Original subtitles

Jeg er Uhtred, søn af Uhtred.

Jeg befriede slaven Guthred og så ham kronet til konge af Cumbraland.

Jeg forelskede mig i hans søster, mens jeg kommanderede hans tropper.

Jeg vil ses som Siegfrids ligemand.

Jeg beder om din søsters hånd i ægteskab.

Han opfører sig, som var han konge!

For at besejre Kjartan den Onde, blev der dannet en alliance

med nordboerbrødrene Erik og Siegfrid.

Kjartans land bliver jeres. For fred.

Men Guthreds rådgivere så mig som en trussel

og ønskede kristne i hæren.

Han ser sig selv som hævet over os alle.

Så der blev indgået en hemmelig aftale med min onkel.

To hundrede spyd. I bytte

vil jeg kræve Osberts hoved.

Hvad laver I?

Guthred viste nåde,

men forrådte mig stadig.

Du bliver slave, Uhtred.

Og Halig med dig.

Kong Alfred befriede min bror Ragnar, så han kunne redde mig.

Men det var for sent.

Du tilhører mig nu.

Skæbnen betyder alt.

NORDSØEN

Ro, I sataner!

Ro!

Vi skal flyve! Ro!

Det er som at se op af en grav.

Det bliver ikke vores skæbne...

Det sværger jeg.

Tror I, de sataner ulejliger sig

med at grave et hul til jer?

Vi bliver smidt over bord med resten af lortet.

Jeg siger dig, Finan,

at det ville være mit uheld, hvis jeg blev smidt over bord i live.

Jeg kan ikke svømme!

Giv aldrig op, Halig.

- Hold kæft deromme! - Giv aldrig efter.

Tal ikke, slave!

Ro!

Ja, mænd!

Vi ror og...

- Ro! - Ro!

- Ro! - Ro!

- Ro! - Ro!

En dag, Osbert,

vil jeg dræbe den satan og nyde det.

KONGERIGET NORTHUMBRIA

To hundrede spyd som lovet. En mand, der holder ord.

Det virker sådan.

Vi kan belejre Dunholm allerede i morgen.

Den forenede hær under Guthred,

Aelfric, de to brødre,

vi marcherer mod Dunholm.

Vi viser Kjartan vores styrke.

Vi står fast.

Vi udsulter Kjartan

for vand, mad...

- selve livet... - Hvordan døde han?

Hvem?

Uhtred, herre.

Hans navn er Osbert.

Sked han i bukserne?

Tryglede han om nåde? Jeg vil vide det.

Uhtred ville aldrig trygle.

- Din dronning? - Nej.

Hun har en fri tunge, herre Aelfric.

Hun siger ikke mere.

Jeg vil se det.

Min nevøs hoved, hvor er det?

Hvor det altid har været, på hans skuldre.

Vær forvisset om, at Uhtred er så godt som død.

"Så godt som død"?

Så han er stadig i live?

Til belejringen af Dunholm

blev vi enige om 200 spyd for hans hoved.

Det var aftalen.

Han er på et slaveskib.

I virkeligheden har Osbert fået en skæbne, der er langt værre end døden.

Du må forstå,

at Uhtred reddede mit liv.

Han var min ven.

- Din ven? - Ja.

Jeg sværger, at du aldrig hører fra ham igen.

Måske bør jeg gøre Kjartan til min allierede igen.

Måske vil han lykkes, hvor du har fejlet så bevidst.

Jeg kræver kun et enkelt, livløst hoved.

Må jeg foreslå, at du hviler dig, herre?

Aidan, hvor mange dage har vi marcheret?

- Seks dage, herre. - Og du bør hvile.

Seks dage uden belønning!

Herre, hvil dig, spis, drik.

Der må være noget, vi kan gøre for at rette op på det her.

Herre Aelfric,

du har nok opdaget nu, at min bror er halvt tåbe.

Du bør ikke have mere med ham at gøre.

Min søster har humor og en tunge!

Vi tager af sted i morgen.

- Herre, jeg beder dig... - Mine sager her er forbi!

Farvel, Aelfric, det var en fornøjelse.

Nyd gåturen hjem til Bebbanburg.

Guthred, ved at skåne Uhtred

har du nu forårsaget kaos.

Kaos.

Hvis Aelfric ikke er med os, er balancen ændret.

Vi vil ikke deltage i belejringen af Dunholm.

Erik, det er vi nødt til!

Vi har en aftale, vi har planer.

Der ikke længere vil involvere brødrene.

Dunholm betyder, at vi igen må kæmpe for vores velstand!

Siegfrid, vi har en aftale!

Vi har en aftale!

Herre, vi har brug for en allieret.

Vi må tilbyde din søster.

Er hestene klar?

Det er de, frue.

Sihtric, jeg vælger dig, fordi du er loyal mod Uhtred.

Altid, frue.

Giv denne seddel til Hild, når hun vender tilbage.

Hun vender tilbage.

Hvor længe skal du være væk, frue?

Jeg ved kun, at jeg ikke kan blive.

KONGERIGET WESSEX

Vi er Wessex, selvfølgelig,

og mod nord ligger Mercia, vores allierede.

- Og mod øst? - Danelagen.

Over os ligger Northumbria og Cumbraland,

hvor hedninge hersker og truer vor kristne brødre.

På den anden side af den store mur ligger kongeriget Alba,

hvor det er koldt og vildt.

Godt.

Og hvad kalder vi alt syd for muren?

Det bliver en dag til England.

Aethelflaed,

det vil være dyrt i både blod og sølv

at erobre de lande, endnu mere at holde fast i dem.

Så alliancer må skabes...

Foreninger dannes.

Skal jeg giftes?

Når der er fundet et passende parti.

Jeg er klar til at gøre min pligt.

Der er en skønhed i at brænde en landsby.

Som du sagde, "kaos."

Jeg vil kendes som Siegfrid.

Herre over kaos.

Kom med mig. Kom.

Søster Hild og følge,

hvad er jeres formål?

Vi er her efter ordrer fra Alfred af Wessex.

Jeg vil tale med kong Guthred.

Du er daner.

Det er jeg. Jarl Ragnar Ragnarson.

Dette er krigeren Steapa, Alfreds mand.

Alfred sender hilsner til kong Guthred.

Og Guthreds søster, Gisela. Er hun her?

Jeg vil gerne se hende.

- Det er hun ikke. Hun forlod byen. - Hvorhen?

Jeg ved det endnu ikke, men jeg finder ud af det.

Er du hans bror?

- Du er Uhtreds bror. - Det er Guthred.

Det er jeg, herre.

Hvorfor har Alfred sendt dig?

For at finde Uhtred.

Han er i Uhtreds gæld og vil ikke se ham lide last.

Uhtred er væk.

Det er jeg ked af at sige.

Jeg undskylder både til jer og til Alfred.

I har spildt en rejse.

Hvil jer.

- Her... - Giv mig navnet på manden,

- der tog Uhtred. - Jeg må samle mine tanker.

Herre, jeg vil have slavehandlerens navn!

Hvis du virkelig er ked af det, fortæller du mig det, og hvor han er!

Uhtred er i sandhed væk.

Øs, hunde!

Løsn vores kæder, så kan vi arbejde hurtigere!

Øs, eller synk med hende!

Vil I leve?

Så øs!

Jeg beder til, at Gud holder ham i sikkerhed, frue.

Osbert, han vil ikke holde op med at øse.

Hvil dig.

Du får brug for din styrke.

Jeg er tilfreds med at øse.

Hej!

Tror du, du er bedre end de mænd?

De er ejendom,

ligeså er du.

Du bør give slip på din stolthed,

den bliver din død.

Hvil dig!

Han har ret.

Du bør hvile dig.

Vi sygner hen, du og jeg.

Vi burde gemme resten af vores styrke til at flygte.

Men for at flygte har brug for hud på fødderne,

ikke råddent kød.

Så bør vi øse.

De forarmede fortæller alle det samme.

De flygter fra nedslagtning ved brødrenes hænder.

Vi må være de næste.

Og hvad skal jeg gøre?

Skal jeg kæmpe?

Skal jeg marchere mod brødrene?

Det er ikke min plads at instruere en konge i krig.

Jeg beder om dit råd!

Jeg har ingen kommandør!

Så ville jeg sige, at vi skal sikre nok korn til vinteren

til at bespise de forarmede.

Og jeg ville sige, at vi har mere brug for Aelfric af Bebbanburg end nogensinde!

Vi ville værdsætte lidt vand til os og hestene.

Det får I.

- Du er Jonis. - Det er jeg.

Jeg har hørt, at du tog en mand,

en kriger, fra Guthred af Eoferwic.

Du solgte ham som slave.

Jeg ser mange skabningers ansigter.

Jeg kommer ikke for at sprætte dig op, Jonis.

Ikke endnu.

Jeg betaler dig.

Her...

Du fodrer ikke slaverne!

Og du skal ikke gø som en stor, fed hund!

Du sagde, at du ville betale?

Ja.

En krigerslave, han kaldte sig Osbert.

Der var en anden mand, mindre, sakser.

En søkøbmand ved navn Sverri tog dem.

Hvor er Sverri nu?

Hvor end havet og løftet om sølv fører ham hen.

Livet ved åren er hårdt og kort.

Sverri vender tilbage, det er jeg sikker på.

For at forny sin besætning.

Hvornår?

Efteråret og vinteren vil gå,

men til foråret,

den første fuldmåne efter Sigr Blot,

vil vi samles for at gøre forretninger på stranden.

Sverri kommer, det sværger jeg.

Og hvor sejler han hen i mellemtiden?

Hans skib pløjer gennem den hårdeste sø, han kan være over alt.

- Du siger intet. - Jeg siger, hvad jeg ved, er sandt.

I kan kun holde øje med strandene og vente.

Sakserhunde!

Kom i gang!

Det er East Anglia.

Det kunne være Frankerriget.

Drik vand.

Jeg har brug for land.

Ja... Herre, jeg har brug for land. Jeg må ud.

- Jeg har brug for land! - Halig! Kom tilbage på din plads!

- Han er på sin plads! - Fortæl dem, hvem du er!

- Fortæl dem, at du har sølv! - Halig, vær stille!

Han er syg af feber!

Vi holder ham!

Vi holder ham, sagde jeg!

Værdiløse slaver.

- Jeg kan ikke! - Halig...

- Jeg kan ikke blive på det her skib! - Halig!

Du er kriger.

Du fulgte mig i kamp ved Ethandun.

Du kæmpede bravt! Halig!

Du reddede mig fra Kjartans spioner i Cumbraland. Kan du huske det?

Det gjorde jeg.

Det gjorde du.

Vi er krigere!

Og vores tid kommer.

Se på mig, Halig.

Du har fulgt alle ordrer, jeg har givet dig.

Nu giver jeg dig én til.

Du skal ro.

Du ror og venter, og så vil vores tid komme.

Sammen vinder vi.

Sammen.

Sig, at han ikke er her som bejler.

Han er Ceolwulf, Mercias fader.

Han er knap nok i live.

Herre Ceolwulf,

det er en ære for Wessex at byde dig velkommen.

Vi byder alle Mercias adelsmænd velkommen.

Det gør vi ikke.

Må vores diskussioner være givtige og frugtbare for begge parter.

Sværd, Alfred.

Jeg vil gøre min mening klar fra begyndelsen.

Vi kræver sværd

og mænd til at svinge dem...

Til at dæmme op for bølgen af plyndrere, herre, fra Danerlandet.

Tilgiv min afbrydelse.

Mercia mistede villigt mange krigere ved Ethandun.

Jeg forventer erstatning.

Jeg forstår, Ceolwulf.

Jeg ser vores lande som ét...

Nej, vi er ikke ét.

Vi er Mercia, I er Wessex.

Forfriskning?

Sværd!

Jeg vil ikke gøres stille.

Herre Ceolwulf, måske vil du sidde? Det har været en lang rejse.

Det har det!

Med et formål!

Jeg forstår udmærket, at det østlige Mercia til tider

overløbes af vikinger.

Vi lider samme skæbne ved vores nordlige grænse.

Hvad med din kriger, Uhtred?

Han er en leder.

Send ham til vores grænse til Danerland.

Uhtred og 50 mænd kan jeg acceptere.

Uhtred er sidst set i Northumbria, herre,

- hans fødested. - Northumbria?

Kan du sende mænd langt nordpå, men ikke til din nabo?

Herre Ceolwulf,

løsningen på vores problem, føler jeg, er et bånd.

Løsningen er sværd og mænd.

Et permanent bånd

mellem Wessex og Mercia.

- En forening, herre. - Sværd!

Hvor mange gange skal jeg sige det?

Hvor mange gange skal jeg ignoreres?

Herre Ceolwulf, har du læst mine breve?

Herre Ceolwulf?

Ja, selvfølgelig har jeg læst dine breve.

- Du leder efter en buk! - Et passende parti, herre.

Og jeg har et navn til dig her...

I mit eget brev.

En god mand, en mand af Gud.

Fra Mercia,

ligesom frue Aelswith.

Men hvad garanti har jeg for,

at Mercia ikke bliver Wessex' vedhæng,

en fattig slægtning?

Vi er et kongerige!

Herre, din første bekymring bør være, at du ikke bliver

et vedhæng til Danerland.

Og hvem var det, der var enig i

at kalde det Danerland?

Det var dig.

Det var Alfred!

Og nu er det Mercia, der lider mest!

- Du kræver sværd, herre. - Det gør jeg.

- Og sværd skal du få. - Hvor mange?

Wessex kan aldrig vende Mercia ryggen,

det ville svare til, at Alfred vendte Aelswith ryggen.

Det kan aldrig ske, herre Ceolwulf, aldrig.

Hvad er det her?

Hver gang taler jeg om sværd og spyd...

Men dog insisterer du

på at tale om foreninger... Og om...

En kop vand til herre Ceolwulf?

En kop vand!

Et hul i jorden, måske.

Han er... Gået bort, herre.

Vores...

Vores dybeste medfølelse til jer alle.

Vær forvisset om, at jeg og Wessex' præster

vil bede for herre Ceolwulfs sjæl.

Jeg beder til, at evigt lys vil beskinne ham.

Vi hæver mødet.

Hvem af jer er Aethelred?

Jeg er Aethelred... frue.

Aethelred, hvis du kan sørge for, at Ceolwulf kommer tilbage til familien,

ville jeg være taknemmelig.

Ja, herre. Selvfølgelig, herre.

Mester Sverri og jeres ven Hakka har gode nyheder.

Vi er færdige indtil foråret.

Vinteren bliver brugt på land...

Island.

Hvor der er arbejde at gøre.

Vær klar.

Hører du det, Halig, land.

Jeg elsker land.

KONGERIGET NORTHUMBRIA

I stedet for Osberts hoved

tilbyder du mig en brud,

som du efter eget udsagn...

Har mistet.

Men vi finder hende, herre, og snart.

Hvornår finder I hende?

Før jeg har spist færdig?

Inden vinterens udgang?

Herre, vi har øjne i hele Northumbria og Cumbraland,

og vi har bønner.

Hun er taget til Cumbraland.

Jeg kender min søster.

Men det gør jeg ikke.

Jeg ved, at hun må være...

Meget glad for mig...

Hvis hun gemmer sig sådan.

Hun vil ikke være den første modvillige brud, herre.

Det er sandt.

Det er også sandt,

at hun var meget glad for din nevø.

Jeg har pligt til at sige, at der var tale om et ægteskab.

Holder hun stadig af Osbert?

Jeg forestiller mig, at det er grunden til, at hun skjuler sig.

Så vil jeg have hende.

Vil du?

Men der er to betingelser:

Ikke ét spyd tilhører Eoferwic,

før Gisela leveres og er min kone.

Aidan tager med dig tilbage.

Du skal behandle og brødføde ham godt

gennem hele vinteren om nødvendigt.

Jeg spiser ikke for meget.

Og til sidst skal du levere en besked til Kjartan for mig.

- Kjartan? - Om hvad?

Om at min nevø må findes og derfor dræbes.

Hvorfor gø, når man har hunde?

Er vi enige?

Ja.

Vi er enige.

ISLAND

Jeg tror, at vi får mad, herre.

Kald ham Osbert.

Mere end I fortjener.

Vær taknemmelige.

Herre, dine krigere, de har tjent Mercia godt i vinter.

Plyndringstogterne er sjældnere nu.

Det er jeg glad for at høre.

Du har gjort det godt, Aethelred.

Tak, herre.

Der er vist andre sager. Odda?

Ja, herre.

Brudeprisen.

Vi...

Jeg har overvejet, hvad der ville være passende.

Jeg foreslår at give Aethelflaed 3.000 stykker.

Måske ville fire tusind være mere passende?

Herre Aethelred, hun er kongens datter, hun er ikke uden midler.

Sølv, selvom det er værdifuldt,

repræsenterer ikke, hvad hun vil blive,

en frue af Mercia.

Måske har du en gave, der er mere...

Permanent.

Blodslægt.

Vi kunne selvfølgelig give Aethelflaed lande...

Rige lande i Mercia...

For at fremme foreningen.

En retfærdig pris. Fremragende.

Fremragende, herre.

For det permanente.

Hurtigt! Gem dig!

Hvordan kan jeg tjene dig, Sven Kjartenssen?

Spild ikke min tid.

Tal ikke om sølv.

Vi skal tale om en mand, du kender som Osbert.

ISLAND

Halig...

Rør dig ikke.

Vær nu rar, Hakka.

Rør dig ikke, sagde jeg!

Sataner!

Stå ikke bare der og glo.

Han vejer det samme som en okse.

Vi må dele os, gå hver vores vej.

Halig.

Kom nu.

- Åh, ja. - Kom.

Okay.

- Kom så. - Kom så.

Der! En båd!

- Jesus være lovet, der er en båd! - Halig...

Halig.

- Lad mig ligge. - Få ham op i båden!

Jeg efterlader dig ikke!

Ro!

Ro!

Ro!

Ro!

Ro!

Herre!

Du lever kun, fordi jeg er nysgerrig om, hvem du er...

Og om du giver en god pris.

Ro.

Ro, og red ham fra smerten!

Ro, og giv ham fred i døden!

Ro!

Ro!

Ro!

Ro!

Ro!

Jonis!

Jeg leder efter slavehandleren Jonis, er han her?

Hvem har set ham?

Du kan handle med mig i dag.

Ved du, hvem jeg er?

Ja, herre.

Du har noget, jeg vil have, mester Sverri.

Ja, herre.

Uhtred Ragnarson.

Er det dig?

Er det?

Hvad kalder du den mand?

Han kalder sig Osbert, men jeg har hørt en slave kalde ham herre.

Det er ham.

Jeg har ventet på dette øjeblik.

Giv ham et sværd.

Et sværd!

Sven?

ja.

Det er mig, Sven Enøje.

Saml det op.

Saml det op!

Han er for svag.

Jeg slår dig ihjel.

Uhtred, jeg er glad for, at du vil prøve.

Han er for svag!

Jeg vil for evigt være den mand,

der dræbte den store kriger Uhtred.

Uhtred!

Uhtred!

Uhtred?

Det er mig, Ragnar.

Ragnar.

Troede du, at vi ville efterlade dig?

Befri dem alle.

Ro.

Halig.

Han er blevet taget ned,

bundet ind og begravet...

Med skjold og sværd.

Vil du sige noget for ham, Hild?

Det har jeg.

Det vil jeg, altid.

Northumbria er splittet.

Aelfric kom ikke til Guthreds støtte.

Erik og Siegfrid og Kjartan, de gør, som de lyster.

Du har ikke spurgt, hvordan jeg endte her.

Alfred.

Alfred har sendt os.

Jeg tror, at Wessex' konge holder af dig.

Er du Uhtreds bror?

Det er jeg.

I ligner slet ikke hinanden.

Uhtred, du bør spise.

Finan.

Vi skal nok spise, frue...

Men vores maver er små.

Og vores fødder har dårligt nok rørt land.

Det kræver lidt tid at finde dem.

Er du hans bror?

Vi er...

Vi er forbundet, ville jeg sige.

Op. Du har sovet i en dag eller mere.

Jeg kan godt.

Tag tøjet af.

Du har ikke set mig i øjnene...

Ikke én gang.

Jeg skammer mig over, hvad jeg blev til.

Du er Uhtred, søn af Uhtred.

Herre af Bebbanburg.

Det er på tide, at du husker det.

Du har holdt klingen skarp.

Jeg vidste, at du ville vende tilbage.

Hun er tungere, end jeg husker.

Hvordan hørte Alfred om min skæbne?

Dig?

Det vil jeg ikke glemme.

Du vil altid have min beskyttelse.

Jeg kunne ikke bede om mere.

Og det her...

Det er min gave til dig.

Beskyttelse.

Du er for god en kvinde til Gud alene.

Uhtred, det er dig.

Æblerne begynder at falde uden at blive plukket.

Her er vi, brødre, Guds gave.

Tak, moder, det er gavmildt.

Har I været i Cumbraland, siger I?

Ja, og uden held.

Og her har ingen fremmede været, moder?

Fremmede jo. Handlende og forarmede, ingen fruer.

Du har appetit, herre.

Det har jeg.

Det er godt.

Jeg er glad.

Alfred venter

på din tilbagekomst.

Vi har ting at se til her, Steapa, i norden.

Jeg gav mit ord. Vi tager til Wessex.

Men vi er her, nu.

Jeg gav mit ord på, at vi tager direkte til Wessex,

Kjartan kan vente,

og Thyra er nødt til at vente.

Og Gisela?

Hvad med hende?

Hun er i sikkerhed.

Hun venter i nonneklosteret in Epchester.

- Nej! - Grib hende!

- Nej, jeg vil ikke! Nej! - Hold hende!

Hold hende fast!

Stå ved hende, hun skal giftes.

Det har du ikke ret til!

Jeg har al ret, og du tier stille!

Aelfrics mand, stil dig ved hende.

Vi gifter hende med Aelfric med det samme.

Uden en husbond, herre?

Jeg vil ikke giftes mod min vilje! I kan ikke...

Slå ikke den stakkels pige!

Du gør, som du bliver bedt om, og Gud befaler!

Ved hendes side, som stedfortræder.

Du står i herre Aelfrics sted.

Vi afstår fra at holde i hånd,

du kan tage hendes arm.

Jeg vil ikke være med til det her.

- Jeg vil ikke giftes... - Og vi afstår løfterne.

Jeg erklærer hermed frue Gisela af Cumbraland

og herre Aelfric af Bebbanburg som mand og kone.

- Gisela! - Uhtred?

Uhtred, jeg er her!

- Uhtred. - Slip hende.

- Du kommer for sent. - Slip hende!

Hun er gift nu. Hun tilhører Aelfric.

Det er løgn, Uhtred.

Hvor er Aelfric?

Hvis han ikke er her, kan han ikke blive gift.

Ved en stedfortræder, dit fjols!

Denne mand stod ved hendes side i Aelfrics sted.

Uhtred, i Guds øjne er hun gift.

Har du kneppet hende for Aelfric?

- Det har han ikke. - Så er der intet ægteskab, men en løgn.

Hun er gift, og det kan ikke gøres om!

Gør hende til enke.

Nej!

Gisela er gift med Aelfric. Ikke med Aidan.

Jeg har allerede en kone. En anden kone.

Uhtred, det her keder mig.

Slå dem alle ihjel.

Gør, som du vil.

I Guds øjne er hun gift.

Sig, at hun er gift igen.

Hun er gift.

Hvad er hun?

- Hun er gift. - Uhtred!

- Er hun gift! - Ja!

Han er en mand af Gud!

Sig det én gang til, præst, så sværger jeg, at Djævelen tager dig.

Du er intet andet end en hedning, og kællingen er gift!

Dig!

Du går til min onkel...

Og når han spørger om sin kone,

så sig, at hun ligger i Uhtred af Bebbanburgs seng.

KONGERIGET WESSEX

Jeg håber, at du er ved godt helbred.

Jeg får det bedre for hver dag.

- Og dig, herre? - Gud plager mig.

Men der er formål i det, så jeg må være glad.

Jarl Ragnar er en god mand.

Jeg vil gerne befri både ham og Brida.

Tak, herre...

- For alt, hvad du har gjort. - Hvad synes du om mine lys?

De er mere effektive om aftenen.

Jeg har savnet din barnlige uskyld.

Jeg prøver at måle tidens gang.

Jeg håber at finde et lys, der brænder fra middag til middag.

Herre, hvorfor lod du mig redde?

- Hvorfor har du ført mig hertil? - Jeg fik dig reddet,

fordi jeg kunne, og for det andet, fordi du fortjener det.

Men jeg indrømmer... At jeg vil have dig i min tjeneste igen.

Jeg er selvfølgelig taknemmelig...

- Men jeg har min egen vej at følge. - Skæbnen.

Skæbnen, herre.

Du slog abbed Eadred ihjel.

Ifølge broder Trew og andre.

- Han var forræderisk, herre. - En ubevæbnet, hellig forræder.

Der fortjente at dø.

Du slog ham ihjel på hellig grund.

Han var abbed.

Men du var i jarl Ragnars selskab,

under jarl Ragnars befaling, der handlede på mine ordrer,

og som jeg holder ansvarlig for drabet på abbed Eadred.

Nej.

- Nej, det var mig og mig alene. - Hvorfor stoppede han dig ikke?

Herre, du kan ikke bebrejde Ragnar for abbedens død.

Jo, det kan jeg, og det gør jeg.

- Det er ikke fair. - Han skal for retten.

Nej!

Du er en god kriger, Uhtred.

Du er en sakser, der også er daner.

Legemliggørelsen af det England, der må fremkomme.

Jeg beder om, at du træder i min tjeneste.

Herre...

Jeg har været slave!

Jeg vil gerne være fri.

Hvad ønsker du for jarl Ragnar?

- Herre, vær nu rar. - En mand af Gud blev slagtet.

Det kan ikke ignoreres, nogen må bøde for det.

Det bliver dig,

eller det bliver jarl Ragnar.

Valget er dit.

Dit sværd, Uhtred.

Du kan være en fri mand i min tjeneste.

Ragnar går fri.

Han har fortjent det.

Sværg.

Jeg, Uhtred af...

Det er skik at knæle.

Jeg, Uhtred af Bebbanburg, sværger mit sværd til dig, Alfred af Wessex.

Oversættelse: Anders Langhoff