Original subtitles

HOBBITTEN

Min k�re Frodo.

Du spurgte engang, om jeg havde fortalt alt om mit eventyr.

Og sk�nt jeg har fortalt dig sandheden, har jeg ikke fortalt dig det hele.

Nu er jeg gammel, Frodo.

Jeg er ikke l�ngere den hobbit, jeg engang var.

Det er p� tide, du f�r at vide, hvad der virkelig skete.

Det hele begyndte for l�nge siden -

- i et land langt mod �st -

- et land, som man ikke finder mage til i verden i dag.

Der l� byen Dal, hvis markeder var kendt viden om.

Her var frugt af drue og dadel. Frodigt og fredfyldt.

Denne by l� ved porten til Midg�rds st�rste kongerige.

Erebor. Her herskede Thror.

Kongen under Bjerget. Den m�gtigste af dv�rgefyrsterne.

Thror herskede i tryghed -

- for hans sl�gt var sikret med en s�n og en s�nnes�n.

Ak, Frodo. Erebor!

Denne f�stningsby i bjerget var legendarisk for sin sk�nhed.

Dens rigdomme l� i jorden.

I �delstene, hugget ud af klippen, og i store guld�rer -

- der l�ber som floder gennem klippen.

Dv�rgene var uovertrufne smede.

De skabte smukke genstande -

- af diamanter, smaragder, rubiner og safirer.

De gravede hele tiden dybere ned i m�rket.

Og der fandt de den.

Bjergets hjerte.

Kongestenen.

Thror kaldet den "Kongens juvel".

Han tog den som et tegn p�, at guderne havde gjort ham til konge.

Alle kom for at hylde ham, selv elverkongen, Thranduil.

Men freden og velstanden varede ikke ved.

Snart blev dagene bitre, og nattens m�rke s�nkede sig.

Thrors beg�r efter guld var blevet for voldsom.

En sygdom plagede ham.

En sygdom i sindet.

Og hvor sygdommen hersker, f�lger andre d�rligdomme efter.

Det f�rste, de h�rte, var lyden som af en orkan fra nord.

Bjergets n�letr�er knagede i den varme, t�rre vind.

Sl� alarm, Balin.

- G�r det nu! - Hvad er det?

En drage. Drage!

En ildspyende drage oppe nordfra.

Smaug var kommet!

Den dag var fuld af d�d og undergang.

For menneskenes by bet�d intet for Smaug.

Han havde kastet blikket p� et helt andet bytte.

For drager n�rer et br�ndende beg�r efter guld.

Erebor var tabt.

For en drage v�rner om sit bytte, s� l�nge den lever.

- L�b for livet! - Hj�lp os!

Thranduil ville ikke uds�tte sine fr�nder for dragens vrede.

Der kom ingen hj�lp fra elverfolket.

Og heller ikke senere.

Ber�vet deres hjemland m�tte Erebors dv�rge vandre ud i �demarken.

Et engang stolt folk var kn�gtet.

Den unge dv�rgeprins fandt arbejde i menneskenes landsbyer.

Han glemte aldrig r�gen fra bjerget, badet i m�neskin.

Tr�erne, der lyste som fakler.

Han havde set dragens flammer og en by, der blev forvandlet til aske.

Han tilgav det aldrig. Og han glemte det aldrig.

Og det er s� her, at jeg dukkede op, k�re Frodo.

For ved et tilf�lde, og en troldmands mellemkomst -

- besluttede sk�bnen at involvere mig i dette eventyr.

Det begyndte meget enkelt, som man kunne forvente.

I et hul i jorden boede der en hobbit.

Det var ikke et v�mmeligt, snavset, v�dt hul fyldt med orme og mug.

Det var et hobbithul -

- og det betyder god mad, et varmt arnested -

- og alle et trygt hjems bekvemmeligheder.

Mange tak.

- Hvad er det? - F� de snavsede fingre v�k.

Det er ikke parat endnu.

- Parat til hvad? - Til at blive l�st.

- Hvad i alverden er det her? - Svar p� festinvitationerne.

Du godeste! Er det i dag?

Posenborg-S�kkerne forlanger, at du inviterer dem personligt.

Det bliver over mit lig.

Det vil de nok synes om. De tror, du v�lter dig i guld.

Det var et lille skrin, og det bugnede ikke af guld.

- Og det lugter stadig af trold. - Hvad foretager du dig?

Jeg sikrer mig bare.

- Jeg greb hende i at stj�le mit s�lvt�j. - Hvem?

Lobelia Posenborg-S�kker.

Hun havde mine skeer i lommen.

Forf�rdeligt fruentimmer. Hold �je med hende, n�r jeg er ...

N�r jeg er ...

N�r du er hvad?

Ikke noget. Slet ikke noget.

Folk kan ikke blive kloge p� dig, onkel.

- De synes, at du er blevet s�r. - S�r?

- Uselskabelig. - Uselskabelig? Sludder.

V�r s�d at s�tte det op p� l�gen.

INGEN ADGANG, UNDTAGEN I �RINDER, DER ANG�R FESTEN

Tror du, at han kommer? Ham Gandalf.

Han vil ikke g� glip af en fest, hvor han kan lave fyrv�rkeri.

S� skynder jeg mig til �sterfjerding. Jeg vil overraske ham.

Af sted med dig. Du skulle n�dig komme for sent.

Han bryder sig ikke om, at man er sent p� den.

Ikke at jeg nogensinde var det. Jeg kom altid til tiden.

Dengang levede jeg et ganske respektabelt liv.

Og der skete aldrig noget som helst uventet.

EN UVENTET REJSE

60 �R TIDLIGERE ...

- Godmorgen. - Hvad mener du?

�nsker du mig en god morgen, eller mener du bare, at den er god?

Eller fort�ller du mig, at du har det godt her til morgen?

Eller mener du, at det er en morgen, hvor man b�r v�re god?

Det hele p� �n gang, skulle jeg mene.

- Kan jeg hj�lpe med noget? - Det vil vise sig.

Jeg er p� udkig efter en, der vil v�re med til et eventyr.

Et eventyr?

Der er n�ppe nogen vest for Bri, der er interesseret i eventyr.

Det er noget kedeligt, forstyrrende og ubehageligt noget.

S� kommer man for sent til middag.

Godmorgen.

T�nk, at jeg skulle m�des s�dan af Belladonna Tokers s�n.

- Som om jeg solgte knapper ved d�ren. - Hvabehar?

Du har forandret dig, Bilbo S�kker.

- Sig mig, kender jeg dig? - Du kender i hvert fald mit navn.

Jeg er Gandalf. Og Gandalf betyder ...

... mig.

Da ikke den omvandrende troldmand, som lavede det flotte fyrv�rkeri?

Gamle Toker plejede at have den slags midsommeraften.

- Jeg anede ikke, du stadig var i vig�r. - Hvor skulle jeg ellers v�re.

Det gl�der mig da, at du kan huske noget om mig.

Selv om det kun er mit fyrv�rkeri.

N�, men s� er det besluttet. Du vil faktisk have godt af det.

Og ganske underholdende for mig. Jeg giver de andre besked.

Give besked? N� nej.

Vi skal ikke have noget eventyr her. Hverken i dag, i morgen eller ...

Pr�v p� den anden side af H�jen eller den anden side af Vandet.

Godmorgen.

Dvalin til Deres tjeneste.

Bilbo S�kker til Deres tjeneste.

- Kender vi hinanden? - Nej.

- Er det hernede? - Er hvad hvor?

Aftensmaden. Han sagde, at der var masser af mad.

Han sagde ...? Hvem?

- Det smager godt. Er der mere? - Hvabehar?

�h ... ja.

V�rs�artig.

H�r, jeg ventede faktisk ikke g�ster.

Det ringer p� d�ren.

- Balin til Deres tjeneste. - Godaften.

Ja, det er det faktisk, men det ser ud til regn.

- Er jeg sent p� den? - Til hvad?

Godaften, bror.

- Du er kortere og bredere end sidst. - Bredere, ikke kortere.

Og stadig skarpere end dig.

Undskyld, men jeg er ikke sikker p�, at I er i det rigtige hus.

- Har du spist? - Jeg holder da meget af g�ster.

Men helst folk jeg kender i forvejen.

- Hvad er det her? - Ost, men den er jo helt bl�.

- Den er jo fuld af mug. - Jeg kender ikke nogen af jer.

Overhovedet ikke. Jeg er ked af det, men jeg m� sige det lige ud.

Jeg beklager.

Din undskyldning er godtaget. Bare fyld kruset helt op, bror.

Fili og Kili til Deres tjeneste.

- De m� v�re hr. Sokker. - I er g�et galt.

- Er det aflyst? - Vi har ikke f�et besked.

- Der er ikke noget, som er aflyst. - Det var en lettelse.

Pas p�, de er lige blevet slebet.

- Rart sted. Har De selv bygget det? - Nej, det har v�ret i sl�gten l�nge.

Lad min mors brudeskrin v�re.

- Giv os en h�nd, Fili og Kili. - Hr. Dvalin.

Lad os lige g�re plads til alle.

- "Alle"? Hvor mange er I? - Hvor vil De have den?

�h nej. Her er ikke nogen hjemme. Find nogle andre at genere.

Her er alt for mange dv�rge allerede.

Hvis det her skal v�re en sp�g -

- s� synes jeg, at den er meget d�rlig.

Gandalf!

- Snup hvad I kan. - Ikke min vin!

- Ingen h�rer jo efter. - Sikke en stak. Er der en ostekniv?

- Kniv? Han spiser en hel ost. - Nej, ikke bedstefar Mungos stol!

Stil dem tilbage. De er antikke. De er ikke til at sidde p�.

Undskyld, hr. Gandalf, kan jeg friste med en kop kamillete?

N� tak, Dori. Jeg tror, jeg tager et glas r�dvin.

- Hvor er tomaterne? - Kili og Fili.

Oin, Gloin, Dvalin, Balin.

Bifur, Bofur, Bombur. Dori, Nori ...

- Slip. - Ori.

Ja, du har ret, Bifur.

- Vi mangler tilsyneladende en dv�rg. - Han er sent p� den.

Han m�dtes med sl�gten nordp�. Han skal nok komme.

Her er den r�dvin, De �nskede.

- Den har en frugtagtige bouquet. - Sk�l.

Han griber ikke p� den afstand.

Grib!

Hvem vil have �l?

Vil du have lidt at drikke? V�rsgo.

Det er en bordsk�ner, ikke en klud.

- Det er jo helt hullet. - Ja, det er jo h�klet.

Du kan selv v�re �kel.

- Pokker tage de dv�rge. - Hvad er der dog i vejen, Bilbo?

Jeg er omringet af dv�rge. Hvad skal de overhovedet her?

Det er da en munter flok, n�r man v�nner sig til dem.

V�nner sig til dem? De h�rger alt og sviner t�pperne til.

De har plyndret mit spisekammer. Og tal ikke om toiletterne.

Hvad skal de i mit hjem?

Undskyld, at jeg forstyrrer, men hvor g�r jeg af tallerkenen?

Stik mig den, Ori.

Pas p�, det er min mors porcel�n. Det er over 100 �r gammelt.

Lad v�re. I sl�ver knivene.

H�rte I det, gutter? Han siger, at vi sl�ver knivene.

Sl�v hver kniv og b�j hver ske smid med glas og kast med fade

Knald hver flaske! Ak og ve! Det vil Bilbo S�kker hade!

Sk�r i dugen! Skidt med hullet! Tr�d og tramp i fedt og sm�r!

K�dben smider vi p� gulvet

Sjasker vin p� hver en d�r! Smider krus og kasseroller

Smadrer dem med knas og bang og hvis nogen af dem holder

triller vi dem rundt en gang

Det vil Bilbo S�kker hade!

S� er han her.

Gandalf, du sagde, at det var let at finde.

Jeg f�r vild to gange og fandt det kun p� grund af m�rket p� d�ren.

M�rke? D�ren er jo nymalet.

Der er et m�rke. Jeg har selv anbragt det.

Bilbo S�kker, tillad mig at pr�sentere selskabets leder:

Thorin Egeskjold.

N�, s� det er hobbitten.

- Har De k�mpet meget? - Hvabehar?

Hvad er Deres yndlingsv�ben?

Jeg er habil med en fastelavnsk�lle.

Men hvorfor er det relevant?

Det t�nkte jeg nok. Han ligner mere en k�bmand, end en tyv.

Hvad nyt fra m�det i Ered Luin? Kom de alle?

Ja, udsendinge fra alle syv riger.

Hvad sagde dv�rgene fra Jernbjergene? St�tter Dain os?

De kommer ikke.

De sagde, at det ene og alene er vores f�rd.

Skal I ud p� en farefuld f�rd?

Bilbo, min k�re ven, lad os f� lidt mere lys.

Langt mod �st, over bjerge og floder -

- hinsides skove og �demarker -

- ligger en ensom bjergtinde.

Det Ensomme Bjerg.

Oin har l�st varslerne, og de vidner om, at tiden er inde.

Ravne flyver tilbage til bjerget, som forudsagt.

"N�r fuglene fra svundne tider mod Erebor p� vinden rider -

- er b�stets herred�mme ovre."

- Hvilket b�st? - Smaug den Frygtelige.

Vor tids st�rste og v�rsteligste katastrofe.

Flyvende ildspyer. T�nder som knive og kl�er som k�dkroge.

- Glad for guld. - Jeg ved, hvad en drage er.

Jeg er ikke bange. Jeg skal lade ham smage st�rk dv�rgest�l.

- S�t dig. - Opgaven er sv�r nok med en h�r.

Men vi er kun tretten. Og ikke tretten af de bedste.

- Ej heller de klogeste. - Hvad sagde du?

Nok er vi ikke mange, men vi er alle kampvante.

- Hver eneste dv�rg her. - Og Gandalf har dr�bt 100 drager.

- Nej, det kan jeg ikke p�st� ... - Hvor mange da?

Hvor mange drager har du dr�bt?

Lad os nu h�re et tal.

- Jeg beder jer ... - Ti stille!

Hvis vi har l�st varslerne, s� har andre jo nok ogs�.

Rygterne g�r allerede. Smaug er ikke blevet set i 60 �r.

Blikke er rettet mod �st. Man funderer og ansl�r risikoen.

Vort folks skatte er ubeskyttede. Skal andre f� vores retm�ssige arv?

Eller griber vi chancen for at generobre Erebor?

I glemmer, at porten er forseglet.

- Der er ikke andre indgange. - Det er ikke helt sandt, Balin.

- Hvor har du den fra? - Din far gav mig den.

Thrain bad mig vogte over den.

Nu er den din.

Hvis der er en n�gle, m� der jo v�re en d�r.

Runerne n�vner en skjult indgang til de nederste sale.

- S� der er en anden indgang. - Lukkede dv�rged�re er usynlige.

Svaret er skjult i kortet her, men jeg kan ikke finde det.

Det er der dog andre i Midg�rd, som kan.

Den opgave, som ligger foran os, kr�ver snuhed og en hel del mod.

Men er vi varsomme og kl�gtige, s� kan det lade sig g�re.

- Det skal vi bruge en indbrudstyv til. - Ja, og en dygtig en.

- En ekspert, skulle jeg mene. - Er du s� det?

- Er jeg hvilket? - Han sagde, at han er ekspert.

Mig? Nej, jeg er ikke indbrudstyv. Jeg har aldrig stj�let noget.

Jeg m� nok give hr. S�kker ret. Der er ikke meget tyv i ham.

�demarken er ikke et sted for folk, der ikke kan sl�s og forsvare sig.

- Han skal nok klare sig. - Jeg kan sl�s.

S� er det nok. Hvis jeg siger, at Bilbo er indbrudstyv, s� er han!

Hobbitter er lette p� f�dderne. De slipper usete forbi de fleste.

Og sk�nt dragen er vant til lugten af dv�rge -

- er lugten af hobbit ham ukendt, og det giver os en fordel.

Du bad mig finde vores 14. mand.

Og jeg har valgt hr. S�kker. Lad jer ikke narre af hans ydre.

Han har mere at byde p�, end nogen af jer aner.

Ja, end han selv aner.

Stol p� mig i denne sag.

Nuvel, vi g�r, som du siger. Giv ham kontrakten.

Det er en standardkontrakt. Forskellige di�ter.

Arbejdstider. Begravelsesordning og den slags.

Begravelsesordning?

- Jeg kan ikke beskytte ham. - Forst�et.

Og jeg vil ikke v�re ansvarlig for hans sk�bne.

Enig.

"L�n udbetales, n�r opgaven er l�st. Denne er h�jst en fjortendedel."

Det lyder rimeligt. "Vi har intet ansvar for skader -

- som kan omfatte, men ikke begr�nser sig til, fl�nsning ..."

"... opspr�tning ..."

- "Og afbr�nding." - Han svitser k�det af knoglerne.

Er der noget galt, min ven?

- Jeg f�lte mig lidt svimmel. - Han er en flyvende smelteovn.

- Jeg m� have frisk luft. - Et lysglimt. Bang, s� er du aske.

- Nej ... - Du er yderst hj�lpsom, Bofur.

- Lad mig bare sidde stille lidt. - Du har siddet stille alt for l�nge.

Hvorn�r fik sk�neduge og porcel�n s� stor en plads i dit liv?

Jeg husker en ung hobbit, som ledte efter elverfolk i skoven.

Han vendte hjem meget sent, mudret og omgivet af ildfluer.

Den hobbit ville s� gerne vide, hvordan der var uden for Herredet.

Verden findes ikke i dine b�ger og kort.

Den venter derude.

Jeg kan ikke bare stikke af.

Jeg er en S�kker fra S�kkedyb.

Du er ogs� en Toker.

Vidste du, at din oldeonkel Tyrebr�leren var s� stor -

- at han kunne ride p� en rigtig hest?

Han angreb troldenes h�r og svang sin tr�k�lle s� h�rdt -

- at han slog troldekongens hoved af, s� det hvirvlede ned i et kaninbo.

S�dan blev slaget vundet og golf opfundet p� samme tid.

- Det fandt du vist lige p�. - Overdrivelse fremmer forst�elsen.

Du f�r selv en del at fort�lle, n�r du vender hjem.

Kan du love mig, at jeg vender hjem igen?

Nej. Og hvis du g�r ...

... er du ikke den samme mere.

Det t�nkte jeg nok.

Jeg er ked af det, Gandalf. Jeg kan ikke underskrive det der.

Du har valgt den gale hobbit.

Det kunne se ud til, at vi har mistet vores indbrudstyv.

Det er m�ske ogs� det bedste. Vi havde alle odds imod os.

For hvad er vi?

K�bm�nd, minebyggere, kedelflikkere og leget�jsmagere.

- Ikke just store helte. - Der er dog krigere iblandt os.

Gamle krigere.

Jeg ville v�lge disse dv�rge frem for en h�r fra Jernbjergene.

For de kom, da jeg kaldte.

Troskab, �re og et villigt hjerte.

Hvad mere kan jeg forlange?

Du beh�ver ikke at g�re det. Du har jo et valg.

Du har gjort vort folk �re.

Du har skabt os en ny tilv�relse i De Bl� Bjerge.

Et liv i fred og overflod.

Et liv, der er meget mere v�rd end alle Erebors guldskatte.

Den her er g�et i arv fra min farfar til min far og nu til mig.

De dr�mte om den dag, hvor vi generobrede Erebor.

Der er ikke noget valg, Balin.

I hvert fald ikke for mig.

S� f�lger vi dig, min dreng.

Vi f�rer det til ende.

Langt over bjerg

og t�get dal

til dybe sv�lg

og hulen sval

vi g�r f�r gry

at s�ge guld

som blegt nu hviler under muld

De tr�er susede

p� fjeld

de vinde sukkede

ved kv�ld

Det r�de b�l

den flamme hed

som fakler stod

nu bark og ved

Hall�j?

THORIN, S�N AF THRAIN VIDNE: BALIN, S�N AF FUNDIN

INDBRUDSTYV

- Hvor skal du hen, Bilbo? - Jeg er sent p� den.

- Til hvad? - Jeg skal ud p� et eventyr.

Jeg sagde det jo nok. Spild af tid med den hobbit.

- Hvis id� var det? - Vent!

- Vent! - Stop.

Jeg har underskrevet den.

Det ser fint ud.

Velkommen, mester S�kker, i Thorin Egeskjolds selskab.

- Giv ham en pony. - Det er ikke n�dvendigt.

Jeg kan sagtens f�lge trit, for jeg har vandret meget.

Engang n�ede jeg helt til Fr�strup.

- Her, Nori. - Tak, gutter.

Hvad var nu det?

De v�ddede om, hvorvidt du ville dukke op.

De fleste sagde, at du ikke gjorde.

Og hvad mente du s�?

Jeg tvivlede ikke p� dig et eneste �jeblik, min ven.

Hesteh�r ... Jeg er vist allergisk.

Vent. Stands!

- Vi m� vende om. - Hvad i alverden er det i vejen?

- Jeg har glemt mit lommet�rkl�de. - V�rsgo. Brug det her.

Videre.

Du m� klare dig uden lommet�rkl�der -

- og en hel del andet, inden rejsen er omme, Bilbo S�kker.

Du er f�dt blandt Herredets b�lgende bakker og sm� b�kke.

Men dit hjem ligger bag dig nu.

Verden venter forude.

God hest.

Det er vores lille hemmelighed, Myrte. Sig det ikke til nogen.

- Hvad var det? - Orker.

- Orker? - Slagtere. Det vrimler med dem.

- Lavlandet myldrer med dem. - De sl�r til, mens man sover.

S� lyder der ingen skrig, men blodet flyder.

Synes I, at det er morsomt?

- Natangreb fra orker er ingen sp�g. - Vi mente ikke noget med det.

Nej, det gjorde I ikke. I ved intet om den store verden.

Tag dig ikke af ham.

Thorin har god grund til at hade orker.

Da dragen tog Det Ensomme Bjerg -

- gjorde kong Thror et fors�g p� at generobre dv�rgeriget Moria.

Men fjenden var kommet os i fork�bet.

Moria var indtaget af legioner af orker -

- anf�rt af den ledeste af dem alle.

Azog Besudleren.

Den k�mpestore Gundabad-ork havde svoret -

- at han ville udryddede Durins sl�gt.

Han begyndte med at halshugge kongen.

Thrain, Thorins far, blev vanvittig af sorg.

Han forsvandt, blev fanget eller dr�bt. Vi vidste det ikke.

Vi havde ingen leder.

Nederlag og d�d ramte os.

Og s� fik jeg �je p� ham.

En ung dv�rgeprins, som gik i k�det p� den blege ork.

Helt alene k�mpede han mod den frygtelige fjende.

Hans brynje var s�nderrevet, og han brugte en egek�vle som skjold.

Den dag m�tte Azog Besudleren erfare -

- at Durins sl�gt ikke var s� let at f� bugt med.

Vore styrker samledes og jog orkerne p� flugt.

Vores fjende blev besejret.

Men der var ingen sejrsfest, og der l�d ingen sang den aften -

- for s� mange var faldet, at det overgik enhver sorg.

Vi var en h�ndfuld overlevende.

Og dengang t�nkte jeg:

"Der g�r en, som jeg kan f�lge."

"Der er en, som jeg kunne kalde konge."

Og den blege ork ...

- Hvad blev der af ham? - Han kr�b tilbage i sit hul.

Det afskum er for l�ngst d�d af sine s�r.

Send bud til vores herre og sig -

- at vi har fundet dv�rgekrybet.

Kan du ikke g�re noget ved de vandmasser, hr. Gandalf?

Det regner, mester dv�rg. Og det regner, til det ikke regner mere.

Hvis du vil �ndre vejret, m� du finde en anden troldmand.

- Findes der andre troldm�nd? - Vi er fem.

Vores ordens st�rste troldmand er Sarauman den Hvide.

S� er der de to bl� troldm�nd.

Jeg har ganske glemt deres navne.

- Og hvem er s� den femte? - Det er Radagast den Brune.

Er han en stor troldmand eller mere som dig?

Jeg mener, han er en stor troldmand. P� sin egen m�de.

Han er en mild sj�l, som foretr�kker dyrs selskab.

Han v�ger over de store skove, som ligger langt mod �st.

Og det er kun godt, for det onde s�ger fodf�ste der.

Det var ikke godt. Slet ikke.

�h nej! Sebastian!

Du godeste.

Flyt jer. Lad ham dog f� luft.

Jeg forst�r ikke, hvorfor det ikke hj�lper.

Det er jo dog ikke trolddom.

Trolddom ...

Men det er det jo.

En m�rk og magtfuld magi.

Hvor i alverden kommer de �kle v�sner dog fra?

Den gamle f�stning? Vis mig det.

Vi sl�r lejr her for natten. Fili og Kili, I passer p� hestene.

Her har boet en bonde og hans familie.

Oin og Gloin, se at f� gang i et b�l.

Lad os hellere forts�tte.

Vi kan ride til den skjulte dal.

Jeg har jo sagt, at jeg ikke n�rmer mig det sted.

Hvorfor? Elverfolket kan hj�lpe os. De giver os mad, hvile og gode r�d.

Fri mig for deres r�d.

Vi har et kort, vi ikke kan l�se. Fyrst Elrond kan hj�lpe os.

Hj�lpe os?

Da dragen angreb Erebor, hvilken hj�lp fik vi da fra dem?

Orkerne plyndrede Moria og vanhelligede vore sale.

Elverfolket s� bare passivt til.

Skulle jeg s� ops�ge det folk, der forr�dte min farfar og min far?

Du er jo ikke nogen af dem. Du fik ikke kortet for at h�ge om fortiden.

Du havde ingen ret til at beholde det.

Hvad nu? Hvor skal du hen, Gandalf?

Jeg vil tale med den eneste her, der kan t�nke.

- Hvem? - Mig selv, hr. S�kker.

Jeg har f�et nok af dv�rge for i dag.

- Vi er sultne, Bombur. - Kommer han mon tilbage?

- Gandalf har v�ret l�nge v�k. - Troldm�nd g�r, som det passer dem.

Giv lige gutterne det her. Hold op med det!

- Hvad nu? - Vi skulle passe p� hestene.

- Men vi har et lille problem. - Vi havde 16 heste.

Men nu er der kun 14.

- Bellis og Bungo mangler. - Det er jo ikke godt.

Det er slet ikke godt. Skal vi ikke sige det til Thorin?

Nej, som vores stedlige tyv kan du jo se p� sagen.

Jamen ... noget meget stort m� have revet de tr�er op med rode.

- Det har vi ogs� t�nkt. - Noget stort og sikkert farligt.

Hov, der er et lys.

Herovre.

Duk jer.

- Hvad er det? - Trolde.

Han har taget Myrte og Mynte.

- Vi m� da g�re noget. - Ja, g�r du det.

Bjergtrolde er kluntede og dumme. Du er s� lille, at de ikke ser dig.

Vi er bag dig.

F�r du problemer, s� tud to gange som en sl�rugle og en som en t�rnugle.

To gange som en t�rnugle ... Er det her nu en god id�?

Lammesteg i g�r og lammesteg i dag.

- Og lammesteg igen i morgen. - Hold op med dit brok.

Det her er ikke f�r. Det er friske heste.

Jeg har aldrig brudt mig om heste. Det er ikke fedt nok p� dem.

Det er bedre end den magre bonde.

Jeg har stadig stumper af ham mellem t�nderne.

- Herligt, en snotklat. - Det giver bare mere smag.

- Jeg har da rigeligt af det. - Kan du s� holde op.

S�t dig!

Du renser vel de heste? Jeg hader de stinkende indvolde.

S�t dig, sagde jeg.

Jeg er sulten. Skal vi s� have hest eller ej?

Luk s� �despalten. I spiser, hvad I f�r.

Hvorfor skal han lave mad? Det hele smager ens.

- Det hele smager af kylling. - Men kyllingen smager af fisk.

I kunne godt vise en smule taknemlighed.

"Mange tak for dejlig mad, Bert." Er det s� sv�rt?

Den mangler et skv�t egernb�.

Hov, det er min grog.

Undskyld.

Det er helt perfekt tilsmagt nu.

Fold mulet�jet om det her. Det er guf, ikke?

Det er derfor, jeg laver maden.

Mine tarme hyler. Jeg m� have noget at gnufle p�.

Jeg tr�nger til menneskek�d.

Hold da k�ft! Se hvad jeg sn�d ud af snuden, Bert.

- Den har b�de arme og ben. - Hvad er det for noget?

Aner det ikke, men den vrider sig s� klamt.

Hvad er du for en? Et forvokset egern?

- Jeg er tyv ... �h, hobbit. - En tyvehobbit?

- Kan vi stege ham? - Vi kan da pr�ve.

Der er ikke mere end en mundfuld, n�r vi har fl�et og pillet ham.

M�ske er her flere tyvehobbitter. S� er der nok til en k�dt�rte.

- Fang ham! - Han er for hurtig.

Der fik jeg dig!

Gemmer der sig flere af jer sm� gnallinger?

- Han lyver. - Nej.

Rist hans t�er over ilden, til han spytter ud.

- Slip ham! - Hvabehar?

Slip ham, sagde jeg.

Hent s�kkene. F� dem ned i s�kkene.

- Bilbo! - Nej!

L�g jeres v�ben, ellers fl�r vi lemmerne af ham.

Hvorfor stege dem?

Lad os bare sidde p� dem og mose dem til k�dfars.

De skal sauteres og grilles med en kvist salvie.

Det lyder jo ganske l�kkert.

Hold op med at spr�lle.

Skidt med krydderierne. Vi har jo ikke hele natten.

Det er snart daggry, og jeg vil n�dig blive til sten.

Vent! I beg�r en frygtelig fejltagelse.

- Man kan ikke tale de tosser til rette. - Tosser? Hvad er vi s�?

Med krydderiet, mente jeg.

- Hvad er der med krydderiet? - Har du lugtet til dem?

- Der skal st�rkere sager til. - Din forr�der!

Hvad ved du om at stege dv�rge?

Klap i! Lad tyvelyvehobbitten tale.

- Hemmeligheden ved dv�rgestegning ... - Ja?

- Fort�l os nu hemmeligheden. - Hemmeligheden er ...

- Man skal fl� dem f�rst. - Er det rigtigt?

- R�k mig fileteringskniven, Tom. - Det skal du f� betalt!

- Det bliver husket! - Sikke noget sludder.

Jeg har �dt masser af dv�rge med hud og st�vler.

Han har ret. Der er intet galt med r� dv�rge.

- L�kre og spr�de. - Pas p�. Han er inficeret.

- Hvabehar? - Han har orme i sine tarme.

Det har de faktisk alle sammen. De er bef�ngt med parasitter.

- Jeg ville ikke tage chancen. - Sagde han parasitter?

Vi har da ikke parasitter.

- Mine parasitter er tykke som arme. - Jeg har enorme parasitter.

- Vi er fyldt med orme. - Ja, vi er.

Hvad synes du, vi skal g�re?

Skulle vi slippe dem fri? Jeg ved, hvad du er ude p�.

Den lille mide tror vist, at vi er tosser.

- Mide? - Tosser?

Daggryet tager jer alle!

- Hvem er det? - Kan han �des?

F� den fod v�k.

- Hvor har du v�ret? - Jeg spejdede lidt forud.

- Hvad bragte dig tilbage? - At jeg spejdede bagud.

- Frygteligt, men I overlevede alle. - Det kan vi ikke takke din tyv for.

Han pr�vede at vinde tid. Det t�nkte I andre ikke p�.

De m� v�re kommet fra J�tteheden.

- Hvorn�r har trolde vandret s� langt? - Ikke i lange tider.

Ikke siden en m�rkere magt herskede her.

De kan ikke v�re vandret ved dagslys.

Der m� v�re en grotte i n�rheden.

- Sikke en stank. - Det er et troldeforr�d.

Pas p�, hvad I r�rer ved.

Hvorfor lade det g� til spilde?

- Enhver kan jo tage det. - Enig. Nori.

Find en skovl.

De sv�rd er ikke smedet af trolde.

De er heller ikke fremstillet af menneskenes smede.

De er fremstillet i Gondolin af h�jelverne i den f�rste tidsalder.

Man f�r ikke en bedre klinge.

- Det er en langsigtet investering. - Lad os komme v�k fra dette �kle sted.

Lad os komme ud.

Bilbo.

V�rsgo. Det passer vist lige til dig.

- Det kan jeg ikke tage imod. - Det er en elverklinge.

S� den lyser bl�t, n�r der er orker og trolde i n�rheden.

- Jeg har aldrig svunget et sv�rd. - Og forh�bentlig skal du heller ikke.

Men hvis det sker, s� husk dette:

Sandt mod g�r ikke ud p� at vide, hvorn�r man skal sl� ihjel -

- men hvorn�r man skal sk�ne liv.

- Et eller andet n�rmer sig. - Hold jer sammen!

Skynd jer! Grib til v�ben!

Tyve! Brand! Mord!

Radagast!

Radagast den Brune.

- Hvad i alverden g�r du her? - Ledte efter dig. Der er noget galt.

- Der er noget helt galt. - Ja?

Lad mig lige t�nke mig om. Jeg havde en tanke, men den er v�k.

Den l� ellers lige der p� tungen.

H�r, det er jo slet ikke en tanke. Det er en fjollet, gammel ...

... vandrende pind.

Gr�nneskov er syg, Gandalf. Der er faldet et m�rke over den.

Intet vokser der mere, i hvert fald intet godt.

Luften er fuld af r�ddenskab, men det v�rste er spindelv�vene.

- Hvad mener du? - Det er edderkopper, Gandalf.

K�mpeedderkopper, som er afkom af Ungoliant, s� sandt jeg er troldmand.

Jeg fulgte deres spor. De kom fra Dol Guldur.

Dol Guldur? Men den gamle f�stning er jo forladt.

Nej, Gandalf.

Det er den ikke.

Der hviler en ond magt over den. En magt, jeg ikke kender mage til.

Skyggen af en �ldgammel r�dsel.

En, der kan hidkalde de afd�des �nder.

Jeg s� ham, Gandalf.

En �ndemaner er tr�dt ud af m�rket.

Hurtigt! Hurtigt!

Vent p� mig!

- Undskyld. - Ryg lidt Gamle Toby.

Det f�r nerverne i ro.

Og pust s� ud.

N�. En �ndemaner? Er du nu sikker p� det?

Det stammer ikke fra de levendes verden.

Var det en ulv? Er her ulve?

Det var ikke en ulv.

- Vargspejdere. S� er orkerne t�t p�. - Orkerne?

- Hvem har du fortalt om denne rejse? - Ingen.

- Hvem har du talt med? - Ingen!

- Hvad i Durins navn sker der? - I bliver jaget.

- Vi m� se at komme v�k. - Hestene er v�k. De er stukket af.

- Jeg lokker dem v�k. - Det g�r ikke. Det er Gundabad-varge.

Det her er Rhosgobel-kaniner.

Lad dem bare pr�ve!

Kom og fang mig.

Kom s�.

Hold jer sammen. Videre!

Nej, Ori. Tilbage!

Skynd jer!

Hvor f�rer du os hen?

Dv�rgekrybet er derhenne.

Efter dem!

Skynd jer!

Der er de!

Denne vej!

Der kommer flere af dem.

Vi er omringet.

- Hvor er Gandalf? - Han har svigtet os.