Original subtitles

Tekster: Berit Nyholm Subline.

- Hvordan gik dine prøven? - Jeg fik ét tital, men de andre.

- Det er helt i orden. - Det bliver bedre næste gang.

- Jeg fik elleve. - Hvor er jeg stolt af dig.

Tak.

- Hvor er Sully og Katie? - Katie er hos Becky. Vi har haft travlt.

Sully er her ikke, men han kommer hjem i morgen.

Tillykke.

Jeg hørte om dine imponerende karakterer, men det var nu forventet.

Det her vil måske interessere jer. Colleen, Michaela.

Et termometer.

Interessant. Det er lige. Mit gamle er buet.

Det placeres under tungen og ikke armen. Det er meget sofistikeret.

- Dr. Cook? - Horace, volder gigten problemer?

- Kig forbi. Så hjælperjeg dig. - Tak, dr. Mike. Det vil jeg gøre.

- Vil du have kassen til hotellet med? - Ja. Tak, Horace.

Preston har købt forsyninger til klinikken.

Jeg er misundelig på alt det moderne udstyr.

Du burde komme derud engang. Det gælder også dig, Colleen.

En splint.

Den er stor. Den sidder dybt og er knækket.

- Fjerner du den for mig? - Naturligvis. Vi går hen på klinikken.

- Kan jeg kigge forbi senere i dag? - Selvfølgelig. Det glæder jeg mig til.

- Det tager kun et øjeblik. - Jeg vil ikke skabe postyr.

Man skal passe på. Der må ikke gå betændelse i.

- Sådan. Så er den væk. - Tak skal du have, dr. Mike.

- Hvordan har Ella og drengene det? - Godt.

- Hvordan går det med gården? - Fint. Vi flytter snart ind.

- Elias bror har hjulpet os. - Det var da dejligt. Hils dem fra mig.

Det skal jeg nok.

Endnu en gang tak.

Jeg afleverer linnedet hos mrs. Yun på vej ud til hotellet.

Jeg går op og kigger til mr. Jacobs. Jeg har opereret ham for brok.

- Har han det godt? - Tilsyneladende.

- Vi skal have grydesteg til middag. - Herligt. Jeg kan bage en tærte.

Nej, nyd du bare din ferie.

- Tak. Er der andet, jeg kan gøre? - Nej tak. Det går fint.

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

- Kan du give mig noget mod hosten? - Lad os kigge på det.

- Hvor længe har det stået på? - Et par dage.

Det er ikke slemt. Det er bare irriterende.

- Har du ondt i halsen? - En lille smule.

Du har ingen feber.

Din hals er en smule rød. Måske er du ved at få lidt halskatar.

- Hostesaften her burde hjælpe. - Jeg prøver den med det samme. Tak.

Det gør ondt, når jeg går. Lægen i Denver sagde, at det er lumbago.

- Træk vejret igen. - Jeg har også nervøs mave.

Lægen i San Francisco sagde, jeg har dårlig fordøjelse.

Mr. Kracken, Deres hjerte lyder fint.

De andre symptomer og ubehaget kan måske skyldes Deres kost.

Javel. Måske kan De ordinere noget, der renser ud. En særlig diæt?

- Jeg taler om mængden af mad. - Hvad har den med sagen at gøre?

De er en stor mand.

Det kan forklare smerten i knæene og Deres åndenød.

Hvad kan De gøre? Skal jeg tage kurbade?

Det kan måske hjælpe. Lange gåture og lidt mindre måltider ville gavne.

Mr. Kracken. Jeg håber, at De nyder opholdet.

- Maden er vel tilfredsstillende? - Ja, bestemt. Navnlig cremetærten.

Jeg sørger for, at De får et ekstra stykke til middag.

- Cigar. - Tak.

Folk betaler for mad og den medicin, som du ikke har solgt noget af.

- Hvorfor ordinerede du ikke noget? - Jeg mente ikke, at det ville gavne.

"Dr. Bordings Patenttonic. Mod alle former for mavelidelser."

Hvis jeg skal drive klinikken, må du stole på mig.

Du har fuldstændig ret.

Du forstår dig på medicin, jeg på forretning.

Hvorfor ordinere en gåtur i det fri, når man kan træne på maskinen her?

Som folk betaler for at bruge?

Hvis klinikken skal fortsætte, skal den kunne løbe rundt.

Colleen, dejligt at se dig igen.

Hvor er her flot.

Her er lyst og venligt, og alt udstyret.

Men jeg vil nu hellere gå en tur idet fri. Ville du ikke også?

Bestemt.

- Mr. Jacobs, hvordan går det? - Nogenlunde. Må jeg komme hjem?

Du har feber. Jeg kigger lige på såret.

Du har jo klaret min brok.

Såret skal renses igen.

Godt at se Dem, mrs. Ferguson. Bad en time i kilderne hver dag.

Det synes at hjælpe på hendes gigt. Det er ikke særlig videnskabeligt.

Det er da godt, hvis det hjælper.

Her er meget smukt. Du må være glad for at arbejde her.

Jeg ville ønske, at der var lidt større udfordringer.

- Ikke fordi jeg ønsker folk syge. - Dr. Mikes klinik er mere interessant.

Mine patienter er gæster på hotellet.

Deres sygdomme kan ikke altid bekræftes.

Fortæl mig om skolen og om alle dine nye venner.

Jeg har mødt mange mennesker. Nogle af dem er søde.

Men de kan ikke erstatte mine venner her.

Kom, så viserjeg dig udsigten.

- Hej, miss Dorothy. - Goddag, Brian.

- Har du det godt? - Fint.

- Nu skal jeg. Sæt dig ned. - Nej. Jeg har det bare varmt.

Hvad er der galt?

Det ved jeg ikke.

Hjælp! Mor, skynd dig at komme.

Dorothy. Brian gav mig besked.

Hun har høj feber og en slem diarré.

Hun bliver dehydreret, hvis hun ikke får væske.

- Er det kolera? - Næppe. Det ligner, men ikke helt.

- Hvad er det? - Det ved jeg ikke.

Sørg for, at hun har det køligt. Prøv at få hende til at drikke.

- Hvad er der sket? - Jeg så ham og fik ham til at gå med.

- Se hans hånd. Den er betændt. - Det er blodforgiftning.

- Af en splint? - Hånden skal amputeres.

Giften spreder sig i dit blod. Vi er nødt til at standse det.

Mr. Jacobs har det dårligt. Han er urolig og har høj feber.

Gør ham klar til operation.

- Hvad sker den? - Det ved jeg ikke.

Brian, rid ud og hent Andrew. Sig, at jeg har brug for hans hjælp.

Der er gået betændelse i mr. Jacobs' sår.

Vi må fjerne det inficerede væv og håbe på, at det ikke spreder sig.

- Men først må vi tilse Franklin. - Det var jo bare en splint.

Franklins tilstand er langt værre. Giften spredes. Vi må handle hurtigt.

- Hvorfor bliver alle syge samtidig? - Bare jeg vidste det.

Han er holdt op med at trække vejret!

Åh nej.

Vi har to patienter til, der har brug for hjælp.

- Gudskelov, at du kom. - Matthew gav mig din besked.

- Har Dorothy fået det bedre? - Nej, og heller ikke mr. Jacobs.

Jeg har gyldenris og kalkunfod med.

Det er godt mod mavebesvær, men hun kan ikke holde noget i sig.

Hun er stærkt dehydreret. Jeg aner ikke mine levende råd.

- Har Dorothy fået det bedre? - Måske er det noget, hun har spist.

Cloud Dancing er hos hende. Måske kan hans medicin hjælpe.

Jeg blæser på, hvilken medicin det er. Bare hun bliver rask.

Dorothy er stærk. Hun skal nok klare sig.

- Du har ikke siddet ned hele natten. - Jeg har alt for travlt.

Andrew og Cloud Dancing klarer det. Du er nødt til at få sovet.

Becky fortalte mig, hvad der er sket.

Jeg føler mig så hjælpeløs. Jeg aner ikke, hvad Dorothy fejler.

Intet synes at hjælpe mr. Jacobs. Han får det bare værre.

Du må hellere komme ovenpå.

Hvad er det, der foregår?

Der må være noget. Noget, jeg ikke kan se.

- Hvad mener du? - Det kan ikke være tilfældigt.

Tre mennesker bliver dødssyge. To af dem dør.

- De fejler alle noget forskelligt. - Ikke helt.

Nogle symptomer er ens. George Washington havde samme symptomer.

Han arbejdede på sin gård, da han fik høj feber og en halsinfektion.

Han døde to dage senere. Man foretog en åreladning.

Du vil da ikke give Dorothy en åreladning?

Nej. Jeg ved godt, hvad jeg ikke skal. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre.

- Måske spiste de alle noget dårligt. - Kun Dorothy havde mavebesvær.

Der må være noget, vi overser. Noget, de alle havde tilfælles.

De var ikke i kontakt med hinanden. De spiste og drak ikke det samme.

De havde altså intet tilfælles, bortset fra at de alle var på klinikken.

- Måske er det noget i luften. - Så burde vi alle være syge.

Men det er vi ikke. Det var kun dem, jeg behandlede, der blev syge.

Vi kan spørge hospitalerne i Denver og høre, om de har haft problemer.

Jeg har oplevet et lignende udbrud, da jeg studerede.

Forskellige symptomer, høj feber. Det blev sporet til en skalpel.

Jeg brugte forskellige instrumenter på dem alle.

Desuden desinficerer jeg alt i karbolsyre.

Hvad skete derved udbruddet?

Patienterne døde.

Jeg lader ikke Dorothy dø.

Efter brokoperationen rensede jeg instrumenterne i karbolsyre.

Jeg tørrede dem af og lagde dem på plads.

Jeg brugte pincetten på Franklin. Colleen rensede den.

Jeg tørrede den af og lagde den på plads.

Det samme gælder tungeholderen. Alt blev renset og lagt i æsken.

- Det er æsken med instrumenter. - Hvad mener du?

Den er kilden til infektionen. Alt blev renset, men så lagde jeg dem i æsken.

- Det eneste sammenfald er. - At du brugte instrumenter fra æsken.

- Hvordan kan fløjl og træ inficeres? - Aner det ikke. Den skal destrueres.

Æsken har tilhørt din far.

Hvordan går det?

Må jeg få noget vand?

Feberen er faldet.

Nu er det overstået.

- Jeg tager æsken med uden for byen. - Brænd den og grav den ned.

Begravelsen koster en dollar.

Det gør mig ondt, men jeg har udgifter. Jeg skal have en dollar for det.

- Mrs. Yun? Hvad er der sket? - Hun døde i nat.

Hendes hånd svulmede op. Hun fik feber. Kinesisk medicin hjalp ikke.

Det gør mig ondt.

Hvis hendes symptomer er de samme, er det ikke klinikken.

- Hun har aldrig været på klinikken. - Men hun har vasket linnedet.

Hvordan kan linnedet gøre hende syg?

Det ved jeg ikke. Vi tager et skridt ad gangen. Linnedet lå på briksen.

Patienten sidder eller ligger på det. Jeg lægger instrumenterne på det.

- Nej, du må ikke røre ved noget. - Hvorfor ikke?

Infektionen kan spredes fra æsken og videre til instrumenter og linned.

Den kan være hvor som helst.

Hvor som helst.

Det gør mig ondt.

Du må tale med hende. En mand får fjernet en splint og ender med at dø.

Dr. Mike, folk undrer sig over, hvad der foregår på klinikken.

Vi må holde byrådsmøde og beslutte, hvad vi skal gøre.

- Snarere hvad du skal gøre. - Infektionen stammer fra en æske.

Ligesom da jeg spredte en blodforgiftning med min ragekniv.

Ja. Linnedet er også inficeret. Jeg destruerer æsken og linnedet.

- Jamen hvad er det? - Det ved jeg ikke.

- Så kan det skyldes noget andet. - Ja.

Kan det samme dræbe Franklin, Jacobs og Yun, men ikke Dorothy?

Hun fik det nok fra tungeholderen. Det inficerede tarmene.

Det forklarer, hvorfor kun hun havde mavebesvær.

Måske blev de andres blod inficeret, men ikke Dorothys.

- Hvordan fik mrs. Yun det i blodet? - Måske har hun haft et åbent sår.

Der er for mange måske'er. Du ved ikke ret meget.

Nej, men jeg vil gøre, hvad der kræves for at slippe af med det.

Tag én tablet tre gange dagligt, Bernice. George, så er det dig.

- De mennesker er syge. - Ja, det er derfor, de er her.

- Gæsterne vil ikke se de syge. - Fra byen, mener du. Jeg er læge.

På et luksushotel, der ikke har pligt til at behandle dem.

- De er bange for at gå til Michaela. - Netop. Sygdommen kan spredes.

Ingen har de symptomer. De har ingen anden læge at gå til.

Tilse dem hjemme i din fritid.

Vores gæster kommer hertil for at undgå den slags pestilenser.

Ingen syge mennesker på mit hotel.

Hvordan går det med Dorothy?

Bedre. Hun har drukket kalkunfod-te. Så får hendes mave det bedre.

Der er noget, jeg ikke kan identificere. En form for smitte i klinikken.

Jeg ved ikke, hvor den findes, og hvordan den fjernes.

- Hvad skal jeg gøre? - Du ved godt, hvad du skal.

Desinficere? Dampe med svovl?

Da der var tyfus i tæpperne.

Brændte vi dem.

- Bare hun ville lade os hjælpe. - Hun vil ikke lade os komme derind.

- Vi var derinde lige før. - Hun gør det på sin egen måde.

Hvad hvis det ikke hjælper?

- Er der ikke noget, vi kan gøre? - Vise hende, at vi elsker hende.

Selv det, der hænger på væggene?

Det hele.

Alle mine journaler.

Jeg har brugt fire år på at lære mine patienter og deres helbred at kende.

- Det hele er samlet her. - Og inde i dit hoved.

Joseph Laceys reaktion på digitalis. Det havde jeg helt glemt.

Du husker det, når du har brug for det.

Svovlet er klar.

Skal jeg gøre det?

Jeg tænkte, at dr. Mike måske kunne bruge dem her. Jeg lægger dem her.

Tak skal du have, Loren. Hun er derinde.

- Det var sødt af dig. Hvad koster de? - Glem det. De solgte ikke ret godt.

- Du får en gratis behandling. - Mange tak. Det skal jeg huske.

- Vi har et par gamle stole. - De passer ikke i de nye omgivelser.

Jake og Hank, det er meget betænksomt af jer.

Vi stiller dem bare herude.

- Du ser ud til at have det bedre. - Jeg bliver stærkere for hver dag.

- Du aner ikke, hvor ked af det jeg er. - Pjat. Det var jo ikke din skyld.

- Kan jeg gøre noget for dig? - Nej, nej.

Cloud Dancing har givet mig mere kalkunfod til at brygge te på.

Jeg har det fint. Helt fint.

Giv dem tid, Michaela.

Vidste du, at europæiske kurbade tapper vand på flaske og sælger det?

- Hvad laver du? - Jeg hjælper Michaela.

Ved du hvad, Preston? Du har haft godt af at se en læge i arbejde.

Det har givet dig større forståelse for folks behov.

Hvornår har du bemærket denne forandring?

Før ville du have nægtet Michaela medicinen, og så havde jeg betalt den.

Er den nye Preston mere menneskekærlig?

Det ved jeg ikke, men det gavner forretningen at hjælpe folk i nød.

Især når det gælder mennesker, der har hjulpet dig i nødens stund.

- Er du færdig med journalerne? - Jeg har noteret det, jeg kan huske.

- Så er der frokost. - Tak, Colleen.

- Jeg er ikke særlig sulten. - Du skal jo spise.

Horace gik til Andrew med sin gigt.

Det er forståeligt nok. Jeg havde nok gjort det samme.

Når man først har skiftet læge.

Jeg holder mig selv for nar, ikke?

Folk skal bare se, at der ikke sker noget.

Det er ikke det eneste problem. Jeg mangler forsyninger og instrumenter.

Hvordan skal jeg få råd til dem?

Mine patienter vender ikke tilbage, hvis jeg ikke kan tilse dem ordentligt.

- Hvor meget vil det koste? - Mere, end vi har.

Bare instrumenterne, for ikke at nævne lærebøgerne og mikroskopet.

Jeg tjener ikke engang nok på et år. Jeg kan ikke bede mor om hjælp igen.

- Måske skulle vi tage et lån. - Du har aldrig villet stifte gæld.

- Det her er aldrig sket før. - Vi har intet at stille som kaution.

Da du blev sagsøgt, sagde Preston, at gården ville være nok.

Det er vores hjem. Du har selv bygget den.

Vi mister den ikke. Vi betaler pengene tilbage.

Det er i strid med alt, hvad du tror på.

Nej, det er ikke. Jeg tror på dig.

Tak.

Papirerne er klar. I skal bare skrive under.

Lad os få det overstået.

Alt er i orden. I får en lav rente. Jeg vil ikke tjene på jeres ulykke.

Det er sødt af dig.

- Horace, har du en pakke til mig? - Ja.

Den bliver mor glad for. Tak.

- Undskyld. - Det var min fejl.

Det var godt, at jeg rendte ind i dig. Jeg ville give det her til din mor.

- Vil du gøre det? - Ja. Jeg skal hen på klinikken.

Det er mit mikroskop. Det kan hun bruge, indtil hun får et nyt.

Tak. Instrumenterne er kommet, men mikroskopet skal sendes fra Schweiz.

Hvad skal du så bruge?

Preston har bestilt et bedre et til mig, selv om vi ikke just har brug for det.

Jeg ved, at mor var meget glad for al din hjælp.

Det var stimulerende at forsøge at regne det ud.

At være sammen med dig Jer.

Du troede nok ikke, at Colorado Springs kunne være så interessant.

Nej. Det gjorde jeg ikke.

Du vil vel gerne se din nye briks.

Den er perfekt.

Jeg håber bare, at jeg får brug for den.

Andrew låner dig sit mikroskop.

- Og den her er fra os. - Fra Matthew, Colleen og mig.

- Hvad er det? - Pak den ud og se.

Tak.

- Bare rolig, mor. Folk kommer igen. - Selvfølgelig gør de det.

- Det har I sikkert ret i. - Matthew, lad os læsse briksen af.

- Det skal sys. - Vil du ud til Andrew?

Nej tak. Det klarer Michaela.

- Ja, jeg går ikke derind igen. - Giv hende nu en chance.

Det er ham, det går ud over.

- Det er meget velskrevet, Brian. - Trykker du det så i avisen?

Jeg ved jo ikke, om det nu også er helt rigtigt.

Vel er det så. Der står, at mors klinik er klar til at tage imod patienter.

Og at folk trygt kan komme der.

Jeg siger ikke, det ikke passer, men vi skal være sikre, før vi trykker det.

Sully blev syet forleden, og han har det fint.

Har du tid til at fjerne forbindingen?

Der sidderjo ikke nogen og venter.

Kan jeg hjælpe?

- Vi ville bare. - Se, om hans arm falder af.

Jeg har det fint.

- Vil I indenfor? - Nej, det er fint herude.

- Skal vi lade døren stå åben? - Ja, gør det.

Utroligt.

Jeg forstår det godt. Jeg er selv lidt nervøs.

Ingen infektion.

Kom, Brian. Vi skal gøre en artikel færdig.

Jeg kommer angående min gigt.

Lad os se, hvad vi kan gøre.

Det skal nok gå. Du er vel ikke stadig bekymret for klinikken?

Det ved jeg ikke, og det gør mig bekymret. Det, jeg ikke ved.

Jeg ved ikke, hvad det her skyldes, og om vi fik det fjernet -

eller om det bare gik i sig selv igen. Det kan ske igen når som helst.

- Vær ikke bekymret for det ukendte. - Det er jeg nødt til. Det er mit job.

En ting ved jeg. Folk her i byen er i gode hænder.

Det er jeg også.

Stafylokokker blev identificeret i 1881.

I 1941 blev det behandlet med penicillin for første gang.

Stafylokok-infektioner er dog stadig udbredte på amerikanske hospitaler.

Tekster: Berit Nyholm Subline