Original subtitles

FILMEN BYGGER PÅ FAKTISKE BEGIVENHEDER

GRÆNSEN MELLEM ØST-OG VESTBERLIN, 1956

Tog fra Stalinstadt til den amerikanske sektor...

FEM ÅR FØR BERLINMUREN

Find venligst Deres legitimationskort frem.

Goddag. Må vi have lov at se legitimation?

- Hvad er det? - Min tandbørste.

- Forlader De landet? - Nej.

Jeg er piccolo på Hotel Kempinski i Vestberlin.

Jeg er bare på natholdet. Den er til i morgen tidlig.

Tak.

- Hvor skal I hen? - Til Südstern.

Vi skal besøge min morfars grav.

- Og du er bare trasket med? - Nej, jeg har grønne fingre.

Tillykke med fødselsdagen, morfar.

Jeg forstår ikke, hvorfor man lader sig skyde.

- Til ingen verdens nytte? - Nej, Kurt. Man dør jo bare.

For pokker, Kurt. Vi skal jo af sted.

- Theo, se lige dem her. - Ja, men vi skal i biografen.

Kom.

"Liane".

- Vi kommer da ikke ind uden penge. - Jo, vi finder på noget.

- Her kan vi komme ind. - Er du sikker på det?

Tak for det. God fornøjelse.

- Det går ikke. - Vent nu lidt.

Tak. God fornøjelse.

- Vi har været derinde. - Også her.

De to der bagved er underlige.

Tak, fordi vi måtte gå med ind. Vi havde ikke billetter.

Ungarn. Folket gør oprør mod den sovjetiske besættelsesmagt.

Søndag demonstrerede hundredtusinder i Budapest-

- for pressefrihed og frie valg og imod sovjetisk overherredømme.

Ungarerne vil have en regering under ledelse af Imre Nagy.

De smider russerne ud.

"Vi vil ikke være slaver," råbte de unge studerende-

- som brændte den forhadte besættelsesmagts flag af.

Da demonstranterne forsøgte at storme radiohuset-

-blev de mødt med magt.

Modige ungarske frihedskæmpere gik løs på de sovjetiske kampvogne.

I stedet for at slå opstanden ned sluttede den ungarske hær sig til den.

"Ungarere skyder ikke ungarere," lød det fra dem-

- og derfor blev de russiske kampvogne drevet ud af hovedstaden.

Er sejrens time oprundet for de unge ungarske frihedskæmpere?

- Der er de. Hej, Evi. - Godaften.

Må vi bede om en omgang?

- Kom I i biografen? - Selvfølgelig.

- Fik I set hendes bryster? - Ja, men...

- Er de så lækre, som alle siger? - Er hun topløs i hele filmen?

Ja, ikke sandt, Evi? Fordi der er så varmt i junglen.

Jeg vil også se Lianes bryster. Skal du med, Erik?

- Jeg vil ikke se det dekadente lort. - Vi så også ugerevyen.

- Nå, så han så ugerevyen. - Var der også nøgne piger i den?

De viste, at ungarerne kræver, at russerne trækker sig tilbage.

Det er jo en fascistisk kontrarevolution.

Ungarn slår kontrarevolution ned.

"Den 23. Oktober forsøgte imperialister og kontrarevolutionære-

- at gennemføre et væbnet kup mod det socialistiske styre."

- Deres leder er Imre Nagy. - Jeg har ikke hørt om det.

Du er så tomhjernet, Paul. Læs!

Uanset hvad så forsøger de at sende russerne hjem.

- Og det er da godt. - Ja. De fæ skal bare forsvinde.

Lad os komme ud.

- Hvor fanden skal vi løbe hen? - Vi deler os. Kom.

Kom, Kurt.

- Rejs dig op, Kurt. - Det var en dum spøg. Undskyld.

- Hvor gamle er I? - 18.

Jeg er 21. Jeg har heller ikke lyst til at være her.

Forbandede nazi-unger. Vi skulle have udryddet jer.

- Tak. - Vil du også have en bolle?

Nej tak.

Far? Er det virkelig fascister, der leder opstanden i Ungarn?

Situationen i Ungarn er kompliceret, Kurt.

- Forklar mig, hvorfor den er det. - Jeg kender ikke alle detaljerne.

Rapporterne derfra er forsinkede, men vi ved-

- at der foregår en kontrarevolution imod den socialistiske folkemagt.

Det er formentlig som opstanden her i landet i '53.

Den var udenlandske provokatører også indblandet i.

- Vi talte om det på fabrikken... - Har du været i Vestberlin igen?

Har han besøgt din fars grav igen?

Det var hans fødselsdag. Jeg havde bare nogle blomster med.

I bringer mig i uføre. Forstår I ikke det?

Hvis byrådsformandens søn lægger blomster på en SS-mands grav...

- Han var blot panserinfanterist. - I Waffen SS.

Så du billeder fra opstanden i Ungarn i biografen?

Var det Theos idé?

Theo? Karl og Jakob?

Kom så, børn. Bliv nu færdige, familien Lemke.

Laver du lektier nu?

- Jeg er færdig. - Jeg skal lige spise min havregrød.

- Skynd dig. Far kalder. - Ja. Jeg er lige ved at være færdig.

- Hvad er det? - En kløver.

En firkløver.

- Kom. - Ja.

Vent lige lidt, far.

- Farvel, Theo. - Jeg elsker dig, Theo.

Jeg elsker også dig.

De kommer alle sammen.

Se, hvem der er kommet.

Theo? Theo. Du bliver student til foråret.

- Koncentrer dig om det. - Ja, ja.

Du skal ikke være bekymret. Jeg har styr på det.

Jeg er stolt af dig, min dreng.

- Godmorgen, Theo. - Godmorgen.

- Godmorgen, pus. - Godmorgen, Theo.

- Jeg har noget til dig. - Hvad er det?

Den kan bringe dig held til eksamen.

- De er jo smaddersjældne. - Ja, men...

- Vil du passe på den for mig? - Ja, selvfølgelig.

Kom. Flaget skal hejses.

Pionerer og FDJ-medlemmer, alle ret.

Vi indleder med pionerhilsenen.

- For fred og socialisme. Vær beredte. - Altid beredt.

- Og Freie Deutsche Jugends hilsen. - Venskab.

- Fangede russerne jer? - Ja, men der skete ikke noget.

Du er ikke rigtig klog. Det kunne være endt galt.

- Hvad skete der? - Theo ramte en russer med en nød.

- Hvad? Hvorfor? - På grund af ungarerne.

Kastede du også en? Jeg synes, at ungarerne er modige.

- Godmorgen. - Godmorgen, Paul.

Hvis I er interesserede i Ungarn, kan vi høre RIAS hos gamle Edgar.

- Ikke, Paul? - Nej, jeg... Nej.

- I Vesten siger de noget andet end her. - Det er propaganda og forbudt.

- Jeg vil gerne med. - Det vil jeg også.

- Også jeg. - Vi tager ikke derhen.

Vi ville have tabt krigen allerede i Tjekkiet med jer.

Jeg gad godt skyde den nazist, så hans hjerne splattede ud.

Det er da ulækkert, Erik. Kom nu, Paul.

- Mine forældre taler ikke med Edgar. - Vi siger det ikke til nogen.

Du skal ikke tage hen til Edgar, Paul. Han er varm på dig.

Sludder. Vi er der jo også.

"Du bliver student til foråret."

- Du skal ikke være bekymret. - Det er jeg heller ikke.

Hvad?

- Bor her nogen? - Ja, min grandonkel.

- Hvad er der sket? - Russerne brændte hans gård ned i '45.

Der er min onkel.

Paul...

Dav, min dreng.

- Det er pænt af jer at besøge Edgar. - Vi har et spørgsmål, Edgar.

Vi vil gerne høre, hvad Vesten siger om opstanden i Ungarn.

Ja. Er det derfor, I er kommet til Edgar?

Vil I høre RIAS i al hemmelighed?

Så er I det rette sted. Kom med mig.

- Kom ind. - Kom.

Her er RIAS Berlin. Den frie verdens frie stemme.

Ungarn. I aftes førte de ungarske oprørers frihedskamp-

- mod den russiske besættelsesmagt til tragiske tab.

Antallet af faldne frihedskæmpere kunne ikke fastslås.

Det skønnes, at flere hundrede mistede livet.

Deriblandt anføreren for fodboldlandsholdet, Ferenc Puskás.

- Puskás er død. - Der er flere hundrede dræbte.

Russerne satte kampvogne ind-

- mod det undertrykte folk, som ønsker frihed.

I Strasbourg rejste medlemmerne af Europarådet sig op-

- for at mindes de faldne ungarske helte-

-med to minutters stilhed.

Hør efter, alle sammen.

Vi holder to minutters stilhed for Ungarn.

Hvad?

Vi holder to minutters stilhed for de faldne ungarere.

Er du blevet vanvittig, Kurt?

- Socialister dræber jo socialister. - Du forstår det ikke.

Fascisterne og kapitalisterne fra Vesten vil knuse Sovjetunionen.

En af de "fascister", russerne dræbte, var dit fodboldidol, Ferenc Puskás.

- Er Puskás død? - Det passer ikke.

- Jo, Erik. Puskás er død. - Hvad?

Imre Nagy er oppositionsleder. Han er socialist, ikke højreorienteret.

- Ja, russerne skal bare skrubbe af. - For at du kan se bare bryster i film?

Mosel kommer om lidt. Hvem stemmer for to minutters stilhed?

Nogle af de dræbte ungarere er på vores alder.

- 12. Så er der flertal. - Venskab.

Venskab.

Vi repeterer stoffet. Situationen i Tyskland før revolutionen.

Hvor stod socialdemokraterne i 1918?

Paul.

Nej? Ingenting?

Så får du 5 igen, Paul.

Tag hænderne op af lommen, når jeg taler til dig!

Kurt, fortæl os det.

Kurt, jeg ved, at du kan det. Hvorfor siger du ikke noget?

Hvorfor siger du ikke noget, Kurt?

Hvad med dig, Theo?

Meget morsomt, ikke? Sig så noget!

Fortæl mig, hvad det er, der foregår.

Lena.

Hvad... foregår der?

- Fortæl mig så, hvad der foregår! - Det er en protest.

Hvad sagde du?

Gentag det, du sagde.

"Det er en protest." Hvad protesterer I mod?

Mod mig?

Kom, Theo. Vi går ud og ryger.

Det er første gang, at klassen har stået sammen.

Kom nu ned derfra, Kurt.

Lad os ikke gøre et stort nummer ud af det.

Vores afgangselever er gode nok.

De er ægte socialister. Vi gør et godt stykke arbejde.

Eller synes du, at vi har gjort noget galt?

- Nej. - Hvem ved, hvad der går af dem.

Jeg synes, at vi skal lade det her blive imellem os to.

Hvis man frygter enhver sky, skal man ikke være bonde.

Det har du ret i.

Øjeblik. Stefan og jeg er snart færdige.

Jeg skal tale med Dem om det samme.

Kammerat Mosel har fortalt mig om de ulydige afgangselever.

- Er du ikke rigtig klog? - Skal du have samme tur?

Det var et groft frispark, Erik.

- Jeg klarer den. - Theo.

- I bad med jer, og så er det hjem. - Du skal til samtale hos rektor.

- Du må ikke sige det til far. - Det gør jeg ikke.

Kom ind.

Kom ind, Theo.

- De ville tale med mig. - Ja.

- Te? - Ja tak.

Sid ned.

- Sukker? - Ja tak.

- Hvordan går det? - Godt.

- Går det også godt derhjemme? - Ja.

- Godt. Hvad med din far? - Han har det også godt.

- Han slider i det, ikke? - Jo.

Jeg har også været arbejder engang. Landarbejder.

Og jeg var sikkert forblevet arbejder ligesom din far, og måske også dig-

- hvis vores kammerater ikke havde ladet os blive nye lærere-

- og lede fantastiske skoler som den her.

Socialismen er ikke fejlfri. Men den er god.

- Den er god for os. - De vil sikkert gerne vide, hvorfor...

Nej, jeg vil ikke vide noget som helst om det.

Jeg vil bare tale med en elev-

- der har samme baggrund som mig, og drikke te sammen med ham.

Du er jo ikke en småborgerlig vigtigper-

- men en, der ved, at vi arbejdere for første gang har en chance.

En historisk chance. En fremtid. Det må vi ikke forkludre.

Du bliver student næste år, og så ligger fremtiden åben for dig.

Hvis man ikke kan svare på noget, er det ikke noget problem-

- men når alle i klassen ikke svarer i to minutter-

- og alle er tavse, så virker det underligt, Theo.

Det er utroligt, ikke?

Det må være der en forklaring på.

Ja. Vi skal have en forklaring.

Bønderne siger, at hvis regnormen graver sig ned i efteråret-

- så får vi en vinter med frost og storm.

Og kloge bønder forbereder sig på stormen.

Godnat, Theo.

Godnat, hr. Rektor.

Situationen i Ungarns hovedstad, Budapest-

-nærmer sig en løsning.

Efter massedemonstrationerne for ytringsfrihed, frie valg-

- og for øget uafhængighed af Sovjetunionen-

- har oppositionsleder Imre Nagy udnævnt sin nye regering-

-og anerkendt revolutionen.

Sovjetunionen har meddelt, at man trækker sin hær ud af Ungarn.

De russiske tropper har overdraget hovedstaden til den nye regering.

- Russerne trækker sig ud. - De klarede det.

Det er utroligt.

- Hej, Theo. Har du hørt det? - Hvad foregår der?

Theo, de klarede det.

Russerne trækker sig ud. Ungarn har fået en ny regering.

- Så skal der danses, folkens. - Det skal da fejres, ikke?

- Skål for folkets frihed. - Skål for friheden.

Kom med, pus.

- Hvad nu? - Jeg skal vise dig noget.

Theo? Undskyld. Vi går nu.

Nej, vent. Bed de andre vente. Jeg skal lige sige noget.

Vent lidt. Gå ind igen.

Jeg har lige haft en underlig samtale med rektor Schwarz.

- Hvad sagde han? - Han tror, at der er optræk til noget.

Han talte om en regnorm, og at der er en storm på vej.

Jeg kan ikke huske det helt nøjagtigt-

- men de ser nærmere på, hvorfor vi holdt to minutters stilhed.

- Hvad? - Det kan koste ham hans stilling.

- Og det kan koste os uddannelsen. - Hvorfor det?

Fordi to minutters stilhed er en ubehagelig politisk demonstration.

Ja, men jeg har tænkt over det og har fundet en løsning.

Hvis de spørger os om det, siger vi, at vi bare mindedes Puskás.

- Hvem? - Fodboldspilleren. Ferenc Puskás.

Vi mindedes et idol. Det var ikke en politisk manifestation.

- Det passer jo ikke. - Nej, men ellers bliver der ballade.

- Skal vi sige, at vi er apolitiske? - Ja. Russerne trækker sig ud.

Ungarerne vandt. Det er overstået. Vi har brug for en undskyldning.

- Jeg vil ikke undskylde det. - Lena har ret. Det er jo løgn.

Revolutionen er nytteløs, hvis den kun foregår i hovederne på ps.

"Revolutionen"? Tag det nu roligt, ikke?

Af og til er man da nødt til at snyde.

- Theo har ret. - Det kan give en del ballade.

Må jeg spørge om noget? Hvorfor vil I være studenter?

I...

I har jo store planer.

Hvorfor skal I så være studenter?

Jeg går ud fra, at I ikke, i modsætning til jeres forældre-

- vil arbejde i landbrugskollektiver.

Nej, jeg går skam ind for socialisme.

Godt. Man er også nødt til at gå ind for et eller andet.

Socialisme, kapitalisme eller monarki.

Det er underordnet.

Det vigtigste er, at man underordner sig et system.

Men det gjorde I ikke. I gjorde noget andet-

- da I viste solidaritet med ungarerne.

I viste jer som fritænkere.

Og dem bryder systemer sig ikke om.

Individet skal indordne sig, ellers ender det med anarki.

Jeg kan godt lide tanken, men det er ligegyldigt nu.

Har I forstået, hvad det er, jeg vil sige til jer?

Godt... I er nu fjender af staten.

- Hvad? - Vrøvl.

I er fjender af staten-

- fordi I tænkte frie tanker og handlede derefter.

Og jeg er enig med jeres rektor i-

-at det trækker op til storm.

Godt. Lad os stemme om det.

Hvem stemmer for en undskyldning, og hvem stemmer for, at vi står fast?

Nej, Kurt. Det skal være en hemmelig afstemning.

Erik gav rigeligt med problemer.

NEJ

Der er flertal for nødløgnen.

For pokker, Kurt...

Har du en cigaret?

Ja. Det er den sidste.

Tak.

Skal vi deles om den?

- Gør det rigtigt. - Kom nu, Kurt. Du er jo også sur.

Ud med det!

Vi har et problem mere. Erik skal være med på det.

- Godaften. - Undskyld, at vi forstyrrer så sent.

- Er Erik hjemme? - Ja. Han bliver glad for at se jer.

Erik!

Hvad vil I?

Lad den ligge.

Russerne trækker sig ud af Ungarn.

- Hvor har I det fra? - RIAS.

Har I været hjemme hos Edgar igen? Han nyder at få besøg af drenge.

Klap dog i, Erik. Schwarz siger, at de iværksætter en undersøgelse.

Naturligvis.

Vi har aftalt at sige, at vi blot holdt to minutters stilhed for Puskás.

Det var altså... apolitisk.

Ja.

- Er du enig i det, Kurt? - Der var flertal for det.

Hvis du er med på det, er alle andre det også.

Du svarede ikke. Stemte du ja?

Nej, men jeg føjer mig efter flertallet.

Hvad siger du så?

Jeg er med på det.

- Venskab. - Venskab.

I skal skrive kapitel tre af.

Og du skal hen til rektor, Lena.

Nu, Lena.

Kom ind.

- Venskab. - Godmorgen, Lena. Sid ned.

Kessler fra skolekommissionen har nogle spørgsmål til dig.

Ja, om de to minutters stilhed, I holdt for et par dage siden.

Hvorfor gjorde I det?

Vi troede... Altså...

Undskyld, Lena. Vi kender ikke hinanden.

En sund oppositionsånd er altid velkommen på vores skoler.

Jeg vil bare gerne vide, hvorfor I var stille.

Fordi Puskás er død.

- Hvem? - Puskás. En fodboldspiller.

Fordi Puskás er død. Vi hørte, at han var blevet dræbt i Ungarn.

Det var vi kede af. Fordi han er et forbillede.

Vil det sige, at I gjorde nar ad Mosel, fordi I godt kan lide sport?

Ja.

Nå, men så er det jo en anden sag.

Erik, du skal hen til rektor.

Formanden for skolekommissionen.

Theo, du skal tage protokollen med.

Hvor sidder du, Theo?

Holdt I to minutters stilhed for de faldne ungarere?

Kun for Puskás.

Majoren fra kampen i '53. 6-3 mod England. 7-1 i returkampen.

- Var det ikke af politiske årsager? - Nej, overhovedet ikke.

- Hvem fandt på det? - Det var bare noget, vi talte om.

- Jeg ved ikke, hvem der fik idéen. - Erik sagde, at du fandt på det.

Det passer ikke.

En klasse, der kan lide sport.

Det vil glæde dig at høre, at Ferenc Puskás ikke er død.

Er han i live?

Ja. RIAS' oplysning var forkert.

Vestlig propaganda.

Jeg kunne godt lide at vide, hvor og hvorfor I hører fjendens radio.

Det gør vi ikke. Der blev bare talt om det.

Alle tiders...

Erik. Hvad er det dog, du har fortalt dem?

- Hvad mener du? - Du har sagt, at jeg stod bag det.

De forsøger at sætte os op imod hinanden.

- Sagde du ikke, at jeg stod bag det? - Nej.

- Er du sikker på det? - Tror du, at jeg lyver?

- Det gør du eller Ringel. - Sæt jer ned.

Det her er et problem. For os alle sammen.

Et stort problem.

Kammerat Kessler skriver en rapport.

Det er ikke til at vide, hvad det ender med.

Tænk, at I lytter til fjendens radio så tæt på eksamen.

Må jeg have lov at sige noget? Ringel behandler os uretfærdigt.

- Han fordrejer vores ord. - Og sætter os op imod hinanden.

Fri mig for de ubegrundede beskyldninger.

Ubegrundede? De hørte da selv, han sagde, at Erik angav mig.

- Ja. - Gjorde jeg det?

- Nej. Jeg... - Det er Gestapo-metoder.

Gestapo?

Er I klar over, at Ringel og jeg kæmpede mod fascisterne?

Du er uforskammet, Theo. I er nogle utaknemlige skarn.

I fortjener ikke at gå på det her gymnasium.

Hele afgangsklassen får en advarsel.

Theo Lemke, du får en anmærkning.

Du har været særligt ulydig.

Anmærkningen kommer til at stå på dit eksamensbevis.

Én anmærkning til, så bliver Theo ikke student.

Det kommer ikke til at gentage sig. Helt sikkert ikke.

Jeg vil bede Dem om noget, kammerat Schwarz.

Må Theo holde fri fra skole i morgen?

Ja.

Læs det her højt.

Ikke dig, men hende.

- Jeg har ikke mine briller. - Tag mine.

"Fra det forfærdelige kaos-"

- som hærgende kontrarevolutionære kastede Ungarn ud i-

"- skriver den østrigske journalist Bruno Frei..."

Stop. En østriger, vel at mærke.

En observatør fra Vesten. Fortsæt.

"Herredømmet i byen er skiftet to gange de seneste dage."

"Oprørernes hovedkvarter var et værtshus-

-som Pilekorspartiet i sin tid..."

Stop. Pilekorspartiet.

Det fascistiske antisemitiske parti i Ungarn indtil 1945. Fortsæt.

Fortsæt.

Læs videre.

"21 medlemmer af kommunistpartiet-"

- som oprørerne tog til fange, da de stormede bygningen-

"- blev hængt på pladsen foran bygningen ved højlys dag."

Ja, min kære søn. Der er kaos i Ungarn.

Og russerne er de eneste, der forhindrer, at det breder sig.

Der er fascister overalt i Vesten. Sågar i Adenauers regering.

Du mener, at du er på den rigtige side, Kurt.

Solidarisk med "frihedskæmperne".

Men du støtter fascisterne.

Men måske minder du mere om din morfar, end jeg vil være ved.

Her er da godt.

Hermann, pausen er forbi. Renden skal holdes fri.

Theo.

Du er den første mand i familien... Lad være med at afbryde mig.

Undskyld, far.

Du er den første mand i familien, der kan gå i en god skole.

Den første. Alle de andre faldt i krigene.

Eller også arbejdede de hele livet på kraftværker-

- eller på stålvalseværker, som jeg gør.

Men du er klog, Theo. Kvik som bedstefar Hans.

- Hvad er der? - Jeg er da også kvik.

Ja, det er du, kvikke.

Her er RIAS Berlin. Den frie verdens frie stemme.

Er I de sørgelige rester? Der bliver ingen revolution med trætte elever.

...under ledelse af Imre Nagy vil forlade Warszawapagten.

- Og russerne sætter hårdt mod hårdt. - Nej.

En panserdivision har angrebet hovedstaden Budapest-

- men de tapre ungarere griber på ny uforfærdede til våben-

-og forsvarer deres nyvundne frihed.

Fra radiohuset i Budapest har vi modtaget dette...

...SOS.

"Alverdens folkeslag, marcher videre og ræk os en hjælpende hånd."

"Red os."

- Russerne sætter kampvogne ind. - Der må da være andre, der vil hjælpe.

- Måske griber amerikanerne ind. - Det gør de helt sikkert ikke.

Det går ikke.

Nej...

Du godeste.

Jeg mente, det var bedst ikke at informere Schwarz om, at De kom.

Kammerat undervisningsminister, det er en uventet ære at se Dem.

Rektor Schwarz.

Kammerat Ringel informerede mig, og jeg var tilfældigvis i nærheden.

Hvis vi havde vidst, at De kom, havde vi sørget for en fin velkomst.

Af hvem? De kontrarevolutionære?

Theo, i går aftes hos Edgar...

- Hvad? - De sætter dig horn i panden.

- Du er tosset, Paul. - Godmorgen, Paul.

Hvad går der af ham?

Venskab.

Vi har besøg af undervisningsminister Lange i dag.

- Godmorgen. - Godmorgen.

De må gerne gå.

Jeg ser forundrede blikke.

Hvem undrer sig over, at jeg er kommet på besøg?

Ingen? Jaså.

Så ved I altså, at en kontrarevolution ikke er noget at spøge med.

Kontrarevolution?

Eller troede I måske, at da...

...der blev givet en anmærkning...

...til Theo, så var den sag ude af verden?

Ja, Theo, du hørte rigtigt.

Det er en kontrarevolution, og jeg vil finde hovedmændene.

Hvad ved du om Gestapo?

Er det et retorisk spørgsmål?

- Er din far Hermann Lemke? - Han har oplysninger om ham.

Ti stille.

Jeg er kommunist. Jeg har mødt klassefjenden.

Jeg har krydset klinger med ham, og jeg vil ikke se passivt til-

- mens klassefjenden forsøger at sabotere socialismen.

Hvis man er imod socialismen, så får man en på skrinet af mig.

- Hvad vil du gerne være? - Filminstruktør.

- Nå, en kunstner. - Nej, jeg vil lave sportsfilm.

Nå, ja...

I er jo den mest sportsbegejstrede klasse i republikken.

Og du... tror altså på Gud.

- Tror du på Gud? - Ja.

Tror du også på Marias jomfrufødsel?

Tror du på, at Maria var jomfru, da hun fødte sit barn?

Ja.

Tror du på arbejderklassens frihed?

- Lad min søster være. - Ti stille!

I er dyrlæge Winklers døtre, ikke sandt?

Dyrlæger er de værste.

De har altid flået bønderne og siddet godt i det.

- Ligesom ministrene. - Hvem sagde det?

Der er ingen tvivl om-

- at jeres sympati for ungarerne må betegnes som en kontrarevolution.

Om en uge skal jeg have navnene på hovedmændene.

Ellers udelukkes alle i klassen fra at tage studentereksamen.

Kammerat Kessler udspørger jer i ugens løb.

Hvis I ikke bryder tavsheden-

- lukker hun klassen, når ugen er gået.

I må gerne gå.

I må gerne gå, og så kan I tænke over, hvordan vi løser den her situation.

Erik Babinsky, du må godt blive her.

I andre må gerne gå.

Sæt dig ned.

Det her er Kesslers rapport om den indledende undersøgelse.

Ifølge den er du hovedmanden.

- Mig? - Ja. Du satte navn på episoden.

Du sagde, og jeg citerer: "Det er en protest."

- Gjorde du ikke? - Jo.

Jeg forklarede bare Mosel det. Andet gjorde jeg ikke.

Nå... Så var det altså ikke dig, der var hovedmanden?

Nej. Det var slet ikke mig, der...

Ved De ikke, hvem min far var? Franz Babinsky.

- Fra Røde Frontkæmpere? - Ja.

Han var i koncentrationslejr, ikke?

Han døde for socialismen. Jeg ville aldrig deltage i en kontrarevolution.

Så er Deres rapport jo vildledende, kammerat.

Det må De undskylde, hr. Minister.

Hvis du ikke deltog i det, vil jeg gerne vide-

- hvorfor du fortalte kammerat Kessler, at du også mindedes Puskás.

Og jeg vil også gerne vide, hvorfor en socialist som dig hører RIAS.

- Jeg har ikke... - Vi gør det på en anden måde.

Du kan vise mig, at din far kan være stolt af dig.

For det første vil jeg gerne vide, hvor I hører RIAS.

Hos Edgar... Altså...

Ikke jeg, men de andre... De besøger Edgar, en gammel bøsse.

Den har en 2,3-liters motor.

Erik.

Stop dog, Erik. Hvad ville ministeren?

- Synes du, det er sjovt? - Nej, det er en kontrarevolution.

- Angav du os, Erik? - Nej, Kurt. Det gjorde jeg ikke.

Gem du dig bare bag dine klassekammerater.

Men en eller anden angiver dig. Ellers bliver vi smidt ud.

- Sludder. - Erik har ret. Det var min idé.

- Jeg går ind og melder mig. - Godt, Kurt.

- Du stemte da også ja, Rüdiger. - Nej, jeg gjorde ikke.

- Du var da hjemme hos Edgar. - Kurt bliver jo smidt ud.

Sødt. Der kan du selv se, Theo. De sætter dig...

Hold din kæft!

Det er fint, hvis du tager skylden, men det hjælper ikke noget.

Så spørger de os bare, hvem der hørte radio og hvor.

De lader os ikke slippe så let. Vi er nødt til at holde sammen.

De smider jo ikke en hel klasse ud.

- Jeg må hellere sige sandheden. - Du går mig på nerverne.

Vi holder fast i nødløgnen. Ellers bliver der ballade.

- Vent, Theo... - Lad mig være.

Jeg ved ikke, hvad Paul har sagt, men...

Tag hende bare, Kurt. Jeg har en anden.

- Ministeren i egen høje person? - Hans undersøgelse er uafhængig.

Hold dog op. "Uafhængig."

Det tror du jo ikke selv på.

Hvor har ministeren dit navn fra, far?

Hvem fandt på det pjat med to minutters stilhed?

Jeg vil ikke angive nogen.

Den går ikke med mig, min fine ven.

Nu fortæller du mig, hvem der fandt på det.

Nu, for fanden!

Det var Kurt, der fandt på det, og der var flertal for det.

Flertal. Kurt.

Hvis det virkelig var Kurts idé...

...så må han tage skylden for det.

Jeg er ligeglad med, om I trækker den til fristen.

Hvis ingen har sagt noget på det tidspunkt...

...så må du sige, at det var Kurt.

Skal jeg angive min bedste ven?

Har vi en aftale?

Mor, det kan I da ikke mene.

Gå ind på dit værelse.

- Jeg beklager den dårlige stemning. - Hvad er to minutters stilhed?

Og hvorfor bliver man skældt ud for det?

Godt spørgsmål. Aner det ikke.

- Kan vi tale sammen? - Selvfølgelig. Hvad er der?

- Kommer du ikke lige ud? - Nej. Men jeg har noget til dig.

Det er bare en forfalskning. Jeg limede den sammen. Ikke, Karl?

En ægte firkløver er yderst sjælden.

Undskyld, hvis jeg har gjort dig ked af det.

Men jeg vil ikke være kæreste med en, der altid kommer med undskyldninger.

Banke, banke på.

Undskyld? Vi bankede på.

Mit navn er Kessler. Jeg er formand for skolekommissionen.

Er det rigtigt, at afgangsklassen må høre RIAS her hos Dem?

Velkommen, mine damer og herrer. Vi lægger ud med en boogie-woogie.

Jesus sagde: "Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig."

Det har vi lige hørt i Markusevangeliet.

Men tænk, hvis der den nat...

Dit dumme svin! Du angav ham.

De har hentet ham. De har hentet Edgar.

RØDE FRONTKÆMPERE

Er der noget, du gerne vil fortælle os, Erik?

- Rejs dig op, når din far siger noget. - Min far...

Har du fortalt, at klassen har hørt radio hos Edgar?

Jeg ved virkelig ikke, hvorfor bøssen er blevet anholdt.

Hvis det passer, må du trække din forklaring tilbage.

Homoseksuelle mænd bliver dårligt behandlet i fængslerne.

Sig, at det ikke er din skyld. Din far har ret.

Det er ikke min far. Det der er min far, og du var for svag til at være ham tro.

SYERSKE

- Jeg følger dig derhen. - Nej, nej.

Jeg kunne finde hen til værtshuset, før du blev født-

- og når du engang flytter, skal jeg selv finde derhen igen.

Jeg bliver oppe, til du kommer hjem. Jeg vil høre, hvad mødet ender med.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Må jeg bede om ro?

Må jeg bede om ro! Ro, tak.

Der er ingen grund til-

- at vi diskuterer alle detaljer i vores brev til ministeren.

Det vigtigste er at svare hurtigt for at beskytte vores børn.

Skoleledelsen skal da inddrages i det.

- Det er et brev fra forældrene. - Ja, men...

- Send ham ind. - Ja.

De må gerne gå ind til ministeren.

Tak for det.

Kammerat Lemke.

Kammerat minister. Tak, fordi De har tid til at tale med mig.

Sid ned. Hvad kan jeg gøre for Dem?

Det drejer sig om eleverne i Stalinstadt.

Ja, Theo er Deres søn. Det er jeg med på.

Naturligvis. Det er ikke andet end nogle fjollede drengestreger.

Theo er en god elev, og han er ikke kontrarevolutionær.

Knægten er overbevist om, at socialisme er det eneste rigtige.

Og han er glad for fodbold. Drengene er glade for fodbold...

Er det derfor, De er kommet? For at fortælle den slags banaliteter?

Kan De se det her?

Et par SA-mænd forsøgte at hænge mig med en metaltråd.

Derfor er jeg ligeglad med fodbold. Jeg vil have fat i lederne.

De får ikke lov at blive studenter.

Jeg ved ikke, om Deres søn er en af dem.

- Det er han helt sikkert ikke. - Synes De, at Theo ligner Dem?

Der er både visse ligheder og forskelle.

Han er tydeligvis lige så...

...utilfreds som Dem.

Vi har ikke glemt, at De deltog i opstanden i '53.

Jeg indordnede mig da.

Så må vi jo håbe, at Deres søn gør det samme.

- Theo... - Ti stille. Sæt dig ned.

Theo Lemke.

Er alt i orden, Klara?

Sæt dig på din plads.

Hvem fortalte dig, at der skulle være to minutters stilhed?

- Det blev... - Det gik bare fra mund til mund, ja.

Din far deltog i opstanden i '53.

Nå... Det vidste du ikke?

Trods det fik han mulighed for at begynde på en frisk i Stalinstadt.

Her kan han forsørge sin familie. Også dine små brødre.

Den slags skal man ikke sætte over styr, Theo.

Nej.

Hvem var hovedmændene?

Det gik fra mund til mund.

Lena.

- Theo. - Kurt.

- Din mor bor i Sverige, ikke? - Jo.

Og din bedstemor er syerske, svagtseende og alene, ikke sandt?

Jo, kammerat Kessler.

Hvis hun skal beholde sit job, skal jeg have navnene på lederne.

Der var ikke nogen. Det gik bare fra mund til mund.

Nu har jeg hørt på alle dine klassekammeraters løgne, Erik.

- Hvem er hovedmanden? - Det var en flertalsbeslutning.

Det er da ret ligetil. Jeg skal bare bruge ét navn.

Ét. Hvem er det?

Det kom ikke fra én bestemt. Det gik fra mund til mund.

Jeg er træt, Erik.

Vi gør det kort. Her er en sagsmappe på din far, Franz.

Din mor har vist ikke fortalt dig hele sandheden om din far.

Og det forstår jeg godt. Hun har løjet for dig.

Han var med i Røde Frontkæmpere.

Derfor kom han også i koncentrationslejr.

Men han samarbejdede med nazisterne og forrådte andre kommunister.

Og da russerne kom...

...blev han hængt.

Det...

FORRÆDER

FORRÆDER

Der er to muligheder, Erik. Enten siger du, hvem der fik idéen-

- eller også bringer vi en artikel om din far i næste uge.

Det var...

- Det var Kurt. - Kurt?

Er du helt sikker på det?

Du anklager byrådsformandens søn.

Du skal gentage det i klassen, når ultimatummet udløber.

Du må gerne gå.

Erik, du må gerne tage billedet med.

Det kan minde dig om, at du traf den rigtige beslutning.

Sigt bedre.

Du kommer for sent, kammerat Babinsky. Endnu en gang.

- Kurt... - Hvad er der galt?

- Skal du nu også stå og snakke? - Hvad er der sket, Erik?

- Indtag din post. Erik! - Javel, hr. Untersturmbannführer!

Erik.

- Læg geværet fra dig, knægt. - Din forbandede nazist!

Hvad er der sket?

Læg geværet fra dig, Erik. Han er ikke det værd.

Ikke ham.

Det kommer du til at fortryde, dit skvat!

Få ham ned at sidde.

Hvor skal han hen med geværet? Erik!

Stop!

Erik! Stop!

Erik!

Erik!

- Hvordan døde min far? - Erik! Læg geværet fra dig.

Bland dig udenom! Hvordan døde min far?

Jeg ved ikke, hvad du taler om. Gå væk, børn.

De kommer, Erik. Og de skyder dig.

Hvordan døde min far? Mor...

- Erik... - Hvordan døde min far?

Jeg ved ikke, hvad du taler om.

Løj du for mig, mor? Var far kollaboratør?

- Hvad er det? - Christa... Fortæl ham det nu.

- Hvad? - Erik...

Det er sandt. Han...

- Erik, din far var meget svag. - Nej!

- Det må du undskylde, Erik. - Hvorfor?

- Erik, jeg kunne ikke... - Hvorfor? Hvorfor, mor?

Hvorfor?

Hvorfor?

Jeg angav dig.

Ellers ville de have bragt en artikel om min far.

Om min far... og din.

Undskyld.

Undskyld.

Kom.

Tak. Kurt.

Vi vil gerne tale med dig, Kurt. Sæt dig ned.

Sæt dig ned, Kurt.

Erik påstod, at det var dig, der foreslog to minutters stilhed.

Indtil videre er der dog kun noteret én ting:

Erik satte navn på episoden.

Han kaldte det en protest.

Jeg tager hensyn til din fars politiske embede-

- og i morgen henvender jeg mig først til dig, så du kan sige-

- at Erik var hovedmanden bag kontrarevolutionen.

Det vil klassen ikke være med til.

Jeg spørger ikke klassen.

Jeg afslutter undersøgelsen med din forklaring.

Jeg giver dig en chance.

Erik kommer i forvejen i fængsel i mindst ti år.

Vi ses i morgen.

Jeg følger Dem ud.

Tak.

Skal jeg lave te til dig?

Jeg skal spørge dig om noget. Sæt dig ned.

- Hvad betyder sandheden for dig? - Sandheden.

- Jeg spurgte mor. - Vælg det mindste af to onder, Kurt.

Sig, at det var Erik. Så er sagen ude af verden.

Vær glad for, at Kessler giver dig en chance.

Hold op med at spørge din mor!

Det er en ordre. Og du har bare at adlyde.

Du har hele livet foran dig, Kurt.

Din fremtid skal ikke spoleres af det her.

- Det er en nødløgn. Ikke andet. - Jeg skal leve med den hele livet.

- Om ti år, eller to, griner du af det. - Hvorfor skulle jeg grine af det?

Grinede du, da Eriks far blev hængt?

Han var kollaboratør. Hvad har det med sagen at gøre?

Stak du ham til russerne?

Gå i seng, Kurt.

Du har en vigtig dag foran dig.

Hvorfor siger du ikke noget, mor?

Rejs din vej og vend aldrig tilbage.

Jeg elsker dig højt.

Jeg vil altid tænke på dig. Hver dag.

Hvert minut.

Men du er nødt til at rejse din vej. Ikke?

I aften.

- De små sover. - Kommer du herud?

- Theo? Hvad sker der? - Læg dig til at sove igen, Karl.

Hvad vil du?

Jeg tager min studentereksamen i Vestberlin.

Hvad?

De vil have mig til at skyde skylden på Erik.

I bliver ikke spurgt. Men jeg vil ikke være med til det.

Hvis du flygter, svarer det til, at du tilstår.

Så kan I andre i det mindste blive studenter.

Det var jo også mig, der fik idéen. Det er den bedste løsning.

Jeg kom bare forbi, fordi jeg tænkte...

Jeg tænkte... at du måske ville tage med mig til Vestberlin.

Mig? Nej.

Det kan jeg ikke.

- Fordi jeg svigtede dig? - For pokker, Kurt...

Hold op med at gøre et stort nummer ud af alt.

Jeg kan bare ikke forlade min familie.

Det kan jeg ikke gøre mod mine forældre.

Jeg ville også komme til at savne mine søskende.

Så må du sørge for, at det ender godt, ikke?

De andre skal have deres eksamen. Vil du sørge for det?

Selvfølgelig.

- Cykler du derover? - Jeg tager det første tog i morgen.

En ting til.

- Når du ser Lena, vil du så sige... - Hvad?

Ikke noget.

Kurti, Kurti, Kurti... Kurt.

Held og lykke.

Hav det godt.

Anna... Han er forsvundet. Min søn er forsvundet.

Anna. Anna! Kurt er forsvundet.

Anna!

Jeg ved det godt.

...til den amerikanske sektor. Find Deres legitimationskort frem.

Godmorgen. Må vi have lov at se legitimation?

- Hvor skal du hen? - Jeg skal besøge min morfars grav.

- Er det din taske? - Ja.

Åbn den.

- Skolebøger? - Jeg skal snart op til eksamen.

- På din morfars grav? - Nej, jeg ville læse i toget.

Kom med mig.

Sid ned.

Deres søn har forklaret, at han tog toget til Vestberlin-

- for at besøge sin morfars grav på soldaterkirkegården.

Ja, det gør han somme tider.

Hvilken rang havde din morfar?

Min svigerfar var panserinfanterist i Waffen SS.

Vidste De godt, at Deres søn tog til den amerikanske sektor-

-for at besøge en nazists grav?

Hans morfars grav. Ja.

Han kommer hjem igen i dag. Jeg skriver gerne under på det.

Godt. Så må du gerne gå.

Det kan du da ikke, far.

Mor venter dig hjem til aftensmaden.

Ja, far. Vi ses.

Så må De godt skrive under her.

- Farvel. - Farvel, Theo.

- Farvel, far. - Farvel, Theo.

Den store dag er kommet.

- Lad nu være med at spille helt. - Det skal jeg nok.

Jeg er stolt af dig.

- Rejs jer op. - Venskab.

Sæt jer ned.

Undervisningsministeren bad mig finde hovedmændene senest i dag.

I mine øjne har Kurt Wächter så godt som tilstået.

Kurts forældre har meddelt os, at Kurt er flygtet ud af landet.

Hvad?

Ministeren ser gerne, at der falder ro over klassen igen.

Det er dog nødvendigt, at I hver især-

- her og nu bekræfter, at Kurt var hovedmanden.

Theo.

Kan du bekræfte, at Kurt fik jer til at holde to minutters stilhed?

- Nej, det var ikke det, der skete. - Var det ikke det, der skete?

Hvad skete der så?

Vi var enige om det. Der var i det mindste flertal for det.

Hvad med dig? Stemte du for eller imod det?

- Jeg stemte for. - Godt.

- Så bortviser jeg dig fra skolen. - Ti stille.

Du kan ikke længere blive student i DDR-

- og dermed ikke tage en akademisk uddannelse.

Du skal forlade skolen øjeblikkeligt.

Nu.

- Det kan da ikke være... - Du er også bortvist.

Bortvist.

Det var min idé.

Sæt dig ned.

Og min.

- Det var også min idé. - Sæt jer ned.

Det var også min idé.

- Og min. - Sæt jer så ned.

- Det var også min idé. - Sæt jer ned, sagde jeg.

- Jeg stemte også ja. - Det gjorde jeg også.

- Det var også min idé. - Sæt jer ned.

- Det var også min. - Sæt jer ned, sagde jeg.

- Og min. - Sæt jer så ned.

Jeg bortviser hele klassen. Vi finder os ikke i jeres opførsel.

- Kammerat... - De bliver også draget til ansvar.

Hjalp det så ungarerne?

Det gjorde det ikke. Det hjalp dem overhovedet ikke.

Hvad gør vi nu, Theo?

Det må vi finde ud af hver især.

Godt. Kom her.

Mange besøger deres familier i Vestberlin mellem jul og nytår.

- Der er ikke så streng kontrol. - Det går ikke.

Det er vores bedste mulighed.

- Men man må selv vælge. - Vi er nødt til at efterlade alt.

Tag af sted to og to. Bliver I taget, kan den ene underrette jeres forældre.

Venner, bekendte og slægtninge.

Jeg kan ikke forestille mig noget værre.

Vi må hellere gå.

Farvel.

Nå?

Skal vi flygte eller blive her?

Det må man som sagt selv vælge.

Godt.

Hav det godt, pus.

- Godnat, Theo. - Sov godt, Karl.

Tak for bolden.

Nå...

Men så er det sådan, det er.

Du begynder på stålværket i januar.

Hvorfor har du ikke fortalt mig om opstanden?

Du deltog jo i den i '53, ikke?

Jeg vil ikke blive her, far.

- Jeg tager min eksamen ovre i vest. - Du risikerer at komme i fængsel.

- Og du kan jo ikke vende tilbage. - I kan da tage med.

Skulle vi flygte og være stolte af det? Sikke noget vrøvl. Godnat.

Du kender din far dårligt, hvis du troede, at han ville flygte.

- Han vil ikke væk herfra. - Hvorfor ikke?

Hvad er det, der er her? Hvad?

Ikke noget. Her er jo ikke noget.

Han er herfra.

Han er født her, og...

Han vil ikke væk herfra.

- Han vil dårlig nok tale med mig. - Han er ked af det.

Jeg kan lige så tydeligt huske, da du blev født.

Kom, drenge. Bedste er utålmodig.

Kom, Theo.

Theo.

Theo.

Theo, kom.

- Jeg tager med Paul. - Farvel, Theo. Vi ses.

- Vi får alle småkagerne. - Theo, kom.

- Farvel, drenge. - Farvel.

Farvel.

Mor?

- Far? Hvad er der galt? - Ikke noget. Vi kører nu.

- Farvel, Theo. - Vi ses.

Toget fra Stalinstadt til Berlin afgår fra perron 1.

Der standses i Frankfurt og Fürstenwalde.

NÆSTEN ALLE ELEVERNE FLYGTEDE MELLEM JUL OG NYTÅR I 1956-

- OG BLEV STUDENTER I VESTTYSKLAND. FIRE ELEVER BLEV.

TO MINUTTERS STILHED

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::. www.nordicB.org

Danske tekster: Martin Ringtved Oneliner