All language subtitles for hgtredsa

- Sprogkursus?
- Jeg er nødt til at kunne sproget.

- Dav, Fie.
- Dav, Molly.

Uwe Kiessling er Fridas far.
Han er ikke nazist.

- Han har aldrig været det.
- Jeg frarådede Amanda at sige det.

- Der bliver ikke tale om at rejse.
- Hemmelige forhold er noget rod.

Jeg får dårlig samvittighed.
Der er noget, jeg må fortælle Dem.

- Du kan finde et andet sted.
- Ingen ved, hvor Philip er.

- Men er det ikke hr. Dupont?
- Jo.

- Hr. Weyse synes, vi er færdige.
- Bliv og hold ferie.

How do you do?
Jeg er klar til Seerups hustru.

Hvorfor netop i dag?

For galt, Vorherre ikke har tænkt på,
at hr. Seerups hustru kommer.

Jeg håber fandeme, det stopper inden.
Du tager dig af konen.

- Tager mig af?
- Viser hende rundt.

Jeg forstår ikke et ord, hun siger.

Hvornår har det været vigtigt
for kvinder at forstå hinanden?

Blomster, vi skal have
friske blomster. Og champagne.

- Champagne?
- Ja. Det er vin med bobler.

- Skal de så spise heroppe?
- Nej.

De skal jo spise nede i spisesalen
sammen med os andre.

Nej, sig dernede, at de
skal dække op til fire i dagligstuen.

- Hvad skal vi lave?
- Jeg har rigeligt at tage mig til.

- Brevkassen?
- Det passer fint i det her vejr.

- Og hvad så med mig?
- Du har jo det der, min ven.

Næ, det er jo den lille
frøken Hansen. Er De her stadig?

Ja.

Hvordan går det
med Deres lille projekt?

Er der flere at undskylde til, fordi
De har forlystet Dem med deres mænd?

Nej. Jeg er igennem dem alle sammen.

- Der er ledigt på badeværelset.
- Tak, men jeg skal til stranden.

- Stranden?
- Har De set ud ad vinduet?

- Ja. Det regner.
- Avisen siger heldagsregn.

Det bekymrer ikke frøken Hansen.
Hun skal ned at bade.

De bliver våd, før De kommer derned.

- De kan jo tage en paraply med.
- Tak, fru Frigh. Det er en god idé.

Ja. Hvad skal jeg sige?
En pige fra stenbroen.

Ved I, hvem der er gået ned at bade?
Frøken Hansen.

Jeg synes, hun er sjov.

Hr. Madsen har bedt
om champagne og blomster.

- Blomster?
- Så må han plukke dem selv.

Han vil også have dækket op til fire
inde i dagligstuen til aftensmad.

Er gæsterne blevet kulrede?

Deres far har bedt om at få dækket op
til fire i dagligstuen til aftensmad.

Jamen det går ikke.
Hvor skal de andre så være?

Jeg taler med ham. Hør lige. Jeg er
blevet ringet op af Tulle Thøgersen.

Hun er nødt til at stoppe.
Det er blevet for meget for hende.

Det er, fordi Valter
og ikke Thøger blev sognerådsformand.

Jeg tror, det er, som hun siger.
Vi har været glade for hende.

Det vil jeg fortælle hende,
når hun afregner i morgen.

- Hvad gør vi med det der?
- Kan vi ikke lægge det ud i regnen?

- Vi skal have gang i gruekedlen.
- Først skal der laves frokost.

Fru Frigh og fru Madsen
vil spille efter frokost.

Ih, det er så længe siden,
vi har haft en lang turnering.

Men de tog et lille forbehold.

Ja, hvis det klarede op,
så de kunne komme ud.

Nå, men det er der
heldigvis ikke noget, der tyder på.

Far, vi skal lige
tale om dagligstuen.

Det går ikke at dække op derinde.
Hvor skal de andre så være i aften?

Vi kan ikke sidde i spisesalen
og snakke forretninger.

- Det må I så gøre på værelset.
- Amanda, gør det for din gamle far.

Jeg elsker min far, men han
bliver behandlet som de andre gæster.

Jeg skulle bare låne telefonen.

Jeg tænkte på, om Philips gamle
arbejdsplads havde hørt fra ham.

- Havde de så det?
- Han arbejder for dem igen.

Ham, jeg fik fat i, fortrød,
han sagde det.

Klappede i, da jeg spurgte,
hvor Philip var.

Hvis det er sådan, Philip vil
have det, må det være sådan.

Den er åben.

- Frøken Hansen.
- Det er bare mig, der forstyrrer.

- Har De været nede at bade?
- Det sagde jeg til gæsterne.

- Og det troede de på?
- Alle er kun optagede af sig selv.

- Må jeg lægge den her?
- Ja, værsgo.

Jamen slå Dem ned.
Jeg tror, kaffen er varm.

Ja, jeg er kommet for at blande mig
i noget, der ikke vedrører mig.

Jeg hørte noget i går,
jeg ikke skulle have hørt.

Grev Ditmar ringede rundt
og spurgte efter Dem.

Han lød mere og mere ulykkelig.

- Jeg syntes, De skulle vide det.
- Jamen tak.

Jeg vidste ikke, at De var... et par.

- Nej, det er vi ikke mere.
- Hvad er der sket?

Skal vi ikke bare sige krigen?

Mens Ditmar og jeg
har kendt hinanden -

- har han skiftevis elsket mig
og vendt mig ryggen.

Jeg kan ikke tåle det mere.
Jeg går i stykker.

Så jeg er nødt til at finde ud af
at leve for mig selv.

Også selvom De savner ham.

Hvad sagde hr. Weyse til,
at De er blevet på hotellet?

Så er I godt klædt på.

Det går ikke
at forsømme kattekillingerne.

Se, mor.
Vi har det her, de kan lege med.

- Hvad i alverden var det?
- Skal jeg se?

- Nej, kom I nu af sted.
- Jamen så går vi.

- Hvad sker der?
- Vi flytter sengene fra værelse 7.

- Hvorfor det?
- Har De ikke talt med Deres far?

Min far? Vent lige her.

- Hvad laver du, far?
- Vi spiser herinde.

Og det skulle vi ikke snakke om?

Jeg tager et ekstra værelse.
Jeg betaler jo for det.

- Du er for meget.
- Skal bordet tættere på vinduet?

- De senge skal tilbage i morgen.
- Ja, men hvad synes du om bordet?

Skal jeg rykke det?

- Har I vovet jer ud i det vejr?
- Vi ville se til killingerne.

Nå, jamen det er I da velkomne til.

Jeg har slet ikke hørt om Newcastle.
Er Morten kommet godt frem?

- Nej, han er her stadig.
- Skulle han ikke...

De kunne ikke finde andre,
så han er blevet i lejren.

Jeg havde håbet,
han kunne være taget hjem.

Alle de ting,
han går glip af derhjemme.

Men er det ikke sådan, Morten er,
fru Andersen? Altid pligten først.

Det er måske godt at sætte pligten
til side. Især med en familie.

Fru Frigh, der er telefon.
En hr. Brokmann.

- Bestyrelsesformanden? Er De sikker?
- Ja.

Den må jeg hellere tage.
Nej, frøken, vent lige.

Sig til den kære hr. Brokmann,
at jeg er ude at gå.

- Ude at gå?
- Ja. Sig, at jeg elsker regnvejr.

Javel.

Hr. Brokmann. Den troede du vel ikke,
at jeg hoppede på?

- Er du allerede færdig?
- Jeg skal bare have en trøje.

Jeg frøs derinde.

- Jeg keder mig.
- Underhold dig med hr. Madsen.

Det kan jeg ikke. Han får besøg fra
Amerika. Jeg har det som i stykket.

Når vi døde vågner, finder vi så
ud af, at livet bare er gået forbi?

Er alt, hvad jeg har foretaget mig,
komplet ligegyldigt?

Edward, det er synd for dig,
at det regner -

- og at du føler,
dit liv har været forgæves.

Jeg vil besvare breve fra kvinder
med virkelige problemer.

- Åh, undskyld. Jeg så Dem ikke.
- Det gør ikke noget, frøken.

Ingen årsag, ingen årsag.

Nå, De har været nede at bade?

Ja, det har jeg. Vand fra oven,
vand for neden. Skal De bo her?

Ja, hvis her er plads.
Jeg plejer at telefonere inden.

De har været her før?
Her er utrolig dejligt.

Også når det regner. Nå, jeg står
bare og snakker. Jeg må hellere...

- Ja. Før De forkøler Dem.
- Ja.

- Husk, at vi starter med champagne.
- Ja.

- Jeg har sat hustruen derovre.
- Du skal måske dække til en til.

- Det vil ikke interessere Amanda.
- Nej. Herren, der er flyttet ind.

- Nå. Hvem fanden er det?
- Molin.

- Molin? Det er løgn, ikke?
- Han er lige kommet.

Han forsøgte at vaske sine penge rene
i min forretning.

Penge, han har tjent på at bygge
bunkers. Hvem har lukket ham ind?

Din datter. Måske vil han undskylde.
Du svarede jo aldrig på hans brev.

- Nej, for manden er landssviger!
- Ja. Og han tabte hver en øre.

De eneste,
der ved noget om Molin, er os.

Seerup. Han skal ikke være der,
når de kommer.

Hvad værelse bor han på?
Hvad værelse?

- Hr. Madsen.
- Jeg havde ikke ventet at se Dem.

Vil De ikke indenfor?

Hvorfor er De her? Hvis det er for at
undskylde, er jeg ikke interesseret.

Jeg forventer ikke,
De tager imod min undskyldning.

De forestiller Dem vel ikke,
at jeg har arbejde til Dem?

- Jeg beklager det, der skete.
- Jeg har brug for, at De rejser.

Jeg får forretningsforbindelser
på besøg, og De skal være væk.

Det forstår jeg godt.
Det ville ikke være hensigtsmæssigt -

- hvis de får at vide,
vi arbejde for tyskerne.

De arbejdede for tyskerne.

Jeg arbejdede for oberst Fuchs
længere end De.

- Længere, end jeg burde.
- Hvorfor er De her?

Jeg er her for at prøve at forstå,
hvorfor det er gået, som det er gået.

Lyder det mærkeligt?

Det gør det nok. Jeg ved heller ikke,
om jeg selv forstår det.

Jeg kommer ikke til at forstyrre Dem.
Jeg har bestilt frokost på værelset.

- Deres mand gik hurtigt op.
- Han havde ikke så meget appetit.

- Trist vejr, hr. Molin har valgt.
- Er hr. Molin kommet?

Lige før frokost. Han er sikkert træt
efter rejsen, men er her alene.

I forretninger med Deres mand?

Georg har ikke arbejdet
med hr. Molin længe.

- Så det er bare ferie?
- Ja.

Næ, har De set? Det regner.

Jamen er der noget bedre
end en sommerbyge?

Nå, nej. Jeg må jo ikke beklage mig.

- Hvordan går det med brevkassen?
- Langsomt. Jeg lovede svar til alle.

- Har De nogen planer i eftermiddag?
- Vi skal spille turnering.

Det er bare nogle breve,
jeg ville vende med Dem.

Fru Frigh, der er telefon.

- Hvem?
- Hr. Brokmann.

Det er da utroligt.

Sig, at jeg er taget
på heldagsudflugt.

Javel. Så er jeg tilbage.
Fru Frigh er på heldagsudflugt.

Andersens Badehotel.
Lige et øjeblik, så skal jeg lige se.

- Det er grev Ditmars mor.
- Hans mor? Grevinden?

Ja, fjollehoved.
Er grev Ditmar i spisesalen?

- Nej, han er lige gået op.
- Så sig det lige til ham.

- Goddag, mor.
- Røde Kors har fundet Mitzi.

- Hun lever. Gudskelov.
- Hvor er hun?

I den russiske zone.
Vi er nødt til at hjælpe hende.

- Hvordan?
- Få hende hjem.

- Det gør Udenrigsministeriet.
- Hun kan ikke tage til Danmark.

Der er kun én mulighed, Ditmar.
Du må gribe ind. Det er din kone.

- Vi må have hende ud.
- Mitzi sendte vores søn i døden.

Hvordan tror du,
det har været for hende?

- Mor, jeg har ikke mere tid nu.
- Kan du ikke komme hjem?

- Du er måske sammen med hr. Dupont?
- Nej.

Farvel.

Er fru Madsen og fru Frigh klar?

- De melder fra, Olga.
- Hvad skal det sige?

Jeg skulle hilse og beklage,
men fru Weyse har brug for hjælp.

Men kan man overhovedet ikke
regne med nogen på det her hotel?

Vi spiller jo i aften.

Prøv at høre, Olga. Jeg tror...

Ja, det er holdt op med at regne.
Det er stoppet. Der er opklaring.

- Vi kan komme ud.
- Nå.

Kom nu, Olga. Det er lige det,
vi trænger til. Frisk luft.

- Er De færdig med at spise?
- Jo tak.

Jeg håber, det smagte. Har De set,
det er holdt op med at regne?

Ja. Ja, det er det da også.

Jeg håber, det varer ved,
når nu De er kommet.

- Bor De stadig i Sverige?
- Ja, i Stockholm.

Kommer Deres hustru senere?
Hun har måske travlt på teateret?

Ja, det har hun. Jeg har jo
aldrig boet på det her værelse før.

Nej, det har De ikke.

Værelse 1 er desværre reserveret
til hr. Madsens gæster.

De kommer lidt senere.
De er helt fra Amerika.

Javel, ja. Men der er en ting,
der undrer mig. Det her er værelse 8.

På den anden side er værelse 9. På
den lille gang er værelse 11 og 12.

Og nu tænker De:
"Hvor er værelse 10?"

- Det er oppe på loftet.
- På loftet?

Ja, vi bruger det aldrig.

Og det har ikke været istandsat
efter tyskerne?

Nej. De brugte det heller ikke.

Javel, ja.
Jamen så er den lille gåde jo løst.

Det har altid undret mig.

De er ikke den første,
der synes, det er mærkeligt.

Værelse 10.

- Hr. Molins kone kommer ikke.
- Har han mærker med?

Det har han ikke.

Hvad skal han her
uden kone og mærker?

Han holder ferie.

Hvis han ikke har mærker med,
kan han ikke få sukker på kringlen.

Hvad er der nu med jer fjantetøser?
Er I færdige med at vaske?

- Ja, det hænger på tørrepladsen.
- Så må vi håbe, vejret holder.

Det er imponerende,
det, De har kastet Dem ud i.

Jeg synes, det er svært.
Tag for eksempel fru Jensen her.

Hendes mand råber og skriger
og kalder hende småtbegavet.

Hvad jeg skal sige? "Det skal
De ikke finde Dem I. Forlad ham."

Ja. Hvis han er så dum,
har han ikke fortjent bedre.

Fru Jensen har fire børn
og ikke noget arbejde.

Hvordan skal hun klare sig
uden sin mand?

Jeg tvivler på, om jeg er den rette
til det her. De kvinder ligner os.

Nej, det håber jeg sandelig ikke.
I et ægteskab er der godt og skidt.

Har De aldrig haft lyst til
at forlade Deres mand?

Masser af gange, men han er min mand,
og vi har vores piger.

Der er ikke noget af det, jeg ville
undvære. Nej, det er noget vrøvl.

Han kan være møgirriterende.
Men... det er jo Georg.

Jeg skulle aldrig
have giftet mig med Otto.

Jeg var gravid med tvillingerne.

En lørdag aften i sejlklubben.

"Du skal lige se min båd, Alice."

Ja. Jeg husker mest...

Det var
et temmelig ubekvemt underlag.

Da vi blev separeret,
skiftevis savnede og hadede jeg ham.

Men hvad savnede jeg egentlig?
Var det vanen? Var det vores familie?

Nej, nu taler jeg ikke pænt om Otto.
Jeg tænker faktisk på ham med ømhed.

Fabrikken var ikke det, han ønskede,
men den blev en gave for mig.

- Og det har De sandelig klaret godt.
- Ja.

Tak. Og hvad så med Dem, fru Weyse,
og Deres ægteskab?

I dag ved jeg faktisk ikke.
Edward er som et barn.

Nogle gange siger han noget uden
at tænke på, hvor sårende det er.

Der er grænser for, hvad man kan
undskylde med sit kunstneriske gemyt.

Det var ikke det, vi skulle tale om.

Jeg er gået i stå i det her.

Hendes mand har foreslået
at se andre.

- Hvad betyder se?
- Det betyder det hele.

Manden holder sig ikke tilbage, når
han er på rejse. Og han rejser meget.

Hun vil ikke se andre
og kan ikke holde ud at tænke på -

- hvem han er sammen med.

Her har jeg lyst til at sige,
hun bare skal smide ham ud, men...

Jeg ved ikke. Hvad siger De?

Hun er økonomisk uafhængig.

- Så er der ingen grund til at blive.
- Hun siger, hun er glad for ham.

Ville De finde Dem i,
at Georg havde travlt med andre?

- Ikke på vilkår.
- Der ser De. Væk med ham.

Åh, ikke igen.

- Opholdsvejr?
- Ja, det så altså sådan ud, Olga.

- Paraplyen tog du ikke med.
- Det må du undskylde.

- Nå, så begyndte det igen.
- Ja.

Det tør siges.

De havde jo også lovet heldagsregn.

Så nåede vi hjem. Det var godt løbet.

Mor! Fru Andersen har sagt,
at jeg må få en af kattene.

- Nu må vi se.
- Men du har lovet det!

- Du skal have dit regntøj af.
- Hun skal fortælle Martha om katten.

Det er en lang rejse
at tage en kat med til København.

Vi håber jo,
vi kan blive boende fast heroppe.

Min far kender en landinspektør oppe
i Frederikshavn, der vil ansætte Uwe.

- Han har arbejdet med geologi.
- Nå ja.

Men nu skal vi lige
have ham ud af lejren først.

Kom bare ind, hr. talsmand.

- De er ikke rejst hjem endnu?
- Nej.

Det er ikke til at finde andre
til at passe på Dem, hr. Kiessling.

Deres børn savner Dem ikke?

- De ved jo, hvor jeg er.
- I modsætning til børnene i lejren.

De ved ikke, om deres fædre er døde
eller sidder i russisk fangenskab.

Før vi går i gang...

Jeg har fået et brev
fra Amanda Berggren.

Hun hører Flygtningeadministrationen,
om De må komme ud til Deres familie.

Hun undrer sig over,
hun ikke har fået svar -

- og spørger, om jeg kan gøre noget.

Jeg er desværre nødt til
at meddele hende, at det kan jeg ikke.

Jeg kan som lejrchef ikke favorisere
en enkelt flygtning frem for andre.

Det håber jeg,
De som talsmand kan forstå.

Amanda Berggren må vente
på svaret fra København.

- Det er klart.
- Nå, hvad skal vi se på i dag?

Jeg fik ikke fortalt Martha,
hvad katten hedder.

Det må vi gøre bagefter. Nu skal
du op og have noget tørt tøj på.

- Hvorfor er det her, mor?
- Fordi det begyndte at regne igen.

- Hov. Fru Berggren...
- Hr. Molin...

Ja, det var frøken Edith... Hun
fortalte, der var et værelse heroppe.

- Det har jeg aldrig vidst.
- De er bedre tjent med Deres eget.

Ja, uden tvivl. Ja. Uden tvivl.

Men tak, fordi jeg lige måtte kigge.

Nå, så... Så regner det igen.

Ja, ja.

- Hvad skulle han, mor?
- Det ved jeg ikke.

Nu ved jeg, hvem De er.

- Alma Molins mand.
- Kender De hende?

Jeg så hende spille Shakespeare
med hr. Weyse.

Jeg stod i kulissen
og drømte om at blive lige så god.

- De er selv skuespillerinde?
- Nu skal jeg spille med hr. Weyse.

- Det lyder spændende, frøken.
- Ja. Jeg glæder mig sådan.

De må hilse Deres hustru mange gange.

Ja, det er da det eneste fornuftige
at give sig til i det her vejr.

Er Deres yankee-ven kommet?

Nej, ikke endnu.
Jeg venter ham når som helst.

- Arbejder De ikke med frøken Hansen?
- Vi er for længst færdige.

- Den lille frøken er her stadig.
- Ja, ja. Nu holder hun ferie.

Skuespillerinder har det nemt.

Nu får De chancen for at herse lidt
med dem, når De skal sætte i scene.

Teateret har tigget og bedt. Jeg kan
ikke blive ved med at sige nej.

Har Deres hustru
ikke også skubbet på?

Jeg har ikke kunnet få Helene
til at læse stykket.

Der er absolut ingen støtte.

Nej, det er ligesom med Therese og
Amerika. Hun ser ikke mulighederne.

Hvis jeg havde lyttet til hende, så
var jeg sgu ikke, hvor jeg er i dag.

Men hun har ikke noget problem med
at have sin læst hos to skomagere.

- Det generer hende åbenbart ikke.
- Nej. Det er ligesom Helene.

Hun havde ikke fået henvendelsen fra
det blad, hvis hun ikke hed Weyse.

Spørg fru Weyse.

- Skål, gamle dreng.
- Nå, der er du.

- Der er telefon. Det er hr. Seerup.
- I telefonen?

Ja.

- Hvor er mor?
- Sammen med fru Weyse.

Så tager jeg den ovenpå.

Therese, Seerup er i telefonen.
Hans kone er der også.

Hr. Seerup. Nå, er De ved stationen?
Skal vi hente Dem?

- D'Angleterre?
- Er de stadig i København?

- Min hustrus fly er lige landet.
- Så når de ikke herover i dag.

- Så når De jo næppe herop i dag.
- Nej. Og heller ikke i morgen.

Min hustru har hørt sig for,
hvad der er værd at se i Danmark.

Kronborg, H.C. Andersens Hus,
Dybbøl Mølle og Himmelbjerget.

- Bagefter kommer vi så op til Dem.
- Nå...

Jamen det glæder vi os til. Nu hvor
Deres hustru først lige er kommet -

- har De vel ikke haft tid til
at drøfte vores forretning?

- Ikke endnu.
- Jeg har tre ejendomme at vise Dem.

Chaufføren er sød,
men forstår ikke et ord engelsk.

- Hr. Madsen har fundet tre huse.
- Har han det?

Vil du sige hej?

De skal hilse på min hustru.

- Therese, den tager du.
- Jeg har ikke gået på sprogkursus.

- Ej, men hvad fanden skal jeg sige?
- Du kan spørge om vej til posthuset.

Goddag.

Hvordan går det?

Godt, tak. De har fundet huse?
Har de tennisbaner?

Han forstår mig ikke.

Har nogen af ejendommene tennisbane?

Tennisbane?
Næ, det tror jeg sgu ikke lige.

Ingen tennisbaner, min egen.

Min hustru holder meget af
at spille tennis.

Men vi ser på det, når vi når frem.
På gensyn. Og hils Deres hustru.

Efter alt det, du har gjort for dem,
melder de afbud en time før.

Ja, ja. Så er de frie for at komme,
når det er sådan et møgvejr.

Så kan det også være,
at Molin er smuttet inden.

Nå, så er der mad. Skal vi gå ned
at spise på værelse 7, du og jeg?

Nå, nu ser det da ud til
at holde tørt.

Jeg håber ikke, det er besværligt,
at De skal slæbe maden herop igen.

Jeg kan godt forstå, De er træt
efter at have rejst helt fra Sverige.

Hr. Molin!
De har ikke været nem at finde.

- Jeg er flyttet en del.
- Ja, det kan jeg forstå.

Jeg har hørt, De har mistet Deres
penge, og at konen har forladt Dem.

De bor nu
på en jævn adresse i Södermalm -

- og ernærer Dem med lidt...
Er det revisorarbejde?

- Hvad vil De, oberst Fuchs?
- Det navn skal De bare glemme.

Nu er jeg Roland Glenz.
Jeg bor i Schweiz.

Det undrer mig ikke, De slap ud.

Jeg lever ikke meget bedre end De.

Men jeg har et forslag,
der kan hjælpe os begge.

- Jeg er ikke interesseret.
- Hør nu lige, hr. Molin.

Da jeg boede på det lille hotel
ved krigens slutning -

- medbragte jeg noget værdifuldt,
De kan hjælpe mig med at finde.

Som sagt er jeg ikke interesseret.

Det er en lille grøn fløjlspose.

Jeg nåede ikke at få den med,
da jeg blev sendt til Ardennerne -

- og bad min adjudant gemme den
et godt sted.

Men jeg ved ikke hvor,
da han omkom, før han fik fortalt det.

Hotellet blev kraftigt istandsat,
efter at tyskerne var rejst.

Havde der været noget værdifuldt,
var det blevet fundet.

Måske. Måske ikke.

Men har De råd til at sige nej?

- Godnat.
- Tak for hjælpen.

Selv tak. Utroligt, hvad de breve
kan sætte gang i.

Ja. Vi kom da vidt omkring.

Gad vide
hvornår vores mænd kommer op.

Når alle flasker er tømt.

Sidste nat klokken fem banked' det
på døren til mit lille hjem.

Stod op, lukked' ind
24 røvere og ti flasker gin.

De sa'e: "Gamle dreng, tag du bare
heller' og skrub ind i din seng."

"Ellers bli'r du skudt, for vi
ska' nemlig ha' en lille huttelihut."

- Og så drak de.
- Drak de.

- De drak krafti'.
- Krafti'.

- De blev fulde.
- Fulde.

Alle 24 røvere.

Og jeg skrabed' ind
100.000 kr. og en halv flaske gin.

Og nu sidder jeg her
med såd'n en tegnedreng

og de 24 røvere, de er gået i seng.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

- Har I set vejret?
- Solen skinner. Solen skinner!

- I dag bliver vi ikke våde.
- Hallo, vi skal have båret ind.

Gæsterne kommer ned om fem minutter.

- Lily, det gør du ikke.
- Du startede. Nu bliver du våd.

- Hvad laver du?
- Giver dig et kys.

- Hvorfor det?
- Fordi du er fjollet.

Det er da dig, der er fjollet.

- Skal gæsterne selv hente maden?
- Vi kommer nu.

- Georg. Georg!
- Ej, lad lige være, ikke? Lad være.

- Hr. og fru Seerup er kommet.
- Hvad? Hvor?

- De spørger, om de må komme ind.
- Det kan jeg sgu da ikke, Therese.

Du skulle se dig selv. Hvordan skulle
de være kommet fra København?

- Therese, for helvede!
- Jeg går ned og spiser morgenmad.

- Er du allerede oppe?
- Ja, og har været nede at bade.

- Og du vækkede ikke mig.
- Jeg forsøgte.

- Flere forsmåede kvinder?
- Næ. Betalingen for mit arbejde.

Ej... Åh...

Vil du vide,
hvad din hustru kan bidrage med?

Der er intet,
der kunne interessere mig mindre.

Jeg går ned og spiser morgenmad.

Så meget? For det pjat?

- I den russiske zone?
- Mitzi og Vilhelm boede jo i Berlin.

Tragisk, det skulle ende sådan
med Deres søn.

Det var afgørende for Mitzi at blive.
Hvorfor skulle jeg hjælpe hende nu?

Jeg skal jo ikke blande mig,
grev Ditmar, men...

... måske skulle De
have med i tankerne...

... at der er voldsomme historier
om russernes behandling af folk -

- i de områder, de har befriet.

Jeg tror ikke, det er behageligt
at være kvinde og tidligere nazist.

Det sidste valgte hun selv.

Ja, men det er også let nok for mig
at tale om forsoning.

Jeg har ikke været udsat
for Deres tab.

- Frøken Otilia, er det nu?
- Det passer måske dårligt?

Jeg har lovet en spadseretur
med frøken Otilia.

Hun sørger for, jeg får motion.

- De har måske lyst til at gå med?
- Nej tak. Men tak for snakken.

- Hvad med lille Frida?
- Hun er hos sin mormor.

Ja, men så lad os bevæge os ud
i det dejlige vejr.

- Skal De ud i det gode vejr?
- Nej.

Vores frakker er våde,
efter at Lydia jog os ud i regnen.

- Det er ikke nødvendigt med frakker.
- Godmorgen, de damer.

Godmorgen. Vi har slet ikke
set hr. Madsen i dag.

Jeg skal ikke tale med hr. Madsen.
Jeg skal tale med fru Frigh.

Hr. Ødegaard Andersen er sagfører
for Frighs fabrikker.

- Skal De arbejde i Deres ferie?
- Hvis der er problemer.

Ja, ja. Men god fornøjelse.

- Hvad nu?
- Din bestyrelsesformand har ringet.

- Brokmann?
- Sagde han ikke sit navn?

- Jeg troede, det var dig.
- Det fik jeg at vide, jeg ikke må.

- Men når jeg står her...
- Det gør du ikke.

- Vil du ikke vide, hvad han ville?
- Jeg ved, hvad han ville.

Bestyrelsen kan ikke tilgive, at jeg
omlagde produktionen til cigarillos.

Det var ikke det, han ville.
De vil have dig malet.

- Have mig hvad?
- Malet.

Bestyrelsen har bestilt et billede af
dig af landets bedste portrætmaler.

De synes, det er på tide, fabrikkens
fremsynede leder kommer op at hænge.

Brokmann ville høre, om maleren måtte
komme her og lave de første skitser.

- Det ved jeg ikke, om jeg vil.
- Men det er da en smuk forsoning.

Hvilket får mig til at spørge,
hvornår vi ses i mit soveværelse?

- Farvel, Bent.
- Hvordan kan du være så hård?

Ringen på din finger.
Hils din hustru.

Uh. Der var jeg ved
at forulempe Dem igen.

Nej, nej.
Jeg skulle have set mig for.

- Har De været ude at gå?
- Ja, på stranden.

Det er dejligt.
Hvis man undgår de grimme bunkers.

Ja. Ja. Ganske bestemt, ja.

- Og De skal ned at bade?
- Vil De gøre mig selskab?

- Jeg har ikke badetøj med.
- Der plejer ikke at være nogen.

Og jeg lover at se den anden vej.

Det var et tilbud. Men jeg tror,
jeg må have det til gode.

Hvor kommer du fra?

- Jeg var lige i nærheden.
- Hvor?

- Nede i den lille sommerhytte.
- Hvor længe har du været der?

- I nogle uger.
- Du har boet hernede i nogle uger?

- Ditmar har ledt efter dig overalt.
- Hvor er han henne?

Han kørte for en time siden.

- En tur eller...
- Hjem. Hans mor ringede.

Mitzi er i den russiske zone.
De vil få hende ud.

Hans hustru.
Ja, det er jo også vigtigt.

- Hr. Dupont?
- Dav, Edith.

Fru Berggren,
Tulle Thøgersen står dernede.

- Hun er her for at afregne.
- Jeg kommer.

- Goddag, fru Thøgersen.
- Goddav.

Nu skal De se.
Jeg har gjort Deres betaling klar.

Ja tak.

Vi har været glade for Dem.
Hvis De skal bruge en anbefaling...

- Fra Dem?
- Ja. Hvis De skulle...

Nej, det bliver ikke tilfældet.

Jeg håber ikke,
De har været utilfreds.

Vi har altid troet, at da Værnemagten
kom, så tog de bare hotellet.

Men nu kan vi jo forstå, det var
Dem selv, der bød dem velkommen.

- De har haft med tyskerne at gøre.
- Der er noget, De har misforstået.

Misforstået?
Resultatet står da lige der.

Frida, gå lige ud til Martha.
Så kommer mor.

- Så det er derfor, De stopper?
- Thøger mener, alle burde vide det.

Men det skal ikke hedde sig,
jeg har arbejdet for en tyskertøs.

Nu synes jeg,
De skal gå, fru Thøgersen!

Hun flyver!

Nej... Fie?

Jamen er det dig?

Nej...

Det var da en dejlig overraskelse.

- Hvor er jeg glad for at se dig.
- I lige måde, Molly.

- Er børnene med?
- Nej, de er blevet hos Emily.

Det er hende, der hjælper mig.

- Det var da en dejlig overraskelse.
- Jeg burde nok have ringet inden.

- Der er da vel ikke sket noget?
- Nej, nej.

Hvor bliver Morten glad. Jeg
har sagt, han burde rejse tilbage -

- men de kunne ikke
finde andre dernede.

Hans engelske deling er vendt hjem.

Jeg talte med en. Han fortalte,
Morten selv havde bedt om at blive.

Det er da vel ikke rigtigt?

Jeg er nødt til
at tale med ham, Molly.

Jeg forstår ikke, hvorfor det er så
svært for ham at komme hjem til os.

Tekster: Karla Engelbrecht
Dansk Video Tekst