All language subtitles for Masters of Horror S01E

Kom indenfor i stedet for
at stå der og banke!

De hakker jo som en spætte.
Jeg får hovedpine!

Bank dog som en rigtig mand.

Når De banker som en pipfugl,
falder mine øjne ud!

Sæt Dem ved ilden,
hvor jeg kan se Dem.

Mit syn er ikke,
hvad det har været.

-Mrs. Carnation?
-Det afhænger af, hvem der spørger.

-Jeg hedder Edward Ralston.
-En flot mand.

Er De mrs. Carnation,
åndemaneren?

Det er længe siden,
jeg er blevet kaldt dét.

-Men det er Dem?
-Det var mig.

Jeg behøver Deres hjælp.

Hvordan skulle jeg kunne hjælpe
en så velbjærget herre?

Jeg har hørt,
De kan vække de døde.

-Så har De hørt forkert.
-Kan De ikke vække de døde?

Jeg vil ikke vække de døde. Ikke
engang for en fornem herre som Dem.

Jeg kommer lige
fra min hustrus begravelse.

Samantha var en vidunderlig
sprudlende kvinde.

Det var hun sikkert.

Men lad hende hvile i fred.

-Jeg kan ikke hjælpe Dem.
-Jo, men De vil ikke.

Det er for Deres eget
og mit bedste.

Jeg er slidt op.

Hvorfor vil De ikke
hjælpe mig i min sorg?

Hvorfor vil De ikke bringe
min elskede hustru tilbage?

Har De hørt historien
om Ernst Haeckel?

-Hvad har han med det her at gøre?
-Alt.

Hvis jeg fortæller historien, og De
stadig ønsker Samantha tilbage-

-så vil jeg opfylde Deres ønske.

-Mener De det?
-Hvis Deres kærlighed er så stærk...

Ja, så vil jeg bringe
Deres kone tilbage.

Ingen kærlighed er større end min.
Jeg sværger!

Det vil tiden vise.

Sæt Dem, så fortæller jeg.
Jeg får ondt i nakken af at se op.

Rom?

Ernst Haeckel var lægestuderende
i Massachusetts.

En kry ung mand,
som troede, han vidste alt.

Det her skete for
over halvtreds år siden.

I en mere troskyldig tid...

...uden alle de svar,
man har i dag.

Her er han: Manden.
Når sjælen har forladt ham-

-er kødet det eneste, der er tilbage.
En maskine uden kraft, en skal.

Gud alene kan give og tage liv.
Derfor er I, mine unge venner-

-redskaber for Guds vilje.
I har pligt til at tjene Ham godt.

Hvad har Gud med
mennesket at gøre?

Vores unge hedning! Fortæl mig
og klassen om det, mr. Haeckel.

Mand og kvinde bedriver utugt
og skaber derved liv.

Ulykker, sygdom eller
alderdom gør en ende på livet.

-Deres Gud er sagen uvedkommende.
-Vor Gud, mr. Haeckel, ikke min .

Og han er sagen vedkommende.
Ingen mennesker uden Gud.

-Jeg er et menneske uden Gud.
-Det tror De, men De tager fejl.

Intet liv uden Gud.

Tyske eksperimenter har
bevist det modsatte.

Jeg er bekendt med
historierne om Frankenstein.

Myter og ønsketækning. Skriften
siger, at Herren giver og tager.

Gud giver os livet, og når Han har
taget det, er det endegyldigt forbi.

Tror De ikke
på et liv efter døden?

Jeg tror på et liv efter dette,
men ikke på kroppens genopstandelse.

Hvorfor fejrer De så påskesøndag?

Det er noget ganske andet.
Gud kan genopstå, ikke mennesket.

-Jeg mener, De tager fejl.
-Hvad De mener...

...har ingen betydning
for mig, min unge fritænker.

Tag hellere en snak med
vor gode ven mr.Willoughby.

-Jeg kan bevise det.
-Det kan De uden tvivl, mr. Haeckel.

Men Gud er den eneste,
som kan tænde livsgnisten.

Nej, professor, jeg mener,
at jeg kan give de døde liv.

-Det vil jeg mægtig gerne se.
-Det tænkte jeg nok.

Denne unge dame døde af
tuberkulose for en uge siden.

Hvordan har De fremskaffet liget?

-Spiller det nogen rolle?
-Ja, i højeste grad.

-Hvor kommer universitetets lig fra?
-Fra godkendte, lovlige kilder.

Deres far er en klog og from mand,
mr. Haeckel.

-Han ville næppe godkende det.
-De ved ingenting om min far!

Min far godkender sandheden.

Jeg har nøje fulgt de tyske
forskeres optegnelser.

Jeg har formået at tæmme
elektriciteten i lynene.

Jeg leder energien igennem
disse kobberledninger-

-og ind i kroppen,
hvorved livsgnisten tændes.

Jeg vil gøre denne pige
levende igen.

Se her!

Der er åbenbart et stykke vej
til guddommeligheden, mr. Haeckel.

Ti stille!

Måtte Gud tilgive Dem.

Det gør mig ondt.

-Goddag, Chester.
-Godaften, sir.

Jeg håber,
Deres far har fået det bedre?

-Han har det ikke godt, Chester.
-Hils ham og ønsk ham god bedring.

Du godeste!
Er den stadig død, mr. Ernst?

Vær De glad for, jeg er her.
Jeg har noget prima kød med.

Lungebetændelse. I aftes.
De skal få ham for 10 dollar.

-Ikke i aften, Chester.
-Mangler De penge, mr. Ernst?

Altid. 1.000, 100, ja selv 10 dollar.
Jeg er en fiasko.

Jeg har stadig ikke fundet nøglen
til livet efter døden.

Op med humøret. De er ung.
Jeg er sikker på, De får løst-

-livets og dødens mysterier,
før De forlader denne verden.

-Spar mig for din sarkasme!
-Mig, sarkastisk?

-Ja, Chester. dig.
-De bør tale med en åndemager.

Jeg tror hverken på magi
eller noget overnaturligt.

-Jeg tror på videnskaben, ikke myter.
-Jeg er en simpel, uskolet mand.

I mine øjne er videnskab
og magi det samme.

Jeg så åndemageren
Montesquino i weekenden.

Han virkede meget videnskabelig.
Han vækkede de døde.

Men jeg er jo ikke så
sofistikeret som Dem.

Men vi bør være varsomme,
når vi taler om åndemagere.

En lille engelsk skiderik,
som udnytter vore kvinder!

Han bestjæler dem jo nærmest.
Alt det vås om at vække de døde!

Hvordan kan han ikke,
når De kan?

Videnskab, ikke hokuspokus.

Jeg tror på det,jeg ser.
At det jeg så var et bevis på-

-at Montesquino virkelig
er i stand til at vække de døde.

Jeg vil ikke affærdige det.
Måske burde De selv se det.

Hvor går grænsen
mellem liv og død-

-mellem mørke og lys,
eksistens og uendelighed?

Jeg er her kommet for
at fortælle jer-

-at de døde kan
vende tilbage til livet!

Jeg ligger inde med
den mystiske hemmelighed-

-som hidtil har været i den hellige
Shaman af Zanzibars besiddelse.

Det er en kraft,
som jeg tøver med at bruge.

Med magt følger ansvar.

For hvert liv jeg vækker til live-

-mister jeg et år af mit eget liv.

Men det er umagen værd.

Jeg sporer en vis tvivl blandt jer.

Unge mand...

Jeg kunne tænke mig,
at en dannet mand som Dem...

-...vil se beviser?
-Så afgjort, sir.

-Hvad kunne overbevise Dem?
-Ikke denne forestilling.

Jeg spørger igen:

Hvilke beviser kan overbevise
Dem om, at jeg taler sandt?

Intet mindre end at se døde
genopstå med mine egne øjne.

Som De vil, unge mand.

Se så her...

Død!

Denne elendige køter
er stendød, ikke sandt?

Jo, sir. Stendød.

Se her!

Et liv efter døden.

De tror vel Deres egne øjne?

At genoplive dyr er ikke så svært
som at genoplive mennesker.

Mennesket har en sjæl.
Det her er vand ved siden af.

Mennesket er
langt mere komplekst.

-Siger De, at hunde ikke har en sjæl?
-Ja.

-Professor Montesquino...
-Ja, min gode mand?

Min kone og jeg mistede vores
datter i sommer. Difteritis.

Hun blev kun tre år.
Vi tænkte, om De kunne...

-Har du 100 dollar?
-Nej, langt fra.

-Hvor meget er et år af mit liv værd?
-Det ved vi ikke, sir.

Det er nok mere end
end 100 dollar værd.

-Kan I skaffe 100 dollar?
-Vi håbede, at De...

-...som en god kristen...
-Beklager.

Giv mig 100 dollar,
så skaffer jeg jeres datter tilbage.

Jeg driver ikke velgørenhed.
Og nu...

Hvem af jer ønsker
sine kære afdøde tilbage?

Hvad med Dem, unge mand?

Montesquino!

Aha! Den unge tvivler.
Godaften.

Det er godt at se Dem,
men jeg sidder netop og spiser.

Kan det ikke
vente til i morgen?

Jeg er Ernst Haeckel. Jeg
studerer medicin på universitetet.

-Jeg vil gerne vide, hvordan De gør.
-En videnskabsmand...

...eller måske snarere en dreng.

Jeg har ikke tænkt mig
at undervise Dem, mr. Haeckel.

Jeg har tilegnet mig denne viden
med stor fare for mit eget liv.

-Jeg er villig til at tage chancer.
-Såh?

Det koster mere
end en flaske whisky.

De tror ikke på mig.
De mener, at nekromanti-

-er et fidusnummer,
som godtroende falder for.

Er det da ikke det?
Hunden...et glimrende trick.

De brugte stemmen, ikke?
Og den døde hunds bevægelser...

En form for dukketeater,
formoder jeg.

-Det kan umuligt være ægte.
-Siden De siger det...

...så må det vel være sådan.
Jeg kan jo ikke modsige-

-en så højtuddannet ung mand.

-De siger mig altså ikke imod?
-Nej. Jeg er træt og vil sove.

Sov godt, unge mand.
Og tak for flasken.

-Mr. Haeckel...
-Hvad er der?

Det er Deres far.

"Kære mr. Haeckel.
Deres far har fået det dårligere"-

-"og det ser sort ud".

"Han ligger på sit yderste.
Han vil gerne se Dem"-

-"inden det er for sent.
Dr. Alfred Hartwell".

Liv...

...og død.

En skønne dag
gør jeg dig levende igen.

Undskyld.
Jeg ville ikke forskrække Dem.

-Det er uklogt at sove her.
-Jeg sover, hvor jeg vil.

Selvfølgelig. Jeg siger bare,
det er en dårlig idé.

Jeg fryser, er træt og sulten.
Jeg vil ikke virke uforskammet.

I orden. Jeg hedder Walter Wolfram.
Hyggeligt at møde Dem.

Jeg er Ernst Haeckel. Jeg er på
vej til Windsor. Min far er...

-...meget syg..
-Jeg bor her i nærheden.

Kan jeg friste med en varm,
tør seng og varm suppe?

Mange tak.

Hvorfor mener De,
det er uklogt at sove her?

De er en ung mand.
De er sikkert frygtløs.

Men tro mig,
nogle gange er det uklogt-

-at sove i nærheden af de døde.

-De døde?
-Ja. På en begravelsesplads.

Jeg er læge.
Jeg frygter ikke de døde.

Godt for Dem.

Det er ikke så meget,
men her er varmt og tørt.

Elise!

Elise, det her er Ernst Haeckel.
Han overnatter i nat.

Mr. Haeckel,
det er min kone Elise.

Det er en ære
at møde Dem.

Elise, giv mr. Haeckel lidt vin.
Han har været ude-

-i dette uvejr i flere dage.

Mr. Haeckel er på vej til Windsor.
Hans far er syg, måske døende.

-Forhåbentlig ikke døende.
-Undskyld. Så misforstod jeg det.

Den unge mand
studerer på universitetet.

-Hvad læser De?
-Medicin. Jeg vil være læge.

-For at redde Deres fars liv?
-Ja, blandt andet.

Mr. Haeckel
trænger til mere vin, Elise.

-Hun er bedårende, ikke sandt?
-En meget charmerende kvinde.

Hun er langt mere end det.
De må gerne sige det.

Jeg ved, hvad De tænker.
Hvordan kan en gammel mand-

-gøre sig fortjent til en så
vidunderlig, ung kvinde?

-Det tænkte jeg ikke.
-De lyver. Men det gør ikke noget.

Lad mig blot sige, at
kærlighedens veje er uransagelige.

-Er De gift, mr. Haeckel?
-Nej, sir. Jeg er fri.

-Er De forlovet?
-Ikke lige for tiden.

-Har De været forelsket?
-Nej, jeg har ikke haft tid.

Elise! Den unge mand
har ikke tid til kærlighed.

Ja...

Hent noget mere vin...

...og gør os selskab.

-Jeg har fået rigeligt.
-Nonsens.

Vin erstatter ikke kærlighed,
men den varmer.

Ikke sandt, Elise?

-Har De aldrig oplevet kærlighed?
-Kun flygtigt, desværre.

Hellere flygtigt end slet ikke.

Mr. Haeckel er en flot, ung mand.
Synes du ikke, Elise?

-Jo, meget flot.
-En eftertragtet ungkarl.

Det er nu synd...

Men De må da have
oplevet fysisk kærlighed?

Nu synes jeg,
De går for langt.

Vi giver vinen skylden for det.

Jeg er meget træt
og vil gerne sove.

Naturligvis. Elise,
vil du rede mr. Haeckels seng.

Godnat, sir.

-Jeg håber, De ligger godt her.
-Det gør jeg sikkert. Tak.

Langt bedre end under
et gammelt, vådt egetræ.

Hvad spejder De efter?

Du er vidunderlig, Elise.

Jeg...må gå nu.

-Tak, fordi De kom.
-Det er der alt sammen.

-Er hun klar?
-Ja.

Giv ham mælk nok,
før han sover.

Han må ikke vågne og græde,
efter du er gået.

-Kan du ikke blive her?
-Der er gået et helt år!

Jeg orker ikke mere!

Mr.Wolfram, hvad nager Dem?

En masse ting, min ven.

Vil De helst være i fred?

Nej! De må ikke
gå ud efter hende nu.

Manden, som kom til døren...

-Hvem er han?
-Dr. Montesquino. En bekendt.

Og en ven af Deres kone?

Nej. Det er ikke, som De tror.

Elise er hverken interesseret i
Montesquino eller nogen anden her.

-Sir, hvis De antyder...
-Bare rolig.

Jeg blev ikke fornærmet,
da De sendte min kone blikke.

Det er forståeligt.
Hun er jo smuk.

Men jeg skal sige Dem en ting,
min ven...De vil aldrig-

-kunne tilfredsstille hende.
Heller ikke jeg, naturligvis.

Da vi blev gift, var jeg for gammel
til at være en rigtig ægtemand.

Men De har jo et barn.

Drengen er ikke min.

-Hvor er barnets far?
-Han er desværre død.

-Så er De en meget ædel mand.
-Jeg er blevet kaldt meget...

Men jeg er aldrig blevet
anklaget for at være ædel.

Hun elskede sin mand høj
og gør det endnu.

Ingen anden mand har kunnet
tilfredsstille hende.

Jeg har mødt denne
doktor Montesquino.

Manden er en charlatan.

Den ærede doktor Montesquino
laver ting,jeg ikke forstår.

Men manden er ikke en charlatan.

Har De betalt ham, for at Elise
skal kunne tale med barnets far?

Nu vil Montesquino spille
den stakkels Elise et puds.

Det er ikke snyd.
Det, han gør, er ægte.

Derfor bør De blive her,
indtil det er overstået...

-Hør hende engang!
-Gør det ikke.

Men hun har smerter!
Jeg går ud til hende.

Hun elsker ham stadig!

Haeckel, hør på mig! Elise har
en sygdom. Det havde hun allerede-

-da vi mødtes.
Men jeg elskede hende!

Jeg ønskede,
hun skulle blive lykkelig!

-Hun virker ikke just lykkelig nu.
-Det er ikke, som De tror!

-Og hvad tror jeg?
-Det både er og er ikke...Kom!

-Nej! Han må ikke pine hende!
-De forstår ingenting.

-Vi kunne ikke tilfredsstille hende.
-Så De betaler Montesquino...

-...for at betjene hende?
-Bliv her!

-Gå ikke ud til begravelsesstedet.
-De er en køn ægtemand!

Nej. De begiver Dem ind i
en farlig underverden.

Du godeste!
Den hund har jeg set før.

Den stakkel.

Så er der gjort en ende
på dens lidelser.

-Dø, for helvede!
-Den er allerede død, Haeckel.

-Det er umuligt!
-Nej, den er død.

Forstår De det nu? De aner ikke,
hvilke grusomheder, der venter her.

-Vi må hellere hjælpe Deres kone.
-Vi må hellere holde os væk.

Hvad er De for et menneske?
De betalte Montesquino-

-for at vække Deres kones mand
fra de døde. Stakkels fjols.

Giv mig musketten!

-Kommer De ikke med?
-Nej,jeg skal ikke nyde noget.

Elise!

-Skiderik!
-Der har vi jo den unge skeptiker.

-Hvad har De gjort ved hende?
- For hende, mener De. Se selv.

-Jeg advarede Dem jo.
-Vidste De, hvad der ville ske?

Ja. Det er den eneste måde,
hun kan tilfredsstilles på.

-Hvad er hun?
-En kvinde.

En kvinde,
som elsker en død mand.

Ingen rigtig kvinde
ville kunne udholde det!

Du godeste! Hold op!

Gør det ikke!
Det er ikke hendes skyld.

-Montesquino...!
-Det er heller ikke min skyld, sir.

-Jeg fik penge for at gøre det.
-Få det til at holde op!

-Det kan jeg ikke.
-Gør det, eller jeg skyder Dem!

Jeg kan ikke.

Gør det så!

Elise!

Søde Elise, kom nu hjem.

Kom med mig hjem!

Montesquino!

Hvordan får man det til at holde op?
Hvilke ord skal man sige?

-Ikke ord.
-Hvordan stopper vi det?

-Når solen...kommer...op.
-Er der ikke andre måder?

-Nej...det er den eneste måde.
-Ud med sproget, din skid!

God morgen.

-Uvejret er vist drevet over.
-Ja.

-Elise...
-Ja?

-I nat...
-Ja, i nat...

-Ude på begravelsesstedet...
-Ja!

-Walter...
-Jeg ved det. Han er død.

Han var gammel, men
han behandlede mig altid pænt.

Gamle mænd er de bedste ægtemænd.
Så længe man ikke vil have børn.

Det her er ikke Walters dreng.

Han ligner slet ikke Walter.
Han ligner sin vidunderlige far.

Vil De holde ham?
Gør det nu!

Og på den måde, min ven-

-fandt Ernst Haeckel omsider
den kærlighed, han ledte efter.

Det var den værste historie,
jeg nogensinde har hørt.

At dyrke sex med de døde!
Det er en fornærmelse mod Gud.

Mr. Ralston,
jeg formoder derfor-

-at De ikke ønsker Deres kone tilbage
under disse omstændigheder.

Så højt elsker De hende ikke.

Min kone er ånden, ikke kroppen,
hvori den bor.

Netop, sir. Jeg kan bringe
kroppen tilbage-

-men med hensyn til ånden
giver jeg ingen garantier.

-Du godeste, kvindemenneske!
-Der er ingen gud herinde.

Ingen gud overhovedet.

Hvad er det for en lyd?

-Hvad er det for en forfærdelig lyd?
-Jeg kan kan ikke høre noget.

Hvorfra har De
den rædsomme historie?

Elskede, vi stod netop
og snakkede om dig.

Montesquino lærte mig meget.
Jeg står i dyb gæld til ham.

Kom med mit elskede barn.

Kom til mor.
Nu er det spisetid.

Elskede...

Mine herrer, vi har fået
en meget fornem gæst.

Han siger, han elsker sin kone
lige så højt, som vi elsker hinanden.

Mr. Ralston?

I må vente,
indtil babyen har fået mad.

Så leger vi sammen bagefter.

www.filmtextarna.se