All language subtitles for Yes.2004.DVDRip.x264-HANDJOB

De siger,
ingen g�r s� rent som jeg.

Men som bekendt
er renhed illusorisk.

Vi, der tjener penge p� at g�re rent,
ved, at snavset ingen ende tager.

Man bliver aldrig skidtet kvit,
s� l�nge, der er mennesker til.

Det er os.
Vor d�de hud ... og h�r.

Jeg ser mit hverv
som hjemmeterapi.

Ser I ... Til tider ser man smerten
i senget�jets folder.

Man ser en plet, der ikke h�rer til,
og aner straks, hvad der er fat.

Derfra man tr�der ind i n�ste rum,
det som han kalder sit kontor.

Her sover han fra tid til anden.

Hvor kom jeg fra?

Jo, alt er forbundet.

Beviserne er snavset porcel�n,
og sokker, undert�j -

- og andre ting, han kaster i sit wc
og tror, jeg ikke ser ...

... fordi han skyller ud.

Desv�rre glemmer han
at kontrollere.

S� er det mig, der tr�der til.
Jeg kan til tider f� det op.

Det er ingen sag.
Det flyder jo.

De aner ikke, hvad jeg ved.

For dem er folk, der st�ver af,
sm� i krop s�vel som sind.

Usynlige bev�ger vi os rundt,
og er ej til at skelne fra hinanden.

Vi er en �ndl�s masse uden ret,
som pr�ver at forsk�nne deres liv.

Kosmetiske kunstnere
burde de kalde os.

Eller skidtkonsulenter.

At miste k�rligheden er som at d�.
Hvor kunne du?

- Hvor kunne du i vores hjem?
- Lad v�re.

- Lad v�re med at tage p� vej.
- Det g�r jeg ikke.

Hvor? Vores seng?
I sofaen eller m�ske en stol?

Fint.

Undskyld, men er alt vel?

- Glimrende, tak.
- Er De sikker?

De st�r der helt alene.

- Jeg lod det aldrig ske ...
- Hvilket?

En s�dan sk�nhed slap jeg ej af syne.
Aldrig, nej.

De st�r der helt alene.
Jeg lod det aldrig ske...

En s�dan sk�nhed slap jeg ej
af syne. Aldrig, nej.

Og mere til...

Jeg stjal Dem gerne fra den mand,
der ikke ser. De er en dronning.

- Hvorn�r kan De?
- Sikken hast.

Nej, jeg er langsom.

Jeg n�gter at tro det.

Jeg m� afvise ham blankt.

- Det er dig!
- Vidste du det?

Jeg g�ttede.

- Hvor godt. Jeg lovede at ringe.
- Jeg ventede det.

- N�, du er udenbys.
- Jeg er langt v�k.

Du lyder s� n�r.
Hvorn�r er du ...

- Tilbage? Om en dag eller to.
- S� lad os ses.

Ja, hvor?
Sig frem.

Lad os g� ud at spise.

Og snakke.

Hvad er det?

- Jeg stiger ud.
- Nu forsvinder du.

- S� r�ber vi!
- Jeg ringer igen!

Hvor godt, jeg fandt dig!

De �nsker,
at jeg f�rer bevis for -

- at livet begynder efter tre timer,
efter en, to eller m�ske fire.

Med andre ord det tidspunkt,
hvor vi kan se, det er et menneske.

Der skal beviser til.
En empiri, ej fantasi og sund fornuft.

Men videnskabelige fors�g,
der altid viser samme resultat.

For det er videnskab
og vores fag.

Men vent nu lidt.

Er det mon sandt?
Kan objektivitet v�re subjektiv?

Vi tolker, hvad vi ser,
og ser, hvad vi forventer i et foster.

Den f�rste mand, der s� en spermie,
han svor, at se et menneske deri.

Og alle andre stemte i
af iver for at give ham ret.

Se nu her.
Mand eller mus?

Magien er, at cellen ved,
hvorhen den skal.

Ja?

Hvem?

�h, s�ster Maud.
Goddag, det er l�nge siden.

Javist, som tiden g�r.

Nej, hun er ude.

Det lover jeg at sige.
Hun ville sikkert ringe.

Mon ikke her i weekenden?
Men man kan jo aldrig vide.

Ja, altid har hun nok af g�rem�l.
Hvordan har tanten det?

�h nej, hvor trist.
Alvorligt?

�h nej, det lyder slemt.

Bestemt.

Vi tales ved i aften.

Men n�r hun er tilbage,
er han g�et.

For s�dan har de valgt at leve.
De ser vel knap hinanden i en uge.

De skriver sedler nok,
men taler sj�ldent.

- Hvor er du fra?
- Jeg er irsk. Fra Belfast.

- Men du lyder ...
- Ja, amerikansk.

- Jeg kom dertil, da jeg var ti. Og du?
- Jeg er fra Beirut.

Mit land er skabt af sten,
men vi har tr�er, der b�rer blomster -

- hvorp� de danner frugt
som kirseb�r, blommer og ferskner -

- og alle tr�ers dronning,
der str�kker sig mod solen -

- for at l�ske sig i guld.
Den gule frugt ... En abrikos.

De gamle vise siger,
den giver dem evig ungdom.

Med tungen kan man
smage hendes under.

Kartoflen er vor abrikos.

Vi bager, koger,
moser, steger.

Vi laver ogs� mel deraf
til boller, br�d og pandekager.

Den store sult
forf�lger os endnu.

Som I er vi forfulgt
af vore d�de.

De taler g�defuldt til os
i vores dr�mme.

S� mange dr�bte,
og de sp�rger hvorfor.

"Beh�vede vi at d�?"

H�r, skal vi t�nke p� noget trist?
Det her er alt for lyst og let.

Ja, du har ganske ret.

Min tante i Belfast sagde engang,
at overlevende aldrig glemmer.

Minderne er alt, vi har.
Dem m� vi aldrig slippe.

Forsvinder de, er alting tabt.

Hun passede mig.
Jeg elskede hende h�jt.

Mine for�ldre rejste,
da jeg var to.

De ville hente mig, men tiden gik.
Min far kom hjem fra tid til anden.

Tror du p� Gud?

Det gjorde hun ikke,
s� jeg m�tte bede i skolen -

- og komme hjem og sige,
jeg troede p� fornuft, og Gud var d�d.

Skolen var katolsk. De fyldte os med
dogmer, frygt for Helvede og straf.

De slog os for vor egen skyld
og sagde, vi d�de uden tro.

Min tante sagdev "Hyklere!"

Og d�r stod jeg i r�dvildhed.

Men for at r�de bod p� syndig tvivl,
jeg s�gte sandhed med stor ivrighed.

- Har du fundet den?
- I videnskaben.

Du tror,
du har en n�gle til Guds sind?

- Jeg ved ikke, om Gud har et sind ...
- S� gyldent h�r.

- Vi kan vel enes ...
- ... om at v�re uenige.

Jeg taler alt for meget.
Hvad med dig?

Hellere synge end tale.

Det g�r os fri
til sorg og gl�desrus.

I sidste ende
har vi vel et valg.

S� du ser, vi ligner jo hinanden,
du og jeg.

- Tal til mig.
- Om hvad?

- Hvad er der at sige?
- For meget eller intet.

Men pr�v alligevel.

Jeg elsker tallet �t.

En dig, en mig.

En m�ne, en sol.

Skal jeg da kredse rundt om dig?
En s�lvgr� klode i dit solsystem?

Er du mon lysets kilde,
og jeg en skygge -

- der styrer tidevand og kulde?

Du l�gger ord i munden p� mig nu.
Jeg n�vnte �t.

Et nummer, en ide.
Mit �nske om selvst�ndighed.

Selvst�ndighed er en illusion.
Livet selv opst�r af en fusion.

To, som forenes og giver slip.
Tiltr�kning, frast�dning, ja og nej.

Ingen solo, men en s�d duet
har bragt os her -

- og slettet tiden,
f�r vi traf hinanden.

Det var to,
der f�rte os til moderen.

Og beg�r,
der f�rte os til elskeren.

Okay,
men turen kommer nu til tre.

Indr�m, at der er dig og ...

... ham,
og her er jeg.

S� lad os gemme os bag fire.

Et hus med v�gge og en d�r,
der sk�ner os mod kaos.

Vi g�r for vidt.
Jeg glemte helt ...

... det, der g�r forud for et,
det ikke eksisterende.

Tomrummet,
det endel�se store intet -

- der omfatter alt, som en gud.

Det er det ene altafg�rende tal,
vi beh�ver.

Nul er den majest�t,
som styrer os -

- i skjul og uden ord.

Smukt ...
Men lidt for mystisk, synes jeg.

Nul blev opfundet, s� vi kan m�le
ut�nkeligt store og ubegribelige tal.

Derp� med tallet ti som faktor
begyndte vi at m�le rum og tid.

- Du fik mig.
- Nej.

Jovist, du tager �t,
og r�der dermed over alle tal.

Nej, min sk�nne.

Alt, jeg ville sige, varv

Du er mit lys,
mit et og alt.

Den dunkle nat,
en rosenknop.

Den h�nd, jeg vil holde.

Et ukendt land
og mine l�ngslers kyst.

S�dan.
Du har mit ord.

Jeg scorede blondiner f�r i tiden,
og der var aldrig en, der sagde nej.

Jeg kiggede bare p� dem -

- s� l� de ned,
som var det Guds befaling.

S� fulgte gr�d af taknemmelighed,
som var det f�rste gang -

- derefter blev jeg kimet ned.

De fl�bede og hylede og skreg.
S� var det slut!

F�rst var de bare toppen, de piger,
men nu st�r alting klart for mig.

Vi fristes for at l�re modstandskraft.
For Fanden viser sig i alle former.

St�r man imod,
s� vinder man.

Man vinder Jesus.

Gud ske lov og tak.
Han er al k�rlighedens kilde.

Nej, bi nu lidt. Nok er der t�jter til,
men onde er de ikke.

De er ulykkelige,
for det er deres verden.

Brugt til sex som sm�,
og voldtaget fra A til Z.

Og s� et liv p� gaden
med dope i stedet for slik.

De er fortabt.

Jeg g�r og snakker lidt med dem.
S�dan bare snakker.

Snakker? Gu g�r du r�v!
Du sprang da p� dem, hvis du kunne.

- Du ved sgu ikke noget om mit liv!
- Jeg ved da, at din kone skred.

- Det blander du dig ikke i.
- Det er en joke, s� slap dog af!

- Sagen er, jeg altid fik det gratis.
- Du k�fter op og r�ven g�r.

En pige f�r man ikke gratis. Glem det.
Man f�r dem aldrig med i seng.

- Kun hvis man h�lder drinks p� dem.
- Nej, de vil have en rigtig gentleman.

- Vis dem respekt og v�rdighed.
- Hold k�ft, hvor er det bare stort.

Du bruger dem og smider v�k!
Og nu skal vi bel�res om respekt.

Og de er b�de blege
og blondiner ...

S�, s�, min kn�s.
Du finder nok en t�s.

Jeg s� engang en kvinde p� en bus.

En fremmed kvinde,
ikke en af os.

Hun sad alene, denne vesterl�nding,
og barmen b�lged i den stramme vest.

Og alle m�nd p� bussen fulgte hende,
hver eneste med samme fantasi.

- Der var et fjernsyn ...
- ... d�r p� bussen? Med videofilm?

- Hvad s�? Den stakkel ...
- Araberne fik noget p� den dumme.

- Et billed tonede frem p� tv-sk�rmen.
- En pornofilm med gruppesex!

Netop! Det var vulg�rt.
Men ikke som du tror.

Det var en pige,
purung, smuk og frisk.

En yndig perle med gyldent h�r,
der blafrede som candyfloss -

- mens hun nedlagde m�nd p� stribe
med sin pistol.

Vi stirrede og svedte,
mens middagssolen bagte -

- men var blinde
for hendes lette kl�der.

En lille klud om hoften
og om brystet.

Og l�berne
glinsede r�dt.

Og n�r hun havde skudt en mand,
skiltes l�berne ...

Ja, hun dr�bte dem med lyst.

Og hun bar et flag,
for hun var ikke d�kket med en las.

Det var et symbol.
Stjerner og striber.

Jeg sv�rger,
det var en blond amerikanerinde.

De deler deres kvinder
med os andre.

S� sandt.
De ejer ikke skam og dyd.

Nej, bi nu lidt, s� enkelt er det ikke.
Det lyder grimt, men I er ikke bedre.

Hvor han er fra, g�r pigerne med sl�r,
har intet liv og lever som i f�ngsel.

Fandeme ja. Man tror jo, det er n�b!
De krager giver mig sgu da g�sehud.

- De er undertrykt.
- Hvad skete der med vesten?

Hun var turist og derfor g�st.

Som v�rter viste vi respekt.

Er det det hele?
Du er fuld af lort.

Min gudmor er her.

Hej, smukke.

Jeg er for fed.
Hvad synes du?

�h, s�de skat, du overstr�ler alle,
og mange vil beundre dine ynder.

Ikke blot dit ansigt og dit h�r,
men dine slanke lemmer.

Bare rolig. Du er tilpas.
Men selv som tyk da var du k�n.

Se selv.
Du synes, jeg er k�mpestor.

Du er p� ingen m�de overv�gtig.

Din gudmor pr�ver bare at sige,
at du er mere end dit spejlbillede.

Der er vigtigere ting i verden
end at v�re besat af ...

Du er ikke tyk.
Spild ikke mere tid p� det.

Men g�r du ikke op i det?
Rynker og s�dan?

At dyrke sk�nhed er parolen.
Ikke opgive uden kamp.

Jeg vil forf�lge gr� h�r uden n�de
og fjerne rynker, n�r de viser sig.

Vent og se.
F�rste gang n�r jeg er 23.

- Hvordan g�r det i skolen?
- Okay.

- Hvad interesserer dig mest?
- Alts� hvad er sjovt?

Jeg ved du gerne siger,
du er en party-t�s og tom i hovedet.

Jeg tror dig ikke, Grace.
Om igen.

S� siger vi det.

Der er vel ting,
jeg synes om at t�nke p�.

Jeg ligger i min seng
og forf�res af en dr�m.

Skinnet bedrager virkelig.

Sandt nok.

P� n�rt hold
er det hele ren og sk�r kemi.

En verden skabt af svovl
og af tin.

Af fosfor, bly og kv�lstof.

Kviks�lv, zink og brint.

Guld, s�lv og uran.

Kul, jern og vanadium.

Argon, kalium, titanium...

- Men Grace, hvad vil du gerne v�re?
- Ber�mt.

Jeg var en l�ge
med en kniv.

Jeg skar med den og reddede liv.
Jeg var kirurg.

Ligesom min far.
Men jeg kom her, og det var slut.

Nu sk�rer jeg kun k�d og gr�nt,
og jeg er ferm i k�kkenregionen.

Jeg hakker skinken fint,
men smager ikke.

Jeg snitter den s� tyndt
og delikat.

Som fine blonder
frydefuldt for �jet.

S� bl�d at r�re ved.

Jeg elsker skam mit arbejde
meget h�jt.

Men du m� f�le,
at du spilder dine evner?

Det fag, du l�rte?

Hvorfor dog rejse v�k,
n�r de kunne bruge dine evner?

Ikke for noget!

Hvorfor dog flyve fuld af sorg
halvvejs rundt om Jorden?

M�ske ...
N� ja, det glemte jeg.

Jeg var kirurg,
men nu er alting vendt.

Historien skrevet om,
og helten amputeret.

En mand af ringere v�rdi.
En kok, som du ej v�rdiger et blik.

Var det, hvad du mente?
At jeg er under dit niveau?

En aften reddede jeg �n
fra den visse d�d.

Bagefter da han trak sit vejr,
s� var jeg lettet og tilfreds.

Jeg havde klaret det,
jeg skulle klare.

Jeg vendte mig, og d�r i d�ren
stod tre m�nd, jeg kendte.

Det lignede ingen h�flighedsvisit,
for det var sent.

De var bev�bnet og besat af had.

De sagde,
jeg spildte dyrebare kr�fter p� �n -

- der m�ske senere ville dr�be
et af vore b�rn.

De sk�d ham,
mens jeg s� det.

Jeg m�tte ikke forkl�de en af "dem"
som patient -

- fra nu af m�tte jeg kun
behandle "folk som os".

Jeg pakkede mit t�j
og rejste v�k.

De dr�bte �n
og myrdede en ide.

At l�ger hj�lper folk i n�d
uden skelen til farve eller tro.

Hvorp� de understod sig i at sige,
det var for vores egen skyld.

- Det vil du aldrig helt forst�.
- Det kan du tro.

I er ikke de eneste.

Jeg f�ler din historie
i marv og ben...

Jeg ser en far kalde p� sin s�n.
Jeg ser huse, der styrter i grus.

Jeg h�rer skud
og banken p� d�ren.

Jeg ser kvinders frygt
og unge soldater.

Jeg ser ham g� sin vej.
Han ved, hans moder gr�der.

Hun frygter for sin s�n.
Hun har begravet to.

H�r hendes klagesang,
mens t�rerne str�mmer -

- og kirkeklokken kalder
til f�lles sang og Guds pris.

Ja, jeg kender til s�kaldt hellig krig.

Den findes ikke langt herfra.

- Du ser godt ud.
- Tak, Kate. G�r jeg?

Der er en gnist at spore i dit �je.
Selv er jeg tr�t og �m og mat.

Jeg er en ynk. Beklager.
Men jeg er ikke s� berejst som du.

Hvordan kan du klare dig
med tre til fire timers s�vn?

Men det er forskellen p� os.
Jeg ejer ikke din energi.

- Sludder. Du vinder p� udholdenhed.
- Hvad handlede konferencen om?

De eftersp�rger en etisk udvej,
s� vi ikke tager sig ud som mordere.

Er I det? Undskyld, men jeg hader
at t�nke p� de stakkels sm� ...

- Celler! Andet er det ikke.
- Undskyld.

- F�ler de smerte?
- �h, altid forsvare mit arbejde!

- Hvordan har b�rnene det?
- Godt. De sm� er altid rene engle.

Den store er en pestilens.

Hun sp�rrer sig ind i sit rod
og taler aldrig til mig.

Jeg h�rer, I var ude.
Hvordan gik det?

Dejligt.
I hvert fald for mig.

Men hun ser s�dan op til dig.
Jeg keder hende.

Hvis bare jeg kunne slippe v�k
som du.

- Fordufte p� en solskinseftermiddag.
- Lufthavne ligner hinanden.

Jeg dr�mte om at rejse.

Nu pakker jeg bare t�j og sko.
Andet ser de ikke.

Frisuren og mit t�j, intet andet.

Jeg misunder dig.

Du kan g� rundt i tr�ningsdragt
og T-shirts d�kket af babygylp.

Tak. Det er et yndigt billede
af det liv, en moder har.

Et mindre skattet job er det, jeg har.
Tak du din mor for hendes indsats.

Hvorfor skal det altid ende s�dan?
En dyst om hvem der lider mest.

Du valgte m�ske rigtigt,
enlig mor ...

Mit "�bne �gteskab" er blevet ...

Vi taler ikke.
Der er kun l�gne.

Det sker vel let,
n�r k�rligheden d�r.

Kate, du er ogs� ven med ham.
Hvad har han sagt til dig?

Ikke meget.

Gudinde, sk�ge, elskerinde,
jeg elsker dig -

- du er det lys, der f�rer mig
igennem natten til dig.

Hold om mig.

Din stemme, bleghed, din parfume,
din hele krop hjems�ger mig.

Jeg venter p� dig fyldt af beg�r.
Dit sultne blik opflammer mig.

Hvordan kan jeg andet end br�nde?
Jeg st�r i flammer for din skyld.

Nu ved jeg, at jeg ikke levede f�r.

Det her overg�r alt,
som jeg har f�lt.

Min elskede.
Du holder om mig, og jeg smelter.

Jeg er ikke gjort af stof.
Jeg er en f�lelse.

Kald mig blot sk�ge.
Jeg beder om mere.

De navne. Du giver mig navne,
jeg aldrig ville acceptere p� gaden -

- men i din mund, min elskede,
er de s�de.

Hvad kan jeg give dig, elskede,
af andre s�de ord?

Jeg knepper dig
som min herskerinde -

- tilbeder dig med sjofle ord -

- for at vise,
hvor meget jeg forguder dig.

Sk�nder dig
med rendestenens sprog.

H�r mig nu.
Blidt vil jeg mumle ting ind i dit �re.

I en str�m af fantasier og dr�mme,
som du aldrig har betroet nogen.

Ja, g�r det.
Sig det hele.

Slip forbudte tanker l�s.

Blot den skjulte hud.

Faren er, at alle de private steder,
du har v�ret, opl�ser sig -

- og du vil st� i fuldt flor.

Synge.

Danse.

Nynne.

Le.

Kom her.

Du kommer.

Grace, kom ind.

Er hun her?

Ikke nu, men kom endelig indenfor.

G�r dig det mageligt.
Kom, sid hos mig.

Noget at drikke?
M�ske vil du have te?

Nej tak.

- Hvordan g�r det i skolen?
- Fint.

Ikke meget at sige.

Jas�.

Du giver ikke meget v�k.
Det er meget klogt.

Jeg g�r mit bedste.

Du beh�ver ikke g�re noget.
N�r bare du er til.

Du kan hvile,
n�r du n�r min alder.

Jeg er ikke s� ung,
og du er ikke s� gammel.

Hvor s�dt.

Grace.
M� jeg betro dig noget?

Din gudmor og jeg ...

Hun finder mig kold.

Men det er indbildning.
Jeg har ogs� f�lelser.

Han kaldte dig kold.
Din mand.

- Hvad i alverden havde han ...
- Jeg kom p� bes�g, men du var ude.

Og s� fortalte han mig alt
om sine f�lelser.

Det m� have v�ret ...
pr�cis hvorn�r?

- Han holdt endda min h�nd.
- For fanden da. Og s�?

Jeg har brug for at tale,
n�r dagen er forbi.

Hun mener, jeg har solgt mig selv,
s� hun vil ikke.

Hun l�rer aldrig, hvad det vil sige
at �ndre ting i praksis.

Hun er et barn og t�nker stadig,
som hun gjorde, da vi m�dtes.

Visioner, snak og tankespind -

- og �dle tanker
om det sande liv.

Jeg g�r mit for at �ndre fejl,
alligevel ser hun mig som fjende.

Som forsker har hun sin integritet,
det h�vder hun ...

Hun ser sig selv som undertrykt,
den �gte, mens jeg er et falskneri.

Og engelsk er jeg,
mens hun er irsk af k�d og blod.

Men faktisk rejste hun,
da hun var ti.

Hun boede i Amerika,
men det -

- er noget,
hun glemmer let.

Med sine r�dder kan hun spille
rollen som forfulgt.

Godt, men sig mig s� -

- hvorfor hun aldrig tager sig tid til
at bes�ge verdens sidste kommunist.

Tanten i Belfast.

At tale s�dan
er misbrug af os begge.

Vores �gteskab er ikke hendes sag.
Desuden fortalte han om ...

Hun ser s�dan op til mig.
Jeg kunne skyde ham p� stedet.

Har du set et gennemhullet lig?
I europ�ere ...

- Hvem?
- I er s� naive.

De dumme ting, I tror.
At smerte kan man l�gge bag sig.

Og alle k�der kan man kaste af.

I er fri, men k�mper dog med v�ben,
kampvogn, helikopter eller bombe.

Er den slags tanker ukendt i dit land?
Hvorfor overfalder du mig pludselig?

Jeg har et andet syn
p� liv og d�d.

Men er det sandt?

Du dyrker videnskab
og er fra vesten.

Du tror, du ved det hele
og er bedst.

En af jer er mere v�rd
end resten.

H�r, er det mig,
du taler til?

Hvad ved du om mit perspektiv
og tingene, jeg forsker i?

Du forsker ikke meget,
�benbart.

Ikke som mig.
Du er jo her om dagen.

Helt �rligt! Hvad er det, jeg har sagt?
Du har jo intet kendskab til mit liv.

Jeg ved, at du er gift.
Du er en hustru.

En kvinde med en elsker
i dagtimerne.

M�ske en anden en om natten.
Eller to?

Nej, der er ingen.

Jeg har kun dig.

For helvede,
jeg blev reddet op fra skidtet.

Mit liv var grimt.
Jeg spiste affald.

S� slemt var det.
Jeg var et skrog.

Jeg var beskidt, ogs� i munden.
Jeg l�j og l�j.

Jeg havde ikke en eneste ven.
Det var h�bl�st.

Alt det,
fordi jeg vendte ryggen til Jesus.

Men han fandt mig
og fik mig rettet op.

Tak og lovet v�re Gud,
som gav os syndere sin s�n.

Som om du vendte ryggen til.
Han s� dit fj�s og t�nkte nej!

G�r ikke nar, men hvilken far
vil lade s�nnen friste s�dan et liv?

- Hvorfor kom han ikke f�r?
- Nej, du har ret.

Forestil dig nu, at jeg er Gud og du
er skidt, jeg vasker af i vievand.

Kun for at �n synder mindre st�r
ved Himlens port, n�r det er for sent.

Herren er n�dig.

Hvis Gud er til,
s� er han fuld af trods.

Du er negativ.
K�llinger er din fjende.

Gu er de s�! Hvis Jesus valgte ham,
hvem er s� heldig her?

Hans hjerte rummer ogs� dig.
Fortryder du din synd, da er du frelst.

Han vil tilgive alt, hvad du har sagt,
hvis du vil bede en b�n p� dine kn�.

Hold k�ft, din nar.
Det var slet ikke der, jeg ville hen.

- Hvor s�?
- Begynder du nu ogs�?

- Fis ned i din moske, din sorte hest.
- Vantro hund.

En hvad? Ja, det er klart.
Du er fanatisk, en af dem!

- Pas du nu p�.
- Er du da bange?

- Rend mig.
- Lammet er p� afveje.

Guds lam er i Helvede.
Han var i Paradis, men faldt.

Glem alt om Paradis. Det her er alt!
Her vrimler jo med nassere i hvidt.

Forbandede asylans�gere p� gaden
tager jobs for n�sen af os.

- Som tak spr�nger de os i luften.
- Du tager fejl!

- Hellig krig er snart forbi.
- Krig udk�mpes i menneskets sj�l.

Han k�mper dag og nat
mod sine drifter.

En dyrisk del, der intet hjerte har.
Et selv, der ikke t�nker klart.

lslamisk lov er ikke n�dig,
men retf�rdig.

Bomber er uretf�rdigt!
I perkere er pisseligeglade.

I jeres �jne er vi alle ens, dit f�!
Uvidenheden er dit adelsm�rke!

Du burde l�se og ikke bo p� gaden.

Rend mig i r�ven!
I fremmede sidder p� alt.

Som om der er en lejlighed til mig!
Din store pestbef�ngte byld i r�ven!

Fint ... Svar mig s�.
Er dine h�nder rene?

- Jeg er ikke perker!
- S� m� du r�re.

- Han er for meget!
- Du taler ikke ondt om mig og mine.

Jeg tvivler tit,
men n�r jeg ser et dyr som dig -

- s� vil jeg hellere tro p� alt andet
end intet.

Kom s�, Whizzer.
Sl� fra dig!

Ud!

Jeg m� se dig.

Nej, ikke nu.

- S� senere?
- Nej.

- I morgen da?
- Det ved jeg ikke.

- Hvorfor ikke?
- Problemer.

Ogs� her.
Har du da glemt?

H�r, lad os ...
Vi m� tale sammen.

Lad os tage ud p� et hotel.

En nat eller to.
Jeg giver.

Undskyld.

Hvordan g�r det?

Fint.

- Ikke mere?
- Ikke plage.

Undskyld, den fik jeg ikke.
En gang til?

Eller skal jeg l�se tanker?
Det lykkes sikkert med lidt �velse.

Jeg g�r ud.

- Hvor kan du v�re led.
- Den lede plage�nd! Hvor smukt.

Ja, smut du ud og f� lidt luft.

Hvorfor vil du ikke sk�ndes
og lukke f�lelserne ud?

Tilf�ldigvis er jeg stolt
af min kontrol.

Du siger uden videre,
hvad du t�nker p�.

Den slags er ikke mig,
og jeg er glad derfor.

- Jeg g�r mit yderste for os. Hold op.
- Er jeg for meget, er jeg for �gte?

- Fordi jeg v�kker f�lelser?
- Hvilke f�lelser?

De tabte dr�mme?
Vores endeligt?

Eller indholdsl�se overspring
som at flytte om -

- fejre f�dselsdag
eller noget andet.

V�gne op et andet sted
og holde ferie.

Ligge p� stranden
og f�le tomhedens smerte.

Du keder dig,
l�ser en bog.

Vi spiser middag
p� en restaurant, du hader.

Og s� dit sure fj�s,

Tror du,
jeg nyder at have tabt?

At f�le, jeg har sp�rret dig inde
i et koldt og �ndl�st bur -

- hvor vi kun bliver
gamle sammen.

Jeg undg�r helst at f�le noget.

Engang var k�rligheden der.
Det var den vel.

Du sagde, talen vakte dit beg�r,
fordi den fl�d som nektar eller saft.

Hvad fanden.

Hvad fanden skal det nytte?

Hvordan har din tante det?

Det ved jeg ikke.

- Du ringede ikke?
- Ikke endnu.

- Du er s� ...
- S� hvad?

- Bekymrer hun dig ikke?
- Selvf�lgelig.

M� jeg v�re fri. Selvf�lgelig bekymrer
jeg mig. Jeg bekymrer mig for meget.

Jeg elsker hende og ringer nu.
Nej, det er for sent.

Men hvorfor sagde du
det til Grace?

- Hvad sker der?
- Jeg kan ikke mere.

Hvad har jeg sagt
eller overh�rt?

Jeg l�nges.

Jeg tr�nger s�dan til din krop.
Hvad er der galt?

- Du l�gger ikke p� igen.
- Det er umuligt.

L�s i dit hjerte,
og du vil se -

- at jeg har handlet
med oprigtighed.

Men nu er tiden inde
til at sige farvel.

Hvad?
Til at sige hvad?

Det kan du ikke.
Hvorfor?

Min krop har v�ret din til l�ns.

Jeg m� have den tilbage.

For den var min.
Men alt, jeg sagde, mente jeg.

Hvor jeg forgudede dig.

Du har v�ret
guddommelig.

Jeg h�rer noget andet
bag dine p�ne ord.

Men tvivlen nager
og forurener min sj�l.

Det bitre sp�rgsm�l
tr�nger sig p�.

At sp�rge er under min v�rdighed,
for du sagde, der ingen andre var.

Jeg var dit hemmelige land.

Dine l�ngslers kyst.

S� ...
Hvem er hun?

Ingen anden frister mig.
Tro mig, n�r jeg siger det.

Jeg forlod dig aldrig for en anden.

Hvem skulle v�re den gudinde,
du har v�ret for mig?

Det her bad jeg ikke om.

At blive afvist i et kys.

Jeg vil stikke dig i ryggen
og lade dig smage min h�vn -

- din hykleriske casanova.

Hykler?
Jeg er ikke den, der lyver.

Hvordan kan jeg rense dine tanker?

Jeg m� jo vaske dig ...
Ja, fra top til t�.

- Hvad sagde du?
- Hvor kan du tvivle s�dan?

Vaske mig? Er jeg da snavset?
Ser du ikke, jeg er s�ret?

- Gudinde ...
- Fri mig. Det er ikke mig.

P� lange dage
l� jeg i dit favntag.

Jeg smagte dig
og m�rkede k�d mod k�d -

- og hud mod dejlig hud,
men blodet lokker mig til synd ...

Nej, vent!

Blod? Synd?
Hvad mener du?

Jeg husker pludselig,
hvem jeg er.

De gamle vise har fortalt,
at k�rlighed og kvinder distraherer.

Vi f�r at vide, at rigdom venter dem,
der st�r imod og lyder en h�jere sag.

Du beder mig falde i un�de.

Du kan da ikke p�st�,
jeg har bragt dig i un�de.

Mener du virkelig,
jeg er uren?

En billig fjams
et kneppedyr.

En sjofel aff�re
og uden moral?

Jeg er ikke kun din gudinde,
jeg er for helvede, hvad jeg vil v�re!

- Din l�rer, m�ske, eller konge!
- Jeg kronede dig som dronning.

R�vhul!

- Hvad bilder du dig ind?
- Rollen som konge er min.

Min herre, jeg beklager.
De er jo s�n.

Jeg er kun datter
og inferi�r.

Nej, I ...
I tror jer h�vet over os.

I vil bestemme,
�del�gge -

- have vort land
og vores olie.

Er det civiliseret?

Dit land er en ildsprudende drage.
Et land med storprofit og varem�rker.

Big Mac, big burger, alt er stort.
Og du, amerikanerinde, er for tynd.

Veltr�net, ikke kvindelig.

Din hud er alt for bleg
og uden gl�d.

Og �jnene for bl�.
Hvorfor skal du forf�re mig?

S� vi to er i krig?

- Din terrorist. Hykler.
- Imperialist. M�r.

Hvad er det, der er sket?

Du forveksler mig med dem.

Husk p�, at jeg er irer med.

Og s�?
I har jo alle r�dder andre steder.

Men I har glemt,
at magten ikke er i jeres h�nder.

Chefen!

I h�rer b�rneskrig, men er neutrale,
for de er ikke jeres.

Du er unfair. Det, de har gjort,
har aldrig f�et min stemme.

Jeg dukker mig,
og jeg er dybt besk�mmet.

H�r, jeg er et menneske.

Jeg er mig.

Mig dit, mig dat.

Hvert menneske er vi.
Vi er et hele.

Netop. Du har ret.
Vi er ikke fjender.

Hvordan begyndte det her?

Fra Elvis til Eminem.

Warhols kunst.
Jeg kender jer og alle jeres sange.

Men kender du mine? Nej.
Det er altid mig, der g�r en indsats.

Jeg l�rer vers p� engelsk.

Men kender du et ord arabisk?
Bare et?

Ved du, at al-gebra var
en arabisk mand?

Du har l�st Bibelen, men Koranen?

Er det, derfor du afviser mig?

Afviser?
Nej, jeg afviser ikke.

Men jeg forlanger din respekt.
Du siger, du vil have mig.

Men som hvad?
En eksotisk dr�mmeprins?

Dit leget�j, et k�ledyr,
din hemmelige elsker?

Du k�ber mig med plastickort
i restauranter.

Du vil have jern,
s� du kan smelte.

Forst�, at n�r du ikke �nsker mig,
fordi jeg er en �del mand -

- men for min krop,
mister jeg v�rdighed.

Nu er du s�ret.
F�ler dig lille og s�rbar.

Men skal jeg tage folks foragt,
fordi de frygter mig?

Hvordan skal jeg vinde respekt her,
hvor det at udtale mit navn -

- er en umulighed?

Jeg forst�r dig.

Forts�t nu.

I dit land -

- er jeg usynlig.

Jeg er kastreret.

Du fatter aldrig med din hvide hud
og dine privilegier -

- og menneskeret,
du tager for givet -

- hvordan jeg k�mper
for hver lille ting.

�h nej.

�h nej, �h nej***�

Nu m� jeg g�.
Jeg ringede ikke ... ringede ikke.

Hvorfor ringede jeg ikke?

For sent igen!
N�, pyt. Glem det. Du har jo travlt.

Det er nu engang dit liv,
men du har valgt det -

- s� du vil vel halse rundt,
du standser aldrig.

Men jeg er kommet for at blive.

Hvem ved hvor l�nge?
M�ske �revis.

Det indhenter jo en,
det skidt.

F�rst knirker det en smule
i dit kn� -

- og pludselig er du bundet
til din seng.

Ingen sagde,
jeg fik s� megen tid -

- men nu er det for sent
at f�re mine dr�mme ud i livet.

�h, tante.

Sk�bnen spiller os
besynderlige puds.

Jeg har s� meget at fort�lle,
men jeg bliver hevet rundt og rundt.

Det er uretf�rdigt,
med alle de historier jeg kan.

Selv om du nok
er ligeglad.

Jeg holder her.
Du skal vel ogs� g�.

Fem minutter, m�ske ti.
Jeg ved aldrig, hvorn�r du er tilbage.

Det er s� trist, hver gang du g�r.
Du spilder jo din tid. Jeg mener det.

Ikke smile s�dan.
Du fortryder, n�r jeg er d�d.

Jeg sp�ger bare, skat.
Det var en morsomhed.

Men det er vist og sandt.

De sp�rgsm�l, du lod ligge.
Ja, du vil nok fortryde et og andet.

Ingen forklarede mig som barn,
hvorfor tiden kun g�r fremad.

"Hold din mund," var svaret,
n�r jeg spurgte dem om alt -

- og hvorfor vi aldrig l�rer
at rydde op igen.

Hvis bare man kunne rette sine fejl.
Spole livet tilbage og begynde igen.

S� ville livet
have forberedt os.

Men vi f�r kun et fors�g
og ingen kostumepr�ver.

T�ppet er g�et,
og vi ved det ikke.

Jeg ser ingen m�l og med
i det store skaberv�rk.

Men jeg tror jo ikke!

Der findes ingen Gud og Himmel,
hvis du sp�rger mig.

Er der noget, jeg har l�rt,
s� er det dette:

Det er op til mig...

...og ogs� dig.

Alt udg�r fra os selv.
Vi skaber selv det onde -

- og alle gode ting.

Men sig mig, hvad der sker.
Du har jo f�et kul�r.

For f�rste gang i flere uger
eller m�neder, ja endog �r?

Du siger ikke,
du er forelsket, min skat.

Ikke i ham engl�nderen.
Sikke en fejl.

Det s� jeg med det samme.

Det kr�ver kun en anden i dit liv,
s� vil dit hjerte �rligt sige -

- at m�nd ikke er skabt lige.
Nogle er bedre.

Endnu en juleleg
fra ham deroppe -

- hvis han er til,
hvilket han eller hun ikke er.

Hvis ikke jeg har sovet
eller glemt det.

Men min hukommelse er god.

Her ligger jeg
med hele molevitten.

Det hele ryger sikkert med i graven.
Jeg bytted det jo gerne for �n dag...

- P� Cuba!
- Tante! Hvad sagde du?

Du h�rte mig.
Cuba!

Hvor ville jeg dog gerne se det sted,
og hvordan det hele endte.

Og Castro...
gav os alle h�b.

Ja, hellere ham end paven!
Ham ville jeg gerne m�de.

- Du skal snart af sted.
- Ja.

Jeg siger dig, vi bor p� m�nen,
f�r vi f�r en chance til som den.

Den smukke dr�m, der kom til kort,
i alle andre lande, hvor de pr�vede.

De fortryder. Kommunismen d�de,
men hvad tr�dte i dens sted?

Ren gr�dighed. Et liv i l�ngsel
efter ting, du ikke beh�ver.

Hvis og n�r jeg d�r
s� vil jeg se dig gr�de.

Rive dig i h�ret
og hyle h�jt af smerte.

Jeg vil, at du skal sl� dit bryst
og fl� dit t�j og meget mere.

Falde hulkende omkuld,
s� jeg ved, at jeg er d�d.

Bevis for mig, vi h�rer sammen,
og at du ikke kan undv�re mig.

Og jeg vil se dig kl�dt i sort
med r�de og forgr�dte �jne.

Jeg vil, at du skal protestere h�jlydt.
I t�tte favntag tr�ster I hinanden.

Se dig sparke ud og sl� i v�ggen,
se dig ligge jamrende p� jorden.

Jeg vil have vished for,
jeg ikke dr�mmer.

Min d�d skal v�re
ligesom mit liv.

Jeg vil have rod
og kamp og strid.

Jeg vil se dig k�mpe
ved min side -

- og h�re,
hvad du ikke fik fortalt mig.

Nej, det skal ske
lige f�r min d�d.

Lad dem nu ikke
sende dig af sted -

- og sige, det tr�kker pinen ud,
for det er l�gn.

Jeg �nsker dine t�rer.

Lad mig nu ikke drukne
i from og h�flig ro.

Nej, lad os r�be op.
Et andet lys vil gennemstr�le stuen.

Min d�d skal v�kke dig fra d�sen
og rense dig.

Og jeg vil h�re dig r�be:

- Nej, nej, nej!
- Men jeg vil d�.

Du m� ikke d�!

Livet er s� kort og stort.
Vi m� ikke spilde denne gave.

Vi kender ikke sandheden.

Inde bag vort raseri
ligger lykken m�ske gemt.

Lad os tage til Cuba.
Langt v�k fra alt.

Vi tr�nger til at v�re sammen mere
end blot en time.

Lad os tage v�k,
bare dig og mig.

Jeg er i Beirut.

Er du?

Jeg har en ven.
Vi gik i skole sammen.

Han blev boende og er nu gift
og har en s�n.

Vi har �t liv. Det er nu.
Lad os gribe chancen.

Jeg sender en billet
og rejser f�rst.

Det er l�nge siden ...

Tante d�de. Hun er d�d.
Min tante er d�d.

Du vil have meget
at fort�lle.

Jeg sender en billet.

Snavs forsvinder ikke.
Det bliver kun flyttet rundt.

Noget bliver br�ndt
eller begravet.

Men ild giver r�g og sod -

- og fedtet stads,
og alt begravet skyder op med tiden.

Det rejser langsomt,
ja, det n�rmest kryber.

For vandet underneden siver.

Gud gav os �jne, som ikke ser alt,
ellers blev vi gale.

Vi r�rte aldrig en seng igen,
en sofa eller stol -

- hvis vi kunne se de ting,
der lever d�r.

Der er millioner af dem.
S�re kryb med ben.

De parrer sig
og l�gger deres �g.

De elsker vores skidt, de overlever
ved at �de det, vi f�lder.

Vores d�de hud er deres br�d.

Baciller er mindre end mider.

Vi g�r, hvad vi kan.

Vi skrubber og skurer,
men de flyver med et nys p� spyt -

- der er bef�ngt med smitte,
og hvis vi bare tr�kker vejret -

- s� er de i os
i en kamp p� liv og d�d.

Baciller er nu ikke de v�rste.

Der er virus.

M�ske var de det f�rste liv p� Jorden.

De er s� sm� og helt umulige at sl�.
Det lader sig aldrig g�re.

Derfor er moralen den,
at renhed ikke findes.

Man sender bare snavset videre.
Flytter det.

Man bliver aldrig f�rdig.
Det er min erfaring.

M�ske er Jorden
en stor nullermand.

Den store reng�ringsmand sagde stop,
og derfor lever vi.

Hvorfor ikke?
Vi er de parasitter, Gud har glemt.

Sagen er, vi aldrig helt forsvinder.

Vi er ikke f�rdige, n�r vi d�r,
uanset hvad bedemanden g�r.

Alle lever af hinandens d�d.
Alle er mor for en anden eller v�rt.

N�r vi d�r, forandrer vi kun form.

Nej, vi s�tter spor.

Et fingeraftryk eller rod.
Og m�ske smerte.

Frygt eller tvivl
i en andens hjerte.

Mor?

Vi efterlader os en bunke rod.

Gud, hvis du er til.

S� lad mig skrifte.

Tal til mig bare en gang.
Lad mig ikke g�tte, hvad du t�nker.

Jeg har forvildet mig langt v�k
og h�rer ikke til i nogen kirke.

Jeg har sunget stilhedens sang.
Ja, hver eneste dag.

Men jeg kunne jo anf�re,
at s�dan beder jeg.

I tyve �r... gud, er det sandt?

...da har jeg sk�ret,
dissekeret med respekt.

Hver levende celle er et under.

I fors�get p�
at afsl�re dit mysterium.

Pointen er, du aldrig lyver.

Men du har hemmeligheder
som jeg.

Nu er min fortid
blevet aske og tvivl.

For k�rligheden spyttede mig ud.

F�rst blomstrer den,
s� g�r den i forfald.

Det flygtige vil aldrig h�re op.

Det er det eneste,
jeg regner med.

Engang vil min tid her v�re forbi...
men ikke endnu.

�h, Gud ...

Kan du tilgive,
at jeg ikke tror?

- Se�ora!
- Si?

Un se�or.

Ved n�rmere eftersyn er der intet,
der forsvinder. Det �ndrer sig.

Som nat bliver dag og dag til nat.
Men det er ogs� l�gn.

Det hele handler om dit perspektiv,
og hvor du st�r og ser det hele fra.

S� spar dig selv besv�ret med
at vaske livet af dig, Umuligt!

For alt, hvad du har gjort og sagt,
er der for altid.

Du s�tter spor.

Det er i grunden ren og sk�r fornuft.
For alle ved, at intet ikke findes.

Det er m�ske s� ganske, ganske sm�t,
men det er der.

Jeg tror endda,
at "nej" er ingenting.

Der er kun "ja".