Original subtitles

Reklamer for dit produkt eller brand her – Besøg www.OpenSubtitles.org i dag.

www.HoundDawgs.org

Du må ikke ryge her.

- Ikke engang udenfor? - Ikke engang indenfor.

Undskyld, mr. Ballinger.

Eller må jeg kalde Dem "maestro"?

PÅ REJSE GENNEM UNIVERSET

- Hvordan går Deres ferie? - Udmærket, tak.

Er De kommet her længe?

Jeg er kommet her i cirka 20 år.

Jeg kom her med min kone, men nu kommer jeg alene.

- Men hvorfor Schweiz, maestro? - Det ligger tæt på Italien.

Efter London og New York var jeg dirigent i Venedig.

- Naturligvis. - I 24 år.

Det var dumt af mig.

- Dirigerer De stadig? - Nej, jeg er pensioneret.

Som jeg gav udtryk for i mit brev, -

- arbejder jeg for hofmarskallatet på Buckingham Palace.

- Arbejder du for dronningen? - På en måde, ja.

Godt. Monarkiet er så elskeligt.

Må jeg have lov at spørge, hvorfor De synes, monarkiet er elskeligt?

Fordi det er så sårbart.

Hvis man fjerner ét menneske, -

- så ændrer det pludselig alt.

Ligesom i et ægteskab.

Det vil være Hendes Majestæt Dronningen en ære -

- at udnævne Dem til ridder til juni.

Det vil fryde Hendes Majestæt Dronningen, at De har takket ja.

Hendes Majestæt Dronningen har aldrig frydet sig over noget.

Derudover, så falder Deres udnævnelse tilfældigvis -

- sammen med Hans Kongelige Højhed Prins Philips fødselsdag.

Dronningen vil gerne give ham en koncert med BBC's Koncert...

- Jeg dirigerer ikke længere. - De har vel ikke glemt faget?

Nej. Jeg har ikke glemt faget.

Prins Philip og dronningen vil være henrykte over at høre "Simple Songs".

Jeg vil ikke dirigere mine "Simple Songs".

Hvorfor ikke?

Af private årsager.

Den store sopran Sumi Jo har sagt ja til at synge.

Sumi Jo er ikke god nok.

Så sig, hvem der er god nok, og så får De hende.

Ingen vil være god nok.

Udmærket. Jeg vil videregive vores samtale til dronningen.

Farvel, maestro.

Har I set det?

Er det ham?

- Ja, det er det da. - Du godeste.

Anjela!

Melanie!

Jeg har tænkt på, at du og jeg har det samme problem.

Vi er blevet misforstået hele livet, -

- fordi vi én eneste gang tillod os at være lidt letsindige.

Letsindighed er en uimodståelig fristelse.

Jeg har arbejdet sammen med alle de største instruktører i Europa og USA.

Men jeg vil blive husket for Mister Q for evigt.

For en skide robot.

Jeg skulle gå med en rustning, der vejede 90 kilo.

Man kunne ikke se mit ansigt, men hvert femte minut -

- skal nogen minde mig om, at jeg spillede Mister Q.

Ligesom de minder dig om, at du skrev "Simple Songs".

Og de glemmer, at du også komponerede "The Black Prism", -

- "The Life of Hadriad" og alt det andet.

Fordi letsindighed også fordrejer alting.

Hvad laver du i Europa?

Jeg skal indspille en ny film i Tyskland om en måned.

- Jeg arbejder på rollen. - Er det en munter rolle?

- Det afhænger af ens synsvinkel. - Og går det godt?

Vi får se.

Nå, klokken er mange for mig.

- Ikke for mig. - Godnat.

Har du pisset i dag?

To gange.

- Fire dråber. Og dig? - Det samme. Mere eller mindre.

- Mere? Eller mindre? - Mindre.

- Se, hvor smukke de er. - Smukke.

Det er rørende at se dem arbejde på manuskriptet.

De brænder for det. Kan du se de to?

- De er ved at blive forelskede. - Hvordan ved du det?

Det ved jeg, fordi jeg ved alt, der er værd at vide om kærlighed.

Måske kan du undervise mig engang.

Det er for sent nu.

Har du hørt seneste nyt?

Joyce Owens, Miss Universe, kommer for at bo her.

En af præmierne er åbenbart en uge på vores hotel.

Det har jeg hørt.

Det virker snarere som en straf end en præmie.

- Hvordan går det med manuskriptet? - Det bliver et mesterværk.

Mit testamente.

Og Brenda bliver en uforglemmelig kvindelig hovedrolle.

Vi fandt på en titel i dag.

"Den sidste dag i livet".

- Hvad synes du? - Den er god.

Jeg vil gå i seng.

Godnat.

Godnat.

- Ham fyren, der kan svæve, er her. - Jeg er kommet her i årevis.

Han har aldrig svævet.

Hvor har I så bestemt jer for at tage hen?

Vi tager til Polynesien i to uger. Julian har overdrevet som altid.

Du bliver glad for at få værelset for dig selv. Jeg har været i vejen.

Slet ikke. Du har holdt mig med selskab.

- Mick arbejder, og jeg keder mig. - Du kommer ikke til at kede dig.

Jeg har bestilt hele pakken.

Du får massage, sauna og lægetjek hver eneste dag, -

- så du kan komme i form igen.

I min alder er det spild af tid at komme i form.

- Jeg vil kede mig endnu mere. - Du rammes af din egen apati, far.

Hvad med at tage til Venedig med blomster til mor?

Franskmændene har forresten har skrevet til mig hver eneste dag.

De insisterer på, at du skal skrive dine erindringer. Hvad gør jeg?

Lad dem insistere.

Jeg ringer, så snart jeg er ankommet.

- Farvel, far. - God fornøjelse.

Vil De lægge Dem om på ryggen?

- Smerten følges af velbehag. - Og derefter af ny smerte.

- Hvordan går det, mr. Ballinger? - Det går.

Jeg ved ikke hvorhen, men det går.

Min datter siger, jeg er apatisk.

Er det så tydeligt?

Du har set for mange film og glemt, hvad livet handler om.

Film er livet! Du kan kun kritisere. Gid du kom med lidt inspiration.

Har du ikke lært på filmskolen, at inspiration ikke findes?

Inspiration er løgn. Inspiration findes ikke, kun gæring.

Du kan bare ikke se det, fordi du er talentløs.

- Nemlig. - Hvad fanden laver du?

- Er du enig med alle? - Ja. Jeg er genert og usikker.

Mine forældre støttede mig ikke. Jeg har aldrig haft en kæreste, -

- og jeg er i tvivl om min seksuelle orientering.

- Stop, du får ikke min medfølelse. - Min tante har polio.

Du skal ikke kalde mig talentløs igen.

- Det er ikke tid til gæring nu! - Så er det nok.

I går mig på nerverne. Vi skal finde på en slutning.

I spilder tiden med filosofi og store tanker.

Han ligger på sit dødsleje. Han kan knap nok tale.

Han hvisker til sin kone: "Du skal ikke græde, skat."

"Jeg har altid syntes, -

- at grædende kvinder var fjollede og frastødende."

Det var et stupidt forslag. Hvad ellers?

Mig narrer du ikke.

Jeg ved, du ikke kan svæve.

Det var det hele.

Skal du ikke have noget?

- Skal du bruge plaster? - Nej.

Det er for at være solidarisk.

Rend mig.

Du betaler.

Kan du huske Gilda?

- Filmen? - Nej, Gilda Black.

- Hende, vi begge var forelskede i. - Gilda Black?

Hvorfor mindes du hende? Det er hundrede år siden.

For mig er det som i går.

Jeg ville have givet 20 år af mit liv for at komme i seng med hende.

Det ville have været temmelig dumt. Gilda Black var ikke 20 år værd.

Hun var ikke én dag værd.

Hvordan ved du det?

- Var du i seng med hende? - Hvad sagde du?

For 60 år siden svor du på, du ikke havde været i seng med hende -

- af respekt for min kærlighed til hende.

Nu er tonen en anden.

- Der er noget, jeg må tilstå. - Fint nok, så sig frem.

Den sande tragedie, og tro mig, det er en sand tragedie, er, -

- at jeg ikke engang kan huske, om jeg var i seng med Gilda Black.

- Mener du det? - På æresord.

Gad vide, hvad der sker med hukommelsen med tiden.

Jeg kan ikke huske min familie.

Jeg kan ikke huske deres ansigter, eller hvordan de talte.

I nat betragtede jeg Lena, mens hun sov, -

- og jeg tænkte på de tusinder af små ting, -

- jeg har gjort for hende som hendes far.

Jeg gjorde dem bevidst, -

- så hun ville huske dem, når hun blev voksen.

Men med tiden...

...vil hun ikke kunne huske noget som helst.

En enorm indsats, Mick...

En enorm indsats, Mick...

...med et beskedent resultat.

I aften vil de tale sammen. Vent og se.

Jeg vil vædde 30 schweizerfranc på, -

- at de ikke siger et ord under middagen.

Jeg er helt sikker på, de vil tale sammen.

- Jeg forhøjer til 50. - Top.

Inklusive de sidste par dage, -

- så skylder du mig 250 schweizerfranc.

- Hvad med i dag? - Ikke i dag.

Hvad med dig?

Ingenting.

Lad os håbe, vi pisser i morgen.

Alle tiders, Nick. Jeg er glad for, du kan lide det andet udkast.

Vi arbejder lidt mere på slutningen. Alt er på plads med Brenda.

Hun kan ikke vente. Hvor får hun ellers sådan en rolle i hendes alder?

Hvis det er okay, vil jeg begynde at finde locations i næste måned.

Perfekt. Hej.

Hvad er der sket med dig?

Du ser ud, som om du har været til begravelse.

- Din søn har forladt min datter. - Hvad snakker du om?

På vej om bord på flyet stopper han midt på broen -

- og fortæller hende, at han er forelsket i en anden.

Når man står på en bro, føler man sig i frit fald.

Hvor dybsindigt. Du er metaforernes mester.

Tog han den anden med på ferie?

Det havde han pli nok til ikke at gøre.

- Hvad med Lena? - Lena tudbrøler på sit værelse.

Aldrig har jeg set nogen græde så meget.

Tårekanalerne kan producere tårer uafbrudt i tre dage.

Det har jeg også hørt i en dokumentar på BBC.

På sit dødsleje siger han til hende:

"Lad os se en sidste dokumentar på BBC sammen."

- Hold så op. - Jeg er ikke sikker på, det passer.

Jeg har læst det i et blad.

De overdriver gerne for at øge salget.

Du kommer væk fra emnet.

Du har ret. Julian er en skiderik, nøjagtig ligesom sin mor.

Kan du huske det? Jeg ringer til møgøret.

Og overtaler ham til at komme tilbage?

Julian, det er din far, selvom jeg ud fra beviserne at dømme -

- ikke er sikker på, du er min søn.

Hvordan kan du altid være så sikker på, -

- at de ikke vil tale sammen?

Jeg ved noget om dem. Tjeneren fortalte mig det.

- Jeg fortæller det ikke. - Fortæl mig det så.

Jeg kan få tjeneren til også at fortælle mig det.

Godt, så fortæller jeg dig det. De er stumme.

Din skiderik. Giv mig mine penge.

- Dem alle sammen. - Du er så godtroende.

Jeg lavede sjov. De er ikke stumme.

- Hvad fanden foregår der? - Det er temmelig banalt, far.

- Jeg blev forelsket i en anden. - Som er 18 år?

Nej, hun er ikke 18 år. Hun er 30. En fornuftig alder.

Uanset hvad, så har du dummet dig.

- Det er din mening. - Lena er en fantastisk kvinde.

- Hun er fuldstændig spildt på dig. - Måske.

- Alt for intelligent til dig. - Hvorfor skulle jeg komme?

- Jeg skifter ikke mening. - Det siger alle i starten.

De ender med at tigge om at blive taget tilbage.

Mor tiggede aldrig dig om at tage hende tilbage.

Hvad sagde jeg? Kan du se, hvor røvhullet har det fra?

Må vi få at vide, hvilken luder du er blevet forelsket i?

Mig. Det er mig, Julian er blevet forgabt i.

Vi skal giftes, så snart skilsmissen går igennem.

- Hvem fanden er du? - Paloma Faith.

Og jeg er ikke en luder. Jeg er sanger.

Må vi tale sammen alene et øjeblik?

Okay, men ikke alt for længe.

Tilgiv mig, Julian, men jeg prøver virkelig at forstå det.

Lena er en smuk kvinde, en drøm.

Og hende der er den mest ubetydelige kvinde på jordens overflade.

Hvad fanden ser du i hende?

- Vil du virkelig gerne vide det? - Ja, det vil jeg virkelig gerne.

Hun er vildt god i sengen.

- Hvem er kællingen? - Hun hedder Paloma Faith.

- Hvad laver hun? - Hun er i den mest sjofle branche.

- Er hun prostitueret? - Værre endnu. Hun er popstjerne.

Popstjerne...

- Hvad sagde Julian om hende? - Det har jeg allerede fortalt.

Nej, du sagde bare noget uforståeligt vrøvl.

Det var Julian, der vrøvlede. Han er gået fra forstanden.

Sådan virker det nu ikke.

Han må have truffet tyve beslutninger på to timer.

Han er flyttet, har fundet en lejlighed -

- og har talt med en skilsmisseadvokat.

Han virker ikke forvirret.

Du siger, hun er grim og ubetydelig, -

- så hvad er det, Julian ser i hende, som han ikke så i mig?

Hvor skulle jeg vide det fra?

Du sagde, at Mick spurgte ham!

- Sagde jeg det? - Ja!

- Jeg vil vide, hvad Julian svarede. - Det kan jeg ikke huske.

Du gør mig virkelig gal nu, far. Du husker det udmærket godt.

Du er elendig til at lyve.

På æresord. Han mumlede bare noget tåbeligt.

Hvis du ikke fortæller mig det, så skriger jeg lige her på stedet.

Jeg vil vide, hvad han sagde.

Hvad fanden har den kælling ifølge Julian, som jeg ikke har?

Jeg vil vide, hvad han sagde!

- Han sagde... - Ja?

At hun var god i sengen.

Det havde du ikke behøvet fortælle mig.

Tro mig, Lena.

Jeg kan godt forstå dig.

Det kan jeg virkelig.

Kan du forstå mig?

Gu fanden kan du ej.

Mor ville have kunnet forstå mig.

Mor befandt sig i samme situation med dig masser af gange.

Hun lod altid, som om hun ikke vidste det.

Du havde et hav af kvinder, men hun holdt bare ud.

Ikke kun for os børn, men først og fremmest for dig.

Hun elskede dig, og derfor tilgav hun dig.

Uanset hvad der skete, ville hun stadig være sammen med dig.

Men hvem var du? Hvem?

Det spørger jeg altid mig selv om.

Du gav aldrig noget. Ikke til hende eller mig. Ingenting.

Du gav alt til din musik. Musik, musik, musik.

Der var intet andet i dit liv, kun musik og goldhed.

Aldrig et kærtegn, et knus eller et kys. Ingenting.

Du vidste intet om dine børn.

Du vidste ikke, om vi var glade eller kede af det. Ingenting.

Alt hvilede på mors skuldre.

Derhjemme var det eneste, du sagde til hende: "Stille, Melanie."

Mor forklarede os det: "Stille, far komponerer."

"Stille, far hviler sig inden koncerten."

"Stille, far taler i telefon."

"Stille, far får besøg af Stravinskij i aften."

Du ville gerne være Stravinskij, men havde ikke skyggen af hans geni.

"Stille, Melanie" var de eneste to ord, du kunne sige.

Du vidste intet om min mor. Du tog dig aldrig af hende.

Selv nu er du ikke kommet med blomster til hende i ti år.

Og så det brev.

Tror du, at mor aldrig læste det? Du tager fejl.

Hun fandt det og læste det, og jeg læste det også.

Du kan nok ikke engang huske det brev.

Det brev, hvor du erklærede din kærlighed til en anden mand.

Den ydmygelse måtte mor også udstå.

"Mine nødvendige seksuelle eksperimenter", som du skrev.

Musikalske eksperimenter var ikke nok.

Du måtte også eksperimentere med homoseksualitet.

Du var skideligeglad med de kvaler, du forvoldte hende.

Så sig ikke, at du kan forstå mig, for du forstår ikke en skid.

Hold så op! Jeg bider negle, hvis jeg vil!

I morges pissede jeg virkelig kraftigt.

Jeg var utrolig glad. Det er længe siden, jeg har været så glad.

Det glæder mig.

Jeg lavede bare sjov, Mick. Det foregik ikke sådan.

Det skal du ikke lave sjov med. Prostata er alvorligt.

Du hopper altid på den, Mick.

Du har troet på alt, hvad jeg har sagt, i 60 år.

Jeg finder på historier.

Jeg er nødt til at tro på alt for at kunne opdigte noget.

Kan du huske, da du fortalte, du ikke kan huske dine forældre længere?

- Nej, det kan jeg ikke huske. - Jo, du kan.

Det fik mig til at indse, at jeg ikke blot har glemt mine forældre, -

- men at jeg for eksempel ikke kan huske noget af min barndom.

Der er kun én ting, jeg stadig kan huske.

Det nøjagtige øjeblik, hvor jeg lærte at cykle.

Og her til morgen som ved et trylleslag...

...huskede jeg det næste øjeblik.

Da du faldt af.

- Hvordan vidste du det? - Det sker for alle.

Man lærer noget og er glad, og så glemmer man at bremse.

- Hvordan går det med rollen? - Ret godt.

Jeg har fundet på nogle interessante detaljer.

Måske er problemet, at Julian og jeg ikke fik børn.

Jeg ved ikke, hvad problemet er.

Og jeg vil ikke lyve og snakke om noget, jeg ikke ved noget om.

Du havde ret. Musik er det eneste, jeg forstår.

Ved du hvorfor? Fordi man ikke behøver ord for at forstå den.

Den er der bare.

Din mor ville have forstået dig.

Det kan jeg ikke. Men din mor er her ikke.

Hvad skete der?

Far, jeg må fortælle dig noget. Det er...

...privat.

Hvad er det, Lena?

Julian er et fjols, fordi...

...jeg er vildt god i sengen.

Det ved jeg godt.

- Hvad mener du? - Du er min datter.

Og sagt i al beskedenhed, så var jeg et vidunder på lagnerne.

Det er rigtigt.

Ved du, hvem der har komponeret det stykke?

- Nej, hvem? - Mig.

Det tror jeg ikke på.

- Hvad hedder det? - "Simple Song No. 3".

- Og hvad hedder komponisten? - Fred Ballinger.

- Og hvad hedder du? - Fred Ballinger.

Du kan tjekke det i receptionen. Jeg bor her.

- Det er utroligt. - Ja.

Min lærer har givet mig det for.

Han siger, det er godt at begynde med.

- Han har ret. Det er meget enkelt. - Det er ikke kun enkelt.

- Jaså? - Det er også meget smukt.

Ja, det er smukt.

Jeg komponerede det, mens jeg stadig elskede.

Må jeg gøre noget, mens du spiller?

Fortsæt.

Sådan.

Far, hvor har du været?

En mand har ventet i over en time. Han er dronningens udsending.

- Pis! - Jeg viste ham ind på vores værelse.

Vær nu sød.

Jeg tænkte på, om vi måske kunne gå ud på terrassen?

Nej, det er for koldt.

- Men du må gerne ryge herinde. - Er det rigtigt?

Hotelbestyreren er glad for musik, så jeg nyder visse privilegier.

De aner ikke, hvor meget jeg nyder det her.

- Er du anspændt? - Det skal jeg love for.

Sådan der.

Jeg springer formaliteterne over.

Jeg skal have en grundig tarmskylning i dag.

For pokker da.

Nå, men det lykkedes mig ikke at overbevise dronningen.

Jeg videregav Deres tilbageholdenhed.

Jeg foreslog et andet repertoire, en anden musiker, en anden aften.

Hun ønsker ikke noget andet. Kun Dem og Deres "Simple Songs".

Det er det eneste, prins Philip hører.

Jeg vil ikke være uhøflig, men det er umuligt.

Hvorfor?

Det fortalte jeg sidste gang. Af private årsager.

Kan man på ingen måde omgå de private årsager?

Desværre ikke.

Jeg beder Dem, maestro. Jeg har en svær opgave.

Jeg må vende tilbage med et positivt svar.

Og mit svar er negativt.

Jeg forstår det ikke. Hvad er det præcis, der ikke fungerer?

Er det datoen?

Er det stedet, orkestret, sopranen, dronningen?

Lad være med at insistere. Det er af private årsager.

Hvilke forbandede private årsager?

Når de er private, behøver jeg ikke svare.

Lad os prøve at løse de private problemer.

- Hvad er der i vejen? - Sopranen.

- Så finder vi bare en anden. - Det gør ingen forskel.

Sumi Jo er den allerbedste.

Hun har udtrykt sin begejstring over at skulle dirigeres af Dem.

- Hun er henrykt. - Jeg er ikke interesseret.

- Hvad har De imod hende? - Intet. Jeg har aldrig mødt hende.

- De har aldrig mødt hende! - Så er det nok!

Undskyld. Jeg forstår bare ikke, hvad problemet helt præcis er?

Problemet er, at jeg komponerede "Simple Songs" til min kone.

Kun hun har optrådt med dem, og kun hun har indspillet dem.

Så længe jeg lever, er hun den eneste, der synger dem.

Problemet er, min herre...

...at min kone ikke kan synge længere.

Forstår du det nu?

- Hvad? - Ja.

Det forstår jeg godt.

Det må De undskylde, maestro.

Lena?

Ja?

Hold op med at græde.

- Vil du ikke nok? - Okay.

Jeg vil give Dem en anden slags massage, -

- fordi De er stresset.

Nej, for at være nøjagtig, -

- så er De ikke stresset, men følelsesladet.

Du forstår alt med dine hænder, ikke?

Man kan forstå alt muligt ved berøring.

Gad vide, hvorfor folk er så bange for berøring?

Måske er det, fordi de tror, det har noget at gøre med nydelse.

Det er bare endnu en god grund til at røre i stedet for at snakke.

Kan du ikke lide at snakke?

Jeg har aldrig noget at sige.

Kom og se.

Kan du se bjerget derovre?

Ja, det virker meget tæt på.

Nemlig. Det er, hvad man ser, når man er ung.

Alt virker meget tæt på. Det er fremtiden.

Og nu...

Det er, hvad man ser, når man er gammel.

Alt virker meget langt væk. Det er fortiden.

Brenda er meget spændt.

Og jeg er meget stolt over at have skrevet manuskriptet sammen med jer.

Jeg har lavet 20 ligegyldige film.

Det her er den eneste film, der betyder noget for mig.

Mit følelsesmæssige, intellektuelle og moralske testamente.

Skål for færdiggørelsen af det tredje udkast til "Den sidste dag i livet"!

Hvad med slutningen, Mick?

Slutningen... Vi finder på en før eller siden.

Skål!

- Hej, Fred Ballinger. - Hej.

Jeg tjekkede det, og du er virkelig Fred Ballinger.

Godt. Jeg er glad for, du har fået ro i sindet, hvad det angår.

- Jeg ville fortælle noget andet. - Sig bare frem.

Jeg ville fortælle, at efter du rettede på min albue, -

- så har jeg spillet bedre. Lydene kommer mere naturligt.

Godt. Ved du hvorfor?

Fordi du er venstrehåndet, og venstrehåndede er uregelmæssige.

Derfor hjælper en uregelmæssig stilling.

Mine herrer. Knægt.

Jeg er også venstrehåndet.

Alle ved, du er venstrehåndet.

Tak.

Jeg hedder Luca.

Luca Moroder.

Goddag.

Jeg er bjergbestiger.

Jeg underviser i klatring her på hotellet.

Hvad med dig? Hvad laver du?

Jeg har to job. Jeg er både datter og min fars assistent.

- To job? - Ja.

Det er et Forerunner 620.

Det har en trykfølsom farveskærm.

Det beregner VO2 -max, -

- den maksimale iltoptagelse under maksimal anstrengelse.

Jeg vil gerne give min fætter det til jul.

Vi bestiger altid bjerge sammen.

Han skulle have været her, men brækkede sit lårben i badekarret.

Badekar er farligere end Everest.

Det er sandt.

Ved du, hvad jeg engang fandt på toppen af K2?

- Nej, hvad? - Et natbord.

- Det passer ikke. - Jo, det gør.

Jeg åbnede skuffen, men den var tom.

Det er en fantastisk følelse at bestige bjerge.

- En stærk følelse af frihed. - Jeg føler kun frygt.

Det er også en fantastisk følelse.

Hvem er den dygtigste skuespiller, du har arbejdet sammen med?

Brenda Morel, uden tvivl. Hun er et geni.

Hun har ikke læst mere end to bøger.

Og den ene var hendes selvbiografi, skrevet af en ghostwriter.

- Hvordan et geni? - En tyv behøver ingen oplæring.

Man uddanner sig ved at stjæle. Sådan er Brenda.

Selv da mine film gjorde hende til en diva, glemte hun aldrig sin baggrund.

Gaderne var hendes hjem, -

- og hun blev på gaderne og stjal alt.

Det var sådan, hun skabte de uforglemmelige figurer -

- og vandt to Oscar -statuetter.

Kravl op på min ryg.

Okay, mens vi klatrer...

...så kig ned.

Kan du se, hvor smuk verden er heroppefra?

Franskmændene har ringet igen.

De vil virkelig gerne udgive dine erindringer.

De vil have det hele med. Dit liv, dit arbejde.

- Hvad skal jeg sige? - Sig til dem...

Hvad skal jeg sige til dem?

At de skal glemme mig.

Sig det til dem.

Jeg er pensioneret. Jeg er færdig med arbejde og med livet.

Drop det fis.

Din musik udtrykte overraskende, nye følelser.

Følelser kan også være overvurderede.

De forestillinger er ynkelige. Der mangler kun en mimiker.

Sådan en plejer der også at komme sidst på sæsonen.

Undskyld, mr. Tree. Miss Universe er ankommet.

Det er en stor fornøjelse at møde dig.

Jeg er en stor fan.

Jeg gik amok, da du spillede Mister Q.

Jeg ser alle robotfilm, men den er min favorit.

Tak.

Ser du nogensinde andre slags film end robotfilm?

Selvfølgelig. Hele mit liv ligger foran mig. Jeg vil være skuespiller.

Jeg vil ikke kun være afhængig af min skønhed.

Studerer du, eller ser du bare reality -tv?

Jeg påskønner ironi, men når den er giftig, -

- mister den sin kraft og afslører noget andet.

- Hvad? - Frustration.

Jeg er frustreret, Miss Universe.

Jeg er glad for, jeg deltog i Miss Universe -konkurrencen.

Er du glad for, du spillede Mister Q?

- Hende Miss Universe er ikke så dum. - Bestemt ikke.

Jeg har engang set dig i en film.

Kan du også godt lide Mister Q?

Nej, i den film, hvor du spiller en far, der ikke kender sin søn -

- og møder ham første gang på en diner, da hans søn er 14 år.

Ingen så den film.

Jeg kunne godt lide der, -

- hvor din søn siger: "Hvorfor var du ikke en far for mig?"

Og du siger: "Jeg kunne ikke magte det."

I det øjeblik forstod jeg noget meget vigtigt.

- Hvad? - Ingen i hele verden kan magte det.

Så der er ingen grund til at bekymre sig.

Hej. Vi ses på hotellet.

Hvad laver du hele dagen?

Jeg har fået at vide, jeg er apatisk, så jeg laver ikke noget.

- Savner du ikke arbejdet? - Overhovedet ikke.

Jeg arbejdede alligevel alt for meget.

- Hvad savner du så? - Jeg savner min kone.

Min kone Melanie.

Jeg har læst på Wikipedia, -

- at du hang ud med Stravinskij, da du var ung.

- Ja, det gjorde jeg. - Hvordan var han?

Han var meget...

...fredsommelig.

Fredsommelig? Ikke andet?

Vær gavmild. Jeg har brug for en gavmild ven.

Fortæl mig om Stravinskij.

Han sagde engang, at intellektuelle ikke havde nogen smag.

Fra da af gjorde jeg alt for ikke at blive intellektuel.

Og det lykkedes mig.

Hvad med dig? Hvad savner du?

Ikke rigtig noget. Heldigvis.

Vær nu gavmild, Jimmy.

Jeg fandt ud af, hvad jeg savnede, for fire måneder siden, -

- da jeg læste Novalis.

Læser du Novalis?

Selv skuespillere fra Californien, når de ellers ikke er fulde, -

- sniffer kokain og hænger ud med modeller, -

- læser Novalis af og til.

Du har ret. Undskyld.

Jeg er bare en gammel, fordomsfuld mand.

Og hvad siger Novalis så?

"Jeg er altid på vej hjem."

"Altid på vej til min fars hus."

Hvad tænker du på?

Fremtiden.

Han ligger på sit dødsleje og mumler til hende:

"Jeg skulle have helliget mig dig og vores kærlighed -

- i stedet for at spilde mit liv på at blive forsikringsbranchens konge."

Måske siger han noget banalt til hende.

Noget helt enkelt såsom:

"Pas godt på dig selv."

Nej.

Vi skal have den fysiske smerte med helt til slut.

Hvad hvis han siger:

"Ikke engang morfin kan hjælpe mig nu."

Hvad hvis han fokuserer på en ubetydelig detalje?

Hvis han siger noget i stil med:

"Hvad blev der mon af den nøglering, du gav mig for 25 år siden?"

"Den, der var formet som en hestesko."

Nej.

Han siger ikke noget på sit dødsleje.

Det er hende, der taler.

Brenda.

Hun siger:

"Jeg har mistet så meget tid på grund af dig, Michael."

"Jeg har mistet de bedste år af mit liv."

Godmorgen.

Jeg er meget ked af den måde, det endte på mellem dig og Julian.

Jeg vil gerne undskylde for hans opførsel.

Du behøver ikke undskylde. Det er ikke din skyld.

Lad os være ærlige. Jeg kunne have gjort mere som far.

Lad os være ærlige. Julian fik færten af det.

Jeg er også begyndt at kunne lugte det.

- Hvilken fært? - Færten af frihed.

Nå ja, den fært kender jeg.

Har far virkelig ikke fortalt dig om dronningen?

At hun bad ham dirigere sine "Simple Songs", og han sagde nej?

- Han har ikke sagt et ord. - I har altså et underligt venskab.

Nej, det er ikke underligt. Det er et godt venskab.

Og i et godt venskab fortæller man kun hinanden det gode.

Det har han ikke syntes, dronningens koncert var.

Han sagde, han ikke kunne dirigere "Simple Songs", -

- fordi min mor var den eneste, der kunne synge dem.

- Sagde han det? - Til dronningens udsending.

Det tog ham 80 år at sige noget romantisk, -

- og så sagde han det til dronningens udsending.

Nogle gange betragter han mig, når jeg sover, -

- og i nat aede han mig på kinden for første gang i mit liv.

Men jeg sov ikke. Jeg lod, som om jeg sov.

Forældre ved det, når deres børn lader, som om de sover.

Det er flere år siden, du har besøgt Melanie.

Hvorfor gør du ikke det? Venedig ligger jo tæt på.

Er du ikke enig?

Der er noget, jeg ikke kan slå ud af hovedet.

Hvad?

Hvordan det ville have været at gå i seng med Gilda Black.

Ja...

Det tænker jeg også på.

Løgnhals.

Ved du, hvad forskellen er på os to?

Hvad?

Når alt kommer til alt, så har jeg aldrig brudt mig nok om livet.

Brenda ville spille Eva Braun for hundrede år siden.

Hun arbejdede på rollen i et halvt år.

Jeg har studeret alle hotelgæsterne i ugevis.

Jeg har omhyggeligt observeret dig og Fred, -

- Lena, russerne, araberne, de unge og de gamle.

Og jeg har endelig draget en konklusion.

Jeg er nødt til at vælge.

Jeg er nødt til at vælge, hvad der er værd at fortælle.

Rædsel eller begær.

Og jeg vælger begær.

Hver og en af jer...

...har åbnet mine øjne.

I har fået mig til at indse, at jeg ikke skal spilde min tid -

- på rædslens meningsløshed.

Jeg kan ikke spille Hitler.

Jeg vil fortælle om dit begær og mit begær.

Det er rendyrket, umuligt og umoralsk, -

- men det er ligegyldigt, for det gør, at vi føler os i live.

Hvem er hun?

Gud.

Hvad mener du?

Miss Universe.

Men hun ser helt anderledes ud.

Hun er ikke til at kende.

Hun er blevet forvandlet efter at have set alle de robotfilm.

Undskyld. Mr. Boyle, der er en, der vil tale med Dem.

Kan du ikke se, -

- at vi nyder vores livs sidste store, idylliske stund?

- Hvem er plageånden? - Brenda Morel.

Brenda Morel? Her?

Hvad fanden er det? Det ligner en ulykke.

Det hedder "Alpefængslet" og er skabt af en lokal kunstner.

Folk kan virkelig være ynkelige, når de forsøger på det.

Ja...

Brenda!

Sikke en fantastisk, vidunderlig overraskelse.

Hej, Mick.

Du ser fantastisk ud. Indbegrebet af udstråling og sexappeal.

Ikke i det her årtusinde, Mick.

Kunne du ikke vente længere?

Vi er lige blevet færdige med det seneste udkast.

Den sidste scene voldte problemer, -

- men i går, så kom det pludselig til os.

Nu du er her i egen person, kan vi overrække dig det.

Skulle du ikke være i Los Angeles? Hvad laver du i Europa?

- Brenda... - Hvor længe har vi kendt hinanden?

Det var noget af et spørgsmål.

- Nu skal jeg tælle. - 53 år.

- Hvor mange film har vi lavet? - Ni... ti!

Elleve.

Efter 53 års venskab og elleve film sammen, -

- så tror du vel ikke, jeg vil fylde dig med løgn nu?

Nej, det ville jeg ikke have fortjent.

Nemlig, det fortjener du ikke.

Du fortjener, at jeg kalder en spade for en spade.

Derfor er jeg taget hertil fra L.A. for at tale sammen ansigt til ansigt.

Hvis det handler om scene 21, hvor du bliver beskrevet -

- som grim, svag og en skygge af din tidligere skønhed, -

- så skal du være klar over, at det bare er kunstnerisk frihed.

Du skal være fænomenal.

Du er uberørt af tidens tand.

Det må du være. Den tiltrækning, du havde, da du blev en diva.

Hold op med at slikke mig i røven. Det gør det bare endnu værre.

Især i betragtning af, hvad jeg er kommet for at sige.

Hvad er du kommet for at sige?

Jeg kan ikke være med i filmen, Mick.

Hvad?

Jeg har fået tilbudt en treårig kontrakt på en tv -serie.

En alkoholisk bedstemor, der har fået et slagtilfælde.

Figuren har virkelig nosser.

Med de penge kan jeg betale for Jacks narkoafvænning -

- og gælden til min idiotiske fremtidige eksmand -

- og stadig have nok til at købe et hus i Miami, -

- hvilket jeg har ønsket mig i 14 år.

Det er derfor, jeg er kommet for at fortælle dig det.

Men det her er en film. Det andet er bare fjernsyn.

- Fjernsyn er noget lort. - Nej, fjernsyn er fremtiden.

Det er faktisk også nutiden.

Hør her, lad os nu være ærlige, -

- for ingen er ærlige i den her forpulede filmbranche.

Du fylder snart 80, -

- og som de fleste af dine kolleger bliver du dårligere med alderen.

De sidste tre film, du har lavet, var skidedårlige, Mick.

Ifølge mig og alle andre, så var de skidedårlige.

Hvor vover du?

Hvor vover du?

Skal vi være ærlige? Skal vi?

Var det ikke for mig, lå du på knæ under en producers skrivebord.

Jeg hev dig ud af den store, fede producers underbukser -

- og gjorde dig til skuespiller!

Din lille lort.

Jeg havde det helt fint i den producers underbukser.

Ved du hvorfor? Fordi jeg ønskede at være der.

Jeg skylder ikke nogen noget. Jeg har klaret mig selv.

Jeg har betalt prisen. Jeg kom ind på teaterskolen uden hjælp.

Jeg forsørgede mig selv ved at skrubbe toiletter.

Min mor stiftede gæld for min skyld.

Og i Hollywood...

Da jeg gik ind ad hoveddøren, -

- var jeg sgu helt alene.

Marilyn, Rita og Grace sked i bukserne, da de så mig komme.

Det hele står i min selvbiografi. Har du ikke læst den?

Det har jeg desværre, men du har ikke skrevet den.

- Og den er noget lort. - Det er din film, der er noget lort.

Du ved, jeg har forstand på film.

Du har ikke forstand på det længere, fordi du er gammel og træt.

Du kan ikke se verden længere.

Du kan kun se din egen død, -

- som venter lige om hjørnet.

Din karriere er slut.

Jeg siger det ligeud, fordi jeg elsker dig.

Ingen er interesserede i dit testamente.

Kalder du det et testamente?

Du spolerer alle de smukke film, du har lavet, -

- og det er utilgiveligt, Mick.

De lader dig kun lave filmen på grund af mig.

Så hvis jeg trækker mig, redder jeg dit liv og din værdighed.

Du er et utaknemligt skarn.

Et utaknemligt skarn og et fjols. Det er derfor, du fik succes.

Du har ret, Mick.

Du har fuldstændig ret.

Okay...

- Jeg laver filmen uden dig. - Hold nu op, Mick.

Livet går videre, selv uden alt det filmpis.

Ved du, hvor mange skuespillerinder jeg har arbejdet med i min karriere?

- Sikkert mange. - Over 50.

Jeg har præsenteret over 50 skuespillerinder.

Og de har altid været taknemlige.

Jeg er fremragende til at instruere kvinder.

"På den måde, Frank...

...på den måde vil du aldrig glemme mig."

- Kan du huske det, mr. Boyle? - Selvfølgelig.

Jeg kan huske alt, jeg har filmet.

Du er ikke fremragende til at instruere kvinder.

Du er en fremragende instruktør. Basta.

Jeg har besluttet mig.

Jeg har været i hæveautomaten.

Og hvad vil du gerne lave?

Gå en tur.

Kunne du tænke dig at prøve at klatre?

Jeg kan få en mand til at gå helt amok i sengen, hvis jeg vil.

Hvorfor ser I så triste ud?

Problemer og forsinkelser er almindelige i vores branche.

Det må I vænne jer til. Jeg har talt med produceren.

Når vi har en ny skuespillerinde, begynder vi at filme.

Vi skal bare vente et par måneder.

Brenda Morel er en dum kælling.

Sådan skal du ikke tale om Brenda Morel.

- Hun flyder med strømmen. - Det gør vi alle sammen.

Det vil I alle sammen gøre -

- for at overleve i denne jungle.

Det passer ikke...

...at hun tog til Europa kun for at tale med dig, Mick.

Jeg læste, hun skal til Cannes -

- og deltage i et velgørenhedsbal til filmfestivalen.

Lad os nu ikke hænge os så meget i sandheden.

Husk, at fiktion er vores lidenskab.

Dit filmtestamente er meget mere værd end endnu en tv -serie.

Mit filmtestamente?

Lad os nu være fornuftige og ikke overvurdere tingene.

De fleste dør uden et testamente, og uden nogen bemærker det.

- De fleste er ikke store kunstnere. - Det gør ingen forskel.

Mennesker, kunstnere, dyr, planter.

Vi er alle sammen bare statister.

Mick!

Hvordan skal jeg sige den replik? Jeg forstår det ikke.

Skal det lyde oprigtigt, selvtilfreds eller ondskabsfuldt?

Og min gang? Hvordan skal figuren bevæge sig?

Måske ved du ikke, James, -

- at jeg aldrig sætter foden på en lystyacht på under 80 fod.

Hvor har I gemt mine lilla morgensko? Nu er det nok.

Jeg ejer seks slotte og tyve hestevogne.

Men kun ét kan jeg sige med sikkerhed.

Livet er trættende.

Hvis man har iskias -smerter, -

- er det surt at være politibetjent i L.A.

Albert, hvis du vidste, hvor meget det har kostet mig -

- at vogte min dyd i alle disse år...

...indtil i dag...

...indtil jeg mødte dig.

Gamma -reaktoren virker ikke.

Jorden vil eksplodere om fem, fire, -

- tre, to, en.

Godt, du vinder.

Jeg går i seng med dig på én betingelse.

At du ikke kommer.

På den måde, Frank...

...på den måde vil du aldrig glemme mig.

Hvor har I gemt mine lilla morgensko? Nu er det nok.

Hvor har I gemt mine lilla morgensko? Nu er det nok.

Livet er trættende.

Har du talt med produceren?

Jeg ved udmærket godt, at uden Brenda bliver filmen aldrig til noget.

- Melanie er så smuk på det billede. - Du har ret.

Hun er smuk.

Jeg er blevet klar over noget, Fred.

Folk er enten smukke eller grimme.

Dem midtimellem er bare søde.

Så er endnu en ferie næsten forbi.

- Hvad vil du gøre nu, Fred? - Hvad skal jeg gøre?

Jeg tager hjem og følger min sædvanlige rutine.

Ikke mig.

Jeg er ikke til rutiner.

Ved du, hvad jeg vil gøre, Fred?

Jeg vil starte på en ny film.

Du siger, følelser er overvurderede.

Men det er noget fis.

Følelser er alt, hvad vi har.

- Nej! - Tag det roligt!

Jeg skal af flyet!

Mick! Tilgiv mig!

Lede kællinger! Lad mig komme af!

Det var vist ikke her, jeg skulle lande.

Mick Boyle kom tit forbi for at sludre.

Hvorfor har du tilkaldt mig? Vil du fortælle mig noget?

Jeg har resultaterne af alle de prøver, du har fået foretaget.

- Og hvad siger de? - Du er frisk som en fisk.

- Men hvad med min prostata? - Din prostata?

Du har aldrig haft problemer med din prostata.

Hvis du ikke har haft problemer indtil nu, -

- vil du ikke begynde at få det nu.

Jeg er blevet gammel -

- uden at forstå, hvordan jeg er endt her.

Ved du, hvad der venter dig udenfor?

Nej, hvad?

Ungdom.

Forresten...

Sagde han nogensinde noget om Gilda Black?

Han talte aldrig om andet.

Var hun hans kæreste?

Kæreste er alt for stærkt et ord.

Det eneste, der skete, var engang, da de var børn.

De holdt i hånden -

- og gik sammen et kort stykke i en park.

Han kaldte det: "Det øjeblik, hvor jeg lærte at cykle."

Har han aldrig fortalt dig det?

Nej.

Vi fortalte altid kun hinanden det gode.

Pis!

IGOR STRAVINSKIJ

Jeg ventede på, at det blev besøgstid, -

- inden jeg kom.

De ved det ikke, Melanie.

Børn ved intet om deres forældres prøvelser.

De ved visse detaljer, de påfaldende elementer.

De ved, hvad de har brug for at vide -

- for at være på den enes eller den andens side.

De ved ikke, at jeg skælvede, -

- den første gang jeg så dig på scenen.

Hele orkestret lo bag min ryg af min forelskelse, -

- min uventede skrøbelighed.

De ved ikke, at du solgte din mors smykker -

- for at hjælpe mig med mit andet værk.

Da alle andre afviste mig -

- og kaldte mig en anmassende, uelegant musiker.

De ved ikke, -

- at du også, og det med rette, syntes, -

- at jeg var en anmassende, uelegant musiker dengang.

Og du græd så meget.

Ikke fordi du havde solgt din mors smykker, -

- men fordi du havde solgt din mor.

De ved ikke, at vi to var sammen, du og jeg, -

- på trods af al udmattelsen, smerten og modgangen.

Melanie...

De må aldrig få at vide, -

- at du og jeg, på trods af det hele...

...godt kunne lide at opfatte os selv som en enkel sang.

Se på mig.

www.HoundDawgs.org Newest NORDiC RETAiL!

Oversættelse: Louise Munk Alminde Scandinavian Text Service 2015

Støt os og bliv VIP medlem for fjernelse af reklamerne www.OpenSubtitles.org