Original subtitles

Mærk dig mine ord, Andreas. Hvis vi spiller vores kort rigtigt,

så vil dette være vores sidste år i den her forbandede by.

-Chauffør. -Ja.

-Hurtigere, tak. -Så gerne.

Er du sikker på, Sanchez dukker op?

Min kilde siger et sted mellem

højst sandsynligt og helt sikkert...

Er det det lille fede pizzabud, du vrøvler om igen?

Nej, han er ikke pizzabud, han har et cateringfirma.

Hvad siger du? Ligner jeg en, man vil give 30 milliarder?

Det er vist i den grad udenfor min jobbeskrivelse.

Du er medie og kommunikationschef.

Dit job er sgu da at kommunikere

et smukt og troværdigt billede af Danmark.

Det her, det er Danmark. Og du ved godt,

at en samtale med marinechefen Sanchez på nuværende tidspunkt,

er afgørende for, at handlen går til os, ikke?

Det her kommer til at kræve diplomatisk snilde,

-det er du godt klar over, ikke? -Lak.

Fugt.

Det her kan føre os hele vejen til Washington. Hele vejen.

Det er min kilde.

Nå, er han løbet tør for ansjoser?

Man har lige bekræftet, at Sanchez er ankommet til festen.

Mere lak. Tak.

Tak. Jeg har styr på det.

Åh, nej. Det var lige, hvad vi manglede.

Dagen startede lige så dejligt. Hvad laver Eksportrådet her?

-Formentlig det samme som os. -Nej, det gør de ikke.

Vi er diplomater, de er en helt anden menneskeart.

-Hej, så er jeg her. Hvad gør vi? -Velforberedt som altid.

Har din chef overhovedet fortalt dig, hvad det handler om?

Jo, jo. Handelsaftale med Sanchez, være et godt eksempel,

sælge nogle skibsdele, bla, bla. Det sædvanlige.

Aha. Glimrende, super.

Apropos velforberedt: Tina, du holder dig til manus i dag.

Hvilket manus?

Hvorfor skulle du interessere dig for det, jeg sender til dig?

Andreas, jeg har gjort det her, siden du havde pandehår.

En anden ting, det er godt at vide, er,

at Sanchez for nylig har mistet sin bror i en trafiku...

...har mistet sin bror i en trafikulykke.

Godt. Det, jeg vil sige: Det er nok en god idé at kondolere.

-Ja. -Godt.

Hvis du holder igen med improvisationerne, er det fint.

Jeg ved bare, at der er en, jeg skal sælge noget til.

Rent teknisk er det danske firma sælgeren af skibsdelene.

Ja, og rent teknisk administrerer Eksportrådet selve salget.

Jeg som ambassadør, jeg sælger os.

Jeg sælger Danmark.

Den hyggeligste og mindst korrupte nation i verden.

Jeg er villig til at sige eller gøre hvad som helst,

for at de forstår det.

Nej, Andreas.

Hvorfor ser du så ked ud af det? Vi skal til fest.

STØT KAMPEN MOD LIVMODERHALSKRÆFT

Yes. Sanchez er her. Min kilde leverede.

Åh, nej. Er det ikke den franske ambassadør,

-han snakker med? -Satans også.

Der er nogen, der ikke har kunnet holde tæt.

Prøv nu at se! De er her jo allesammen, Andreas.

Altså, se nu der. Portugiserne, englænderne, tyskerne.

-Jamen... -Altså.

Hvem fanden er det, hun krammer?

Madame Beaumont?

Ja?

Et telefonopkald venter på Dem i lobbyen.

Hvad fanden laver hun nu?

Undskyld mig.

Hr. Sanchez.

Dejligt at se Dem igen.

-Kender jeg Dem? -Ja.

Jeg er Tina Friis-Thomsen, den danske ambassadør.

Ida Berggren, assistant manager hos Danmarks Eksportråd.

Dejligt arrangement, De og Deres kone har skabt.

-Tak. -Dejligt arrangement,

-frygtelig sygdom. -Undskyld.

Kan De sige mig, hvorfor I ambassadefolk

pludselig er så interesserede i denne sygdom?

Det har vel intet at gøre med skibskontrakterne?

Nej. Jeg er her på grund af kræften.

Naturligvis.

Godt at møde Dem, ambassadør og fru assistant manager.

Jeg skal også videre.

Jeg kom blot for at takke Dem...

for Deres indsats.

Det betyder noget.

Og det bør jeg jo vide,

for jeg har lige mistet min mor til...

...livmoderhalskræft.

Det gør mig virkelig ondt. Det vidste jeg ikke.

De er ikke den eneste.

Jeg taler som regel ikke om det.

Det... Det er svært.

-Ja. -Ja.

Var hun syg i længere tid?

Det... Det er et godt spørgsmål.

Når der sker noget for et familiemedlem,

er deres lidelse altid alt for langtrukken.

-Det er sandt. -Ja.

Jeg har også mistet en af mine kære for nylig.

Virkelig?

Det anede jeg ikke.

Jeg føler med Dem.

Tak.

-Danmark, ikke? -Ja.

Min barndomshelt var faktisk dansker.

Nej, virkelig?

Hvem kan det mon være?

Ole Henriksen.

Hvor fanden er det, jeg kender det navn fra?

Var det ikke godt at vide, før du lovede, Sanchez skulle møde ham?

Jeg vil gerne lige understrege,

at Eksportrådet ikke har lovet nogen noget.

Ambassadøren gjorde. Efter hun tog livet af sin egen mor.

Kunne vi lige koncentrere os om Henriksen, som nogen lovede,

vi skulle trylle frem?

Jeg kan se her på Wikipedia, at der findes...

fem Ole Henriksen.

Det kan sgu da ikke være ham der cremekongen, hva'?

Selvfølgelig, cremekongen.

Hej. Hej, hej, hej hej. Ham her.

Dansk kaptajn, som ved sin heltedåd reddede 83 besætningsmedlemmer

ud for den mexicanske kyst 1972.

Skidegodt. Se at få fat i ham, okay?

Fuck det nu ikke op, Andreas.

Held og lykke med det.

Jeg ser, om jeg kan finde Henriksen.

Altså, hvis det er muligt. Hvis.

Hvis, det ord kender jeg ikke. Det forklarer du, når du har fundet ham.

Undskyld, vi har ventet meget længe.

Årh, for helvede, turister. Det har jeg sgu ikke tid til.

Danskere, hvor hyggeligt!

Nå. Har I haft et godt ophold i Mexico?

Vidunderligt, tak.

Det har faktisk ikke været så godt.

Jeg beklager, men ambassadøren har virkelig meget at se til.

Ja, men Andreas, det er jo på grund af de her mennesker, vi er her.

Dav. Hvad hedder I?

Eva og Bent Nielsen.

Eva og Bent Nielsen. Velkommen til ambassaden,

et miniature af Danmark.

Tak. Vi ville...

Ambassaden er som et barndomshjem, hvor alle er lige.

I skal bare føle jer hjemme, ikke også?

For det er det, I er.

Her er I hjemme.

Kom så, Andreas.

Jeg sørger for, der kommer nogen og hjælper jer.

Så snart du har Henriksen, så få ham fragtet hertil.

Pronto, Andreas.

Åh...

Nå, er du klar?

-Til hvad? -Sig ikke, du har glemt det.

Glemt det? Nej...

Birgitte, fortæl mig lige, hvad er det, jeg ikke har glemt?

Axel. Den nye ambassadeattaché.

-Nå. -Begynder i dag.

Præcis. Hvad venter vi på?

Nej, hvad venter vi på?

Du ved godt, det er hans fødselsdag i morgen, ikke?

-Øh, hvis? -Andreas'.

Tænker man på, hvor meget han gør for dig,

så kunne du godt vise ham lidt opmærksomhed.

Burde vi ikke have forberedt modtagelsen af den nye?

Jo, det havde da nok været alletiders gode idé.

Hvor er vores nye stjerne?

Som I alle ved, så skal Axel her assistere os

i det, vi allesammen håber, bliver en stor...

eksportsejr til Danmark.

Arh, nu er assistere vist ikke det helt rigtige ord.

Før vi skåler, vil du måske fortælle os lidt om dig selv?

Jeg ved ikke, hvad det skulle være.

Beskedenhed, det kan vi lide.

Jeg startede mit første firma som 15-årig, solgte det som 18-årig,

økonomisk uafhængig som 21-årig.

Åbenbart ikke så beskeden endda.

Så har jeg haft forskellige stillinger, primært som konsulent,

ja, i et par store internationale corporations,

og så ringede Udenrigsministeriet og bad om hjælp,

og nu er jeg her. Hjælper jer. Det bliver jo interessant.

Jeg glæder mig til at følge jeres liv og se, hvordan I arbejder.

Rygterne vil jo vide, at ambassadeansatte ikke laver andet

end at spise pindemadder og drikke champagne.

Ja. Så...

Axel, er du færdig?

Der var ikke mere, du vil sige om ambassadelivet her på din første dag,

på din aller-aller-allerførste dag?

Nej? Godt!

Jamen, så synes jeg, vi allesammen skal bringe en stor skål for Axel.

Skål!

Axel, velkommen til.

Velkommen til, Axel.

-Velkommen. -Tak.

Ja. Ja. Værsgo.

-Jeg hedder Jeanette. -Goddag, goddag. Axel.

Jeg har selv lavet det.

Det tog seks timer at lime det.

Øhm... Ida fra Eksportrådet.

-Ja. -Hvor træffer jeg hende?

-Øh, hun er der. -Nå, der, okay. Tak.

Ida? Øh... Ja.

Jeg skal lige høre dig om, øh... Undskyld?

Ida? Undskyld! Øh, Ida, Ida.

-Det var Ida, ikke også? -Mm?

-Axel. -Axel.

Det var mig, der...

Nå! Det er dig, Udenrigsministeriet har sendt?

-Yes. -Helt unødvendigt, for øvrigt.

Undskyld? Den tror jeg ikke helt, jeg forstod.

Sker det tit for dig, Axel, at du ikke lige forstår?

Nej. Det sker meget sjældent.

Så derfor tror jeg mere, det har noget med dig at gøre.

Men så...

Jeg skal bruge alt, hvad du har om modkøbsaftalen.

Det var det, jeg hentydede til.

Jeg har ikke, undskyld, vi...

i Eksportrådet har ikke brug for, at nogen dobbelttjekker os.

Udenrigsministeriet er ikke helt enige.

Så de hyrer mig til at dobbelttjekke eller tripeltjekke

det arbejde, I laver. Hallo.

Axel. Var det det, det var?

Ja, du har allerede sagt det.

Hør, vi gør sådan her.

Vi mødes, når jeg har tid, og...

...det har jeg ikke så ofte. Gå du ind og...

øv dig i at spise pindemadder og drikke champagne.

Det er det eneste, du kommer til at lave her.

Birgitte, send lige Andreas ind.

Nå, Andreas. Hvordan går det med vores danske skibshelt?

West Palm Beach.

Henriksen. Jeg har fundet ham. Han er pensionist i West Palm Beach.

Okay. Og Henriksen er på vej? Rejsen er booket?

-Minibaren fyldt op på hotellet? -Jeg informerer dig bare.

Du informerer mig, når du hører fra ham.

Jeg informerer dig om, at jeg giver lyd, når jeg får fat i ham.

Andreas.

Har du fødselsdag i morgen?

Hvor gammel bliver du? 45?

-38. -Seriøst?

Ja.

Må jeg invitere dig på frokost i morgen?

Bare for at vise dig min taknemmelighed.

Som jeg synes, jeg viser dig hele tiden.

-Må jeg det? -Gerne. Tak.

Det er bare, Hubert har været hos os så længe og har betydet så meget...

Det er ikke et menneske, Jeanette. Det er en hund.

Jeg havde også en hund engang.

Hvad havde I tænkt jer, vi skulle gøre med jeres døde hund?

Kill-Fuck-Die.

Den var opkaldt efter et band.

Mit band. Jeg spillede i et band.

Væk med dig.

Tak.

Tja.

Man skal åbenbart have en tilladelse for at kunne...

-få asken med hjem, så vi tænkte... -Du tænkte.

Jeg tænkte, om det var muligt,

at Hubert kunne blive begravet her,

og så kunne Hubert få sit sidste hvilested på dansk jord.

Hej, Ronja.

-Det ville vi rigtigt... -Det er Ronja. Vores praktikant.

Måske du vil tage over herfra?

Det er Hubert.

-Kondolerer. -Tak.

Nå, ja, ja. Jeg kondolerer selvfølgelig.

Åh, det er jeg ked af.

Undskyld.

-Hvad? -Peter. Freelancejournalist.

Det drejer sig om et interview. Øhm...

Nå, du er journalist? Ja, men dit interview skal du få, Peter.

Du skal bare lige booke en tid hos den presseansvarlige.

Og du er...?

Jeg er Tina Friis-Thomsen, ambassadør, eller...

Jeres Excellence, som det formelt hedder.

Peter!

Ida!

Jeg har faktisk tid til at kigge på den der modkøbsaftale, sjovt nok, nu.

Min personlige stalker.

-Hej! -Hej.

Nå. Jeg vidste ikke, at det her var Eksportrådets nye mødelokale.

Nå, men Peter har bedt om et interview med mig.

Vi skal snakke om de vigtige ting, vi beskæftiger os med på

...business-siden.

Nu var det jo dig, der ringede til mig.

Mens I finder ud af det, kan jeg lige gå ind til mig selv.

Jeg er nemlig optaget af vigtig diplomati.

Det er sådan noget, vi arbejder med på ambassadesiden.

Jeg vil jo rigtig gerne snakke om handlen med de krigsskibe.

Vel nok kun et par uger til deadline på tilbuddet, så...

Ja, nu jeg tænker efter... Ved du hvad?

Jeg tror godt, jeg kan finde et hul til dig i kalenderen.

Så har vi fandeme en code red.

-Andreas, det passer ikke lige nu. -Hvad laver han her?

Jeg har sagt, vi ikke udtaler os om de krigsskibe.

-Jeg tror, vi smutter nu. -Ja.

Hej.

Du har nok oplysninger om, at tredje verdenskrig er brudt ud,

-eller hvad, siden du kommer... -Nej, det er Ole Henriksen.

Vi har ham til på torsdag, ellers er han borte.

Undskyld. Jeg er nødt til at tale med dig.

Han er borte? Hvad mener du?

-Planlagt dødshjælp, eller... -Det er en planlagt hjerteoperation.

Undskyld, jeg er nødt til at tale om det her. Det er om modkøbsaftalen.

Som min chef, så er du...

Kan han ikke komme efter operationen?

Sikkert. Der er måneders genoptræning, og så er dealen lukket.

Ej, altså! Vi har lovet Sanchez.

Definer lige "vi".

Kom med. Også dig.

Sanchez skal møde Henriksen. Altså, han skal.

Der er 72 timer, til de begynder at hakke i ham, så der er håb.

Ønsker I, at der skal læses nogle særlige mindeord op under ceremonien?

-Er det virkelig muligt? -Ja.

-Det kan du tro, det er. -Vi er enige om,

-at det er en død hund, ikke? -Bent!

Hvad med musikken? Hvad tænker I der? Nationalmelodien?

Ellers er der jo "Altid frejdig når du går".

Den er meget populær. Eller "I did it my way".

Jeg synes, vi skal gå med nationalmelodien.

Den er god.

Desværre, det passer ikke.

Jeg står og skal have en hjerteoperation, så nej.

-Ja, Henriksen. Henriksen! -Det passer ikke lige nu.

-Ja. -Hr. Henriksen.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Du skal komme.

Jeg går ind og henter Tina.

Goddag, hr. Præsident.

Jeg er Tina Friis-Thomsen, den nye ambassadør i Washington. Ja.

Hvad?

De synes, jeg ser ung ud? Tja...

Hvem taler du med?

Øh...

Ikke nogen.

Okay.

Vi har et problem.

Vil du med?

-Du skal komme. -Jeg tror, vi stopper her.

-Vent, hun kommer her. Et øjeblik. -Vi har ikke mere at snakke om.

Jeg kan ikke... Han vil ikke komme. Det er for tæt på operationen.

Okay. Rolig, Axel. Helt rolig.

Prøv lige at...

-Hr. Henriksen? -Undskyld, hvem er det nu?

Tina Friis-Thomsen, Danmarks ambassadør i Mexico City.

-Goddag. -Okay.

Nu skal du høre.

Jeg vil gerne fortælle dig en historie.

Det er historien om min nære ven Sergio Sanchez.

Lille Sergio voksede op på et børnehjem.

Det var svært. Det var hårdt og barskt.

Hans forældre, dem havde han jo ikke.

Han havde ingen forældre, de var...

De var blevet myrdet. Faktisk.

De blev bare myrdet. På åben gade.

Det var meget blodigt.

Sergio var forældreløs, fattig.

Der var jo ingen, der kunne hjælpe ham.

Men... han havde dig.

Du var...

...hans idol.

Den store danske kaptajn.

Det er sådan, spillet skal spilles.

Det må jeg sige.

Det var... Det var imponerende.

Det er diplomati, Axel.

Når forudsætningerne for succes er dårlige, så...

...kan man løse problemerne med lidt...

-opfindsomhed. -Opfindsomhed?

Er du blevet fuldstændig sindssyg?

Nå, nå. Hvad mener du?

Hvad jeg mener? Alt, hvad du sagde til Henriksen, er løgn.

For eksempel at lille Sanchez er vokset op på et fattigt børnehjem.

Det kunne da sagtens være tilfældet. Har du set, hvordan han ser ud?

Nu ved jeg tilfældigvis, at det ikke er tilfældet.

Og han tilhører en af Mexicos rigeste familier.

Og hvad var det for en historie med lille Sergio,

...som du så flot kom til at kalde Sanchez.

At den eneste grund til, at han har

overlevet sin... forfærdelige opvækst, det var ved at...

...binge-watche Henriksens søkaptajnerier.

Det her, det er ikke diplomati. Det her, det er vejen til Helvede.

Og ved du, hvor det ikke er vejen til?

Washington.

Ja, Henriksen er her nu. Eller det, der er tilbage af ham.

Sig mig, hvem fanden har nu dækket bord herude?

Jeg sagde, at Henriksen og Sanchez skulle spise inde på kontoret.

Det skal de skam også.

-Det her er til dig. -Til mig?

Ja, til os. Eller til mig. Eller... mest til dig.

Det er jo din fødselsdag.

Du huskede det.

Jeg husker alt.

Det der, jeg sagde til dig i går...

Husker jeg ikke.

Nå.

Det er tid. Tid til at føre et fattigt, forældreløst, misrøgtet barn

sammen med manden, der gav ham modet til at leve.

Det ved du godt, ikke passer, ikke også?

Hvad?

Henriksen. Tænk, at jeg skal møde en dansk helt.

-Hej. -Hvilken ære.

Tak, tak.

Du trænger til noget at styrke dig på, tror jeg.

Er det ikke lidt tidligt på dagen?

Du er jo på en ambassade. Og du ligner ikke en, der siger nej tak.

Til en 30-års single malt fra den skotske højland.

Værsgo.

Ja, Sanchez er ankommet. Skal jeg hente ham?

Jeg tror lige, du holder Henriksen her med selskab så længe.

Som jeg altid siger, hvis man ikke kan stole på det, er det ikke dansk.

Hvor er han så?

Han er på mit kontor.

-I kan ikke gå derind lige nu. -Hvorfor ikke?

Hvad sker der?

-Hvorfor taler vi dansk? -Åh, undskyld.

Det er Andreas her, han kan ikke et ord engelsk.

Ikke et ord. Han kan sige "yes" og "no".

Yes.

Du er nødt til at få ham langt væk og komme hurtigt tilbage.

Okay, tænke, tænke, tænke.

-Kom med. -Hvad? Nej, nej. Hvorfor?

Bare kom med, ikke? Jeg undskylder på forhånd.

Det er i nationens interesse. Jeg ved godt, det er din fødselsdag.

Vi har en overraskelse til Dem.

Kunne De tænke Dem en dejlig frokost, før De møder Henriksen?

-Kan De lide champagne? -Ja, da.

-Laks? Østers? -Pragtfuldt.

-Afgjort! -Åh, følg mig.

Hvad fanden er problemet?

Er han død?

Whisky. Hvad tænker du på?

Manden er 75 og på stærk hjertemedicin.

Så... Ja.

-Så er ambulancen her. -Nej, nej. Vi venter lige.

Vi venter lige. Vi tager det lige roligt her.

Ole?

Er du her, Ole?

Ole?

Tina. Kom.

Det var så tæt på. Det var så tæt på.

Hvornår kommer han så?

Yes.

Du kan rent faktisk kun sige "yes" og "no"?

Yes, yes. Yes, yes.

Hej, Tina.

Gik mødet med Sanchez og Henriksen ikke godt?

Hvis du med godt mener, at Henriksen er bedøvet af piller og sprut,

jo, så gik det over al forventning.

Jeg sagde, det var en dårlig idé. Bare for at være på det rene...

Så havde Eksportrådet intet med det her at gøre. Tak, vend pladen.

Samarbejde er ikke noget, I dyrker så meget her, hvad?

Det er slut.

-Det er forbi. -Ja, måske.

0Måske ikke.

Der var engang en, der fortalte mig,

at opfindsomhed er den bedste form for diplomati.

Åh, hr. Sanchez. Jeg er virkelig ked af forsinkelsen.

Må jeg møde hr. Henriksen?

Desværre er han på vej på hospitalet.

Han fik et allergisk anfald, hvem ved, hvorfor?

Men det er underordnet, det vigtigste er,

at han får det godt igen, så det er kun godt nyt.

De holdt så ikke Deres løfte, Deres Excellence.

Hr. Sanchez, før De går...

Henriksen syntes, De skulle have det her.

"Til min kære ven Sergio,

Jeg blev ikke født som helt, det var mit skibs fortjeneste,

præcis som dit skib vil gøre dig til helt."

Og dette er...

...hans underskrift.

Det her er...

...faktisk temmelig dejligt.

Tak, Tina.

Andreas.

Ja. Så er det tid til vores frokost, hvad?

Som du nok kan forstå, kan jeg jo ikke tale

specifikt om skibshandlen.

Men jeg er villig til at lave det interview.

Du er villig til at lave det her interview?

Det var nu dig, der insisterede på det.

Man kan sige, at vi vil gøre alt, hvad vi kan,

for at det bliver det danske firma,

der leverer de skibsdele til Mexico. Det er klart.

Og med "alt" mener ambassadøren "ingenting".

Uetisk, altså.

Sådan nogle deals og god etik, de går jo sjældent hånd i hånd.

Så hvis jeg finder noget som helst råddent,

så skriver jeg selvfølgelig om det.

Godt. Vi har intet at skjule.

Vi er Danmark, verdens hyggeligste og mindst korrupte nation.

Og vores opgave som ambassade er...

at repræsentere vores land på bedste vis.

Og det ansvar påhviler i sidste ende én person.

Og den person...

...er mig.

Jeg er ambassadøren.

Tekster af: Ulla S. Qvistgaard www.plint.com