All language subtitles for Restless souls (2005).da

Davs.

- Tommy Kongsted.
- Henrik Jørgensen, RobinHus.

- Signe.
- Hej.

- Vi glæder os til at se det.
- Lad os.

Så!

Haven er jo stor og isoleret.
Velvalgt sted, hvis man ønsker fred.

Her er ikke meget trafikstøj.

(kraftanstrengelse)
(plask)

- Bianca? Vi har sagt
- Det var bare en gren.

Vi har sagt, du skal passe på vand,
når du ikke svømmer så godt.

- Hvor dyb er søen?
- En god meter, vil jeg tro.

Den forrige ejer holdt karper.

Her er da nydeligt.

- Bianca er vist faldet til.
- Ikke så højt. Prisen skal ned.

Vi får den ikke ned.

- Hvad er der?
- Ingenting. Jeg synes bare

- Jeg så en refleks.
- Noget galt?

Nej, vi kommer nu.

(buldren)

(åndedræt)

- Bianca?
- Vi gynger.

- Du må ikke gå hen til søen.
- Nej, det gør vi heller ikke.

Det er en gammel tjenestebolig,
som hørte under godset heroppe.

Der er god plads.

Man finder sjældent den slags huse
længere. Ikke engang her i området.

Soveværelserne er store.

Nu vil jeg vise jer det skønne
soveværelse med en vidunderlig udsigt.

Det ligger dejligt fredeligt.

Hvad siger I så?

Hej.

Hvor er her smukt.

Huset har vejens bedste udsigt. Jeg
har solgt samtlige numre gennem årene.

(suk)

- Ja?
- Jeg synes, det er dyrt.

Virkelig?

- Er der noget, vi ikke har hørt om?
- Det er et almindeligt dødsbo.

Først døde han, og efter et halvt år
kom hun på plejehjem.

Først efter hun døde,
satte arvingerne huset til salg.

De har tid nok. De ved,
hvad de vil have for det.

Skal vi gå videre?

- Hvor gammelt er huset?
- 1923 var det vist fra.

Det var tider.

- Så vil jeg da give jer jeres hus.
- Nu må vi lige se.

- Hvis vi ringer
- På fredag lidt over 12?

- Det kan vi godt sige.
- Så farvel, og tak for i dag.

Vi ses, det vil jeg glæde mig til.

- Bøh!
- Bianca.

Det må du undskylde.

Ja

Jeg sagde: "Løft, mand!"
Løft den!

(serbokroatisk)

Hov, pas på, I ikke skrammer den.
Det er et arvestykke.

Hør her, skat. Vi har ligesom
flyttet pyramiderne tre gange, -

- så vi klarer nok også
jeres to et halvt-værelses.

Charlie? Jeg ved, du har lort i
hovedet, men har du det også i ørerne?

Jeg har sagt 500 gange,
du ikke skal genere kunderne.

- Ha!
- Slap dog af, mand!

Pas på.
(telefonen ringer)

- Kan du ikke slukke den?
- Nej. Det er Tommy. Hej.

- Nu skal jeg hjælpe.
- Tak skal du have.

Det er lidt tungt.

- Jeg hedder Signe.
- Marianne. Jeg bor i det hvide hus.

Hvggeligt.

- Utroligt, som den dør smækker i.
- Der er gennemtræk her på landet.

Her?

- Hej. Tommy. Tak for hjælpen.
- Marianne.

Vores nye genbo.
Sluk dog den telefon.

Jeg skal over til Scwartz
i Jylland i næste uge.

Min mand er computer-hacker.
Han leger med alle de andre nørder.

Jeg forhindrer dem i at hacke.
(telefonen ringer)

- Hallo?
- Den skal herhen.

Hvad så, piger?
Tænk, hvis vi tre lå i den her.

Hold din kæft, din idiot!

- Vil du have noget at drikke?
- Ja tak.

Er der noget galt?

Nej, jeg troede bare

Mine varer tør op! Jeg må lige
lægge dem i køleskabet.

Du er skideirriterende.

Peace.

(åndedræt)
(lussing)

Hej. Hej, Marianne.

- Tommy.
- David. Davs.

Kom indenfor.

- Det er Signe.
- Hej, Signe. David.

- Vi kommer vel ikke for tidligt?
- Hvad er det?

- Det er Bianca, vores datter.
- Hej, Bianca. David. Det er en gave.

- Måske til dig. Op til dit værelse.
- Hvad siger du så, Bianca?

- Vil du pakke den ud?
- Ja! Det vil jeg.

Kom.

Jamen kom ind.

Hvor er den flot.

- Du hader den, ikke?
- Nej, jeg gør ikke. Den er flot.

Okay. Den kan nemlig ikke byttes.

- Så du arbejder ikke i øjeblikket?
- Nej, desværre ikke.

Jeg har skrevet 300 ansøgninger og
rendt folk på dørene, men intet sker.

- Jeg tror, det er fordi
- Det andet stel og det nye bestik.

- Værsgo.
- Tak, skat.

- Du skulle se, når jeg dækker bord.
- Hvor dækker du bord, David?

- Har du bestik?
- Ja, selvfølgelig.

- Jeg tager det, far.
- Okay.

- Skal vi dække bord, Bianca?
- Ja.

Det er et fedt hus. Helt sikkert.

- Jeg tror, I bliver glade for det.
- Det er vi sgu allerede.

- Hvad skal jeg så tage?
- Den her. Pas på, du ikke taber den.

Hold kæft, hvor er hun sød.
Der er gang i hende, hvad?

Man vænner sig til det.
I har ikke børn?

Nej.

Det har vi ikke.

Ja, vi har forsøgt flere gange.

Men...

Ja. Marianne er...

- Mussefar er rigtig på spil, hvad?
- Mussefar?

- Signe? Bestikket?
- Hvad med det?

Det er ikke i stuen.

Hvad laver det dér?

- Sjovt, hvad, Tommy?
- Jeg har været herude hele tiden.

Meget søde naboer, vi har fået.

Eller hvad siger du?

Det var noget pjat,
det med bestikket.

Jeg rørte det ikke. Du gav
Bianca det, så det var vel hende.

Hun kan da ikke nå derop.

- Og jeg kan ikke finde bordlampen.
- Den ligger vel i en kasse.

- Maden var da god.
- Sur fløde og gammel salat.

Nej, den var perfekt.

Du var den perfekte værtinde.

- Behøver du at rejse på torsdag?
- Det ved du, jeg gør.

Det her skal kunne løbe rundt.

Hvad er der?

Du har forandret dig,
siden vi flyttede.

- Hvad mener du?
- Du virker så fjern.

- Fjern?
- Ja.

Jeg er nok bare træt.

Jeg kan ikke lide det.
Det med bestikket.

Nu holder du kraftedeme op!

(Bianca nynner)

(Signe nynner)

Du går ind med lampen.
Det var dig, der glemte den.

Jeg gør det ikke.
Der foregår et eller andet.

Hvad foregår der?
Der foregår ikke en skid der.

- Du ryger for meget af det der
- Tjald.

(serbokroatisk)

Ja ja.

Jeg går kraftedeme ikke
derind igen, mand. Idiot.

Bøh!

(misbilligende lyde)

Tak.

(Bianca griner)

Hov, din lille vildbasse.

- Hvad laver du, skat?
- Jeg gemmer mig.

For hvem?

- Min ven Oliver.
- Okay.

(telefonen ringer)

- Det er Sune.
- Hej, skat. Det er mig.

- Hej. Er du på hotellet?
- Ja. Jeg skal snart møde Schwartz.

- Du lyder forpustet.
- Jeg var ovenpå.

- Vi må have en ekstra telefon.
- Jeg kan måske få en gratis.

- De er ved at skifte ud her.
- Det kunne da være fedt.

- Ja, ikke? Hvordan går det ellers?
- Fint. Men din datter er småtosset.

Hun leger med en usynlig dreng.
Hun leger skjul med ham.

- Jeg har i hvert fald ikke set ham.
- Det er klart, hvis han gemmer sig.

Vi må sætte hegn op om søen.
Bianca leger hele tiden ved den.

Det skal jeg nok.
Jeg må løbe. Jeg ringer i aften.

(dørklokken ringer)
Hej, skat.

Hej.

Jeg tror, der er et job til dig her.
Mit firma søger en HR-medarbejder.

Det er halv tid i starten, men
med god løn. Der er mange ansøgere.

- Så får jeg det nok ikke.
- Jo. Jeg står for ansættelsen.

Okay!

- Jamen kom ind. Vil du have kaffe?
- Jo tak. Her er din lampe.

Hvor er Bianca sød. Bare send hende
over, hvis du trænger til lidt fred.

Jo tak. Nu skal jeg jo også have
en barnepige, når jeg skal arbejde.

- Jeg kender nogle store piger.
- Det lyder godt.

Kan jeg ikke gøre noget for dig?

Har du en elsker, jeg kan låne?

Hold da op!
David er da en dejlig mand.

Det var også bare for sjov.

Men han trænger til noget arbejde.
Noget at rive i.

Gid min mand
havde lidt mindre at rive i.

- Er han meget væk?
- Hele tiden.

Men han gør det jo for os alle tre.

Tommy sagde, I ikke kan
at I ikke har nogen børn.

Nej, desværre.

- Når man ikke kan, så kan man ikke.
- Nej.

- Hvornår fandt du ud af det?
- Det er ikke mig, der ikke

Det er okay.
Jeg troede også, det var mig, men

Til sidst fik jeg tvunget David
til lægen. Det var sgu ikke nemt.

Et ordentligt hak i mandigheden.
Du må ikke sige noget til ham.

Og I har heller ikke
brug for nogen i marketing?

Nå. Okay.

Så siger vi bare det.

Okay.
Så ringer jeg bare til den tid.

Tak skal du have. Hej.

(Signe nynner)

(rumlen)

(buldren)
(Signe skriger)

- Hvorfor larmer du?
- Bliv væk! Der er noget...

Ad, hvad er det?

Ad, hvor er det ulækkert.

- Du må ikke blive sur.
- Du tror ikke på mig.

En selvantændende kamin
og frisk frugt, der rådner?

Det skete altså.

Der er noget
helt galt med huset. Især stuen.

- Stuen?
- Det passer.

- Og Bianca og den usynlige dreng.
- Sådan er børn.

- Hun opfører sig underligt.
- Det har jeg ikke lagt mærke til.

Nej, men du har jo heller ikke været
specielt meget hjemme på det sidste.

Nej. Kan vi snakke
om det her senere?

Okay.

Men jeg er ikke
tryg ved at være her, skat.

(Syden)

(døren smækker)

(snakken og råben)

(Slagsmål)

Jeg skal have fat i politiet.

Signe Kongsted,
Hovedvejen 11 i Glamstrup.

Vi har indbrud. Der er nogen,
der slås nedenunder.

Jeg er alene med min lille datter.

(snakken)

Bianca!

(tumult)
Av!

Bianca!

- Nu holder du kraftedeme op!
- Gu gør jeg ej,

- Du holder din kæft!
- Det skat du ikke bestemme.

Du er sindssyg!

Av! Slip mig, det gør pisseondt.

- Skrid. Du ska! ikke en skid.
- Jeg bestemmer, hvornår jeg går.

Gå ad helvede til!

- Oliver.
- Bianca!

(ringlen)

- Bianca?
- Oliver, hvor er du?

- Oliver?
- Bianca?

- Jeg er her, mor.
- Ja.

Hvad laver du her?

Jeg hørte larmen, og så sagde Oliver,
jeg skulle skynde mig herud.

- Og nu kan jeg ikke finde ham.
- Du må ikke løbe rundt herude.

- Hvad var det?
- Måske tændte fjernsynet af sig selv.

Kom, skat.

Vi skynder os ind i varmen.
Du må altså ikke bare gå, vel?

(lyde)

Er det fjernsynet igen?

Vent her,
mens jeg finder ud af det.

(udråb)
Det er politiet!

- Undskyld, men døren var ulåst.
- Hvor blev jeg forskrækket.

Det må De undskylde.

Goddag.

Der er noget med stuen.

Lige siden vi flyttede ind,
har vi oplevet underlige ting.

Det lyder måske mærkeligt,
men er der nogen, der er døde her?

Nej, ikke så vidt jeg ved.

Poul døde på hospitalet, -

- og Erna på plejehjemmet.

- Har der boet nogen børn her?
- Ja.

Poul og Ernas.
Men det er mange år siden.

Kan du huske, hvad de hed?

Hans og Jørgen.

Nej, Hans og Søren.

Ingen Oliver?

Nej. Hvorfor det?

Vi har haft besøg
af en dreng med det navn.

Ham leger jeg med.

Var der ikke en Oliver,
der kom af dage?

- Men det var ikke her.
- Hvordan?

Det var en ung pige og hendes
lillebror, som omkom ved en brand.

Det er tre år siden. Der er
ingen, der taler om det mere.

Jane, hed pigen.
Broren Oliver sov på første sal.

De var alene hjemme.

Hun havde været ude i noget
pillemisbrug, men var fornuftig nok.

Men hun faldt altså i stuen
og slog hovedet mod et bord.

En brændende cigaret
satte ild på stuen.

Det var simpelthen et uheld.

Hun havde prøvet at komme ud,
men blev bedøvet af røgen -

- og døde af sine brandsår
på vej til hospitalet.

Faren hentede Oliver ud,
men han døde af røgforgiftning.

- Det var dog skrækkeligt.
- Ja. Det var en tragisk ulykke.

Det værste, der var sket for byen.

Og som om
det ikke var nok, så

begik storesøsteren
selvmord et par uger efter af sorg.

Moren fandt hende
med overskåren pulsåre.

Det var ganske forfærdeligt.

Nå. Jeg vil hjem
og have et par timer på øjet.

Alternativ behandling

(kradsen)

Anders Svendsen?

Tjah Hvorfor ikke?

Og så er vi gode venner, ikke?

(telefonen ringer)

- Hallo?
- Anders Svendsen?

Det er Signe Kongsted.

Jeg tror Det lyder mærkeligt,
men jeg tror, det spøgeri mit hus.

- Kan du undersøge det?
- Ja, men ikke lige i dag.

(telefonen ringer)
Det er Pernille. Hej.

Øjeblik.
Jeg tjekker lige min kalender.

Ja. Nej.

Det kan jeg godt.

Øjeblik.

Stop!

Så er jeg her igen.

I morgen klokken 12?

- Hvad er adressen?
- Hovedvejen 11 i Glamstrup. Vi ses.

(kradsen)

(kradsen)
(skrig)

(kuldegys)

En clairvoyant?
Tror du på den slags?

Hvad skal jeg gøre? Det hele rystede
og bragede inde i stuen. Ikke også?

Jo. Og Oliver sagde,
jeg skulle gemme mig i haven.

- Er alle blevet sindssyge?
- Det spøger. vi må gøre noget.

- Var der ikke et vindue åbent?
- Det er alvor!

Hvis det fortsætter,
flytter Bianca og jeg.

Det er os, det går ud over.
Du er her aldrig.

- Er det min skyld?
- Nej, men bak mig lidt op.

Jeg prøver at finde
en løsning på det her.

- Så lad os prøve ham. Er han dyr?
- Det vil jeg skide på.

Jeg har også en god nyhed.

Det er løgn!

- Ja. Jeg har fået et job.
- Nå? Hvorhenne?

I Mariannes firma
som HR-medarbejder.

- Hvad med prinsessen?
- Jeg annoncerer efter en barnepige.

- Det er da meget godt.
- Så kan vi også få gjort lidt rent.

(uhyggelige lyde)

Signe Kongsted? Anders Svendsen.
Vi talte sammen i går.

Ja, kom indenfor.
Det er min mand Tommy.

- Dav.
- Dav.

Så I har nogle forstyrrelser her?

Ja, det er især inde i stuen,
vi har problemer.

Hvis det er i orden, vil jeg gerne
selv gå rundt og mærke efter.

- Så kan vi tale sammen bagefter.
- Ja, selvfølgelig.

- Bor der andre i huset?
- Vi har en datter på otte.

Hun bliver passet i dag.
Jeg tænkte, det var bedst.

(blæst)

(ringlen)

Føj for satan.

Har pejsen altid været her?

Det tror jeg,
men vi er jo lige flyttet ind.

- Hvad med ridsen i døren?
- Vi ved ikke, hvor den er kommet fra.

(dørklokken ringer)

Hej, der var du.
Jeg tænkte lige på

- Nå, hej.
- Hej, David.

Nå, I har gæster.
Jeg så lige din bil

(ringlen)
Nå?

- Har I kat?
- Nej.

- Jeg så en på køkkenbordet.
- Så var det nok den, jeg så.

I har sikkert haft problemer med
planterne i stuen, og med mad.

Ja. Alting visner,
og maden bliver dårlig.

Og levende ild bliver slukket. Der
sker noget underligt omkring kaminen.

Ja. Der er ingen tvivl om,
at huset er hjemsøgt.

(latter)
(hosten)

Det er helt sikkert
flere uafhængige entiteter, -

- der forårsager forstyrrelserne.

Især her i stuen.
Det er koncentreret omkring kaminen.

Uroen forsvinder nok ikke,
selvom man fjerner den.

- Skal vi rive halvdelen af huset ned?
- Nej.

Hvis I gerne vil have det,
kan jeg få hjælp fra åndeverdenen.

Jeg går i trance,
og så kan I tale med min kontaktånd.

Det er en herre fra Slesvig.

Han kan fjerne forstyrrelserne.

- Nå
- Jamen det vil vi gerne, så.

Der går et øjeblik. Når min stemme
ændrer sig, kan I stille spørgsmål.

Han er en dannet herre. Han vil
helst have, man siger "De" til ham.

(dyb vejrtrækning)

Hvad kan jeg
være til tjeneste med?

Vi oplever,
at det spøger i vores hus.

Kan du De fortælle os hvorfor?

To mennesker er omkommet her.

Og en kat.

Der har været ild.

En ung kvinde...

...er død af sine forbrændinger.

Og en lille dreng...

...er død af røgforgiftning.

Hvornår er det sket?

Det er næsten tre år siden.

Der var også
en anden person til stede

kort tid før branden.

Kan De se, hvem det var?

(buldren)

Desværre.

Det er kun en svag skygge.

Vedkommende er stadig i live.

Hvad hed de døde?

Den unge kvinde hed Jane...

...og den lille dreng...

...hed Oliver.
(telefonen ringer)

(mumlen)

Ånderne er ikke klar over,
at de er døde.

Hvis I ønsker det,
kan jeg godt hjælpe dem over.

(pusten)

(Syden)

(mumlen)

De er meget viljestærke.

De er særdeles opsat på at blive.

De venter på noget.

- Hvad venter de på?
- Noget

Jeg kan ikke

I skal gå over nu.

Det er tid nu.

I har ikke mere at gøre her.

I skal gå mod lyset.

Gå over mod lyset.

(mumlen)

Huset skulle være rent nu.

Skete der noget?

Anders Svendsen
snakkede om en tredje person, ikke?

- Måske blev de myrdet.
- Det var en ulykke.

Var det? Der var jo
en tredje til stede under branden.

- Ikke under branden, kort før.
- En pyroman?

Betjenten snakkede ikke om
en tredje person. Kan du ikke se det?

- Måske var det mord.
- Hold op.

Brandvæsenet, politiet og
retsmedicinerne har undersøgt alt.

Alle er enige om, at det var
en ulykke. Alle undtagen dig.

Hvad nu, hvis de to børn
er alene hjemme? En tyv bryder ind.

Pigen sover i stuen.
Hun vågner, mens tyven

- Du sagde pyroman.
- Den tyvagtige pyroman.

Er i stuen. Han går i panik,
slår hende bevidstløs, -

- tror, hun er død, og sætter ild
til huset for at sløre sporene.

Dobbeltdrab camoufleret som ulykke.
Alt stemmer.

- Okay, miss Marple.
- Politiet skal høre det.

Du fortæller dem ikke,
at åndevaskeren og tyskeren siger, -

- at de blev myrdet af en skygge?

Det er vigtigt!
Måske går der en pyroman rundt.

Kriminalsager
afgøres af beviser, ikke af folk, -

- der står i kontakt
med Napoleon og Elvis.

Nogle gange
er du så pisseirriterende.

(Syden)

(Bianca nynner)

Behøver du støvsuge
klokken otte om morgenen?

- Nej. Du kan jo gøre det selv.
- Det skal jeg nok. Senere.

- Jeg har travlt.
- Træner du til VM i boksning?

Hold nu kæft! Jeg må sgu da holde mig
i form. Du har jo dit på det tørre.

For helvede, David.
Få dig dog et selvværd.

Skal jeg have dårlig samvittighed
over at betale terminen?

Er det dét?

Hvem fanden tror du,
du er, din sæk?

Jeg skulle være skredet for længst.
Hej hej!

Nej!

- Er Bianca hernede?
- Det ved jeg ikke. Hvad med i stuen?

Bianca? Er du her?

Jeg kan altså ikke finde hende.

Bianca!

- Og hun er ikke ovenpå?
- Nej.

(dryppen)

Gud!

Bianca!

Jeg sagde jo,
der skulle hegn op omkring den sø!

Bianca!

Jeg kan ikke finde hende.

Bianca! Bianca!

- Hvad fanden sker der?
- Vi kan ikke finde Bianca.

- Har du set hende?
- Nej.

Hun er hverken her eller i huset.

Har I tjekket legepladsen?

Jeg løber lige derned.

- Var hun der?
- Nej.

Signe ringer til politiet.

Leder du den vej,
så tager jeg den vej. Okay?

- Der bor en del børn nede ad vejen.
- Hun er aldrig før selv gået ud.

- Måske er hun gået en tur.
- Tænk, hvis hun er blevet bortført.

- Af hvem?
- Det ved jeg ikke.

Jeg er bare bange efter alt det,
der er sket her.

(dørklokken ringer)
Jeg skal nok åbne.

Hej. Jeg hedder Sara.
Skal du bruge en hushjælp?

Nej, det er ikke mig.

- Har du set en lille pige i natkjole?
- Nej.

Det er Signes datter,
Bianca, der er gået hjemmefra.

- Hvor længe er det siden?
- En time, tror jeg.

Jeg fandt engang min lillebror, da han
var væk. Skal jeg lede efter hende?

- Det må du gerne.
- Hun er sikkert lige i nærheden.

(ringlen)

(latter)

Signe?

- Hvad er der?
- Jeg synes, jeg hørte Bianca.

Det gjorde du også.

- Hvorfor græder du, mor?
- Hvor var du? Du må ikke bare gå.

Vi har været så bange.
Skattepige!

Far og David leder efter dig
over hele byen.

Tusind tak skal du have.
Hvor fandt du hende?

- Hun legede ved det brændte hus.
- Hvad lavede du der? Der er farligt.

Jeg legede med Oliver. Han hentede
mig, fordi han ikke må være her mere.

Og hvad lavede dukken i søen?

Oliver ville vise mig sit ansigt
i vandet, og så tabte jeg den.

- Og så kunne jeg ikke nå den.
- Skattepige

- Hvor fanden var du?
- Det er okay

Du går ikke uden at spørge først!
Er du med?

Kom her.

- Hvor er David?
- Kørt. Han skulle til jobsamtale.

Undskyld, skat.
Jeg var bare så bekymret for dig.

Davs.

Det er Tommy, min mand.
Og det er vores redningskvinde.

- Og nye hushjælp, Sara.
- Nå.

Så må vi vel hellere starte med
at give dig lønforhøjelse.

Se, hvor flot jeg svæver.

Værsgo.

(blæst)

(pusten)

(sparken på døren)

Er det sjovt at ride, Oliver?

Signe?

Opsa.

Så.

Signe?

Okay.

(mjaven)

Hvad fanden var det?

(skrig)

Nu må det stoppe!

- Sikke et chok!
- Hvordan fanden tror du, jeg har det?

Hvem er du?

Jeg kommer med
et fjernsyn til Bianca. Hvem er du?

Sara. Den nye hushjælp.

- Hej.
- Ja, hej.

Hej. Se, hvad jeg har med.

- Er det til mig?
- Ja. Så kan du se tegnefilm i sengen.

- Jubi!
- Vi sætter lige antennen til.

- Det er da dejligt, hvad?
- Ja, det er det!

Jeg tror,
Tommy giver en øl for det her.

Det lyder godt.

Slog du dig?

Det var den åndssvage kat. Der er
vist noget, der har sat sig fast.

Gamle mand!
(latter)

Nå, det går sikkert snart over.

- Du ved vel, hvor øllene står?
- Ja, det gør jeg i hvert fald.

- Vil du...?
- Nej tak.

- Så du er den nye hushjælp?
- Ja.

- Hjælper du til hver dag?
- Jeg har fri i weekenden.

- Hun blev glad for fjernsynet, hvad?
- Ja. Det var rigtig sødt af dig.

Hvad laver du så, når du har fri?

Hvad tror du, jeg laver?

Det ved jeg da ikke.

Jeg løber hver weekend,
for eksempel.

- Jeg rider.
- Du rider?

Har du en hest?

Nå, jamen jeg må også hellere
se at komme hjem.

Hjem til konen.

Det var smadderhyggeligt.
Vi ses jo nok.

Hav det godt, ikke?
Hej hej.

Du, jeg har lavet lidt research.
Jeg ringede til matrikelkontoret.

- Vores pejsestue er en tilbygning.
- Hvordan det?

Erna og Poul Nielsens søn
byggede den.

Han bor i Aalborg, så jeg ville
besøge ham, når jeg er der alligevel.

Hvorfor har du dén på?

Jeg skal til fest
hos David og Marianne på fredag.

- Uden mig?
- Du skal jo til Aalborg.

- Hvem kommer?
- Deres venner og nogle kolleger, vel.

- Så bliver I jo mange.
- Ja, det tror jeg, vi gør.

- Sig mig, stoler du ikke på mig?
- Jo jo.

- Nå, hvad synes du?
- I ligner to millioner.

Nej, vi ligner tre millioner.

- Skal vi gå?
- Ja.

(buldren)

Nej!

- Tommy er jo på arbejde.
- Hvor ærgerligt.

Hej. I kommer lige til maden.

- Det dufter skønt. Hvad er det?
- Det er en overraskelse.

Hej, Sara.

- Kom.
- Tak.

(skrig)

(regnvejr)

Så forstår jeg bedre, I byggede om.
Tak for hjælpen.

Det var så lidt. Du kan bare ringe,
hvis der er mere, du vil vide.

(der ringes op)

(telefonen ringer)

(skænderi)
Hallo? Signe?

(telefonen ringer)

Hold kæft, mand!
Billigt lort til 3.000 kroner.

(bilen starter ikke)
Det er kraftedeme løgn.

Hvad fanden er det for noget pis?!

Hej.

Hej, Sara.

- Hygger du dig?
- Ja.

Jeg har lige fået et spændende
foredrag om CPU-enheder og zip-drev.

Det er Benjamin. Han er vild med
computere. Mænd skal jo have legetøj.

Hvad er så dit legetøj?

Du står da ikke
og bliver genert, vel?

Hvor er du sød.

Jeg synes også, du er meget sød.
Men genert er du i hvert fald ikke.

David?

Laver du kaffe?
Og der skal trækkes vin op.

- Jeg ledte lige efter
- Proptrækkeren? Den ligger i stuen.

Okay.

- Keder du dig?
- Nej, slet ikke.

Det er godt.

- Godaften. Må jeg låne telefonen?
- Ja, selvfølgelig.

- Tryk nul for at komme ud af huset.
- Tak.

(telefonen ringer)

- Det er Anders.
- Det er Tommy Kongsted.

Jeg tænkte nok, jeg ville høre fra
jer igen. Har I stadig problemer?

Nej. Jo, jeg ved ikke
Jeg har fundet ud af noget.

Vores stue er lavet af materialer fra
det hus, der er delvist brændt ned.

Huset med mordet eller ulykken.

Det er mærkeligt, du ringer, for i
morgen er det treårsdagen for branden.

Jeg tror, pigen havde
et forhold til en noget ældre mand.

Aha. Ja. Sagen er den,
at jeg er i Aalborg, -

- og min bil er brudt sammen, så
jeg må blive her. Jeg ringede hjem, -

- men fik en forkert
forbindelse, hvor nogen råbte.

Så vil du ikke tage derover
og se, om alt er okay?

- Det kan jeg godt.
- Tak. Og du?

- Betyder det med materialerne noget?
- Det skal jeg ikke kunne sige.

Men mærkedage kan forstærke
parapsykologiske fænomener.

Aha.

Godt.
Jeg ringer nok senere. Godt, hej.

Skat?

Skat? Du skal over og sove
i din egen seng.

- Er trolden faldet i søvn?
- Ja. Vi må hjem. Vi skal tidligt op.

- Det var godt, I kom.
- Det var hyggeligt.

- Skal jeg hjælpe med noget?
- Nej, bliv du bare.

- Du kan komme over og sove.
- Okay. Tak.

- Skal vi danse, Sara?
- Ja. Det kan vi godt.

Hun er en sød pige.

- Tak for i aften.
- Hej.

Gå nu lige hjem.

(Bianca gaber)

Kom så her, du.

(gaben)

(blæst)

Hvad ...?

Jeg har rejst rundt i hele Danmark
og oplevet mange skøre ting.

...og så var der
sådan en stor kasse...

...og så skvattede...

Sov godt, skat. Godnat.

(telefonen ringer)

Ja ja. Det er Signe.

Av!

Men hr. Svendsen, dog!

- Du må da have tastet forkert.
- Sikkert.

Det var ubehageligt. De råbte
og skreg, og der var brand.

- Jeg blev urolig for jer.
- Det var da rart.

Det betyder jo,
at du stadig kan huske os.

Det er, fordi jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Vi køber et mindre hus, så jeg skal
arbejde mindre, og så kan vi to

Så kan vi starte på en frisk.
Hvad siger du?

- Det lyder som en god ide, skat.
- Jeg kommer hjem i morgen.

Ja.

Anders Svendsen sagde,
at i morgen eller i dag, -

- for nu er klokken over 12, er det
tre år siden, de døde i branden.

- Det kan forstærke fænomenerne.
- Du tror da ikke på den slags?

Det gør jeg heller ikke, men vil I
ikke nok bare være forsigtige?

- Jeg skal nok passe på.
- Godt. Kys prinsessen fra mig.

- Hej, skat.
- Hej.

- Går du?
- Jeg skulle have lidt frisk luft.

Ja, frisk luft er rigtig godt.

Har du nogensinde
haft sex i det fri?

Tæller campingpladser?

Nej. Det er også for koldt i aften.

Man kan jo bare blive inden døre.

- Marianne?
- Ja, jeg kommer.

- Ikke her.
- Hvor så?

- Hvad med din kone?
- Hun har ikke lyst til at være med.

- Du ved godt, hvad jeg mener.
- Mm.

- Marianne og jeg har et frit forhold.
- Ja.

Signe har sagt,
jeg kan sove hos dem.

Vi kan være inde i stuen.
Vi lukker bare døren.

- Inde i stuen?
- Mm.

Jeg går ind og siger farvel nu.

Når jeg tænder lyset i stuen,
er der fri bane.

(blæst)

(latter i baggrunden)

(Syden)

(skraben)

(knitren)

Finder du noget?

Du behøver ikke gemme den
for min skyld. Jeg har set den.

Der var du.

Hvor har du gået og gemt dig?

Jeg ved, du havde
et forhold til min søster.

- Hvad snakker du om?
- Jane elskede dig, David.

Hun elskede dig virkelig.

Jane?

Jeg ved ikke, hvad du snakker om.

Først Jane. Nu hende der.

Hvad for noget?

En karl smart, der lokker
skolepiger med junk-smykker.

Hvad er det her? Et komplot?

Hun var der, David.

- Den aften, det skete.
- Hvem var der?

Marianne så jer fra haven. Da du
var gået, gik hun ind til min søster.

Din kone ville tage medaljonen
og konfrontere dig med den.

Men så gik det galt.

(knitren)

- David?
- Mm?

Åh!

(bump)
(gisp)

(råben)

Jeg havde ikke lyst til
at leve videre uden Jane og Oliver.

Bianca?

Bianca!

(buldren)
Av!

(skrig)

(boblen)

(skrig)

David!

(skrig)

- Hvad fanden sker der?
- Få David ud!

Kom.

Han er der.

Tag fat i fødderne.

Lad os komme ud. En, to!

Bianca?

Bianca!

Mor!

(skrig)

(eksplosion)

(alt er stille igen)

Oliver hentede mig,
fordi der var ild i huset.

Ja, det var godt, skat.

Kom. Kom, lille skat.

Du må ikke kigge ned.

Kom. Nu går vi ind.

Hvad er der sket her?

Prøv at se herovre.

(telefonen ringer)

- Ja ja, to sekunder. Det er Signe.
- Hej, skat. Det er mig.

- Den sidste flyttebil er lige kørt.
- Fint. Så laver jeg frokost.

- Har du hørt fra David?
- Han bliver udskrevet om en uge.

Han misser Mariannes begravelse.
Det er han nok ikke ked af.

Anders Svendsen ligger
på stuen ved siden af.

- Han kommer ud om en måned uden mén.
- Godt. Hvad med Sara?

- Ingen har set hende siden.
- Der er mere mellem himmel og jord.

Du skal få mere mellem
himmel og jord. Det lover jeg.

Nå, men vi ses om lidt.

- Hej, skat. Kør forsigtigt, ikke?
- Hej.

Sele på.

Hov, du. Ikke for mange af de dér.

Ah!
(hvinende bremser)

Fuck!

Bliv her.

Det var godt, du stoppede, far.
Ellers var Oliver jo ikke kommet med.

Nå nej.
Det havde jeg slet ikke tænkt på.

(barnelatter)