Original subtitles

Jeg er Uhtred, søn af Uhtred.

Da jeg var barn, blev min søster Thyra angrebet af Sven,

og han så på hendes nøgne krop.

Vores far tog sin hævn.

Så tager jeg kun det ene øje.

Kjartan, du er udstødt.

År senere brændte Kjartan vores hjem og dræbte vores forældre.

Jeg troede, at Thyra var død.

Jeg vil ikke se til og lade alt, hvad der er mit, blive taget fra mig.

Men hun lever...

Hun holdes i kæder,

ligesom jeg blev holdt i kæder.

Hun skal ikke dø som slave.

Hun vil ikke dele Haligs skæbne.

Under ordrer fra kong Alfred fandt og befriede min bror Ragnar mig.

I søgen efter hævn for min ven,

mit egen fangenskab,

og for at Gisela blev taget fra mig,

dræbte jeg abbed Eadred, en mand af Gud.

Min pris var at forny min troskabsed til Alfred af Wessex.

Skæbnen betyder alt.

KONGERIGET WESSEX

Uhtred?

Når du tager til Eoferwic...

Vil du så dræbe min bror?

Spørger du, om jeg vil, eller beder du om det?

Det første.

Jeg har svoret Alfred, at Guthred ikke kommer noget til.

Jeg vil med.

Nej.

En anden vil måske gøre krav på mig, som ubrugt land.

- Gisela, nej. - Alfred kan gifte mig bort

til en adelig, og du er her ikke til at forhindre det.

Hvorfor er det sjovt?

Det ville ikke være første gang, en konge har prøvet.

Du kan ikke tage med mig,

- det ville være for farligt for dig. - Det er det også for dig.

Jeg kunne ikke...

Jeg kunne ikke bære, at du blev taget fra mig igen.

Hvad er det? Rejser du uden mig?

Brida er allerede taget af sted.

Hun samler mine mænd.

- Hvad der er tilbage af dem. - Hvor skal du møde dem?

Loidis.

Jeg ville bede dig tage med, men jeg hører, du har svoret flere eder.

Jeg tager med.

- Vores plan ændres ikke. - Du tilhører Alfred.

Vores plan ændres ikke.

Alfred sender mig for at dræbe Erik og Siegfrid.

Hvis det lykkes, vil Guthred stå i min gæld.

Og jeg vil kræve brugen af hans mænd.

Jeg har mænd.

Og vi har vores egen krig, vi har ikke brug for Guthreds.

Hvor mange mænd? Nok til at tage Dunholm?

Guthred gjorde dig til slave!

Og ved at sværge Alfred troskab, forbliver du slave.

Hvorfor?

Jeg har mine grunde.

Jeg vil gerne høre de grunde.

Lad os ikke glemme, hvad Guthred gjorde ved mig.

Men hvis det giver os en større chance for at dræbe Kjartan,

hvis vi finder vores søster, så gør jeg, som Alfred beder om.

Kjartan skal dø for mit sværd.

Det vil han, bror.

Det vil han.

Herre? Du spurgte efter mig.

Det gjorde jeg.

Kongen bør være i centrum...

Omringet af sine fjender.

Jeg sender Uhtred til Eoferwic for at hjælpe Guthred mod brødrene,

der ønsker at overtage byen. Du skal tage med ham.

Steapa gør dig følge.

Bliv ved hans side.

Herre, tilgiv mig, men jeg ser ikke, hvad behov Uhtred har for mig.

Det er ikke Uhtreds behov, der bekymrer mig.

Det er mit.

Guthreds fejlagtige dømmekraft har splittet Northumbria.

Jeg sender Uhtred til at fastslå Guthreds autoritet,

jeg sender dig for at minde "kong" Guthred

om hans gæld og pligter overfor Wessex.

Et brev ville vel forslå?

Et brev er vedvarende,

mens jeg blot kommer og går.

Se det som en belønning, Aethelwold.

Du har vist dig værdig både i kamp og i min Witan,

og du har også søgt større ansvar.

I Wessex, ja.

Ansvar i Mercia, måske. Men i Northumbria?

Herre, de er nærmest skotter!

Skal jeg farve mit hår rødt?

Du skal minde Uhtreds om hans ed,

men fremfor alt skal du forsikre vores nordlige konge om,

at på trods af fortiden,

er mit engagement i hans storhed ikke falmet.

Eoferwic må forblive kristen.

Du gør mig stor ære.

Du skal være mine øjne, ører og stemme, Aethelwold.

Et vovet modtræk.

Ja, fader, det tænkte jeg.

Tag det her.

Det er symbol på mit regentskab.

Bær det med autoritet.

Gør dig klar.

Overvej, hvordan du bruger tiden.

I morgen er du mit sendebud.

- Fader Beocca? - Uhtred.

Tak.

Kommer du for at slutte fred med Gud?

Jeg kom for at finde dig.

Du var ikke på dit værelse. Eller på bordellet.

Jeg har haft travlt.

- Er de til Guthred? - Ja.

Kongernes held.

Deres fiaskoer belønnes med gaver.

Fader.

Er der noget galt?

- Du skal gifte mig med Gisela. - Hvad?

Vi skal give vores løfter, før jeg rider til Eoferwic.

Mildrith har sluttet sig til ordenen, jeg er fri til at blive gift.

Har du Alfreds velsignelse?

Det er ikke Alfred, jeg vil giftes med!

Beocca, det kan ikke vente.

- Elsker du hende? - Det gør jeg.

Jeg føler, at du er for glad for kærlighed.

Men hent hende.

Men stille.

Vi må være hurtige og diskrete.

Hurtige og diskrete.

Vi skal til det store nord, du og jeg.

Jeg skal være Alfreds ærindedreng. Han vil sende mig væk fra Winchester...

Aethelwold, jeg hører ikke efter.

Han vil endda have mig død!

Det er planen, jeg ved det!

En kan tvinges.

To kan forsvare sig.

En tredobbelt knude...

Brydes ikke så let.

Nu hvor I er bundet til hinanden...

Uhtred og Gisela...

Erklærer jeg jer for mand og kone.

Nu kan jeg aldrig blive taget fra dig.

Rider Ragnar med dem, herre?

En daner?

Tvivler du, Odda?

Så skal vi ud med det.

Herre.

Hvis han overlever, frygter jeg, at Uhtred ikke vender tilbage.

Tror du, at han vil bryde sin ed?

Jeg tror, at Bebbanburg vil trække mere i ham end Wessex.

Hvis han får nordboerne ud af Northumbria,

vil han se mod Kjartan, hans blodfejde.

Ja, men det er ikke noget dårligt.

Herre, hvis han besejrer Kjartan, hvem har så magten i Northumbria?

- Uhtred og Ragnar? Hedninge. - Der er den risiko,

men først og fremmest er Uhtred kriger,

viking endda, han vil altid være rastløs.

- Måske. - Og for det andet...

hvis han vender blikket mod Bebbanburg, endda Northumbria som helhed,

så har Steapa ordrer om at dræbe ham.

Hvornår kan vi se Eoferwic?

Jeg har aldrig redet så længe, ej heller så langt.

Er du øm i røven, herre?

Jeg er øm over alt.

Jeg har brug for en kvinde til at bade mig.

Vi gør snart holdt.

I Eoferwic?

Først rider vi mod Loidis.

Hvad venter os i Loidis?

Det får vi at se.

Lad mig minde dig om,

at formålet først og fremmest er kongens sager.

Intet andet end vores vej har ændret sig, Beocca.

Det får vi at se.

KONGERIGET NORTHUMBRIA

Brida!

Har du venner med?

De tjener Alfred.

Har vi mænd?

Nogle.

Denne vej.

Det var en varm hilsen.

Uhtred.

Uhtred, du blev sendt nordpå for at hjælpe Guthred, ikke for hævn.

Måske agter jeg at gøre begge dele, fader.

Jeg tror, jeg ved, hvad du planlægger.

Uhtred, hævn vil ikke give dig fred, kun død.

Fader Beocca, du beder mig dræbe for Alfred, men ikke for mig selv. Hvorfor?

Og hvilke sager har Alfred i Northumbria?

Guds sager.

Jeg troede ikke, at der ville komme så mange.

Ragnar!

Rollo.

Hvorfor tror du, at vi er her for dig?

Guthred ses som svag og venneløs.

Disse mænd ville ikke kæmpe mod brødrene for en lort.

Vi har brug for lortens hær til at tage Dunholm.

Så hvorfor ikke dræbe nordboerne,

så dræbe lorten,

tage Eoferwic og hæren for dig selv.

- Kvinden har fat i noget. - Nej, hun har ikke fat i noget.

Det er en forræders ord!

Jeg vil ikke have Eoferwic.

Jeg vil bare have Kjartans hjerte på mit sværd og se min søster.

Vi får brug for Guthreds hær.

Jeg lovede disse mænd sølv

og æren i at hævne din far.

Gør dem ikke vanære ved at lade dem blive dræbt for Guthred...

Lorten.

Ragnar,

din kvinde har nosser som en bjørn. Jeg kan lide hende.

- Hun har ret. - Hvad mener du?

Beocca, hun har ret.

Disse mænd er her for Ragnar,

vi kan ikke bede dem dø for en som Guthred.

Er det ikke det, danere gør, de kæmper?

Vi kan ikke gå mod brødrene alene.

Hvorfor ikke?

Finan, der er mod, og så er der dumhed.

Nordboerne har en lejr, har de ikke?

Ikke en fæstning, men en åben lejr.

Hvis det er Siegfrid og Erik, vi må slå ihjel,

så lad os gøre det.

Vi dræber dem, mens de sover.

Skyggegængere.

KONGERIGET NORTHUMBRIA

Åbn porten!

De er her, i Northumbria.

- Uhtred og Ragnar. - Hvor mange mænd?

De havde knap 50 i Loidis.

De vil finde flere.

De er på vej til deres usle konge, Guthred.

Jeg vil have alle mænd parat,

ingen fuldskab, før det er overstået,

hvor længe det end tager.

Tror du, at de vil angribe?

Læg sten, brænde og ild parat på murene.

Vi bør jage dem nu,

før de forvandler deres 50 mænd til 500 mænd.

Halvtreds mænd kan vinde et slag i det fri.

Men ingen størrelse hær kan trænge ind i den her fæstning!

Hvis Uhtred og Ragnar ønsker at dræbe mig...

Så kan de dø i forsøget ved mine porte.

Blev jeg ikke hørt? Gå!

Far, hvad kan jeg gøre?

Gå til din vilde hore.

Bed hende om ikke at fodre sine hunde.

Thyra?

Jeg bad dig blive væk.

Din bror Ragnar er her i Northumbria.

Han vil angribe.

Min far kræver, at du lader hundene sulte.

Men hvis du ikke gør...

Hvis du ikke vil det, kan jeg fortælle far, at...

Jeg har ingen bror.

Jeg har ingen bror!

Ud.

Ud!

Jeg ser tre på vagt.

Resten ligger under deres pelse.

Der kan være flere bag teltene, i skjul.

Jeg har ikke en god fornemmelse af det her.

Hvilke telte er fulde, og hvilke er tomme?

Og i hvilket telt er Siegfrid, og i hvilket er Erik?

Vi er blinde.

Tafl.

Spillet, tafl.

Kongen stilles midt i alle brikkerne.

Jeg ville sige, at det der telt er kongens.

Sagt af enhver anden ville det give perfekt mening.

Det giver perfekt mening.

Jeg går alene ind.

- Det synes jeg, at du skal. - Nej, vi går ind som aftalt, sammen.

Vi kan ikke risikere, at vi begge bliver dræbt.

- Jo, vi kan. - Det her er for Alfred.

Du må gemme dit sværd til Kjartan.

Hvis det er for Alfred...

- Går jeg med dig. - Det gør jeg også.

Det var min satans plan.

Og jeg ønsker jer alle held og lykke.

Hvis I bliver fanget?

Så gør intet.

Ragnar, tænk kun på vores blodfejde og på Thyra.

Jeg håber, at du er let til bens, store mand.

Vil du slå mig ihjel, Uhtred Ragnarson?

Det var planen.

Kan du ikke lide mig? Jeg kan være sjov.

Angribere!

Nødvendigt.

Kom væk! Lad dem se mig! Lad dem alle se mig!

- De bliver slagtet, hvor de står! - Og du med dem.

Gem dit sværd til Kjartan.

Erik, jeg sværger, at jeg dræber ham, hvad der end følger!

Ingen rører sig, ingen! Stå stille!

Dræb ham!

- Dræb ham! - Ingen rører deres sværd!

Uhtred, du skåner ham!

Hold dine mænd i ro!

Tilbage! Vent!

Uhtred, du skåner min bror.

Nævn din pris.

Dræb ham, Erik!

Dræb ham, siger jeg! Erik!

Haesten!

Siegfrid, der kommer en anden dag, en anden gang!

- Dræb ham! - Uhtred!

Nævn din pris! Så sker det, jeg sværger.

Jeg giver dig mit ord.

Dræb ham, og du dræber dig selv.

Dit ord?

Jeg sværger! Tro mig!

Du tager ét skib, og du forlader Northumbria.

Ét skib! Du vender ikke tilbage!

For min brors liv. Det er en aftale.

Jeg sværger, at jeg slår dig ihjel, Uhtred Ragnarson!

Det her er ikke forbi!

Jeg kan se, at du er sjov.

KONGERIGET NORTHUMBRIA

Vi kommer efter ordrer fra Alfred af Wessex!

Kongen vil ønske at tale med os!

Åbn dørene.

- Uhtred, jeg taler først. - Fader, du siger intet.

Uhtred...

Fader Beocca, jeg...

Jeg havde hørt, at I var nære.

Jeg indså ikke hvor nære.

- Herre, Alfred har sendt os for... - Fader Beocca!

Du lader kong Guthred tale først.

Jeg havde også hørt, at du var blevet reddet, Uhtred.

Det er jeg glad for, tro mig.

Hvis du er her for at dræbe mig, bebrejder jeg dig ikke. Jeg ville også dræbe mig.

Men det ville være en fejl,

endnu en fejl.

Herre Guthred. Jeg er Aethelwold.

Jeg kommer i Alfreds sted. Vi har gaver...

Siegfrids sværdhånd.

Brødrene belemrer dig ikke igen.

Er de døde?

I bytte må du give mig din hær.

- Gør dem klar til at marchere. - Men...

Du gør, som jeg beder, Guthred, eller jeg slår dig ihjel.

Han ved ikke, hvad han siger, herre.

Nej!

Steapa, nej!

Jeg dræber dig, og tager hver en konsekvens.

Hvad du gjorde ved mig...

Hvad du gjorde ved Halig...

Kan jeg aldrig glemme.

Vil jeg aldrig tilgive.

Du gør dine mænd klar til at marchere.

Hvordan ved jeg, at brødrene er væk?

Hvordan ved jeg, at hånden tilhører Siegfrid?

Ligesom din onkel havde jeg foretrukket et hoved,

- to hoveder... - Et ord til, herre,

og det bliver dit hoved,

du gør, som min bror beder om,

eller jeg tager Eoferwic og hæren for mig selv.

Beocca!

Kongen har en beslutning at træffe,

han er enten med os...

Eller mod os.

Du er heldig,

intet er brækket.

Men det vil gøre ondt at svinge dit sværd.

Vi kan ikke vente på de sårede.

Du behøver måske ikke at vente på de sårede.

Vi bør slå ham ihjel.

Guthred... Lortekongen.

Bliver du aldrig træt af fare?

- Nej. - Hvis det lykkes for os

at tage Dunholm,

hvem skal så have den?

Guthred. Guthred, naturligvis.

Han har Eoferwic.

Ragnar bør få den.

Nej.

Det er Alfreds ønske, at den går til Guthred.

Alfred har aldrig sat sine ben i Northumbria,

det er ikke hans beslutning.

Kjartan byggede Dunholm med Ragnar den frygtløses blod.

Den tilhører hans blodssøn, Ragnar.

Så længe mit sværd finder Kjartans hjerte, er jeg ligeglad.

Jeg er ikke ligeglad.

Røven har ret... For en gang skyld.

Han tager fejl.

Uhtred, Alfred har ikke brug for at sætte sine ben i Northumbria.

Vi er her alle for at udføre hans ordre.

Og han ved, hvordan vi hver især tænker og hver især vil gøre.

Eoferwic kan aldrig være Northumbrias magtcentrum, mens Dunholm er stærk,

så han lader Uhtred angribe.

Han lader ikke noget.

Jeg er her, fordi det er min sag at være her.

Uhtred, du tilhører ham!

Du, mere end nogen anden, vil skabe hans drøm om et England.

Alfreds ønske er, at Guthred bliver den eneste ægte herre i Norden,

og det skal du få til at ske.

Jeg siger det, som jeg ser det.

Du har lort i øjet.

Jeg ser det, som en konge ville se det.

Uhtred, vil du komme med mig?

Vil du ikke nok?

Jeg er lidt bange for dig, Uhtred af Bebbanburg, jaloux.

Jeg er konge, fordi abbeden hævdede at have set mit ansigt i en drøm.

Men det var dit ansigt, han antog for at være konge.

Jeg frygtede...

At du ville tage min nye magt.

Jeg gav dig mit ord.

Det gjorde du.

Du gjorde mig til slave.

Ja.

Ja, men... I mit forsvar

skulle jeg slå dig ihjel.

- Jeg skånede dit liv... - Uhtred! Nej!

Du var min ven, og jeg forrådte dig.

Har min søster det godt?

Hun er min kone.

Godt.

Jeg skriver til Alfred.

Jeg informerer ham om...

At din rejse til Dunholm er efter mine ordrer.

Og jeg håber, at du en dag kan finde plads i dit hjerte til at tilgive mig.

Jeg ser dig stadig som min bedste ven.

Hvad sagde han?

Han sagde, at Dunholm er din, bror.

Sihtric?

- Herre? - Du løj for mig.

Herre, jeg ville aldrig...

Du sagde, at Dunholm ikke havde svagheder.

Men sidste gang jeg var der, så jeg en dør i den østlige mur.

Adgang til en kilde.

Ja, herre, men... Man kan aldrig få en hær gennem den.

Jeg ville ikke have en hær med.

Det er vanvid.

Wessex' retmæssig konge hjælper med at hævne en behåret vikings død.

Det ville være en god sang.

Hvis du dør, Aethelwold, får jeg den skrevet.

Det er her, vi skilles.

Vi viser os kun, når vi ved, at østdøren er åbnet.

Vi angriber.

Så er det op til dig at redde os.

Vi bliver slagtelam.

Herre... Må guderne være med dig.

Gud, må Gud være med ham, os.

Bare pas på Ragnar.

Held og lykke, lillebror.

Vi ses i Dunholm.

Skynd jer, vi må være på plads før daggry.

Den her sti sømmer sig kun for geder.

Ti stille og se, hvor du går.

Gud velsigne dig.

Den rambuk, vi har slæbt med...

Den vil ikke fungere.

Den vil ikke tvinge porten op,

men den vil fungere på sin egen måde.

Vi hviler. Vi venter.

I dag bliver dagen...

Kjartan eller Valhalla.

Dagen over alle dage.

Ragnar...

Deres signal.

Så begynder det.

Nu?

Skjold!

- Mur! - Krigere ved nordporten!

Krigere ved nordporten!

Til det sidste.

Alle mand på murene!

Hold sammen!

Stop!

Fremad!

Bliv tæt på!

Tilbage!

Brug ilden! Brænd satanerne!

- Når vi angriber, Steapa... - Jeg ved det, herre, til porten.

Bag jer! Bag jer!

Hild!

Hild!

Fat mod, vi står imod!

Herre, gennembrud!

Kom med mig!

Steapa! Porten!

Dræb dem!

Til porten!

Vi må nå til porten! Stop dem!

Dræb dem!

Det er til det sidste!

Næste gruppe, af sted!

Ære eller Valhalla! Af sted!

Beskyt porten!

Hold fast!

Hold fast, Ragnar!

Træk tilbage!

Træk tilbage!

Træk tilbage!

Kjartan!

Hvor er du!

Skjoldparade!

Tilbage! Kom nu!

Thyra.

Thyra...

Vær nu rar.

Vær nu rar.

Thyra...

Dræb!

Thyra!

Sven!

Kjartan, du er slået.

Du dør enten alene eller sammen med dine mænd!

Hvad bliver det?

Vil du kæmpe mod mig, lille Ragnar?

Nej, jeg vil dræbe dig.

Smid våbnene, det er forbi.

Skjold!

Ragnar, nej! Giv ham ikke chancen!

- Brænd satanen! Ragnar! - Brida!

Dig og mig.

Af sted.

Vi bliver kvit.

Din søster var en god hore!

Det er hun stadig!

Nu må vi bare binde hende, så hun ikke kradser,

når vi knepper hende natten lang.

Kom så, Ragnar!

Ragnar!

- Jeg dræbte din far. - Tag ham!

- Ragnar! - Ned!

Jeg brændte din mor!

Kom så, Ragnar!

Nej, giv mig mit sværd!

Til Valhalla må du give mig mit sværd!

Jeg vil ikke tigge!

Dø!

Giv mig mit sværd!

Ja!

Ragnar...

- Nej! - Ragnar!

Det er forbi!

Det er Thyra.

I forlod mig.

I forlod mig begge to.

Thyra, nej.

Jeg sværger, vi vidste ikke, at du var i live.

I er ikke bedre end de sataner, der brugte mig som hore!

Thyra, vær nu rar.

Prisen for mit liv,

er dit.

Nej!

Thyra...

Jeg forbyder det.

Vær nu rar.

Vær nu rar...

Lad mig hjælpe dig.

Jeg er en ven.

Jeg har aldrig set dig kæmpe sådan før.

Det var ikke kamp, det...

At dræbe ham var ikke nok.

- Det kan aldrig blive nok. - Men det er gjort.

Vi har gjort dem ære.

Ja, så...

Hvad nu?

Bebbanburg?

Wessex.

Det må være Wessex, ellers har Steapa sikkert ordrer til at dræbe mig.

Jeg har brug for fred for en stund.

Jeg har brug for min kvinde.

Og hvad med Thyra?

Om ikke andet er hun i sikkerhed.

Jeg gør dig ikke fortræd, det lover jeg.

Du kender mig ikke,

men jeg har kendt din bror, Uhtred,

siden han var en lille dreng.

Jeg er Beocca.

Stedet er Ragnars nu.

Du behøver ikke gemme dig.

Han og Uhtred har villet finde dig så længe.

Du har vist utrolig styrke, Thyra.

Jeg ville sige, at den er givet af Gud.

Gud velsigne dig.

Bliv.

Uhtred, han...

Reddede mig engang

fra Sven,

da han var din lille dreng.

Ja.

Det ville han nok.

Oversættelse: Anders Langhoff