Original subtitles

Franskmanden har udspioneret os.

Hans franske ambassadekæreste har taget billeder af hans computer.

Ida, du skal hjælpe mig med at lave tilbuddet.

Hjælpe dig?

Du anklager mig, men du roder i mine ting.

Ring ikke mere. Det er slut.

Øh, 2019:9.

DK2019:9.

Før du hopper,

så tænk på papirarbejdet, vi andre skal rode rundt med bagefter.

Hvorfor skulle jeg hoppe?

Det ved jeg ikke. Måske fordi det er slut med dig og franskmanden.

Vi gjorde det ikke forbi. Det var Tinas skyld, det endte sådan her.

Hun afgjorde min skæbne og afsluttede mit forhold.

Wow. Tænk, hvis man uddelte medaljer

til dem, der selv mener, de ikke har ansvaret for deres liv.

Så havde du måske fået en.

Jeg er udmærket bevidst om mit ansvar.

Jeg har bare været lidt dårlig til at administrere det. Indtil nu.

Du kan håne mig alt det, du vil.

Det rører mig ikke. Det rører ikke mit nye jeg.

Det glæder mig at høre,

for det er måske formentlig det mest patetiske, jeg længe har hørt.

Hvor er Tina?

Altså, hvor skulle jeg vide fra?

Jeg er hendes medie- og kommunikationsansvarlige,

ikke hendes barnepige.

Okay. Men kunne dit nye jeg måske tage en snak med dit gamle jeg,

som garanteret skulle være barnepige for hende lige nu?

Hun er i gårdhaven og forbereder middagen med udenrigsministeren.

Jeg ved sgu ikke. Hvis jeg sidder ved siden af,

kan vi bedre snakke sammen, ikke?

Men hvis jeg sidder overfor, så kan vi jo have øjenkontakt.

-Kan du ikke... Sæt dig lige derover. -Okay.

Så kan jeg ikke se dig.

-Nej. -Ja, flyt lige den der.

Okay. Hvad skal udenrigsministeren have?

Skal han have mit ansigt? Skal han have min hjerne?

Måske skal du spørge hjernen.

Ikke ironi lige nu, tak, Ronja.

Okay. Jeg tror, at udenrigsministeren er ret ligeglad med,

om der er ansigtet eller hjernen. Det er hip som hap.

Så må jeg lære dig en af diplomatiets grundregler:

Der er aldrig noget, der er hip som hap i den diplomatiske verden. Okay?

Okay. Tak, mester.

-Tak. -Ej, det her skal du lige forstå.

Alt betyder noget, okay?

Så er flyet med udenrigsministeren og hans delegation landet.

Godt.

Det bliver ansigtet.

-Jeanette. -Stille!

Tak, Jeanette. Tak.

Todos, nu er vi tæt på.

Nu er vi rigtigt, rigtigt tæt på.

Efter hundredvis af timers hårdt arbejde, så har vi

som en familie, una familia grande,

vi har målstregen lige foran os.

Fordi det her, det er dagen, hvor jeg skal overlevere tilbuddet.

Du mener dagen,

hvor udenrigsministeren skal overlevere tilbuddet.

-Ja, tak, jeg var ikke færdig. -Nej.

Dagen, hvor jeg overleverer tilbuddet til udenrigsministeren.

Ja, undskyld, vi afleverer tilbuddet i morgen.

Jeg håber ikke, at det der er tilbuddet,

for så forstår jeg ikke, hvad dette panikarbejde skal til for.

Nej, det her, det er en prototype

bare til øvning, indtil det rigtige tilbud er klar, okay?

Undskyld, til øvning til hvad? Tilbuddet skal afleveres digitalt.

Okay. Denne her papirbunke er ikke den rigtige papirbunke.

Det her tilbud er ikke det rigtige tilbud,

fordi det rigtige tilbud,

det skal sendes digitalt. Er I tilfredse?

Jeg ønskede bare, at vi kunne have det her øjeblik sammen, juntos,

inden ministeren kommer. Det er så for meget forlangt.

Nej.

Tina, vi er her, vi står sammen.

Og vi, vi, øh... Vi er med dig. Ikke også?

Altså, det her,

det er jo et fællesskab,

og vi er en lille familie.

En lille familie, som... som... kæmper

og bakker op omkring vores leder og...

Okay. Tak, Ronja. Værsgo, sæt dig ned.

-Jeg vil bare bakke op... -Det var rigtigt dejligt.

Jeg vil bare sige til jer,

at jeg er så glad og stolt over jeres indsats, ikke også?

Virkelig, og den... Og det fokus...

som altid har været...

Hvad?

...en lille smule bedre, end det er lige nu. Hvad fanden sker der?

Ministeren kommer ikke? Ej, altså!

Måske er et atomvåbenprogram i et af verdens mest konfliktfyldte områder

en lillebitte smule vigtigere end det, vi har gang i her?

Sætter du et lillebitte spørgsmålstegn ved alt?

Jamen nu er det jo ikke ham.

Det er hans nye jeg.

Hans nye hvad?

Hans nye jeg.

Nej, og det jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved vores arbejde her,

jeg prøver at se tingene i et nyt perspektiv.

Udenrigsministeren havde måske vigtigere ting at give sig til.

Han vendte os måske ryggen, men, altså, det betyder jo...

Du har ret, Andreas.

Hvem skal overlevere tilbuddet,

når nu udenrigsministeren ikke kommer?

Hvem skal så overlevere tilbuddet, hvad?

Hvad? Ja, det skal jeg jo.

Det er fantastisk, Andreas.

Tak, fordi dit nye jeg

så tingene fra et andet perspektiv. Tak.

Det perspektiv var ikke i nærheden af det, jeg så.

Og hvilken publicity, hvad?

For ambassaden.

Iran, for pokker da!

De er her nu.

Delegationen fra København.

Hvad? Hvad for noget? Jamen var det ikke aflyst?

Fordi at udenrigsministeren ikke kommer,

er det jo ikke ensbetydende med,

at resten af delegationen vil misse muligheden

for at indånde luften i verdens mest forurenede by, vel?

Iben. Velkommen til Danmark.

Hyggeligt.

Synes du? Jeg synes, det er vanvittigt kedeligt.

Det med udenrigsministeren.

Humor letter altid på stemningen. Det burde du prøve en dag.

Ja, det burde jeg prøve en dag.

Privat. Det passer ikke så godt,

når man repræsenterer Danmarks højeste embede i Mexico.

-Det højeste? -Ja, det højeste.

-Du er da ikke høj, vel? -Hvad?

Nej, jeg er ikke høj.

Hej, Tina.

Martin!

Hvor kom vi fra?

Høj? Ja, det var sjovt.

Øh, nu skal du høre.

Ja. Vi er blevet enige om at løse problemerne internt.

Så det bliver mig, der overleverer tilbuddet til mexicanerne.

Men udenrigsministeren bad mig personligt

som afdelingschef om at overlevere tilbuddet.

Så har vi ingen problemer. Ja, udover lidt ballade i Mellemøsten.

Må jeg sidde her?

Ja. Du kan sidde, lige hvor du vil.

Nå, jeg vidste ikke, at du stadig arbejdede i Udenrigsministeriet.

Det gør jeg ikke. Jeg er hyret ind som konsulent for afdelingschefen.

Konsulent? Okay. Pænere ord for støttepædagog?

Så du er tilbage i Danmark eller...

Nå. Ja.

Det er mærkeligt. Jeg husker ikke rigtigt mit liv der.

Tina... Hvis du tænker på, om jeg stadig kommer sammen med hende, så...

Så er svaret nej.

Hende?

Hende tænker jeg slet ikke på. Det kunne jeg ikke drømme om.

Jeg tænker ikke på den slags kvinder.

Nikkedukker siger mig intet. Hende tænker jeg ikke på.

Jeg kan se, du er fornøjet med at blive tvunget rundt med Iben.

Undskyld...

men jeg tror da ikke, vi har fået hilst på hinanden.

Og dit navn står ikke på delegationslisten.

Martin Friis-Thomsen, goddag.

Friis-Thomsen?

Mm-hm.

Samme navn. I er måske søskende?

Ja.

Arh. Tina beholdt mit efternavn, efter vi blev skilt.

Beholdt og beholdt. Ved du, hvor svært det er at skifte efternavn?

Hun har altid syntes, det lød lidt mere interessant end Jensen.

For en gangs skyld, så er jeg tilbøjelig til at give hende ret.

-Er det første gang, du er i Mexico? -Ja, det er...

Der er optaget.

Ja, der er stadig optaget.

Tina, kom nu ud.

Så løser vi det her som to diplomater.

Ja, du er vist kun konsulent for tiden, skal vi lige huske på.

Du er jo tydeligvis stadigvæk sur på mig.

Så kom ud med det.

Skæld mig ud.

-Skælde dig ud? -Mm.

Det er fem et halvt år siden, tror du ikke, jeg har sluppet det for længst?

Du har ignoreret mine henvendelser i fem et halvt år, så nej.

Jeg er ikke sur.

Jeg er måske lidt undrende over dine valg.

-Okay. -Ja.

Jeg går ud fra med ordet "valg", du mener mine affærer, ikke?

Det er nok den lille detalje, jeg tænker på.

Det var vist ikke det, vi lovede ved alteret.

At elske hinanden i lyst og nød.

Lyst betyder ikke, at man kan gå i seng med andre, fordi man har lyst.

Jeg lavede en fejl, jeg vil prøve at forklare hvorfor.

Fordi jeg altid var mindre vigtig end alt muligt andet.

Mindre vigtig end dit job, din karriere,

-din forkromede plan om Washington. -Du skal ikke undervurdere dig selv.

Hvad med din egen plan, hvad?

Jeg knepper den danske ambassadør i Washington,

så jeg rigtig kan få min kone ned med nakken.

Ja, og jeg har sagt undskyld og gør det gerne igen.

Var det ikke sket, var der sket noget andet.

Tina.

Vi gled fra hinanden.

Tal for dig selv...

og hvad du ellers gled rundt i.

Yes, okay.

Jamen så siger vi det.

Så går jeg.

Så er delegationen på vej tilbage til hotellet

for at samle kræfter til i morgen.

Okay.

-Birgitte? -Ja?

-Synes du, at jeg... -Hvad?

Synes du, at jeg kun tænker på mig selv?

Synes du selv, du kun tænker på dig selv?

Nej.

Eller... jo. Jeg ved det ikke.

Jeg ved godt, at jeg kan blive meget optaget af mit arbejde.

Det er bare, fordi jeg virkelig tror på,

på det, vi gør her. Jeg tror, vi kan gøre en forskel,

give det bedste fra Danmark og gøre det bedste for Danmark.

Og den opgave, den lever jeg jo med døgnet rundt.

Prisen er, at jeg...

måske ikke altid ser dem, der står mig nærmest.

Måske skulle du fortælle det til dine nærmeste.

Tror du ikke, jeg har prøvet?

Måske har han brug for at høre det en gang til.

I morges, der stod jeg og så ham kigge ud ad vinduet,

og han lignede en, der kunne springe når som helst.

Hvem fanden snakker du om?

Ja, hvem snakker du om?

Ved du hvad, du må undskylde, men...

jeg skal have ringet til hotellet, fordi hende der

afdelingslederen der, hun vil have dobbelt morgenvækning.

Jeg har vist ikke mødt nogen,

der var mere bange for at misse et møde end hende.

Hvad? Hvad sagde du der?

Jamen jeg tror ikke, jeg har mødt nogen,

der var så bange for at misse et møde, som hun er.

Det er en fantastisk idé, Birgitte.

Hvor er Andreas henne? Hvor er han?

Andreas! Andreas!

Du skal lave en afledningsmanøvre for Iben. Lav lidt rav i gaden.

Nej, jeg laver ikke nogen afledningsmanøvre for Iben,

og nej, jeg laver ikke lige lidt rav i gaden.

Nå. Okay, så.

Okay. Så... jeg kan bare gå hjem nu?

Ja, hvis det er det, du vil. Jeg beder Ronja om at hjælpe mig.

Her har vi den så,

den hellige gral.

Det er ikke det rigtige tilbud.

Det rigtige tilbud deles digitalt,

det her er, hvad skal vi kalde det, en bunke papir, bundet flot ind,

rød-hvide farver, som jeg nu

som ambassadør

overrækker til dig.

Til Udenrigsministeriets afdelingschef

og Danmarks sendebud.

Nej, bare til dig, Iben, bare til dig.

-Jeg tror, jeg har den. -Men jeg vil godt lige sige noget.

Jeg vil godt sige noget om det utrættelige arbejde,

der ligger bag det her tilbud.

Medarbejdernes vilje og lyst til at gøre alt for Danmark,

det stiller store krav til vores relationer.

Både professionelt

og privat.

-Så er der afgang. Bilerne er klar. -Jeg var ikke færdig.

Jamen undskyld, så fortsæt endelig, men så kommer vi altså for sent.

Fint. Værsgo. Det er lige meget.

-Martin? -Mm-hm?

Hørte du, hvad jeg sagde?

Ja, der findes en digital version af tilbuddet.

Det, jeg sagde, om relationer? Arbejde?

Jeg vil bare sige til dig, at du har ret.

Alt det, der ikke har med min karriere at gøre, det...

Det kommer i anden række.

Det var ikke kun din fejl.

Vi kører altså nu.

-Ja. -Ja.

-Jeg tager lige den. -Sødt af dig, men jeg kan selv.

Jeg tvivler ikke på din muskelstyrke,

men du kører med Iben.

Men jeg skulle køre med jer.

Se her. Jeg har lavet et kort,

hvor jeg har tegnet ruten ind.

Bare så I ikke farer vild, ikke? Værsgo.

Men det ser ud til at være den helt forkerte vej.

Nej, overhovedet ikke.

Åh, det er Naoli. Jeg må tage den.

-Jamen vi kører nu. -Så må I gøre det.

Hej, Naoli.

Nej. Nej, nej, nej.

Jo, jo, jo, jo, jo, jo.

Du sagde, jeg ikke skulle.

Ja, men som din chef, så siger jeg til dig, det skal du.

Hej. Jamen, øh, jeg er jeres guide, så vi kommer det rigtige sted hen.

Sorry, jeg var nødt til at tage den samtale.

Jeg troede, jeg skulle køre med Iben.

Det troede jeg også.

Nå. Godt så.

Vi skal til venstre her.

-Drej til venstre. -Ja.

Med til venstre mener du til højre, ikke? Derecha.

Nej, nej, nej, izquierda.

-Nej, derecha. -Izquierda.

-Sgu da derecha. -Venstre, izquierda.

Nej, nu er vi jo allesammen diplomater.

Skulle vi ikke gå på kompromis og køre lige frem?

-Hvilken vej tager de? -Nå, de tager en anden vej.

Altså, der er jo mange veje i Mexico til det samme sted, så...

-Der er noget, jeg skal fortælle dig. -Hvad?

Du ved, den samtale jeg havde, inden vi kørte?

Ja?

Jeg har ringet til en, som er tæt på udenrigsministeren,

og de er enige med mig i, at det er en god idé, hvis det er...

dig, der overleverer tilbuddet.

J-ja.

Hvordan, eller hvorfor egentlig?

Lad os bare sige, jeg blev glad for, at nogle mennesker kan forandre sig.

Det er jo fantastisk. Nej, nu ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige.

Øhm, jeg tror lige, at øh...

Jeg hører lige, om de er på rette vej.

Andreas. Jeg skulle bare lige høre, om alt er, som det skal være.

Ja, ja, ja. Ja, svaret er ja.

Vi havde et overordentligt uheldigt lille venstresving for lidt siden.

Okay, siger du det? Fint. Godt. Du må undskylde, at jeg afbryder dig.

-Nej, det gør du heller ikke. -Jo, fordi du snakker og snakker,

så afbryder jeg dig jo.

Så det var jo det, jeg gjorde. Altså, du sagde en masse ting, altså.

Fordi jeg afbryder.

Jeg afbryder dig.

Okay. Okay, ja. Jamen tak for den information.

Ja. Hvad?

Hvor vi er nu? Øh, jamen vi er allerede oppe på motorvejen.

Okay.

Martin, jeg håber ikke,

at de næste minutter påvirker de minutter, vi lige har haft.

Hvilke minutter snakker du om?

De minutter, som føltes som en lykkelig tid for lang tid siden.

Med alle vores undertrykte aggressioner.

Hvad har du nu gang i?

Det lader til, at den anden bil ikke kommer frem.

De har jo tilbuddet.

Har du tilbuddet?

Ja. I tilfælde af at nogen eller en Iben skulle køre forkert.

Det betyder jo ikke, at nogen ikke er i gang med at forandre sig. Altså...

Surprise!

Tillykke! Bravo!

Tak skal I have, allesammen.

Godt arbejde. Virkelig.

Jeg tror, jeg springer over,

men I andre, I skal fejre det. I skal fejre det, skal I.

Hvad øhm...

Hvad blev der af ham der din... ham Martin der?

Øh, ja, ham min Martin,

han er taget i lufthavnen, så...

Jeg går lige ind til mig selv.

Øh, Birgitte, hvor er Andreas?

Jeg aner det ikke.

-Hvor fanden er du henne? -Hvor jeg er?

Jeg er så langt ude i sumpen, som man overhovedet kan komme.

Da vi var færdige med at sidde i kø,

så smider Iben mig ud af bilen og kører mod lufthavnen.

Det lykkes Ida at få et lift, men ingen vil sgu da samle mig op.

De mener åbenbart, jeg ser for sindssyg ud.

Det er klart, man ser sindssyg ud, når man går her

på en landevej og venter på et rovmord.

Nårh. Og hvad havde du så forestillet dig, at jeg skulle gøre ved det?

Du må godt hjælpe mig med at skrive min opsigelse.

Tekster af: Henriette Saffron www.plint.com