Original subtitles

BASERET PÅ AUGUST STRINDBERGS FRØKEN JULIE

Julie?

Julie. Julie?

Vågn op. Det er midsommeraften.

Der er faktisk en sjov historie om det bump på vejen ved egetræet.

Tid til at stå op.

Kom.

-Hvad laver I? Væk herfra. -Vi vil se!

Væk!

Jeg bad Johanna om at føre hestene frem.

Så vi kan ride på engen og plukke midsommerblomster til at sove på.

Og så vil jeg drømme om, hvem jeg skal giftes med.

I nat havde jeg samme drøm igen.

Jeg sidder oven på en søjle.

Jeg forsøger at klamre mig fast…

Men der er intet at holde fast i.

Når jeg ser ned, bliver jeg svimmel… Men jeg længes alligevel efter at falde.

Har du nogensinde følt noget lignende?

Nej.

-Frøken Julie er blevet gal igen. -Det har hun altid været.

-Hun var i salonen. -Hvorfor var du der?

Børnene gloede, så jeg jagede dem væk.

-Gad vide, hvem der mon gloede. -Kristin!

Er morgenmaden klar? Godt.

Der er du. Hvor har du været? Det her er koldt!

Hestene skal være klar om en halv time. Hvor har du været?

Det er sandt. Grevens butler skulle komme i dag.

-Gdodag. -Goddag. Du må være… Yeaan.

Jean.

Jean… Sikke en dag at komme på.

Hvis du følger mig, vil jeg vise dig dit værelse.

Denne vej.

Der er knap havre til hestene, men en ny butler er fint.

Har Johan noget at sige, som vi alle skal høre?

Nej, det tænkte jeg nok.

Her er det!

Jeg håber, du vil trives her.

Greven er til en familiesammenkomst og kommer tilbage i morgen tidlig.

Men frøken Julie er hjemme og arrangerer et dansebal i aften.

Det ville være værdsat, hvis du kunne hjælpe med at servere vin.

-Naturligvis. -Vinkælderen er ved køkkenet.

Jeg kan tage mig af den pakke.

Sådan. Jeg vil give dig fred, så du kan installere dig.

-Kristin har lavet morgenmad, frue. -Server for Viola. Jeg skal intet have.

Det er godt nok en omvendt verden.

Frøkenen er vågen hele natten og sover hele dagen.

Det er blevet værre, siden forlovelsen blev ophævet.

Jeg så godt balladen.

-Da frøkenen dresserede ham. -Dresserede ham?

Hun lod ham springe over ridepisken, som man lærer en hund at hoppe.

Han sprang to gange.

Hver gang fik han et godt svirp over røven.

Tredje gang tog han ridepisken og brækkede den midt over.

-Så forsvandt han. -De gør de mærkeligste ting.

Sådan er herskabet.

-Men hun er fantastisk. -Jeg har hørt, hvad Klara siger.

-Hende, der klæder hende på. -I er så jaloux på hinanden.

-Jeg er ikke jaloux. -Nej. Undskyld.

-Julie? -Ja?

-Har du cigaretterne? -Ja.

Jeg går ned til hestene.

Julie! Hallo? Skynd dig!

Sådan.

Du kunne godt have opvarmet tallerkenerne. Det er midsommeraften.

Nej. Lad os spise nu.

Vi har meget at gøre i aften.

Lad os nu høre. Hvordan udtales dit navn?

-Jean. -Jean?

Jean er meget velkommen her.

Måske vil Jean gerne sige bordbøn?

Kære Gud…

Kære Gud, vis nåde for alle dem, der hungrer og lider nød.

Giv os taknemmelige hjerter

og velsign os gennem din søn.

Jesus Kristus, vorherre.

-Amen. -Amen.

Godt. Lad os tænke på Jesus og gøre vores bedste. Sådan, Johan.

Klara kan begynde på gryderetten. Værsgo.

-Klara kan sende brødet rundt. -Der er dild, hvis han vil have det.

Dejligt.

Bare tag.

I dag red vi ude på engene. Det var så smukt.

Viola plukkede sine blomster. Det gjorde jeg ikke.

Viola sagde, at det var underligt. Måske har hun ret.

Men alt er alligevel underligt.

Livet, naturen, mennesker…

Alt er som den slam, der flyder rundt på vandet.

Indtil det synker.

Synker… Synker…

Klara!

Klara!

Klara!

Er det fra kælderen?

Har du tænkt dig at sladre?

Den er Bourgogne.

Købt i Dijon.

Mindst fire franc per liter.

Vil Kristin smage?

Er den ikke lidt sur?

-Den er tør. -Det var vel det, jeg mente.

Klara!

Har Kristin set Klara?

-Hvem er du? -Jeg hedder Jean, jeg er grevens butler.

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Jeg har brug for hjælp til at klæde mig om til aftenen.

Måske kan du gøre det så godt som Klara.

-Hvad synes du, Kristin? -Jeg henter Klara.

Så du vil gerne klæde mig på?

Det dufter godt.

Så du kender også til parfume?

Johanna har vel fortalt dig om aftenens bal?

Naturligvis. Jeg er ansvarlig for serveringen af drikkevarer.

Men hvis der er tid, har jeg lovet at danse med Kristin.

Uden at forstyrre herskabet.

Hvis det ville være okay.

Hvis der er tid til at danse med Kristin, kan du vel også danse med mig?

Hjem, kære hjem.

-Godaften. -Godt at se dig her igen.

Julie?

-Har du inviteret ham? -Nej.

Men du inviterede hans venner?

Kom nu ud.

Jeg har set manden.

-Han er en god mand. -Måske for min far!

Din far mener det godt. Han tænker bare på din fremtid.

Og jeg tænker på min mor.

Som er i himlen.

Julie… Jeg har talt med din far.

Han var meget ivrig efter, at du og jeg skulle mødes og snakke.

Jeg har lovet ham at slå en streg over det, der er sket.

Både din far og jeg håber, at du vil gøre det samme.

Lad os give det en chance mere.

Julie!

Lov at tænke over, hvad jeg har sagt.

Du ser meget smuk ud i aften.

Jeg ser frem til at danse med dig.

Kendte Johanna til dette?

Naturligvis.

Og hvorfor det?

Jeg arbejdede som sommelier på et af de største hoteller i Lucerne.

Julie, vidste du, at Jean er uddannet sommelier?

Skal vi danse?

Dans med mig, Jean.

Undskyld mig?

Kan du ikke huske det? Du lovede mig en dans.

-Folk vil snakke… -Snakke?

Om at frøkenen favoriserer en ansat mere end andre, der fortjener æren.

Men hvis frøkenen befaler…

Tag det ikke som en befaling.

-Jean! Hent champagne til herrerne. -Naturligvis.

Hvor vover du?

Som husets herskerinde vover jeg, hvad jeg vil.

Husets herskerinde?

Ikke meget længere, frygter jeg.

Nu vil Julie låse sig inde på sin mors værelse.

Hvis hun bare får tid, skal hun nok komme til fornuft.

Ved du, at du…

Du er en køn kavaler, der forlader din dame.

Som du kan se, har jeg skyndt mig at opsøge min forladte.

Hvis I vil undskylde mig, de damer…

…vil jeg vende tilbage til salonen.

Du har noget, der er mit, Kristin.

Hvad?

Lad mig se på dig, Kristin.

Du er så køn.

Kristin?

Vil du lave et afkog til Diana?

Hun er kommet i klammeri med mopsen i vagthuset igen.

Klara!

-Og et glas til frøkenen. -Naturligvis.

-Hvor er Kristin? -Hun fik andet at tænke på.

-Må jeg byde på en? -Drikker frøkenen brændevin?

Jeg har en enkel smag.

Det kan jeg ikke tillade mig i dit nærvær.

Som høflig kavaler kan du vel holde din dame med selskab?

Hvis man ser en dame drikke alene med en mand, selvom det er butleren…

Hvad?

Er det muligt, at du bilder dig noget ind?

-Ikke jeg, men andre. -At jeg skulle være…

…forelsket i dig, butleren?

Det er da sket før.

-Du spiller for alvorligt. -Drik.

Du leger med ilden.

Og den ild skulle være dig?

Skål med mig nu.

Jeg befaler det.

En skål for min herskerinde.

Bravo. Nu skal du også kysse min sko.

For at gøre det virkelig stilfuldt.

Har du nogensinde elsket?

Jeg blev engang syg, fordi jeg ikke kunne få den, jeg ønskede.

Syg, ligesom prinserne i Tusind og en nat.

Hvem var det?

Det kan jeg ikke fortælle.

Hvis jeg spørger som en ven?

Som en ligeværdig.

-Hvem var det? -Det var dig.

Jeg så frøkenen som barn.

Selvom du aldrig har bemærket mig.

Engang fik jeg lov til at tage i lysthaven med min mor.

For at fjerne ukrudt.

Ved siden af køkkenhaven stod en tyrkisk pavillon.

Jeg vidste ikke, hvad den var til, men…

Jeg havde aldrig set så smuk en bygning.

Jeg så folk gå ind og kort efter komme ud igen.

Jeg er sikker på, at du ved, hvilken bygning jeg mener.

Det gamle udhus.

Da jeg var nysgerrig, sneg jeg mig ind.

Jeg så… og beundrede.

Pludselig kom der nogen ind.

Det var for sent at snige sig ud gennem udgangen, som herskabsfolk brugte.

Men for mig var der en anden udgang.

Jeg havde intet andet valg end at bruge den.

Så skyndte jeg mig væk gennem hindbærhække og jordbærbede

ud på rosenterrassen.

Og der var du.

TIL MINDE OM EN ELSKET MOR OG SAVNET HUSTRU

Hvor skal du hen?

Jeg går ikke derind igen i aften.

Finder nogen os her, er du fortabt.

Kom…

-Kristin? -Ja?

Har du set ham… Jean?

Nej, men jeg hørte trin ovenpå.

-Har du set Jean, Klara? -Nej.

Du går ned og hjælper til i salonen, Klara.

"Har jeg for dristigt rørt en helligdom med syndig hånd, så vil jeg gerne bøde."

Vil du med?

-Lad os få noget at drikke. -Lad pigen være!

Det forfærdelige menneske.

Er der sket noget?

"Hvorfor vil jeres hånd I uret gøre…

Den gjorde kun, hvad I ønskede.

En pilgrims hånd tør vel en helgens røre…"

"En hellig vandrers kys er hånd i hånd."

Har du set…

-Hvad er den stank? -Det er til Diana. Frøkenens hund.

Hun har haft ballade med vagthusets mops.

Hvor er Julie?

"Mon da en helgen ingen læber fik såvel som pilgrimmen?"

"Jo, men til bøn."

"Lad læberne da følge håndens skik:

De beder, fortvivlet; nægt ej troen løn."

Hvad er der?

Ikke noget.

Fortæl mig, hvor hun er!

"En helgen plejer ej at røre sig, om end hun giver, når man beder smukt."

Kan jeg hjælpe dig? Nej! Du må ikke gå derop!

Kan du høre mig?

"Du skønne helgen, rør ej heller dig."

Julie!

Jeg beder dig!

Julie! Julie!

-Julie! -Jeg beder dig.

-Julie! -Undskyld mig.

-Julie! -Der er ingen derinde.

Der er ingen derinde.

Jeg ved, hun er derinde!

Julie!

Julie!

Det er nok bedst, hvis du også går i seng, frøken Viola.

Jeg må væk herfra.

Jeg kan ikke se min far i øjnene efter det, der er sket i aften.

Lad os så løbe væk sammen.

Langt væk herfra. Til de italienske søer.

Der har du aldrig været.

Vi kunne starte et hotel.

Et førsteklasses hotel.

Med førsteklasses kunder.

Med dit udseende, dine manerer og mine kundskaber…

…ville det helt sikkert være en succes.

Lad os straks tage afsted! Med næste tog.

Et så stort foretagende kræver stor kapital.

-Har du det? -Min erfaring og sprogkundskab.

Det er kapital.

Det vil ikke engang købe dig en togbillet.

Det er sandt.

-Derfor har jeg brug for en medejer. -Jeg ejer intet selv.

Du kan låne.

Det er allerede lånte penge.

Min far ejer intet.

Jeg vil ikke være i dette hus længere.

At tjene uanstændige folk. Man vanærer sig selv.

Er du vred på frøkenen?

Hun skød næsten Diana for hunden i vagthuset!

Husk, at du taler om din frøken.

Min mor blev opfostret i sin tids lære.

Om ligestilling. Og en kvindes frihed.

Jeg gik klædt i drengetøj.

Jeg lærte at tage mig af hestene.

Og at bruge en revolver.

Og på gården blev mændene sat til kvindelige opgaver.

Og kvinderne udførte mænds opgaver.

Ejendommen var nær ruineret,

da min far endelig vågnede fra sin fortryllelse og gjorde oprør.

Han arrangerede alt efter sine egne ønsker.

Alt det had gjorde min mor syg.

Så skete den store brand. "Den store hævn," kaldte min mor det.

Huset.

Staldene.

Laden.

Han havde nær skudt sig selv dengang.

For at genopbygge gården måtte han låne penge.

Siden da har vi været teglfabrikantens slaver.

Og du blev forlovet med hans søn.

For at gøre ham til min slave.

-Og redde ejendommen. -Som ikke længere kan reddes.

Min mor hævner sig igen.

Gennem mig.

Jeg lovede hende aldrig at blive en mands slave.

Sig, at du elsker mig.

Det kan jeg ikke.

-Sig det! -Ikke så længe, vi er i dette hus.

Fortiden er her.

Men kom til et andet land, og jeg vil sige det tusind gange.

Lad os løbe væk.

Elske så længe, man kan elske.

Og så dø.

Altså…

Hvis…

Skal du ikke i kirke?

Skal du i kirke, Kristin?

Tror du, at der er en Gud?

Jeg tror på frelseren, der led og døde på korset for vores synder.

Og hvis vi kommer til ham med tro og anger,

vil han tage vores skyld på sig.

Den nåde er det ikke meningen, at alle skal få.

"Den første skal blive den sidste, den sidste skal blive den første."

Kristin… Er greven tilbage?

Jeg tror, du bliver nødt til at komme, Johanna.

-Jaså. -Straks.

Elskede frøken… Sødeste frøken!

Frøken, vent!

Frøken Julie!

Frøken!

Fortæl mig om de italienske søer.

Det er livet.

Toget fløjter.

Klokken ringer.

Nye ansigter, nye sprog.

Ikke et øjeblik til grublerier eller nerver.

-Og jeg? -Du sidder som en dronning på kontoret.

Gæsterne defilerer forbi din trone.

Og lægger deres skatte på dit bord.

Jeg føjer ekstra til regningerne.

Og du bløder dem op med dit smukkeste smil.

Snart nok bliver jeg rig.

Så skal jeg til Rumænien og lade mig dekorere og måske…

Mærk dig mine ord, en dag ender jeg måske som greve.

Så bliver du alligevel grevinde.

Smukt.

-Tror du mig ikke? -Hvad rager alt det mig?

Alt det, jeg nu efterlader.

-Hvad har du der? -Min fugl. Syren.

-Er du gal? Giv mig den. -Nej.

Giv mig den, så jeg kan slippe den fri!

Den har aldrig været uden for buret. Den overlever ikke i den grusomme verden.

-Hvordan kan du være så kold? -Hvad mener du? Skal jeg græde?

Hoppe over en ridepisk? Hvad vil du?

Som afslutning på denne midsommerprædiken

skal vi nu lytte til et afsnit

fra Paulus' brev til korintherne.

"Alt er tilladt mig,

men ikke alt gavner.

Men jeg skal ikke lade noget få magt over mig.

Legemet er ikke til utugt,

men er til for Herren, og Herren for legemet,

Ved I da ikke,

at den, der holder sig til en skøge,

han bliver som ét legeme med hende.

Men den, der binder sig til Herren,

er én ånd med ham."

Hvad venter mig nu?

At tage dit navn.

Føde dit barn.

-Hvilken frygtelig kraft drog mig til dig? -Vær stille.

-Må Gud gøre en ende på mit liv. -Stille, sagde jeg!

Er det gårddrengen, der befaler nu?

Hvad hedder du? Hvad er dit efternavn?

Hvad?

Du har vel ikke et.

Din dreng!

Du er en hund! Iført mit halsbånd.

Nej!

Rejs dig, lakej! Jeg taler til dig!

Vent!

Tænk på din far.

Hvad der vil stå i morgendagens aviser.

Red hans navn.

Red hans ære.

Rejs væk herfra. Din far vil forstå.

Og så kan du komme tilbage. Hertil. Eller et andet sted.

Den nåde er det ikke meningen, at alle skal få.

"Den sidste skal blive den første, og den første skal blive den sidste."

Tror du på Gud?

Jeg går i kirke.

Tror du, at den første også kan modtage nådesgaven?

Sig det, selvom du ikke tror på det.

Eller lad, som om du gør.

Det er du jo så god til.

Du er ikke længere blandt de første.

Du er blandt de sidste.

Og den første…

…skal blive…

…den sidste.

BASERET PÅ AUGUST STRINDBERGS FRØKEN JULIE

Tekster af: Jesper Sodemann