Original subtitles

-Peter, freelancejournalist. -Tina Friis-Thomsen, ambassadør.

Jeg vil rigtig gerne snakke om handelen med de krigsskibe.

Vi håber, det bliver en stor eksportsejr til Danmark.

Det kan få os til Washington, det her.

En rapport viser,

at de emner, folk engagerer sig i, det er kvindespørgsmål, klima, fred.

Jeg kan fortælle jer, at vi har mange andre projekter på ambassaden.

Som hvad?

Vi har for eksempel et, der hedder...

Women and Climate and Peace.

Kvinder, klima og fred.

-Hvad sker der egentlig? -Hvad? Hvad mener du?

Til at begynde med er du mødt tidligere end mig,

hvilket gør mig en smule mistænksom.

Faktisk lidt urolig.

Så møblerer du om, hvilket er fuldstændig...

1961, New York Times.

Et af verdens mest ikoniske pressefotos.

Hvorfor i alverden har du...?

Nej! Nej, nej.

-Sagde du ja til det interview? -Jeg var nødt til det.

Nødt til det?

Prøv lige at definere "Nødt til det". Nej, det gør jeg lige for dig.

Moses var nødt til at skille Det Røde Hav for at redde sit folk.

Det var han nødt til.

Så definer medie- og kommunikationschef.

Betyder det at sige nej til al kommunikation med alle medier?

Det betyder at have lidt kontrol.

At improvisere med en deal til 30 milliarder,

det er ikke at være i kontrol.

Det her er ikke bare et interview.

De skal jo lave en artikelserie om danske diplomater rundt om i verden.

Det er jeg udmærket klar over. Jeg har sagt nej til det.

Jeg har hørt en lille fugl hviske.

De har ikke fundet ud af, hvem der skal på forsiden endnu.

-Hvad for en fugl hviskede det? -Det er chefredaktøren.

Da jeg ringede til ham.

Åh, for helvede. Har du ringet til avisen og bedt om en forside?

Jeg har ikke ringet og tigget om noget som helst.

Hvis jeg kommer på forsiden, vil alle i Udenrigsministeriet se det.

Kombineret med de subtile, historiske omgivelser jeg her har skabt,

så vil de...

Synes du er komplet idiot.

Jeg vil fremstå som den lysende stjerne,

hvis navn uundgåeligt vil poppe op,

når der skal findes en ny ambassadør i Washington.

Ja, det lyder som århundredets bedste plan.

Vi aner ikke, hvilken vinkel journalisterne tager på det her,

men det er helt sikkert en ondskabsfuld en.

Det her er virkelig ikke godt for vores handel.

Andreas, du bliver nødt til at lære at stole på folk.

Hallo?

Nej, det tror jeg ikke på.

Jeg stoler da på folk.

Hvad? Det kan enhver komme og sige.

Det er bare journalister, jeg har et lille bitte problem med.

Skal vi se film? Var det det vigtige?

Skal vi se Bonderøven? Danmarks lækreste spasser?

Ja, noget i den stil.

Jeg kan fortælle jer, at vi har mange andre projekter på ambassaden,

som vil gøre verden bedre.

Hvad er det der?

Det er en scene fra den meget vellykkede fest,

hvor den mexicanske forsvarsminister gik.

Og hvor du for øvrigt blev med en franskmand.

Han hedder Laurent. Vi er ikke sammen.

Kan I ikke lige være stille?

Jeg prøver at forstå, hvad fanden jeg siger.

Women and Climate and Peace er et fantastisk projekt.

Fantastisk.

Okay, jeg pyntede lidt på virkeligheden.

Hvorfor skal vi se det?

Fordi det er et fint eksempel på,

at kontrol og impro-teater ikke går godt i spænd.

Hvad fanden mener du med impro-teater?

Det dér lød fuldstændig troværdigt.

Ja, det synes Udenrigsministeriet også.

Udenrigsmini... Hvorfor ved de det her i Udenrigsministeriet?

Fordi den journalist, der udspørger Tina i klippet,

åbenbart har vist det til nogen i UM,

som naturligvis ikke aner, hvad fanden du taler om.

Nej, selvfølgelig gør de ikke det, for det gør jeg heller ikke.

Projektet findes jo ikke.

Nej, det er ærgerligt, når der er nogen, der vil tale om det.

Nu vil UM have en præsentation af projektet Women, Climate and Peace,

leveret inden fyraften.

Leveret inden fyraften?

Det er godt nok en snæver deadline.

Nej, ikke hvis projektet rent faktisk fandtes.

Altså, vi er ude i en slags videoproduktion.

Sådan urolige billeder, grafik.

En myndig stemme, der underbygger det, der siges.

Jeg tror, jeg brugte ordet informationsvideo.

Men, jo, jo, noget i den retning.

Det er fedt.

Women and Climate and Peace.

Jeg kan allerede mærke, jeg kan lide projektet.

For at være helt tydelig, det her er ikke et projekt.

Men hvad er det så?

Helt ærligt, piger. Bare find på noget.

Et eller andet. Jeg er ligeglad.

Det jeg vil bede jer om er, at I...

Laver en film, hvor det ser ud, som... Eller...

Hvor vi viser, hvor meget jeg elsker kvinder, klima og fred. Okay?

Så sandheden behøver vi ikke at forholde os til?

At vi bruger vores tid på at sælge masseødelæggelsesvåben?

Skibene er ikke masseødelæggelsesvåben.

Den eneste ballade, de kan lave, er hvis de sejler ind i nogen.

Det jeg har brug for er, at I laver en skitse,

hvor det ser ud, som om vi har brugt lang tid på den.

Bagefter kan I bare smide den væk.

Peter!

Hvis I så lige ordner det, tak.

Velkommen hjem til Danmark.

Hvad var det for en lyd?

Jeg blev bare lidt chokeret over, at det interview skal laves,

når jeg har takket net til det.

Men så ringede ambassadøren jo og sagde, I have ændret mening

og tvunget hende til at lave det.

Præcis.

Ligesom Moses blev tvunget til at dele Det Røde Hav.

Bare lige for at understrege,

ambassadøren brygger videre på en historie, vi havde om Moses.

Hun sidestiller naturligvis ikke sin egen betydning med Moses',

med Moses' betydning.

Moses hjælper sit folk i Egypten, jeg hjælper mit folk i Mexico.

Men der stopper lighederne.

Nå, Peter, hvad siger du? Skal vi? Værsgo.

Hvilken vinkel havde du tænkt dig, at interviewet skulle have?

Du ved jo godt, vi ikke kan udtale os om handelen med skibene.

Ja, det har du nævnt mange gange.

Jeg vil bare være sikker på, at det hele forløber, som det skal.

-Jeg har hørt en fugl hviske om... -Synge.

Synge om, at du har haft kontakt med Udenrigsministeriet

angående et af vores andre projekter.

Er det den fugl, du imiterede så smukt før?

Nej, men øh...

Women and Climate and Peace.

Sjovt, det projekt havde de ikke hørt om før.

En lille misforståelse, som vi er ved at få rettet op på.

Desværre kan vi heller ikke tale om det.

Nej, okay. Findes der noget som helst, vi kan tale om?

Selvfølgelig.

Vi kan snakke om alt, Peter. Eller næsten alt.

Som Andreas og jeg snakkede om før,

er vi meget bevidste om at være åbne i vores kommunikation med medierne.

Ja, det er meget fint.

Vi er ved at lave en artikelserie om dansk diplomati i verden.

Gør du det? Nej, hvor spændende.

Hvilke andre ambassadører snakker I med?

Altså, hvis man må være så fri.

Jeg ved ikke, hvem de andre taler med.

Jeg går ud fra...

Paris, London, Washington.

Washington, ja. Selvfølgelig. Det er klart.

Washington.

Skulle vi ikke tage billedet med det samme?

Jeg skal ikke blande mig i motivet, men...

Måske skulle vi lige lave interviewet først.

og så tage billederne bagefter.

Det plejer at fungere godt. Så er folk mere afslappede.

Jamen, jeg er fuldstændig afslappet, altså fuldstændig.

-Tina, du er nødt til at komme. -Nej, ikke nu.

Vi laver et interview om dansk diplomati.

Peter, ordet diplomati...

Der er sket en ulykke.

En brændende bus med en dansk skoleklasse.

De viser det i tv nu. Kom.

Moses fik lov til at dele et hav.

Jeg fik en brændende bus. Tak for det.

...hvor en dansk gymnasieklasse fra Gundsømagle er involveret.

Ifølge ubekræftede oplysninger

var det elevernes lærer, der hjalp eleverne ud af den brændende bus.

Man bliver ekstra berørt, når det drejer sig om unge mennesker, ikke?

Når sådan noget sker, er det den afbalancerede ambassadør, som skal...

Okay, alle sammen.

Beredskabsplan.

I kender rutinerne, som I naturligvis har gennemgået, ikke?

Noget af en dramatisk start på det interview, hvad?

Tak Gud for, at det gik godt.

Så fint.

Skal vi fortsætte?

Jeg skulle bare lige samle mine ting, så tager jeg på hospitalet.

Læreren er der stadig.

Det er en fantastisk historie. Hun fik jo børnene ud af bussen.

En rigtig heltinde.

Men måske vi kan lave det her interview en anden gang.

Alle børnene er blevet udskrevet, og de er på vej hertil.

Selvfølgelig er de det.

Ja, og vi har brug for tæpper, mad og drikke.

Alle skal hjælpe til.

Held og lykke med børnene.

Er det okay, at jeg får en udtalelse fra eleverne om deres lærer?

Bevares. Hvis de har overskud.

Jeg tror, jeg vil prøve at give dem noget ro.

Måske ikke ligefrem en heldig historie,

men historien om, hvordan vi tager os af folk, når de er i nød,

kunne man måske bruge et par linjer på.

Nu har min redaktør bare bedt mig om at tale med heltinden først.

Du må køre med os. Det var statsministeren i telefonen.

Statsministeren ønsker, at vi kommer med en officiel tak til læreren.

Har statsministeren ringet?

Det er ikke for at blande mig i dit arbejde,

men det kunne jo være en god vinkel i forhold til interviewet.

Ja, selvfølgelig. Medmindre I skal blive her og tage jer af eleverne.

Nej, det er jo 12 uskadte elever. Det kan Birgitte tage sig af.

Kom.

SKADESTUE

Hej.

Dav.

Tina Friis-Thomsen, Danmarks ambassadør i Mexico.

Hej.

Det er en ære at møde en ægte dansk heltinde.

Hvordan har du det?

Jeg har det fint, men jeg er virkelig ikke nogen helt.

Ja, sådan siger alle heltinder.

Men i dag vil jeg gerne takke dig.

På statsministerens vegne

og hele det danske folk

for din heltemodige indsats.

Statsministeren?

-Ved statsministeren, at jeg har... -Ja, ja.

Jeg er ofte i personlig kontakt med statsministeren. Det er klart.

Men i dag handler det kun om dig.

Kan vi tage et billede af håndtrykket?

Ja, ja. Vil du tage et billede?

Ja, ja. God idé. Hvis det er okay med dig.

Super. Det gør vi.

Hvis du lige drejer hovedet lidt. Sådan der.

Det bliver et meget bedre billede så.

Ja.

Tusind tak.

Peter, er det nok, det dér?

Ja, jeg tror, jeg har rigeligt.

Men fint, ja.

Jeg håber, du får et tåleligt ophold her på hospitalet.

Det er jo ikke Danmark, det er Mexico.

Men de gør virkelig, hvad de kan. De er meget pressede.

Sygeplejerskerne og lægerne...

Prøv bare at se den sygeplejerskes triste træsko.

Det jo altså...

Åh! Desværre, ingen kontanter.

Desværre.

Jeg tror bare, at hun vil sige farvel.

Ja.

Farvel. Hav det godt.

Tina, det er tid til at gå.

Ja, godt.

Ville du have tid til nogle hurtige spørgsmål?

Jeg tror ikke, vi skal bygge

hele Women, Climate and Peace-præsentationen på statistik.

Hvorfor ikke? Det er jo virkeligheden.

Jamen, hvad så med følelserne?

Er det ikke meget mere effektfuldt, at du har en grædende kvinde,

udsat for klimaforandringer og krig, end et søjlediagram?

Men følelser, det er videnskabens største fjende.

Tror du, at Gerty Cory opdagede

den fysiologiske proces i kulhydratmetabolisme

ved at føle, at laktase kunne spalte laktose til glukose?

Åh, der kommer de. Godt.

Ja. Tak.

Jeg tror, jeg har sagt, hvad jeg skal sige.

Men hvis der er det mindste, I er i tvivl om, er det nu, I skal spørge.

Hvad mente du med, at vi ikke må gå ud?

Hvad mon jeg mente med det?

Måske præcis det, jeg sagde.

At I skal blive her, indtil I får lavet nye pas.

Betyder det, jeg er papirløs, eller hvad? Statsløs, hjemløs, rodløs?

Det sidste kan jeg ikke svare på,

men måske er det lidt af en hån mod de papirløse.

I bund og grund er jeg ligeglad med, hvad du kalder dig,

så længe du bliver på ambassaden.

Tag så et tæppe. Værsgo.

Sendt af statsministeren for at takke en helt.

Det skal nok give gode overskrifter.

Hvad fanden er det her?

"Lærer smuglede narko. Takkes af ambassadør."

"Lærerens heltedåd var et forsøg på at redde sin narko."

Hvad?

Hold nu kæft, det er en kold kælling, mand.

Jeg tror slet ikke, du forstår, hvad jeg siger til dig.

Altså, narko og ambassadør i samme sætning.

Vi må aflyse alt og holde et pressemøde.

Hvorfor fanden skal vi holde et pressemøde?

Statsministeren gav os en opgave, og vi udførte den.

Problemet er, at det ikke er helt sandt.

Okay, Tina.

Jeg så, hvor ked af det du blev, da interview-eventyret blev aflyst.

Så jeg fandt på det med statsministeren.

Ja, jeg fandt på det.

Nej, lige et øjeblik.

Det håber jeg simpelthen ikke er sandt, Andreas.

Jeg troede sgu, det var pisseligegyldigt.

Jeg troede, det var lige meget. Hvad fanden skulle der ske?

Og hvad skulle statsministeren sige, hvis det kom frem?

At han ikke ville have, at du skulle takke en heltinde? Nej, altså.

-Satans. -Ja, satans.

Jeg er nødt til at få noget frisk luft. Åbn døren.

Hej. Åh. Hej. Det er her, I er.

Hvornår vil I se præsentationen Women, Climate and Peace?

Præsentation? Nej, nej, nej.

Vi har ikke tid til nogen skide præsentation.

Vi skal forklare statsministerens indblanding i narkosmugling.

Jeg bliver nødt til at gå af efter det her.

Til at begynde med tror jeg nok,

man skal have en højere stilling for at kunne gå af.

Okay? Nu ordner vi det her. Okay.

Andreas, du forbereder pressemødet. Find ud af, hvordan du grejer det.

-Og præsentationen? -Den tager vi efter pressemødet.

-Lige efter pressemødet? -Ja, ja. Lige efter.

Nu skal jeg ud herfra. Det er en sauna, altså.

I må tage ansvar for det, I skriver.

Jeg har ikke takket nogen for at smugle stoffer,

som løbesedlen antyder.

Og hvorfor jeg var der?

Jeg var der for at takke lærerinden, som reddede,

og det må vi ikke glemme,

12 elever ud af en brændende bus.

I kræver af os, der arbejder i statens tjeneste,

at vi skal være ærlige.

Det er helt naturligt,

men vi skal alle sammen være ærlige, hvis vi vil have en bedre verden.

Ja, Jakob Hansen, Ritzau.

Apropos det med ærligheden, kan I kommentere på rygter om,

at I fremførte en tak på vegne af statsministeren,

selvom denne ikke havde bedt om det?

Ja. Det kan jeg svare helt ærligt på.

Vi tog, som man siger, glæderne på forskud.

Vi tog for givet, at statsministeren ville takke lærerinden,

som reddede de 12 børn.

Altså, hvem ville ikke takke hende? Anyone?

No?

No.

Godt. Det var de spørgsmål, vi havde tid til i denne omgang.

Og prøv at huske på én ting.

Med ærlighed når man længst.

Tak skal I have.

Denne verden er den eneste verden, vi har.

Og vi skal passe på den.

JORDEN ER I STYKKER

Vi har beregnet, at der er tre væsentlige problemer i verden.

TRE VÆSENTLIGE PROBLEMER

Der er flere væsentlige problemer, men vi fokuserer på de tre lige nu.

Kvinder bliver behandlet mindreværdigt i alle lande.

Vi vil gøre det klart, at der er kvinder, som har det bedre

end andre mænd i andre verdensdele.

Vi har en klimatrussel, som dræber os hver dag.

GLOBAL OPVARMNING

Egentlig ikke klimaet, men klimakonsekvenserne.

-Er det noget, du har sat i gang? -Nej, for helvede.

Folk dør i væbnede konflikter i hele verden hvert tredje minut.

Det er faktisk 3,2 minutter.

Vi må hjælpe kvinderne.

Du må lige stoppe dem.

Miljøet...

Vi har brug for, at verden samles i fred.

Kan vi ordne det?

Ja.

Vi kan ordne verden.

Sammen.

Kvinder og klima og fred.

KVINDER & KLIMA & FRED

Tina, har du en hurtig kommentar?

Ambassadøren har ikke nogen kommentar på det her på nuværende tidspunkt.

Der er bare ikke tid til mere nu. Tusind tak.

-Et hurtigt spørgsmål. -Tak.

Clara Rasmussen.

Theodor Sørensen.

Åh, den papirløse.

Hvordan var det så?

Kan du relatere til de mennesker, der svømmer over Middelhavet, nu?

Du sagde altså lige efter pressekonferencen.

Nej, hun sagde, I skulle præsentere projektet,

ikke vise det til hele verden.

Fire. Der var fire journalister. Det er ikke hele verden.

Det 7,4 milliard.

Fint, prøv at høre her.

Nej tak, Andreas.

Jeg tror ikke, det er i dag, du skal belære nogen om rigtigt og forkert.

Tak.

Men piger, måske har I gjort os en tjeneste.

Har I set det? Der er ikke nogen, der skriver om narko mere.

Alle er så fokuserede på, om vi her på ambassaden har fået storhedsvanvid

og nu tror, at vi skal løse hele verdens problemer

med Women and Climate and Peace.

Arh, nå. Ja.

Tillykke, Tina.

Journalisten har lige skrevet, at du ryger på forsiden af næste nummer.

Hold nu kæft.

Skål, så.

Tekster af: Kenn Nakata Steffensen www.plint.com