Original subtitles

Margot, det er kommissær Lise Stocker.

Du skal møde en, men tal ikke med nogen.

Ring til mig, det er vigtigt.

Margot?

Margot?

Se, der er far...

Han er skøn. Han ligner Simon.

- Lad mig få ham. - Nej.

Mathilde...

Jeg har aldrig skadet et barn. Jeg har aldrig skadet nogen.

Du var der i går aftes. Jeg ville sige tak, fordi du reddede mit liv.

Det fik mig til at forstå, at jeg kan fortsætte.

Jeg vil aldrig glemme Simon.

Men at se dig med hende... og med Tom...

Det fik mig til at tro på, at jeg kan begynde forfra.

Alice, saml den pen op. Saml den op!

Francoise? Jeg vidste ikke, at du ville komme.

- Er William her? - Ja, han er i sit værksted.

Han arbejder altid, den stakkel.

Nej, hun er ikke død.

Vi må håbe, at hun vågner og kan identificere ham.

Og mor? Hvor er hun?

Nej, bliv hos Tom. Jeg ringer til William.

- Hvad laver du? - Jeg reparerer Christians computer.

Han bad mig om at kigge på den for flere uger siden. Jeg glemte det.

Er det altid dit ansvar?

Heldigvis er din mand dygtig med hænderne.

- Hold nu op. - Hvad? Det passer aldrig.

- Mor er inde ved siden af. - Og hvad så? Må vi ikke kysse?

Kræver det hendes tilladelse? Hvor gammel er du?

Hej, Lise. Nej, jeg er hjemme. Hvorfor?

Vent, lad mig tjekke. Ja.

Nej, alle lysene er slukket. Fandens også.

Okay, jeg ringer til dem. Jeg tager mig af det. Vi snakkes ved.

Marianne forlod hospitalet for to timer siden.

En kvinde i 60'erne, hvidt hår, rød regnfrakke.

Tjek med dine folk. Jeg ringer rundt til hospitalerne.

Jeg vidste, at det ville ende galt.

Vi skal nok finde hende.

Ikke denne gang, men det er bedst sådan.

Vær realistisk. Hun er en byrde for alle.

I hendes tilstand har livet ikke mere at tilbyde, så...

Hvis bare alle, der var en byrde, ville forsvinde...

- Hvad sagde du? - Bliver du til middag?

Gerne, men jeg vil ikke være nogen byrde.

Ja, 1,58 høj, slank. Ja, hvidt hår.

Her, Lise. Se. Det var ham, hun skulle møde.

Et Friedrich-maleri som profilbillede.

Se, jeg har fundet hendes dagbog.

Den 15. September.

Jeg har ikke været ude i en uge. Rædsel.

Den 10. Oktober. Dr. Geller insisterer.

Han vil have, at jeg skal indlede virtuelle forhold på nettet.

Jeg er bange. Jeg vil ikke skuffe ham.

Den 9. December. Der er en, der vil mødes med mig.

Jeg har ikke lyst til det. Jeg dropper det hele.

- Stop, kom tilbage. Du kan godt. - Slip mig.

Margot!

Den 14. Januar. Geller gjorde ret i at insistere.

Den 23. Januar.

Jeg tror næsten, at Geller kender mig bedre, end jeg selv gør.

Han kunne spørge mig om hvad som helst.

Gennemgå Gellers fortid. Find noget til mig.

Skal jeg informere Varella? Så hun lader Clovis være.

Jeg tager mig af det. William, har du fundet hende?

Jeg forstår det ikke. Hvorfor var hun i kløften?

Hvordan kunne hun falde i vandet?

Det var ikke noget uheld.

Hun havde lagt sten i lommerne.

Deres mors hjerne fik ingen ilt i over fem minutter.

- Det er fire minutter for meget. - Til hvad?

Til at vende tilbage til et normalt liv. Eller noget liv overhovedet.

Jeg beklager, men Deres mor kommer ikke tilbage.

Hun trækker kun vejret ved hjælp af maskinerne.

Vi behøver ikke at slukke dem med det samme. Tag Dem tid.

Jeg vil give Dem lidt fred. Jeg er her, hvis De har brug for mig.

- Godnat, mor. - Godnat, skat. Sov godt.

Du spurgte altid, hvorfor roser har torne.

Du sagde, at du troede, hekse havde klør.

Jeg vil ikke have, at det skal ende sådan. Jeg vil stoppe det tidligere.

Før det bliver grimt. Du er den eneste, jeg kan spørge.

Det lover jeg dig, mor. Det lover jeg.

Hvad sker der med mig?

Er du sulten, lille mand? Vi skal snart spise.

Kommissær Bouvier, følg med mig.

- Jeg har nogle spørgsmål. - Om hvad?

Jeg skal også bruge din kalender, personlige computere og telefoner.

Er du klar over, hvad du gør?

Vi gør det stille og roligt. Alle har noget at vinde på det.

- Må jeg ringe til barnepigen? - Undskyld, naturligvis.

- Han er sød. Hvad hedder han? - Tom.

Hvor har jeg lagt dem?

- Har du set mine bilnøgler? - Nej.

Jeg lagde dem jo her.

- Skal du nogen steder? - Til frisøren.

- Men det er jo frokosttid. - Jeg klarer den, når du er syg.

Britel har en reservation klokken 12.

Så gør klar, ellers bliver de hele eftermiddagen.

- Kommer du ikke tilbage? - Jeg skal have ordnet alt.

Farve, klip, negle... Forstår du?

- Hvad med min pause? - Den kan du stikke op i røven. Hej.

- Ja? - Det er mig. Hør...

- Varella anholder mig. - Hvad?

- På hvilket grundlag? - Hun har en retskendelse.

Har du mødt din mors læge?

Nej, ikke endnu. Jeg lover at få dig ud igen.

Det er godt at se dig, Stocker. Men det kan du vist ikke bede mig om.

- Du har en chef i den her sag. - Hun tager fejl.

Så du siger, at jeg er en idiot, når jeg tror på hendes argumenter?

Tak, det var venligt af dig. Jeg har et spørgsmål.

En kvinde er ny, en anden forsvarer sin mand. Hvem skal jeg tro på?

Varella har ret i én ting. Der er en muldvarp i politiet.

- Hvem? - Det er mig.

Jeg har givet morderen oplysninger.

- Det er Alexis Geller. - Din psykiater?

Det er latterligt. Vi spilder værdifuld tid.

Morderen var hos Margot Champatier i går.

Og da var Clovis på hospitalet med sin søn.

Javel?

Der gik en time og 21 minutter mellem de her billeder.

I den periode blev Margot Champatier overfaldet.

Han kunne sagtens nå at tage derhen og komme tilbage.

Har I sporet hans mobil?

Mærkelig nok efterlod han den på hospitalet.

Du er en skuffelse. Jeg troede ikke, at du var så emotionel.

Det må du arbejde på. Ellers kommer du ingen vegne i den her branche.

Må jeg se dine hænder?

Hvor kommer de skader fra?

- Fra anholdelsen af en mistænkt. - Og hullet i dine bukser?

Jeg løb ind i skoven.

Og hvorfor løb du rundt i skoven?

Min svigermor forsvandt.

Jeg troede, at jeg så hende, stoppede bilen og løb efter.

- Fandt du hende? - Nej.

- Jeg tog fejl. Det var ikke hende. - Javel.

- Hvem var det? - En kvinde. Jeg har ikke noget navn.

Det var ærgerligt.

Så du løb efter hende i over en time?

Nej, jeg tog hjem og hentede min søns bamse.

Så tog jeg et bad, eftersom jeg skulle være der hele natten.

Og så tissede jeg. Er det i orden?

De aftener, hvor Anne Gauvois, Eva Marciano og Marthe Meunier døde -

- havde du ingen dækning.

- Hvor befandt du dig? - Hjemme hos en.

Mathilde Dajoux.

- Mathilde Dajoux? - Hun er min eks.

Hvad lavede I?

- Min kone ved det allerede. - Glimrende.

Så må vi verificere det.

Vær ikke for hård. Hun er skrøbelig.

Bare rolig, jeg kan være meget nænsom.

- Har du oplysningerne om Geller? - Ja.

Ingen søskende, skilt i ti år, ingen børn, ingen partner.

Hans naboer har aldrig set ham komme hjem med nogen.

- Det matcher morderens profil. - Jeg har fortalt ham alt om mit liv.

Find hans eks. Og hold Varella på afstand.

Vil du virkelig afhøre ham alene?

Han er din psykiater, Lise.

Sid ned.

Vil du fortælle, hvad jeg har gjort?

Hvor befandt du dig klokken seks i går?

- Kender du hende? - Hun er en af mine patienter.

Er der sket hende noget?

- Og dem her? - Jeg læser også avisen.

Du mødte Eva Marciano tre gange på hendes rejsebureau.

Du mødte Marthe Meunier hver uge på Beau Rivage.

Du har ikke kun læst aviserne.

Hvad har Margo med de andre at gøre? Er hun død?

Er hun blevet dræbt?

Tak, fordi De vil besvare vores spørgsmål, Madame Dajoux.

Kan De bekræfte, at De kender denne mand?

Ja, jeg kender ham.

Monsieur Bouvier hævder, at han besøgte Dem den 17. September -

- den 4. Oktober og den 16. Og 17. November.

- Kan De bekræfte det? - Nej.

Mødte De ikke kommissær Bouvier de dage?

- Han har ikke været hos mig. - Hvad laver du?

- Lad hende tale ud. - Vi har ikke set hinanden i længe.

Hvor længe har det været slut? I et halvt år?

Jeg besøgte hende for nylig og kørte hende på hospitalet.

Der er ingen spor af samtaler mellem madame Dajoux og dig.

- Ingen opkald fra nogen af jer. - Jeg bruger et andet nummer.

Så du har en telefon, som du gemte under vores ransagning?

Jeg gemte den ikke. Jeg smed den ud.

- Det ved jeg intet om. - Det kan redderne bekræfte.

Jeg har deres rapport. Du bliver ikke nævnt nogen steder.

Jeg bad dem om ikke at sige, at jeg havde været der.

Clovis og jeg mistede et barn.

Efter den slags er det sværeste... at komme videre.

Det var sværere for mig. Men han havde ret.

Den bedste løsning er at holde op med at mødes og komme videre.

Jeg har ikke set ham siden.

Jeg vidste ikke, at han boede i området.

Se på mig, Lise. Tror du virkelig på det?

At jeg er morderen?

Så du mistænker stadig mennesker omkring dig?

Det var vel Dem først? En gammel ven, der pludselig blev en morder.

Ham, din mand og nu mig. Hvem bliver den næste?

Ved du, hvad der gør mig nedslået? At jeg er en dårlig psykiater.

Dr. Geller? Hvis jeg var Dem, ville jeg vælge mine ord med omhu.

- Javel? - Ja.

Lise, vi må tale sammen.

Hun anklager ham formelt.

Den kvinde har været indlagt. Man kan ikke stole på hende.

Indlagt? Hvor?

Har du institutionens adresse? Har du tjekket det?

Eller har du kun hørt det fra din mand?

Ved du, hvad han sagde, da vi mødtes på baren en sen aften?

Var du ikke klar over det? Tydeligvis ikke.

Han vidste ikke, hvem jeg var. Bare en enlig kvinde langt hjemmefra.

Det eneste, han sagde, var, at han også var ny i området.

Er det ikke sjovt?

Vi overvejede jo, hvorfor Belharbi havde sit våben i hylstret.

Han kiggede på sin chef. Sin ven.

Han havde ingen grund til at være mistænksom.

Er du okay?

- Noget fra Gellers computer? - Nej. Men jeg har hans kalender.

Jeg har tjekket morddatoerne.

De er mærket med den samme note.

Her... Den 24. November.

- "Genuss"? - "Genuss".

Det betyder "klimaks" på tysk. Men kan også betyde "overgang til døden".

Ifølge Freud og Lacan.

De mener, at klimaks er en nydelse, man ikke kan udholde.

Det er en smertefuld nydelse og en lidelse.

En lidelse, der forårsages af en dødslængsel.

Det er et ønske om at overskride grænser. Jeg er ikke færdig.

Det er en evig vilje til at overskride nydelsens grænser.

Klimaks bliver vejen til døden.

- Tak, Noémie. - Jeg har læst Lacans bøger...

Jeg er fan af ham.

Jeg kommer!

- Vi har ventet en halv time. - Jeg har ikke 12 arme.

- Det har jeg ikke bestilt. - Jeg tjekker det.

- Jeg kan ikke klare det her. Ud. - Hvor er Cécile?

Kan du ikke bare hjælpe mig?

- Hvem tror du, at du er? - I hvert fald ikke din kone!

- Ved du hvad? Løs det selv! - Hun er gal i hovedet.

Margot er død.

- Det her er et mareridt. - Hvad skal vi gøre?

Sig det ikke til nogen.

Genuss. Er det dit kodeord for at dræbe kvinder?

Deres overgang til døden?

Beroliger det dig?

Følelsen af, at nogen er i dine hænder? At true med dit våben?

Du drives altid af dine følelser, Lise.

De tager over, og det gør dig farlig.

Jeg spørger igen. Hvor var De klokken seks i går?

Jeg vil have en advokat.

- Er det hans advokat? - Nej, hans ekskone.

Kommissær Stocker.

Har jeg kvajet mig? Hvorfor lukker du mig ude?

Hvordan går afhøringerne af de to mistænkte?

To mistænkte?

- Din advokat er på vej. - Du tager fejl igen.

Det er en erhvervsrisiko.

Hvorfor har du et billede af min kone? Hvad er der sket?

Din ekskone har det fint. Hun virkede meget tilfreds.

Især seksuelt. For med dig...

Hvad var det, hun sagde? "Sex interesserer ham ikke."

- "Han havde vist ikke lyst til mig." - Hun hader mig.

Hun gør alt for at nedgøre mig.

Jeg bad om din holdning til morderens profil.

En impotent mand, der møder kvinder for at have sex og mislykkes.

Og på grund af raseri, frustration...

...eller skam dræber han dem. Kan du huske det?

At jeg ikke kneppede min kone gør mig ikke til morder.

Vi tjekker dna'et fra Margots hjem. Jeg foreslår, at du tilstår.

Tilstår hvad? At det her er spild af tid?

Jeg dræbte ikke de kvinder, og jeg har ikke forrådt dig.

Jeg må skrive en rapport. Det er en overtrædelse af reglerne.

Inspektør, dna-resultatet.

Dna-resultatet er negativt. Det er ikke kommissær Bouvier.

- Det er heller ikke Geller. - Fandens også.

Jeg har hacket psykiateren.

Han brugte datingsider, men kun for mænd.

- Og han brugte altid det samme navn. - Genuss.

Nå, I ved det allerede.

Super, glimrende kommunikation. Jeg elsker at arbejde i et vakuum.

Jeg vil trække mit vidneudsagn tilbage.

Det er ikke nødvendigt.

Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på. Undskyld.

KAN DU HUSKE PAULO COEHLOS SÆTNING?

STOL IKKE PÅ NOGEN, HVIS DU IKKE KENDER HANS HJEM.

SKAL VI SÅ MØDES HOS DIG?

26 RUE DE AMOURETTES I SEVRIER. OM TO TIMER?

Vil du give den til Clovis, tak?

- Ja. - Har man set mage.

- Alt i orden? Værsgo. - Hvad er jeg gået glip af?

Ballade i Veyrier, adskillige klagemål og en bilulykke.

En travl dag.

Jeg har nyt om Victor Malo. Skelettet i søen.

Så længe har jeg ikke været væk.

Chefen for flyttefirmaet ringede. Ham, der ikke kunne huske noget.

Han drøftede det med en ansat, der kunne huske det.

- Jeg tager derhen. Vil du med? - Lad os køre.

Min ven, det er en overfortolkning. Vi forbarmede os.

Det var vinter, og han havde det svært, så han boede hos mig.

- Var han ikke herfra? - Han havde familie her.

- Han ledte efter en kvinde. - Fandt han hende?

Aner det ikke. Men en morgen var han væk.

- Forsvandt han bare uden varsel? - Det gør mange mænd.

De rejser, de har det svært. Et job her, et andet der.

- Men han blev dræbt. - Hvad? Så forstår jeg det bedre.

- Forstår hvad? - At han lod sine ting være hos mig.

Det var ikke meget. Men folk med få ejendele sætter pris på dem.

- Har De dem stadig? - Nej.

Men jeg smider aldrig noget ud.

Jeg kan tjekke mit rod. Det var bare nogle nipsting.

- Kan vi tjekke? - Nu?

- Jeg er på vej ud. - Hvad?

- Jeg er på vej ud. - Næppe.

- Hvorfor? - Fordi jeg er på vej ud.

Hvor skal du hen? Jeg taler til dig!

Spørger jeg nogensinde dig?

- Hvad giver jeg børnene? - Det finder du ud af.

Hun er en underlig en.

- Vil I have pizza i aften, unger? - Ja!

En grøn mus løb rundt i græsset.

Jeg tog den i halen og viste den til manden.

Manden sagde: Dyp den i olie,

læg den i vandet, så bliver det en lækker snegl.

Nu skal far på arbejde. Vær søde mod mor.

I morgen trækker jeg jer op af sengen -

- og kilder jer under fødderne.

Hvad med mig? Vækker du også mig?

- Mor er jaloux, piger. - Jeg må også bede om et kram.

Selvfølgelig. Jeg kommer også og kilder dig.

Hav en god dag.

Jeg vidste, at den var her. Jeg smider aldrig noget ud.

Men man skal være lidt heldig for at finde det.

- Den er næsten tom. - Okay, tak.

Jeg rydder op i mit rod.

Det er skørt at gemme på alt.

- Skal jeg sende den til teknikerne? - Ja, men jeg kan ikke tage med.

Jeg skal hente Lise på hospitalet.

Hej.

Jeg er så træt af det her.

Far!

Må jeg være alene... når jeg tager kjolen af?

Tak.

- Far! - Sikke en kælling!

ET UBESVARET OPKALD

Aurélien?

Undskyld, jeg er så genert. Kan du trække gardinerne for?

Aurélien?

Aurélien?

Er det her en leg?

Skal jeg pakke min kuffert?

- Har du nogen bedre forslag? - Skjul Margots død.

Lad, som om hun har identificeret morderen. Læg pres på ham.

- Jeg skal bruge en syndebuk. - Brunette eller blondine?

- Værsgo. - Tak.

Har du besluttet dig?

Nej.

Jeg har tid til at tænke. De har taget mig af sagen.

Det er mig.

I sidder ikke ved bordet? Hvor er børnene?

Hvad er det her for noget?

Får du et kick ud af de her sider?

Sider, hvor du påstår, at du er single og ikke har børn.

Har du ingen børn? Blev han skuffet?

Hvor gammel er du på det billede? 12? Du er en latterlig stakkels pige.

Hvor skal du hen?

- Vil du ikke svare? - Rend mig.

Forsvind. Nu. Jeg vil ikke se dig længere.

- Hvor skal jeg tage hen? - Til bimboservitricen.

Hun har hverken mand eller børn. Sig, at I er fyret.

- Gå. - Jeg flytter ikke ud.

Gå, ellers går jeg!

Jeg efterlader dig med børnene og forsvinder. Skrid! Svin!

Jeg kan fortælle, at vores hårde arbejde nu har givet resultat.

Vi har endelig presset morderen til at begå en fejl.

For første gang har han efterladt dna-spor.

Snart har vi identificeret ham.

Vi kender hans højde, alder, hårfarve, vægt -

- og andre ting, jeg ikke kan afsløre. Vi laver et fantombillede.

Som kvinde kan jeg forsikre jer om -

- at efter Margot Champetiers afsløringer handler det kun om timer.

Det vil jeg personligt sørge for.

- Hvad sagde Margot Champetier? - Det er alt, hvad jeg kan sige.

- Hvornår kommer fantombilledet? - Hvorfor afslører De ikke noget?

Hvorfor beskyttede De ikke Margot?

Leder kommissær Stocker stadig efterforskningen?

Din usle plan fungerede rigtig godt.

Det er løgn. Det er mig. Vaskemaskinen lækker igen.

"Det er bare sammenføjningen ..." Nej, det er i orden. Jeg prøver.

Ja, jeg er her. Ja, søm.

Ja, der er en. Der er en tilbage.

Okay, fint. Jeg ringer, hvis jeg ikke kan.

Okay, vi ses senere. Farvel.

Heldigvis har de smukke skove i Annecy.

De er ideelle til at geare ned.

Nej, jeg har ingen problemer med at arbejde sammen med kvinder.

Kvinder har problemer med at arbejde sammen med mig.

Især når jeg varetægtsfængsler deres mænd.

Hurtigt, håber jeg.

Men hvis jeg skal til Lyon med en søn, der ikke vil tale med mig...

Ansætter efterretningstjenesten? Så lad være med at svare.

Jeg så ham derovre. Ja, pas godt på dig selv. Vi ses snart.

Er det Pierre?

Nej, jeg kender ikke Annecy. Jeg kan være der om en time.

Nej, det er ikke ham. Min er en labrador.

Jeg har ledt efter ham i timevis. Mine børn slår mig ihjel.

- De kan hjælpe Dem med at lede. - De er her ikke.

Jeg er lige flyttet hertil, og huset er fuld af flyttekasser.

De har ladet mig være alene med hunden på et helt nyt sted.

- Unger... - Ja.

Jeg kan vise dig en masse seje restauranter.

Jeg er en fantastisk guide.

Men hunde kommer vel altid tilbage?

Det har jeg hørt. Så du er alene?

Ingen kone? Ingen børn?

Nej, bare rolig. Du er sød. Du virker genert.

Er det rigtigt? Har du savnet mig?

Jeg kan ikke se dig. Kan du løse det og ringe tilbage?

Kender du Park Hotel?

Du er så sød. Jo, det er du!

Jeg glæder mig til at se dig.

Hvis du er så sød, som du ser ud til...

Hvad vil De?

Vær sød at svare mig. Hvad vil De?

Hvad ved De? Hvad har Margot sagt?

Hun sagde ikke noget. Jeg ved ingenting.

- Hold op med at lyve! - Det passer. Hun sagde intet.

Hun er død.

Hvad? De skal ikke narre mig.

Jeg sværger, det passer. Hun er død. Vi ville...

Nej, De må ikke gøre mig noget! Jeg har en 14-årig søn!

Han har brug for mig. Hold op!

De har aldrig gjort en mor fortræd.

Mødre er vigtige for Dem.

Har De børn? Døtre? Sønner?

Jeg har to døtre.

- Tænk på Deres døtre. På Deres kone. - Klap i!

- Hvad vil der ske med dem? - Tal ikke om min kone!

Nævn ikke min kone!

De ville ikke forstå det. Det kan ingen.

De ved ikke, hvordan det føles ikke at forstå.

Ikke at forstå, hvem man er.

Hvorfor gør De det? Hvorfor dræber De?

Jeg er nødt til det.

Ellers siger de, at jeg ikke duer til noget.

Men det passer ikke. Det er ikke mig.

Det er deres skyld.

Hold mund!

Hold mund!

Tekster: Lasse Petersen Iyuno-SDI Group