ned her. - Jeg kan ikke gifte mig med nogen.

Hvis du gifter dig med en udlænding, kan du sige, din mand døde i krigen.

Tommy ville få en far -

- og du kunne være dig selv og undslippe andres hån.

Hvis jeg nogensinde gifter mig -

- bliver det med en anden slags mand end ham.

Og det er vist ikke mig, Bruno for alvor har et godt øje til.

- Intet af det angår dig! - Jo, det gør det da.

- Jeg skal ikke bede dig om lov. - Kun din far, hvis du vil have råd.

Jeg har brugt af overskuddet fra hotellet.

Skal vi ikke begrave stridsøksen?

Jeg ville have sagt, at jeg synes, det er en fortrinlig idé.

Min eneste indvending er, at du ikke er stræbsom nok.

Ikke stræbsom nok? Jeg har opbygget hotellet alene -

- mens du røg cigar og læste om væddeløb.

- Vil du belære mig om stræbsomhed? - Du har ret. Du har gjort det godt.

- Trods italienerne. - Og dit smøl.

Jeg indrømmer, at jeg troede, det ville være ren tilsætning.

Det har vist sig, at du er ganske ferm. Det er bare ...

Hvad? Hvorfor er der altid en hage?

Med den nuværende omsætning har du først betalt din far af om tyve år.

- Har du et andet forslag? - Ja. Slå et større brød op.

Byg en solstue fortil og få gavn af vintersolen og forlæng sæsonen.

Du kan indrette værelserne på kvisten. Karlekamrene kan ombygges til suiter.

Jeg har knap råd til det, jeg har bestilt.

- Jeg må nok trække stikket. - Det ville da være ærgerligt.

- Det er grufuldt. - Hvad med din far?

Hvor mange gange skal jeg sige, at jeg ikke vil bede ham om mere?

- Hvad så med gode gamle mig? - Dig?

Jeg har skudt forsikringssummen fra den stjålne Rubens i noget.

Et vareparti eller to. Bare én gang.

- Det ser lovende ud. - Godt.

Ansku det som et forsøg på forsoning.

Cecil, du kan ikke købe dig ind i mit hjerte. Forlad mit kontor.

Må jeg se?

Undskyld, jeg troede, De tegnede.

- Det er ikke mit gebet. - Hvad er Deres gebet?

Ord. Digte, nærmere bestemt.

Digte? Har De udgivet noget?

Et par småting. En novella, ingen har læst.

Så er De jo en rigtig digter.

Jeg må hellere advare Dem om, at vi venter en inspektion -

- så hvis personalet ser Dem skrive, slipper De ikke af med dem.

Det vil jeg have i hu.

Ferierer De?

- Det er en rimelig antagelse. - Med Deres mor?

- Det er vist hendes lod. - Hvor gjorde De tjeneste?

Hvorfor tror De, jeg har gjort det?

Jeg fik øje på den og formodede det.

Al formodning er dårskab.

Jamen så siger jeg goddag.

- Marco, det skal De da ikke. - Bruno er så besnæret af Paola.

- Jeg nænner ikke at kalde på ham. - Det er meget venligt af Dem.

Det skulle nødig stå ufærdigt.

- De kan ikke trylle penge frem. - Det kan jeg måske.

- Deres mand? - Ja. Cecil har tilbudt nogle penge.

Og De har valgt at tage imod dem?

Han tilbyder at betale for kurbadet. Det kan gøre hele udfaldet.

De vil ikke længere ligge under for Danioni og hans rædsomme love.

- Det bør De ikke bekymre Dem om. - Vi kan færdiggøre det her.

Vi? Mener De os tre?

Nej.

Cecil er ligeglad med alt det her. Han overlader det til os.

Men jeg kommer til at arbejde for ham.

- Egentlig ikke. - Og De vil skylde ham noget.

Nej. Han skylder mig mange penge.

Det skal De ikke tænke på. Jeg er begejstret.

- Jeg kan bede om det. - Frue ...

Giv mig en skilling. Vær nu rar.

- Vær nu rar. - Forsvind.

Vær nu rar.

Hov hov! Lad ham være!

- Hold op! - Bland Dem udenom!

Hold op!

Bland Dem udenom!

Du har været længe væk.

Hun fjasede vel med Bruno. Ikke også, Betty?

Jeg driller dig bare, Paola. Det er bare for sjov.

Uha, nej da. Kom her. Kom her, dit store fæ.

Sådan ... Nu lytter du til din ven Elisabetta, søde Paola.

Hvis du er lun på ham, så find ud af, hvordan du viser ham det.

Hvis du kan lide ham, så sig det.

I Italien er det ikke sådan, man gør.

Tak, søde ven.

Grazie.

En mand med et fotografiapparat stod ved lågen klokken fire -

- da Billy gik, og klokken seks stod der to til.

Hvad sagde jeg? Gribbe. De jager i flok.

- Jeg har aldrig mødt dem før. - De arbejder for smudspressen.

Når bare man har vist sig på film, er man fredløs.

- Følger de altid efter Dem? - Kun når man er interessant.

Og er De det?

Der verserer et rygte om -

- at jeg ligger i med min medspiller -

- som er forlovet med en anden af filmstudiets store stjerner.

Jamen dog! Det er da skrækkeligt at skrive sådan noget!

Jeg sagde, det var et rygte. Jeg sagde ikke, det ikke var sandt.

Ih, du milde! Badenymfe i uføre. Pascal snuppet med medspiller.

Jeg lagde mærke til -

- at Deres mand svirrer rundt som kropshørm.

Vi har været adskilt i mange måneder. Han har først lige vovet sig hertil.

Hvordan er det for Dem?

Der skulle en opstrammer og en rum tid til at ...

- Jeg har al den sprut, der skal til. - Men jeg har ikke tid.

- Jeg vil høre alt om det. - Jeg har alt for travlt.

Næh nej, nu må en anden trække læsset for en gangs skyld.

- Tror De virkelig, at det er klogt? - Negroni?

Kun hvis min gæst forlanger det.

- Hvad er der? Du bløder. - Jeg skal tale med dig.

Er der sket noget? Kommer du for at sige, du rejser?

Nej, jeg er kommet for at sige, at det er her, jeg hører til.

Her ved din side. Uanset hvor det fører hen.

- Er du sikker? - Jeg har aldrig været mere sikker.

Godt. For jeg kan ikke undvære dig.

Kom.

Da jeg som nygift var kommet over at være blevet skilt fra min familie -

- og være havnet i ægtesengen med en vildfremmed -

- troede jeg vist, at jeg elskede ham. Der var megen ...

... lidenskab.

Det var der. De ler, men det var der.

- Han var indtagende og dragende. - Det varer ikke ved.

Jeg har levet ganske udmærket med at lade stå til, indtil ...

- Nu skal De ransage Deres lyster. - Det kunne jeg aldrig finde på.

Det er befriende at sætte ord på det og forfølge sin drøm.

- Jeg er ikke så modig som Dem. - Så tag ham til nåde.

Det tiltaler mig ærligt talt ikke.

Det var ondt. Han er meget vittig.

Tanken om separation og skilsmisse -

- og misbilligelse og opstandelse ...

- Det gør mig rædselsslagen. - Hvad er det værste, der kan ske?

Det er svært nok at være kvinde her -

- og drive forretning med en mand, selv en uduelig mand.

Uden en mand er det næsten umuligt. Der er uskrevne regler. Der er love.

Og så har jeg rent ud sagt brug for de penge, han tilbyder.

Penge har jeg masser af.

Hvis nogen skal give mig penge, skal det være Cecil.

For han har tæret så meget på mig i årenes løb.

De må afgøre, om det, han vil have til gengæld, er værd at give.

Det er så sandt, som det er sagt.

Men ved De hvad?

Der er fordele ved langvarige forhold.

Ved at blive fulgt årti ud og årti ind.

Vi mistede en søn, forstår De.

Laurie.

Jeg mener, der er noget forfærdeligt bindende -

- ved sådan en oplevelse. Forstår De det?

Det vil jeg skrive mig bag øret.

Men der er også fordele ved at slå sig løs.

Han er skam flot.

Hvis De nogensinde giver ham løbepas -

- vil en så smuk og omsorgsfuld kvinde som De opdage -

- at mandfolkene vil sværme om Dem.

- Nej ... - Hvad med ham Henry?

Arme Henry. Henry var en havn i uvejr, et trygt tilflugtssted.

Jeg ophørte med at skrive til ham for længe siden.

Der må da være en eller anden.

Lige et øjeblik, søde ven.

- Vi får brug for en flaske til. - Nå ja.

Jeg kan slet ikke slukke tørsten.

- Hent isen. - Isen!

- Er han pomeranian? - Nej, han er vegetar.

Han får ris og grøntsager.

Skidt-pyt med os. Han har større hjælp behov.

- Vil du smage? - Jeg har en bedre idé, Claudine.

- Hvad er du ude på? - Jeg befrier ham.

- Af mindre oprør ... - ... opstår mageløse revolutioner.

Af sted, min ven.

Jamen goddag. Hvem har vi her? Skulker man?

- Jeg sidder ofte herude. - Må jeg se?

Det glæder mig, De har holdt ved.

- De har så sandelig sans for det. - Tak.

Jeg må hellere gå ind igen.

- Jeg nød den lille bytur i går. - Det gjorde jeg også.

Det fik mange følelser frem -

- som jeg har bestræbt mig på at holde stangen.

Jeg tænkte på -

- hvordan det mon ville være gået i sommer -

- hvis vi havde kunnet give dem frit løb.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Jeg har jo sagt det.

Så det er unødigt.

- Det går ikke. De er gift. - Det er et skalkeskjul.

Constance, jeg er nødt til at følge mit hjerte denne ene gang.

Det ville næppe føre Dem til et tyende.

De lyder som min søster.

Måske skal De følge hendes råd.

Min arme Constance skal træffe en nærmest umulig beslutning.

Hun skal enten vende ryggen til den, hun elsker højest i verden ...

- Er alt, som det skal være, min ven? - Ja.

... eller ofre sig for hans skyld og martres for stedse.

Jeg må bede mit elskede pigebarn om at vende hjem -

- eller bortadoptere det arme barn -

- hvis en anden godhjertet sjæl i familien ikke kan tage sig af ham.

Stå ret!

Ja.

- Værsartig. - Tak.

Kør.

Tak.

- Værsgo, frue. - Raffaele! Nej!

Nej, stands! Nej!

- Til højre! - Stands!

Død over fascisten!

- Nish! - Duk Dem!

Nish, løb!

Nish, løb!

Signore!

Tekster: Lise Jensen Dansk Video Tekst